Kvalitetspolitik, -system og -arbejde 2019

Arkitektskolen Aarhus Nørreport 20 8000 Aarhus C 89 36 00 00 a@aarch.dk

KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

KVA LI TET

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

INDLEDNING Alle videregående uddannelsesinstitutioner skal akkrediteres af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Formålet er at styrke den enkelte institutions arbejde med at udvikle uddannelser og sikre stadig højere faglig kvalitet og relevans.

I august 2018 afholdt vi et heldags kvalitetsseminar for alle medarbejdere og studenterrepræsentanter, hvor en ny model for arkitektskolens samlede kvalitetssystem blev drøftet. Forud for seminaret blev der produceret et kvalitetsmagasin med forslag til ambitioner og skitser til en model for skolens kvalitetsarbejde. Selve seminaret var i sin form tilrettelagt med henblik på at styrke den fælles kvalitetsbevidsthed og havde samtidig til formål at formulere grundprincipperne for kvalitetsarbejdet i en ny fælles struktur. Arbejdet resulterede i en skærpet og forenklet model, der i højere grad tydeliggjorde institutionens særkender, og hvordan vores nuværende kvalitetsarbejde i uddannelsen kan omsættes til et præcist beskrevet kvalitetssystem – udarbejdet på baggrund af de kriterier, som er opstillet i akkrediteringsredegørelsen.

Dette magasin rummer de væsentligste elementer fra den selvevalueringsrapport, som vi den 1. april 2019 afleverede til Akkrediteringsinstitutionen med henblik på at blive akkrediteret i 2020. Formålet med magasinet er, at alle på Arkitektskolen Aarhus skal vide, hvad vi forstår ved kvalitet, hvordan vi arbejder med at sikre kvaliteten, og hvad vi skal være opmærksomme på fremover, når det gælder kvalitetsarbejdet.

Her præsenteres de overordnede rammer for kvalitetsarbejdet på Arkitektskolen Aarhus samt, hvordan vi systematisk arbejder med kvalitetssikring af skolens uddannelser gennem vidensopsamling, erfaringsudveksling og løbende dokumentation.

Ledelsesrefleksionen er en obligatorisk del af selvevalueringsrapporten, hvor ledelsen skal forholde sig til, hvordan kvalitetssystemet fungerer i forhold til institutionens egenart, visioner, målsætninger og udfordringer – både styrker, svagheder og potentialer.

Indholdet i magasinet suppleres af procesbeskrivelser for, hvordan vi arbejder med kvalitetssikring. Procesbeskrivelserne er tilgængelige på Moodle.

God læselyst.

Torben Nielsen, rektor

S. 02 03

INDHOLD

S. 02 - Indledning S. 03 - Indhold S. 05 - Introduktion til kvalitetsarbejdet S. 06-10 - Kriterier

BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN S. 11-18- Kvalitetspolitik og -system S. 19-27 - Ledelsesrefleksion S. 28-29 - Rammer for optagelse S. 30-33 - Rammer for uddannelsens vidensgrundlag S. 34-39 - Rammer for indhold og tilrettelæggelse S. 40-43 - Rammer for studie- og undervisningsmiljø S. 44-49 - Rammer for karriereforløb og overgang til arbejdsmarkedet MASTERUDDANNELSEN S. 50-55 - Kvalitetspolitik og -system S. 56-61 - Rammer

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

KVALITETSPOLITIK OG -SYSTEM FOR ARKITEKTSKOLEN AARHUS MAGASINET RUMMER DE VÆSENTLIGSTE ELEMENTER FRA DEN SELVEVALUERINGSRAPPORT, SOM ARKITEKTSKOLEN AARHUS DEN 1. APRIL 2019 AFLEVEREDE TIL DANMARKS AKKREDITERINGSRÅD MED HENBLIK PÅ AT BLIVE AKKREDITERET I 2020.

LÆSEVEJLEDNING De første sider er en skematisk opsætning, der opsummerer og giver et let tilgængeligt overblik over, hvordan Arkitektskolen Aarhus arbejder med kvaliteten inden for de enkelte kriterier, som opstilles i akkrediteringsbekendtgørelsen.

Ledelsensrefleksionen forholder sig til, hvordan kvalitetssystemet fungerer i forhold til institutionens egenart, visioner, målsætninger og udfordringer.

Rammebeskrivelserne udfolder skolens arbejde med kvalitetssikring, samt hvordan systemet hænger sammen med skolens tiltag i praksis. De er inddelt i Optagelse, Uddannelsernes videngrundlag, Indhold og tilrettelæggelse, Studie- og undervisningsmiljø samt Karriereforløb og overgang til arbejdsmarkedet.

Først beskrives rammerne for Bachelor- og kandidatuddannelsen, mens sidste afsnit beskriver rammerne for masteruddannelsen, da kvalitetsarbejdet og -organiseringen omkring skolens udbudte masteruddannelse adskiller sig fra bachelor- og kandidatuddannelsen.

KRITERIUM I: KVALITETSSIKRINGSSTRATEGI OG –POLITIK

KRITERIER FOR KVALITETSARBEJDET

SÅDAN OPFYLDER ARKITEKTSKOLEN KRITERIERNE

Institutionen har en formelt vedtaget kvalitetssikringspolitik og -strategi for løbende sikring og udvikling af uddannelsernes og de enkelte udbuds kvalitet og relevans.

Kvalitetspolitikken på Arkitektskolen Aarhus blev fastlagt på et kvalitetsseminar for alle skolens ansatte i august 2018. Forud for seminaret blev der produceret et kvalitetsmagasin med forslag til ambitioner og skitser til en model for skolens kvalitetsarbejde, som blev uddelt til alle medarbejdere.

Institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi skal være offentligt tilgængelig og skal: • fastsætte konkrete og ambitiøse mål for institutionens samlede kvalitetssikring og -udvikling, • beskrive de processer og procedurer, der skal understøtte, at de fastsatte mål opnås, og sikre, at relevante problemstillinger og udfordringer løbende indfanges og håndteres, • omfatte alle institutionens udbud af videregående uddannelser, uanset placering og tilrettelæggelsesform, og dække alle områder, der er relevante for sikring og udvikling af uddannelsernes og udbuddenes kvalitet og relevans, jf. kriterierne III-V.

Kvalitetspolitikken er inddelt efter skolens fem kvalitetsambitioner, som omfatter områderne: • Optagelse • Uddannelsernes videngrundlag • Indhold og tilrettelæggelse • Studie- og undervisningsmiljø • Karriereforløb og overgang til arbejdsmarkedet Kvalitetspolitikken er baseret på systematisk videnopsamling og erfaringsudveksling, der sker på baggrund af løbende evaluering og opsamling på alle fem områder af kvalitetspolitikken.

For skolens udbudte masteruddannelse er kun kvalitetsambitionerne for Uddannelsernes videngrundlag, Indhold og tilrettelæggelse samt Studie- og undervisningsmiljø relevante grundet uddannelsens egenart.

Yderligere beskrivelse af kvalitetssikringsstrategi og – politik findes i afsnittet Kvalitetspolitik

KRITERIUM I I: KVALITETSLEDELSE OG ORGANISERING

KRITERIER FOR KVALITETSARBEJDET

SÅDAN OPFYLDER ARKITEKTSKOLEN KRITERIERNE

Kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og organiseres og gennemføres således, at det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans.

Kvalitetsorganisationen på Arkitektskolen Aarhus følger ledelsesstrukturen og fordeler derved ansvar for kvalitetsarbejdet på hvert enkelt niveau – fra bestyrelsen til de enkelte undervisningsteams på undervisningsprogrammerne for bachelor- og kandidatuddannelsen samt til studielederne på masteruddannelsen.

Kvalitetssikringsarbejdet skal gennemføres i overensstemmelse med institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi og skal: • o mfatte alle ledelsesniveauer og relevante institutionelle niveauer og basere sig på en klar ansvars- og arbejdsfordeling,

Kvalitetssystemet, organiseringen og ansvarsområderne på de enkelte niveauer er beskrevet yderligere i afsnittet Kvalitetssystem i selvevalueringsrapporten.

Beskrivelserne af kvalitetssystemet er suppleret af skolens kvalitetsfigur, som viser ledelsesniveauer og handlinger, som indgår i Arkitektskolen Aarhus’ kvalitetssystem.

• l øbende involvere undervisere og studerende samt inddrage øvrige relevante interne og eksterne aktører og interessenter, gennemføres løbende, systematisk og målrettet,

Uddannelsesredegørelsen for bachelor- og kandidatuddannelsen samt statusredegørelsen for masteruddannelsen er de centrale omdrejningspunkter i skolens kvalitetsarbejde. Disse dokumenter udarbejdes årligt og baseres blandt andet på:

• o mfatte og basere sig på løbende indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer om uddannelser og udbud, fx informationer om undervisningsaktivitet, frafald, beskæftigelse, gennemførelsestid og internationalisering,

• Løbende indsamling, evaluering og anvendelse af informationer om uddannelserne på baggrund af skolens fem opstillede kvalitetsambitioner

• b asere sig på klare standarder for, hvornår der foreligger utilfredsstillende forhold, der kræver handling, samt procedurer for opfølgning herpå, • o mfatte systematiske vurderinger af udviklingsbehov og -muligheder.

valueringer, nøgletal og fastsatte grænseværdier på E udvalgte områder, såsom frafald, undervisningsevaluering og studiemiljøundersøgelsen

KRITERIUM III: UDDANNELSERNES VIDENGRUNDLAG

KRITERIER FOR KVALITETSARBEJDET

SÅDAN OPFYLDER ARKITEKTSKOLEN KRITERIERNE

Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål.

De samlede rammer for sikring af videngrundlaget på bachelor- og kandidatuddannelsen er beskrevet yderligere i afsnittet Uddannelsernes videngrundlag, hvor der også er et konkret eksempel på skolens arbejde med kvalitetssikring af videngrundlaget. I Rammer for kvalitetsarbejdet på masteruddannelsen beskrives hvordan videngrundlaget sikres specifikt på masteruddannelsen NORDMAK.

Videngrundlag omfatter institutionens strategiske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i den løbende undervisning.

Institutionen skal sikre: • at uddannelserne er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny viden, som er relevant for uddannelser af den givne type på det givne niveau, og som er tilvejebragt i henhold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag, • at undervisernes faglige kvalifikationer er opdaterede og løbende udvikles, • at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder, jf. uddannelsernes lovbestemte videngrundlag, og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen, • at de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil.

Videngrundlaget på Arkitektskolen Aarhus’ bachelor- og kandidatuddannelse sikres blandt andet gennem: • Hvert af de tre undervisningsprogrammer er tilknyttet et forskningslaboratorium, hvilket sikrer en direkte kobling mellem undervisning og forskning • Alle skolens undervisere er tilknyttet et undervisningsprogram, og de undervisere, der også har forskning i deres stilling er ligeledes tilknyttet et af de tre forskningslaboratorier.

• I spidsen for hvert undervisningsprogram og forskningslaboratorium er der udpeget koordinatorer, der fungerer som bindeled til ledelsen • I starten af hvert studieår udarbejder de enkelte undervisningsteams studieplaner, der blandt andet inkluderer fagligt indhold for de kommende to semestre – disse godkendes endeligt at Studienævnet • Årligt udarbejdes bemandingsplanen, hvor der blandt andet er særligt fokus på undervisernes videnfelter og fagligheder • Det praksisbaserede videngrundlag er en essentiel del af skolens undervisning, og derfor bidrager blandt andet også eksterne lektorer til at opretholde et stærkt videngrundlag på arkitektuddannelsen Videngrundlaget på Arkitektskolen Aarhus’ masteruddannelse sikres blandt andet gennem: • Den faglige leder er tilknyttet et af skolens forskningslaboratorier, mens koordinatoren for masteruddannelsen er tilknyttet det tilsvarende undervisningsprogram – lederne for NORDMAK har derved direkte tilknytning til undervisning og forskning på Arkitektskolen Aarhus • Forud for hvert semester bidrager alle i ledelsesgruppen for NORDMAK til udarbejdelsen af både studie- og bemandingsplaner • Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i det praksisbaserede videngrundlag, og derfor inddrages både forskere og eksterne eksperter direkte i undervisningen, som bygger sig på cases

KRITERIUM I V: UDDANNELSERNES NIVEAU OG INDHOLD

KRITERIER FOR KVALITETSARBEJDET

SÅDAN OPFYLDER ARKITEKTSKOLEN KRITERIERNE

Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål.

De samlede rammer for sikring af uddannelsernes niveau og indhold er beskrevet yderligere i afsnittene Indhold og tilrettelæggelse samt Studie- og undervisningsmiljø, da denne organisering følger skolens eget kvalitetssystem. Ligeledes er der i Indhold og tilrettelæggelse et konkret eksempel på skolens arbejde med kvalitetssikring af niveau og indhold på uddannelsen.

Institutionen skal sikre, at: • uddannelserne til stadighed har et niveau, der svarer til de relevante typebeskrivelser i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, • uddannelsernes indhold afspejler uddannelsernes mål, samt at undervisningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet understøtter de studerendes læring og opnåelse af målene, • der gennemføres løbende og regelmæssige studenterevalueringer af uddannelser og undervisning, og at resultaterne herfra finder systematisk anvendelse, • dele af uddannelserne, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af systematisk kvalitetssikringsarbejde, • faciliteter og ressourcer på udbudsstederne understøtter undervisningen og de studerendes gennemførelse af uddannelserne, • der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne med inddragelse af eksterne eksperter, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse.

Arkitektskolen Aarhus sikrer kvaliteten af bachelor- og kandidatuddannelsens niveau og indhold gennem blandt andet: ven, sker blandt andet gennem faglig supervision, logbog, skriftlig refleksion samt samarbejdsaftaler • Skolens faciliteter såsom tegnesale, værksteder og bibliotek, der understøtter den problemorienterede projektarbejdsform samt giver de studerende mulighed for tæt daglig kontakt med underviserne • Kandidatuddannelsen har opnået RIBA-validering, mens skolen ligeledes selv tilrettelægger eksterne evalueringer af både bachelor- og kandidatuddannelsen Arkitektskolen Aarhus sikrer kvaliteten af masteruddannelsens niveau og indhold gennem blandt andet: • Studieordningen skaber de overordnede rammer for uddannelsen og ligger til grund for udarbejdelsen af studieplaner og ugeprogrammer • Samarbejdsaftaler med de tre nordiske uddannelsesinstitutioner, der hver varetager undervisningen i ét semester i uddannelsens forløb • Gennemførelse af skriftlig og mundtlig undervisningsevaluering som afslutning på hver semesteruge • Tilrettelæggelse af ekstern evaluering af masteruddannelsen

KRITERIUM V: UDDANNELSERNES RELEVANS

KRITERIER FOR KVALITETSARBEJDET

SÅDAN OPFYLDER ARKITEKTSKOLEN KRITERIERNE

Institutionen har en praksis, der sikrer, at såvel nye som eksisterende uddannelser afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked.

De samlede rammer for uddannelsernes relevans er beskrevet yderligere i afsnittet Karriereforløb og overgang til arbejdsmarkedet, hvor der også er et konkret eksempel på skolens arbejde med kvalitetssikring af uddannelsens relevans.

Institutionen skal sikre, at: • uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov, og de studerende opnår relevante kompetencer, • relevante eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimittender fra uddannelserne, løbende og systematisk inddrages i dialog om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og resultater, og at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne, • centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder mv., inddrages i udvikling og vurdering af nye uddannelsesforslag, • dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked løbende monitoreres, og at resultaterne herfra systematisk vurderes med henblik på nærmere fastlæggelse af, hvornår beskæftigelsessituationen giver anledning til særskilte initiativer.

Arkitektskolen Aarhus sikrer, at arkitektuddannelsen er relevant og afspejler samfundets behov gennem blandt andet: • Tæt kontakt til praksis ved inddragelse af praktiserende arkitekter som både mentorer i forløbet Design Realisation og eksterne lektorer i den almene undervisning • Repræsentanter fra erhvervslivet er med til at drøfte blandt andet tilrettelæggelse af undervisningsforløb, kompetencer og aftagernes forventninger til nyuddannede arkitekter i DAP (Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis) • Frivillig karrierevejledning og -rådgivning • Løbende undersøgelser, aftagerundersøgelsen og Uddannelseszoom, dimittendanalysen, nøgletal m.v., hvis resultater både sammenlignes og følges op på blandt andet i den faglige ledelse

KVALITETSPOLITIK OG -SYSTEM FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

KVALITETS­AMBI­TIONER ARKITEKTSKOLEN AARHUS HAR FORMULERET EN RÆKKE AMBITIONER FOR KVALITETSARBEJDET PÅ SKOLEN. KVALITETSARBEJDET TAGER UDGANGSPUNKT I ELEMENTERNE PLANLÆGGE, UDFØRE, EVALUERE OG FORBEDRE OG DANNER GRUNDLAG FOR VORES KVALITETSSYSTEM.

Den første ambition handler om optagelsen af de studerende, og hvordan skolen får de bedste studerende ind på arkitektskolen. De næste tre ambitioner drejer sig om tilrettelæggelse, indhold og videngrundlag i arkitektuddannelsen. Den sidste ambition handler om, hvordan skolen sikrer de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. På den måde rammer ambitionerne hele arkitektuddannelsen ind fra start til slut.

AMBITIONEN

1

Arkitektskolen optager de bedst egnede, de mest talentfulde og motiverede studerende.

2 3 4

INDEN STUDIET

STUDIESTART

S. 12 13

AMBITIONEN Arkitektskolen udbyder projektbaserede uddannelse på et internationalt højt fagligt niveau. Dette sikrer vi gennem en direkte kontakt og løbende videnudveksling på tværs af undervisnings- og forskningsmiljøerne og med vægt på det praksisnære i uddannelsen.

AMBITIONEN Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre rum for kritisk refleksion, inddragelse af nyeste viden, faglige eksperimenter og progression for den enkelte studerende – ligesom de studerende skal have en tæt kontakt til praksis gennem hele uddannelsen.

AMBITIONEN Arkitektskolen tilbyder fysiske og digitale rammer for undervisningen, som understøtter et højt læringsudbytte.

5 STUDIET

AMBITIONEN Praksis skal have et klart aftryk i dimittendernes kompetenceprofil og være med til at sikre de studerendes karriereforløb og relevans i forhold til arbejdsmarkedet.

ARBEJDSLIV

DIMISSION

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

KVALITETSSYSTEMET Arkitektskolen har opbygget et kvalitetssystem, som sikrer, at der løbende og systematisk sker en dialog om skolens uddannelseskvalitet på forskellige niveauer i organisationen. Dialogen tager udgangspunkt i de fem kvalitetsambitioner.

Kvalitetssystemet er inddelt i en række sammenhængende niveauer med forskellige aktører, som hver især er ansvarlige for forskellige dele af det samlede system. Aktørerne har mulighed for at justere kvaliteten via en række handlinger jf. figuren på næste side.

Diagrammet på modstående side er en illustration af arkitektskolens kvalitetssystem – et røntgenbillede af den agile og kvalitetsudviklende kultur, der er en del af skolens daglige kvalitetsarbejde. Beskrivelsen nedenfor af systemets fire niveauer følger diagrammet og er suppleret af et årshjul for kvalitetsarbejdet (se s. 17).

Diagrammet illustrerer på en enkel måde, hvordan kvalitetssystemets niveauer er klart afgrænsede og alligevel forbundne. Uanset om man er underviser, koordinator/udvalgsmedlem eller en del af skolens faglige ledelse er arbejdet med sikring af uddannelsens kvalitet en meningsfuld del af hverdagen. Det er samtidig sat ind i en fælles systematik, der skaber sammenhæng og transparens i kvalitetsarbejdet. Uagtet hvilken rolle man spiller i systemet, er der mulighed for at reagere på den information man bidrager med – således at der på hvert af systemets fire niveauer reflekteres, reageres og kommunikeres til gavn for den løbende udvikling af uddannelserne.

Niveau 1 Systemet står på et solidt fundament: skolens studerende.

De studerende danner basis for undervisernes input og refleksioner på systemets første niveau, hvor der i de enkelte undervisningsteams arbejdes med kvalitetssikring af den konkrete undervisning i form af udvikling af studieplaner samt afvikling af og refleksion over undervisningsevalueringer. Dette arbejde udmønter sig i information, der sendes videre til kvalitetssystemets andet niveau såvel som selvinitierede justeringer af metoder og tilgange på baggrund refleksion over de studerendes feedback. Alle skolens undervisere er involveret i arbejdet på systemets første niveau.

Niveau 2 Formålet på andet niveau er at sikre et bredere overblik over uddannelsen som helhed. Her behandles udover de informationer og studieplaner, der leveres fra underviserne på første niveau, en række undersøgelser og evalueringer samt deres resultater og afledte nøgletal. Andet niveau omfatter skolens optagelsesudvalg, studienævn og koordinatorgruppe, der i samarbejde med uddannelseschefen løbende drøfter og forholder sig til skolens undervisning. Skolens faglige ledelse orienteres løbende om drøftelserne i de tre udvalg.

Den årlige uddannelsesredegørelse er niveauets nøglebidrag til kvalitetssystemet og det primære dokument, der sendes videre til drøftelse i skolens faglige ledelse. Arbejdet på andet niveau leder, ligesom på første niveau, til en række refleksioner, der umiddelbart kan handles på i de pågældende udvalg og nævn. Således, at der også her kan sættes gang i forbedringer af uddannelsen inden for niveauets kommissorier.

Niveau 3 Kvalitetssystemets tredje niveau er ledelsesniveauet og omfatter både den faglige ledelse og skolens topledelse. På ledelsesniveauet drøftes uddannelsesredegørelsen, udarbejdet på andet niveau, og der træffes beslutninger om handlinger på baggrund af denne. Det er også på dette niveau at uddannelsens overordnede rammer og ressourcer drøftes og udmøntes i ændringer i forhold til skolens fysiske rammer, strategiske indsatser i forhold til kompetenceudvikling af undervisere, udarbejdelse af bemandingsplaner og ansættelse af nye medarbejdere.

Ledelsens overvejelser og beslutninger omsættes til handlinger til gavn for uddannelsen gennem aktivering og inddragelse af de underliggende niveauer af udvalg og undervisere.

Niveau 4 Øverste niveau i arkitektskolens kvalitetssystem er bestyrelsen, der på baggrund af ledelsens sammenfattende evaluering af kvalitetssystemet gør sig overvejelser om dennes betydning for skolens strategiske sigte.

S. 14 15 KVALITETSSYSTEMET FOR BA- OG KA-UDDANNELSEN

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

UDDANNELSESREDEGØRELSEN Et helt centralt element i kvalitetssystemet er en årlig uddannelsesredegørelse, som skal sikre, at der sker en samlet drøftelse af hele uddannelseskvaliteten i henhold til de fem kvalitetsambitioner. Uddannelsesredegørelsen indeholder elementer fra en række evalueringer og undersøgelser samt centrale nøgletal. En samlet drøftelse af hele kvalitetssystemet finder sted i skolens faglige ledelse i tæt dialog med programkoordinatorerne for skolens tre undervisningsprogrammer.

UNDERVISNINGSTEAMS Alle skolens undervisere er tilknyttet et undervisningsteam. De enkelte undervisningsteams er direkte involveret i kvalitetssystemet i form af gennemførelse og opfølgning på undervisningsevalueringer efter hvert semester. Skolens undervisningsteams spiller også en central rolle i forhold til de årlige drøftelser af undervisningstilgange, præsentations- og vejledningsformater ved portfolio reviews og ved udarbejdelse af studieplaner for det kommende studieår.

De enkelte undervisningsteams gennemfører hvert semester en evaluering af undervisningen sammen med de studerende og udarbejder på baggrund heraf en skriftlig refleksion, som efterfølgende behandles af programkoordinatorerne og uddannelseschefen. Det er de enkelte undervisningsteams ansvar at gennemføre eventuelle umiddelbare ændringer i tilrettelæggelsen af undervisningen på baggrund af undervisningsevalueringen. Større ændringer drøftes med programkoordinatorerne og uddannelseschefen og kan i sidste ende medføre ændringer i studieordningerne, som skal godkendes i Studienævnet.

Skolens undervisere gennemfører to gange årligt portfolio reviews, hvor underviserne i fællesskab drøfter undervisningstilgange, præsentations- og vejledningsformater samt identificerer forskellige problemstillinger og mulige løsninger til kommende studieforløb. Det er programkoordinatorerne, der er ansvarlige for at gennemføre portfolio reviews og udarbejde konkluderende refleksioner. Disse drøftes med uddannelseschefen og den faglige ledelse med henblik på eventuelle justeringer af uddannelsen.

De enkelte undervisningsteams på arkitektskolen udarbejder herudover en årlig studieplan, som på baggrund af studieordningerne danner rammen for undervisningen på de pågældende

studieenheder i det kommende studieår. Studieplanerne skal tage højde for studieordningerne, og at den enkelte studerende kan udforske og udvikle sit personlige faglige standpunkt på et højt fagligt niveau både gennem velkendte didaktiske metoder og nye eksperimenter. Et andet vigtigt element i studieplanerne er det problemorienterede projektarbejde, som er helt centralt for arkitektskolen.

UDDANNELSESCHEF OG PROGRAMKOORDINATORER Uddannelseschefen er sammen med programkoordinatorerne ansvarlig for at udarbejde og behandle den årlige uddannelsesredegørelse, som med skriftlige refleksioner sendes videre til drøftelse i den faglige ledelse med henblik på eventuelle justeringer af uddannelsen.

Som tidligere nævnt er programkoordinatorerne ansvarlige for at gennemføre portfolio reviews to gange årligt. Det ene portfolio review har fokus på progression og kvalitet igennem hele uddannelsesforløbet fra første studieår til afgang.

Det andet portfolio review har fokus på kvaliteten af undervisningen på de enkelte årgange.

Programkoordinatorerne og uddannelseschefen skal samtidig forholde sig til diverse evalueringer, undersøgelser og centrale nøgletal – blandt andet skolens studiemiljøundersøgelse, en årlig dimittendanalyse og til de inputs, der på baggrund af undervisningsevalueringerne kommer fra skolens undervisningsteams.

STUDIENÆVNET Studienævnet har en meget central rolle i forhold til at godkende studieplanerne for det kommende studieår, som skolens undervisningsteams hvert år udarbejder inden studiestart.

Det er også Studienævnets opgave at godkende justeringer af studieordningerne på baggrund af input fra skolens faglige ledelse, uddannelseschefen og programkoordinatorerne. Studienævnet har ligeledes til opgave at forholde sig til skolens studiemiljøundersøgelser.

OPTAGELSESUDVALGET Det er Optagelsesudvalgets ansvar at evaluere optagelsesprøven til bacheloruddannelsen og tilpasse prøven til det kommende års optagelse på baggrund af evalueringen.

S. 16 17 Ã…RSHJUL FOR KVALITETSARBEJDET

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

DEN FAGLIGE LEDELSE

BESTYRELSEN

Den faglige ledelse består af skolens rektor, prorektor, uddannelseschef, forskningschef og administrationschef. De har som en central rolle i kvalitetssystemet til opgave at udarbejde en samlet konklusion på uddannelsesredegørelsen.

Den faglige ledelse forholder sig herudover til en række evalueringer, undersøgelser såsom skolens årlige dimittendundersøgelse, der har fokus på dimittendernes ledighed og beskæftigelse og til programkoordinatorernes refleksioner i forbindelse med portfolio reviews. Desuden afholder den faglige ledelse faste årlige seminardage dedikeret til fælles drøftelse af uddannelseskvaliteten.

Bestyrelsen præsenteres for centrale elementer af skolens kvalitetssystem. Det drejer sig blandt andet om udvalgte konklusioner fra uddannelsesredegørelsen, den årlige dimittendanalyse, centrale nøgletal i forbindelse med skolens årsrapport og rektors årsberetning. På baggrund heraf sætter bestyrelsen rammerne for arkitektskolens strategiske retning.

REKTOR OG PROREKTOR På baggrund af drøftelser i den faglige ledelse har rektor og prorektor det overordnede ansvar for uddannelsens kvalitet. Rektor og prorektor har herudover ansvaret for at sikre de nødvendige undervisningskompetencer gennem ansættelser og kompetenceudvikling.

ADMINISTRATIV UNDERSTØTTELSE AF KVALITETSSYSTEMET Arkitektskolens administration, særligt ledelsessekretariatet hvor der er afsat dedikerede ressourcer til kvalitetsarbejdet, er ansvarlig for at understøtte kvalitetssystemet med administrativ hjælp til gennemførelse af evalueringer og undersøgelser samt præsentation af nøgletal og i det hele taget at sikre, at kvalitetssystemets infrastruktur fungerer.

Som en del af kvalitetssikringen på Arkitektskolen Aarhus er der en række faste mødefora mellem de forskellige niveauer i kvalitetssystemet.

LEDELSESREFLEKSION

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

FRA INDIVIDUEL OG DIALOGBASERET KVALITETSKULTUR TIL FÆLLES OG DOKUMENTERET KVALITETSSYSTEM Arkitektskolen Aarhus har siden oprettelsen i 1965 været en lille, agil uddannelsesinstitution, præget af nærhed på alle niveauer. Det har skabt en tradition for en tæt, løbende dialog mellem undervisere og studerende, mellem forskere og undervisere, mellem videnskabeligt og administrativt personale, mellem medarbejdere og ledelse og mellem skolen og arkitektfagets praksis. Samtidig er beslutningsvejene korte, hvilket har gjort institutionen i stand til at reagere hurtigt og omstille sig, når der er opstået et behov for ændringer, som det for eksempel var tilfældet, da arkitektuddannelsen blev dimensioneret i 2016.

Kvalitet i direkte erfarings- og videnudveksling Den organisatoriske nærhed afspejles direkte i skolens studieform, der adskiller sig fra de fleste andre videregående akademiske uddannelser.

Studieformen bygger på det problemorienteret projektarbejde og foregår primært på tegnesale, hvor de studerende arbejder dagligt og modtager vejledning såvel individuelt som i grupper.

Det betyder, at en dialogbaseret kultur præger undervisningen fra første færd, hvor de studerende gennem fælles kritikker – og sammen med underviserne ved tegnebordsvejledningen – lærer at forholde sig kritisk, spørgende og reflekterende til hinandens projekter. Samtidig udfordres de studerende konstant på at kunne argumentere for de løsninger, de har valgt. Ikke mindst fordi arkitektuddannelsen er en kunstnerisk uddannelse, hvor der altid stilles krav om kvalitative løsninger, og hvor der ikke gives et facit.

Institutionen vægter denne tætte, løbende dialog mellem undervisere og studerende højt. Den mesterlærelignende undervisning, hvor tingene foregår ansigt til ansigt, skaber en meget direkte erfarings- og vidensdeling. Det gælder også i relationen undervisere/forskere imellem og imellem det videnskabelige og administrative personale. Det er et vigtigt særkende, som institutionen værner om og ønsker at fastholde.

Der har over de senere år været et generationsskifte i gang blandt de videnskabelige medarbejdere. Det har medført en større udskiftning i medarbejderstaben og samtidig er antallet af udenlandske medarbejdere og studerende vokset. Det har skabt et øget behov for, at især nyansatte hurtigt får et indgående kendskab til den institutions- og arbejdskultur, som de bliver en del af. Og det har sammen med andre eksterne forhold stillet væsentligt større krav til kvalitetsarbejdets transparens og ikke mindst dokumentation.

I de senere år har arkitektskolen på den baggrund arbejdet på at systematisere og dokumentere det kvalitetsarbejde, som traditionelt har været en del af kvalitetskulturen og suppleret det med nye elementer, hvor der har været behov for det. Det er ledelsens opfattelse, at det er lykkedes at bygge nærheden og den dialogbaserede erfarings- og vidensudveksling ind i et enkelt, transparent og sammenhængende kvalitetssystem (se diagram s. 15).

Refleksivt og handlingsorienteret kvalitetsarbejde Arkitektuddannelsen er – qua arkitektfagets karakter – kendetegnet ved en kritisk refleksiv og handlingsorienteret tilgang. Denne tilgang er fremtrædende i alle dele af uddannelsen og er helt central i den faglige udveksling og kommunikation. Det kritiske refleksive og handlingsorienterede element er derfor også bærende i institutionens kvalitetsarbejde. Det findes på alle niveauer i kvalitetssystemet og definerer selve måden, kvalitetsarbejdet udføres på – fra undervisernes håndtering af undervisningsevalueringer, studienævnets godkendelse af studieplaner til den faglige ledelses drøftelse af uddannelsesredegørelsen.

Ledelsen ser det som en styrke ved kvalitetssystemet, at et så definerende element ved uddannelsen og fagfeltet kan bæres ind i institutionens kvalitetsarbejde. Det kan lade sig gøre, fordi institutionen kun har ét fagfelt at tage vare på.

Det betyder nemlig, at uddannelse og kvalitetsarbejde kan være helt tæt forbundne, og at kvalitetssystemet i meget høj grad kan basere sig på uddannelsens egenart. Det er med til at skabe et

S. 20 21 stærkt fagligt engagement hos den enkelte underviser og sikrer et konstant og naturligt fokus på kvalitetssikring af uddannelsen.

Det betyder naturligvis ikke, at uddannelse og kvalitetssystem er fuldstændigt sammenfaldende. Ledelsen er opmærksom på, at den nære forbindelse kan skabe ’blinde vinkler’, og at systemet ikke må ’lukke sig om sig selv’. Dette sikres fremover igennem de eksterne reviews af uddannelserne og ved at fastholde en selvkritisk tilgang til kvalitetsarbejdet og systemet.

Ledelsen vurderer, at nærheden og den direkte erfarings- og vidensdeling fra organisationsformen samt den refleksive kritiske og handlingsorienterede tilgang fra fagfeltet er de væsentligste styrker ved skolens kvalitetsarbejde og kvalitetssystem. Det har været vigtigt for institutionen at bære netop disse særkender fra organisationen og fagfeltet ind i kvalitetssystemet. Det skaber resonans og danner dermed et solidt, fælles udgangspunkt for en løbende og vedkommende kvalitetssikring af uddannelsen og institutionen.

Kvalitetssystemets særkender og styrker er samtidigt vigtige opmærksomhedspunkter for ledelsen. De kræver et vedholdende fokus i det daglige arbejde med systemet: • Med nærheden og den direkte erfarings- og vidensdeling indbygget i systemet er ledelsen opmærksom på, at kvalitetsarbejdet kan have en tendens til at henfalde til den tidligere decentrale, individuelle og situationsbestemte dialogform. Den skal derfor til stadighed styres i retning af en fælles, systematiseret og dokumenteret form. Det kræver ledelsens jævnlige italesættelse af de fælles elementer og en tæt administrativ opfølgning og support af de formater, der er fastlagt for kvalitetsarbejdets udførelse.

• Den kritisk refleksive og handlingsorienterede tilgang i kvalitetssystemet gør for sin del, at formater og strukturer konstant bliver udfordret og hyppigt fører til forslag om tilpasninger og forandringer – ikke bare af undervisningen men også af selve systemet. Ledelsen har derfor fokus på kvalitetsarbejdets konsistens og sammenhæng, samt på at uddannelsernes udvikling hele tiden sker på fællesskabets og kvalitetssystemets præmisser.

Fastholdelse af dokumentation for tidligere initiativer og krav om tværgående opfølgning er med til at kvalificere denne tendens.

Med disse opmærksomhedspunkter er det ledelsens vurdering, at kvalitetssystemet med den enkle og overskuelige opbygning, gør det muligt for institutionen at indramme organisationens og fagfeltets særkender i en operationel struktur med klart formulerede kvalitetsaktiviteter, beslutningsveje og rollefordelinger. Systemet har på den måde skabt en ramme for, at kvalitetsarbejdet kan være et fælles anliggende for hele institutionen.

Udvikling af fælles kvalitetspraksis – et eksempel Portfolio reviews er et godt eksempel på en kvalitetspraksis, der er blevet udviklet over tid og nu er en del af det nye kvalitetssystem med de bærende elementer af direkte erfarings- og vidensdeling og den kritisk refleksive og handlingsorienterede tilgang: • I begyndelsen reflektererede underviserne med forskellig frekvens over den anvendte pædagogik og didaktik. Dialogen var mundtlig og foregik blandt underviserne på bacheloruddannelsen én gang om året og blandt underviserne på kandidatuddannelsen to gange om året.

• Formatet blev siden udvidet med en skriftlig opsamling for at sikre en fastholdelse af de centrale konklusioner på undervisernes refleksioner, og aktiviteten blev programsat to gange om året for underviserne på både bachelor- og kandidatuddannelsen.

• Med etableringen af det nye kvalitetssystem afholdes portfolio review fra efterårssemesteret 2018 efter hvert semester med skiftvis fokus på studiets progression fra 1. semester på bacheloruddannelsen til 3. semester på kandidatuddannelsen og på studiets niveau på tværs af årgange. Der er en fælles opsamling og skriftlig afrapportering på tværs af uddannelsesprogrammerne i den faglige ledelse.

Eksemplet viser, hvordan kvalitetsarbejdet typisk har udviklet sig på institutionen fra det primært individuelle og dialogbaserede format til et fælles, struktureret og dokumenteret forløb. Dette sker samtidigt med, at den direkte erfarings- og vidensdeling og den kritisk refleksive og handlingsorienterede tilgang er bevaret i kvalitetssystemet.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

ORGANISATIONSUDVIKLING OG FOKUS PÅ KVALITETSSIKRING Institutionen har i de senere år undergået en række strukturelle og organisatoriske forandringer, der har haft indflydelse på den måde kvalitetsarbejdet og kvalitetssystemet har udviklet sig på.

Det er forandringer, der på forskellig måde har understøttet en sammenhæng og tydeligere kobling mellem centrale elementer i kvalitetssikringen.

I 2017 ændrede skolen den organisatoriske struktur for uddannelsen og forskningen. Uddannelsen på både bachelor- og kandidatniveau blev samlet i tre undervisningsprogrammer med fokus på henholdsvis bosætning, bæredygtighed og transformation. Umiddelbart inden blev forskningen samlet i tre forskningslaboratorier, der fagligt modsvarer undervisningsprogrammerne.

Denne organisatoriske forandring gav en mere direkte sammenhæng mellem uddannelsen og forskningen og skabte dermed et bedre grundlag for at sikre uddannelsens videngrundlag. Det muliggjorde udviklingen af en række nye kvalitetssikringselementer; eksempelvis dokumentationen af den del af skolens forskning, der indgår direkte i tilrettelæggelsen af undervisningen.

Med organisationsforandringerne i 2017 blev skolens ledelse også styrket. Fra tidligere at have en leder af henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen, blev der udnævnt en uddannelseschef, som har det samlede ansvar for både bachelor- og kandidatuddannelsen. Det gav mulighed for at skabe en bedre sammenhæng mellem de to uddannelsesniveauer og koordinere kvalitetsarbejdet mere ensartet igennem de to uddannelsesforløb.

Desuden blev der udpeget en programkoordinator for hvert af de tre undervisningsprogrammer. Koordinatorerne danner bindeled mellem underviserne og uddannelseschefen og den faglige ledelse. De har fået en klar rolle i kvalitetssystemet, hvor de sammen med uddannelseschefen blandt andet bærer et centralt ansvar for udarbejdelsen af uddannelsesredegørelsen.

Koordinatorernes rolle styrker sammenhængen i kvalitetssystemet, men de har som nye funktioner endnu ikke helt fundet deres organisatoriske plads. En af årsagerne til dette er, at deres bredere organisatoriske ansvar og ledelsesmæssige mandat stadig er under implementering. Der er løbende dialog mellem den faglige ledelse og programkoordinatorerne om deres funktion – herunder deres rolle i kvalitetssystemet.

Fokus på udvikling og konsistens Den organisatoriske tilpasning i 2017 har givet skolen en mere fokuseret faglig ledelse, der er understøttet af programkoordinatorerne i den daglige drift af kvalitetssystemet.

Den faglige ledelse har desuden ansvaret for kvalitetssystemets fortsatte udvikling og tilpasning. Det foregår løbende i ledelsens tætte daglige interaktion og i dialogen på korte morgenmøder og ugentlige programsatte møder.

Her drøftes aktuelle og konkrete problemstillinger såvel som strukturelle og strategiske emner i relation til institutionens kvalitetsarbejde.

Desuden afholder den faglige ledelse faste årlige seminardage dedikeret til fælles drøftelse af uddannelseskvaliteten. På bagrund af uddannelsesredegørelsen drøfter ledelsen her dels behovene for konkrete ændringer, dels evalueres selve kvalitetssystemet. For heller ikke kvalitetssystemet skal forstås som et statisk system. Det vil qua systemets kritisk refleksive tilgang være under fortsat udvikling og tilpasning til nyopståede behov.

Ledelsen er dog bevidst om, at selvom kvalitetssystemet som samlet enhed lige nu fremstår nyt, bærer det i høj grad præg af at basere sig på institutionens traditionelle kvalitetselementer.

Det giver systemet en konsistens, der er vigtig for sammenhængskraften uden at det stivner.

Den tætte kobling til uddannelsens refleksive praksis gør, at systemet til stadighed evalueres og udvikles.

VEJEN TIL FÆLLES STYRKEDE RAMMER OG STRUKTUR FOR KVALITETSARBEJDET Den direkte erfarings- og vidensdeling og dialogen mellem alle medarbejdere har været tilgangen i en række involverende processer, der har haft til formål at give den eksisterende kvalitetskultur en fælles ramme og struktur, der sikrer et transparent og dokumenteret kvalitetsarbejde på institutionen.

Strategiske mål og uddannelseskvalitet Som forberedelse af den strategiske rammekontrakt, som arkitektskolen har indgået med Uddannelses- og Forskningsministeriet for årene 2018-2021, blev der i december 2017 afholdt en todages udviklingscamp i Vejle for alle skolens medarbejdere (VIP og TAP). På denne camp blev grundlaget for rammekontraktens fire strategiske mål lagt. De fire mål, der blev formuleret på campen, sætter en klar ramme og retning for institutionens arbejde med kvalitet i uddannel-

S. 22 23 ”ARKITEKTUDDANNELSEN ER – QUA ARKITEKTFAGETS KARAKTER – KENDETEGNET VED EN KRITISK REFLEKSIV OG HANDLINGSORIENTERET TILGANG. DENNE TILGANG ER FREMTRÆDENDE I ALLE DELE AF UDDANNELSEN OG ER HELT CENTRAL I DEN FAGLIGE UDVEKSLING OG KOMMUNIKATION. DET KRITISKE REFLEKSIVE OG HANDLINGSORIENTEREDE ELEMENT ER DERFOR OGSÅ BÆRENDE I INSTITUTIONENS KVALITETSARBEJDE. DET FINDES PÅ ALLE NIVEAUER I KVALITETSSYSTEMET OG DEFINERER SELVE MÅDEN, KVALITETSARBEJDET UDFØRES PÅ – FRA UNDERVISERNES HÅNDTERING AF UNDERVISNINGSEVALUERINGER, STUDIENÆVNETS GODKENDELSE AF STUDIEPLANER TIL DEN FAGLIGE LEDELSES DRØFTELSE AF UDDANNELSESREDEGØRELSEN.”

sen, og det ene af målene er formuleret med direkte henblik på at skabe en platform for fælles strategisk kvalitetsudvikling, som understøtter, at de studerende opnår et højt læringsudbytte.

Campen skabte således allerede i udgangspunktet en stærk kobling mellem skolens strategiske mål og kvalitetsarbejdet.

bidrage til at udvikle undervisningskvaliteten og sikre de studerende det højest mulige læringsudbytte. Her vil underviserne på tværs af deres teams kunne eksperimentere og lære af hinanden.

Efter rammeaftalens indgåelse blev der nedsat fire arbejdsgrupper, som siden har arbejdet med forslag til en konkretisering af skolens strategiske mål. Mange af disse initiativer flugter direkte med institutionens arbejde med uddannelseskvaliteten i det nye kvalitetssystem. Det gælder eksempelvis etableringen af Didaktisk Laboratorium i 2019.

Et af de nye elementer i kvalitetssystemet er fremlæggelsen af væsentlige konklusioner i den årlige uddannelsesredegørelse for bestyrelsen.

Det betyder, at det løbende arbejde med kvalitet i uddannelserne også danner grundlag for det strategiske arbejde på allerhøjeste niveau. Det strategiske arbejde i bestyrelsen bliver i den forstand informeret af det kvalitetsarbejde, den samtidigt sætter de helt overordnede rammer for (se diagram side 15).

Didaktiske Laboratorium bliver et vigtigt strategisk element i styrkelsen af den fælles kvalitetskultur. Det skal understøtte den fælles vidensopsamling, -udveksling og -udvikling og dermed

Et nyt fælles kvalitetssystem Efter samme princip inviterede ledelsen i august 2018 til et heldags kvalitetsseminar for alle medarbejdere og studenterrepræsentanter,

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

hvor en ny model for arkitektskolens samlede kvalitetssystem blev drøftet. Forud for seminaret blev der produceret et kvalitetsmagasin med forslag til ambitioner og skitser til en model for skolens kvalitetsarbejde. Selve seminaret var i sin form tilrettelagt med henblik på at styrke den fælles kvalitetsbevidsthed og havde samtidigt til formål at formulere grundprincipperne for kvalitetsarbejdet i en ny fælles struktur. Arbejdet resulterede i en skærpet og forenklet model, der i højere grad tydeliggør institutionens særkender og systemets kobling til uddannelsen. Siden er der løbende blevet orienteret om udviklingen af det fælles kvalitetsarbejde på fællesmøderne for alle skolens medarbejdere.

Ledelsen er bevidst om, at kulturændringer tager tid, og i en overgangsfase kan der være udfordringer med at få skabt det fælles perspektiv og den forståelse, der får systemet til at fungere optimalt og efter hensigten.

Ledelsen har derfor fokus på, at der fremover vil være behov for styrket ledelseskommunikation og inddragelse på området for at sikre, at kvalitetsarbejdet fortsat forankres blandt skolens medarbejdere og studerende i form af løbende information.

Ny arkitektskole – en ny fælles ramme Opførelsen af en ny arkitektskole på Godsbanearealerne i Aarhus bliver en meget konkret ramme om det nye kvalitetsarbejde på institutionen. Vejen frem til de nye fysiske rammer ser ledelsen som et meget vigtigt element i at skabe den nye fælles kvalitetskultur. Ligesom med strategi- og kvalitetsseminaret inddrages alle skolens medarbejdere og studerende fra råd og nævn igennem workshops og fællesmøder med henblik på at tage del i udformningen og indretningen af det nye fysiske uddannelses- og studiemiljø. Drøftelserne sker med klar reference til de strategiske målsætninger og inden for rammerne af det nye samlende kvalitetssystem. Den nye arkitektskole bliver dermed både mål og middel for styrkelsen af den fælles kvalitetskultur.

DIMENSIONERING OG RELEVANS Parallelt med udviklingen af det nye fælles kvalitetssystem har institutionen i de senere år stået over for en betydelig udfordring i forhold til dimittendernes beskæftigelse. I 2016 betød det, at uddannelsen blev dimensioneret af Uddannelses- og Forskningsministeriet med en nedgang i antallet af årsstuderende på 20%. Dimensioneringen blev indfaset allerede fra 2017, hvor det årlige optag blev reduceret fra 150 studerende til 120 studerende.

Dimensioneringen og udfordringen med dimittendernes beskæftigelsesgrad stillede nogle særlige krav til institutionens kvalitetsarbejde.

Krav der ikke kunne indfries med den traditionelle kvalitetskultur, der som nævnt hovedsageligt har været baseret på decentral, individuel refleksion og handling. Håndteringen af udfordringerne med dimittendledigheden krævede en bredere og fælles refleksion af problemstillingen og en mere systematisk og langsigtet indsats.

Denne erkendelse har haft stor betydning for udviklingen af det nye kvalitetssystem.

Dataanalyser og undersøgelser Et af de redskaber, der er blevet taget i anvendelse i forbindelse med håndteringen af dimittendledigheden, er mere systematiske og udvidede dataanalyser og undersøgelser.

I 2014 blev der gennemført en landsdækkende aftagerundersøgelse for de kunstneriske uddannelser. Denne undersøgelse har arkitektskolen valgt at følge op på med en lignende undersøgelse, udført af en ekstern udbyder.

Undersøgelsen fokuserer på forskellige brancher som arkitekt- og ingeniørvirksomheder og kommuner, hvor vores kandidater oftest får beskæftigelse. Spørgerammen blev kvalificeret gennem en forudgående workshop med deltagelse af forskellige aftagere, som blandt andre inkluderer de virksomheder, hvor vores studerende er i praktik. Den kvantitative undersøgelse blev endvidere fulgt op af en kvalitativ, hvor der specifikt blev spurgt til de enkelte branchers syn på arkitektskolens dimittender.

Som supplement til de ministerielle beskæftigelsestal, der blandt andet ligger til grund for den igangværende dimensionering af skolens optagelsestal, har institutionen endvidere siden 2018 foretaget en supplerende dimittendanalyse, der giver et billede af dimittendernes beskæftigelsessituation efter henholdsvis 6, 12 og 24 måneder efter afgang fra Arkitektskolen Aarhus.

Den supplerende analyse fokuserer også på, i hvilke brancher vores kandidater får beskæftigelse og sammenligner med andre, tilsvarende uddannelsesinstitutioner.

Sammen med Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser, RKU, har skolen desuden etableret nøgletal for indbyrdes benchmarking af uddannelserne. Det gælder eksempelvis frafald, antal dimittender og gennemførelsestid.

Og endelig har skolen sammen med Akademisk Arkitektforening og FAOD, Forbundet Arkitekter og Designere, indledt et fælles projekt, hvor frem-

S. 24 25 tidens arbejdsmarked analyseres som grundlag for at udvikle initiativer, som kan bidrage til at sikre vores dimittender fuld beskæftigelse.

Problemstillingen med dimittendledigheden har således haft stor betydning for institutionens måde at arbejde med kvantitative undersøgelser, data og nøgletal i det nye kvalitetssystem. Det viser sig blandt andet i den årlige uddannelsesredegørelse, hvor resultaterne af centrale undersøgelser og nøgletal er samlet og suppleret med refleksioner fra uddannelseschef og programkoordinatorer.

Den faglige ledelses behandling af den samlede uddannelsesredegørelse har eksempelvis betydet, at optaget på bacheloruddannelsen er blevet reduceret fra de 120 siden 2017 til 110 fra 2019. Med overblikket i uddannelsesredegørelsen kunne ledelsen konstatere et lavere frafald fra studiet end forventet. Det betød at dimensioneringsmålene ikke ville kunne opfyldes med det fastsatte optag fra 2016.

Kontakt til aftagerne Udover dataanalyser og undersøgelser har håndteringen af dimittendledigheden fordret en tættere koordinering af kvalitetsarbejdet mellem bachelor- og kandidatuddannelsen og en fælles strategisk indsats i forhold til at styrke og dokumentere relationen mellem de studerende og aftagerne. Ligesom behandlingen af dataanalyserne og undersøgelserne har dette krævet et fælles, systematisk grundlag for kvalitetsarbejdet. De konkrete tiltag i forhold til at inddrage aftagerperspektivet i håndteringen af dimittendledigheden har haft en direkte indflydelse på udformningen af det nye kvalitetssystem.

I 2016 udvidede skolen uddannelsens praktikordning til (ud over praktikken på kandidatuddannelsens 1. semester) også at omfatte en måneds obligatorisk praktik på bacheloruddannelsens 5. semester. Formålet var at få styrket bachelorernes netværk i branchen og samtidigt gjort dem bevidste om de mange forskellige jobmuligheder, som siden venter dem – hvilket kan være med til at kvalificere deres videre studievalg på kandidatniveau. Dette initiativ krævede en fælles forståelsesramme på tværs af bachelor- og kandidatuddannelse og et kvalitetssystem, der systematisk kunne samle op på erfaringerne fra de to praktikperioder.

Det krævede endvidere en tydeligere dokumentation af de studerendes kontakt med aftagerne.

Derfor er en ny praktikaftale for kandidatuddannelsens 1. semester under udvikling. Den stiller mere præcise krav til, hvad de kandidatstuderende skal lære i praktikperioden. Og der er tilrette-

lagt en proces, hvor aftalen følges op midtvejs med et møde mellem praktikstedet, praktikanten og praktikantens vejleder for at sikre, at læringsmålene bliver opfyldt. Som afslutning på praktikforløbet skal der etableres en mere kollektiv afrapporteringsform, så de studerende kan lære af hinandens praktikophold.

Endelig er institutionens kontakt til aftagerne blevet styrket med et helt nyt element i kvalitetssystemet: Oprettelsen af DAP, Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis. Det nye organ i skolens kvalitetsarbejde fungerer som en platform for løbende drøftelse af branchens behov og udfordringer og af uddannelsens indhold og niveau med erhvervet i bredeste forstand. DAP har allerede vist sig som et værdifuldt bidrag til kvalitetssikring af uddannelsen, der sikrer de studerende den bedst mulige overgang til arbejdsmarkedet. Det er for eksempel kommet til udtryk i DAP’s kvalificering af aftagerundersøgelsen og sparring på udformningen af den nye erhvervskandidatuddannelse.

Rammesætningen af dialogen med aftagerne igennem DAP og den fælles koordinerede håndtering af problemstillingen med den forhøjede dimittendledighed på tværs af bachelor- og kandidatuddannelsen har både fordret og formet det nye kvalitetssystem. Det har været nødvendigt at se udfordringen i en sammenhæng og systematisere indsatsen inden for de givne rammer for at skabe resultater på en så kompleks og mangesidet problemstilling.

Den systematiske opfølgning igennem kvalitetsarbejdet og ikke mindst indsatsen fra skolens Karriereværksted og samarbejdet med eksterne konsulenter om en styrket karriere- og jobsøgningsindsats for skolens dimittender betyder, at Arkitektskolen Aarhus nu klarer sig godt i forhold til andre sammenlignelige institutioner (KADK og AAU), når det drejer sig om at få vores kandidater i beskæftigelse. Her har Arkitektskolen den laveste ledighed både tre, seks (her på niveau med KADK) og tolv måneder efter dimission.

De seneste års vækst i bygge- og anlægsbranchen har også hjulpet til med at skabe høj beskæftigelse blandt arkitekter og fået såvel FAOD som praktiserende arkitekter til at advare om, at den gennemførte dimensionering på arkitektuddannelserne om få år kan føre til mangel på arkitekter.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

SAMMENFATNING Arkitektskolens kvalitetssystem bærer præg af nogle særkender, der er karakteristiske for organisationen og fagfeltet. Det er elementer, som institutionen altid har benyttet sig af, og de er grundlæggende for skolens kvalitetskultur. Med nye krav til transparens og dokumentation er de sat i system, så institutionen bevæger sig fra en individuel og dialogbaseret kvalitetskultur til et fælles og dokumenteret kvalitetssystem.

Ledelsen er opmærksom på, at den naturlige og tætte kobling mellem organisationen, uddannelsens fagfelt og kvalitetsarbejdet i det nye samlede kvalitetssystem kræver et øget ledelsesmæssigt fokus på en række forhold: • Kvalitetssystemets fordring af en fælles, systematiseret og dokumenteret arbejdsform med uddannelseskvaliteten skal jævnligt adresseres og italesættes af ledelsen.

• Kvalitetssystemets udvikling skal rammesættes af ledelsen igennem tværgående opfølgning og erfaringsudveksling for at sikre fortsat konsistens og sammenhæng i kvalitetsarbejdet.

• Kvalitetssystemet skal til stadighed undergå selvkritisk refleksion og ledelsen skal inddrage eksterne bidrag i evaluering og udvikling af kvalitetsarbejdet.

Arkitektuddannelsen er en kunstnerisk uddannelse, hvor der altid stilles krav om kvalitative løsninger, og hvor der ikke gives et facit. Lige sådan er det med institutionens kvalitetssystem; det rummer heller ikke et facit, men det sætter rammerne for løbende evaluering og erfaringsopsamling – der med ovenstående opmærksomhedspunker kan sætte en retning på udviklingen af såvel systemet som uddannelserne på Arkitektskolen Aarhus.

RAMMER FOR KVALITETSARBEJDET MED BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

RAMMER FOR OPTAGELSE

S. 28 29 KVALITETSAMBITION

Arkitektskolen Aarhus optager de bedst egnede, de mest talentfulde og motiverede studerende.

Efter hver endt optagelsesproces bliver proceduren evalueret og om nødvendigt videreudviklet og forbedret til kommende forløb. Eventuelle ændringer indarbejdes i den kommende optagelsesprøve, og derudover fastlægges ansvar og frister for alle dele af processen til den næste optagelsesproces. Den skriftlige evaluering indgår i Uddannelsesredegørelsen.

BAGGRUND OG FORMÅL Arkitektskolen Aarhus ønsker at sikre, at der er sammenhæng mellem uddannelsens optag, indhold og målene for læringsudbytte. Her beskrives rammerne for, hvordan dette søges sikret.

OPTAGELSESPROCEDURER Arkitektskolen Aarhus ønsker at udbyde arkitektuddannelser på højeste niveau. Derfor er det helt afgørende for skolen at optage de allerbedste ansøgere, og dette er årsagen til, at vi har stort fokus på optagelsesproceduren.

Optagelse til bacheloruddannelsen Arkitektskolen Aarhus modtager årligt omkring 750 ansøgninger om optagelse på bacheloruddannelsen, mens kun 110 i sidste ende bliver optaget på studiet. Optagelsesprøven er derfor afgørende for, at de bedst kvalificerede og mest motiverede ansøgere bliver optaget på uddannelsen.

>> Optagelsesudvalgets årlige evaluering af optagelsesprocessen ligger sammen med nøgletal til baggrund for den faglige ledelses behandling af den kommende optagelsesprøve.

Optagelse til kandidatuddannelsen Ansøgere, som ikke har en bachelor fra Arkitektskolen Aarhus skal søge optagelse via skolens hjemmeside og gennem en faglig bedømmelse. I udvælgelsesprocessen bedømmes de kommende kandidatstuderende ud fra deres faglige kvalifikationer og uddannelsesmæssige baggrund. >> Uddannelsesadministrationen vurderer ansøgerne på baggrund af deres uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, inden studios og uddannelseschefen vurderer den enkelte ansøgers samlede portfolio og ansøgning.

RAMMER FOR UDDANNELSERNES VIDENGRUNDLAG

S. 30 31 KVALITETSAMBITION

Arkitektskolen udbyder projektbaseret uddannelse på et internationalt højt fagligt niveau. Dette sikrer vi gennem en direkte kontakt og løbende videnudveksling på tværs af undervisnings- og forskningsmiljøerne og med vægt på det praksisnære i uddannelsen.

BAGGRUND OG FORMÅL Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at uddannelserne og undervisningen til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes formål.

Arkitektuddannelsen skal basere sig på et videngrundlag, der dækker forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og praksis.

UNDERVISNINGSPROGRAMMER OG FORSKNINGLABORATORIER Undervisning og forskning er på Arkitektskolen Aarhus tæt knyttet via en struktur med undervisningsprogrammer og forskningslaboratorier, hvis sammenhæng skaber et stærkt fagligt miljø.

Organiseringen understøtter vidensdeling på tværs af skolens faglige miljøer og er derved med til at sikre en løbende dialog om udviklingen af undervisningen baseret på nyeste viden.

Alle skolens undervisere er tilknyttet et af de i alt tre undervisningsprogrammer inden for områderne bæredygtighed, transformation og bosætning. Til hvert undervisningsprogram er tilknyttet et forskningslaboratorium inden for samme område. Der er til hvert undervisningsprogram og hvert forskningslaboratorium udpeget en koordinator.

Alle skolens undervisere er tilknyttet et undervisningsprogram. Herudover er de undervisere, som har forskning i deres stilling, tilknyttet et forskningslaboratorium.

Undervisningsteams og bemandingsplanlægning Arkitektskolens undervisere indgår i undervisningsteams, der varetager undervisningen på studieenhederne. Sammensætningen af teams sker ved udarbejdelsen af bemandingsplanen i maj/juni måned for det kommende studieår.

Det er uddannelseschefen og forskningschefen, der i samarbejde med koordinatorerne fra de tre

undervisningsprogrammer og de tre forskningslaboratorier, udarbejder bemandingsplanen.

Bemandingsplanen sammensættes, så det sikres, at videngrundlaget er tilstrækkelig repræsenteret på de enkelte studieenheder. Sammensætningen sker med baggrund i den indgående viden som uddannelseschef, forskningschef og koordinatorer har om underviserne fra blandt andet MUS-samtaler og den tætte kontakt med underviserne i dagligdagen. Denne viden suppleres efter behov ved at orientere sig i undervisernes profiler i forskningsdatabasen PURE. I udarbejdelsen af bemandingsplanen tages der højde for, hvilke vidensfelter det kan være interessant at bringe sammen, og hvor nye fagligheder bør og kan komme i spil. Derudover er der en række rammefaktorer som for eksempel optimal størrelse på undervisningsteams og faktorer for ressourcetildeling, der gør sig gældende. >> Hvert år reflekterer skolens faglige ledelse over videngrundlaget i forbindelse med udarbejdelse af bemandingsplanen. Refleksionen baserer sig på forskningskoordinatorernes og programkoordinatorernes input til bemandingsplanen og overvejelser i forhold til at sikre et tilstrækkeligt videngrundlag i de enkelte undervisningsteams.

Videnudveksling mellem undervisere Der foregår løbende både formel og uformel videnudveksling mellem skolens videnskabelige medarbejdere, som forholder sig til faglighed, pædagogik og didaktik. Skolen har fastsat rammer for de videnskabelige medarbejdere, der sikrer, at de afsætter tid til videnudveksling blandt andet via faste ugentlige teammøder på de enkelte studieenheder. Derudover opfordres programkoordinatorerne til at indkalde og facilitere møder i undervisningsprogrammerne hvert semester. Ligeledes indkaldes forskningslaboratorierne til lignende faste møder af laboratoriekoordinatorerne. Dog foregår en stor del af videnudvekslingen mellem de videnskabelige medarbejdere også uformelt både gennem undervisernes udveksling af viden med de studerende, mellem kolleger fra undervisningsprogrammer og forskningslaboratorier, og blandt andet gennem interne kritikker.

Relevant og opdateret fagligt miljø Skolen ønsker at sikre et relevant fagligt miljø, hvor ansatte lever op til de kvalifikationskrav, der stilles i stillingsbekendtgørelsen, og at ansættelser af nye medarbejdere sker i henhold hertil.

Processen for ansættelse af nye medarbejdere på skolen følger Proces for rekruttering af videnskabelige medarbejdere. Hvis der er tale om en forskningsstilling udarbejdes stillingsopslaget

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

i et samarbejde med koordinatoren for det relevante forskningslaboratorium. Programkoordinatorerne deltager i ansættelsessamtaler inden for det enkelte undervisningsprogram. Forskningschefen deltager i alle samtaler til stillinger med forskningsaktiviteter. Uddannelseschefen deltager i omkring halvdelen af disse samtaler, afhængigt af hvad der er muligt i forhold til den praktiske koordinering, og i alle ansættelsessamtaler til stillinger, der alene dækker undervisningen.

DE STUDERENDES ADGANG TIL DET RELEVANTE VIDENGRUNDLAG Som en naturlig forlængelse af skolens undervisningsform med tæt og direkte kontakt til et undervisningsteam og den direkte tegnebordsvejledning, som er beskrevet i Rammer for studie- og undervisningsmiljø, har de studerende adgang til videngrundlaget på flere måder.

Det sker blandt andet via:

Ved ansættelse af timelærere har studieenhederne mulighed for at foreslå kvalificerede arkitekter, der gennem uddannelse og erfaring har kompetencerne til at varetage undervisning og vejledning af de studerende. Uddannelseschefen samler løbende op på ’ansøgerne’ og udvælger i sidste ende de bedst kvalificerede til de enkelte studieenheder. Timelærerne indgår altid i undervisningsteams, der definerer rammen for forløbet. >> Arkitektskolens rektor, uddannelseschef og forskningschef afholder månedlige møder, hvor blandt andet videngrundlaget og kompetencebehovet, eksempelvis i form af nyansættelser, drøftes.

KOMPETENCEUDVIKLING Arkitektskolen har afsat en pulje til støtte af kompetenceudvikling af skolens ansatte. En del af midlerne bruges som støtte til deltagelse i peer-reviewede konferencer på baggrund af et antaget abstract til oplæg, poster eller lignende. >> Kompetenceudviklingsmidlerne uddeles i et samarbejde mellem forskningschefen og uddannelseschefen med afsæt i behovet fra de seneste medarbejderudviklingssamtaler, hvor der er fokus på strategiske indsatsområder.

Som supplement til den fælles pulje har den enkelte underviser en individuel pulje, der kan anvendes til for eksempel deltagelse i konferencer uden antagelse af abstract, egne studierejser og faglitteratur.

Arkitekturhistorisk forelæsningsrække, der er en introduktion til den vestlige arkitekturs historie og teori fra det antikke Grækenland til nutiden.

Der er én forelæsningsrække møntet på 1. års studerende og én møntet på 2. års studerende.

Forelæsningerne er organiseret kronologisk og suppleres af to Historie/Teori i Praksis (HIP/TIP) forelæsninger, hvor arkitekter, kuratorer, historikere, teoretikere og andre fagfolk præsenterer værker, der understreger relevansen af arkitekturteori og -historie for moderne praksis.

Arkitektskolens professorer afholder en offentlig forelæsningsrække med grundlæggende forelæsninger om arkitektur som del af de studerendes grunduddannelse. Derudover bidrager professorerne på tværs af studieenheder, både på bachelor- og kandidatniveau, med deres faglighed til de løbende pin ups, kritikker og workshops.

Som en del af de ph.d-studerendes ansættelse varetager de hver 420 timers undervisning, der som udgangspunkt er relateret til deres ph.d.-projekter. Undervisningen foregår både på bachelor- og kandidatuddannelsen og planlægges i samarbejde med programkoordinatorerne for de enkelte undervisningsprogrammer og undervisere på de pågældende studieenheder.

Ud over de centralt afsatte midler, har skolens ansatte adgang til finansiering af deres individuelle kompetenceudvikling i form af eksterne finansielle kilder som for eksempel Erasmusprogrammet, Nordplus og Fulbright.

Arkitektskolen Aarhus vægter et praksisbaseret videngrundlag både i undervisning, vejledning og kritikker. Derfor har skolen tilknyttet eksterne lektorer til at deltage i udviklingen og gennemførelsen af undervisningen. Dette sikrer de studerende praksisviden direkte i undervisningen og vejledningen. Derudover har skolen oprettet et frivilligt kritikerkorps, som assisterer ved kritikker. Korpset består af praktiserende arkitekter, som bruger deres praksisbaserede erfarings- og videngrundlag i vejledningen af de studerende.

Kompetenceudviklingen af skolens undervisere sker også løbende og uformelt i de enkelte teams gennem deltagelse i fælles projekter og samarbejder inden for forskellige faginteresser

De studerende har derudover på frivillig basis mulighed for at få kendskab til den allernyeste, specialiserede forskning inden for deres eget fagområde gennem overværelse af de offentlige

S. 32 33 ph.d.-forsvar. Ligeledes kan de studerende gratis deltage i konferencer og seminarer arrangeret af skolens undervisere. Konferencerne og seminarerne er med til at skabe nye internationale netværk og skaffe eksperter til skolen, der leverer ny viden og input til skolens ansatte og studerende.

”ARKITEKTSKOLEN UDBYDER PROJEKTBASERET UDDANNELSE PÅ ET INTERNATIONALT HØJT FAGLIGT NIVEAU. DETTE SIKRER VI GENNEM EN DIREKTE KONTAKT OG LØBENDE VIDENUDVEKSLING PÅ TVÆRS AF UNDERVISNINGS- OG FORSKNINGSMILJØERNE OG MED VÆGT PÅ DET PRAKSISNÆRE I UDDANNELSEN.”

RAMMER FOR INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE

S. 34 35 KVALITETSAMBITION

Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre rum for kritisk refleksion, inddragelse af nyeste viden, faglige eksperimenter og progression for den enkelte studerende – ligesom de studerende skal have en tæt kontakt til praksis gennem hele uddannelsen.

BAGGRUND OG FORMÅL Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsernes mål.

Her beskrives rammerne for, hvordan skolen sikrer opfyldelse af kvalifikationsrammen, at uddannelsernes indhold og pædagogiske kvalitet afspejler uddannelsernes mål og tilrettelægges, så den understøtter de studerendes læring og opnåelse af målene. Rammerne for kvalitetsarbejdet for de dele af uddannelsen, som gennemføres uden for arkitektskolen – såsom praktik og udvekslingsophold, samt hvordan arkitektskolen inddrager eksterne eksperter i den videre udvikling af uddannelserne – bliver ligeledes beskrevet nedenfor.

UDDANNELSERNES INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE

ring af uddannelserne også føre til ændringer i studieordningerne. Hvis dette er tilfældet, drøftes ændringerne i Studienævnet, mens den faglige ledelse kun inddrages, hvis der er tale om udarbejdelse af nye studieordninger. I samarbejde med uddannelseschefen nedsætter Studienævnet en arbejdsgruppe, der enten reviderer eksisterende studieordninger eller udarbejder nye versioner. Studieordningerne godkendes af Studienævnet og sendes herefter til endelig godkendelse hos rektor.

Udvikling af studieplaner De enkelte undervisningsteams på arkitektskolen udarbejder den årlige studieplan, som på baggrund af studieordningerne danner rammen for undervisningen på de pågældende studieenheder i det kommende studieår. Studieplanerne skal tage højde for, at den enkelte studerende kan udforske og udvikle et fagligt standpunkt på et højt fagligt niveau både gennem velkendte didaktiske metoder og nye eksperimenter.

Et andet vigtigt element i studieplanerne er det problemorienterede projektarbejde, som er helt centralt for arkitektskolen. Projektarbejdsformen afspejler den undersøgende, kunstneriske og handlingsorienterede metode, som er karakteristisk for arkitektfaget. Der skal også tages højde for, at de studerendes projektarbejde skal understøttes af forelæsninger, grundkurser og tilvalgskurser, der omhandler fagets kundskabsog redskabsdiscipliner.

Studieplanerne skal på en enkel og sammenlignelig måde kommunikere den enkelte studieenheds undervisning til de studerende, de programansvarlige og Studienævnet og derved være med til at give de studerende indsigt i studieforløbets form og faglige indhold. De forskellige undervisningsteams skal tage udgangspunkt i Studienævnets skabelon for udarbejdelse af studieplanerne.

RAMMER FOR INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE Indhold og tilrettelæggelse af skolens uddannelser tager udgangspunkt i de til enhver tid gældende studieordninger og den projektarbejdsform, der er grundlæggende for undervisningen på skolen. Studieordningerne er ligeledes ramme for udarbejdelsen af studieplanerne. På baggrund af blandt andet undervisningsevalueringer og portfolio review er både de studerende og underviserne med til at evaluere og udvikle uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse.

Tilpasning og udarbejdelse af studieordninger Studieordningerne danner de overordnede rammer for læringsmålene i undervisningen, så de svarer til typebeskrivelserne i kvalifikationsrammen. >> På baggrund af en løbende dialog blandt både studerende, undervisere og ledelsen vurderes det, om studieordningerne skal ændres. Ligeledes kan vurdering af eksterne eksperter i forbindelse med ekstern evalue-

De indledende overvejelser omkring studieplanerne for det kommende studieår begynder i den første uge af juli måned, hvor de forskellige undervisningsteams påbegynder idégenereringen til de kommende undervisningsforløb. Alle undervisere på skolen mødes i juli måned til Undervisningens Dag (første gang i 2019), hvor der blandt andet sker en opfølgning på den gennemførte evaluering af undervisningen i foråret, og hvor skolens undervisere diskuterer didaktik og øvrige undervisningsmæssige udviklingsområder. >> I august måned udvikler de enkelte undervisningsteams på skolen studieplanerne. I denne måned er der ingen undervisning, så der er

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

rum til evaluering, refleksion, udvikling og vidensdeling. Som inspiration hertil afholder skolen Forskningens Dag, hvor skolens forskere præsenterer den igangværende forskning.

I slutningen af august vurderer Studienævnet, på baggrund af studieplanens beskrivelse af fagligt fokus, læringsudbytte og studieforløbets elementer, om forpligtelser til studieordningen for det relevante studietrin er overholdt, og eventuelle rettelser og præciseringer indarbejdes, inden studieåret begynder.

Ud over den årlige tilrettelæggelse af undervisningen i studieplanerne sker der en løbende og systematisk undervisningsudvikling gennem undervisningsevalueringer efter hvert semester og gennem portfolio reviews.

DIDAKTISK LABORATORIUM I 2019 opretter arkitektskolen et Didaktisk Laboratorium, hvis primære opgave er at sikre de studerende det højst mulige læringsudbytte ved ikke blot at fastholde men også videreudvikle undervisningskvaliteten. Det er et rum, hvor underviserne på tværs af undervisningsteams kan eksperimentere og lære af hinanden for fortsat at forbedre og udvikle undervisningen.

PORTFOLIO REVIEW På arkitektskolen afholder underviserne to gange årligt portfolio review, hvor de drøfter undervisningstilgange, præsentations- og vejledningsformater samt identificerer forskellige problemstillinger og mulige løsninger til kommende studieforløb. Portfolio reviews er baseret på undervisernes mundtlige præsentationer af studieforløbene samt eksempler på de studerendes arbejde. Som opfølgning på undervisningen i efterårssemestret fokuserer de enkelte undervisningsprogrammer på progression i studiet og inddrager alle studieenheder fra 1. år på bacheloruddannelsen til 3. semester på kandidatuddannelsen. Som opfølgning på forårssemestrets undervisning er der fokus på de studerendes niveau på tværs af undervisningsprogrammerne med afsæt i hhv. bacheloruddannelsens 1. år og 2.-3. år og på kandidatuddannelsen.

RAMMER FOR UDDANNELSERNES VIDENGRUNDLAG

UNDERVISNINGSEVALUERING

Undervisningsevalueringen er et centralt element i skolens kvalitetssikring. Evalueringen er tilpasset tilrettelæggelsen af den enkelte uddannelse, så den kan bruges til tilrettelæggelse af kommende undervisningsforløb. Dette sker gennem skriftlig refleksion fra undervisningsevalueringen, som hvert semester behandles af programkoordinatorerne og uddannelseschefen samt drøftes både i Studienævnet og i den faglige ledelse. Undervisningsevalueringen er en del af grundlaget for refleksioner i Uddannelsesredegørelsen og inddrages i portfolio reviews.

Undervisningsevaluering på bachelor- og kandidatuddannelsen Undervisningsevalueringen består både af en skriftlig og mundtlig del. Den skriftlige undervisningsevaluering er et supplement til den mundtlige del, der finder sted i fælleskab mellem de studerende på den enkelte studieenhed og underviserne ved afslutningen af semestret, inden den endelige bedømmelse af de studerende finder sted. Den skriftlige evaluering består af ni spørgsmål, der belyser vejledningen, undervisningen og semestret generelt. Evalueringen besvares anonymt af de studerende, og underviserne bruger herefter resultaterne som baggrund for den mundtlige evaluering.

Den mundtlige undervisningsevaluering giver mulighed for en dialog mellem de studerende og underviserne, om undervisningen på den enkelte studieenhed ved semestrets afslutning. Det er op til underviserne på den enkelte studieenhed at sætte rammerne for dialogen. Der udarbejdes et referat af de enkelte undervisningsteams med en fælles skriftlig pædagogisk og didaktisk refleksion, der indgår som en del af grundlaget for refleksioner i Uddannelsesredegørelsen.

>> Programkoordinatorerne er tovholdere og udarbejder efter hvert portfolio review et konkluderende notat, som behandles på det følgende programkoordinatormøde. Uddannelseschefen orienterer den faglige ledelse om status og eventuelle ændringer.

UDDANNELSESFORLØB UDEN FOR ARKITEKTSKOLEN De studerende har igennem uddannelsen ét obligatorisk praksisforløb i form af bachelorpraktikken og har derudover mulighed for at gennemføre et semesters praktik på 1. semester på kandidatstudiet. Der er også mulighed for at tage på udvekslingsophold i udlandet enten på bachelor- eller kandidatuddannelsen.

De studerendes deltagelse i praktik på 1. semester på kandidatuddannelsen og udvekslingsophold behandles efter hvert semester af programkoordinatorerne og uddannelseschefen og indgår i Uddannelsesredegørelsen.

S. 36 37

”TILRETTELÆGGELSEN AF UNDERVISNINGEN OG LÆRINGSFORLØBENE SKAL SIKRE RUM FOR KRITISK REFLEKSION, INDDRAGELSE AF NYESTE VIDEN, FAGLIGE EKSPERIMENTER OG PROGRESSION FOR DEN ENKELTE STUDERENDE – LIGESOM DE STUDERENDE SKAL HAVE EN TÆT KONTAKT TIL PRAKSIS GENNEM HELE UDDANNELSEN.”

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

Praksisforløb på bacheloruddannelsen På 5. semester er de studerende i tre ugers virksomhedspraktik i en fagligt relevant virksomhed.

Praktikken er den primære del af et kortere praksisforløb på en måned, der også giver en introduktion til byggelovgivning samt byggeriets samarbejdsformer og -faser. Praktikken fungerer som en form for udvidet virksomhedsbesøg, hvor de studerende får et indblik i de forskellige jobmuligheder og en fornemmelse af arbejdsmarkedets bredde. Ligeledes viser skolen de studerende, at arkitektfaget både har en faglig og geografisk bredde og forskellighed, der gavner dem, når de dimitterer fra skolen. Forløbet afsluttes med fælles og individuel refleksion.

Den fulde beskrivelse af praksisforløbet kan ses i studieordningen. >> Det er skolens ansvar at finde relevante virksomheder til praksisforløbet, og det er derved også skolen, der beslutter, hvilke virksomhed den enkelte studerende skal besøge. Arkitektskolen Aarhus har løbende dialog med virksomhederne for at sikre, at de er i stand til at tilbyde arkitektfagligt indhold til de studerende. På denne måde sikrer skolen, at alle studerende kommer ud i praksisforløb, der har faglig relevans.

Praktik på kandidatuddannelsen Den studerende kan vælge at erstatte sit 1. semester på kandidatuddannelsen med et praktikophold af en varighed på fem måneder på fuld tid, enten i Danmark eller i udlandet. Dette giver den studerende mulighed for at afprøve og videreudvikle de erhvervede teoretiske og metodiske kvalifikationer i studierelevant erhvervssammenhæng, mens det ligeledes hjælper den studerende med at afklare hvilke kompetencer, der er relevante i praksis. Derudover styrker praktikken den studerendes egen karriererefleksion og giver indsigt i fremtidige jobmuligheder. Praktikopholdet kan foregå i en offentlig eller privat virksomhed, der løser arkitektfaglige opgaver og kan yde faglig praktikvejledning. Den studerende finder et relevant praktiksted på eget initiativ og i dialog med en underviser fra den studieenhed den studerende skal fortsætte sine studier på efterfølgende. >> Arkitektskolen sikrer kvaliteten af praktikken blandt andet ved, at underviseren godkender praktikaftalen, hvis praktikstedet vurderes at være faglig relevant for den studerendes efterfølgende studieforløb. I løbet af praktikperioden føres der faglig supervision af den studerende, samtidig med at den studerende skal føre en logbog og udfærdige en sammen-

fattende, skriftlig rapport og refleksion, som skal afleveres til bedømmelse ved semesterets afslutning. Praktikrapporten bedømmes ’godkendt’/’ikke-godkendt’ af den studerendes vejleder. Alle formelle krav kan ses i den til en hver tid gældende studieordning. Som supplement gennemføres efter praktikken en skriftlig evaluering blandt de studerende, der har været i praktik (første gang i 2019).

Udveksling Arkitektskolen Aarhus samarbejder med udenlandske institutioner inden for både forskningsarbejde og udveksling af undervisere, forskere og studerende. Rammerne for samarbejdet fastsættes af skolens internationale udvalg i tæt samarbejde med skolens undervisningsprogrammer og forskningslaboratorier. Når det i forsknings- og undervisningssammenhænge giver mening, etableres et akademisk samarbejde, der betyder, at de studerende kan komme på udvekslingsophold på de gældende institutioner.

De studerende skal erhverve sig kompetencer, der står mål med de semestre, de er udrejst på.

Dette verificeres ved, at de studerende består deres forløb på den udenlandske institution.

Derudover er der løbende dialog med de akademiske samarbejdspartnere, hvor både ledere og undervisere, typisk i forbindelse med konferencer og egen udveksling, besøger institutionerne ligesom der efter hvert semester med mulighed for udveksling gennemføres en skriftlig evaluering blandt de studerende, der har været på udvekslingsophold (første gang i 2019).

EKSTERN EVALUERING AF UDDANNELSERNE Fra 2020 og herefter hvert sjette år evalueres skolens bachelor- og kandidatuddannelse af et panel sammensat af eksterne repræsentanter med faglighed indenfor arkitektur og didaktik.

Paneldeltagerne udvælges bredt, så der er input fra forskellige fagligheder og med en forståelse for skolens undervisningsform. Evalueringen har fokus på mål, indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen.

RIBA Part 2 Kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus er valideret af det anderkendte RIBA (The Royal Institute of British Architects). RIBA er en professionel sammenslutning af arkitekter, der akkrediterer alle arkitektuddannelser i Storbritannien samt et stort antal arkitektskoler verden over.

RIBA Part 2-valideringen tager udgangspunkt i 11 generelle kriterier, der spænder fra viden om historie og teori over bygningsdesign til forståelse for arkitektens rolle i samfundet. RIBA Part

S. 38 39 2-(gen)valideringen er en internationalt anerkendt blåstempling af kandidatuddannelser, der stiller skolens kandidater stærkt, både i Danmark og internationalt. Det giver ligeledes skolen mulighed for at blive sammenlignet med førende arkitektskoler i verden. >> Opnåelse af fortsat RIBA Part 2-validering sker med udgangspunkt i krav til opfølgning og anbefalinger fra den seneste rapport fra RIBA, som fornyes hvert fjerde år. Uddannelseschefen er ansvarlig for opfølgningen.

Ekstern censur Med udgangspunkt i gældende lovgivning og bekendtgørelse udfærdiger de eksterne censo-

rer censorindberetninger på baggrund af deres bedømmelser på uddannelsen. Indberetningerne har fokus på, om de studerende opfylder læringsmålene, om bedømmelserne er sket i henhold til gældende regler, de studerendes kompetenceniveau og eventuelle forslag til forbedringer. En række eksterne censorer fungerer som gennemgående censorer på afgangsbedømmelserne og har derved mulighed for at give en mere generel vurdering af skolens afgængere. Alle censorindberetningerne behandles både i censorformandskabet og internt på skolen af uddannelseschefen og programkoordinatorerne, hvilket ligger til grund for refleksionerne, som er en del af Uddannelsesredegørelsen.

RAMMER FOR STUDIE- OG UNDERVISNINGSMILJØ

S. 40 41 KVALITETSAMBITION

Arkitektskolen tilbyder fysiske og digitale rammer for undervisningen, som understøtter et højt læringsudbytte.

BAGGRUND OG FORMÅL Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at institutionen tilbyder faciliteter og ressourcer, der understøtter undervisningen og de studerendes gennemførelse af uddannelserne, samt at der løbende foretages studenterevalueringer af uddannelsesinstitutionen, der herefter systematisk anvendes i kvalitetsarbejdet.

I følgende afsnit beskrives rammerne for det overordnede studie- og undervisningsmiljø på Arkitektskolen Aarhus. Her lægger vi blandt andet vægt på skolens fysiske faciliteter samt evalueringer, der gør det muligt for skolen at opretholde og forbedre rammerne for de studerende, så de sikres den bedst mulige arkitektuddannelse.

FACILITETER OG RESSOURCER Arkitektskolen Aarhus har et unikt studiemiljø, som blandt andet tilbyder værkstedsfaciliteter med den nyeste teknologi og egen studieplads til de studerende på tegnesalene. De forskellige faciliteter fungerer som lærings- og udviklingsrum, og det er i vekselvirkningen mellem faciliteterne de studerende kan få nye perspektiver på deres projekter.

Tegnesale Den studerende får ved semesterstart tildelt sin egen arbejdsplads på en tegnesal på sin studieenhed. Tegnesalene er det primære daglige studiested, hvor den faglige udvikling og udveksling mellem studerende finder sted.

Underviserne er dagligt til stede på tegnesalene, hvilket giver de studerende mulighed for at få individuel vejledning ved deres eget tegnebord.

Miljøet på tegnesalene bygger på både et fagligt og socialt fællesskab, hvor de dynamiske rammer giver lyst, energi og inspiration til studiets projektopgaver.

Værksteder Værksteder og laboratorier udgør en essentiel del af skolens faciliteter til de studerende. De dækker alt fra træ- og metalværksteder til digitale laboratorier, hvor de studerende kan arbejde med robotter, scannere og forskellige skærema-

skiner og med arkitektur i 1:1, som er tilpasset den digitale udvikling. Skolen har prioriteret at ansætte arkitektfagligt personale på værkstederne, så også produktionsfasen bliver en læringssituation for de studerende.

Før de studerende kan bruge værkstedsfaciliteterne, skal de underskrive en erklæring om, at de er dækket af en heltidsulykkesforsikring og har gennemført et introduktionskursus i sikkerhed og brugen af værkstedsmaskineri.

Bibliotek, kortarkiv og materialesamling Biblioteket befinder sig i hjertet af skolen og indbyder til både faglig fordybelse og socialisering. Her er adgang til bøger og tidsskrifter om arkitektur, byggeteknik, planlægning, restaurering, design og meget mere. Studerende og undervisere kan selv opsøge viden, men også få hjælp til at finde relevant materiale og til generel informationssøgning. Biblioteket er en del af studiemiljøet på skolen og indeholder møderum, gruppe/projektrum og ’stillepladser’. Biblioteket medvirker desuden i undervisningsforløb, hvor det er relevant, med henblik på at udvikle de studerendes informationskompetencer.

Biblioteket er offentligt og alle kan blive oprettet i bibliotekssystemet mod forevisning af sundhedskort.

Materialesamlingen er placeret i kælderen under biblioteket. I materialesamlingen findes både et bredt udsnit af traditionelle byggematerialer og prøver på de nyeste materialer, som branchen kan tilbyde.

Kortarkivet er også placeret i biblioteket. Det indeholder en samling af fysiske kort og giver adgang til digitale kort. Det er i afgrænsede tidsrum muligt at få assistance til at finde og bruge de digitale kort på biblioteket.

STUDENTEREVALUERINGER Arkitektskolen Aarhus benytter to studenterevalueringer til at forbedre det overordnede studieog undervisningsmiljø på uddannelserne. De supplerer hinanden og giver et varieret billede af de studerendes syn på skolens fysiske, faglige og sociale miljø. Resultaterne fra evalueringerne og eventuelle handlingsplaner indgår i grundlaget for refleksioner i Uddannelsesredegørelsen.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

Læringsbarometer og Uddannelseszoom Læringsbarometer og Uddannelseszoom er Uddannelses- og Forskningsministeriets nye kvalitetsmåling af videregående uddannelser.

Formålet med disse spørgeskemaundersøgelser er at måle de studerendes læringstilgange, opfattelser af uddannelsernes læringsmiljø, deres egen indsats på studiet samt uddannelsen i sin helhed. Resultaterne fra Læringsbarometer og Uddannelseszoom bruges af skolen til at videreudvikle uddannelserne, så kommende studerende får større læringsudbytte og et forbedret undervisningsmiljø. Skolens interne proces er beskrevet i Proces for Læringsbarometer og Uddannelseszoom.

Målingen bliver gentaget hvert andet år og Arkitektskolen Aarhus supplerer løbende med studiemiljøundersøgelse og undervisningsevalueringer.

Studiemiljøundersøgelse Som supplement til Læringsbarometer og Uddannelseszoom udfører Arkitektskolen Aarhus sin egen studiemiljøundersøgelse. Den seneste undersøgelse er udarbejdet i et samarbejde mellem skolen og en gruppe studerende, så også aktuelle emner og problemstillinger bliver adresseret. Studiemiljøundersøgelsen omhandler den generelle trivsel for skolens studerende og dækker både det overordnede studiemiljø, de fysiske rammer samt de faglige og sociale relationer. Efter den seneste studiemiljøundersøgelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvor blandt andre programkoordinatorerne og De Arkitektstuderendes Råd gennemgik resultaterne og diskuterede mulige forbedringer.

S. 42 43

”ARKITEKTSKOLEN AARHUS HAR ET UNIKT STUDIEMILJØ, SOM BLANDT ANDET TILBYDER VÆRKSTEDSFACILITETER MED DEN NYESTE TEKNOLOGI OG EGEN STUDIEPLADS TIL DE STUDERENDE PÅ TEGNESALENE. DE FORSKELLIGE FACILITETER FUNGERER SOM LÆRINGS- OG UDVIKLINGSRUM, OG DET ER I VEKSELVIRKNINGEN MELLEM FACILITETERNE DE STUDERENDE KAN FÅ NYE PERSPEKTIVER PÅ DERES PROJEKTER.”

RAMMER FOR KARRIEREFORLØB OG OVERGANG TIL ARBEJDSMARKEDET

S. 44 45 KVALITETSAMBITION

Praksis skal have et klart aftryk i dimittendernes kompetenceprofil og være med til at sikre de studerendes karriereforløb og dimittendernes relevans i forhold til arbejdsmarkedet.

BAGGRUND OG FORMÅL Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at institutionens uddannelser har en praksis, der afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked. Her beskrives rammerne for, hvordan de studerende opnår relevante kompetencer, der afspejler arbejdsmarkedets behov, og hvordan eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimittender, systematisk inddrages i dialog om tilpasning af uddannelsernes mål, indhold og resultater.

SIKRING AF RELEVANTE KOMPETENCER OG RELEVANS FOR ARBEJDSMARKEDET Tæt kontakt til praksis og erhverv er en essentiel del af uddannelserne på Arkitektskolen Aarhus.

Skolens ledelse og undervisere bestræber sig på at forberede de studerende bedst muligt til det danske arbejdsmarked, ved at: • involvere praktiserende arkitekter i undervisningen som både eksterne lektorer og mentorer • give de studerende projektopgaver med høj kompleksitet • benytte et frivilligt kritikerkorps • have løbende dialog med erhvervslivet via Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis (DAP) • praktik Derudover har skolen en række frivillige karrierefremmende tiltag, der er et tilbud til alle studerende.

Eksterne lektorer Arkitektskolen Aarhus har tilknyttet arkitekter med stor praksiserfaring i eksterne lektorater, hvor de skal bidrage til undervisningen med ca. 100 timer pr. semester. Formålet er at skabe større tilknytning til fagets førende praktiseren-

de arkitekter, og derved kvalificere arkitektuddannelsen og forankre skolens samarbejde med erhvervet gennem direkte involvering i uddannelsen. Derudover bidrager de til planlægningen af studieåret og med erfaring og viden om, hvordan skolen fastholder og udvikler evnen til at realisere kunstneriske idéer i et komplekst fagmiljø.

De eksterne lektorers erfaringer fra praksis understøtter desuden de studerendes afklaring af hvilke kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet.

Design Realisation Design Realisation er et praksisrettet forløb på 2. semester på kandidatuddannelsen, som har været en del af uddannelsen siden 2015. Her er erhvervet inviteret indenfor som mentorer, der står for dele af vejledningen. Dermed giver mentorerne det praksisbaserede videngrundlag et særligt fokus igennem et målrettet forløb, der kan give den studerende en god fornemmelse af arkitektens rolle i tværfaglige samarbejder og udvide de studerendes netværk på det kommende arbejdsmarked. Efter flere evalueringer og justeringer består forløbet nu af tre lag: • det overordnede, der giver de studerende en grundlæggende indføring i love og bestemmelser i byggeriet • det konkrete, der belyser en specifik byggesag ud fra alle de forskellige aktørers vinkel og • den personlige, hvor en mentor fra erhvervet er tilknyttet den studerende som vejleder på projektet Arkitektskolens frivillige kritikerkorps De studerende får i deres projektforløb løbende feedback fra det såkaldte frivilligkorps i forbindelse med vejledningsformaterne ’kritik’ og ’pin ups’, hvor de studerende præsenterer deres studiemateriale for medstuderende og vejledere.

Dette giver mulighed for direkte dialog mellem de studerende og erhvervet. Korpset blev etableret i 2015 på baggrund af et stort opsøgende arbejde og består af praktiserende arkitekter fra Aarhus og opland. Der tilføres løbende nye medlemmer til kritikerkorpset ved henvendelser fra erhvervet, og korpset har på nuværende tidspunkt en tilstrækkelig størrelse.

Det er de enkelte undervisere, der selv sørger for at indkalde frivillige kritikere, og på denne måde sikres også en løbende kontakt til erhvervet for skolens undervisere.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis (DAP) For at styrke relationen til fagets praksis og eksterne samarbejdspartnere har skolen i 2018 nedsat et Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis (DAP), hvor repræsentanter fra erhvervslivet er med til at drøfte både uddannelsen og arbejdsmarkedet. Her deltager ikke kun repræsentanter fra de klassiske arkitektvirksomheder, men også repræsentanter fra både den kommunale sektor og ingeniør- og entreprenørbranchen.

Medlemmerne er udpeget af brancheforeningerne Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Industri, Aarhus Erhverv og Kommunalteknisk Chefforening. DAP fungerer som et forum, hvor arkitektskolen kan få input til at kvalificere uddannelsen og derved også forbedre de studerendes muligheder for at komme i job efterfølgende. Her diskuteres der blandt andet, hvilke kompetencer erhvervene eftersøger, og hvordan praktikken under uddannelsen kan bidrage til at styrke disse kompetencer hos de kommende arkitekter.

SKOLENS KARRIEREFREMMENDE TILTAG Arkitektskolen Aarhus tilbyder løbende gennem uddannelsen en række karrierefremmende tiltag, der både inkluderer karrierevejledning og praktikforløb i erhvervet.

Karriereværkstedet I Karriereværkstedet tilbydes alle skolens studerende og dimittender personlig karrierevejledning, rådgivning, information og coaching om karriereveje og overgangen fra studie til arbejdsliv, hvilket tilbydes alle studerende og dimittender af skolens karrierevejleder. Tilbuddene hjælper dimittender med forberedelse til arbejdslivet samt hurtigt at finde fagrelevant arbejde efter endt uddannelse. Vejledningen bidrager til at skærpe de studerendes faglige profil, at kvalificere valg af arbejdsfelt og ønsker til arbejdslivet samt at styrke jobsøgningen blandt skolens studerende og dimittender.

Karriereværkstedet tilbyder derudover en række aktiviteter via studenterforeningen In Spe. Der afholdes inspirerende arrangementer om arkitekters brede karriereveje, herunder iværksætteri og opbygning af netværk med henblik på beskæftigelse. Karriereværkstedet arrangerer også besøg i arkitektvirksomheder for at styrke netværk og den direkte kontakt mellem studerende og arkitektfagets professionelle praksis.

Særligt jobsøgning- og karrierevejledningsforløb med ekstern bistand Arkitektskolen har siden 2016 tilbudt skolens dimittender et målrettet karrierevejlednings- og beskæftigelsesforløb med ekstern støtte. Den særlige beskæftigelsesindsats blev igangsat for at imødekomme udfordringer med dimittendernes ledighed. Karriereudviklingstilbuddet omfatter blandt andet workshops for alle dimittenderne suppleret med individuelle rådgivningsforløb med fokus på blandt andet kompetenceafklaring, brug af netværk og jobåbninger mv.

Praksisforløb På 5. semester er de studerende i tre ugers virksomhedspraktik i en fagligt relevant virksomhed. Praktikken er den primære del af et kortere praksisforløb på en måned, der også giver en introduktion til projekteringsrelevant byggelovgivning samt byggeriets samarbejdsformer og -faser. Praktikken er obligatorisk og giver de studerende stør-re indsigt i det brede arbejdsmarked. Skolen beslutter, hvor de studerende skal afholde deres praktik, og efterfølgende deles erfaringer med andre studerende, så de får et indblik i branchens forskellige jobmuligheder.

Arkitektskolen Aarhus afprøver aktuelt effekten af intensiv karrierevejledning, som tilbydes de studerende i forbindelse med praksisforløbet.

Målet er, at de studerende tidligt begynder at definere egne kompetencer og får et styrket læringsoutput gennem workshops og personlige samtaler.

Studerende på 1. semester på kandidatuddannelsen har derudover mulighed for et semesters praktikforløb på fuld tid i Danmark eller udlandet. Det er et tilbud, som omkring 80 % af de studerende benytter sig af. Et af hovedformålene med praktikken er at give den studerende mulighed for at styrke og afklare egne erhvervsrettede kompetencer. Derudover udvides den studerendes professionelle netværk og erfaring. Dette er vigtigt, da praktik er et væsentligt parameter i forhold til senere ansættelse. Derudover skal praktikken styrke den studerendes egen karriererefleksion og indsigt i de mange jobmuligheder.

Praktikken på bacheloruddannelsens 5. semester og kandidatuddannelsens 1. semester er nærmere beskrevet i Rammer for indhold og tilrettelæggelse.

S. 46 47 DIALOG OM UDDANNELSERNE Arkitektskolen Aarhus inddrager løbende nye perspektiver fra eksterne aktører til udvikling af uddannelserne. Her spiller også Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis (DAP) en central rolle, ligesom Uddannelseszoom, aftagerundersøgelsen og supplerende dimittendundersøgelser inddrages til den videre udvikling af skolens uddannelser.

Aftagerundersøgelsen Arkitektskolen Aarhus lægger stor vægt på løbende dialog og samarbejde med aftagerne. Det sker for at udvikle skolens uddannelser, så vi sikrer, at de studerende er velforberedte til det danske arbejdsmarked. Aftagerundersøgelsen hjælper med at afklare hvilke kompetencer, aftagerne ser hos de nyuddannede, og hvilke kompetencer de forskellige brancher mener, der er brug for.

Derfor igangsatte Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) i 2014 en aftagerundersøgelse. Målet var at undersøge, hvilke kompetencer de forskellige brancher allerede ser og yderligere efterspørger hos nyuddannede arkitekter.

På baggrund af erfaringerne fra aftagerundersøgelsen i 2014 har Arkitektskolen Aarhus selv igangsat en lignende undersøgelse i 2018/2019.

Den nye aftagerundersøgelse er inddelt i tre faser: • en workshop med blandt andre centrale aftagere og medlemmer af DAP • en spørgeskemaundersøgelse • kvalitative interviews med tegnestuer, kommuner, ingeniørvirksomheder og andre relevante arkitektfaglige brancher om, hvilke kompetencer de specifikt værdsætter hos nyuddannede arkitekter >> Resultaterne af aftagerundersøgelsen fremlægges i DAP, der drøfter, hvad skolen fremover kan fokusere på og arbejde videre med for at forberede de studerende bedst muligt til arbejdsmarkedet. Herefter tages drøftelserne op i både den faglige ledelse og bestyrelsen, som igangsætter eventuelle nye initiativer. En tilsvarende aftagerundersøgelse er planlagt for 2020/2021.

”ARKITEKTSKOLEN AARHUS INDDRAGER LØBENDE NYE PERSPEKTIVER FRA EKSTERNE AKTØRER TIL UDVIKLING AF UDDANNELSERNE. HER SPILLER OGSÅ DIALOGFORUM FOR ARKITEKTUDDANNELSE OG PRAKSIS (DAP) EN CENTRAL ROLLE, LIGESOM UDDANNELSESZOOM, AFTAGERUNDERSØGELSEN OG SUPPLERENDE DIMITTENDUNDERSØGELSER INDDRAGES TIL DEN VIDERE UDVIKLING AF SKOLENS UDDANNELSER.”

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

Læringsbarometer og Uddannelseszoom Læringsbarometer og Uddannelseszoom er Uddannelses- og Forskningsministeriets spørgeskemaundersøgelse til aktive studerende og dimittender på landets videregående uddannelser.

Undersøgelsen viser blandt andet dimittendernes vurdering af egne kompetencer efter endt uddannelse, og netop derfor er undersøgelsen relevant for Arkitektskolen Aarhus. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes en rapport, der gør det muligt for den faglige ledelse at identificere indsatsfelter, som senere også drøftes i bestyrelsen. >> Læringsbarometer og Uddannelseszoom supplerer skolens egen aftagerundersøgelse, da resultaterne gør det muligt at sammenligne dimittendernes vurdering af egne kompetencer med aftagernes syn på samme.

UDBUD AF NYE UDDANNELSER I forbindelse med oprettelsen af nye uddannelser er der tæt dialog med aftagersiden. Ligeledes føres der også dialog med potentielle kommende studerende i det omfang, det er muligt.

Denne model har senest været brugt i forbindelse med udbuddet af cand.arch som er en erhvervskandidatuddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriets forsøgsordning.

Her har aftagersiden været inddraget i dialog om mulig opbygning af uddannelsen, så strukturen også fungerer for virksomhederne, uden at dette vil blive på bekostning af uddannelsen og dens særegne karakter. Ligeledes var interesserede studerende inviteret til dialog om både uddannelsens form og indhold. Begge dialogmøder er indgået i den endelige tilpasning af strukturen for erhvervskandidatuddannelsen på Arkitektskolen Aarhus. En tilsvarende model vil blive brugt, hvis der fremover skal udbydes nye masteruddannelser.

MONITORERING AF DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSESSITUATION Arkitektskolen Aarhus fører løbende dialog med eksterne aktører om skolens uddannelser.

I forlængelse af det tætte forhold til aftagerne følger skolen også dimittendernes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse. Beskæftigelsessituationen for nyuddannede arkitekter har hidtil givet anledning til styrket karriereudvikling – særligt praktikforløb som beskrevet ovenfor.

Som supplement til de ministerelle beskæftigelsestal, der blandt andet ligger til grund for den igangværende dimensionering af skolens uddannelser, har skolen siden 2018 foretaget en supplerende dimittendanalyse. Analysen tager udgangspunkt i DREAM-data, der giver et aktuelt billede af dimittendernes beskæftigelsessituation henholdsvis seks, 12 og 24 måneder efter deres afgang fra Arkitektskolen Aarhus.

Den supplerende analyse fokuserer også på i hvilke brancher, der opnås beskæftigelse samt sammenligner med andre uddannelser. >> Resultaterne fra analysen drøftes både i den faglige ledelse samt i skolens bestyrelse.

Hvis resultaterne lægger op til ændringer i skolens uddannelsesforløb og karriereudviklingsformat, er det den faglige ledelse, der på baggrund af drøftelserne tager den endelige beslutning.

S. 48 49

”ARKITEKTSKOLEN AARHUS FØRER LØBENDE DIALOG MED EKSTERNE AKTØRER OM SKOLENS UDDANNELSER. I FORLÆNGELSE AF DET TÆTTE FORHOLD TIL AFTAGERNE FØLGER SKOLEN OGSÅ DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE. BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN FOR NYUDDANNEDE ARKITEKTER HAR HIDTIL GIVET ANLEDNING TIL STYRKET KARRIEREUDVIKLING – SÆRLIGT PRAKTIKFORLØB.”

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

KVALITETSPOLITIK OG -SYSTEM FOR MASTERUDDANNELSEN Kvalitetsarbejdet og -organiseringen omkring skolens udbudte masteruddannelse adskiller sig fra bachelor- og kandidatuddannelsen og behandles derfor særskilt i det følgende afsnit.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

KVALITETSYSTEMET Arkitektskolen har også opbygget et kvalitetssystem for masteruddannelsen, som sikrer, at der sker en løbende og systematisk dialog om uddannelsens kvalitet på forskellige niveauer i organisationen. Dialogen tager udgangspunkt i de formulerede kvalitetsambitioner (se s. 12-13).

For masteruddannelsen er ambitionerne: • Arkitektskolen udbyder en masteruddannelse på et internationalt højt fagligt niveau.

Dette sikrer vi gennem en direkte kontakt og løbende videnudveksling på tværs af undervisnings- og forskningsmiljøerne.

• Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre rum for kritisk refleksion, inddragelse af nyeste viden, faglig udvikling for de studerende – ligesom de studerende skal have en tæt kontakt til praksis gennem hele uddannelsen.

• Arkitektskolen sikrer optimale rammer for undervisningen, som understøtter et højt læringsudbytte.

Kvalitetssystemet er inddelt i en række sammenhængende niveauer med forskellige aktører, som hver især er ansvarlige for forskellige dele af det samlede system.

Diagrammet på modstående side illustrerer, hvordan kvalitetssystemets niveauer er klart afgrænsede og alligevel forbundne. Uanset om man er studieleder, koordinator eller en del af ledelsen, er arbejdet med sikring af uddannelsens kvalitet en meningsfuld del af hverdagen.

Det er samtidig sat ind i en fælles systematik, der skaber sammenhæng og transparens i kvalitetsarbejdet. Uagtet hvilken rolle man spiller i systemet, er der mulighed for at reagere på den information man bidrager med – således at der på hvert af systemets fire niveauer reflekteres, reageres og kommunikeres til gavn for den løbende udvikling af uddannelserne.

Niveau 1 Systemet står på et solidt fundament: de studerende på masteruddannelsen.

De studerende danner basis for modulledernes og de lokale studieledernes input og refleksioner på systemets første niveau, hvor der arbejdes med kvalitetssikring direkte i afviklingen af undervisningen. Dette arbejde udmønter sig i information, der sendes videre til kvalitetssy-

stemets andet niveau såvel som selvinitierede justeringer af metoder og tilgange på baggrund af refleksion over de studerendes feedback.

Niveau 2 Formålet på andet niveau er at sikre et bredere overblik over uddannelsen som helhed. Her behandles udover de informationer, der leveres fra aktørerne på første niveau, en række evalueringer samt deres resultater. Andet niveau omfatter masteruddannelsens faglige leder, koordinatoren, den overordnede studieleder samt Studienævnet, der løbende drøfter og forholder sig til undervisningen på masteruddannelsen.

Skolens faglige ledelse orienteres løbende om drøftelserne.

Den årlige statusredegørelse er niveauets nøglebidrag til kvalitetssystemet og det primære dokument, der sendes videre til drøftelse i skolens faglige ledelse.

Arbejdet på andet niveau leder, ligesom på første niveau, til en række refleksioner, der umiddelbart kan handles på i de pågældende fora. Således, at der også her kan sættes gang i forbedringer af uddannelsen inden for niveauets kommissorier.

Niveau 3 Kvalitetssystemets tredje niveau er ledelsesniveauet og omfatter både skolens faglige ledelse og topledelse.

På ledelsesniveauet drøftes statusredegørelsen, udarbejdet på andet niveau, og der træffes beslutninger om hand-linger på baggrund af denne.

Det er også på dette niveau at uddannelsens overordnede rammer og ressourcer drøftes og udmøntes i ændringer i forhold til fysiske rammer, strategiske indsatser i forhold til kompetenceudvikling af undervisere og ansættelse af nye medarbejdere.

Ledelsens overvejelser og beslutninger omsættes til handlinger til gavn for uddannelsen gennem aktivering og inddragelse af de underliggende niveauer af aktører.

Niveau 4 Øverste niveau i arkitektskolens kvalitetssystem er bestyrelsen, der på baggrund af ledelsens sammenfattende evaluering af kvalitetssystemet gør sig overvejelser om dennes betydning for skolens strategiske sigte.

S. 52 53 KVALITETSSYSTEMET FOR MASTERUDDANNELSEN

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

STATUSREDEGØRELSE Et helt centralt element i kvalitetssystemet er en årlig statusredegørelse, som skal sikre en samlet drøftelse af uddannelseskvaliteten i henhold til de relevante kvalitetsambitioner. Statusredegørelsen indeholder elementer fra en række evalueringer og undersøgelser samt centrale nøgletal.

En samlet drøftelse af hele kvalitetssystemet finder sted i skolens faglige ledelse i tæt dialog med koordinatoren og den faglige leder.

MODULLEDERE

Den overordnede studieleder deltager i alle semesteruger gennem uddannelsens forløb samt indgår i planlægningsmøderne på hvert semester.

STUDIENÆVNET Studienævnet bidrager til at sikre kvaliteten af skolens masteruddannelse gennem behandling og indstilling af studieordningen eller ændringer heraf til rektors godkendelse. Dette sker på baggrund af input fra skolens faglige ledelse, den faglige leder og koordinatoren for NORDMAK.

De udpegede modulledere fra de deltagende institutioner varetager tilrettelæggelsen af en undervisningsdag, som omhandler et specifikt emne.

KOORDINATOR

Modullederne tilrettelægger undervisningen af hvert deres modul efter standarder, der fastsættes af Arkitektskolen Aarhus. Derudover er det deres opgave at varetage undervisning samt at inddrage relevante eksperter og forskere for at sikre det nyeste og relevante videngrundlag i de enkelte moduler.

Koordinatoren er bindeled mellem alle uddannelsens parter: masteruddannelsens faglige leder, de lokale studieledere samt de studerende.

Koordinatoren indgår i al overordnet planlægning for alle semestre uanset værtsland. Koordinatoren deltager ligeledes i alle semesteruger og er ansvarlig for at gennemføre både mundtlig og skriftlig undervisningsevaluering som afslutning på alle undervisningsforløb.

LOKALE STUDIELEDERE De lokale studieledere på de deltagende institutioner er gennem kontrakt bestilt til at tilrettelægge et semester på uddannelsen efter de rammer, som Arkitektskolen Aarhus har fastsat. De lokale studieledere deltager i alle overordnede planlægningsmøder i starten af hver semesteruge.

Her mødes alle studieledere og medvirker i den overordnede planlægning og bidrager blandt andet til beslutninger om modulemner og valg af forelæsere.

Derudover holder koordinatoren et indledende møde med de lokale studieledere forud for hvert semester for at sikre, at det kommende undervisningsforløb lever op til krav og standarder fastsat af Arkitektskolen Aarhus.

MASTERUDDANNELSENS FAGLIGE LEDER

De lokale studieledere er værter under semesterugerne i det pågældende land og har dermed ansvaret for, at kvaliteten af undervisningsforløbene lever op til de fastsatte standarder fra Arkitektskolen Aarhus.

Masteruddannelsens faglige leder har til hovedopgave at sikre uddannelsens faglige niveau.

For at sikre den fagli-ge kvalitet af uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, deltager den faglige leder på alle planlægningsmøder og i alle semesteruger. Den faglige leder indgår desuden ofte i undervisningen og optræder som regel også som mo-dulleder på 1. semester, der afholdes på Arkitektskolen Aarhus.

OVERORDNET STUDIELEDER

ARKITKETSKOLENS FAGLIGE LEDELSE

Der er udpeget en overordnet studieleder fra en af de deltagende institutioner, der følger de studerende gennem hele uddannelsen og har ansvaret for, at de gennem skriftlige opgaver opnår det ønskede niveau. Dette sikres gennem vejledning af de individuelle afsluttende semesteropgaver – med den overordnede studieleder eller en af de lokale studieledere som vejleder.

Arkitektskolens faglige ledelse består af skolens rektor, prorektor, uddannelseschef, forskningschef og administrationschef. De har som en central rolle i kvalitetssystemet til opgave at udarbejde en samlet konklusion på statusredegørelsen for masteruddannelsen.

S. 54 55 REKTOR OG PROREKTOR På baggrund af drøftelser i den faglige ledelse har rektor og prorektor det overordnede ansvar for masteruddannelsens kvalitet. Rektor og prorektor har herudover ansvaret for at sikre de nødvendige undervisningskompetencer gennem ansættelser og kompetenceudvikling.

ADMINISTRATIV UNDERSTØTTELSE AF KVALITETSARBEJDET Arkitektskolens administration, særligt ledelsessekretariatet, understøtter i samarbejde med koordinatoren kvalitetssystemet med gennemførelse af evalueringer og undersøgelser samt præsentation af nøgletal og i det hele taget at sikre, at infrastrukturen for kvalitetssystemet fungerer.

BESTYRELSEN

Bestyrelsen præsenteres for centrale elementer af skolens kvalitetssystem. Det drejer sig blandt andet om udvalgte konklusioner fra statusredegørelsen.

”ARKITEKTSKOLEN UDBYDER EN MASTERUDDANNELSE PÅ ET INTERNATIONALT HØJT FAGLIGT NIVEAU. DETTE SIKRER VI GENNEM EN DIREKTE KONTAKT OG LØBENDE VIDENUDVEKSLING PÅ TVÆRS AF UNDERVISNINGS- OG FORSKNINGSMILJØERNE.”

RAMMER FOR MASTERUDDANNELSEN

S. 56 57 NORDMAK

OPBYGNING AF UDDANNELSEN

Arkitektskolen Aarhus oprettede i 2007 NORDMAK – Nordisk Master i Arkitektonisk Kulturarv.

Masteruddannelsen har base på Arkitektskolen Aarhus men bygger på et tæt tværnordisk samarbejde med Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, Arkitekturskolan ved KTH i Stockholm og Aalto Universitetet i Helsinki. Uddannelsens semestre finder skiftevis sted på alle fire uddannelsesinstitutioner. Arkitektskolen Aarhus har ansvaret for den overordnede faglige ledelse, administration, økonomi og planlægning af uddannelsen – og det er en masteruddannelse som foregår sideløbende med de studerendes erhvervsarbejde.

Da uddannelsen er et samarbejde mellem fire nordiske uddannelsesinstitutioner, foregår de fire semestre på skift i et nyt land. Uddannelsen tager i alt 2,5 år, hvoraf fire semestre består af undervisningsforløb, mens der i det sidste semester skrives masterafhandling. Undervisningen i et semester er tilrettelagt på otte sammenhængende dage bestående af forskellige moduler, hvorefter resten af semestret består af fire skriftlige hjemmeopgaver, som relaterer sig til modulernes faglige indhold. Undervisningsforløbene er tilrettelagt således, da de studerende skal rejse til de forskellige uddannelsesinstitutioner, uden at det sker på bekostning af deres erhvervsarbejde, som er en essentiel del af masteruddannelsen.

KVALITETSAMBITIONER

Arkitektskolen udbyder en masteruddannelse på et internationalt højt fagligt niveau.

Dette sikrer vi gennem en direkte kontakt og løbende videnudveksling på tværs af undervisnings- og forskningsmiljøerne.

Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre rum for kritisk refleksion, inddragelse af nyeste viden, faglig udvikling for de studerende – ligesom de studerende skal have en tæt kontakt til praksis gennem hele uddannelsen.

Arkitektskolen sikrer optimale rammer for undervisningen, som understøtter et højt læringsudbytte.

BAGGRUND OG FORMÅL Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at uddannelsen og undervisningen til stadighed baserer sig på et opdateret videngrundlag, har niveau og indhold der understøtter uddannelsens mål, samt at uddannelsen har en praksis, der løbende tilpasses samfundets udvikling og behov. I det følgende beskrives de samlede rammer for, hvordan Arkitektskolen Aarhus’ masteruddannelse baserer sig på nyeste viden, at tilrettelæggelsen af uddannelsen inddrager ny forskning direkte i undervisningen samt understøtter de overordnede mål for den erhvervsrettede overbygningsuddannelse.

Arkitektskolen Aarhus har tilknyttet en post. doc som koordinator for NORDMAK, mens en professor er tilknyttet som masteruddannelsens faglige leder og derved overordnet ansvarlig for uddannelsen. Derudover har skolen tilknyttet en overordnet studieleder for den samlede uddannelse. Disse tre udgør den samlede ledelsesgruppe for masteruddannelsen.

På den enkelte uddannelsesinstitution findes en lokal studieleder. De lokale studieledere er ansvarlige for det semester, der afholdes på deres institution. De lokale studieledere udpeger i planlægningen af hvert semester modulledere for hver af de otte undervisningsdage. Modullederne står for undervisningen inden for et specifikt område og er vejleder for den opgave, de studerende udarbejder i den forbindelse.

De lokale studieledere fungerer ofte også som modulledere på et forløb.

Arkitektskolen Aarhus har ansvaret for de overordnede rammer for uddannelsen samt planlægningen af de enkelte semestre. Derefter er det den enkelte studieleders ansvar at sammensætte undervisningsforløbet i detaljer og sikre udførelsen af målene under selve undervisningen. Koordinatoren tager til værtsinstitutionen forud for hvert semester for at sikre kvaliteten af det planlagte undervisningsforløb ved at dele erfaringer om blandt andet tilrettelæggelsen af moduler og sammensætningen af det endelige program. Ligeledes er koordinatoren til stede ved hvert undervisningsforløb uanset værtsinstitution. På denne måde sikrer koordinatoren, at de lokale studieleders planlægning lever op til Arkitektskolen Aarhus’ niveau for undervisning.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

Studieordning Studieordningen danner de overordnede rammer for læringsmålene i undervisningen, så den svarer til typebeskrivelserne i kvalifikationsrammen. Studieordningen danner baggrund for udarbejdelsen af studieplanerne for hvert semesterforløb.

På baggrund af løbende dialog blandt masteruddannelsens ledelsesgruppe og arkitektskolens ledelse vurderes det, om der skal foretages ændringer i studieordningen. Hvis dette er tilfældet, drøftes ændringerne i Studienævnet, mens den faglige ledelse kun inddrages, hvis der er behov for at udarbejde en ny studieordning. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der reviderer den eksisterende studieordning eller udarbejder en ny version. Studieordningen godkendes af Studienævnet, som derefter sender den til endelig godkendelse hos rektor.

Studieplaner Ledelsesgruppen på NORDMAK udarbejder en studieplan over indholdet i hvert semester. Den gennemgår både strukturen i hvert undervisningsforløb, semestret generelt samt uddannelsens samlede indhold og læringsmål. Udarbejdelse af studieplanerne tager udgangspunkt i studieordningen, som danner de overordnede rammer for uddannelsen.

Studieplanen udarbejdes på baggrund af en skabelon over uddannelsens opbygning, som har fast form, mens indholdet i de enkelte moduler kan flyttes eller fornys efter behov. Ved uddannelsens indledende planlægningsmøde tilpasses de enkelte moduler, så de stemmer overens med ønsker og kompetencer hos hver af de fire uddannelsesinstitutioner. De endelige studieplaner skal godkendes af Studienævnet inden semesterstart.

Studieplanerne ligger til grund for refleksioner i den årlige statusredegørelse.

Samarbejdsaftaler Arkitektskolen Aarhus sørger for den overordnede administration, økonomi og faglige ledelse af NORDMAK, men uddelegerer tre semestre til andre nordiske uddannelsesinstitutioner. Derfor indgås der for hvert semester en samarbejdsaftale med hver enkelt institution. Her beskrives nærmere hvilke leverancer, de andre institutioner er ansvarlige for samt de overordnede forventninger til institutionen og kontaktpersonen, der også fungerer som lokal studieleder.

OPDATERET VIDEN OG FAGLIGE MILJØER NORDMAK bygger hovedsageligt på teoretisk viden inden for arkitektonisk kulturarv og restaurering, hvilket i undervisningen og skriftlige opgaver suppleres med cases enten udvalgt af underviserne eller taget fra de studerendes eget arbejdsliv. Derved er målet med uddannelsen, at de studerende får kompetencer inden for teoridannelse, undersøgelse, dokumentation, værdibaseret arbejdsmetode og procesledelse, der kan belyse relevante problemstillinger i praksis. I planlægningen af de enkelte semestre og undervisningsforløb prioriteres det derfor både at inddrage undervisere, forskere og praktikere i afviklingen af de forskellige moduler.

De enkelte modulledere er ansvarlige for at udarbejde en litteraturliste for deres modul.

Litteraturlisten opdateres og godkendes forud for semesterstart af ledelsesgruppen. På denne måde sikres det, at litteraturlisten indeholder både det nødvendige grundlæggende materiale og ny relevant forskning. For hvert modul er der fastsat 150 siders obligatorisk læsning, som suppleres af en liste med anbefalet litteratur.

Eksperter og forskning i undervisningen De fire uddannelsesinstitutioner, der bidrager til NORDMAK, er alle anerkendte for deres forskning og undervisning inden for arkitektur, hvilket masteruddannelsens videngrundlag i høj grad er bygget på.

Det er en prioritet for Arkitektskolen Aarhus, at alle semestre i de fire forskellige lande, baserer sig på ny og relevant forskning, særligt fra egne institutioner. Dette giver mulighed for ikke kun at inddrage den nyeste viden inden for området, men også at forskerne selv kan bidrage til undervisningen og formidle deres viden direkte til de studerende. Forskernes deltagelse i undervisningen er også en del af forudsætningerne for udarbejdelsen af bemandingsplanen, som er beskrevet nedenfor. Derudover er relevante ministerier og styrelser ofte inviteret indenfor i undervisningsforløbene, hvor de enten bidrager til forelæsninger, eller tager de studerende med på byggepladser og viser konkret arbejde med kulturarv i praksis.

Masteruddannelsens faglige leder og koordinatoren er begge tilknyttet Arkitektskolen Aarhus’ forskningslaboratorium 1: Transformation, Arkitektur og Territorier og det tilhørende studio 1B, der specifikt fokuserer på kulturarv. Ligeledes er der tæt samarbejde mellem NORDMAK og skolens nye erhvervskandidatuddannelse. Dermed

S. 58 59 ”ARKITEKTSKOLEN UDBYDER EN MASTERUDDANNELSE PÅ ET INTERNATIONALT HØJT FAGLIGT NIVEAU. DETTE SIKRER VI GENNEM EN DIREKTE KONTAKT OG LØBENDE VIDENUDVEKSLING PÅ TVÆRS AF UNDERVISNINGSOG FORSKNINGSMILJØERNE. TILRETTELÆGGELSEN AF UNDERVISNINGEN OG LÆRINGSFORLØBENE SKAL SIKRE RUM FOR KRITISK REFLEKSION, INDDRAGELSE AF NYESTE VIDEN, FAGLIG UDVIKLING FOR DE STUDERENDE – LIGESOM DE STUDERENDE SKAL HAVE EN TÆT KONTAKT TIL PRAKSIS GENNEM HELE UDDANNELSEN. ARKITEKTSKOLEN SIKRER OPTIMALE RAMMER FOR UNDERVISNINGEN, SOM UNDERSTØTTER ET HØJT LÆRINGSUDBYTTE.”

ARKITEKTSKOLEN AARHUS – KVALITETSPOLITIK, -SYSTEM OG -ARBEJDE

er masteruddannelsens ledelsesgruppe ikke blot opdateret på den brede forskning fra skolens forskningslaboratorier, men har også tæt tilknytning til samtlige studieenheder, der arbejder med kulturarv. Desuden opdaterer lederne sig blandt andet løbende i nye ph.d.-projekter, der har relevans for uddannelsen og derfor kan inddrages i undervisningen.

Ved det halvårlige møde er der opfølgning på det afsluttede undervisningsforløb og hvert enkelte modul. Her forholder ledelsesgruppen sig til den enkelte underviser og vurderer, om denne fortsat er den bedst kvalificerede til at varetage undervisningen inden for det specifikke område. Derved er der løbende opfølgning på bemandingsplanen for hvert enkelte semester og blandet andet derved sikres et opdateret videngrundlag på NORDMAK.

PLANLÆGNING PÅ TVÆRS AF INSTITUTIONER Arkitektskolen Aarhus har det overordnede ansvar for planlægningen af uddannelsen, men da hvert semester foregår på forskellige uddannelsesinstitutioner, er det de lokale studieledere, der udarbejder en plan for undervisningsforløbene med input fra masteruddannelsens ledelsesgruppe.

Masteruddannelsens faglige leder, koordinator og studielederne mødes mindst fem gange under uddannelsens forløb til planlægningsmøder, dvs. minimum én gang pr. semester. Disse møder er faste og afholdes enten ved semesterugens begyndelse eller i eksaminationsperioden.

Her drøfter de i fælleskab både det afsluttede og det kommende undervisningsforløb, evalueringer af afsluttede forløb, opdaterer litteraturlisten samt drøfter eventuelle ændringer i programmet og behov for at inddrage nye modulledere.

Beslutningsreferaterne fra disse møder ligger til grund for overvejelser om fremtidige ændringer i tilrettelæggelsen af undervisningsforløbene, og de indgår som en del af statusredegørelsen.

Bemandingsplaner Afhængigt af emner og undervisningsforløb er det op til den lokale studieleder at finde undervisere og forskere med relevante kompetencer, der kan varetage undervisningens i de enkelte moduler; og dermed udforme bemandingsplanen for det enkelte semester.

Både bemandingsplanen samt overvejelserne fra de halvårlige møder indgår som en del af statusredegørelsen.

UNDERVISNINGSEVALUERING Koordinatoren er ansvarlig for at gennemføre både skriftlig og mundtlig undervisningsevaluering af hvert enkelt semester uanset hvilken uddannelsesinstitution, der er vært for semestret.

Som afslutning på hvert undervisningsforløb samles de studerende med koordinatoren til mundtlig undervisningsevaluering, som lægger op til den efterfølgende skriftlige evaluering.

Denne sendes til de studerende umiddelbart efter semestrets afslutning og giver de studerende mulighed for at komme med detaljeret feedback omkring undervisningsforløbet og den generelle planlægning af semestret.

Resultaterne af den skriftlige og mundtlige undervisningsevaluering drøftes på et efterfølgende møde med ledelsesgruppen. Her vurderes det, om der på baggrund af evalueringerne er behov for ændringer til kommende undervisningsforløb. Undervisningsevaluering er ligeledes grundlaget for refleksioner i statusredegørelsen.

EKSTERN EVALUERING For at sikre, at de bedst kvalificerede inden for det specifikke område bidrager til undervisningsforløbene, er dette også et tema til det faste planlægningsmøde med ledelsesgruppen og de lokale studieledere. Her undersøger de, om der på de andre uddannelsesinstitutioner findes undervisere og forskere, der kan bidrage til undervisningsforløb hos en anden institution.

Derved inddrages undervisere og forskere fra Arkitektskolen Aarhus også i undervisningen, der foregår i de andre tre lande. Således sikrer udarbejdelsen af bemandingsplanen, at de studerende får veltilrettelagte undervisningsforløb med de bedst kvalificerede undervisere, uanset hvor undervisningen finder sted.

Fra 2020 begynder årshjulet med ekstern evaluering og herefter vil skolens masteruddannelse hvert sjette år evalueres af et panel sammensat af internationale repræsentanter fra en række anerkendte uddannelsesinstitutioner inden for arkitektur. Institutionerne er udvalgt bredt, så der er input fra forskellige arkitekturtraditioner, men samtidig også med en forståelse for skolens undervisningsform. Evalueringen har fokus på mål, indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen.

S. 60 61 RELEVANS OG DIALOG MED ARBEJDSMARKEDET Da NORDMAK er en overbygningsuddannelse for færdiguddannede kandidater, er de studerende allerede i arbejde, når de begynder på studiet. Uddannelsens opgave er derfor at imødekomme de kompetencer, som de studerende selv efterspørger i deres daglige arbejde fremfor at tilbyde karrierefremmende tiltag. Det vægtes højt, at der på NORDMAK gives akademisk viden og metoder, der kan løfte de studerende faglige kompetencer som anvendes i deres daglige arbejde, men også generelt at højne kvaliteten inden for arbejdet med arkitektonisk kulturarv.

NORDMAK er samtidig med til at skabe og inddrage de studerende i et fagligt netværk inden for en lille koncentreret branche, der på sigt gavner deres daglige arbejde og fremtidige karriere.

Da de studerende på uddannelsen allerede er en del af arbejdsmarkedet, vægter lederne for NORDMAK ikke kun feedback med eksperter inden for kulturarv og restaurering men i høj grad også med de studerende selv, da de er i stand til selv at udpege hvilke kompetencer der specifikt er brug for i deres daglige arbejde.

Den feedback særligt de studerende selv kommer med til NORDMAK’s undervisere bliver drøftet mellem lederne. Det er derefter de to ledere fra Arkitektskolen Aarhus, der i sidste ende beslutter, om undervisningsforløbene skal ændres på baggrund af drøftelserne.