BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN
S. 3-12 Kvalitetspolitik og -system
S. 13-15 Rammer for optagelse
S. 16-19 Rammer for uddannelsens videngrundlag
S. 20-26 Rammer for indhold og tilrettelæggelse
S. 27-29 Rammer for studie- og undervisningsmiljø
S. 30-33 Rammer for karriereforløb og overgang til arbejdsmarkedet
MASTERUDDANNELSEN
S. 34-40 Kvalitetspolitik og -system
S. 41-46 Rammer for masteruddannelsen
Arkitektskolen Aarhus har formuleret en række ambitioner for kvalitetsarbejdet på skolen. Kvalitetsarbejdet tager udgangspunkt i elementerne planlægge, udføre, evaluere og forbedre og danner grundlag for vores kvalitetssystem.
Den første ambition handler om optagelsen af de studerende, og hvordan skolen får de bedste studerende ind på arkitektskolen. De næste tre ambitioner drejer sig om tilrettelæggelse, indhold og videngrundlag i arkitektuddannelsen. Den sidste ambition handler om, hvordan skolen sikrer de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. På den måde rammer ambitionerne hele arkitektuddannelsen ind fra start til slut.
2 4 3 1 5
AMBITIONEN
Arkitektskolen optager de bedst egnede, de mest talentfulde og motiverede studerende.
AMBITIONEN
Arkitektskolen udbyder kursus- og projektbaseret uddannelse på et internationalt højt fagligt niveau. Dette sikrer vi gennem en direkte kontakt og løbende videnudveksling på tværs af undervisnings- og forskningsmiljøerne og med vægt på det praksisnære i uddannelsen.
Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre rum for kunstnerisk dannelse, kritisk refleksion, inddragelse af nyeste viden, faglige eksperimenter og progression for den enkelte studerende – ligesom de studerende skal have en tæt kontakt til praksis gennem hele uddannelsen.
AMBITIONEN AMBITIONEN
Arkitektskolen tilbyder rammer for undervisningen, som understøtter et højt læringsudbytte.
AMBITIONEN
Praksis skal have et klart aftryk i dimittendernes kompetenceprofil og være med til at sikre relvans i forhold til arbejdsmarkedet især i relation til de samfundsmæssige udfordringer med grøn omstilling og klimaforandringer.
Arkitektskolen har opbygget et kvalitetssystem, som sikrer, at der løbende og systematisk sker en dialog om skolens uddannelseskvalitet og -relevans på forskellige niveauer i organisationen. Dialogen tager udgangspunkt i de fem kvalitetsambitioner.
Kvalitetssystemet er inddelt i en række sammenhængende niveauer med forskellige aktører, som hver især er ansvarlige for forskellige dele af det samlede system. Aktørerne har mulighed for at justere kvaliteten via en række handlinger jf. diagrammet på næste side.
Diagrammet er en illustration af arkitektskolens kvalitetssystem – et røntgenbillede af den agile og kvalitetsudviklende kultur, der er en del af skolens daglige kvalitetsarbejde. Beskrivelsen af systemets fire niveauer (se side 8) følger diagrammet og er suppleret af et årshjul for kvalitetsarbejdet.
Diagrammet illustrerer på en enkel måde, hvordan kvalitetssystemets niveauer er klart afgrænsede og alligevel forbundne. Uanset om man er underviser, koordinator, udvalgsmedlem eller en del af skolens faglige ledelse er arbejdet med sikring af uddannelsens kvalitet en meningsfuld del af hverdagen. Det er samtidig sat ind i en fælles systematik, der skaber sammenhæng og transparens i kvalitetsarbejdet. Uagtet hvilken rolle man spiller i systemet, er der mulighed for at reagere på den information, man bidrager med – således at der på hvert af systemets fire niveauer reflekteres, reageres og kommunikeres til gavn for den løbende udvikling af uddannelserne.
HANDLINGER
STRATEGI
Bestyrelse
Status for uddannelsens kvalitet
ANSÆTTELSER
KARRIEREINDSATS
FYSISKE RAMMER
KOMPETENCEUDVIKLING
BEMANDINGSPLAN
PÆDAGOGIK
STUDIEORDNING
STUDIEPLANER
OPTAGELSESPRØVE
Rektor og prorektor
Den faglige ledelse
Uddannelseschef og koordinatorfora
Studienævn
Optagelsesudvalg
Uddannelsesredegørelse
TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN
Undervisningsteams
Studieplaner, portfolio review og undervisningsevalueringer EVALUERINGER,
Studieplaner, evalueringer og undersøgelser
UDDANNELSEN
Systemet står på et solidt fundament: skolens studerende. De studerendes evaluering danner basis for undervisernes input og refleksioner på systemets første niveau, hvor der i de enkelte undervisningsteams arbejdes med kvalitetssikring af den konkrete undervisning i form af udvikling af studieplaner samt afvikling af og refleksion over undervisningsevalueringer.
Dette kan danne grundlag for tilpasninger af metoder og tilgange i igangværende undervisning. Desuden sendes materialet videre til kvalitetssystemets andet niveau.
Undervisningsteams
Alle skolens undervisere er tilknyttet et eller flere undervisningsteams. Hvert team har en kursus- eller atelierkoordinator. Atelierkoordinatorer indgår i en koordinatorgruppe på henholdsvis bachelor- og kandidatniveau. De enkelte undervisningsteams er direkte involveret i kvalitetssystemet i form af gennemførelse og opfølgning på undervisningsevalueringer efter hvert semester. Skolens undervisningsteams spiller også en central rolle i forhold til de årlige drøftelser af undervisningstilgange, præsentations- og vejledningsformater ved portfolio reviews og ved udarbejdelse af studieplaner for det kommende studieår.
De enkelte undervisningsteams gennemfører hvert semester en evaluering af undervisningen sammen med de studerende og udarbejder på baggrund heraf en skriftlig refleksion, som efterfølgende behandles af studienævn og uddannelseschefen. Det er de enkelte undervisningsteams ansvar at gennemføre eventuelle tilpasninger i tilrettelæggelsen af undervisningen på baggrund af undervisningsevalueringen. Større ændringer drøftes med koordinatorerne og uddannelseschefen og kan i sidste ende medføre ændringer i studieordningerne, som skal godkendes i studienævnet.
Skolens undervisere gennemfører to gange årligt portfolio reviews, hvor underviserne i fællesskab drøfter undervisningstilgange, præsentations- og vejledningsformater samt identificerer forskellige problemstillinger og mulige løsninger til kommende studieforløb. Det er koordinatorerne, der er ansvarlige for at gennemføre portfolio reviews og udarbejde konkluderende refleksioner. Disse drøftes med uddannelseschefen og den faglige ledelse med henblik på eventuelle justeringer af uddannelsen.
De enkelte undervisningsteams på arkitektskolen udarbejder herudover en årlig studieplan, som på baggrund af studieordningerne danner rammen for undervisningen på de pågældende studieenheder i det kommende studieår.
Studieplanerne skal tage højde for studieordningerne, og at den enkelte studerende kan udforske og udvikle sit personlige faglige standpunkt på et højt fagligt niveau både gennem velkendte didaktiske metoder og nye eksperimenter. Et andet vigtigt element i studieplanerne for atelierne er det problemorienterede projektarbejde, som er helt centralt for arkitektskolen.
Formålet på andet niveau er at sikre et bredere overblik over uddannelsen som helhed. Her behandles udover de informationer og studieplaner, der leveres fra underviserne på første niveau, en række undersøgelser og evalueringer samt deres resultater og afledte nøgletal. Andet niveau omfatter skolens optagelsesudvalg, studienævn og kursus- og atelierkoordinatorer, der i samarbejde med uddannelseschefen løbende drøfter og forholder sig til skolens undervisning. Skolens faglige ledelse orienteres løbende om drøftelserne fra de tre grupper.
Den årlige uddannelsesredegørelse er niveauets nøglebidrag til kvalitetssystemet og det primære dokument, der sendes videre til drøftelse i skolens faglige ledelse. Arbejdet på andet niveau leder, ligesom på første niveau, til en række refleksioner, der umiddelbart kan handles på i de pågældende udvalg og nævn. Således, at der også her kan sættes gang i forbedringer af uddannelsen inden for niveauets kommissorier.
Optagelsesudvalget
Det er optagelsesudvalgets ansvar at evaluere optagelsesprøven til bacheloruddannelsen og tilpasse prøven til det kommende års optagelse på baggrund af evalueringen.
Studienævnet
Studienævnet har en central rolle i forhold til at godkende studieplanerne for det kommende studieår, som skolens undervisningsteams hvert år udarbejder inden studiestart.
Det er også studienævnets opgave at godkende justeringer af studieordningerne på baggrund af input fra skolens faglige ledelse, uddannelseschefen og koordinatorerne. Studienævnet har ligeledes til opgave at forholde sig til undervisningsevalueringer og Danmarks Studieundersøgelse.
Studienævnet er sammen med uddannelseschefen ansvarlige for at udarbejde og behandle den årlige uddannelsesredegørelse, som med skriftlige refleksioner sendes videre til drøftelse i den faglige ledelse med henblik på eventuelle justeringer af uddannelsen.
Uddannelseschef og koordinatorer
Som tidligere nævnt er atelierkoordinatorerne sammen med uddannelseschefen ansvarlige for at gennemføre portfolio reviews to gange årligt. Det ene portfolio review har fokus på progression og kvalitet igennem hele uddannelsesforløbet fra første studieår til afgang. Det andet portfolio review har fokus på kvaliteten af undervisningen på de enkelte årgange.
Koordinatorerne og uddannelseschefen skal samtidig forholde sig til diverse evalueringer, undersøgelser og centrale nøgletal – blandt andet Danmarks Studieundersøgelse, den landsdækkende dimittendanalyse og til de input, der på baggrund af undervisningsevalueringerne kommer fra skolens undervisningsteams. Eventuelle anbefalinger videregives til studienævnet.
Kvalitetssystemets tredje niveau er ledelsesniveauet og omfatter både den faglige ledelse og skolens topledelse. På ledelsesniveauet drøftes uddannelsesredegørelsen, udarbejdet på andet niveau, og der træffes beslutninger om handlinger på baggrund af denne. Det er også på dette niveau, at uddannelsens overordnede rammer og ressourcer drøftes og udmøntes i ændringer i forhold til skolens fysiske rammer, strategiske indsatser i forhold til kompetenceudvikling af undervisere, udarbejdelse af bemandingsplaner og ansættelse af nye medarbejdere.
Ledelsens overvejelser og beslutninger omsættes til handlinger til gavn for uddannelsen gennem aktivering og inddragelse af de underliggende niveauer af udvalg og undervisere.
Den faglige ledelse
Den faglige ledelse består af skolens rektor, prorektor, uddannelseschef, forskningschef og administrationschef. De har som en central rolle i kvalitetssystemet til opgave at udarbejde en samlet konklusion på uddannelsesredegørelsen. Den faglige ledelse forholder sig herudover til en række evalueringer, undersøgelser og til koordinatorernes refleksioner i forbindelse med portfolio reviews. Desuden drøfter den faglige ledelse løbende uddannelseskvaliteten.
Et centralt element i kvalitetssystemet er en årlig uddannelsesredegørelse, som skal sikre, at der sker en samlet drøftelse i ledelsen af hele uddannelseskvaliteten i henhold til de
fem kvalitetsambitioner. Uddannelsesredegørelsen indeholder udvalgte nøgletal og resultater fra evalueringer og undersøgelser samt refleksioner over uddannelsens kvalitet set i forhold til skolens øvrige strategiske tiltag og perspektiver. Ledelsens drøftelse af den årlige uddannelsesredegørelse kan medføre justeringer af ambitionerne eller igangsættelse af særlige tiltag, som skal styrke uddannelsens kvalitet.
Rektor og prorektor
På baggrund af drøftelser i den faglige ledelse har rektor og prorektor det overordnede ansvar for uddannelsens kvalitet. Rektor og prorektor har herudover ansvaret for at sikre de nødvendige undervisningskompetencer gennem ansættelser og kompetenceudvikling.
Øverste niveau i arkitektskolens kvalitetssystem er bestyrelsen, der på baggrund af ledelsens sammenfattende evaluering af kvalitetssystemet gør sig overvejelser om dennes betydning for skolens strategiske sigte.
Bestyrelsen
Bestyrelsen præsenteres for centrale elementer af skolens kvalitetssystem. Det drejer sig blandt andet om udvalgte konklusioner fra uddannelsesredegørelsen, Danmarks Studieundersøgelse, centrale nøgletal i forbindelse med skolens årsrapport og ledelsesberetninger. På baggrund heraf sætter bestyrelsen rammerne for arkitektskolens strategiske retning.
Portfolioreview
Undervisningsevaluering (skriftligtogmundtligt)
Undervisningsevaluering–masteruddannelse
Bemandingsplan
DanmarksStudieundersøgelse (hvert2.år)
Uddannelsesredegørelse –bachelor, kandidat og master
Undervisningsevaluering (skriftligtog mundtligt)
Portfolioreview
Studieplaner – kurser
Undervisningens Dag
–Studieplaneratelierarbejde
–Undervisningsevaluering masteruddannelse
optagelsesprøveEvalueringaf opholdEvalueringafeksterne
Arkitektskolen Aarhus optager de bedst egnede, de mest talentfulde og motiverede studerende.
BAGGRUND OG FORMÅL
Arkitektskolen Aarhus ønsker at sikre, at der er sammenhæng mellem uddannelsens optag, indhold og målene for læringsudbytte. Her beskrives rammerne for, hvordan dette søges sikret.
OPTAGELSESPROCEDURER
Arkitektskolen Aarhus ønsker at udbyde arkitektuddannelser på højeste niveau. Derfor er det helt afgørende for skolen at optage de allerbedste ansøgere, og dette er årsagen til, at vi har stort fokus på optagelsesproceduren.
Optagelse til bacheloruddannelsen
Arkitektskolen Aarhus modtager årligt omkring 800 ansøgninger om optagelse på bacheloruddannelsen, mens kun 110 i sidste ende bliver optaget på studiet. Optagelsesprøven er derfor afgørende for, at de bedst kvalificerede og mest motiverede ansøgere bliver optaget på uddannelsen.
Efter hver endt optagelsesproces bliver proceduren evalueret og om nødvendigt videreudviklet og forbedret til kommende forløb. Eventuelle ændringer indarbejdes i den kommende optagelsesprøve, og derudover fastlægges ansvar og frister for alle dele af processen til den næste optagelsesproces. Den skriftlige evaluering indgår i Uddannelsesredegørelsen.
PROCES
Optagelsesudvalgets årlige evaluering af optagelsesprocessen ligger sammen med nøgletal til baggrund for uddannelseschefens og den faglige ledelses behandling af den kommende optagelsesproces.
Optagelse til kandidatuddannelsen
Ansøgere, som ikke har en bachelor fra Arkitektskolen Aarhus eller et retskrav/garanti for optagelse skal søge optagelse og gennem en faglig bedømmelse. I udvælgelsesprocessen bedømmes de kommende kandidatstuderende ud fra deres faglige kvalifikationer og uddannelsesmæssige baggrund.
PROCES
Uddannelsesadministrationen vurderer ansøgerne på baggrund af deres uddannelseskvalifikationer, inden et optagelsesudvalg til kandidatuddannelsen fagligt vurderer den enkelte ansøgers samlede portfolio og ansøgning.
Arkitektskolen udbyder kursus- og projektbaseret uddannelse på et internationalt højt fagligt niveau. Dette sikrer vi gennem en direkte kontakt og løbende videnudveksling på tværs af undervisnings- og forskningsmiljøerne og med vægt på det praksisnære i uddannelsen.
BAGGRUND OG FORMÅL
Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at uddannelserne og undervisningen til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes formål. Arkitektuddannelsen skal basere sig på et videngrundlag, der dækker forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og praksis.
FORSKNINGSBASERET UDDANNELSE
Undervisning og forskning er på Arkitektskolen Aarhus er tæt knyttet. Alle fastansatte forskere har en undervisningsforpligtelse på minimum 40 %.
Obligatoriske fag på bachelor- og kandidatuddannelsen har altid en af skolens professorer tilknyttet i tilrettelæggelsen og afviklingen af faget med henblik på at sikre nyeste relevante viden fra forskningsområdet.
På atelierer er det intentionen, at undervisningsteams altid sammensættes, så der er mindst en, der har forskning inden for atelierets genstandsfelt.
Studienævnet indhenter systematisk beskrivelse af, hvordan forskning indgår i alle beskrivelser af uddannelseselementer inden godkendelse.
Undervisningsteams og bemandingsplanlægning
Arkitektskolens undervisere indgår i undervisningsteams, der varetager undervisningen. Sammensætningen af teams sker ved udarbejdelsen af bemandingsplanen i maj/juni måned for det kommende studieår. Det er uddannelseschefen og forskningschefen, der er ansvarlige for udarbejdelse af bemandingsplanen i samarbejde med ansvarlige fra forskningslaboratorierne.
Bemandingsplanen sammensættes, så det sikres, at videngrundlaget er tilstrækkelig repræsenteret i alle undervisningsteams. Sammensætningen sker med baggrund i den indgående viden som uddannelseschef og forskningschef har om underviserne fra blandt andet MUS-samtaler og den tætte kontakt med underviserne i dagligdagen. I udarbejdelsen af bemandingsplanen tages der højde for, hvilke vidensfelter der kan være relevante at bringe sammen, og hvor nye fagligheder bør og kan komme i spil. Derudover er der en række rammefaktorer som for eksempel optimal størrelse på undervisningsteams og faktorer for ressourcetildeling, der gør sig gældende.
Videnudveksling mellem undervisere
Der foregår løbende både formel og uformel videnudveksling mellem skolens videnskabelige medarbejdere, som forholder sig til faglighed, pædagogik og didaktik. Skolen har fastsat rammer for de videnskabelige medarbejdere, der sikrer, at de afsætter tid til videnudveksling blandt andet via en årlig Undervisningens dag og halvårlige portfolio reviews. Der afholdes møder mellem atelierkoordinatorer og uddannelseschef hver 14. dag, hvor videnudveksling finder sted løbende. Derudover sikres videnudveksling mellem undervisere naturligt via samarbejde i undervisningsteams, ligesom undervisere deltager på tværs af undervisningsaktiviteter i feedbacksessioner på studerendes projekter.
Relevant og opdateret fagligt miljø
Skolen ønsker at sikre et relevant fagligt miljø, hvor videnskabeligt ansatte lever op til de kvalifikationskrav, der opstilles i stillingsbekendtgørelsen. Ansættelser af nye videnskabelige medarbejdere sker i henhold til ansættelsesbekendtgørelsen og følger skolens proces for rekruttering af videnskabelige medarbejdere. For at sikre transparens er rekrutteringsprocessen beskrevet på skolens hjemmeside. Ansættelse af videnskabeligt personale på Arkitektskolen Aarhus - Arkitektskolen Aarhus (aarch. dk).
Ansættelser af såvel videnskabeligt personale som teknisk administrativt personale sker i øvrigt i henhold til gældende lovgivning på det statslige område.
Stillingsopslag til både forsknings- og undervisningsstillinger udarbejdes i et samarbejde mellem ledelse og fagpersoner på det relevante område. Typisk er det koordinatoren for det relevante forskningslaboratorium eller den relevante kursus- eller atelierkoordinator. Relevante fagpersoner sidder altid i ansættelsesudvalget og er dermed også med til ansættelsessamtaler.
Forskningschefen deltager i alle samtaler til stillinger med forskningsaktiviteter. Uddannelseschefen deltager i omkring halvdelen af disse samtaler, afhængigt af hvad der er muligt i forhold til den praktiske koordinering. Uddannelseschefen deltager i alle ansættelsessamtaler til stillinger, der alene dækker undervisningen.
PROCES
Arkitektskolens rektor, uddannelseschef og forskningschef afholder månedlige møder, hvor blandt andet videngrundlaget og kompetencebehovet, eksempelvis i form af nyansættelser, drøftes.
Arkitektskolen har afsat en pulje til kompetenceudvikling af skolens ansatte. En del af midlerne bruges til deltagelse i peerreviewede konferencer på baggrund af et antaget abstract til oplæg, poster eller lignende.
PROCES
Kompetenceudviklingsmidlerne uddeles i et samarbejde mellem forskningschefen og uddannelseschefen med afsæt i behovet fra de seneste medarbejderudviklingssamtaler, hvor der er fokus på strategiske indsatsområder.
Som supplement til den fælles pulje har den enkelte underviser en individuel pulje, der kan anvendes til for eksempel deltagelse i konferencer uden antagelse af abstract, egne studierejser og faglitteratur.
Ud over de centralt afsatte midler har skolens ansatte adgang til finansiering af deres individuelle kompetenceudvikling i form af eksterne finansielle kilder som for eksempel Erasmusprogrammet, Nordplus og Fulbright.
Kompetenceudviklingen af skolens undervisere sker også løbende
og uformelt i de enkelte teams gennem deltagelse i fælles projekter og samarbejder inden for forskellige faginteresser.
I atelierundervisningen foregår en stor del af de studerendes arbejde i tæt og direkte kontakt med et undervisningsteam. Gennem såvel oplæg som den direkte tegnebordsvejledning, som er beskrevet i Rammer for studie- og undervisningsmiljø, har de studerende adgang til videngrundlaget på flere måder.
I kursusundervisningen møder de studerende relevante forskere, ph.d.-studerende og praktikere, der hver især og tilsammen er med til at sikre de studerendes adgang til uddannelsens tredelte videngrundlag.
Som en del af de ph.d.-studerendes ansættelse varetager de hver 420 timers undervisning, der som udgangspunkt er relateret til deres ph.d.-projekter. Undervisningen foregår både på bachelorog kandidatuddannelsen og planlægges i samarbejde med koordinatorerne for de enkelte studieenheder.
Arkitektskolen Aarhus vægter et praksisbaseret videngrundlag både i undervisning, vejledning og kritikker. Derfor har skolen tilknyttet eksterne lektorer til at deltage i udviklingen og gennemførelsen af undervisningen. Dette sikrer de studerende praksisviden direkte i undervisningen og vejledningen. Derudover har skolen oprettet et frivilligt kritikerkorps, som assisterer ved kritikker. Korpset består af praktiserende arkitekter, som bruger deres praksisbaserede erfarings- og videngrundlag i vejledningen af de studerende.
De studerende har derudover på frivillig basis mulighed for at få kendskab til den allernyeste, specialiserede forskning inden for deres eget fagområde gennem overværelse af de offentlige ph.d.forsvar. Ligeledes kan de studerende gratis deltage i konferencer og seminarer arrangeret af skolens undervisere. Konferencerne og seminarerne er med til at skabe nye internationale netværk og skaffe eksperter til skolen, der leverer ny viden og input til skolens ansatte og studerende.
Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre rum for kritisk refleksion, inddragelse af nyeste viden, faglige eksperimenter og progression for den enkelte studerende – ligesom de studerende skal have en tæt kontakt til praksis gennem hele uddannelsen.
BAGGRUND OG FORMÅL
Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsernes mål. Her beskrives rammerne for, hvordan skolen sikrer opfyldelse af kvalifikationsrammen, at uddannelsernes indhold og pædagogiske kvalitet afspejler uddannelsernes mål og tilrettelægges, så den understøtter de studerendes læring og opnåelse af målene. Rammerne for kvalitetsarbejdet for de dele af uddannelsen, som gennemføres uden for arkitektskolen - såsom praktik og udvekslingsophold, samt hvordan arkitektskolen inddrager eksterne eksperter i den videre udvikling af uddannelserne – bliver ligeledes beskrevet nedenfor.
UDDANNELSERNES INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE
Indhold og tilrettelæggelse af skolens uddannelser tager udgangspunkt i de gældende studieordninger og den kursus- og projektarbejdsform, der er grundlæggende for undervisningen på skolen. Studieordningerne er ligeledes ramme
for udarbejdelsen af studieplanerne. På baggrund af blandt andet undervisningsevalueringer og portfolio review er både de studerende og underviserne med til at evaluere og udvikle uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse.
Kursus og atelier
Kurser er hybride undervisningsformer, hvor arkitekturen, dens teori, historie og metode er under analyse og udvikling i et samfundsmæssigt perspektiv. Kurserne er forelæsningsbaserede studieaktiviteter, hvortil der kan være knyttet studiekredse, workshops eller andre aktiviteter, som er relevante for fagområdet. Alle kurser vægter 5 ECTS og er selvstændigt afrundede forløb.
Atelierer danner den undervisningsmæssige ramme omkring projektarbejde. Ateliererne er et sted for kunstnerisk og videnskabelig ideudvikling, kritisk opbyggelig feedbackkultur, studiemæssig fordybelse, formgivning og eksperiment som det centrale i uddannelsens kunstneriske og teknologiske tilgang.
Atelier er projektorienterede studieaktiviteter, som sigter mod at opbygge en stærk faglig viden og et metodisk apparat indenfor semesterets faglige specialisering informeret af den studerendes viden, teori og metode fra kursusmodulerne. Der arbejdes med en undersøgende og eksperimenterende studieform baseret på et reflekteret arbejde med fagets kunstneriske og teknologiske dimensioner, vidensområder og værktøjer omsat i konkret arkitektonisk formgivning. Kravet til kompleksitetsgraden i opgaveløsningen øges semester for semester på atelier-forløbene.
Tilpasning og udarbejdelse af studieordninger
Studieordningerne danner de overordnede rammer for læringsmålene i undervisningen, så de svarer til typebeskrivelserne i kvalifikationsrammen.
På baggrund af en løbende dialog blandt både studerende, undervisere og ledelsen vurderes det, om studieordningerne skal ændres. Ligeledes kan eksterne evalueringer også føre til ændringer i studieordningerne. Hvis dette er tilfældet, drøftes ændringerne i Studienævnet, mens den faglige ledelse kun inddrages, hvis der er tale om udarbejdelse af nye studieordninger. I samarbejde med uddannelseschefen nedsætter Studienævnet en arbejdsgruppe, der enten reviderer eksisterende studieordninger eller udarbejder nye versioner. Studieordningerne godkendes af Studienævnet og sendes herefter til endelig godkendelse hos rektor.
Udvikling af studieplaner
De enkelte undervisningsteams på arkitektskolen udarbejder den årlige studieplan, som på baggrund af studieordningerne danner rammen for undervisningen på de pågældende studieenheder i det kommende studieår. Studieplanerne skal tage højde for, at den enkelte studerende kan udforske og udvikle et fagligt standpunkt på et højt fagligt niveau både gennem velkendte didaktiske metoder og nye eksperimenter.
Et andet vigtigt element i studieplanerne er progressionen i det temabaserede projektarbejde i ateliererne.
Projektarbejdsformen afspejler den undersøgende, kunstneriske og handlingsorienterede metode, som er karakteristisk for arkitektfaget. Der sikres en sammenhæng mellem kurser og projektarbejde gennem studieordningens fastsatte læringsfelter og semestertemaer.
Studieplanerne skal på en enkel og sammenlignelig måde kommunikere undervisningen i kurser og atelierer til de studerende. De forskellige undervisningsteams skal tage udgangspunkt i Studienævnets skabelon for udarbejdelse af studieplanerne.
De indledende overvejelser omkring studieplanerne for det kommende studieår begynder i august, hvor de forskellige undervisningsteams påbegynder idégenereringen til de kommende undervisningsforløb. Alle undervisere på skolen mødes i august måned til Undervisningens Dag, hvor der blandt andet sker en opfølgning på den gennemførte evaluering af undervisningen i foråret, og hvor skolens undervisere diskuterer didaktik og øvrige undervisningsmæssige udviklingsområder.
I august måned udvikler de enkelte undervisningsteams på skolen studieplanerne. I denne måned er der ingen undervisning, så der er rum til evaluering, refleksion, udvikling og vidensdeling. Som inspiration hertil afholder
skolen Forskningens Dag, hvor skolens forskere præsenterer den igangværende forskning.
I slutningen af august vurderer Studienævnet, på baggrund af studieplanens beskrivelse af fagligt fokus, læringsudbytte og studieforløbets elementer, om forpligtelser til studieordningen for det relevante studietrin er overholdt, og eventuelle rettelser og præciseringer indarbejdes, inden studieåret begynder.
Ud over den årlige tilrettelæggelse af undervisningen i studieplanerne sker der en løbende og systematisk undervisningsudvikling gennem undervisningsevalueringer efter hvert semester og gennem portfolio reviews.
Undervisningsevalueringen er et centralt element i skolens kvalitetssikring. Evalueringen er tilpasset tilrettelæggelsen af den enkelte uddannelse, så den kan bruges til tilrettelæggelse af kommende undervisningsforløb. Dette sker gennem skriftlig refleksion fra undervisningsevalueringen, som hvert semester behandles af koordinatorerne og uddannelseschefen samt drøftes både i Studienævnet og i den faglige ledelse. Undervisningsevalueringen er en del af grundlaget for refleksionerne i Uddannelsesredegørelsen.
Undervisningsevaluering på bachelor- og kandidatuddannelsen
Undervisningsevalueringen består både af en skriftlig og mundtlig del. Den skriftlige undervisningsevaluering er et supplement til den mundtlige del, der finder sted i fællesskab mellem de studerende på den enkelte studieenhed og underviserne ved afslutningen af semestret, inden den endelige bedømmelse af de studerende finder sted. Den skriftlige evaluering belyser vejledningen, undervisningen, de studerendes trivsel og semestret generelt. Evalueringen besvares anonymt af de studerende, og underviserne bruger herefter resultaterne som baggrund for den mundtlige evaluering. Den mundtlige undervisningsevaluering giver mulighed for en dialog mellem de studerende og underviserne om undervisningen på den enkelte studieenhed ved semestrets afslutning. Det er op til underviserne på den enkelte studieenhed at sætte rammerne for dialogen. Der udarbejdes et referat af de enkelte undervisningsteams med en fælles skriftlig pædagogisk og didaktisk refleksion, der indgår som en del af grundlaget for refleksioner i Uddannelsesredegørelsen.
Didaktisk Laboratorium har som primær opgave at sikre de studerende det højst mulige læringsudbytte ved ikke blot at fastholde, men også videreudvikle undervisningskvaliteten. Det er et rum, hvor underviserne på tværs af undervisningsteams kan eksperimentere og lære af hinanden for fortsat at forbedre og udvikle undervisningen.
På arkitektskolen afholder underviserne to gange årligt portfolio review, hvor de drøfter undervisningstilgange, præsentationsog vejledningsformater, progression gennem uddannelsen og niveauet på de forskellige studietrin. Herudover identificerer portfolio review forskellige problemstillinger og mulige løsninger til kommende studieforløb. Portfolio reviews er baseret på undervisernes mundtlige præsentationer af studieforløbene samt eksempler på de studerendes arbejde.
Koordinatorerne er tovholdere og udarbejder efter hvert portfolio review et konkluderende notat, som drøftes i koordinatorgrupperne inden behandling i Studienævnet. Uddannelseschefen orienterer den faglige ledelse om status og eventuelle ændringer.
De studerende har igennem uddannelsen ét obligatorisk praksisforløb i form af praktik på bacheloruddannelsens 6. semester. Dette kan erstattes af et studieophold i udlandet. Studieophold i udlandet er desuden en mulighed på kandidatuddannelsens 2. semester.
Praktikken giver den studerende mulighed for at afprøve og videreudvikle de erhvervede teoretiske og metodiske kvalifikationer i studierelevant erhvervssammenhæng, mens det ligeledes hjælper den studerende med at afklare hvilke kompetencer, der er relevante i praksis. Derudover styrker praktikken den studerendes egen karriererefleksion og giver indsigt i fremtidige jobmuligheder. Praktikopholdet kan foregå i en offentlig eller privat virksomhed, der løser arkitektfaglige opgaver og kan yde faglig praktikvejledning. Den studerende finder et relevant praktiksted på eget initiativ i dialog med en underviser.
Arkitektskolen sikrer blandt andet kvaliteten af praktikken ved at underviseren godkender praktikaftalen, hvis praktikstedet vurderes at være faglig relevant for den studerendes efterfølgende studieforløb. I løbet af praktikperioden er der faglig supervision af den studerende, samtidig med at den studerende skal føre en logbog og afslutter med en mundtlig afrapportering og refleksion.
Studieophold i udlandet
Arkitektskolen Aarhus samarbejder med udenlandske institutioner inden for både forskningsarbejde og udveksling af undervisere, forskere og studerende. Rammerne for samarbejdet fastsættes af skolens internationale udvalg. Når det i forsknings- og undervisningssammenhænge giver mening, etableres et akademisk samarbejde, der betyder, at de studerende kan komme på udvekslingsophold på de gældende institutioner. De studerende skal erhverve sig kompetencer, der står mål med de semestre, de er udrejst på. Dette verificeres ved, at de studerende består deres forløb på den udenlandske institution.
Derudover er der løbende dialog med de akademiske samarbejdspartnere, hvor både ledere og undervisere, typisk i forbindelse med konferencer og egen udveksling, besøger institutionerne, ligesom der gennemføres en skriftlig evaluering blandt de studerende, der har været på udvekslingsophold.
EKSTERN EVALUERING AF UDDANNELSERNE
Fra 2020 og frem evalueres skolens bachelor-og kandidatuddannelse hvert sjette år af et panel sammensat af eksterne repræsentanter med faglighed indenfor arkitektur og didaktik. Paneldeltagerne udvælges bredt, så der er input fra forskellige fagligheder og med en forståelse for skolens undervisningsform. Evalueringen har fokus på mål, indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen.
RIBA Part 2
Kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus er valideret af det anerkendte Royal Institute of British Architects (RIBA). RIBA er en professionel sammenslutning af arkitekter, der validerer alle arkitektuddannelser i Storbritannien samt et stort antal arkitektskoler verden over.
RIBA Part 2-valideringen fordrer, med udgangspunkt i følgende 6 generelle temaer og værdier, at kandidatstuderende kan:
• forstå, hvordan grænserne for viden skabes gennem forskning, kreativt syntetisere komplekse miljømæssige, sociale og rumlige spørgsmål,
• vise originalitet og brugen af hypotese i anvendelse af viden,
• gennemføre undersøgelser på forkanten af de akademiske og faglige discipliner,
• demonstrere evne til at generere designforslag, som integrerer en forståelse af miljøets bygningsfysik og overholde relevante lovbestemte standarder,
• udvikle egen beskæftigelsesevne gennem sund dømmekraft og forståelse af det personlige og kollektive ansvar,
• reagere på evidensbaseret feedback, og demonstrere initiativ i et komplekst og uforudsigeligt professionelt miljø.
RIBA Part 2-(gen)valideringen er en internationalt anerkendt blåstempling af kandidatuddannelser, der stiller skolens kandidater stærkt, både i Danmark og internationalt. Det giver ligeledes skolen mulighed for at blive sammenlignet med førende arkitektskoler i verden.
Opnåelse af en fortsat RIBA Part 2-validering sker med udgangspunkt i krav til opfølgning og anbefalinger fra den RIBA-rapport, som udarbejdes i forbindelse med genvalideringsprocessen hvert 5. år. Uddannelseschefen er ansvarlig for opfølgningen.
Ekstern censur
Med udgangspunkt i gældende lovgivning og bekendtgørelse udfærdiger de eksterne censorer censorindberetninger på baggrund af deres bedømmelser på uddannelsen. Indberetningerne har fokus på, om de studerende opfylder læringsmålene, om bedømmelserne er sket i henhold til gældende regler, de studerendes kompetenceniveau og eventuelle forslag til forbedringer. Alle censorindberetningerne behandles både i censorformandskabet og internt på skolen af uddannelseschefen og studienævn, hvilket ligger til grund for refleksionerne, som er en del af Uddannelsesredegørelsen.
Arkitektskolen tilbyder rammer for undervisningen, som understøtter et højt læringsudbytte.
Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at institutionen tilbyder faciliteter og ressourcer, der understøtter undervisningen og de studerendes gennemførelse af uddannelserne, samt at der løbende foretages studenterevalueringer af uddannelsesinstitutionen, der herefter systematisk anvendes i kvalitetsarbejdet.
I følgende afsnit beskrives rammerne for det overordnede studieog undervisningsmiljø på Arkitektskolen Aarhus. Her lægger vi blandt andet vægt på skolens fysiske faciliteter samt evalueringer, der gør det muligt for skolen at opretholde og forbedre rammerne for de studerende, så de sikres den bedst mulige arkitektuddannelse.
Arkitektskolen Aarhus har et unikt studiemiljø, som blandt andet tilbyder værkstedsfaciliteter med den nyeste teknologi og egen studieplads til de studerende på tegnesalene. De forskellige faciliteter fungerer som lærings- og udviklingsrum, og det er i vekselvirkningen mellem faciliteterne, de studerende kan få nye perspektiver på deres projekter.
Tegnesale
Den studerende får ved semesterstart tildelt sin egen arbejdsplads på en tegnesal. Tegnesalene er det primære daglige studiested, hvor den faglige udvikling og udveksling mellem studerende og på tværs af årgange finder sted.
Underviserne er hyppigt til stede på tegnesalene, hvilket giver de studerende mulighed for at få individuel vejledning ved deres eget tegnebord. Miljøet på tegnesalene bygger på både et fagligt og socialt fællesskab, hvor de dynamiske rammer giver lyst, energi og inspiration til studiets projektopgaver.
Værksteder
Værksteder og laboratorier udgør en essentiel del af skolens faciliteter til de studerende. De dækker alt fra træ- og metalværksteder til digitale laboratorier, hvor de studerende kan arbejde med robotter, scannere og forskellige skæremaskiner og med arkitektur i 1:1, som er tilpasset den digitale udvikling.
Før de studerende kan bruge værkstedsfaciliteterne, skal de underskrive en erklæring om, at de er dækket af en heltidsulykkesforsikring og har gennemført et introduktionskursus i sikkerhed og brugen af værkstedsmaskineri.
Bibliotek, kortarkiv og materialesamling
Biblioteket er skolens værksted til faglig fordybelse. Her er adgang til bøger og tidsskrifter om arkitektur, byggeteknik, planlægning, restaurering, design og meget mere. Studerende og undervisere kan selv opsøge viden, men også få hjælp til at finde relevant materiale og til generel informationssøgning. Biblioteket er en del af studiemiljøet på skolen og indeholder møderum, gruppearbejdspladser og ’stillepladser’. Biblioteket medvirker desuden i undervisningsforløb, hvor det er relevant, med henblik på at udvikle de studerendes informationskompetencer.
Biblioteket er offentligt, og alle kan blive oprettet i bibliotekssystemet mod forevisning af sundhedskort.
Materialesamlingen er placeret i stueetagen i biblioteket. I materialesamlingen findes både et bredt udsnit af traditionelle byggematerialer og prøver på de nyeste materialer, som branchen kan tilbyde.
Kortarkivet er også placeret i biblioteket. Det indeholder en samling af fysiske kort og giver adgang til digitale kort. Det er i afgrænsede tidsrum muligt at få assistance til at finde og bruge de digitale kort på biblioteket.
Arkitektskolen Aarhus benytter Danmarks Studieundersøgelse til at forbedre det overordnede studie- og undervisningsmiljø på uddannelserne. Undersøgelsen giver et billede af de studerendes syn på skolens fysiske, faglige og sociale miljø. Resultaterne fra undersøgelsen og eventuelle handlingsplaner indgår i grundlaget for refleksioner i Uddannelsesredegørelsen.
Formålet med Danmarks Studieundersøgelses spørgeskemaundersøgelse er at måle de studerendes læringstilgange, opfattelser af uddannelsernes læringsmiljø, deres egen indsats på studiet samt uddannelsen i sin helhed. Resultaterne fra Danmarks Studieundersøgelse drøftes bl.a. i skolens trivselsråd og studienævn og bruges af skolen til at videreudvikle uddannelserne, så kommende studerende får større læringsudbytte og et forbedret undervisningsmiljø.
Undersøgelsen bliver gentaget hvert andet år og Arkitektskolen Aarhus supplerer løbende med undervisningsevalueringer.
Trivselsråd
Arkitektskolen Aarhus har nedsat et trivselsråd under Studienævnet, der arbejder målrettet med de studerendes trivsel og dermed også på at sikre gode rammer for skolens fysiske, faglige og sociale miljø. I Trivselsrådet sidder fem studenterrepræsentanter, 3 undervisere og repræsentanter fra ledelsen. Trivselsrådet har til opgave at skabe et forum, hvor studerende, undervisere og ledelse kan gå i dialog. På baggrund af denne dialog skal rådet komme med forslag til indsatser og tiltag, der kan øge trivslen blandt de studerende.
Rådet har også til opgave at drøfte Danmarks Studieundersøgelse, undervisningsevalueringer og andre rapporter og undersøgelser af de studerendes trivsel, der løbende bliver lavet. Trivselsrådet skal endeligt følge op på tidligere og nye trivselstiltag og løbende evaluere deres betydning og effekt på studiemiljøet.
Praksis skal have et klart aftryk i dimittendernes kompetenceprofil og være med til at sikre relevans i forhold til arbejdsmarkedet — især i relation til de samfundsmæssige udfordringer med grøn omstilling og klimaforandringer.
BAGGRUND OG FORMÅL
Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at institutionens uddannelser har en praksis, der afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked. Her beskrives rammerne for, hvordan de studerende opnår relevante kompetencer, der afspejler arbejdsmarkedets behov, og hvordan eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimittender, systematisk inddrages i dialog om tilpasning af uddannelsernes mål, indhold og resultater.
SIKRING AF RELEVANTE KOMPETENCER OG RELEVANS FOR ARBEJDSMARKEDET
Tæt kontakt til praksis og erhverv er en essentiel del af uddannelserne på Arkitektskolen Aarhus. Skolens ledelse og undervisere bestræber sig på at forberede de studerende bedst muligt til det danske arbejdsmarked ved at:
• involvere praktiserende arkitekter i undervisningen som både eksterne lektorer og mentorer.
• give de studerende projektopgaver med høj kompleksitet.
• benytte et frivilligt kritikerkorps.
• have løbende dialog med erhvervslivet via Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis (DAP).
• praktikophold er obligatorisk på bacheloruddannelsen.
Derudover har skolen en række frivillige karrierefremmende tiltag som tilbud til alle studerende.
Eksterne lektorer
Arkitektskolen Aarhus har tilknyttet arkitekter med stor praksiserfaring i eksterne lektorater, hvor de skal bidrage til undervisningen med ca. 100 timer pr. semester. Formålet er at skabe større tilknytning til fagets førende praktiserende arkitekter og derved kvalificere arkitektuddannelsen og forankre skolens samarbejde med erhvervet gennem direkte involvering i uddannelsen. De eksterne lektorer bidrager både til planlægningen af studieåret og med erfaring og viden om, hvordan skolen fastholder og udvikler evnen til at realisere kunstneriske idéer i et komplekst fagmiljø.
De eksterne lektorers erfaringer fra praksis understøtter desuden de studerendes afklaring af hvilke kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet.
Arkitektskolens frivillige kritikerkorps
De studerende får i deres projektforløb løbende feedback fra det såkaldte frivilligkorps i forbindelse med vejledningsformaterne ’kritik’ og ’pin ups’, hvor de studerende præsenterer deres studiemateriale for medstuderende, vejledere og gæsterne fra praksis, der hentes fra frivilligkorpset. Dette giver mulighed for direkte dialog mellem de studerende og erhvervet. Korpset blev etableret i 2015 på baggrund af et stort opsøgende arbejde og består af arkitekter fra praksis. Der tilføres løbende nye medlemmer til kritikerkorpset ved henvendelser fra erhvervet, og korpset har på nuværende tidspunkt en tilstrækkelig størrelse.
Det er de enkelte undervisere, der sørger for at indkalde frivillige kritikere, og på denne måde sikres også en løbende kontakt til erhvervet for skolens undervisere.
Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis (DAP)
For at styrke relationen til fagets praksis og eksterne samarbejdspartnere har skolen i 2018 nedsat et Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis (DAP), hvor repræsentanter fra erhvervslivet er med til at drøfte både uddannelsen og arbejdsmarkedet. Her deltager ikke kun repræsentanter fra de klassiske arkitektvirksomheder, men også repræsentanter fra både den kommunale sektor og ingeniør- og entreprenørbranchen.
Medlemmerne er udpeget af brancheforeningerne Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Industri, Aarhus Erhverv og
Kommunalteknisk Chefforening. DAP fungerer som et forum, hvor arkitektskolen kan få input til at kvalificere uddannelsen og derved også forbedre de studerendes muligheder for at komme i job efterfølgende. Her diskuteres der blandt andet, hvilke kompetencer erhvervene efterspørger, og hvordan praktikken under uddannelsen kan bidrage til at styrke disse kompetencer hos de kommende arkitekter.
Arkitektskolen Aarhus tilbyder, ud over muligheden for fuldtidspraktik på bacheloruddannelsens 6. semester, de studerende en række karrierefremmende tiltag gennem KarriereVærkstedet.
Karriereværkstedet /InSpe
KarriereVærkstedet inviterer løbende danske og internationale studerende, dimittender og ph.d.-studerende til arrangementer om arkitekters brede beskæftigelsesmuligheder herunder iværksætteri, det hele arbejdsliv som arkitekt og arbejdskultur og -værdier.
Tilbuddene udvikles og kvalitetssikres løbende af skolens karrierevejleder og arkitektstuderende i studiejob, der sammen driver KarriereVærkstedet/InSpe.
Karrieretilbud til studerende
Det samlede karrieretilbud består både af frivillige og faste elementer i uddannelsen udviklet til at stimulere studerendes praksisrefleksion, initiativ, personlige mod og handlingskompetencer.
Fra den første dag - i den studieintroducerende RUS-ugepræsenteres de studerende for arkitekters forskellige arbejdsfelter og -roller. Derfra inviteres skolens studerende til en række karrierearrangementer i løbet af hvert semester og frem til dimission. Det er tiltag, der spænder fra større plenumevents til personlig karrierevejledning, og som varierer i format (oplæg, workshop, debat og dialog). Det kan både være unge arkitekter, som inviteres til skolen for at fortælle om arbejdslivet som arkitekt, og også skolens studerende, som besøger arkitektvirksomheder. Sigtet er at nedbryde barrierer og styrke netværket mellem studerende og branchen. Et årligt besøg i praksis er desuden et fast element i studiekalenderen for alle studerende.
Karrieretilbud til dimittender
Arkitektskolen har siden 2016 sat særligt ind overfor skolens afgangsstuderende og dimittender i overgangen fra studie til arbejdsliv. I samarbejde med en ekstern konsulentvirksomhed tilbydes samtlige dimittender adgang til digital jobsøgningsplatform, der er skræddersyet til nyuddannede arkitekter samt tilbud om personlig coaching om jobsøgningsstrategi, opbygning af netværk, jobåbninger, sparring vedr. ansøgning, CV, portfolio og forberedelse til jobsamtale.
Karrieretilbud til ph.d.-studerende
Skolens karrierevejleder tilbyder ph.d.-studerende personlig karrierevejledning i et format tilpasset det 3-årige forskningsforløb. Formålet er også her at inspirere til brede beskæftigelsesmuligheder, netværksopbygge undervejs og skærpe blikket for professionelt potentiale i forskningssamarbejder – nationalt og internationalt.
Den samlede karriereindsats suppleres af ad hoc-arrangementer som f.eks. seminar om tidens tendenser, workshop om at samarbejde på tværs af generationer mv.
Arkitektskolen Aarhus inddrager løbende nye perspektiver fra eksterne aktører til udvikling af uddannelserne. Her spiller også Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis (DAP) en central rolle, ligesom dimittendundersøgelser inddrages til den videre udvikling af skolens uddannelser.
Kvalitetsarbejdet og -organiseringen omkring skolens udbudte masteruddannelse adskiller sig fra bachelor- og kandidatuddannelsen og behandles derfor særskilt i det følgende afsnit.
Arkitektskolen har også opbygget et kvalitetssystem for masteruddannelsen, som sikrer, at der sker en løbende og systematisk dialog om uddannelsens kvalitet på forskellige niveauer i organisationen. Dialogen tager udgangspunkt i de formulerede kvalitetsambitioner.
For masteruddannelsen er ambitionerne:
• Arkitektskolen udbyder en masteruddannelse på et internationalt højt fagligt niveau. Dette sikrer vi gennem en direkte kontakt og løbende videnudveksling på tværs af undervisnings- og forskningsmiljøerne.
• Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre rum for kritisk refleksion, inddragelse af nyeste viden, faglig udvikling for de studerende – ligesom de studerende skal have en tæt kontakt til praksis gennem hele uddannelsen.
• Arkitektskolen sikrer optimale rammer for undervisningen, som understøtter et højt læringsudbytte.
Kvalitetssystemet er inddelt i en række sammenhængende niveauer med forskellige aktører, som hver især er ansvarlige for forskellige dele af det samlede system.
Diagrammet på side 36 illustrerer, hvordan kvalitetssystemets niveauer er klart afgrænsede og alligevel forbundne. Uanset om man er studieleder, koordinator eller en del af ledelsen, er arbejdet med sikring af uddannelsens kvalitet en meningsfuld del af hverdagen. Det er samtidig sat ind i en fælles systematik, der skaber sammenhæng og transparens i kvalitetsarbejdet. Uagtet hvilken rolle man spiller i systemet, er der mulighed for at reagere på den information, man bidrager med – således at der på hvert af systemets fire niveauer reflekteres, reageres og kommunikeres til gavn for den løbende udvikling af uddannelsen.
EVALUERINGER,
STRATEGI
Bestyrelse
Status for uddannelsens kvalitet
ANSÆTTELSER
FYSISKE RAMMER
KOMPETENCEUDVIKLING
BEMANDINGSPLAN
STUDIEPLANER
STUDIEORDNING
Rektor og prorektor
Den faglige ledelse
Statusredegørelse
Faglig leder og overordnet studieleder
Studienævn
TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN
Lokale studieledere og modulledere
Evalueringer
UDDANNELSEN
Systemet står på et solidt fundament: de studerende på masteruddannelsen.
De studerendes evalueringer danner basis for modulledernes og de lokale studieledernes input og refleksioner på systemets første niveau, hvor der arbejdes med kvalitetssikring direkte i afviklingen af undervisningen. Dette kan danne grundlag for tilpasninger af metoder og tilgange i igangværende undervisning. Desuden kommenteres evalueringerne, og evalueringer og kommentarer sendes videre i kvalitetssystemets andet niveau.
Årlig evaluering
Et helt centralt element i kvalitetssystemet er en kommenteret evaluering, der gennemføres efter et uddannelsesgennemløb, som skal sikre en samlet drøftelse af uddannelseskvaliteten i henhold til de relevante kvalitetsambitioner. Den årlige evaluering indeholder elementer fra en række evalueringer og undersøgelser samt centrale nøgletal. En samlet drøftelse af hele kvalitetssystemet finder sted i skolens faglige ledelse i tæt dialog med den overordnede studieleder og den faglige leder.
Modulledere
De udpegede modulledere fra de deltagende institutioner varetager tilrettelæggelsen af en undervisningsdag, som omhandler et specifikt emne.
Modullederne tilrettelægger undervisningen af hver deres modul efter standarder, der fastsættes af Arkitektskolen Aarhus. Derudover er det deres opgave at varetage undervisningen samt inddrage relevante eksperter og forskere for at sikre det nyeste og relevante videngrundlag i de enkelte moduler.
Lokale studieledere
De lokale studieledere på de deltagende institutioner er gennem kontrakt bestilt til at tilrettelægge et semester på uddannelsen efter de rammer, som Arkitektskolen Aarhus har fastsat. De lokale studieledere deltager i alle overordnede planlægningsmøder i starten af hvert semesterforløb. Her mødes alle studieledere og medvirker i den overordnede planlægning og bidrager blandt andet til beslutninger om modulemner og valg af forelæsere.
De lokale studieledere er værter under de enkelte semesterforløb i det pågældende land og har dermed ansvaret for, at kvaliteten af undervisningsforløbene lever op til de fastsatte standarder fra Arkitektskolen Aarhus.
NIVEAU 2
Formålet på andet niveau er at sikre et bredere overblik over uddannelsen som helhed. Her behandles udover de informationer, der leveres fra aktørerne på første niveau, en række evalueringer samt deres resultater. Andet niveau omfatter masteruddannelsens faglige leder og den overordnede studieleder samt Studienævnet, der løbende drøfter og forholder sig til undervisningen på masteruddannelsen. Skolens faglige ledelse orienteres løbende om drøftelserne.
Efter hvert gennemløb af uddannelsen udarbejdes en samlet evaluering, der kommenteres af den faglige leder samt den overordnede studieleder. Dette dokument er nøglebidraget til kvalitetssystemet og det primære dokument, der sendes videre til drøftelse i skolens faglige ledelse.
Arbejdet på andet niveau leder, ligesom på første niveau, til en række refleksioner, der umiddelbart kan handles på i de pågældende fora. Således, at der også her kan sættes gang i forbedringer af uddannelsen inden for niveauets kommissorier.
Overordnet studieleder
Der er udpeget en overordnet studieleder fra en af de deltagende institutioner, der følger de studerende gennem hele uddannelsen og har ansvaret for, at de gennem skriftlige opgaver opnår det ønskede niveau. Dette sikres gennem vejledning af de individuelle afsluttende semesteropgaver – med den overordnede studieleder eller en af de lokale studieledere som vejleder.
Den overordnede studieleder deltager i alle semesteruger gennem uddannelsens forløb samt indgår i planlægningsmøderne på hvert semester.
Den overordnede studieleder er bindeled mellem alle uddannelsens parter: masteruddannelsens faglige leder, de lokale studieledere samt de studerende. Den overordnede studieleder indgår i al overordnet planlægning for alle semestre uanset værtsland. Den overordnede studieleder deltager ligeledes i alle semesteruger og er ansvarlig for at gennemføre både mundtlig og skriftlig undervisningsevaluering som afslutning på alle undervisningsforløb.
Derudover holder den overordnede studieleder et indledende møde med de lokale studieledere forud for hvert semester for at sikre, at det kommende undervisningsforløb lever op til krav og standarder fastsat af Arkitektskolen Aarhus.
Studienævnet
Studienævnet bidrager til at sikre kvaliteten af skolens masteruddannelse gennem behandling og indstilling af studieordningen eller ændringer heraf til rektors godkendelse. Dette sker på baggrund af input fra skolens faglige ledelse, den faglige leder og den overordnede studieleder for NORDMAK.
Masteruddannelsens faglige leder
Masteruddannelsens faglige leder har til hovedopgave at sikre uddannelsens faglige niveau.
For at sikre den faglige kvalitet af uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, deltager den faglige leder på alle planlægningsmøder og i alle semesteruger. Den faglige leder indgår desuden ofte i undervisningen og optræder som regel også som modulleder på 1. semester, der afholdes på Arkitektskolen Aarhus.
NIVEAU 3
Kvalitetssystemets tredje niveau er ledelsesniveauet og omfatter både skolens faglige ledelse og topledelse.
På ledelsesniveauet drøftes den kommenterede evaluering, udarbejdet på andet niveau, og der træffes beslutninger om handlinger på baggrund af denne.
Det er også på dette niveau, at uddannelsens overordnede rammer og ressourcer drøftes og udmøntes i ændringer i forhold til fysiske rammer, strategiske indsatser i forhold til kompetenceudvikling af undervisere og ansættelse af nye medarbejdere.
Ledelsens overvejelser og beslutninger omsættes til handlinger til gavn for uddannelsen gennem aktivering og inddragelse af de underliggende niveauer af aktører.
Arkitektskolens faglige ledelse
Arkitektskolens faglige ledelse består af skolens rektor, prorektor, uddannelseschef, forskningschef og administrationschef. De har som en central rolle i kvalitetssystemet til opgave at udarbejde en samlet konklusion på statusredegørelsen for masteruddannelsen.
Rektor og prorektor
På baggrund af drøftelser i den faglige ledelse har rektor og prorektor det overordnede ansvar for masteruddannelsens kvalitet. Rektor og prorektor har herudover ansvaret for at sikre
de nødvendige undervisningskompetencer gennem ansættelser og kompetenceudvikling.
Niveau 4
Øverste niveau i arkitektskolens kvalitetssystem er bestyrelsen, der på baggrund af ledelsens sammenfattende evaluering af kvalitetssystemet gør sig overvejelser om dennes betydning for skolens strategiske sigte.
Bestyrelsen
Bestyrelsen præsenteres for centrale elementer af skolens kvalitetssystem. Det drejer sig blandt andet om udvalgte konklusioner fra statusredegørelsen.
Arkitektskolen udbyder en masteruddannelse på et internationalt højt fagligt niveau. Dette sikrer vi gennem en direkte kontakt og løbende videnudveksling på tværs af undervisnings- og forskningsmiljøerne.
Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre rum for kritisk refleksion, inddragelse af nyeste viden, faglig udvikling for de studerende – ligesom de studerende skal have en tæt kontakt til praksis gennem hele uddannelsen.
Arkitektskolen sikrer optimale rammer for undervisningen, som understøtter et højt læringsudbytte.
NORDMAK
Arkitektskolen Aarhus oprettede i 2007 NORDMAK – Nordisk Master i Arkitektonisk Kulturarv. Masteruddannelsen har base på Arkitektskolen Aarhus, men bygger på et tæt tværnordisk samarbejde med Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, Kungliga Konsthøgskolan (KKH) i Stockholm og Aalto Universitetet i Helsinki. Uddannelsens semestre finder skiftevis sted på alle fire uddannelsesinstitutioner. Arkitektskolen Aarhus har ansvaret for den overordnede faglige ledelse, administration, økonomi og planlægning af uddannelsen – og det er en masteruddannelse som foregår sideløbende med de studerendes erhvervsarbejde.
Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at uddannelsen og undervisningen til stadighed baserer sig på et opdateret videngrundlag, har niveau og indhold der understøtter uddannelsens mål, samt at uddannelsen har en praksis, der løbende tilpasses samfundets udvikling og behov. I det følgende beskrives de samlede rammer for, hvordan Arkitektskolen Aarhus’ masteruddannelse baserer sig på nyeste viden, at tilrettelæggelsen af uddannelsen inddrager ny forskning direkte i undervisningen samt understøtter de overordnede mål for den erhvervsrettede overbygningsuddannelse.
Da uddannelsen er et samarbejde mellem fire nordiske uddannelsesinstitutioner, foregår de fire semestre på skift i et nyt land. Uddannelsen tager i alt 2,5 år, hvoraf fire semestre består af undervisningsforløb, mens der i det sidste semester skrives masterafhandling. Undervisningen i et semester er tilrettelagt på otte sammenhængende dage bestående af forskellige moduler, hvorefter resten af semestret består af fire skriftlige hjemmeopgaver, som relaterer sig til modulernes faglige indhold. Undervisningsforløbene er tilrettelagt således, da de studerende skal rejse til de forskellige uddannelsesinstitutioner, uden det sker på bekostning af deres erhvervsarbejde, som er en essentiel del af masteruddannelsen.
Arkitektskolen Aarhus har tilknyttet en lektor som overordnet studieleder for NORDMAK, mens en professor er tilknyttet som masteruddannelsens faglige leder og derved overordnet ansvarlig for uddannelsen. Disse to udgør den samlede ledelsesgruppe for masteruddannelsen.
På den enkelte uddannelsesinstitution findes en lokal studieleder.
De lokale studieledere er ansvarlige for det semester, der afholdes på deres institution. De lokale studieledere udpeger i planlægningen af hvert semester modulledere for hver af de otte undervisningsdage. Modullederne står for undervisningen inden for et specifikt område og er vejleder for den opgave, de studerende udarbejder i den forbindelse.
De lokale studieledere fungerer ofte også som modulledere på et forløb. Sammen med den faglige leder og den overordnede studieleder udgør disse uddannelsens studieledergruppe.
Arkitektskolen Aarhus har ansvaret for de overordnede rammer for uddannelsen samt planlægningen af de enkelte semestre.
Derefter er det den enkelte studieleders ansvar at sammensætte undervisningsforløbet i detaljer og sikre udførelsen af målene
under selve undervisningen. Den overordnede studieleder tager til værtsinstitutionen forud for hvert semester for at sikre kvaliteten af det planlagte undervisningsforløb ved at dele erfaringer om blandt andet tilrettelæggelsen af moduler og sammensætningen af det endelige program. Ligeledes er den overordnede studieleder til stede ved hvert undervisningsforløb uanset værtsinstitution. På denne måde sikres, at de lokale studielederes planlægning lever op til Arkitektskolen Aarhus’ niveau for undervisning.
Studieordning
Studieordningen danner de overordnede rammer for læringsmålene i undervisningen, så den svarer til typebeskrivelserne i kvalifikationsrammen. Studieordningen danner baggrund for udarbejdelsen af studieplanerne for hvert semesterforløb.
På baggrund af løbende dialog blandt masteruddannelsens ledelsesgruppe og arkitektskolens ledelse vurderes det, om der skal foretages ændringer i studieordningen. Hvis dette er tilfældet, drøftes ændringerne i Studienævnet, mens den faglige ledelse kun inddrages, hvis der er behov for at udarbejde en ny studieordning. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der reviderer den eksisterende studieordning eller udarbejder en ny version. Studieordningen godkendes af Studienævnet, som derefter sender den til endelig godkendelse hos rektor.
Studieplaner
Studieledergruppen på NORDMAK udarbejder en studieplan over indholdet i hvert semester. Den gennemgår både strukturen i hvert undervisningsforløb, semestret generelt samt uddannelsens samlede indhold og læringsmål. Udarbejdelse af studieplanerne tager udgangspunkt i studieordningen, som danner de overordnede rammer for uddannelsen.
Studieplanen udarbejdes på baggrund af en skabelon over uddannelsens opbygning, som har fast form, mens indholdet i de enkelte moduler kan flyttes eller fornys efter behov. Ved uddannelsens indledende planlægningsmøde tilpasses de enkelte moduler, så de stemmer overens med ønsker og kompetencer hos hver af de fire uddannelsesinstitutioner. De endelige studieplaner skal godkendes af Studienævnet inden semesterstart.
Studieplanerne ligger til grund for refleksioner i den årlige evaluering.
Samarbejdsaftaler
Arkitektskolen Aarhus sørger for den overordnede administration, økonomi og faglige ledelse af NORDMAK, men uddelegerer tre
semestre til andre nordiske uddannelsesinstitutioner. Derfor indgås der for hvert semester en samarbejdsaftale med hver enkelt institution. Her beskrives nærmere hvilke leverancer, de andre institutioner er ansvarlige for samt de overordnede forventninger til institutionen og kontaktpersonen, der også fungerer som lokal studieleder.
NORDMAK bygger hovedsageligt på teoretisk viden inden for arkitektonisk kulturarv og restaurering, hvilket i undervisningen og skriftlige opgaver suppleres med cases enten udvalgt af underviserne eller taget fra de studerendes eget arbejdsliv. I planlægningen af de enkelte semestre og undervisningsforløb prioriteres det derfor både at inddrage undervisere, forskere og praktikere i afviklingen af de forskellige moduler.
De enkelte modulledere er ansvarlige for at udarbejde en litteraturliste for deres modul. Litteraturlisten opdateres og godkendes forud for semesterstart af ledelsesgruppen. På denne måde sikres det, at litteraturlisten indeholder både det nødvendige grundlæggende materiale og ny relevant forskning.
Eksperter og forskning i undervisningen
De fire uddannelsesinstitutioner, der bidrager til NORDMAK, er alle anerkendte for deres forskning og undervisning inden for arkitektur, hvilket masteruddannelsens videngrundlag i høj grad er bygget på.
Det er en prioritet for Arkitektskolen Aarhus, at alle semestre i de fire forskellige lande baserer sig på ny og relevant forskning, særligt fra egne institutioner. Dette giver mulighed for ikke kun at inddrage den nyeste viden inden for området, men også at forskerne selv kan bidrage til undervisningen og formidle deres viden direkte til de studerende. Forskernes deltagelse i undervisningen er også en del af forudsætningerne for udarbejdelsen af bemandingsplanen, som er beskrevet nedenfor. Derudover er relevante ministerier og styrelser ofte inviteret indenfor i undervisningsforløbene, hvor de enten bidrager til forelæsninger eller tager de studerende med på byggepladser og viser konkret arbejde med kulturarv i praksis.
Arkitektskolen Aarhus har det overordnede ansvar for planlægningen af uddannelsen, men da hvert semester foregår på forskellige uddannelsesinstitutioner, er det de lokale studieledere, der udarbejder en plan for undervisningsforløbene med input fra masteruddannelsens ledelsesgruppe.
Studieledergruppen mødes mindst fem gange under uddannelsens forløb til planlægningsmøder, dvs. minimum én gang pr. semester. Disse møder er faste og afholdes enten ved semesterforløbets begyndelse eller i eksaminationsperioden. Her drøfter de i fællesskab både det afsluttede og det kommende undervisningsforløb, evalueringer af afsluttede forløb, opdaterer litteraturlisten samt drøfter eventuelle ændringer i programmet og behov for at inddrage nye modulledere.
Beslutningsreferaterne fra disse møder ligger til grund for overvejelser om fremtidige ændringer i tilrettelæggelsen af undervisningsforløbene, og de indgår som en del af den årlige kommenterede evaluering.
Bemandingsplaner
Afhængigt af emner og undervisningsforløb er det op til den lokale studieleder at finde undervisere og forskere med relevante kompetencer, der kan varetage undervisningen i de enkelte moduler, og dermed udforme bemandingsplanen for det enkelte semester.
For at sikre, at de bedst kvalificerede inden for det specifikke område bidrager til undervisningsforløbene, er dette også et tema til det faste planlægningsmøde i studieledergruppen. Her undersøger de, om der på de andre uddannelsesinstitutioner findes undervisere og forskere, der kan bidrage til undervisningsforløb hos en anden institution. Derved inddrages undervisere og forskere fra Arkitektskolen Aarhus også i undervisningen, der foregår i de andre tre lande. Således sikrer udarbejdelsen af bemandingsplanen, at de studerende får veltilrettelagte undervisningsforløb med de bedst kvalificerede undervisere, uanset hvor undervisningen finder sted.
Ved det halvårlige møde er der opfølgning på det afsluttede undervisningsforløb og hvert enkelt modul. Her forholder ledelsesgruppen sig til den enkelte underviser og vurderer, om denne fortsat er den bedst kvalificerede til at varetage undervisningen inden for det specifikke område. Derved er der løbende opfølgning på bemandingsplanen for hvert enkelt semester og blandt andet derved sikres et opdateret videngrundlag på NORDMAK.
Både bemandingsplanen samt overvejelserne fra de halvårlige møder indgår som en del af den årlige kommenterede evaluering.
Den overordnede studieleder er sammen med de lokale studieledere ansvarlige for at gennemføre både skriftlig og mundtlig undervisningsevaluering af hvert enkelt semester uanset
hvilken uddannelsesinstitution, der er vært for semestret.
Som afslutning på hvert undervisningsforløb samles de studerende med den overordnede studieleder og studieledergruppen og den lokale studieleder til en mundtlig undervisningsevaluering, som lægger op til den efterfølgende skriftlige evaluering.
Denne sendes til de studerende umiddelbart efter semestrets afslutning og giver de studerende mulighed for at komme med detaljeret feedback omkring undervisningsforløbet og den generelle planlægning af semestret.
Resultaterne af den skriftlige og mundtlige undervisningsevaluering drøftes på et efterfølgende møde med studieledergruppen. Her vurderes det, om der på baggrund af evalueringerne, er behov for ændringer til kommende undervisningsforløb. Undervisningsevaluering er ligeledes grundlaget for refleksioner i den årlige kommenterede evaluering.
EKSTERN EVALUERING
NORDMAK indgår i den eksterne evaluering, som skolen gennemfører hver sjette år.
Da NORDMAK er en deltids-masteruddannelse, er de studerende allerede i arbejde, når de begynder på studiet. Uddannelsens opgave er derfor at imødekomme de kompetencer, som de studerende selv efterspørger i deres daglige arbejde fremfor at tilbyde karrierefremmende tiltag. Det vægtes højt, at der på NORDMAK gives akademisk viden og metoder, der kan løfte de studerendes faglige kompetencer, som anvendes i deres daglige arbejde, men også generelt at højne kvaliteten inden for arbejdet med arkitektonisk kulturarv. NORDMAK er samtidig med til at skabe og inddrage de studerende i et fagligt netværk inden for en lille koncentreret branche, der på sigt gavner deres daglige arbejde og fremtidige karriere.
Da de studerende på uddannelsen allerede er en del af arbejdsmarkedet, vægter lederne for NORDMAK ikke kun feedback med eksperter inden for kulturarv og restaurering, men i høj grad også med de studerende selv, da de er i stand til selv at udpege hvilke kompetencer, der specifikt er brug for i deres daglige arbejde.
Den feedback særligt de studerende selv kommer med til NORDMAKs undervisere bliver drøftet mellem lederne. Det er derefter de to ledere fra Arkitektskolen Aarhus, der i sidste ende beslutter, om undervisningsforløbene skal ændres på baggrund af drøftelserne.
