Arkitekturens Dag 2024

Arkitekturens Dag 2024

Inspirationskatalog til arrangører

Arkitekturen under forandring

Forord side 3

Kort & godt om Arkitekturens Dag side 4

5 ting at tænke over, når I planlægger side 5 Årets tema: Arkitekturen under forandring side 6

5 idéer til, hvordan I omsætter årets tema til et arrangement side 7

3 projekter, der forandrer side 8

Essay: Arkitekturen ved et vendepunkt side 13

6 gode råd side 14

Inspiration fra sidste år side 16

Interview: Arkitekturens Dag er en platform til at komme i kontakt med nye målgrupper side 18

3 projekter, der forandrer side 20

Interview: Reiulf Ramstad Arkitekter inviterede indenfor til baggårdsfortællinger side 24

Interview: Aarhus giver en platform til de vilde ideer, nysgerrige borgere og kritiske røster side 26

arkitekturensdag.dk

Forandring som drivkraft

Hvad betyder store samfundstendenser, naturkræfter og kriser for arkitekturen? Hvordan kan forandring blive en drivkraft for øget omtanke og nye løsninger? I genanvendelse, transformation og renovering af vores eksisterende bygninger og byrum? I materialevalg og et nyt æstetisk formsprog? Og i samspillet mellem naturen, klimaet og det byggede.

Skiftende idealer og teknisk formåen, adgang til materialer eller mangel på samme. Krige, brande, klimaforandringer og naturkatastrofer. Det er blot nogle eksempler på faktorer, der gennem tiden har påvirket den måde, mennesker har indrettet sig på. Således også i dag, hvor vi mærker konsekvenserne af klima- og biodiversitetskrisen og ser ind i en fremtid, hvor ressourcerne svinder ind, og vi må bygge og planlægge vores byer og landskaber med andre materialer – og på nye måder.

Der er brug for et opgør med mange årtiers praksis, hvor vi har favoriseret det funklende nye over det, der var i forvejen. Hvor vi har revet ned uden at blinke og erstattet det gamle med nye CO2-tunge bygninger af stenuld, beton og kemi. Sådan kan vi ikke fortsætte. Det er ikke længere en mulighed, hverken klima- eller miljømæssigt. Vi har brug for en nytænkning.

Det kræver, at vi finder nye veje for fremtidens arkitektur, og derfor har vi i Arkitektforeningen valgt ’Arkitekturen under forandring’ som tema for dette års Arkitekturens Dag.

Med den årlige fejring af arkitekturens mangfoldighed og potentialer vil vi se på, hvordan arkitektfaget og byggebranchen arbejder med udfordringerne, og hvordan den nødvendige forandring også kan føre til nye løsninger, kreativitet og en øget omsorg for kloden. For forandring kan skabe frygt, men også fryd.

På Arkitekturens Dag har I – tegnestuer, kommuner, bygherrer og bygningsejere, kulturinstitutioner m.fl. –mulighed for at være med til at gøre en forskel, dele jeres historier og tilgange til arkitektur og byudvikling og vise konkrete eksempler på arkitektur, hvor forandringen både kan ses og mærkes.

Det er vigtigt, fordi formidling af arkitekturen er afgørende, hvis flere skal værdsætte og tage ansvar for skabelsen af mere bæredygtige, ressourcebesparende, inkluderende og samtidig skønnere bygninger, byer og samfund.

I dette inspirationskatalog kan I blive klogere på Arkitekturens Dag, på årets tema og læse om nogle af erfaringerne fra tidligere års arrangører.

Jeg håber, I vil læse med og glæder mig til at fejre Arkitekturens Dag sammen med jer. Måske er den vigtigere end nogensinde!

Johnny Svendborg Forperson for Arkitektforeningen

Hvad er Arkitekturens Dag?

Arkitekturens Dag blev indstiftet af Den Internationale Arkitektforening UIA i 1988. Det er en international og årligt tilbagevendende festdag dedikeret til arkitekturens mangfoldighed.

I Danmark holder Arkitektforeningen snor i begivenheden, der giver borgere og fagfolk over hele landet mulighed for at få indblik i aktuelle projekter, komme helt tæt på arkitekturen og blive klogere på dens betydning for vores liv og fremtid.

Hvorfor skal I være med?

Brug Arkitekturens Dag til at kommunikere arkitekturens potentiale og værdi og skabe opmærksomhed om jeres tegnestue, kommune, forening eller organisation ved at invitere borgere, fagfolk og politikere indenfor eller ud til projekterne.

Hvornår er det Arkitekturens Dag?

Arkitekturens Dag afholdes hvert år den første mandag i oktober. I år er det mandag den 7. oktober.

I kan også fejre begivenheden weekenden før eller i dagene efter og stadig blive en del af det samlede program.

Hvem kan være med til at fejre Arkitekturens Dag?

Alle kan bidrage med et arrangement og blive en del af det samlede program. Eneste krav er, at arrangementet sætter fokus på vores fysiske omgivelser: områder, bygninger, pladser, torve, gader, stier – og alle rummene imellem.

Hvad kan et arrangement være?

Arrangementer kan spænde vidt, og de kan være store eller små. Fra debatter og samtalesaloner, by- og naturvandringer til bygningspræmieringer, fotokonkurrencer, udstillinger og koncerter. Og fra Åbent Hus til fælles cykelture, skattejagt, foredrag, dans eller fællesspisning. Kun fantasien og økonomien sætter grænser.

Hvordan foregår det?

Som arrangør planlægger og afholder man selv sit arrangement. Har I behov for arkitektfaglig bistand, kan Arkitektforeningen hjælpe med at pege på lokale arkitekter MAA med viden om det emne, sted eller projekt, I gerne vil sætte fokus på.

Hvordan bliver man en del af programmet?

Det er nemt. For at komme med i programmet skal I blot sende os en beskrivelse af arrangementet. Beskrivelsen skal indeholde program, tid, sted og eventuel tilmelding.

Send også et godt billede i bredformat i mindst 1920 x 1080 px.

For at blive en del af Arkitektforeningens kommunikationsindsats skal materialet være os i hænde senest den 9. september 2024. Send det hele til arkitekturensdag@arkitektforeningen.dk.

Hvad med entré og tilmelding til arrangementet?

I bestemmer selv, om I ønsker at tage entré til arrangementet.

I bestemmer selv, hvorvidt man skal tilmelde sig eller ej. Det kræver is i maven ikke at bede om tilmelding, men nogle arrangører oplever større fremmøde, hvis man bare kan møde op.

Hvordan foregår annoncering af arrangementet? Arkitektforeningen annoncerer alle arrangementer på www.arkitekturensdag.dk og i den samlede markedsføring og kommunikation af Arkitekturens Dag. Det er dog mindst lige så vigtigt, at I selv kommunikerer arrangementet over for de deltagere, I gerne vil nå.

Har I brug for inspiration, når I selv skal kommunikere jeres arrangement? Så brug vores skabeloner og guides. Det hele ligger på www.arkitekturensdag.dk/vaerktoejer.

Har I spørgsmål eller brug for sparring? Kontakt os på arkitekturensdag@arkitektforeningen.dk og læs mere på www.arkitekturensdag.dk.

Kort & godt omArkitekturens Dag

5

ting at tænke over, når I planlægger Arkitekturens Dag

Målgruppe

Overvej, hvem I henvender jer til, og hvilken oplevelse de skal have. Vægt oplevelsen af arkitekturen højt, hvis det er borgerne der er målgruppen. Arrangementer af mere faglig karakter henvender sig primært til professionelle.

Tema

Når I skal vælge et tema, er det en god idé at tage udgangspunkt i borgernære emner og problemstillinger. Et overordnet emne som fx klimasikring, biodiversitet eller parcelhuse kan sagtens gøres vedkommende for den enkelte borger, hvis I tager udgangspunkt i en konkret case eller lokal problemstilling.

Sted

Vælg et sted, der ikke normalt er tilgængeligt for offentligheden, og/eller vælg et sted, alle kender, og fortæl om det på en ny måde. Sørg for, at der er en kobling mellem stedet og programmet.

Samarbejdspartnere

Når I planlægger Arkitekturens Dag, så tænk over, hvem der kan være gode lokale samarbejdspartnere (lokale museer, biblioteker, tegnestuer, institutioner e.a.) og hjælpe med at bære arrangementet frem.

Andre aktører

Overvej også, hvordan I kan bringe forskellige aktører i spil, som kan formidle arkitekturen ud fra deres forskellige perspektiver (kommunen, bygherren, borgerne/beboerne, tegnestuerne, kulturformidlere e.a.). Er I en kommune, der skal fejre Arkitekturens Dag, kan det være en god idé at involvere politikerne – borgerne vil gerne møde dem og omvendt.

Arkitekturen under forandring

Forandring i arkitekturen kan se ud på mange måder.

Det kan være kommuner, almene og private bygherrer, fonde eller ildsjæle, som arbejder med at bevare, renovere, reparere eller omdanne allerede eksisterende bygninger og byrum, så de stadig kan bruges. Også selv om behovene i dag er nogle andre, end dengang de blev opført.

Det kan være i form af by- og landskabsprojekter, som får planter, insekter og dyreliv til at trives og ruster os til en fremtid med mere vand – fra oven, fra neden og fra havene omkring os.

Det kan være gennem eksperimenter med genbrugsmaterialer, som bliver stadig mere udbredte i både små og store byggeprojekter. Ikke kun ædle materialer som kernetræ og gamle, kulbrændte tegl, men alle materialer og endda affald.

Og ikke mindst begynder vi nu at se, hvordan arkitekturen i sig selv er under forandring. Materialer, byggeteknikker, teknologier og idealer om inklusi-

on og universelt design udvikler sig konstant. Det skaber et nyt arkitektonisk formsprog og udfordrer vores syn på, hvad der er smukt, og hvad man bør tage hensyn til, når man bygger.

Sådan kan I bringe årets tema i spil i jeres arrangement

Brug årets tema om forandring som en prisme til at formidle og konkretisere store samfundsudfordringer eller aktuelle problemstillinger i lokalområdet.

Det kan fx være ved at vise realiserede projekter, men også ved at formidle projekter, som endnu er på tegnebrættet. Eller ved at invitere til samtale eller debat om aktuelle problemstillinger eller byvandring.

Foto fra udstillingen Reset Materials. Hempcrete af Søren Pihlmann og Jakob Rabe Petersen (pihlmann), Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen (Studio Thinking Lord) og Christian Vædelse-Larsen (HempCrete.dk).

Foto: Hampus Berndtson

5

idéer til, hvordan I omsætter årets tema til et arrangement

Den gode bolig

Debatarrangementer, oplæg, byvandringer, udstillinger eller lignende om fremtidens gode bolig. Kan vi bo mindre? Kan vi bygge med andre materialer? Kan vi bo i tidligere industribygninger eller tomme kontorhuse eller butikslokaler? Hvad vil det sige at bo grønt? Hvad vil det sige at bo med fællesskab? Hvad vil det sige at dele mere? Hvordan kan vi hver især bidrage til en mere bæredygtig fremtid ift. den måde, vi bor på. Hvilke idealer lå bag fx de almene boligbebyggelser eller parcelhuset – og hvilke idealer har vi brug for i dag?

Den gode by

Debatarrangementer, oplæg, byvandringer, udstillinger eller lignende om, hvad vi vil med vores byer. Vis fx, hvordan byen eller forstaden har udviklet sig fra modernismens ideal om, at alle skulle have deres egen bil, til i dag, hvor vi forsøger at indrette vores byer med større fokus på menneskers trivsel, fællesskab og biodiversitet.

At bo med vand

Debatarrangementer, oplæg, byvandringer eller lignende med fokus på, hvordan byen og landskabet ændrer sig, når grundvand og havvand stiger. Hvordan kan vi beskytte os mod vandet? Hvordan kan vi leve i pagt med vandet?

Den historiske by eller bygning

Byvandringer eller rundvisning i historiske bygninger med fokus på, hvordan vi har bygget tidligere – og hvad vi kan lære af fortiden. Hvordan kan man se skiftende idealer og teknisk formåen, adgang til materialer, krige, brande, klimaforandringer, sygdomsudbrud og naturkatastrofer afspejlet i jeres by? Og kan vi også skabe forandring ved at se tilbage og lære af dem, der kom før os? Hvilke traditionelle byggemetoder og materialer kan vi lære af, når vi bygger i dag?

Arkitekturen under forandring

Arkitekturens Dag er også en anledning til at formidle et ændret blik på arkitekturen. Til at invitere til et arrangement eller en gåtur, hvor I formidler, hvorfor vores byer og bygninger ser ud som de gør. Og viser hvilke kvaliteter, der kan gemme sig i det tilsyneladende grimme byggeri. Måske I kan bidrage til at ændre deltagernes blik på deres egen by?

3projekter, der forandrer

Karens Minde Aksen

Med Karens Minde Aksen i Københavns Sydhavn går klimasikring og arkitektonisk kvalitet hånd i hånd. Aksen skaber et sammenhængende grønt by- og landskabsrum omkring boligejendomme, bibliotek, kulturhus, dyrehold, rideskole med mere og fungerer som regnvandsafledning og klimasikring af hele kvarteret. Projektet giver kvarteret et karakterfyldt byrum, der er med til at give identitet til bydelen.

Arkitekterne bag: Schønherr

Foto: Thomas Hjorth Vesterbæk og Jens Juul Thiis Knudsen

Passagen i Thisted

Mange danske hovedbyer er under pres. By-midterne mister indhold, omsætning og kvalitet i takt med, at vigtige samfundsfunktioner er rykket til større byer, og ændrede indkøbsmønstre samler handelslivet uden for bymidten eller online. Det er udfordringer, man også kender til i Thisted. Med en ny passage mellem den gamle bykerne og fjorden er der skabt et sammenhængende loop gennem

byens torve samt en klar og direkte forbindelse mellem den gamle bykerne og fjorden. I dag vrimler byen med liv og prydes af flere smukke byrum af høj arkitektonisk kvalitet.

Arkitekterne bag: BOGL Foto: Mikkel Eye

Stauning Whisky

Ét af landets få whiskydestillerier startede i en tidligere landbrugsbygning i vestjyske Stauning, hvor det bidrager til at skabe lokalt liv og lokale arbejdspladser. Først blev den eksisterende bygning sat i stand og ombygget til den nye funktion. Senest har den prisbelønnede virksomhed udvidet med nye produktionsbygninger, hvor vandhåndtering er integreret i designet. Fokus er på recirkulering af kølevand og håndtering af nedbør. Kølevandet genanvendes til tørring af korn og opvarmning, mens grundvand til køling opsamles i en ny sø. Uden brug af traditionelle tagrender ledes regnvand fra bygningernes tage videre til et stenbed og derefter til søen, som både fungerer som rekreativt element og forsinkelsesbassin.

Arkitekterne bag: LOOP

Foto: Jacob Due

Arkitekturen ved et vendepunkt

Foto: Jonas Petri

Essay

Af arkitekt MAA Ole Hornbek

Vi skal flytte os væk fra den modernistiske tænkning og skabe en fremtid, som både er cirkulær, æstetisk og empatisk. Der er brug for forandring.

Vækstfilosofi og øget forbrug har præget vores verden, siden modernismen for alvor gjorde sit indtog i kølvandet på Anden Verdenskrig – og har gjort stor skade på klima og artsdiversitet. I dag står vi ved et afgørende sted, hvor vi har overskredet den ene planetære grænse efter den anden og endnu ikke kender skadernes omfang.

Resultatet er, at vi snart ikke længere kan vælge, hvilke veje vi vil gå for at håndtere den voksende klima- og artskrise. Og selv om vi i dag på mange måder har flyttet os væk fra modernismens idealer, er vi stadig præget af tænkningen bag.

Men måske er vi kommet til et punkt, hvor også arkitekturen må møde sine grænser – et arkitektonisk tipping point?

En ny tid kræver nye børn Modernismen konsoliderede på mange måder den samfundsmodel, den var et barn af. Men en ny tid kræver nye børn. I dag drejer arkitektur sig ikke alene om funktionalitet og fysisk holdbarhed. I stedet må vi lade arkitekturen tale i nye sprog, hvilket ikke betyder ensretning, men måske modsat giver grobund for større mangfoldighed.

Vi er nødt til at skabe et arkitektonisk bæredygtighedslandskab for at forsvare at bygge i en ressource-udfordret verden. Vi skal ændre adfærd og med det skabe en ny programmering og æstetik for fremtidens arkitektur.

”Vi kan ikke bare skifte beton ud med træ og ellers bare fortsætte, som vi plejer.”

Vi kan ikke bare skifte beton ud med træ og ellers bare fortsætte, som vi plejer. Målet med at bygge

i træ er nobelt – man ønsker at medvirke til at nedbringe de store CO2-udledninger. Men hvorfor gøre det i en modernistisk form, som er ude af trit med vores tid?

Det er heller ikke nok at nedbringe CO2-aftrykket og minimere vores forbrug af ressourcer.

Når vi træder ind i en ny arkitektonisk æra, er det nødvendigt at forme fremtiden inden for de planetære grænser. Det betyder, at vi skal tænke vores ressourcer i et cirkulært system. Og at vi skal skabe huse og byområder med plads og muligheder for trivsel for alle arter og mennesker.

Arkitektur til forandring

Den romerske arkitekt Vitruvius skriver, at arkitektur skabes i en veksling mellem viden og æstetik, erfaring og vision. Måske er dette løsenet, når vi skal skabe boliger og byrum i vor tids komplekse forventningslandskab.

I en søgen mod et fremtidigt arkitektonisk sprog kunne vi også slå ned et andet sted i historien – på Bauhaus-skolen, hvor det er tydeligt, at arkitektur ikke kun er rene formøvelser, men tværtimod kan bære større mål med sig.

Her møder vi tidlige øvelser ud i socialt bæredygtig arkitektur med mål om at fremme sundhed, trivsel, lighed, uddannelse, lighed mellem kønnene og så videre. Det er en række mål, vi genser i FN’s verdensmål – og senest i Copenhagen Lessons, som er de 10 listede bud fra UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023.

Så det, vi skal tale om, er, hvordan vi skaber en arkitektur, som er æstetisk funderet, men også rummer en forankret vilje til nødvendig forandring.

Arkitekturens Dag er en god anledning til vise hvordan.

6 gode råd

Vil I lave et arrangement, der sætter aftryk?

Af Anne Katrine Harders, programleder på Dansk Arkitektur Center, DAC

Ingen arrangementer skaber i sig selv stor forandring. Men når de er godt tilrettelagt, kan de skabe rum, hvor idéer kan mødes, brydes og blomstre, og broer kan bygges mellem faglige eksperter, entusiaster og borgere. Særligt når det handler om arkitekturformidling, er arrangementer en god mulighed for at inspirere, debattere og bedre forstå den arkitektur og byudvikling, som omgiver os hver eneste dag.

Hos DAC har vi mange års erfaring med at skabe arrangementer til både professionelle og private. Med kant, med faglighed og med følelser. Vi har efterhånden lært en del om, hvad der virker, og også hvad der ikke virker.

Den gode nyhed er, at det ikke er svært at holde et godt arrangement, man skal bare tænke sig om. Her er mine seks bedste råd. Følger I dem, er I godt på vej til at skabe et arrangement, som sætter aftryk.

1. Start i god tid

I en snæver vending kan I godt nå det på to uger, men så skal I også være heldige, at alting flasker sig. Vil I undgå for meget spænding op til selve arrangementet, er det en god idé at regne baglæns: Hvor lang tid tager det at planlægge arrangementets forskellige elementer? Tænk det hele igennem – lige fra at finde det rette sted at holde det og til markedsføringen, som skal sikre, at folk faktisk kommer.

2. Fokuser på det vigtigste – og drop alt andet Vinkling er alt! Så spørg jer selv, hvorfor netop I skal lave et arrangement? Hvad vil I bidrage med,

og hvad kan I bidrage med? Når I vinkler arrangementet, skal I også beslutte, hvad formålet er: Vil I være dagsordensættende, dybdefaglige, netværksskabende eller underholdende?

Sørg også for at sætte jer nogle klare succeskriterier: Vil I fylde en kæmpe sal, eller er det vigtigere, at det er de 20 ’rigtige’, der kommer? Hos DAC er vores opdrag at formidle og diskutere arkitektur, men måske jeres formål er at engagere borgerne i byudviklingen, skabe opmærksomhed om et lokalt projekt eller lokal kulturarv? Eller måske I gerne vil sælge et produkt?

3. Vælg jeres målgruppe og lav en forventningsafstemning Hvem er målgruppen, og hvad skal de have ud af at komme med? Det skal I vide, når I skruer arrangementet sammen. Når I har besluttet formålet, skal I forventningsafstemme med publikum og gerne allerede i arrangementets overskrift. Lav en fængende overskrift, som viser, hvad man får ud af at deltage –og lov ikke mere, end I kan holde. Brede overskrifter, som fx ”Hvordan skaber vi en god by?” eller ”Fremtidens bæredygtige by” ridser en alt for uoverskueligt stor bane op. Så bliver det uklart, hvad arrangementet egentlig skal diskutere og finde frem til.

4. Hvem vil I involvere?

Find lokale ressource- og videnspersoner, som kan bidrage til arrangementet på den mest interessante måde. Det gælder om at acceptere, at I ikke kan repræsentere hele verden i ét panel. Så drop

’pligtgæsterne’ og undersøg, hvem der faktisk ved noget om emnet – og forstår at formidle det på en engagerende måde. Kan I få et kendt og relevant navn til at stille op, kan det også hjælpe med at sælge arrangementet, og ofte er de kendte navne gode på en scene.

Ønsker I at invitere til en debat, bør I prioritere at finde en moderator, som forstår at moderere, og involvere moderatoren i planlægningen på et tidligt tidspunkt. At moderere er et håndværk og kvaliteten er fuldstændig afgørende for, hvordan arrangementet ender.

5. Tænk på hele oplevelsen

At skabe et godt arrangement handler også om alt det, der ligger uden om selve indholdet. Det er ikke ligegyldigt, hvilken ramme man skaber, og det gælder måske særligt, når emnet er arkitektur. Find et fedt sted og gerne et sted, der illustrerer det emne, I har valgt at tage op.

Dernæst skal I kaste jer over praktikken: Der skal være information om, hvordan man kommer derhen, og hvordan man finder lige præcis dén dør, man skal gå ind ad. Skal deltagerne sidde ned, skal der være gode stole, rummet må ikke være for koldt, og akustikken skal være i orden. Det lyder alt sammen banalt, og det er det også – men hvis ikke det fungerer, er der ikke rum til at forholde sig til indholdet.

Den gode oplevelse handler i det hele taget om at give lidt mere end bare det faglige indhold. Det handler

grundlæggende om, at når vi deltager i arrangementer, indstiller vi også vores også hjerner på at være sociale, og vi vil gerne møde andre. Det møde skal I understøtte. Så måske slutter I med bobler? Måske serverer I melorme? Eller inviterer på cykeltur, bål og romtoddy? Kun fantasien sætter grænser, men tænk over, hvad målgruppen har lyst og tid til.

6. Kommuniker jeres arrangement før og efter Det er vigtigt at markedsføre arrangementet i god tid – deltagerne skal ofte få øje på det et par gange, før de beslutter, om de vil med. Tænk over, hvordan I skaber lokal synlighed – på de sociale medier (i lokale Facebook-grupper, på LinkedIn og/eller Instagram), og få lokale videnspersoner til at hjælpe med at sprede ordet. Det kan også være en god idé at invitere lokalpressen med, og det gælder især, hvis jeres arrangement sætter fokus på en lokal og aktuel problemstilling.

Tænk over, hvordan invitationen og programmet kommer til at lyde spændende. Som deltager skal man glæde sig til at komme med og spore sig ind på den oplevelse, man nu skal have. Igen er overskriften og den medfølgende tekst meget afgørende for, hvad man gør sig af tanker om arrangementet. Det er også vigtigt at huske på, at arrangementet ikke slutter, når deltagerne kører hjem igen. Sørg derfor for at runde af på de sociale medier eller med en opfølgende mail. Sig tak for sidst, vis billeder og gentag de vigtigste pointer fra arrangement. Måske I skal ses med jeres deltagere igen?

Inspiration fra sidste år

Fra venstre øverst mod højre: Byvandring og samtalesalon i Faaborg om transformation af gementet formidlede både de visionære tanker bag projektet, hvor bygningen genanvender ReVærk med fokus på jordnær arkitektur og fremtidens byggematerialer. Arrangør: ReVærk. lige Akademi /• AI in the making. Åbent Hus hos C.F. Møller, hvor deltagerne kunne afprøve morgen til aften. Åbent Hus, omvisning, quiz, debat, familieværksted og aftentur i Københavns af området. Arrangør: Foto: Kim Frost og Aarhus Kommune /• Talk og morgenmad med workshop. En eftermiddag med transformation og lokal, digital møbelproduktion. Arrangør

af byens havn fra konserves til kultur. Arrangør: Bar’kitektur og Faaborg Kommune. Foto: Bar’kitektur /• Talk og rundvisning på Thoravej 29 i København. Arrangenanvender sig selv, og den kommende funktion som hub for sociale og kunstneriske formål. Arrangør: Bikubenfonden. Foto: Luna Stage /• Åbent Hus hos tegnestuen ReVærk. Foto: Kim Frost og Aarhus Kommune /• Tegneworkshop med fokus på dagslys i den midlertidige pavillon Poetic Daylight i København. Arrangør: Det Kongeafprøve tegnestuens AI-værktøj og ved hjælp af kunstig intelligens indrette et byrum i Aarhus. Arrangør: C.F. Møller. Foto: Kim Frost og Aarhus Kommune /• DAC fra Københavns inderhavn. Arrangør: DAC. Foto: DAC /• Detektiv i egen by. Byvandring på Godsbanen i Aarhus med brug af alle sanser, et historisk rids og her-og-nu-billede tre nytænkende bud på bæredygtig byudvikling. Morgenarrangement i Arkitektforeningen. Arrangør: Arkitektforeningen. Foto: Jonas Petri /• Rundvisning og Arrangør og foto: Trifolium

Interview

Esbjerg Kommune:

Arkitekturens Dag er en platform til at komme i kontakt med nye målgrupper

”Vi ser Arkitekturens Dag som en platform, vi kan bruge til at komme i dialog med andre målgrupper, end dem vi plejer – og det virker!”

For Esbjerg Kommune blev Arkitekturens Dag en krog til at involvere lokale unge i byudviklingen.

Sekretariatsleder og arkitekt MAA Christina Korsbek Olsen fortæller om projektet.

Hvordan kan man skabe et kvarter i balance, hvor kultur, klima og uddannelse er i centrum? Sådan lød spørgsmålet blandt andet, da Esbjerg Kommune inviterede lokale unge til at udvikle idéer til omdannelsen af byens internationale kvarter over et par måneder – og præsentere deres visioner på Arkitekturens Dag. Det førte til nye perspektiver på byudviklingen og gav stemme til en gruppe af borgere, som normalt ikke markerer sig så meget i debatten.

Sekretariatsleder og arkitekt MAA Christina Korsbek Olsen, Esbjerg Kommune, fortæller om projektet.

Hvorfor valgte I at koble Arkitekturens Dag til et konkret byudviklingsprojekt?

”Vores idé var at bruge Arkitekturens Dag til at sætte fokus på Det Internationale Kvarter i Esbjerg. Det er et område, hvor der bor over 70 forskellige nationaliteter. Det er på den ene side et meget levende kvarter, men på den anden side er der ikke så mange fællesskaber på tværs. Kvarteret rummer både en folkeskole, et universitet, almene boliger og et gammelt villakvarter. Det har lidt af det hele. Vi har ingen masterplan for byudviklingen, men arbejder ud fra en eksplorativ tilgang, hvor vi involverer borgerne så meget som muligt. Her er det relativt nemt at få den ældre generation i tale. Men det kan være svært at nå børnefamilierne og

den unge målgruppe. Det gav Arkitekturens Dag en mulighed for.”

”Det kan være svært at nå børnefamilierne og den unge målgruppe. Det gav Arkitekturens Dag os en mulighed for.”

Hvordan greb I sagen an?

”Jeg har været med til at udvikle byudviklingsværktøjet BYSTART, som handler om tidlig inddragelse af bæredygtighed i byområder – lang tid før der kommer konkrete byggerier på tegnebrættet. Vores idé var, at vi over et par måneder kunne prøve det af i forskellige sammenhænge. Vi valgte at samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser for at give de unge et indblik i bæredygtig byudvikling. Det blev til et fysisk projekt, hvor vi fik hjælp fra en rådgiver til at holde nogle workshops over et par måneder. Det hele kulminerede til Arkitekturens Dag, hvor de studerende fik mulighed for at præsentere deres arbejde over for viceborgmester, stadsarkitekt, eksperter, lokale borgere og deres familier. Det var et signal fra vores side om, at vi tog deres input seriøst.”

Hvad kom eleverne frem til i deres projekter?

”De havde rigtig mange kreative og vilde idéer, som vi nu tager med os i det videre arbejde. Eleverne byggede en midlertidig plads og udviklede selve udstillingen med fokus på blandt andet klimaforandringer, regnvandshåndtering, og hvordan vi skal bo i fremtiden. Temaer som tryghed, sociale fællesskaber og højt til loftet med plads til områdets skæve eksistenser fyldte også rigtig meget. Og selvfølgelig var nærheden til det grønne og en styrket biodiversitet allestedsnærværende. For

eksempel rummer kvarteret i dag en park og nogle boliger, som ligger ved siden af hinanden. Her var der en gruppe, som viste, hvordan man kan bruge arkitekturen som bindeled til at flette de to områder bedre sammen.”

Var der noget, der overraskede dig?

”Jeg var imponeret over, at eleverne havde bevæget sig væk fra det glansbillede, vi arkitekter nogle gange har tendens til at skabe. Inden for byudvikling har vi tidligere set en tendens til meget aktivitetsprægede eller fotogene byrum, og det var de unge ikke særligt interesserede i. De talte slet ikke om smukt eller grimt, højt eller lavt. For dem handlede det mere om at skabe rum, hvor den enkelte kunne føle sig tryg og tilpas – det gav de flere gode bud på.”

Hvad fik eleverne ud af at være med?

”De syntes, det var sjovt og spændende, og de gik op i opgaven med liv og sjæl. Jeg oplevede også, at projektet gav en masse stolthed og empowerment til de elever, som kom fra kvarteret. Mens elever fra andre dele af byen fik rykket lidt ved nogle fordomme. Vi har efterfølgende talt om, hvordan vi kan bruge de mange gode idéer fra forløbet og

holde dialogen i gang. Foreløbig er det blevet til et midlertidigt bålsted, og nogle af eleverne fra gymnasiets designlinje vil bygge et insekthotel.”

Hvordan forløb selve arrangementet på Arkitekturens Dag?

”Vi havde en fantastisk dag med taler af viceborgmester og stadsarkitekt, og eleverne viste deres idéer. Det var rigtig stort for de unge at få lov til at præsentere, hvad de tænker om deres by. Arrangementet var velbesøgt, men det var primært de unges familie, venner og undervisere, som var mødt op. Så I år vil vi gerne have endnu flere lokale esbjergensere i tale, men det kræver nok en styrket kommunikationsindsats fra vores side. Det vil vi have mere fokus på i år.”

Så I skal også være med her i 2024?

”Ja, nu har vi fundet ud af, hvordan Arkitekturens Dag passer til os, og vi vil gerne gøre dagen til en tradition. For os giver det rigtig god mening at bruge dagen som en integreret og aktiv del af et projekt, som allerede er i gang. Vi ser Arkitekturens Dag som en platform, vi kan bruge til at komme i dialog med andre målgrupper, end dem vi plejer –og det virker!”

Foto: Christer Holte

3projekter, der forandrer

Siljangade

Den tidligere bog-distributionscentral i København er transformeret til et kreativt miljø for små lokale virksomheder, start-ups og iværksættere. Det enkelte lejemål kan både fungere som bolig og arbejdsplads, eller en kombination af begge dele. Bygningen er designet med fællesfunktioner til sociale og faglige fællesskaber. De omfatter både privat fitnesscenter, tagterrasse, co-working-område, lounge, mødelokaler, kælderparkering og fælles spiseri. Transformationen af Siljangade genbruger det eksisterende råhus – en tilgang, der medfører en stor reduktion i bygningens klimaaftryk.

Arkitekterne bag: JUUL FROST ARKITEKTER

Foto: Sandra Gonon

Parkeringshus i Ørestad

Fremtiden er uforudsigelig. Derfor skal vi bygge bygninger som er fleksible, kan transformeres over tid, og som er bygget til at optage nye, endnu ukendte programmer. Tiden med låste byggesystemer og programmer er forbi. Ved at erstatte beton byggesystemet med et simpelt søjle/bjælke-system i træ kan vi fra starten indtænke et fleksibelt hus, som kan forandre sig over tid. Ekstra loftshøjde i den øverste etage og indtænkning af fleksible, demonterbare dæk gør bygningen i stand til at optage de programmer, som fremtiden

måtte have behov for. P-huset, som nu er på vej, indskriver sig i en tænkning hvor en større udgift, lige nu, fører en langsigtet rentabilitet med sig og hvor materialernes ressourcemæssige ‘økonomi’ behandles med samme alvor som anlægssummen.

Fremtiden er adaptiv.

Arkitekterne bag: OS Arkitekter, HARA og Simon Hald.

Modelfoto: OS Arkitekter

Poplen

Mindre byer og landsbyer kommer nemt ind i en negativ spiral, hvor fraflytning resulterer i lukning af tilbud til børn og unge, som igen gør det sværere at holde på indbyggerne og/eller tiltrække nye. De tomme bygninger bidrager til et indtryk af forfald, og ofte bliver nedrivning løsningen. Anderledes gik det for knaldrøde Poplen, som nu er et aktivt mødested for store børn og unge i et mindre lokalsamfund. Bygningen er en transformation, om- og tilbygning af et tidligere klubhus. Arkitektonisk er projektet en fortolkning af de gamle ladebygninger og fiskerhuse i det ældre Jyllinge. Mange af de oprindelige bygningsdele er genanvendt og genbrugt, og arkitekterne har arbejdet med energi-, kunst- og dagslysoptimering for at skabe en bedre oplevelse indenfor og et lavere energiforbrug.

Arkitekterne bag: Cornelius Vöge. Foto: Søren Harder Nielsen

Interview Reiulf Ramstad Arkitekter inviterede indenfor til baggårdsfortællinger

Reiulf Ramstad Arkitekter brugte Arkitekturens Dag som anledning til at invitere indenfor i tegnestuens eget ”lille lokalsamfund” – deres arkitekturværksted – for at undersøge, præsentere og diskutere ‘gode nabokvarterer i baggårde’. Mød arkitekterne Bodil Eiterstraum og Reiulf Ramstad.

Hvorfor valgte I at holde et arrangement på Arkitekturens Dag?

Reiulf Ramstad: “Det udsprang af ønsket om at åbne dørene til vores tegnestue i København. Vi holder til i et tidligere smedjeværksted, som er gemt lidt væk i en charmerende baggård på Gammel Kongevej. Ved at bruge vores baggårdshus som ramme ville vi starte en dialog om baggårdens betydning i nabolaget og dens potentiale i forhold til byen som helhed.

Baggårdens intime sfære står i kontrast til det offentlige gadeliv og er en lille oase af ro mellem byens travle gader, og det blev udgangspunkt for en samtale om, hvordan den kan fungere som katalysatorer for det gode nabolag. Spørgsmålet er ofte centralt i vores arbejde, og ved at reflektere over problemstillingen håbede vi at inspirere til nye perspektiver og løsninger, der kan berige både lokalsamfundet og bymiljøet mere generelt.”

Hvordan var arrangementet skruet sammen?

Bodil Eiterstraum: “Arrangementet blev planlagt til

at finde sted efter arbejdstid, hvor vi åbnede dørene til vores baggårdshus, og alle interesserede blev inviteret indenfor. Rundt om i bygningen havde vi udstillet nogle af vores projekter, hvor spørgsmålet ”Hvad karakteriserer et godt naboskab?” har været et omdrejningspunkt. Helt konkret startede vi med at vise rundt i vores historiske bygning, og derefter var der forskellige præsentationer og til sidst en samtale, som udfoldede sig som en dialog med Frederiksberg Kommunes stadsarkitekt Claus Sivager, historiker Paul Hartvigson – og Reiulf. Samtalen blev modereret af én af arkitekterne her fra tegnestuen – Felicia Emanuelsson.”

Hvordan gik det? Og er der noget, I vil gøre anderledes næste gang?

Bodil Eiterstraum: ”Måden, arrangementet var sammensat på, fungerede godt, og vi vil helt sikkert invitere til præsentationer og samtaler igen. Vi har på tegnestuen efterfølgende snakket om, at det kunne være spændende at udforske mulighederne i bygningens fysiske ramme mere dybdegående med henblik på at skabe et miljø, der ville have åbnet op for endnu mere dialog mellem os og de besøgende. At give plads til en mere interaktiv og dynamisk udveksling af idéer og perspektiver ville have været en berigende tilføjelse til arrangementet. Måske bliver det noget, man kan opleve næste gang.”

Hvad fik I ud af at være med?

Reiulf Ramstad: ”Det var en fornøjelse at fylde huset med mennesker, og derfor ønsker vi også at åbne dørene igen i år til Arkitekturens Dag. Vi fik startet nogle givende samtaler med vores besøgende, og vi håber, at vi også kunne inspirere til et nyt syn på baggården – det er trods alt et sted, hvor man uformelt kan møde sine naboer og skabe fællesskab. At deltage i Arkitekturens Dag gav os mulighed for at reflektere over vores egen placering i en baggård og et nabolag, og vi følte, at

vi bidrog til en meningsfuld dialog om byrummets betydning og potentiale. Som en ny filial i hovedstaden var Arkitekturens Dag en god lejlighed til at vise vores tilstedeværelse på Frederiksberg og skabe en forbindelse mellem historien, kommunen og arkitekturen.”

”At deltage i Arkitekturens Dag gav os mulighed for at reflektere over vores egen placering i en baggård og et nabolag”

Foto: Reiulf Ramstad Arkitekter

Interview Aarhus giver en platform til de vilde ideer, nysgerrige borgere og kritiske røster

Aarhus Kommune har valgt at udvide Arkitekturens Dag til en hel uge med arrangementer, fortællinger og drøftelser af lokale arkitekturprojekter og byens udvikling. Her fortæller stadsarkitekt Anne Mette Boye om tankerne bag Aarhus Arkitekturuge og om de foreløbige erfaringer.”

Hvorfor har I valgt at udvide Arkitekturens Dag til en hel uge?

”Vi siger og gør så meget som kommune, men vi har også mange stærke stemmer i byen, som arbejder med arkitekturen på vidt forskellige måder. Dem vil vi gerne give en platform til at formidle,

hvad de laver. Vi vil markere, at Aarhus er en arkitekturby og vise, at det betyder noget, det vi gør. At vi gør os umage. Aarhus Arkitekturuge er en mulighed for at skabe en masse anledninger til at sætte arkitekturen på kommunekortet i en komprimeret periode og få nye målgrupper i tale. Om det så er skolebørn, børnefamilier eller unge. Eller kulturinteresserede, fagfolk, seniorer eller nogle helt syvende.”

Sidste år fik I skabt et imponerende program. Hvordan gjorde I?

”Grundlæggende er det os i kommunen, som hol-

Foto: Aarhus Kommune

der snor i programmet. Men det er i høj grad byens tegnestuer, udviklere og andre aktører, som åbner dørene og inviterer indenfor. Programmet er ikke særligt kurateret fra vores side, og vi blander os ikke i, hvordan arrangørerne vil skrue deres arrangementer sammen. Idéen er at lade vildskaben råde lidt. Vi har tillid til, at arrangørerne er fagligt stolte, og selvfølgelig vil de skabe noget godt. Sidste år var første gang, vi fejrede Aarhus Arkitekturuge, så opgaven var bl.a. at skabe kendskab til begivenheden, så potentielle arrangører fik lyst til at være med. Helt konkret startede vi med et call, og vi prikkede også direkte til nogle af de aktører, som vi tænkte, var særligt spændende at have med.”

Hvad kunne man opleve til kommunens egne arrangementer?

”Grundidéen var at invitere borgerne med ind i maskinrummet. For eksempel havde vi et arrangement, som vi kaldte for ‘Stadsarkitektens tegnebord’. Her fortalte vi om vores tiltag for at mindske CO2-udslippet, og hvordan vi arbejder med bæredygtig byudvikling. Vi udbød også et kursus, hvor man kunne prøve ’at gå til byudvikling’ sammen med Tina Saaby [direktør for Byplanlaboratoriet og tidligere stadsarkitekt i København og Gladsaxe]. Og vi forsøgte os med at uddele kommunens årlige arkitekturpris på en lidt anderledes måde – aarhusianerne fik nemlig mulighed for at stemme på det projekt, som var udtryk for, hvad de gerne vil se mere af i Aarhus.”

Hvad gjorde I for at skabe opmærksomhed om Arkitekturugen hos aarhusianerne?

”Vores kommunikationsafdeling var med på idéen fra starten. De kontaktede lokalpressen, udsendte pressemeddelelse og så videre. Og de fik Arkitekturugen ud på busstanderne og andre steder, hvor budskabet blev set af andre målgrupper, end dem vi plejer at nå. Vi havde dedikeret en medarbejder til projektet i måneden op til Arkitekturugen. Hun stod for at ringe arrangørerne op og holde styr på programmet. Hun tog også kontakt til NGO’erne, de tekniske skoler og så videre – for at få dem til at sprede ordet i deres netværk. Og ikke mindst skulle vi opbygge et samlet event-site, hvor man kunne se alle arrangementerne. Det var en stor opgave i sig selv.”

”Arrangementerne var virkelig fede og viste mangfoldigheden i alle de projekter, initiativer og vildt stærke aktører, vi har i Aarhus”

Hvordan forløb selve ugen?

”Jeg synes, det gik rigtig godt. Vi taler tit om borgerinddragelse og involvering, men det kan være svært at komme i kontakt med nye målgrupper og få dem til at involvere sig. Her var der flere fra den yngre generation, som mødte op, og de var meget nysgerrige og konstruktive. Samlet set landede vi på over 50 arrangementer. Det var lige fra fredagsbar og åbent hus på tegnestuerne til forelæsning

på Folkeuniversitet, byvandringer eller rundvisninger i nye byudviklingsområder, tegneworkshops i byens rum og så videre. Mange arrangementer var velbesøgte, og flere blev udsolgt med det samme. Vi kunne ikke på forhånd regne ud, hvad der ville være mest populært. For eksempel blev en rundvisning i Lidl’s nye hovedkvarter booket op på ganske få timer. Det havde jeg ikke forudset.”

Hvilke andre fordele ser du ellers ved at holde en stor begivenhed som Aarhus Arkitekturuge – eller Arkitekturens Dag?

”Debatten om arkitektur og byudvikling er nogle gange meget hård. Aarhus Arkitekturuge giver plads til begejstring, nysgerrige spørgsmål og fællesskab om arkitekturen. Man skal ikke synes noget eller være imod, man kan bare være med. Jeg møder mange, som efterfølgende har talt om og refereret til Arkitekturugen. De har set, at der skete noget, og at der ligger mange visioner og et professionelt og dedikeret arbejde bag de mange projekter i Aarhus. Det er med til at gøre byen stolt. Arrangørerne var stolte over at være med, og flere vil gerne gøre det igen. Arrangementerne var virkelig fede og viste mangfoldigheden i alle de projekter, initiativer og vildt stærke aktører, vi har i Aarhus.”

Hvilke råd har du til andre kommuner, som vil fejre Arkitekturens Dag eller skabe deres egen arkitekturuge?

”Jeg tror, man skal overveje, hvordan man som by og kommune bedst rækker ud til dem, der skal hjælpe med at få begivenheden til at lykkes. Som kommune kan man tænke over at give plads til mange forskellige stemmer – også kritikken og de vilde ideer – ved at sætte en ramme og stole på, at der er lokale kræfter, som gerne vil bidrage. Og så skal man ikke bede om mere, end arrangørerne kan overkomme. Nogle arrangører vil måske lave et større event med faglige oplæg, jazz og øl, og det er fint. Men det skaber også stor værdi, hvis en tegnestue holder åbent hus i en times tid. Det må gerne være enkelt, så længe kvaliteten og sanseligheden er til stede.”

”Det skaber også stor værdi, hvis en tegnestue holder åbent hus i en times tid.”

Hvad har I ellers lært?

”Man tænker jo altid, at man skulle være startet i bedre tid og have aftaler og annoncer på plads. Men de lidt hurtigere, mere komprimerede processer kan have deres fordele. Vi fik slået et godt og stort brød op på relativt kort tid. Nu har vi processen og infrastrukturen på plads, og så bliver det forhåbentlig meget nemmere i år. Foreløbig har vi besluttet, at vi vil holde Aarhus Arkitekturuge fem gange, og derefter finder vi sikkert på noget nyt.”

Find praktisk info på www.arkitekturensdag.dk

Få også nyhedsbrev med seneste nyt om Arkitekturens Dag: Tilmeld dig på arkitekturensdag@arkitektforeningen.dk