Arkitektforeningens repræsentantskabsmøde 2023

Page 1

Arkitektforeningens repræsentantskabsmøde Beretninger fra oktober 2022-oktober 2023

2023
Forpersonens beretning side 5 Lokalafdelingernes beretninger side 14 Bestyrelse og udvalg side 32 Responsumudvalget side 33 Optagelses- og kvalifikationsnævnet side 34 Konkurrenceudvalget side 35 Understøttelsesfondet side 37 Arkitektens redaktionsudvalg side 38 Arkitekternes Pensionskasse side 40 Medlemstal side 43 Økonomi side 44
Arkitektforeningens repræsentantskabsmøde Beretninger fra oktober 2022-oktober 2023 2023
BLOXs pavillon på UIA Verdenskongressen for Arkitekter i Bella Center.
Arkitekter kan gøre en verden til forskel – af Johnny Svendborg, forperson

I sommeren 2023 oplevede vi den varmeste juni målt på Jorden nogensinde, og forskere meldte, at den globale opvarmning i samme måned overskred 1,5 grader.

Vi kan stadig nå at vende udviklingen, hvis vi sænker udledningen af drivhusgasser. Men vi har ikke meget tid. Der er behov for hurtig og radikal handling – og her har vi en afgørende rolle som arkitekter. Vi skal og kan gå foran i den nødvendige kulturforandring, som vi har beskrevet i vores strategi 2022-25.

Det var også et budskab, der vandt genklang globalt under ”UIA Verdenskongressen for Arkitekter. Sustainable Futures – Leave No One Behind”, som vi var værter for i år. Og sikke et år.

Et år i UIA-Verdenskongressens tegn

Når jeg kigger tilbage på 2023, er der et før, under og efter kongressen, som skaber en smuk forbundethed mellem de fleste af foreningens aktiviteter. Siden Arkitektforeningen fik verdenskongressen hertil i 2017, har vi – og mange andre – forberedt os på begivenheden. Men det hele tog for alvor fart og form, da Arkitekturåret 2023 og World Capital of Architecture i København blev skudt i gang som følge af kongressen.

Rundt om i Danmark har MAA’ere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, Arkitektforeningens sekretariat, lokalledere og ikke mindst UIA-sekretariatet arbejdet på højtryk. Omkring 2000 forskere og praktikere fra hele verden har været involveret. Der er skabt nye nordiske og globale samarbejder og netværk, og kongressen og de mange sideaktiviteter blev fulgt af medier verden over – fra TV-Avisen til det tyske fagmagasin Detail og The

Times. På den måde rakte kongressen både ud i faget og i samfundet.

6000 deltagere kom fra hele verden for at være med. Og det var en fantastisk oplevelse at møde så mange arkitektkolleger og andre, der arbejder ind i faget, dele gavmildt ud af deres viden og erfaringer. Hvis du vil se eller gense keynotes, så ligger de tilgængelige med links fra Arkitektforeningens hjemmeside.

I Åbenrå 34 havde vi åbent hus med arrangementer hele ugen, der blandt andet gjorde os klogere på regenerativt byggeri og knyttede os tættere til de nordiske foreninger, som vi havde en fælles pavillon med i Bella Center. Hver dag med fuldt program fra morgen til aften. Platform for Diversitet og Ligestilling inviterede deres globale kolleger til ”Diversity Sharing” med personlige historier, mad og musikalske toner. Arkitektens Butik rykkede ud i Bella Center og meldte om rekordsalg på de fire dage. Ikke mindst gik guidebogen ”A Guide to Danish Architecture. Towards the UN Sustainable Development Goals” – som alle lokalledelser, og et par stykker fra De 19, har bidraget aktivt til – som varmt brød. Med udgangspunkt i de mange gode eksempler på bæredygtig arkitektur fra guidebogen fik vi lavet en vandreudstilling med besøg i ni større danske byer. De tre sidste destinationer er Aalborg, Tønder og Odense, hvor udstillingen slutter i december.

Copenhagen Lessons og Agenda Earth – to slagkraftige dagsordener

Al den viden, der blev delt på kongressen, skal nu ud at leve i forskningen og i praksis. Vi har samlet en stor del af indholdet på Arkitektforeningen.dk,

5

herunder The Copenhagen Lessons i form af de 10 principper for hurtig og radikal handling, som kongressen kulminerede i. Sammen med gode partnere vil vi i de kommende år arbejde for at massere principperne ind som politiske mål for byggebranchen og kreative bespænd i arkitektfaget.

The Copenhagen Lessons falder direkte i tråd med vores to store indsatser i år, som blev lanceret under UIA-Verdenskongressen: De 15 verdensmålspavilloner i København, som er bygget med bæredygtighed og genanvendelse for øje, samt udstillingen Reset Materials i Copenhagen Contemporary (CC). Begge dele har fået stor opmærksomhed og anerkendelse, både i Danmark og internationalt.

Udstillingen på CC var en del af udviklingsprojektet #Materialer, som indgår i vores nye store projekt Agenda Earth, som vi kunne løfte sløret for i september. Under de tre hovedspor: NATUR, MATERIALER og TRANSFORMATION skal projektet sætte fokus på, hvordan vi kan udvikle en mere bæredygtig verden, som ikke alene bygger på tekniske og målbare løsninger, men også danner æstetiske og attraktive rammer om hverdagen. Samtidig vil vi i samarbejde med advokatstanden se på de juridiske barrierer for en bæredygtig udvikling af vores byer, bygninger og landskaber.

Projektet, som er initieret og støttet af Dreyers Fond, danner rammen om en lang række konkrete aktiviteter, som vil blive programsat den kommende tid, ligesom det vil være en dagsorden, der er gennemgående i vores øvrige aktiviteter og kommunikation. Vi mærker allerede en stor interesse fra medlemmer og andre, som er optaget af det samme.

Æresmedaljer til store kulturforandrere

Agenda Earth peger også ind i New European Bauhaus’ grundtanke om, at bæredygtighed og skønhed hænger uløseligt sammen og er afgørende for at få borgere, byer og virksomheder til at foretrække de grønne løsninger. Derfor var det en meget stor ære at overrække vores æresmedalje til Ursula von der Leyen i Venedig i maj, som det blev besluttet ved sidste års repræsentantskabsmøde.

Æresmedaljen 2022 gik til Jens Thomas Arnfred, som gennem hele sin karriere, er gået foran med mange af de bæredygtige tanker og løsninger, vi taler om i dag. Selve uddelingen foregik i januar 2023 under festlige omstændigheder, hvor Jens Thomas gav en uforglemmelig festforelæsning, akkompagneret af pianisten Carsten Dahl, i Johan Borups Højskoles smukke festsal.

Årets Æreskalejdoskop – som er vores bygherrepris – gik til Ejerforeningen H. C. Ørsteds Vej 25-27 for transformationsprojektet Ørsteds Haver og Københavns Kommune ved Byggeri København for restaureringen af Kaj Gottlobs Friluftsskolen på Amager. To inspirerende eksempler på, hvordan man kan arbejde med transformation og renovering fra fredede bygninger til større transformation af en ejendom, som har brug for et løft.

Jeg er stolt af, at vi har indført en årlig anonym prisopgave-konkurrence for alle MAA’ere.

Med temaet ”Begrænsningens Kunst” for årets prisopgave, UDSYN, gik 1. prisen til gruppe-aja’ som gennem en æstetisk sammenstilling af kasserede teglsten forholdt sig til arkitekten som kurator og fik skønheden frem i det eksisterende på nye måder. Og Byplanprisen, som vi uddeler sammen med Byplanlaboratoriet, gik til områdefornyelsesprojektet Det Store Sydhavnsløft, som både favner naturen, klimaet og det sociale fællesskab og involvering.

Arkitekturens Dag

– to skridt tilbage og tre frem

Vi har for alvor fået bragt Arkitekturens Dag til live igen efter corona takket være en ihærdig indsats de sidste par år. Dagen er ved at bide sig fast i branchen, og stadig flere aktører over hele landet bruger anledningen til at vise og fejre arkitekturens mangfoldighed og betydning.

Årets tema tog udgangspunkt i UIA-Verdenskongressens fokus på verdensmålene – mere specifikt ”Verdensmål 11: bæredygtige byer og lokalsamfund”, som både kommuner, organisationer, fonde og tegnestuer foldede ud i hele landet. Aarhus Kommune valgte i år at udvide dagen til en hel uge.

Genopbygning i Ukraine

I starten af året skød vi projektet ”Demokratisk genopbygning af Ukraine” i gang. Projektet skal først og fremmest undersøge ukrainernes traditioner for byudvikling, deres forventninger til genopbygningen samt de lovgivningsmæssige og administrative rammer, der skal understøtte den. Dette skal munde ud i en ny og demokratisk samarbejdsmodel for en bæredygtig genopbygning af Ukraine. Projektet ledes af Peder Baltzer Nielsen, som samarbejder med en gruppe ukrainske arkitekter og planlæggere. Dreyers Fond står økonomisk bag projektet, som blandt andet har fokus på den danske samarbejdsby Mykolaiv.

6

I maj tildelte Arkitektforeningen Æresmedaljen 2023 til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen for initiativet New European Bauhaus. I indstillingen lød det: ”Ved at udfordre den konventionelle forestilling om at opnå en bæredygtig verden udelukkende gennem teknologiske fremskridt og reduktion af CO2-udledning har hun kastet politisk lys over behovet for en kulturel forandring, der begynder i vores daglige liv og boligområder. Dermed har hun anerkendt den uundværlige rolle, som kunst, design og arkitektur spiller i udviklingen af en bæredygtig fremtid”.

Arkitektforeningens udstilling Reset Materials – Towards Sustainable Architecture kunne opleves på Copenhagen Contemporary (CC) fra den 29. juni-28. september 2023. Her gav 10 teams bestående af arkitekter, kunstnere og producenter deres bud på fremtidens mulige byggematerialer og deres potentialer, udstillet i materialefragmenter og i et univers, der talte til alle sanser. Udstillingen blev til i samarbejde med CC og arkitekt og ekstern kurator Chrissie Muhr – og var initieret og finansieret af Dreyers Fond.

Debat om den kommende nationale arkitekturpolitik på den store scene til Kulturmødet Mors. I debatten, som blev modereret af Ane Cortzen, deltog arkitekt MAA’erne Pil Høyer Thielst, Johnny Svendborg, Gitte Juul samt journalist Birgitte Sonne.

Foto: Jonas Petri.

Peder Baltzer deltog både i debatter på UIA-Verdenskongressen, der satte fokus på genopbygningen af Ukraine, og på Kulturmødet Mors i august.

Kultur- og Folkemødeaktiviteter

– involvering af MAA’ere fra hele landet

Apropos Kulturmødet Mors valgte vi i år at lægge de fleste kræfter dér – og skrue ned for aktivitetsniveauet på Folkemødet. På Kulturmødet havde sekretariatet igen i år to debatter på den store Folkescene, hvor vi satte fokus på den kommende nationale arkitekturpolitik samt kampen om det åbne land i lyset af den grønne omstilling. Desuden havde jeg selv fornøjelsen af at moderere en række debatter ved Arkitekturcafeen Den Gule Campingvogn, hvor lokalafdelingerne i Vestjylland og Nordjylland igen i år havde rejst et meget imponerende program.

På Folkemødet tog vi fat i et lokalt tema og inddrog Arkitektforeningen Bornholm i planlægningen af et debatarrangement om Energiø Bornholm. Det blev holdt på et velbesøgt morgenarrangement med kaffe og nybagt brød på ishuset Kalas i Sandvig. Lars Autrup deltog desuden i en række gode debatter.

Politisk interessevaretagelse

– fra strateginetværk til enkeltsager

Dialogen med borgerne såvel som branchen og det politiske lag er en vigtig del af vores strategi, når det handler om at skabe en bæredygtig forandring og forståelse for værdien af høj arkitektonisk kvalitet.

I foråret kunne vi endelig offentliggøre BR18undersøgelsen, som vi gennemførte blandt medlemmerne hen over vinteren. Det er et gedigent stykke arbejde, som er foretaget med et uundværligt input fra den medlemsbaserede BR18-arbejdsgruppe, og med rapporten har vi fået et solidt grundlag for vores løbende dialog om reglementet med Social- og Boligstyrelsen. Både Børsen Ejendomme, Berlingske Ejendomme og Licitationen har været med til at løfte historien frem og sætte fokus på de overordnede udfordringer ved BR18 for den arkitektoniske kvalitet.

Det politiske aktivitetsniveau har generelt været højt, både national- og fagpolitisk. Ikke mindst i Strateginetværk for bæredygtigt byggeri og de tilhørende arbejds- og temagrupper. Netværket føder løbende materiale ind til regeringens arbejde med den grønne omstilling. Det har kastet kon-

krete produkter af sig, for eksempel en pilotundersøgelse af dilemmaer og udfordringer i BR18 i forhold til den bæredygtige omstilling, som også er sendt til Social- og Boligstyrelsen.

Arbejdet i gruppen understøtter desuden en god dialog og koordinering mellem organisationerne, og Arkitektforeningen er med i forreste geled. Blandt andet har vi haft en god håndfuld møder med en række boligordførere, blandt andet om grøn omstilling i byggeriet og i den fysiske planlægning i stat og kommuner.

På den internationale front følger vi udviklingen af EU’s taksonomi – EU’s regelsæt for miljømæssig bæredygtighed på tværs af EU-landene. Dette foregår både i Strateginetværket og blandt de 51 medlemmer i det europæiske ACE Architects Council Europe. Sidstnævnte i tæt parløb med Danske Arkitektvirksomheder. Her har vi blandt andet også fokus på konkurrencer og udbud.

Besøg på Christiansborg

Tilbage i Danmark. I foråret havde vi foretræde i Folketingets boligudvalg om Reduction Roadmap sammen med CEBRA, Effekt og Artelia. Der var stor interesse og spørgelyst fra udvalget – og en invitation til at følge op med ny viden. I sensommeren havde vi et perspektivrigt møde med boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som er meget optaget af byggefællesskaber. En dagsorden, som vi er godt rustet til at klæde hende på til.

Høring og debat højt prioriteret

Vi har også brugt kræfter på en række høringssvar vedrørende vores to af vores mærkesager: Planloven og BR18, og senest om Københavns Kommunes kommuneplanstrategi med input fra Arkitektforeningen København og MAA’ere med særlig indsigt. Som en del af det politiske arbejde, såvel som enkeltsager, har vi løbende kørt debatindlæg – og været i dialog og interview med diverse regionale og landsdækkende medier.

I forsvar for den arkitektoniske kvalitet

Af enkeltsager har vi haft fokus på en række nedrivningsplaner af bevaringsværdige bygninger – senest Hofors gamle pumpestation ved Dybbølsbro i København. Tidligere på året gik vi ind i sagen om nedrivningsplaner for et Bedre Byggeskik-hus i Køge, som byrådet havde tilladt. Efter et ihærdigt pres, både fra os og en række andre ak-

9

tører, fik fra medier til privatpersoner, fik huset lov til at stå, og det samme ser ud til at blive tilfældet for pumpestationen. Fredningssagen af Aarhus Universitet, som vi også indgav høringssvar om, er stadig uafsluttet.

Arkitekturpolitik – en indsats, der sætter spor

Arbejdet med at få udbredt kommunal arkitekturpolitik ude i landet fortsætter med jævnlige møder med byråd, arkitekturpolitiske udvalg og borgmestre ude i kommunerne. Og vi begynder at kunne se resultatet af den flerårige, målrettede indsats.

Seneste skud på stammen: Hørsholm Kommune har vedtaget en arkitekturpolitik, og Odsherred har en i offentlig høring. Randers har en ny politik på trapperne, og kommunen overvejer at ansætte en stadsarkitekt. Horsens har, som de fleste formentlig har bemærket, fået en stadsarkitekt, nemlig Jesper Pagh. Både Holbæk, Skanderborg, Esbjerg og Albertslund arbejder på at få en arkitekturpolitik. Arkitektforeningen har holdt oplæg og været i dialog med alle kommunerne, og i deres politiker kan det ses, at de har lyttet og taget mange af vores input til sig.

Lars Autrup sidder stadig med ved bordet i arbejdsgruppen omkring den nationale arkitekturpolitik, som er genoptaget efter ministerskiftet i Kulturministeriet med Jakob Engel-Schmidt (M) ved roret.

Medlemmer og forening

– det tager tid at blive flere sammen

FORUM for Arkitektur har nu et år på bagen, og det har ikke været helt så nemt at trække medlemmer til, som antaget. Vi har haft tre velbesøgte arrangementer i København, men måtte desværre aflyse det tredje i Aarhus i september på grund af for få tilmeldte. Selvom mange ikke-MAA’ere har vist interesse for de enkelte arrangementer, tøver de desværre med at melde sig ind i netværket. Derfor er vi nu, efter det første år, i gang med at evaluere og se på, hvordan FORUM skal videreudvikles.

At blive flere kræver tydeligvis kontinuitet og tålmodighed. Potentielle medlemmer skal kunne se relevansen, både i det brede perspektiv og for sig selv personligt. Vi ser fortsat stor interesse for vores aktiviteter og har et støt stigende følger- og læsertal i nyhedsbrevet og på sociale medier. Men det har endnu ikke været udslagsgivende i medlemstallet. Med implementeringen af vores nye økonomi og medlemssystem (Business Central, BC), som sekretariatet har brugt meget energi på

at få op og køre, har vi vedtaget at sætte en pris på vores egne arrangementer for ikke-medlemmer, så alle kan se værdien af medlemskabet i kroner og øre, hver gang de tilmelder sig noget. Dét, sammen med øget synlighed, relevante og involverende projekter samt målrettede rekrutteringskampagner, skulle gerne resultere i, at vi fastholder flere – og at flere melder sig ind på sigt. Fremtidens Forening skal også handle om Fremtidens Medlemmer.

Lige nu planlægger vi nye initiativer over for studerende og dimittender, blandt andet med et nyt netværk for nyuddannede og en mentorkampagne for dimittender. Desuden vil en studenterkampagne køre hen over vinteren tillige med mere målrettede aktiviteter. Her vil vi blandt andet tilbyde de første tre måneder til nedsat pris, som vi vedtog sammen ved sidste års repræsentantskabsmøde. Vi ved fra vores fokusgruppeinterview, at det er særligt vigtigt, at de yngre medlemmer kan se den personlige værdi i medlemskabet. Det handler ikke bare om prisen, men også om aktiviteternes relevans og kvalitet.

Fremtidens Forening

Dette peger ind i diskussionerne i Fremtidens Forening, hvor første fase, som I bliver grundigt præsenteret for på repræsentantskabsmødet, har haft fokus på synlighed og politisk påvirkning, organisering og medlemskontingent. Både arbejdsgruppen og sekretariatet, som har mødtes seks gange i løbet af det seneste år, har gjort et stort stykke arbejde for at kunne præsentere jer for fremtidsscenarierne på mødet. I næste fase, kommer det nye repræsentantskab til at se på, hvordan vi bliver en relevant og nutidig forening for flere. Her vil vi naturligvis også skulle se på, hvad vi kan lære af pilotprojekterne Arkitekturklub Nordjylland og Arkitekturens Stemme. Begge har haft den tværfaglige netværkstilgang, som også er grundtanken i FORUM, og som kan tjene som inspiration til lokalt forankrede netværksaktiviteter.

Det er min fornemmelse, at vi i dag står styrket i forhold til at kunne understøtte det lokale engagement, som vi har sat os for i strategien. I de seneste år er der opbygget et tættere samarbejde mellem flere medarbejdere i sekretariatet og lokalafdelingerne – blandt andet i forbindelse med Kulturmødet Mors, Arkitekturens Stemme, Fingerplan 2.0 og en række andre af københavnerafdelingens aktiviteter, herunder Årets Arne og studenterkonkurrencen, samt arrangementer i Sydjylland.

10

Debatter

– konkurrencedebatten fik faget til tasterne

Over vinteren og frem til foråret foregik en hed og nødvendig debat om arkitektkonkurrencens øgede kompleksitet i Byrummonitor, som både Konkurrenceudvalget og sekretariatet bidrog med indlæg til. Debatten er fortsat i foreningens Konkurrence- og udbudsnetværk, og vi samler op på debatten med et større halvdagsseminar i samarbejde med Byggesocietet den 8. november.

En af de andre store debatter, som vi har bidraget løbende til i løbet af det seneste år, er diskussionen om, hvornår det er i orden at rive ned for at bygge nyt i stedet for at renovere eller transformere til nye formål. Denne debat er tæt knyttet til de fleste enkeltsager, vi, som tidligere beskrevet, har haft fokus på.

Lars Autrup har bidraget til flere lokale debatter, for eksempel i sagen om det spekulative museumsbyggeri ‘Maskinrummet’ i Skagen Havn og i en artikelrække i Jyllands-Posten om udviklingen af nye parcelhuskvarterer i Jylland, som han gik til med en kritisk og konstruktiv vinkel – og budskabet om, at vi ikke bør bygge mere på bar mark i Danmark.

To store TV programrækker – nyt fokus på bæredygtighed

I år har vi været samarbejdspartnere på hele to programrækker: Sæson 2 af DRs ”Er der en arkitekt til stede?”, hvor Lars Autrup indgår som fast ekspert, og TV2s ”De Unge Arkitekter” en programrække af fire afsnit på TV2, hvor Kristine Leth Juul og jeg selv er med som eksperter. TV2-programmerne er skabt af journalist Steen Breiner i samarbejde med Arkitektforeningen og sætter fokus på de yngre arkitekters tilgang til arkitektur og bæredygtighed. Idéen udsprang af arbejdet med Projekt START og vækstlaget.

START kører i øvrigt fortsat derudaf, og vi har haft godt fat i vækstlaget gennem projektet #Materialer og udstillingen Reset Materials. Også Dreyers Legatforløb kører fortsat med stor succes, og et nyt hold er skudt i gang i september.

Nye samarbejder og projekter

Lysten til at gøre en forskel, både socialt og miljømæssigt, er udbredt i arkitektfaget. Etik er centralt i arkitekturen. Derfor har Arkitektforeningen og Arkitekter Uden Grænser (AUG) indgået et samarbejde, som skal øge synligheden af AUGs arbejde

og styrke vores medlemmers mulighed for at benytte deres faglighed til at gøre en forskel som frivillig. Aftalen faldt endelig på plads her i efteråret.

Vi har fortsat et samarbejde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri (tidligere Green Building Council), hvor vi har sat en evaluering i gang af DGNB-Diamant-certificeringen, ligesom vi arbejder på at få mere om Diamanten med i rådets 2025-manual, som er under udvikling.

Som ét af de seneste skud på stammen har vi indgået et samarbejde med Bikubenfonden, UKK, Billedkunstnernes Forbund og Dreyers Fond om at skabe flere betalbare kunstnerboliger. Projektet er skudt i gang med en forundersøgelse af kunstnernes behov, kunstnermiljøernes potentialer samt modeller og scenarier herfor. Det er først og fremmest resulteret i en rapport.

At sætte ord på arkitektur og arkitektonisk kvalitet kan være svært. Derfor har vi med støtte fra Dreyers Fond sat sprogprojektet ”At tale om arkitektur” i søen, en samtalerække med MAA Holger Dahl fra Berlingske Tidende som vært. Første arrangement blev afholdt i starten af oktober og stillede skarpt på, hvordan vi taler om det skønne. På scenen kunne man møde musikhistoriker, filosof og violinist Søren Schauser, forfatter Josefine Klougart og forfatter og forlægger Asger Schnack. De kommende samtaler afholdes frem mod jul og udgives som podcast i første kvartal i 2024.

Kompetence og videndeling

Ja, vi skal have mange kompetencer som arkitekter, og det kræver løbende videndeling og efteruddannelse.

Arkitektforeningens netværk er fortsat populære. I år har vi udvidet rækken med Netværk for Nyuddannede, som vi har testet af i foråret og fortsætter med. Desuden har vi netop lanceret et nyt BR18-netværk, som afløser for arbejdsgruppen for at give flere mulighed for at være med og dele viden og frustrationer.

Selvom vi brugte en stor del af 2023 på aktiviteter, der knyttede sig til UIA-Verdenskongressen, fortsatte årshjulet med MAA-frokoster en gang om måneden med fokus på både social og miljømæssig bæredygtighed i forskning, planlægning og praksis. Vi deltog traditionen tro på Building Green i Aarhus i foråret, og igen i år benyttede vi Kvindernes Kampdag til at sætte fokus på kvinder i arkitekturen, både i lokalerne i Åbenrå, i samarbejde med Goethe-Instituttet, og med et fælles

11

arrangement på DAC i samarbejde med en lang række af byggeriets parter. Desuden lagde vi hus til en række relevante bogreceptioner under FORUM og husede flere debatter, herunder arrangementet “Bæredygtig arkitektur og æstetik – transformation, materialer, tektonik og teknologi” i samarbejde med Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger.

Et løft af arkitekternes bæredygtighedskompetencer er et vigtigt led i vores strategi. De fleste af vores faste kurser er nu opdateret, så der i dag er større fokus på bæredygtighed, herunder +2. Nye kurser er også kommet til i år. Herunder et nyt biodiversitetskursus, som blev afholdt første gang på Mols, og der er udviklet to nye kurser i LCA og bæredygtig byggeteknik – denne gang for mere erfarne deltagere. I takt med at temaet nyt/ gammelt er blevet del af en bæredygtighedsdagsorden, oplever vi desuden en stigende interesse fra et bredere felt af tegnestuer, som søger ind på kurset ”Mesterlære i klassisk restaurering”, og der er udviklet et opfølgende kursus.

Vi fortsætter hvor UIA slap

Det fører mig tilbage til bæredygtigheden, så lad mig slutte, hvor jeg startede.

Med UIA-Verdenskongressen fik vi sat os på bæredygtighedsdagsordenen, og det kommer til at række langt ind i fremtiden. Det har vi gjort gennem partnerskaber og ved at sætte vores medlemmers kompetencer og viden i spil i praktiske, kunstneriske og politiske sammenhænge, som vil få stor betydning for udviklingen af fremtidens samfund mange år frem.

Vi er med andre ord godt i gang med at vise, hvordan arkitekter kan gå foran og skabe en kulturforandring, som sætter nye standarder for bæredygtig udvikling, som er forankret i skønheden. En forandring, som vi arbejder videre med under temaet og projektet Agenda Earth – og ikke mindst The Copenhagen Lessons – de næste mange år. Det er helt nødvendigt, og jeg er meget stolt af, hvordan vi tager ansvar sammen som fag.

12

COPENHAGEN LESSONS

10 principper for det byggede miljø

1. Værdighed og deltagelse  for alle mennesker er fundamentalt i arkitekturen. Der er ingen skønhed i eksklusion.

2. Mennesker i risiko for at blive ekskluderet eller left behind skal tilbydes bolig først, når vi bygger, planlægger og udvikler.

3. Eksisterende byggede strukturer skal altid bruges, før man bygger nyt.

4. Ingen byudvikling må udradere grønne områder.

5. Naturlige økosystemer og fødevareproduktion skal prioriteres uafhængigt af byggeri.

6. Ingen jomfruelige ressourcer må bruges i byggeri, hvis genbrug er muligt.

7. Intet byggeaffald må produceres eller efterlades fra byggeprojekter.

8. Når man anskaffer materialer til byggeri skal lokale, genanvendelige materialer prioriteres øverst.

9. Alt, hvad vi bygger, skal optage mere CO2, end det udleder.

10. Ved byudvikling, planlægning og konstruktion i det byggede miljø skal samtlige aktiviteter have en positiv virkning på økosystemer og forsyninger af rent drikkevand.

COPENHAGEN LESSONS blev præsenteret ved afslutningen af UIA Verdenskongressen for Arkitekter. SUSTAINABLE FUTURES – LEAVE NO ONE BEHIND, der blev afholdt i København. COPENHAGEN LESSONS bygger videre på væsentlig ny forskning og praksis, der er udviklet og samlet i årene op til og under kongressen, og udforsker arkitekturens bidrag til FN’s verdensmål med Rambøll og Henning Larsen som videnspartnere.

COPENHAGEN LESSONS er formuleret med håbet om, at de kan tjene som inspiration til at bygge en bæredygtig fremtid.

Arkitektforeningen Bornholm

Lokalafdelingsleder Gugga Zakariasdottir

Årsmøde

2023

Vi besøgte det gamle elværk i Rønne, Elværket, et fredet bygningsværk, tegnet af arkitekt Anton Rosen, hvor vi hørte om den kommende transformation og restaurering af bygningerne og projektet Energiø Bornholm. Vi har siden drøftet muligheden for at følge transformationen med den hensigt at arrangere en arkitekturudstilling i 2024, både i Elværket og på Gudhjem Museum.

Nytårskur

Vi satte fokus på 4-Kløver-Klyngen samarbejdet og skitseprojektet ”Vi mødes i det grønne”. Det bornholmske klyngesamarbejde, et samarbejde mellem fire indlandsbyer, er startet som en del af kampagnen Landsbyklynger på initiativ af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden. Projektet, som er udarbejdet i samarbejde med MATTERS arkitekter, er nu i realiseringsfasen, og vi glæder os til at besøge de fire byer med de nye fysiske tiltag.

Vandreudstillingen

Udstillingen med projekter fra SDG-guiden i Domen i Allinge. Vi afholdt fernisering, hvor Lars Juel Thiis fortalte om Campus Bornholm – om projek-

tets idé, formgivning og proces og de bæredygtige tiltag og Katrine Østergaard Bang fortalte om processen ved udarbejdelse og udvælgelse af projekter til guiden. Udstillingen var åben i turistsæsonen, så mange, både borgere og turister, kom forbi udstillingen.

Repræsentation i andre foreninger og grupper

Lokalledelsen er repræsenteret i bestyrelsen for den Lokale Aktionsgruppe Bornholm (LAG Bornholm), hvor vi med lokalledelsens deltagelse fokuserer på borgerdrevne projekter til forskønnelse af byer og lokalområder. Lokalledelsen er ligeledes repræsenteret i Gudhjem Museums udstillingsgruppe, hvor vi med lokalledelsens deltagelse fokuserer på at arrangere udstillinger om arkitektur, design og planlægning.

Lokalledelsen består af:

Gugga Zakariasdottir (leder), Maria Teresa Jacobsen, Rocio Paniagua Jensen, Anne Sofie von der Pahlen (suppl.) og Sofie Katrine Lamberg (rep.).

14
Modsatte side: Arkitektforeningens vandreudstilling om dansk verdensmålsarkitektur havde 2. stop i Allinge, hvor den var opsat i Domen. Foto: Katrine Østergaard Bang. Juryen fra Arkitektforeningen Købehavn på besøg i Børnehuset Egedammen, som vandt Årest Arne 2023.

Arkitektforeningen København

Lokalafdelingsledere Ali Arvanaghi og Martine Seedorff

Lokalledelse i evig forandring

I det forgangne år valgte Rikke Rohr at fratræde som leder af Arkitektforeningen København. Ali Arvanaghi og Martine Seedorff har derefter overtaget ledelsen – et spændende samarbejde som indtil videre har været utroligt givende. Gustav Kragh-Jacobsen fungerer stadig som stedfortrædende leder. Hertil har vi været utrolig heldige at få to nye studenterrepræsentanter; Anne Stahl og Johan Reeh. Kontakten med de studerende er noget, vi i lokalledelsen værdsætter utrolig højt.

Derudover har lokalledelsen også fokus på, hvordan vi kan tiltrække flere frivillige, som måske ikke ønsker at være valgt ind i repræsentantskabet, men som ønsker at arbejde på enkelte projekter, som de brænder for.

UIA, Verdenskongressen for Arkitekter

Som noget særligt i det forgangne år deltog flere fra lokalledelsen i verdenskongressen i Bella Center. Det var en stor oplevelse at få lov til at møde så mange fagfæller fra hele verden samlet i Danmark. Vi var også med til at skyde den tilhørende vandreudstilling i gang med oplæg på Øresundskollegiets tagterrasse ved Jeanette Frisk, arki_lab og beboere. Tagterrassen af arki_lab og SLA er en del af publikationen ”An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals”.

Fremtidens Forening

Fremtidens Forening er et emne, som i den grad optager lokalledelsen, og det er et projekt, som vi ser frem til at påvirke og følge. Lokalledelsens engagement i udviklingen af vores forening blev

tydelig under vores årlige strategiseminar, hvor der både var afsat god tid til diskussion af arbejdsgruppen for Fremtidens Forenings arbejde samt udvikling af ikke færre end syv repræsentantskabsforslag.

Synlighed i den offentlige debat

Lokalledelsen diskuterer fortsat, hvordan vi kan blive mere synlige i den offentlige debat – udover ved uddelingen af priser såsom Årets Arne og Lille Arne samt ved afholdelse af medlemsarrangementer. Derfor takkede vi glædeligt ja til sekretariatets tilbud om et samarbejde vedrørende høring af Københavns Kommuneplanstrategi 2023.

Nytårskur og fejring af vinderne af Årets Arne og Lille Arne

Efter corona var det en fornøjelse endelig at have mulighed for at invitere Arkitektforeningens medlemmer i Storkøbenhavn til nytårskur og samles til festlig fejring i Nikolaj Kunsthal. Arrangementet ”Kritik og Kåring” er en essentiel del af uddelingen af prisen Årets Arne. I år blev det en opdelt oplevelse, hvor kritikdelen fandt sted online og blev streamet fra Arkitektforeningen, mens selve kåringen fandt sted til lokalledelsens nytårskur.

Årets Arne gik i år til BBP Arkitekter for Børnehuset Egedammen i Gladsaxe, hvor en ny bæredygtig æstetik tydeligt er på vej. Lille Arne gik dette år til Havnens Hænder for deres arbejde med klimarobuste materialer med lavt CO2-aftryk.

Der har været flere interne diskussioner om prisens breddegrad, og vi i lokalledelsen er nået til enighed om, at det væsentligste er, at prisen for-

17

bliver en pris uddelt af Arkitektforeningen Københavns lokalledelse og dermed også begrænset til lokalledelsens område, nemlig Storkøbenhavn. Dette vil formentlig betyde, at det fremadrettet kun er medlemmer af Arkitektforeningen København, som kan stemme til nomineringen, og at arrangementet ”Kritik og Kåring” kun afholdes fysisk.

Årsmøde

I år brugte lokalledelsen årsmødet som lejlighed til at sætte fokus på bæredygtigt byggeri set fra repræsentanter fra vinderne af Årets Arne og Lille Arnes synspunkt. Således var Københavns Kommune, Tina Saaby, arkitekten Ebbe Wæhrens samt materialeleverandør, Mikkel Damgaard Nielsen og Magnus Henriues repræsenteret til en spændende debat om, hvad der går godt, og hvordan man kan blive bedre – ikke mindst til at samarbejde.

Sommerfest, priser og legater

Det regnede med priser til årets sommerfest, hvor lokalledelsen havde glæde af at overrække årets bachelorlegat samt priser og hædrende omtaler i studenterkonkurrencen ”At Bo med Vand”. Det var af særlig stor glæde at se de studerendes engagement i studenterkonkurrencen, som modtog hele 39 konkurrenceforslag af 61 deltagere. Det er en ære for lokalledelsen at få lov til at fejre de studerende fra landets to arkitektskoler, og vi ser derfor frem til at fortsætte arbejdet med både bachelorlegat og studenterkonkurrencen ”At Bo med ?” i det kommende år.

Fingerplanen 2.0

Den 15.-16. september fortsatte projektet Fingerplanen 2.0 med et internationalt symposium om fredagen med fokus på byudvikling. På programmet var professor ved Harvard og tidligere stadsarkitekt i Barcelona, Joan Busquets, arkitekt og forsker Siv Helen Stangeland samt professor og bæredygtighedsekspert Andy van den Dobbelsteen.

Mindre arrangementer

Udover de større projekter, som nytårskur og uddeling af priser, har lokalledelsen også afholdt en række mindre arrangementer. Eksempelvis havde vi besøg fra Arkitekter Uden Grænser, og i oktober inviterede vi medlemmerne til at besøge vinderen af Årets Arne, Børnehuset Egedammen, som startskud på næste forløb for Årets Arne.

Lokalafdelingens ledelse består af:

Ali Arvanaghi (co-leder), Martine Seedorff (co-leder), Gustav Kragh-Jacobsen (stedfortrædende leder), Even Brænne Olstad , Jeanette Westergaard Frisk, Lise Pedersen, Rikke Rohr, Viviana Vidal Iversen, Anne Stahl (studenterrepræsentant), Johan Reeh (studenterrepræsentant).

Hertil har lokalledelsen flere frivillige, som vi skylder stor tak for deres fantastiske arbejde.

18
Sommerfest i Arkitektforeningen København i Åbenrå 34. Jan Gehl foran Den Gule Campingvogn på Kulturmødet Mors.
Arkitektforeningen Nordjylland Lokalafdelingsleder Bodil V. Henningsen

Det forløbne år har for mange arkitekter stået i UIAs tegn – også her i det nordjyske, hvor vi har brugt kræfter på at bidrage til forberedelsen og udbredelsen – og nydt at deltage i den vellykkede kongres.

Vi er glade for at have haft muligheden for at bidrage til UIA-guiden med lokale cases, og vi ser i skrivende stund frem til at modtage vandreudstillingen.

Med inspiration fra guiden og som optakt til kongressen arrangerede vi desuden en lokal UIA-studietur til udvalgte nordjyske cases i samarbejde med Folkeuniversitetet. Den tur måtte vi desværre aflyse i 11. time, da vores deltagermagnet, Jan Gehl, valgte at springe fra!

Samme vej gik det desværre med after-studieturen til Nordjylland i dagene efter UIA-kongressen, tilrettelagt i samarbejde med Destination Nord. Tilslutningen var for lille, og turen måtte skrinlægges, så vi må glæde os over at have fået opdyrket nye gode relationer på kongressen.

I øvrigt har vi i det forgangne år arrangeret en række fine medlemsarrangementer, hvor vi også har fået besøgt forskellige dele af landet.

Senest har vi bidraget til tilrettelæggelse og afvikling af de mange talks på Kulturmødet Mors’ Arkitekturscene, der blev et sandt tilløbsstykke. Blandt andet bød det på en forrygende heftig debat om Skagens byudvikling med afsæt i et aktuelt projekt for et nyt Motormuseum. Et projekt, der i den grad skiller vandene såvel fagligt som lokalt. Her fik vi besøg af Jan Gehl, der varmede op til den traditionsrige MAA-lounge ved campingvognen.

Arrangementer i perioden:

4. september:

Finlands-symposium på KUNSTEN, Aalborg

11. september:

Sensommerudflugt til NYE og Arkitektskolen Aarhus

24. september – 2. oktober: Studietur til Finland

3. oktober: Arkitekturens Dag på Utzon Center, Aalborg

25. november: Julebag i Kornets Hus, Hjørring

9. marts: Årsmøde i REGAN Vest, Rebild

23. marts: Foredrag ved Anna Maria Indrio, i samarbejde med Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring

3. juni: UIA-studietur i det nordjyske i samarbejde med Folkeuniversitetet

24.-26. august: Kulturmøde på Mors

Lokalafdelingens ledelsen består af:

Bodil V. Henningsen (leder), Helle Lassen, Johanne Lundager, Thina Wallin Jensen, Søren Tortzen (suppl.) og Nicolai Steinø (suppl.).

21
Arkitektforeningen

Vestjylland Lokalafdelingsleder Therese Agerkilde

Arkitektforeningen Vestjylland arbejder stadigvæk hårdt på at tilgodese vores store geografiske område med arrangementer i løbet af året. Dette giver sig udslag i mindre og intime arrangementer, men set i det store perspektiv har vi i løbet af året stor berøring med vores medlemmer.

Der er det næste års tid igen fokus på at få yngre arkitekter til at være en del af det faglige fællesskab i Arkitektforeningen Vestjylland, og ledelsen arbejder på en plan for, hvordan vi kan være endnu mere synlige for vores medlemmer i et geografisk stort område.

Nytårskur på Doverodde

Årets Nytårskur blev afholdt på Doverodde Købmandsgård og går hånd i hånd med det fokus, som Arkitektforeningen Vestjylland de seneste år har haft på at byde ind i arkitekturdebatten i Vestjylland. Statens Museum for Kunst står over for en større opgave med renovering af området for nye og bedre forhold for kunsten, hvilket dog indebærer en nedtagning af det bevaringsværdige pakhus i bygningskomplekset. Dette har Arkitektforeningen ved flere lejligheder stillet sig kritisk over for. Arkitekt Thomas Carstens fra Reiulf Ramstad Architects fortalte om deres vindende konkurrenceprojekt på gården, og foreningen fik en god debat om bevaring og funktion.

Årsmøde i Holstebro

Holstebro var i år omdrejningspunktet for årsmødet. For at tilgodese så mange medlemmer som muligt forsøger lokalledelsen at besøge områdets mange byer i løbet af året. Før selve årsmødet bød den lokale tegnestue ATRA arkitekter inden-

for i tegnestuens bevaringsværdige lokaler i byens tidligere tekniske skole fra 1890´erne, som nænsomt er restaureret og netop taget i brug som tegnestue. Tegnestuen gav en opdatering på arkitekturens tilstand i Holstebro med oplæg om byudviklingen i området mellem bymidten og banegården samt transformation af det sociale boligområder Trekanten. Årsmødet blev afholdt på Holstebro Museum.

Genopbygningen af tyske byer efter 2. Verdenskrig.

Snakken er også i det vestjyske faldet på, hvordan man genopbygger det krigshærgede Ukraine, når den tid kommer. Derfor indbød Arkitektforeningen Vestjylland i juni til et oplæg om, hvordan man genopbyggede de tyske byer efter 2. Verdenskrig. Hvad kan vi her til lands lære af erfaringerne, som man gjorde fra 1950 til 2023. Skulle man “rydde tavlen” og bygge efter amerikansk mønster med bilen som 1. prioritet, eller skulle man søge at rekonstruere de middelalderlige bymidter som kulturarv?

Disse spørgsmål svarede Carsten Maegaard på og viste eksempler fra tre tyske byer: Frankfurt, Nürnberg og Dresden.

Byvandring i Lemvig

Guidet byvandring gennem byfornyelsen i Lemvigs midtby og havn. Den omfattende områdefornyelse ”Lemvig på bagsiden” blev afsluttet i 2022. Områdefornyelsen har omdannet bymidtens bagsider til smukke og attraktive byrum med nye anvendelser til gavn for borgere, erhvervsdrivende og besøgende i byen. Klima og bæredygtighed

22

sætter sit præg på Lemvig Havn. Forhøjet vandstand i Limfjorden og alvorlige oversvømmelser af havnen og midtbyen fik i 2012 Lemvig Kommune til at tage initiativ til at få klimatilpasning og byudvikling til at gå hånd i hånd. På byvandringen blev der set nærmere på havneomdannelsen, tegnet af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma, Østhavnen omdannet med promenadedæk langs bolværket, tegnet af SLA Arkitekter, og Klimatorium tegnet af Arkitektfirma 3XN.

Kulturmødet Mors 2023

Det gode samarbejde mellem Arkitektforeningen Vestjylland, Arkitektforeningen Nordjylland, Morsø Kommune og Utzon Center, som blev igangsæt i 2022, blev med Kulturmødet Mors 2023 endnu

stærkere. I 2023 var der endnu større fokus på de talks, vi kunne tilbyde tilhørerne på Kulturmødet Mors, og de tre kulturmødedage blev inddelt i temaer: ”Fremtidens bæredygtige byer”, ”Falske fællesskaber”, ”Hvordan skal fremtidens ældre bo”, ”Udsat”, ”Demokrati og diversitet”, ”Arkitektens identitet” og ”De 17 Verdensmål”. Temaer, der gjorde, at vores stand ved Den Gule Campingvognvar meget velbesøgt alle tre dage.

Lokalafdelingens ledelse består af:

Therese Agerkilde (leder), Carsten Maegaard, Lærke Dahl Ravnsbæk, Ebbe Lavsen og Dorte Gad (suppl.).

23
Et spækket program med interessante talks og debatter trak masser af folk til Arkitektforeningens scene Den Gule Campingvogn på Kulturmødet Mors.

Arkitektforeningen Sydjylland aflagde besøg på Maritim Center i Esbjerg designet af Snøhetta.

Arkitektforeningen Sydjylland Lokalafdelingsleder Mette Holm Pedersen

Horsens – ”Åen tilbage til byen”, oktober 2022

Et medlem fra Horsens Kommunes Planafdeling, og uden for Sydjyllands ledelse, tog initiativ til at arrangere en byvandring i Horsens og fortalte her om det ambitiøse projekt ”Åen tilbage til byen”. Projektet skal give mere byliv samt være med til at klimasikre byen. Masterplanen er tegnet af Vandkunsten, trafikken beregnes af Cowi og vandhåndteringen varetages af Skaarup Landskab.

Vi gik ruten for det historiske åforløb, som atter skal åbnes og være en del af byen. Det bliver spændende at følge de store politiske beslutningsprocesser og se planen blive realiseret bid for bid.

Kolding – jul på Trapholt, december 2022

For andet år i træk har vi afholdt julearrangement på Trapholt. Vi fik en rundvisning i udstillingen CONNECT ME og sluttede med et fint måltid og en god snak i det smukke kunstmuseum.

Årsmøde i Vejle, marts 2023

Arkitektforeningen Sydjyllands årsmøde 2023 blev afholdt i Spinderihallerne, Vejle. Vi blev vist rundt i kvarteret omkring Spinderihallerne, hvor byen slås indgående med vandmasserne. Spildevand, overfladevand og periodevis forhøjet vandstand i åerne er sammen med en lav kotehøjde en udfordring. En række projekter til afhjælpning er sat i værk og giver samtidig mulighed for etablering af nye rekreative anlæg.

Vejle – RessourceCenter Vejle, maj 2023

Endnu et arrangement, arrangeret af et medlem uden for Sydjyllands ledelse, fandt vej i maj. En lille eksklusiv gruppe mødtes på RCV (RessourceCenter Vejle) for at se, hvordan Ravn Arkitektur og Loop Architects har udformet den nye genbrugsplads. Vi fik en fortælling om håndtering af affald, arbejdsgange og viden om forskellige affaldsfragmenter.

Esbjerg – Maritimt Center og Esbjerg Towers, maj 2023

I Esbjerg besøgte vi Maritimt Center og fik en detaljeret rundvisning i den træbeklædte, organisk formede bygning, der rummer en lang række maritime foreningers lokaler og materialer. Snøhettas bygning er godt indpasset til det vestjyske vejrlig, der indimellem kan være barskt.

Anden del af aftenen var afsat til et besøg i de markante Esbjerg Towers. En gennemført indretning og central beliggenhed er med til at tiltrække mange af byens studerende og arbejdskraften, som er knyttet til særligt offshore- og havnerelaterede virksomheder. BIG’s kaktus-huse gør væsen af sig i det ellers regelmæssige bybillede.

Sønderborg – Alsik og Sergenten, juni 2023

Sidste tur før sommerferien gik til Sønderborg, hvor arkitekter fra Sønderborg Kommunes planafdeling fortalte om baggrunden for byens udvikling og ambitionerne for de kommende år. Udgangspunktet var det iøjnefaldende hotelbyggeri Alsik Hotel & Spa med den imponerende udsigtsplatform på 16. etage. Vi fortsatte med en byvandring

25

forbi Sergenten, en smuk og enkelt ombygget værkstedshal, der anvendes til større events, inden vi afsluttede aftenen med uddybende snakke og samvær i restaurant Torve-Hallen.

København og UIA, juli 2023

Tre medlemmer fra ledelsen deltog i UIA Verdenskongressen for Arkitektekter i København. Det var især de oplæg, der viste reelt bæredygtigt byggeri, øget biodiversitet og ægte liv mellem husene, der bed sig fast. Derudover bugnede København af arkitektoniske tilbud, hvor især de mange pavilloner rundt om i byen var en stor oplevelse.

Forår med Fremtidens Forening

Som leder af Sydjylland har jeg deltaget i arbejdet med Fremtidens Forening. Det har været spændende, frustrerende og udviklende. Alle deltagere er kommet med hver deres forestilling om, hvor arbejdet skulle lede os hen. Gennem kyndige inputs veldokumenterede undersøgelser og gode opsamlinger har vi arbejdet os igennem opgaven. Jeg fristes til at sige, at alt er blevet vendt og diskuteret, men nøjes med at sige: Meget er blevet vendt og diskuteret – flere af emnerne endda om og om igen. Vi er næsten landet samme sted.

Og dog! For trods opsamling og konklusioner skal man alligevel høre uddebatterede emner fremlagt for repræsentantskabet. Undervejs i arbejdet med Fremtidens Forening er det fx blevet foreslået at nedlægge lokalafdelingerne. I stedet skulle man lade de enkelte medlemmer tage initiativ til arrangementer rundt omkring i landet. Disse medlemsarrangementer skulle understøttes af sekretariatet og dermed være en billigere måde at få

flere og mere relevante arrangementer på. Jeg ser det ikke lykkes i den foreslåede form. Jeg mener, at man får utrolig meget forening i Sydjyllands område for det budget, der tildeles os. Jeg forudser, at medlemmer i dette område forsvinder, hvis der ikke er en lokal forankring.

Lokalafdelingens ledelse består af:

Mette Holm Pedersen (leder), Paul Georg Unna, Kim Holst, Signe Rosenfeldt, Mie Søgaard Rasmussen (suppl.) og Torben Engsig Svan Sørensen (suppl.).

26

Arkitektforeningen Østjylland Lokalafdelingsleder Trine Munk Hartwig

Arkitekturens stemme

Arkitekturens Stemme har igen i år været et centralt omdrejningspunkt for vores arbejde i lokalledelsen. Vi havde i den sidste del af 2022 stadig midler tilbage fra den oprindelige pulje fra Statens Kunstfond, og i den første halvdel af 2023 blev projektet finansieret med fællespuljen fra lokalledelserne på 50.000 kr. og egen støtte på 50.000 kr. til at kunne forsætte det gode arbejde med projektet frem til maj 2023. Derfor har Trine Lybech Madsen fortsat sin ansættelse.

Arkitekturens Stemme har fortsat sit arbejde med netværksgruppemøder under temaerne ”Det er dejligt på landet”, ”Vandet og byerne” og ”Verdens bedste byfortætning”. Der er afholdt tre netværksgruppemøder under hvert tema.

Arbejdet med at søge fonde til en arkitektkonkurrence om udviklingen af det gode liv på landet i samarbejde med Randers Kommune er fortsat, og vi håber på, at al støtte er opnået til foråret 2024, så konkurrencen kan udskrives der.

Udover netværksgruppemøder og andre åbne arrangementer er der også skrevet indlæg i dagspressen blandt andet om højhuspolitikken i Aarhus, der er stillet spørgsmål til værdien af nedrivningen af bygninger ifm. udviklingen af Gellerup, og til hvordan man kan skabe plads til vandet i fremtidens østjyske byer.

Arrangementer 2022-2023

På Arkitekturens Dag inviterede vi til rundvisning i Æbeløen, tegnet af Cebra Arkitekter, og til en videre byvandring i ø-gaderne med Stephen Willacy som guide samt visning af filmen ”Hvor-

dan kan vi skabe verdens bedste byfortætning” ved Cebra Architecture.

Efterfølgende havde vi et aftenarrangement på Aarhus Ø – ”Stedsans på Aarhus Ø” – mellem videnskab og poesi. Aftenen bød på forskellige indslag og en afsluttende oplæsning af digt om Aarhus Ø og dets arkitektur og mennesker. Arrangementet var arrangeret af Arkitekturens Stemme sammen med Fællesrådet på Aarhus Ø, AART architects DK og Johs Thorst. Desuden uddelte Statens Kunstfond deres motivationspris på aftenen.

Under Arkitekturens Stemme afholdt vi i december arrangementet ”Alternative boformer på landet” på Maltfabrikken i Ebeltoft. Her diskuterede vi, hvordan udviklingen af Danmark ikke kun sker i de større byer, og hvordan man understøtter de seneste års modtendens, hvor både unge og ældre forlader byen for at prøve kræfter med livet på landet. Hvilke boligformer skal supplere dem, der allerede eksisterer på landet, og hvordan skabes et attraktivt alternativ til livet i byerne. Det var et meget populært arrangement med stor deltagelse, og arrangementet blev udviklet i samarbejde med Syddjurs Kommune.

Vores tilbagevendende arrangement Æbleskiver i Paradis fandt også sted denne jul med den storslåede film ”Into the Ice”, hvor man bevæger sig ind i indlandsisen og får et indblik i, hvilke hemmeligheder isen gemmer på.

I år var der igen mulighed for at afholde nytårskuren, som vi kender den med bobler og hotdogs i januar. I år var vi på Arkitektskolen Aarhus med oplæg fra Ruth Baumeister omkring hendes seneste bog ”Back to the Office: 50 Revolutionary Office Buildings and How They Sustained”.

27

I Aarhus har der været en del opstandelse og diskussion om den kommende udvidelse af Aarhus Havn. Vi har i lokalledelsen være medarrangør til et borgermøde om havneudvidelsen i Aarhus. Ved arrangementet holdt Jens Christian Pasgaard og Ellen Braae oplæg om vigtigheden af helhedsbetragtningen af bugten. Vi har det seneste år desuden støttet op om de borgermøder, der har været om den nye havneudvidelse i Aarhus Havn. Vi er kommet med høringssvar og har haft foretræde ved Teknisk Udvalg.

Ved årsmødet i år havde vi fokus på den kommende omdannelse af Kongelunden med oplæg fra Kongelundens sekretariat ved Line Willacy og Trine Berthold. Vi startede med en vandretur gennem området efterfulgt af oplæg om det nye AGF fodboldstadion og Kongelundsområdet. Mødet blev afholdt på Jysk Væddeløbsbane ved Møllers Gastronomi – med fint kig til hesteløb og snestorm.

Maltfabrikken har i år været værter for udstillingen European Union Prize for Contemporary Architecture – Mies van der Rohe Awards 2022. Ved åbningen af udstillingen arrangerede vi, under Arkitekturens Stemme, en bustur til Ebeltoft. Her var der en kort rundtur i udstillingen og fælles oplæg ved Mette Tony fra Praksis og Reiulf Ramstad om henholdsvis Maltfabrikken og Kornets Hus. Det blev efterfulgt af en debat om, hvad arkitekturen bidrager med, når destinationer udvikles, og om hvordan og hvilken betydning arkitekturen kan få for en destination uden for de større byer. Debatten var modereret ved Maltfabrikkens direktør Kristian Krog. Det var et meget velbesøgt arrangement, som var en del af et større arkitekturprogram i Maltfabrikken.

I regi af vores filmklub viste vi den ukrainske dokumentarfilm ”20 Days in Mariupol”. Forud for filmen holdt Anton Ryslinge fra Arkitekter Uden Grænser

et oplæg om AUG’s projekt i Ukraine.

Det sidste arrangement under Arkitekturens Stemme var en konference om at skabe plads til vandet. Her var oplæg fra fagfolk og dialog med østjyske politikere.

Herefter er Arkitekturens Stemme afsluttet.

Indlæg i dagspressen

Udover de indlæg, der har været under projektet Arkitekturens Stemme, har Rie Øhlenschlæger også være meget aktiv i dagspressen blandt andet med indlæg om ny arkitekturpolitik i Aarhus og udvidelsen af Aarhus Havn, hvor vi også har fået andre gode lokale kræfter til at støtte op om sagen.

Ny lokalleder fra 2023

Efter tro tjeneste som leder af lokalafdelingen trådte André Esbersen tilbage i januar 2023, og Trine Munk Hartwig tiltrådte posten.

Lokalafdelingens ledelse består af:

Trine Munk Hartwig(leder), André Hundahl Esbersen (stedfortrædende leder), Charlotta Tiselius, Jens Lunddahl Bager, Jesper Laursen, Rie Øhlenschlæger, Trine Lybech Madsen (indtrådt i ledelsen igen efter afslutning af Arkitekturens Stemme), Melissa Juulsgaard (suppl.), Anne Sofie Bonde Vinther-Jensen (studenterrepræsentant) og Josefine Bank-Mikkelsen (studenterrepræsentant).

29
Foto: Æbeløen af Cebra Architecture. Foto: Mikkel Frost.

Arkitektforeningen Østifterne

Lokalafdelingsleder Claus Boelsmand

Med udgangspunkt i drøftelserne på sidste repræsentantskabsmøde om sammenhæng mellem kontingentstørrelse og medlemstilgang har også Østifterne deltaget i udvalgsarbejdet omkring Fremtidens Forening. Drøftelserne afledt heraf har fyldt på ledelsesmøderne hele året.

Bar´kitektur på Fyn

Herudover har ledelsen i år væsentligst været fokuseret på etableringen af det tværfaglige netværk Bar´kitektur på Fyn med Hanne Raunsmed som ankerperson.

Bar´kitektur er en mindre forening med tilknytning til Arkitektforeningen, som er opstået med et ønske og et behov for at synliggøre fynsk arkitektur og sætte nye samtaler i gang om arkitektur og byplanlægning.

Netværket har til formål at:

• udvide og styrke kendskabet til arkitektur på Fyn, så flere bliver i stand til at opleve (hverdags)arkitektur på Fyn og øerne.

• etablere et socialt netværk og platform for vidensdeling af arkitektur og byplanlægning for arkitekter, planlæggere og andre kreativt interesserede på Fyn.

• styrke vækstlaget for mindre virksomheder inden for de kreative fag.

• inddrage lokal viden, så der kommer større ejerskab til arkitekturen og kendskab til arkitektur og tegnestuer på hele Fyn.

Bar´kitektur har været i gang siden december

2022, hvor den første samtalesalon blev afholdt i Svendborg. Interessen var stor, og der var 28 deltagere. I første halvdel af 2023 har der været afholdt samtalesalon næsten hver måned med rigtig god opbakning.

De afholdte samtalesaloner kan ses på Instagramprofilen bar_kitektur og på en nylanceret hjemmeside www.barkitektur.dk.

Samarbejde med Fynske Planlæggere

I år lykkedes det at få afholdt ”Tur til Sprogø” med stor opbakning. Turen har været på vej i mange år, men corana-tiden gav udfordringer, så endelig lykkedes det – og det var værd at vente på.

Vi deltog 45 og havde en venteliste på fire personer. Vi var en god blanding af både arkitekter, ingeniører, landinspektører og teknikere. Guiden var forberedt på, at vi næsten ville vide alt. Så fortællingen om Sprogø begyndte allerede, da vi steg på bussen i Nyborg.

Et besøg hos Nature Impact (grønne tage) havde også god opbakning, og der var enighed om, at det var godt at opleve grønne tage og vægge i virkeligheden, og vi havde mange gode faglige diskussioner – også om hvordan man kan tænke grønne lokalplaner.

Lokalledelsen søgte midler til drift af initiativerne i forbindelse med Bar’kitektur. Ansøgningen lagde sig op ad forsøgene i Aarhus og Aalborg med lønnet assistance til en del af lokalafdelingernes drift. Da der ikke i foreningens budget, der blev vedtaget på sidste repræsentantskabsmøde, er afsat midler til ekstraordinære lokale aktiviteter, blev ansøgningen ikke godkendt. Lokalledelsen

30

Frederiksø – den tidligere værftsø og arbejdsplads for 10.000 mennesker –er i dag transformeret til nyt kulturområde med rekreative byrum, kulturinstitutioner og åbne værksteder. Foto: Hanne Ravnsmed.

har derfor besluttet at støtte netværket med egne midler. Ikke med et fast beløb, men med løbende tilskud til specifikke arrangementer. Det mener vi ligger inden for rammerne af det, vi som lokalafdeling bør levere til medlemmerne i netværket.

Årsmøde – Stevns Klint Experience

Vi holdt i foråret årsmøde på Stevns Klint Experience. Et formidlingshus tegnet af Praksis Arkitekter og skåret ind i skrænterne i det tidligere Boesdal Kalkbrud. Direktør og ildsjæl Steen Bonke Sørensen viste rundt i kalkbruddet og fortalte blandt andet om planerne for det gamle kalklager, der på sigt ønskes indrettet til musik og performances. Planerne er allerede konkretiserede ved en række konkurrenceforslag. Vinderen er udstillet i huset. Stevns Klint Experience er allerede ef-

ter kun et års drift blevet en væsentlig driver for udbygningen af turismen på Stevns. Ca. 35 arkitekter spiste middag og deltog i årsmødet.

Torben Wissing har i år valgt at videregive kassererposten til Kirsten Sander men fortsætter som ledelsesmedlem. Torben skal have stor tak for sin indsats med afdelingens regnskaber gennem de sidste mange år.

Lokalafdelingens ledelse består af :

Claus Boelsmand (leder), Charlotte Tølbøl Henckel, Hanne Raunsmed, Kirsten Sander, Rikke Cora Larsen, Torben Wissing, Andreas Munksgaard Weir (suppleant) og Lone Backs (suppleant).

31

Sammensætning af bestyrelse og udvalg 2022-2023

Bestyrelsen

Johnny Svendborg, formand 2022-2026

Kristine Leth Juul 2021-2025

Lone Feifer 2021-2025

Rie Øhlenschlæger 2019-2023

Mette Lyng Hansen 2019-2023

Rasmus Jessing 2019-2023

Ida Lindberg 2021-2024

Helle Lassen 2021-2024

Responsumudvalget

Sammensætning i henhold til vedtægt:

1 leder valgt af repræsentantskabet for 4 år.

6-12 medlemmer valgt af repræsentantskabet for 3 år.

Alexandra Thygesen, leder 2019-2023

Kim Christiansen 2022-2025

Ole Holst

2020-2023

Inga Marie Thornval 2020-2023

Pernille Arends 2020-2023

Klaus Petersen 2017-2023

Hanne Alrø 2021-2024

Optagelses- og kvalifikationsnævnet

Sammensætning i henhold til vedtægt:

1 leder valgt af repræsentantskabet for 3 år.

6 medlemmer valgt af repræsentantskabet for 3 år.

Rasmus Grønbæk Hansen, leder 2022-2026

Tine Kjærulff-Bay 2020-2023

Eva Jarl Hansen 2020-2023

Kirsten Sander 2020-2023

Nicolai Steinø 2022-2025

Isak Worre Foged 2021-2024

Jørgen Becker-Christensen 2021-2024

Konkurrenceudvalget

Sammensætning i henhold til vedtægt:

1 leder valg af repræsentantskabet for 3 år.

7 medlemmer valgt af repræsentantskabet for 3 år.

Rosa Lund, leder 2020-2023

Kathrin Susanna Gimmel (udtrådt) 2021-2024

Carsten Rasmussen 2021-2024

Pil Høyer Thielst 2021-2024

Jesper Kusk Pedersen 2021-2023

Anna Maria Indrio 2022-2025

Line Willacy 2022-2025

Stig Ammitzbøll Jørgensen 2022-2023

Understøttelsesfondet

Sammensætning i henhold til vedtægt:

6 medlemmer valgt af repræsentantskabet for 3 år. Udvalget vælger selv dets leder.

Helle Nielsen-Elgaard, leder 2022-2025

Henrik Stjernholm 2021-2024

Ellen Margrethe

Sloth Christensen 2022-2025

Curt Ølgod 2020-2023

Kristian Kipp 2020-2023

Dorthe Jørgensen 2021-2024

Redaktionsudvalget

Sammensætning i henhold til vedtægt:

1 leder valgt af repræsentantskabet for 3 år.

8 medlemmer valgt af repræsentantskabet for 3 år.

Even Olstad, leder 2022-2025

Hanne Dalsgaard Jeppesen 2019-2022

Mogens A. Morgen (udtrådt) 2020-2023

Mads Kjær Ravn 2020-2023

Graves Simonsen 2020-2023

Nina Mathiesen 2021-2024

Tyra Dokkedahl 2021-2024

Kristian Kofoed 2021-2024

Peder Baltzer Nielsen 2022-2025

Ruben Andersen 2022-2025

Arkitekternes Pensionskasses bestyrelse

Holger Bisgaard 2020-2023

32

Responsumudvalget Leder Alexandra Thygesen §

Udvalget behandler sager og afgiver sagkyndige udtalelser (responsum) i tvister af faglig/kollegial og økonomisk art mellem arkitekter og andre parter i byggeriet.

Omfang af sagsbehandling

RU afholdt i perioden to møder og behandlede i alt tre sager, der alle omhandlede honorar-spørgsmål. I et af sagerne udgjorde et medlem af Arkitektforeningen den ene part.

RU modtog i perioden én ny sag. I den sag udgør et medlem af Arkitektforeningen den ene part.

RU stillede i perioden forslag om syns- og skønsmænd i otte sager.

Udover sagsbehandlinger har RU i perioden:

• fortsat drøftet, hvilken negativ betydning uprofessionel adfærd blandt medlemmer af Arkitektforeningen og ikke-medlemmer, der misbruger titlen arkitekt, har for arkitektstanden.

• arbejdet med forbedret kommunikation og information om udvalgets arbejde.

I februar holdt udvalgets leder et oplæg for Arkitektforeningens Netværk for Vækstlaget om typiske grunde til uenigheder og misforståelser i de sager, som udvalget har behandlet i de sidste mange år. Emnerne var blandt andet: Hvad betyder god arkitektskik, hvad indebærer en aftale, stemmer forventninger til ydelser og honorar overens, overskridelse af budget, manglende betaling og konflikthåndtering.

Yderligere tiltag nu og fremover

Systematisere den interne dialog om principielle emner, der ofte indgår i sagsbehandlingen (ophavsret, kopiering af opgaver, standsning af opgaver, ydelsesbeskrivelser m.m.)

Sekretariatsfunktioner

Udover sagsforberedelse har sekretariatet i perioden haft ca. 35 unikke henvendelser fra potentielle klagere og advokater, som har fået rådgivning angående klagemuligheder. En del sager må afvises, fordi de falder under petitessegrænsen og en del mulige honorarklager må henvises til behandling ved byretten, fordi der ikke er tale om rene honorartvister.

33

Optagelses- og kvalifikationsnævnet

Leder Rasmus Grønbæk Hansen

I det forgangne år har nævnet fortsat den tidligere praksis med at besøge de to arkitektskoler med jævne mellemrum. I det specifikke tilfælde hvert tredje år. Det er fra de to skoler, størstedelen af foreningens medlemmer har deres uddannelse, og derudover en udvalgt uddannelse, som har gjort sig særligt bemærket i den forgangne periode.

Dette gør nævnet for at holde sig ajour med niveau, curriculum, bedømmelser og tendenser på de pågældende uddannelser og for at få en bedre forståelse for uddannelsesbaggrunden for de ansøgere, der skal gennem nævnet for at blive medlemmer af foreningen.

Der modtages fortsat flest ansøgninger fra Aalborg Universitet – Arkitektur og Design.

Såvel danske som internationale kandidater søger om medlemskab. Godt og vel halvdelen optages. Nævnet ser endvidere ansøgere med konstruktørbaggrund fra henholdsvis KEA og VIA; herunder en del, der har praktiseret i adskillige år som selvstændige tegnestueindehavere med denne uddannelsesbaggrund. Blandt denne gruppe optages statistisk set færrest.

Dertil kommer ansøgere med international baggrund, hvis uddannelser ikke er EU-godkendt. Disse har udgjort en mindre andel af de behandlede ansøgninger.

Endelig har nævnet over de sidste par år set flere ansøgninger fra landskabsarkitekter med uddannelsesmæssig baggrund fra Københavns Universitet/Landskabsarkitektur og Planlægning, hvilket var udgangspunktet for at besøge netop denne uddannelse i år.

I samme periode er de første kandidater fra det nye overbygningsforløb for byggeteknikere fra Det Kongelige Akademi begyndt at melde sig som ansøgere om medlemskab. Disse ansøgere bærer titlen cand.tech.arch og kan ikke umiddelbart optages trods det, at overbygningen er taget på Det Kongelige Akademi. Rammerne for direkte optagelse er betinget af krav udstukket fra EU, der på nuværende tidspunkt kræver fem års arkitektuddannelse.

Nævnet besøgte Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen Aarhus og Københavns Universitet /Landskabsarkitektur i den forløbne periode. Løbende pågår afstemninger med de afgangsniveauer, som ses på de to arkitektskoler for at kunne foretage vurderinger på linje med afgangsbedømmelserne.

Nævnet har i sin nuværende personsammensætning repræsentation fra de tre institutioner: Aalborg Universitet, Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Akademi. Dette anses som en stor kvalitet i de løbende diskussioner og vurderinger.

Nævnets medlemmer repræsenterer desuden både små og store tegnestuer; og hhv. landskab, design og byggeri i skala, samt forskning og undervisning.

Antal ansøgere i perioden: fem (En konstruktør, en kandidat fra Aalborg Universitet, to internationale, en ikke-færdiggjort erhvervskandidat fra Arkitektskolen Aarhus)

Heraf optagne: to.

34

Konkurrenceudvalget

Leder Rosa Siri Lund

Det er mit tredje år som leder af Konkurrenceudvalget og jeg vil her berette om det forgangne år i udvalgsarbejdet.

På repræsentantskabsmødet 2022 blev tre nye medlemmer valgt ind i udvalget:

Line Willacy for tre år

Anna Maria Indrio for tre år

Stig Ammitzbøll Jørgensen for et år

Konkurrenceudvalget har i perioden haft følgende medlemmer:

Kathrin Susanna Gimmel

Carsten Rasmussen

Jesper Kusk Pedersen (stedfortræder for leder i perioden feb.-aug. 2023)

Pil Thielst

Line Willacy

Anna Maria Indrio

Stig Ammitzbøll Jørgensen og Rosa Siri Lund (leder)

Bodil Krohn Hansen har varetaget sekretærrollen for udvalget, og Dorte Sibast har deltaget med input om Arkitektforeningens nye initiativer og strategiske arbejde vedr. konkurrencer og udbud. Det har været udvalgets og undertegnedes vigtige ønske, at udvalgets sammensætning ikke kun refererede til praksis, altså til dem, der udarbejder konkurrenceforslagene, men også til de nøglepersoner, der udarbejder grundlaget for konkurrencerne.

Vi har i den forudgående periode opdelt møderne i KU efter en række emner, som vi i fællesskab fastsatte som værende de fokusområder, vi har ønsket at fokusere på, og som skal kunne fungere som et årshjul. På første møde i udvalget i denne periode blev det besluttet at behandle følgende emner på de tre kommende møder, der resterede inden næste repræsentantskabsmøde:

1. Programmering af offentlig idekonkurrence af byudviklingsområder. Med afsæt i drøftelser vedr. programmering af konkurrencer tages udgangspunkt i de aktuelle overvejelser, der er gjort i forbindelse med udviklingen af Refshaleøen og lignende udviklingsområder.

2. Konkurrenceformer og fagdommere. Hvordan sikrer man arkitektonisk kvalitet?

3. Det gode forløb. Eksempler på anderledes/ nye udbudsformer. Eventuelt invitere Tina Saaby fra Dansk Byplanlaboratorium.

Emnerne blev valgt ud fra et ønske om at bringe den arkitektoniske kvalitet mere ud blandt bygherrerne og skabe et mere attraktivt grundlag at inddrage fagdommere på i alle de forskellige former for konkurrencer, der findes i dag. Dette er også en konklusion på erkendelsen af, at det ikke længere er muligt at kontrollere, hvordan fagdommere inddrages, så fokus skal være på at gøre det så attraktivt som muligt for bygherrerne.

Dette underbygges også af, at opdateringen af den digitale fagdommerliste blev afsluttet samt en beslutning i udvalget om at offentliggøre fagdommerlisten for at få udbredt inddragelse af fagdommere så meget som muligt. Dette betyder, at der nu er tre muligheder for at få tildelt fagdommere på via Arkitektforeningen. Enten foreslår udvalget tre-fire forslag til fagdommere, hvorefter der sendes en bruttoliste til bygherre, som prioriterer forslagene, hvorefter sekretariatet kontakter fagdommerne, i den rækkefølge bygherre har valgt. Eller at udvalget foreslår fagdommere; tre-fire forslag pr. fagdommer og bygherre kontakter selv fagdommeren. Eller at bygherre selv vælger og kontakter fagdommere direkte fra den offentliggjorte liste.

35

Efter den seneste rekruttering har vi 164 fagdommere. I 2022 blev der udpeget 48 fagdommere via Konkurrenceudvalget, men efter vi har åbnet listen til fri afbenyttelse på hjemmesiden, ved vi ikke helt præcis, hvor mange af vores fagdommere der benyttes. De 18 nye fagdommere (16 fra denne rekruttering og to fra tidligere rekruttering) har gennemgået fagdommerkurset og har efterfølgende registreret sig i fagdommerdatabasen og er dermed klar til at blive udpeget som fagdommere.

I perioden mellem første og andet udvalgsmøde forfattede Konkurrenceudvalget et indlæg i byrummonitor den 21. marts med titlen ”Den danske konkurrencemodel må og skal bevares”. I indlægget efterspurgte udvalget de gode eksempler på konkurrencer. Indlægget blev udformet af udvalget i fællesskab for at fokusere på et godt samarbejde med alle byggeriets aktører: At finde fremtidens gode konkurrencer (i flertal) for at sikre høj arkitektonisk kvalitet i fremtidens byggerier, så vi kan nyde godt af den stærke danske faglighed og tradition. På mødet i marts blev der drøftet første møderækkeemne: Programmering af offentlig idekonkurrence af byudviklingsområde. Udvalgsmedlem Carsten Rasmussen fortalte om processen omkring udviklingen af Refshaleøen og hvilke overvejelser i udviklingen af Refshaleøen. Temaerne, vi kom omkring var: konkurrenceform (specifikt offentlig idekonkurrence), supplerende inddragelse i forbindelse med udvikling, framing af deltagerkreds, framing af konkurrencespørgsmål, bilagsmateriale, afleveringsformat og præmiering/honorering.

I maj deltog Lars Autrup på mødet og præsenterede det oplæg til et charter for konkurrencer og udbud, som Arkitektforeningen udarbejdede i 2018. Dette mundede ud i en beslutning om, at KU vil arbejde med et nyt charter, som defineredes og

konkretiseredes på det efterfølgende KU-møde. Her blev det besluttet, at udvalget udarbejder et skriv til – i første omgang kommunerne – om krav til konkurrencer og udbud. Målet er, at der skal ligge et udkast, som kan danne grundlag for den videre behandling af emnet, når de nye udvalgsmedlemmer er på plads.

I 2023 har udvalgets medlemmer udpeget i alt 39 fagdommere som følger:

Åben idékonkurrence 0 2 fagdommere

Projektkonkurrencer 4 4 fagdommere

Udbud med forhandling 7 5 fagdommere

Parallelopdrag 2 6 fagdommere

DGNB Diamant 5 27 fagdommere

Prisopgave 1 1 fagdommer

Arkitekturråd 1 2 fagdommere

Bygningspræmiering 1 1 fagdommer

I Konkurrenceudvalget ser vi frem til arbejdet det kommende år og til at byde velkommen til udvalgets to kommende medlemmer. På repræsentantskabsmødet den 27. og 28. oktober skal der vælges to nye medlemmer. Udvalgets leder Rosa Siri Lund er på valg og genopstiller ikke til næste periode. Som leder af Konkurrenceudvalget, og før det som menigt medlem, takker jeg for fem gode, spændende og lærerige år i udvalget og ønsker den nye formand tillykke på posten.

Vi ser alle i udvalget frem til at få skabt synlighed med at fremme den arkitektoniske kvalitet og få indarbejdet dette fokus i arbejdet med alle typer af konkurrencer, der findes i branchen for på den måde at sikre størst mulig arkitektonisk kvalitet i projekterne samt bedst mulige vilkår for arkitekterne og desuden at bidrage i debatter og kommunikation vedrørende den gode konkurrence.

36

Understøttelsesfondet Leder Helle Nielsen-Elgaard

Arkitektforeningens Understøttelsesfond udbetalte i perioden 2022–2023 legater til 10 arkitekter og familiemedlemmer.

I alt udbetaltes 534.000 kr. i perioden.

Legatmodtagerne er – eller har været – berørt af sygdom og ulykker.

Fondet har i 2022 styrket sin kommunikationsindsats med henblik på øget kendskab til fondets eksistens. Resultatet har været en øgning i antal af ansøgninger og dermed også bevillinger.

Om Understøttelsesfondet

Fondet understøtter medlemmer eller disses familier, der, grundet sygdom eller anden uforskyldt årsag, har brug for hjælp.

37

Arkitektens redaktionsudvalg

Leder Even Brænne Olstad

Tidsskriftet Arkitekten udgives af Akademisk Arkitektforening.

Redaktionsudvalgets primære opgave er faglig sparring for Arkitektens redaktion – såvel på tryk som online. Tidsskriftets redaktion har fuld redaktionel frihed.

Udvalget er både fagligt, geografisk, alders- og kønsmæssigt bredt sammensat for at gøre udvalget mest muligt relevant for redaktionen og derved sikre bladets bredde og relevans for Arkitektforeningens medlemmer generelt.

Udvalget har i det forgangne år holdt tre møder.

Fokus for perioden

Redaktionen tog i 2019, med opbakning fra ledelsen i Akademisk Arkitektforening, initiativ til at få scannet Arkitektens bagkatalog – alle numre tilbage fra 1898 – og som mål at gøre det historiske materiale digitalt og offentligt tilgængeligt med fuld tekstsøgning. Redaktionsudvalget har støttet op om arbejdet. I 2020 søgte og modtog redaktionen i samarbejde med Akademisk Arkitektforening støtte fra Dreyers Fond.

Digitalisering af bagkataloget skal ses som et af de første led i udvalgets overvejelser om Arkitektens fremtid i en stadig mere digital medieverden. Arbejdet er forsinket et år, idet firmaet, som bygger søgemaskinen, ikke kunne løfte opgaven. Arkitekten er til stede på Instagram og LinkedIn. Primo september nåede Arkitekten 10.000 følgere på IG, som i dag udelukkende er engelsksproget.

Som følge af leverandørens forsinkelse har redaktionen endnu ikke påbegyndt arbejdet med et

supplerende digitalt format til det trykte magasin. Udvalget har været løbende opdateret til udvalgsmøder og repræsenteret ved nogle af møderne gennem udvalgets leder.

På trods af udfordringer på vejen er målet stadig at finde en digital tilstedeværelse, der matcher Arkitektens høje faglighed, samt at få bladets indhold ud til nuværende abonnementer på nye måder og ud til et bredere publikum. Som den nyeste læserundersøgelse pegede på: En langt mere gennemtrængende digital tilstedeværelse ville kunne engagere nye læsere og abonnenter, særligt blandt de yngre.

Arbejdet med at afdække og scenarie-sætte mulighederne forventes at fortsætte i det næste år. Redaktionsudvalget står selvfølgelig til rådighed.

Redaktionsudvalget har herudover behandlet følgende emner med særligt fokus:

• Arkitekturens møde med de store dagsordener: Klima, biodiversitet, mental og fysisk sundhed, diversitet, digitalisering og AI mfl.

• Projekter, hvor det lykkedes at konkretisere bæredygtighed som arkitektur. Inspirerende projekter, hvor æstetiske, praktiske og økonomiske valg er truffet med bæredygtighed som ledestjerne.

• Arkitekturformidling i hele fagets skala- og professionsmæssige spændvidde. Udvalget har i den forbindelse stadig fokus på designområdet og nye tendenser og er begunstiget med udvalgssammensætning, der favner bredt.

• Fagets rammevilkår og hvordan de påvirker

38

både fag og udøvende, samt fokus på den store del af faget, der udøves andre steder end på tegnestuer.

• En klar arkitekturpolitisk holdning, herunder at tidsskriftet giver plads til, skærper og til stadighed udvikler præmisserne for en skarp og aktuel arkitekturkritik.

• Kvalificerede og fagligt kritiske omtaler af originale arkitektarbejder, relevant arkitekturforskning, væsentlige bogudgivelser og udstillinger.

• Projekter fra fagets vækstlag og fra skolerne, særligt afgangsudstillingerne.

• Fokus på fagets T-profil: At bladet bliver ved med at rumme hensynet til bredden og forpligtelsen til den fagligt og vidensmæssigt spidsvinklede formidling af faget.

Udvalgsmødernes opbygning

I løbet af året holder medlemmerne på skift et oplæg om et fagligt relevant emne, de er særligt optaget af, så udvalget og redaktionen kan få et dybere dyk i udvalgets bagland, netværk og faglighed. Alle udvalgets medlemmer bidrager til hvert møde med kort nyt i en bordet-rundt-runde. Formatet giver et øjebliksbillede af, hvad der rører sig i faget, og udvalgets bredde giver både anledning til at belyse aktuelle emner fra forskellige vinkler, samt opdage nye temaer for redaktionel behandling. Udvalget oplever, at bordet-rundt-runderne fungerer som et bidrag til redaktionens løbende fokus på arkitektfagets mange forskellige facetter, herunder særligt på rammevilkårene for fagets udøvelse i forskellige skalaer.

Det er udvalgets generelle opfattelse, at redaktionen griber og omsætter mange af de emner, der bliver vendt og foreslået på udvalgets møder i bladet. Senest førte en samtale om bæredygtighedens æstetik til redaktionelt indhold og et velbesøgt debatarrangement i foreningen.

Udvalgets opbygning

Hvert år er tre medlemmer på valg ved repræsentantskabsmødet. Udvalgets leder er valgt direkte af repræsentantskabet. Frem til repræsentantskabsmødet i 2022 har Redaktionsudvalget haft ni medlemmer.

Udvalgets medlemmer har i den forløbne periode været:

Even Olstad (leder) 2022-2026

Hanne Dalsgaard Jeppesen 2022-2023

Mads Kjær Ravn 2020-2023 (stedfortrædende leder)

Graves Simonsen 2020-2023

Nina Mathiesen 2021-2024

Tyra Dokkedahl 2021-2024

Kristian Kofoed 2021-2024

Peder Baltzer Nielsen 2022-2025

Ruben Andersen 2022-2025

Udvalget har fra oktober 2020 sine egne vedtægter efter hvilken udvalget, på første møde efter Repræsentantskabsmødet, vælger en stedfortræder for lederen. I indeværende periode har Mads Kjær Ravn haft denne rolle.

39

Arkitekternes Pensionskasse

Leder Holger Bisgaard

Arkitekternes Pensionskasse er en medlemsejet Pensionskasse for Arkitekter og Designere og vores formålsparagraf lyder: ”Vi skal sikre medlemmerne økonomisk tryghed på et ansvarligt grundlag.”

Da vi kun er 11.000 medlemmer og har en pensionsformue på godt 11 mia. kr., er vi nødt til at samarbejde med andre. Vi har i mere end 20 år samarbejdet med Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, som har samme størrelse som vores kasse. Men med de krav som både EU og staten stiller til at drive en pensionskasse, skal formuen være meget større for at drive en pensionskasse effektivt – gerne i omegnen af 300 mia. kr. Derfor har vi et samarbejde med Sampension Liv samt en tredje pensionskasse, ISP, for teknikum- og diplomingeniører, hvilket giver en samlet pensionsformue på ca. 315 mia. kr. Pensionskassen er nok en mindre pensionskasse, men det er en pensionskasse i vækst. Siden 2015 er der kommet ca. 3 mia. kr. mere under forvaltning og omkring 2.000 nye medlemmer.

Samarbejdet har givet mulighed for at drive pensionskassen effektivt med lave omkostninger, adgang til moderne pensionsprodukter og investeringsmuligheder, som vi ellers ikke ville have mulighed for.

I fællesskabet med de andre pensionskasser arbejder vi sammen om de fleste investeringer, og derfor har vi udarbejdet en sti mod mere bæredygtige investeringer. Samtidig har vi fastholdt vores egen identitet og dermed mulighed for at tilpasse valgmulighederne for en typisk arkitekt eller designer.

Det er godt, at vi har et godt og nært samarbejde i Sampension-fællesskabet og særligt med Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæ-

ger, som vi afholder fælles bestyrelsesmøder med. Vi beriger også hinanden. F.eks. har Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger arbejdet for, at hele Sampension-fællesskabet får en strategi for biodiversitet i vores investeringer. Den skal udarbejdes i år.

Bestyrelsen har i 2022-23 arbejdet med to vigtige opgaver for pensionskassen med stor betydning for medlemmerne:

• Gennemførelse af omvalg til pensionskassens nye markedsrenteprodukt kaldet ”3 i 1 Livspension”.

• Fortsat implementering af vores ESG-politik. Dvs. en politik, der er bæredygtig for miljøet, det sociale og det ledelsesmæssige, herunder spørgsmålet om skatteforhold.

Omvalg til markedsrenteprodukt

Pensionskassen har fra andet halvår 2021 til ultimo 2022 kørt en omvalgskampagne fra Den fleksible pensionsordning til et markedsrenteprodukt. Omvalget har været delt op i etaper. Første etape var primært rettet mod de yngre medlemmer af pensionskassen, dvs. dem under 60 år, og efterfølgende dem over 60 år. Der er i 2022 udsendt over 4.000 tilbud til at overgå til den nye pensionsordning.

Hvorvidt omvalg fra Den fleksible pensionsordning (den hidtidige ordning) til 3 i 1 Livspension (markedsrenteprodukt) er en god idé, er et valg det enkelte medlem skal træffe. I bestyrelsen har vi været fokuseret på at gøre omvalget så forståeligt som muligt, yde god rådgivning i forbindelse med beslutningen om omvalg eller ej samt sikre

40

god kommunikation, så medlemmerne blev gjort opmærksomme på omvalget.

Omkring 36 % af vores medlemmer har valgt det nye produkt, og alle nye medlemmer bliver optaget på den nye ordning, hvor investeringerne tilpasses til ens alder.

Investeringer og afkast

I 2022 endte det samlede investeringsafkast på minus 831 mio. kr. Det var ikke et godt resultat, men når man ser på den negative markedsudvikling i 2022, så lå det bedre end sammenlignelige pensionskasser. Ligesom det positive afkast i 2021 på over 1 mia. kr. gjorde.

3 i 1 Livspension fik i 2022 et afkast i intervallet -5 til -6 %, hvor de yngste medlemmer med høj risikoprofil fik et negativt afkast på 7,6 %. For gennemsnitsrente blev afkastet på -7,9 %.

Efter et dårligt afkast i 2022 har pensionskassens porteføljer i 1. halvår 2023 givet 5,8 % i afkast med 15 år til pension. I gennemsnitsrente er 1. halvårs afkast på 3,5 %.

Det er godt 2 procentpoint højere end f.eks. PensionDanmark og Industriens Pension og samlet placerer det pt. pensionskassen midt i feltet i pensionsbranchen, mens pensionskassen over flere år på sigt ligger helt i toppen af branchen.

Bæredygtige investeringer

De gode afkast i pensionskassen er skabt på et ansvarligt grundlag. Konkret sker dette ved, at informationer om selskabers arbejde med miljø og

klima, sociale forhold, skatteforhold og god selskabsledelse inddrages i alle investeringsbeslutninger.

Der er fastsat en klar Net-Zero 2050 målsætning, der betyder, at porteføljens klimaaftryk skal reduceres til netto nul senest i 2050, og der er fastsat klare delmål for reduktion af porteføljens klimaaftryk frem mod 2030. Begge dele i overensstemmelse med Paris-aftalen.

For at understøtte Net-Zero 2050 målsætningen er der udarbejdet en handlingsplan for reduktion af porteføljens klimaaftryk, ”Stier til Net-Zero”. Handlingsplanen er et væsentligt skridt for pensionsfællesskabets arbejde med klima, fordi den omsætter Pensionskassens overordnede målsætninger til konkrete mål for hvert enkelt år i hele perioden frem til 2050.

Klima har i lang tid været og er fortsat et stort fokusområde for os. Og det nytter noget. Porteføljens klimaaftryk er faldet markant igen i 2022. Således har vi reduceret udslippet af klimagasser per mio. DKK investeret i børsnoterede aktier med 16 pct. i 2022.

Der er også skruet op for de grønne investeringer. Fra 2021 til 2022 steg andelen af grønne investeringer fra 7,6 % til 9,6 % af de samlede investeringsaktiver. Der blev i marts måned 2023 vedtaget, at de grønne investeringer skal udgøre 17,5 % af vores investeringer i 2025, og 25 % af investeringerne skal være grønne i 2030. Det er et meget ambitiøst mål også i forhold til de øvrige pensionskasser i Danmark.

De grønne investeringer omfatter blandt andet investeringer i skov. Investeringerne i skov bidrager til målsætningerne om at reducere porteføljens

41

klimaaftryk til netto-nul i form af ophobning af CO2, dvs. CO2 der optages og forbliver i træet. Den samlede mængde CO2 ophobet i skovinvesteringer i 2021 alene, modsvarede 48% af de samlede udledninger fra investeringerne i børsnoterede aktier og direkte ejede kreditobligationer og er dermed med til at reducere netto-udledningen fra porteføljen betydeligt.

På samme måde bidrager pensionsfællesskabet med investeringer i vindmøller og solcelleparker, også til fortrængning af CO2-udledning. Det vil sige, at produktionen af grøn strøm fra vind- og solparker erstatter produktion af strøm produceret på fossile brændsler.

Klima, og bæredygtighed generelt, er noget, der optager mange medlemmer af pensionskassen, og bestyrelsen arbejder hårdt på at understøtte dette. I fællesskabet drøfter og udvikler vi vores forskellige opfattelser af, hvordan pensionsvirksomhederne bedst understøtter de forventninger, medlemmerne har.

Men vi er ikke i mål.

Arbejdet med ansvarlige investeringer har stor bredde og er en vedvarende proces – for os, som for alle andre pensionsvirksomheder. Det er et område under hastig udvikling, og der er mange måder at gribe opgaven an på. Pensionskassen Arkitekter & Designere har ambitioner på det her område. Pensionsfællesskabet har ambitioner på det her område. I 2022 er der taget en række initiativer, der skal understøtte ambitionerne yderligere. Det gælder f.eks. et stærkt udvidet dialogprogram med klima som det klart dominerende emne, stadig større transparens i porteføljen af investeringer samt analyser og beregninger for hele porteføljens klimaaftryk.

42

Medlemmer

Arkitektforeningens medlemstal har bevæget sig lidt i bølger, og det seneste år har vi set en tilbagegang fra 6271 til 6001 medlemmer. Set i lyset af antallet af erhvervsaktive arkitekter, har vi fortsat fat i halvdelen af standen, hvilket er sådan, det har været de seneste 20 år. I strategien har vi imidlertid sat os et mål om at blive flere sammen for at løfte vores formål og styrke standens samlede stemme og fællesskab. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Vi bliver i disse år udfordret af flere faktorer: Mængden af færdiguddannede arkitekter er faldende på grund af den politisk betingede dimensionering, og der bliver i det hele taget færre arkitekter på grund af, at store årgange fra 70’erne i disse år forlader arbejdsmarkedet.

Arbejdet med Fremtidens Forening skal ruste os til, hvordan vi bliver en relevant og nutidig forening for flere, og hvordan vi vil imødegå kommende generationers motivation og ønsker for at engagere sig i foreningslivet. Her vil vi også komme til at læne os op ad erfaringerne fra pilotprojekterne Arkitekturklub Nordjylland og Arkitekturens Stemme. Begge har haft den tværfaglige netværkstilgang, som også vil kunne gribe nye generationers motivation for at engagere sig på en mere uforpligtende måde, ligesom udviklingen af foreningens struktur og organisering kan åbne for andre og nye typer af deltagelse i foreningslivet.

MAA

Økonomiberetning

Årets resultat af primær drift viser et samlet underskud på 1.294 t.kr., hvilket er større end forventet.

Der var budgetteret med et underskud på 500 t.kr. Det større underskud på 1.294 t.kr skyldes et urealiseret kurstab på værdipapirbeholdningen.

På indtægtssiden var der i 2022 en øget omsætning på vores kursusaktivitet, samt annonceindtægter på Arkitekten.

Eksternt finansierede projekter har for 2022 oplevet en stor stigning på både indtægts- og udgiftssiden.

Inflationen har generelt betydet en større omkostningsbase. Det har bl.a. betydet en øget trykkeriomkostning på Arkitekten.

Den større aktivitet på vores kurser har medført flere kursusomkostninger i 2022.

Medlemsaktiviteterne er steget i forhold til 2021, hvilket skyldes den øget aktivitet i lokalafdelinger efter Covid-19 samt den forestående UIA Verdenskongres i 2023.

For 2023 budgetteres der med et underskud. Den budgetterede likviditet understøtter de planlagte aktiviteter i 2023.

44
2022 2021 2020 2019 2018 Årets resultat -1.294 987 1.289 1.228 736 Resultat af drift -219 782 1.315 497 854 Egenkapital 6.675 7.969 6.982 5.692 4.465 Soliditet (Egenkapital/Balancesum) 36% 50% 43% 38% 37% Likviditetsgrad (Omsætningsaktiver/Kortfristet gældsforpligtelser) 133% 173% 143% 130% 103%

Arkitektforeningen i tal Regnskab 2022. Ny opsætning

Nedenfor følger regnskab for 2022 i en ny opsætning, hvor alle omkostninger (inklusive lønninger) er fordelt på de enkelte opgaveposter.

*sekretariatsbetjening dækker over lønudgifter, arbejdsplads, husservice mv. for foreningsledelsen

**sekretariatsbetjening dækker over lønudgifter, arbejdsplads, husservice mv. for medlemsaktiviteter

45
Indtægter Udgifter Total Kontingenter 21.276.000 kr. 52.149 kr. 21.223.851 kr. Medlemsservice 714.021 kr. -714.021 kr. Administration 359.000 kr. 2.598.826 kr. -2.239.826 kr. Rådgivning, netværk mv. 336.000 kr. 871.584 kr. -535.584 kr. Kurser og efteruddannelse 4.308.000 kr. 4.480.598 kr. -172.598 kr. Finansielle aktiviteter 167.000 kr. 1.242.000 kr. -1.075.000 kr. Afskrivninger 303.000 kr. -303.000 kr. Åbenrå – udlejning 814.000 kr. 519.125 kr. 294.875 kr. Priors Hus 214.000 kr. 212.000 kr. 2.000 kr. Arkitekten Butik 1.068.000 kr. 1.337.468 kr. -269.468 kr. Tidskriftet Arkitekten 5.220.000 kr. 7.375.445 kr. -2.155.445 kr. Tidskriftet Landskab 1.070.000 kr. 1.070.000 kr. 0 kr. Foreningsledelse: Bestyrelse 385.000 kr. -385.000 kr. Repræsentantskab 257.000 kr. -257.000 kr. Udvalg 29.000 kr. -29.000 kr. Udenrigsarbejde 140.000 kr. -140.000 kr. Fremtidens Forening 89.000 kr. -89.000 kr. FORUM 703.387 kr. -703.387 kr. Sekretariatsbetjening – foreningsledelse* 1.488.274 kr. -1.488.274 kr. Medlemsaktiviteter: Lokalledelser 809.000 kr. -809.000 kr. Arrangementer, netværk mv. 1.069.000 kr. -1.069.000 kr. Hvervekampagne, medlemskort 92.000 kr. -92.000 kr. Sekretariatsbetjening – medlemsaktiviteter** 3.811.810 kr. -3.811.810 kr. Projekter – eksternt støttet 5.372.000 kr. 5.352.000 kr. 20.000 kr. Kommunikation 4.071.916 kr. -4.071.916 kr. Politik og relationer 2.423.396 kr. -2.423.396 kr. I alt 40.204.000 kr. 41.497.000 kr. -1.293.000 kr.

Arkitektforeningen i tal

Hvad bruger vi kontingentet til?

1 Forening og medlemmer

2 Politik og relationer

3 Kommunikation

4 Økonomi og administration

58% (12.3 mio kr.)

12% (2.4 mio. kr.)

19% (4.1 mio. kr.)

11% (2.2 mio kr.)

Fordeling af ”forening og medlemmer”

1 Kursus

2 Arkitekten

3 Webshop

4 Medlemsservice

5 Medlemsaktiviteter

6 Foreningsledelse

1% (0.2 mio. kr.)

18% (2.2 mio. kr.)

2% (0.3 mio. kr.)

6% (0.7 mio. kr.)

48% (5.8 mio. kr.)

25% (3.1 mio. kr.)

Medlemmer fordelt på arbejdsfelt Erhvervsservice (tegnestuer)

70%

Off. administration (planlægning og forvaltning) 22% Andet (industri, kom., kultur mv.) 8%

46

Forsidebillede:

”The Raft” var en af de 15 Verdensmålspavilloner, som stod som signaturprojekter for Arkitekturhovedstaden og ikke mindst UIA Verdenskongressen i København i sommeren 2023. Bag ”The Raft” stod tegnestuerne Studio Coquille og Tan & Blixenkrone i partnerskab med Kvadrat, CLT Denmark og Dan-fender. Københavnerne var hurtige til at tage Pavillonerne til sig – ikke mindst den fotogene ponton.

Fotokollage på sidste side:

6.000 fagfolk fra hele verden deltog på ”UIA Verdenskongressen for Arkitekter. Sustainable Future – Leave No One Behind”, fra den 2.-6.juli 2024. Her blev delt viden og erfaringer på tværs af generationer, fagdiscipliner, kulturer og geografier på de store og små scener såvel som ude i de mange pavilloner og installationer, som var rykket ind i Bella Center.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.