Kvalitetsmagasinet, Arkitektskolen Aarhus

Page 1

AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

KVA LI TET


P. 02 03

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

INDLEDNING Siden 1965 har Arkitektskolen Aarhus uddannet nogle af de dygtigste arkitekter i Danmark. Vi har skabt arbejdspladser lokalt såvel som internationalt og ikke mindst været med til at sikre Danmark et ry som en af verdens førende design- og arkitekturnationer. Jeg er glad for og stolt over at være rektor på Arkitektskolen Aarhus, hvor det netop er tydeligt, at alle ansatte har fokus på hele tiden at skabe den bedste uddannelse. Vores studerende har for nyligt tilkendegivet – i en landsdækkende undersøgelse – at såvel det faglige som det sociale miljø på skolen er i topklasse. Det skal vi alle være stolte af. Kvalitet er afgørende for os. Det er der ikke noget nyt i. Sådan har det altid været, og dette fokus har netop været med til at bringe os til der, hvor vi er i dag. Nu skal vi nå næste niveau. Vi er på vej til at flytte os fra ”den gode skole i Aarhus”, som skolen blev karakteriseret ved 50 års jubilæet i 2015, til at blive en samfundsengageret internationalt anerkendt eliteskole for arkitekturudvikling, baseret på en humanistisk skandinavisk arkitekturtradition. Dette sker samtidig med, at skolen flytter ind i nye spændende fysiske rammer ved Godsbanearealerne i Aarhus, som giver os mulighed for at udvikle skolen yderligere i de kommende 50 år. På Arkitektskolen Aarhus er kvalitet noget, vi alle sammen stræber efter hver eneste dag. Ligesom vi nysgerrigt kigger fremad og udvikler vores uddannelse og forskning kontinuerligt. Hvis vi skal lykkes med at fastholde og udvikle den gode kvalitet, er vi nødt til at blive bedre til at vise, hvordan vi arbejder med kvalitet, og hvad vores ambitioner er. Det skal vi gøre både af hensyn til os selv, nyansatte på skolen og de studerende, men også for at vise omverdenen, hvad der karakteriserer god kvalitet i vores arkitektuddannelse. At blive en eliteuddannelsesinstitution betyder vide rammer, rummelighed og højt til loftet – både i tilgangen til arkitekturen, i den kreative proces og i de faglige diskussioner. At udvikle, erfare, prøve igen – hele den iterative proces som arkitekturudvikling er. Vi skal gennem kvalitetsarbejdet lære os selv at kende, så vi kan gøre det muligt for andre at se og forstå kvaliteten i alt det, vi går og laver. Og det betyder også at opsamle og formidle denne viden og derved sikre en transparens, så de gode erfaringer bevares og uddannelsen udvikles til gavn for alle. Vi har samlet vores arbejde med kvalitet i dette magasin. Formålet er, at vi alle skal vide, hvad vi forstår ved kvalitet, hvordan vi allerede arbejder med det, og hvad vi skal have blik for i fremtiden. God læselyst.

Torben Nielsen, rektor

DET VI KAN: - skabe rum til dialog og eksperimenter i uddannelsen - løbende gentænkning og refleksion for at skabe den bedste arkitektur­ uddannelse - skabe et fagligt og socialt miljø på skolen, som er i topklasse

FRA

TIL DET VI SKAL BLIVE BEDRE TIL: - t ydeliggøre vores kvalitet - mere systematisk vidensopsamling, erfaringsudveksling og dokumentation - skabe transparens i forhold til, hvordan vi arbejder med kvalitet


ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

INDHOLD

S. 02-03 - Indledning S. 04-05 - Indhold S. 06-07 - Læsevejledning S. 08-09 - Kvalitetsproces S. 10-11 - Kvalitetsarbejdet S. 12-13 - Eksempel S. 14-15 - Vidste du, at ... S. 16-17 - Rammerne for kvalitetsarbejdet S. 18-19 - Kvalitetsambitioner S. 20-23 - 01 / Optagelsen S. 24-27 - 02 / Vidensgrundlag S. 28-31 - 03 / Indhold og tilrettelæggelse S. 32-35 - 04 / Studie- og undervisningsmiljø S. 36-39 - 05 / Karriereforløb S. 42-43 - Et blik på vores uddannelse


ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

P. 06 07

LÆSEVEJLEDNING Vi har brug for et fælles sprog og blik på vores arbejde med kvalitet. Dette er vigtigt, når vi skal igennem en omfattende institutionsakkreditering af vores kvalitetsprocesser. I dette magasin præsenterer vi skolens fem overordnede kvalitets­ambitioner, som primært er formuleret med afsæt i skolens særkende og de eksisterende aktiviteter og procedurer, vi allerede har praktiseret. Dog har vi også fokus på de eksterne krav, som stilles til skolen. Magasinet skal give en grundlæggende forståelse for og et overblik over skolens kvalitetsarbejde.


P. 08 09

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

Kort beskrevet findes der tre niveauer i kvalitetsarbejdet: 1. De fem overordnede kvalitetsambitioner, der er rammen om vores aktiviteter i uddannelsen, 2. Kvalitetshåndbogen, der konkret beskriver vores mange aktiviteter og evalueringer, som skal sikre, at vi når ambitionerne – og endelig 3. Det operationelle niveau, som omfatter alle handlingerne i det daglige arbejde på skolen.

KVALITETSPROCES KVALITETSAMBITIONER

VÆRKTØJ

HANDLING

De fem kvalitetsambitioner er rammerne for vores kvalitetsproces og det udgangspunkt, vi arbejder udfra.

Kvalitetshåndbogen er et opslagsværk, der beskriver, hvad vi gør, hvordan vi gør det, og hvordan vi evaluerer, om vi har den rette kvalitet.

Det vigtigste i kvalitetsprocessen er vores konkrete handlinger og aktiviteter i det daglige arbejde på skolen. Det er en iterativ proces, hvor vi løbende evaluerer og justerer, hvis det er nødvendigt.


P. 10 11

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

KVALITETSARBEJDET ORGANISERING

I dette afsnit beskriver vi, hvad der kendetegner vores arbejde med kvalitet, og vi beskriver de krav, som vi skal forholde os til, når arkitektskolen i 2019 skal institutionsakkrediteres.

BESTYRELSE

TOPLEDELSE

FAGLIGT RÅD

FORSKNINGSUDVALG

KORT FORTALT Kvalitetsarbejde er en iterativ proces, der løbende tager stilling til, om de uddannelsesaktiviteter, vi bygger vores uddannelse på, giver den kvalitet, som vi ønsker. Processen kan inddeles i tre trin: 1) Vi gennemfører en række aktiviteter, som vi vurderer giver god kvalitet i vores uddannelse. 2) Vi evaluerer og beskriver om aktiviteterne giver den kvalitet, vi ønsker og forventer. 3) Vi fastholder aktiviteterne, hvis det er som forventet og ønsket – hvis ikke forbedrer vi vores aktiviteter. Overordnet set handler det at arbejde med kvalitet ikke om, at vi nødvendigvis skal ændre noget. Men det er vigtigt løbende at evaluere vores aktiviteter, så vi sikrer, at de studerende får den bedst mulige uddannelse. Alle uddannelsesinstitutioner skal ikke være ens, og vi skal ikke gøre det på samme måde som andre. Vi beholder vores særkende og tager afsæt i det, som arkitektskolen er god til. Samtidig skal vi sikre en tilstrækkelig dokumentation, systematik og transparens i vores kvalitetsproces.

KVALITETSAMBITIONER, AKTIVITETER OG EVALUERINGER Vi har defineret fem kvalitetsambitioner – og til hver af ambitionerne er tilknyttet en række aktiviteter og evalueringer. Aktiviteterne afspejler det, som vores uddannelse er bygget op af i dag, mens vi fremtidigt sætter ekstra fokus på evaluering af vores handlinger. Eksempler på en aktiviteter er f.eks. tegnebordsvejledningen, forelæsningsrækker og workshops på værkstederne. Undervisningsevaluering og ekstern censur er et eksempler på evalueringer. Der vil komme nye aktiviteter og evalueringer til, og det vil kræve en indsats at få de nye tiltag på plads og få dem indarbejdet i de daglige rutiner.

KVALITETSHÅNDBOG Overblikket over de aktiviteter og evalueringer, der indgå i kvalitetssystemet får vi i en kvalitetshåndbog, der beskriver hvad der er vigtigt at vide. Alle evalueringer følger et årshjul, så de er spredt jævnt hen over året. Kvalitetshåndbogen er dynamisk, så der ved behov kan ændres i beskrivelserne af aktiviteter og evalueringer.

”OVERIMPLEMENTERING OG DOKUMENTATION FOR DOKUMENTATIONENS SKYLD ER ALTID EN RISI­ KO, NÅR MAN GERNE VIL VÆRE SIKKER PÅ AT GØRE DET GODT NOK. DET HAR JEG SET MANGE GANGE FØR I MIT TIDLIGERE AR­ BEJDE. SÅ SELV OM DER SKAL DOKUMENTERES MERE, END VI HAR FOR VANE NU, SÅ ER MÅLET OG MIN OPGAVE AT GØRE DET SÅ ENKELT SOM MULIGT.” MARIE BRUUN KRISTENSEN PROJEKTLEDER FOR AKKREDITERINGSPROCESSEN PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS

UNDERVISNINGS­ PROGRAMMER

STUDIENÆVN FAGLIG LEDELSE OPTAGELSESUDVALG

FORSKNINGS­ LABORATORIER

INTERNATIONALISERINGSUDVALG

DE FEM KRITERIER, SOM VI BLIVER VURDERET PÅ: I: Kvalitetssikringspolitik og -strategi. Institutionen har en formelt vedtaget kvalitetssikringspolitik og -strategi for løbende sikring og udvikling af uddannelsernes og de enkelte udbuds kvalitet og relevans. Det er beskrevet i dette magasin.

IV: Uddannelsernes niveau og indhold. Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål.

II: Kvalitetsledelse og organisering. Kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og organiseres og gennemføres, så det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Det kan ses på organisationsdiagrammet ovenfor.

V: Uddannelsernes relevans. Institutionen har en praksis, der sikrer, at såvel nye som eksisterende uddannelser afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked.

III: Uddannelsernes videngrundlag. Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål.

De sidste tre kriterier er indarbejdet i vores kvalitetsambitioner, aktiviteter og evalueringer, som beskrives uddybende i kvalitetshåndbogen.

I 2013 blev en ny akkrediteringslov vedtaget om institutionsakkredite­ ring. Med institutionsakkrediteringen er det op til institutionerne selv at fastsætte det system, der bedst sikrer og udvikler kvaliteten og relevansen af de forskellige uddannelser. I en institutionsakkreditering er det institutionens samlede kvalitetssystem, der vurderes af Akkrediteringsrådet. I 2019 skal skolen institutions­ akkrediteres. Vi skal i begyndelsen af 2019 skrive en selvevalueringsrapport – som sammen med et besøg af et akkrediteringspanel – danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse. Vi kan enten blive akkrediteret positivt, blive betinget akkrediteret eller få et afslag på akkreditering. Hvis vi får en betinget akkreditering betyder det eksempelvis, at vi får to år til at gennemføre forbedringer i vores system, så vi kan opnå en positiv akkreditering. Institutionsakkrediteringen handler udelukkende om vores uddannelse

– ikke vores forskning. Det er ikke det fagspecifikke indhold, der er i fokus, men derimod den proces og det system, som vi har på skolen for udvikling af kvaliteten i vores uddannelsesaktiviteter.


P. 12 13

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

EKSEMPEL På denne side giver vi et eksempel på en god kvalitetsproces på skolen, nemlig vores optagelsesprocedure. Figuren følger de unge mennesker som hvert år søger ind på Arkitektskolen Aarhus og det arbejde henover året, som skolens undervisere og administrative personale lægger i tilrettelæggelse, afholdelse, evaluering og videreudvikling af vores optagelsesprøve.

Juni Under prøven gennemgår de et øvelsesforløb, hvor de skal vise deres analytiske evner, rumlige forståelse og evner til at arbejde med udvikling af form og rum. De har også en individuel samtale med en under­ viser på skolen.

Maj Ca. 250 ansøgere jubler over at komme igennem nåleøjet. De modtager invitationen til optagelsesprøven i midten af juni.

15. marts søger de alle via Den Koordinerede Tilmelding.

Ultimo juli får ansøgerne at vide om de er optaget. Mere end halvdelen får et afslag efter optagelsesprøven, mens ca. 120 får opfyldt deres drøm og kan begynde deres studier med visheden om, at når én bliver optaget, er der ca. syv, der ikke kommer ind.

April Ca. tre uger efter sender ansøgerne ansøgning og løsningsforslag. Nu venter de på, om de modtager en invitation til optagelsesprøven.

Ultimo juni De håbefulde ansøgere får en tilbagemelding på den faglige bedømmelse.

AKTIVITETER

De håbefulde ansøgere venter på at modtage linket, hvor de skal sende deres motiverede ansøgning og deres løsningsforslag på den hjemmeopgave alle får stillet.

Maj Alle ansøgningerne og løsningsforslagene bliver bedømt af undervisere på skolen. De ser særligt efter studierelevant motivation og modenhed.

Juni De arbejder hårdt med prøven i to dage fra 9-17.

Juni Alle underviserne på skolen knokler også med den faglige bedømmelse af ansøgerne.Det sker ved både at se på resultatet af øvelsesforløbet og de individuelle samtaler.

1. september De nye studerende starter på Arkitektskolen Aarhus.

FASTHOLDE ELLER FORBEDRE

December Med udgangspunkt i et notat fra optagelsesudvalgets seminar er processen for næste års optagelse på plads og kommunikeres internt på skolen.

September Der sker altid en form for justering at forløbet. Senest er der blevet et skærpet fokus i ansøgningen, så CV ikke længere er en del af grundlaget for den faglige bedømmelse. Ansøgeren bedømmes på den personlige stillingtagen til arkitektur og ikke på eventuelle jobs i Netto. De fysiske rammer for optagelsen er også ændret. Alt afholdes på skolen, så ansøgerne får et unikt indblik i, hvad det vil sige at være studerende på skolen, hvilket kvalificerer deres studievalg.

EVALUERING

September Arkitektskolens optagelsesudvalg samles på et seminar for at evaluere det seneste optagelsesforløb.


P. 14 15

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

VIDSTE DU, AT...

82%

75%

80%

82% af de studerende er enige eller meget enige i, at det

75 % af de studerende er enige eller meget enige i, at deres

80% af de studerende er enige eller meget enige i, at

faglige udbytte af undervisningen er højt

undervisere giver brugbar feedback

kvaliteten af undervisningen er høj

91%

80

90

79%

60 50

91%af de studerende er meget enige eller enige i, at der er et godt socialt miljø på uddannelsen.

40

79% af de studerende på Arkitektskolen Aarhus er meget enige eller enige i, at der er et godt fagligt miljø på uddannelsen.

Kilder: Uddannelseszoom 2016, Uddannelses- og forskningsministeriets nøgletal 2017 og Analyse & Tals undersøgelse fra 2018.

undervisere er engagerede i undervisningen. 86% af de studerende er enige eller meget enige i, at deres

medstuderende er engagerede i undervisningen.

10

88% 86%

88 % af de studerende er enige eller meget enige i, at deres

20

30

17,6%

70

17,6% af dimittenderne fra Arkitektskolen Aarhus fra 2014 er fortsat ledige efter 1½ år. Den generelle akademikerledighed for dimittender efter 1-2 år er på 13,5%.

12%

7%

12% af arkitekter er selvstændige, hvilket er mere end blandt andre akademikere, hvor 7% er selvstændige.

71%

52%

71% af arkitekterne er ansat i den private sektor mod 52% blandt andre akademikerne.

3%

2,4% 3,9%

Arkitekter har en generel ledighed på 3% , mens den for andre akademikere er på 2,4%. Blandt humanister er den 3,9% .


ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

RAMMERNE FOR KVALITETSARBEJDET

P. 16 17


P. 18 19

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

KVALITETS­AMBI­TIONER HER SES DE FEM KVALITETSAMBITIONER, SOM VORES KVALITETSARBEJDE ER BYGGET OP OMKRING. Den første ambition handler vores optagelse, og hvordan vi får de bedste studerende ind på skolen. De næste tre ambitioner drejer sig om vores tilrettelæggelse, indhold og videngrundlag i uddannelsen. Den sidste ambition handler om, hvordan vi sikrer overgangen til arbejdsmarkedet. På denne måde rammer ambitionerne hele uddannelsen ind – fra start til slut.

AMBITIONEN

1

Arkitektskolen optager de bedst egnede, de mest talentfulde og motiverede studerende.

I de næste afsnit går vi i dybden med, hvad ambitionerne handler om, hvilke aktiviteter der understøtter dem og de evalueringer, som vi gennemfører for at afdække kvaliteten. Vi gør ambitionerne konkrete ved at tage udgangspunkt i en case, der beskriver, hvordan vi arbejder med kvalitetsprocessen.

AMBITIONEN

2

Arkitektskolen udbyder projektbaserede uddannelse på et internationalt højt fagligt niveau. Dette sikrer vi gennem en direkte kontakt og løbende videnudveksling på tværs af undervisnings- og forskningsmiljøerne og med vægt på det praksisnære i uddannelsen.

AMBITIONEN

3

Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre rum for kritisk refleksion, inddragelse af nyeste viden, faglige eksperimenter og progression for den enkelte studerende – ligesom de studerende skal have en tæt kontakt til praksis gennem hele uddannelsen.

AMBITIONEN

4

Arkitektskolen tilbyder fysiske og digitale rammer for undervisningen, som understøtter et højt læringsudbytte.

5 INDEN STUDIET

STUDIESTART

STUDIET

AMBITIONEN Praksis skal have et klart aftryk i dimittendernes kompetenceprofil og være med til at sikre de studerendes karriereforløb og relevans i forhold til arbejdsmarkedet.

ARBEJDSLIV

DIMISSION


#01

P. 20 21

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

OPTAGELSEN

Arkitektskolen Aarhus baserer sig på en skandinavisk arkitekturtradition. Vi uddanner de bedste arkitekter i et internationalt studiemiljø.

AMBITIONEN ARKITEKTSKOLEN OPTAGER DE BEDST EGNEDE, DE MEST TALENTFULDE OG MOTIVEREDE STUDERENDE

Skolen har mange ansøgere. Hvert år kommer der omkring 750 ansøgere til uddannelsen, som har et årligt optag på 120 studerende. Optagelsen af bachelorstuderende sker som en to-trins model, hvor ansøgernes potentialer og talenter nøje afprøves. Første trin er den formelle ansøgning via Den Koordinerede Tilmelding (KOT), som suppleres med en hjemmeopgave. Andet trin er udvælgelse af ca. 250 ansøgere, som inviteres til en optagelsesprøve over to dage med en række opgaver, interview

og indblik i studieformen. Et optagelsesudvalg vurderer derefter ansøgernes faglige og personlige kompetencer sammenholdt med resultaterne fra deres forudgående ungdomsuddannelse – og igennem denne proces udvælges de 120 kommende studerende. Langt de fleste af skolens undervisere er involveret i arbejdet med optagelsen af nye studerende. På den måde er skolen involveret bredt, og vi får mange perspektiver på uddannelsens ansøgerne. Også de mange ansøgere til vores kandidatuddannelse og masteruddannelser udvælges med fokus

på at optage de bedste. Det er de faglige kvalifikationer og den uddannelsesmæssige baggrund, der er grundlaget for bedømmelse af kommende kandidatstuderende. Ansøgere til skolens masteruddannelser vurderes ud fra deres uddannelsesbaggrund og erhvervsmæssige erfaring. Vi undersøger om kvalitetsambitionen er indfriet ved bl.a. at se på frafaldet efter første studieår, den samlede længde af studietiden og gennem vores evalueringer af optagelsesprøven.


P. 22 23

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

#01 Case/

OPTAGELSESPRØVEN

SÅDAN BLEV ARKITEKTSKO­ LENS OPTAGELSESPRØVE ÆNDRET Det er en særlig begivenhed, når vi hvert år optager de nye studerende. Igennem en proces på ca. fire måneder udvælges de 120 mest talentfulde og motiverede studerende ud af de mange ansøgere til skolens bacheloruddannelse. Det er helt afgørende, at vi udvælger de allerbedste, og vi har derfor stort fokus på optagelsesproceduren. Ved skoleårets begyndelse i september samles skolens optagelsesudvalg på et evaluerings- og opstartsseminar for at evaluere det forgangne års optagelsesforløb. På baggrund heraf planlægges og justeres den kommende optagelsesprocedure. Det kan betyde ændringer i bedømmelseskriterierne, hjemmeopgavens formulering, de videnskabelige medarbejderes deltagelse i processen og den praktiske afvikling af optagelsesprøven. Justeringerne fremgår af et notat, der laves i forbindelse med seminaret.

I december er processen for næste års optagelse fastlagt og offentliggøres internt på skolen. Helt konkret har optagelsesudvalgets evalueringer medført et skærpet fokus i ansøgningerne. Det betyder bl.a., at CV ikke længere er en del af grundlaget for bedømmelsen. I stedet for stiller vi krav til ansøgerne om at belyse deres interesse for og holdninger til arkitektur. Med denne ændring fokuserer vi i mindre grad på ansøgers eventuelle job og i højere grad på den personlige stillingstagen til arkitektur. Et andet eksempel er ændringen af de fysiske rammer for optagelsen. Nu foregår optagelsesprøven på skolen på trods af, at det er en stor logistisk udfordring. På denne måde giver vi ansøgerne et unikt indblik i, hvad det vil sige at være studerende på vores institution, hvilket er med til at kvalificere deres studievalg.


#02

-

P. 24 25

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

VIDENSGRUNDLAG

Arkitekturdisciplinen er grundlagt på både videnskabelige og kunstneriske traditioner med en tæt kontakt til praksis. På Arkitekskolen Aarhus sker en løbende videnudveksling mellem underviserne. Tegneborgsvejledningen, som er en unik undervisningsform, sikrer, at de studerende har en bred og direkte kontakt til videngrundlaget.

AMBITIONEN ARKITEKTSKOLEN UDBYDER PROJEKTBASERET UDDANNELSE PÅ ET INTERNATIONALT HØJT FAGLIGT NIVEAU. DETTE SIKRER VI GENNEM EN DIREKTE KONTAKT OG LØBENDE VIDENUDVEKSLING PÅ TVÆRS AF UNDERVISNINGS- OG FORSKNINGSMILJØERNE OG MED VÆGT PÅ DET PRAKSISNÆRE I UDDANNELSEN

Alle skolens undervisere er tilknyttet et af de tre undervisningsprogrammer: - Territories, Architecture and Transformation - Technology, Building Cultures and Habitation - Emerging Architectures and Sustainability Underviserne indgår i undervisningsteams omkring de enkelte units/studios. Det enkelte team er samlet set ansvarlig for tilrettelæggelsen af undervisningen i de enkelte semestre. Hvert undervisningsprogram er tæt knyttet til et fagligt tilsvarende forskningslaboratorium.

Med denne kobling sikrer vi en tæt kontakt og løbende videnudveksling mellem forskningen og undervisningen. I vores forskningslaboratorier arbejdes inden for en spændvidde fra videnskabelig baseret forskning over Research by Design til kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Underviserne deltager i eller har aktiv kontakt til forskningsmiljøerne. Eksempelvis ved aktiviteter som ph.d.-dagen, VIVA, ph.d.-forsvar og Forskningens Dag. Der er også en tæt kontakt til praksis. Det sker både gennem undervisningsprojekter, forskningsprojekter og gennem ansættelse af eksterne lektorer fra praksis,

som kombinerer undervisning og udøvende praksis. Gennem skolens forskellige didaktiske undervisningsformer sikrer vi, at de studerende har en god og bred kontakt til videngrundlaget. Eksempelvis ved kombinationen mellem direkte tegnebordsvejledning, pin-ups og kritikker, professorforelæsningsrækker samt offentlige bedømmelser og ph.d.-forsvar. Vi undersøger om kvalitetsambitionen er indfriet gennem bl.a. evalueringer i Studienævnet og opgørelser af ratioen for ansættelser af videnskabelige medarbejdere med henholdsvis undervisning, forskning og praksistilknytning.


P. 26 27

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

#02 Case/

DESIGN REALISATION SÅDAN HAR VI UDVIKLET ET FOKUSERET FORLØB MED TRYK PÅ VIDEN FRA PRAKSIS Design Realisation er et praksisrettet forløb på 8. semester på kandidatuddannelsen. Her inviterer vi praksis indenfor til at stå for dele af vejledningen og giver det praksisbaserede videngrundlag et særligt fokus igennem et målrettet forløb. Forløbet er blevet gennemført siden 2015. Gennem årene er forskellige modeller for tilrettelæggelsen blevet afprøvet, evalueret og justeret i forhold til næste studieår. Vi har arbejdet særligt med at finde den rette model for, hvordan læringsudbyttet bliver højest muligt for den studerende. Seneste evaluering har gjort, at forløbet nu består af tre lag:

Overordnet – at give de studerende en grundlæggende indføring i love og bestemmelser i byggeriet Konkret – at belyse en specifik byggesag ud fra alle de forskellige aktørers vinkel Personligt – at koble en mentor fra praksis til at vejlede den enkelte studerende i projektundersøgelserne. Design Realisation giver de studerende en god fornemmelse af arkitektens rolle i tværfaglige samarbejder. Samtidig kan mentorerne medvirke til at udvide de studerendes netværk på et kommende arbejdsmarked.


#03

P. 28 29

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE

Arkitektskolen Aarhus skaber rammerne for, at den studerende kan udforske og udvikle sit personlige faglige standpunkt på et højt fagligt niveau. Vi insisterer vedvarende på at optimere tilegnelsen af viden gennem både velkendte didaktiske metoder og nye eksperimenter.

AMBITIONEN TILRETTELÆGGELSEN AF UNDERVISNINGEN OG LÆRINGSFORLØBENE SKAL SIKRE RUM FOR KRITISK REFLEKSION, INDDRAGELSE AF NYESTE VIDEN, FAGLIGE EKSPERIMENTER OG PROGRESSION FOR DEN ENKELTE STUDERENDE – LIGESOM DE STUDERENDE SKAL HAVE EN TÆT KONTAKT TIL PRAKSIS IGENNEM HELE UDDANNELSEN

I august måned foregår en stor del af planlægningen af studieåret. Denne periode friholdes for undervisning, så vi sikrer et rum til evaluering, refleksion, udvikling og videndeling i vores undervisningsteams samt tid til at ind­ drage ny viden fra forskning. På bacheloruddannelsen er der fokus på at opbygge grundlæggende kompetencer, baseret på en solid viden om fagets historie og teori, kombineret med et stærkt fokus på studieprocesser. Her veksles mellem det tegnede og det byggede, mellem repræsentation og fysiske objekter.

På kandidatuddannelsen specialiserer den studerende sig inden for de tre forskellige studieretninger på undervisningsprogrammerne. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse tager udgangspunkt i en kunstnerisk og forskningsbaseret tilgang og hands-on erfaring – med vægt på praktisk anvendelse, konstruktioner, materialer samt lovgivning tilknyttet byggeriet.

Undervisere på skolen gennem­ fører løbende kompetenceudvikling, og undervisningen evalueres både af de studerende, men også af underviserne selv. Som supplement til den interne evaluering er der også tilknyttet ekstern evaluering. Bl.a. i forbindelse med ekstern censur og gennem RIBA-akkrediteringen af kandidatuddannelsen.

Vi sikrer en tæt kontakt til praksis i uddannelsestilrettelæggelsen, og her er praktikperioderne væsentlige. Læringsindholdet af praktikken vurderes højt, og vi udvikler kontinuerligt metoder til at forbedre det.

Vi undersøger om kvalitets­ ambitionen er indfriet ved portfolio reviews, Studienævnets gennemgang af studieplanerne, didaktikseminarer og ekstern evaluering af skolens uddannelse.


P. 30 31

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

#03 Case/

UNDERVISNINGSEVALUERING SÅDAN STYRKER VI DE STUDERENDES FEEDBACK PÅ TILRETTELÆGGELSEN AF UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORLØB De studerendes evaluering af undervisningen giver værdifuld viden for underviserne, som kan bruges i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Der er en lang tradition for en tæt dialog mellem de studerende og underviserne – både løbende igennem semesteret og ved afslutningen af semestret. Her får den mundtlige feedback fra de studerende bl.a. indflydelse på den kommende undervisningsplanlægning.

Fra 2018 suppleres den mundtlige feedback med en skriftlig undervisningsevaluering, der besvares af de studerende inden den afsluttende semesterbedømmelse. Den mundtlige og skriftlige evaluering bliver en del af grundlaget for både den enkelte undervisers og undervisningsteamets refleksioner i forhold til den kommende undervisningsplanlægning. Den vil også kunne inddrages i MUS-samtalerne i forhold til ønsker og behov for kompetenceudvikling, der skal sikre den bedste undervisning og de bedste læringsforløb.


#04

P. 32 33

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

STUDIE- OG UNDERVISNINGSMILJØ

Arkitektskolen Aarhus tilbyder et unikt studiemiljø, hvor de studerende blandt andet har egen studieplads på tegnesale, en tæt videndeling med medstuderende, løbende individuel vejledning og værkstedsfaciliteter med den nyeste teknologi.

AMBITIONEN ARKITEKTSKOLEN TILBYDER FYSISKE OG DIGITALE RAMMER FOR UNDERVISNINGEN, SOM UNDERSTØTTER ET HØJT LÆRINGSUDBYTTE

Der sker en inspirerende veksel­ virkning mellem skolens forskellige læringsrum; mellem individuel tilegnelse ved tegnebordet eller på værkstedet og kollektiv tilegnelse ved pin-ups, projektpræsentationer og forelæsninger. Uddannelsen på skolen er projektbaseret, og på tegnesalen modtager skolens studerende vejledning ved deres eget tegnebord. Feedback er en integreret del af hverdagen og giver et tæt dialog

mellem underviser og studerende såvel som de studerende imellem.

og inspirere de studerende til ny refleksion.

Værkstederne på skolen er en uundværlig del af uddannelsen, fordi det er essentielt i arkitektuddannelsen at have erfaring med maskiner og digitale programmer, som kommer til at følge de studerende i deres professionelle liv som arkitekter. Værkstederne er mere end et produktionsrum, de er et læringsrum. Derfor har vi arkitekter ansat på værkstederne til at undervise, give feedback

Vi undersøger om kvalitetsambitionen er indfriet gennem bl.a. studiemiljøundersøgelsen, resultaterne fra de landsdækkende undersøgelser som Uddannelseszoom og mundtlige og skriftlige undervisningsevalueringer.


P. 34 35

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

#04 Case/

STUDIEMILJØUNDERSØGELSE SÅDAN EVALUERER VI OG FORBEDRER STUDIEMILJØET En vigtig kilde til viden om kvaliteten af skolens undervisnings- og studiemiljø får vi ved at spørge de studerende. Fra 2018 gennemfører vi en årlig studiemiljøundersøgelse i slutningen af forårssemesteret. Det giver en god viden om de studerendes tilfredshed med de faglige og sociale fællesskaber, feedback-kulturen samt det fysiske og psykiske undervisnings- og studiemiljø. Resultatet af undersøgelsen er udgangspunktet for en dialog på skolen om at igangsætte eventuelt forberedende initiativer.

Gennem de årlige tilbagevendende studiemiljøundersøgelser kan vi følge op på, om der er sket en forbedring på igangsatte initiativer, eller om problemstillingerne skal gribes anderledes an. Aktuelt planlægger vi byggeriet af den nye arkitektskole på Godsbanearealerne i Aarhus. Resultatet af studiemiljøundersøgelserne vil indgå i planlægningen, ligesom vi inddrager de ansatte og studerende igennem hele processen for at sikre det bedst mulige studie- og arbejdsmiljø på den nye skole.


#05

P. 36 37

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

KARRIEREFORLØB OG OVERGANG TIL ARBEJDSMARKEDET

Arkitektskolen Aarhus studerende skal have en løbende og direkte dialog med praksis igennem hele studieforløbet og derved allerede tidligt i studiet få en fornemmelse af egne kompetencer og relevans for arbejdsmarkedet.

AMBITIONEN PRAKSIS SKAL HAVE ET KLART AFTRYK I DIMITTENDERNES KOMPETENCEPROFIL OG VÆRE MED TIL AT SIKRE DE STUDERENDES KARRIEREFORLØB OG RELEVANS I FORHOLD TIL ARBEJDSMARKEDET

Gennem hele uddannelsen har de studerende en tæt kontakt til praksis, der sætter et aftryk i dimittendernes kompetenceprofil. Aftrykket sker dels gennem de mange projektforløb, hvor samfundsrelevante problemstilligner bearbejdes og eksterne oplægsholdere og kritikkere inddrages; dels igennem korte målrettede forløb som Design Realisation. I 2017 ansatte vi eksterne lektorer, som både har ansættelse i praksis og timer på skolen. Disse undervisere bidrager til at styrke den praksisnære undervisning. Der sker en løbende opfølgning for at sikre, at de eksterne lektorers kompetencer anvendes bedst muligt i undervisningen, så flest

mulige studerende får gavn af deres tilgang til arkitektfaget. Praktikperioderne udgør en væsentlig del af uddannelsen, og har også for mange studerende en afgørende rolle, når de skal lykkes med at få det første job. Vi kvalitetssikrer løbende praktikperioderne, ligesom vi justerer den indledende forberedelse og den efterfølgende evaluering, så det største læringsudbytte opnås. Praktikperioderne indgår målrettet i de studerendes karriereplanlægning. Skolen har i 2018 etableret et dialogforum med nuværende og potentielle aftagere af skolens dimittender. Her sker en formaliseret og løbende dialog om temaer

som dimittendernes kompetencer og arbejdsmarkedets behov og vilkår. Vejledningerne fra dette dialogforum drøftes i Studienævnet og Fagligt Råd inden studieårets afslutning, således at anbefalinger kan indgå i de kommende studieplaner. De studerende har desuden mulighed for at blive introduceret til og knytte kontakter til det brede arbejdsmarked igennem en række aktiviteter i vores karriereværksted. Vi undersøger om kvalitets­ ambitionen er indfriet gennem bl.a. nøgletal for beskæftigelse, afrapportering fra dialogforum og dimittendundersøgelser.


P. 38 39

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

#05 Case/

FLERE NYUDDANNEDE ARKITEKTER I BESKÆFTIGELSE SÅDAN ARBEJDER VI MED DIMITTENDERNES OVERGANG TIL ARBEJDS­ MARKEDET. Beskæftigelsesgraden for de nyuddannede arkitekter har over en længere periode ikke været tilfredsstillende. Dette har betydet en dimensionering af optaget i 2015. Skolen iværksatte derfor en ekstraordinær indsats for dimittenderne fra 2016 og frem, hvor de bliver tilbudt et særligt intensivt jobtrænings- og karrierevejledningsforløb. Beskæftigelsen for den første årgang, der deltog i forløbet, viste en markant forbedret beskæftigelse. Men vi blev også opmærksomme på, at skolens dimittender i højere grad end dimittender fra andre uddannelsesretninger ikke er tilstrækkelig bevidste om egne kompetencer og er dårlige til at italesætte dem. Selvom beskæftigelsen er forbedret ved tiltaget for dimittenderne i både 2016 og 2017, ønsker vi at skabe en langt tidligere bevidsthed hos de studerende om egne kompetencer i forhold til et bredt arbejdsmarked.

Indsatsen blev derfor i 2018 udvidet med et målrettet initiativ omkring praktikken på bacheloruddannelsen. På sigt ønsker vi at skabe et samlet forløb, der styrker de studerendes bevidsthed om kompetencer og karrieremuligheder fra 5. semester og frem mod afgangsbedømmelsen. Forløbet for skolens dimittender rummer løbende vejledning om målrettet jobsøgning, egen refleksion over retning og kompetencer, faglige såvel som personlige, og ikke mindst netværksopbygning, som vi ved er en afgørende faktor for at komme i beskæftigelse som arkitekt. Forløbene for både dimittender og bachelorstuderende følges tæt med månedsrapportering, afsluttende afrapportering, spørgeskemaundersøgelse ca. ½-1 år efter dimission og evalueringsmøder. På denne måde sikrer vi, at indholdet tilpasses løbende, så øvelserne og vejledningen har størst effekt i forhold til at få vores nyuddannede arkitekter i beskæftigelse.


ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

P. 40 41

Med dette magasin gives et overblik over rammerne for kvalitetsarbejdet på skolen. De mange forskellige aktiviteter og evalueringer er allerede eller bliver en del af hverdagen – og det er her kvalitetsarbejdet reelt finder sted. Kvalitetsarbejdet er ikke en statisk størrelse, men skal løbende tilpasses vores ambitioner og behov. Det kræver en prioriteret og aktiv indsats fra alle, så vi fortsat tilbyder den bedste uddannelse.


P. 42 43

ARKITEKTSKOLEN AARHUS - AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET

ET BLIK PÅ VORES UDDANNELSE ”LØBENDE REFLEKSION, KRITISK STILLINGTAGEN OG GENTÆNKNING AF UNDERVISNINGEN ER HELT CENTRALT FOR KVALITETS­ARBEJDET PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS OG I UDVIKLINGEN AF EN FREMRAGENDE ARKITEKTUDDANNELSE. ARKITEKTSKOLEN AAR­ HUS ER MED TIL AT GØRE DANSK ARKITEKTUR VERDENSKENDT. DET FORPLIGTER OS TIL HELE TIDEN AT LÆRE OG JUSTE­ RE, SÅ VI KAN FASTHOLDE KVALITETEN OG VORES GODE OMDØMME.” TORBEN NIELSEN REKTOR

”ARKITEKTSKOLEN AARHUS ER EN HELT UNIK UDDANNELSESINSTITUTION, SOM JEG ER UTROLIG STOLT OVER AT VÆRE BESTY­ RELSESFORMAND FOR. DET ER EN KUNST­ NERISK SKOLE, HVOR DER ER HØJT TIL LOFTET OG RUM TIL AT EKSPERIMENTERE OG SØGE NYE INTERESSANTE VEJE. NETOP NU ER ARKITEKTSKOLEN AARHUS I EN SPÆNDENDE UDVIKLING – PÅ VEJ MOD NY SKOLE PÅ GODSBANEAREALERNE I 2020. DEN NYE SKOLE VIL PÅ EN HELT ANDEN MÅDE DANNE RAMME OG INSPIRATION FOR DE STUDERENDES KREATIVE UDVIKLING. DET SKER BÅDE SOM ET RESULTAT AF, AT SKOLEN FYSISK SAMLES OG KONCENTRERES PÅ EN LOKALITET MED UNIKKE VÆRKSTEDS­ FACILITETER OG TEGNESALE. SAMTIDIG GIVER SKOLENS PLACERING I EN HELT NY BYDEL EN UNIK MULIGHED FOR, AT SKOLENS ANSATTE OG STUDERENDE BLIVER VIGTIGE SPILLERE I ENGAGEMENTET MED DET OM­ KRINGLIGGENDE SAMFUND.” INGELISE BOGASON BESTYRELSESFORMAND

”SKOLEN HAR OVER ÅRENE IGEN OG IGEN BEVIST, AT DEN LEVERER TOPARKITEKTER – IKKE KUN PÅ DEN HJEMLIGE ARENA MEN OGSÅ INTERNATIONALT. DEN UDDANNELSE ARKITEKTSKOLEN GIVER DE STUDE­ RENDE GENNEM ”ENGAGING THROUGH ARCHITECTURE” FOSTRER ARKITEKTER, DER HAR STOR INDFLYDELSE PÅ VORES BYER, BYGNINGER OG DEN MÅDE, VI AGERER MED HINANDEN PÅ I DET OFFENTLIGE RUM. ARKITEKTSKOLEN UDDANNER IKKE KUN ARKITEKTER, VI UDDANNER MENNESKER MED VIDEN OG EN METODIK, DER KAN VÆRE MED TIL AT UDVIKLE OG ÆNDRE DET SAMFUND, VI ALLE SKAL LEVE I I FREMTIDEN – BÅDE I EN DANSK OG INTERNATIONAL KONTEKST.” NILLE JUUL-SØRENSEN PRINCIPAL GLOBAL BUSINESS LEADER ARCHITECTURE, ARUP


Arkitektskolen Aarhus Nørreport 20 8000 Aarhus C 89 36 00 00 a@aarch.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.