HORNE BRUGSFORENING EN BERETNING
EEtr trtr trEtr BR.U(3SE
Willy Wulff Vandborg
FORORD. Sidst på året
i l99l
på det tidspunkt
i
kunne Horne Brugsforening fejre sit 75 års jubilæum. Undertegnede sad
bestyrelsen. På grund af de økonomiske forhold blev bestyrelsen enig om
ikke at fejre dagen. Nogle
i
bestyrelsen
ville godt have udgivet et lille festskrift i
dagens
anledning. Jeg blev spurgt, om jeg ville påtage mig opgaven, men sagde nej Dog lod jeg den mulighed stå åben, at jeg på et senere tidspunkt ville se på sagen
I foråret I 993 gik jeg ud af bestyrelsen efter eget valg. Hen på efteråret kom opfordringen igen fra uddeler Axel Pedersen og formanden Bessie Aggeboe. Nu sagdejeg ja på den betingelse, at
jeg fik frie hænder med hensyn til udformningen af festskriftet.
Herefter frk jeg udleveret samtlige protokoller. Hvad gør man så? Efter at have læst
ca.
halvdelen af den første protokol blev jeg klar over, at jeg ikke kunne nøjes med at forfatte
festskrift. Der var så meget materiale, at det kunne blive
til
e1
en beretning om Horne Brugs-
forening.
Efter nogle dages betænkningstid besluttede jeg at gøre beretningen så bred, at der også var mulighed for at medtage de spredte bemærkninger om andre forhold end de rent økonomiske De ting, der viser. al
vi har at gøre nred mennesker ligesom os selv
Halvvejs inde i beretningen stod det mig klart, at der manglede noget. Gang på gang dukkede der sager op, hvor man kunne undres over de beslutninger, der blev taget. Forklaringen skal ses
i
lyset af de forhold, man levede under dengang. Ved læsning
se, at deres beslutninger er
i
historiebøgerne kan man
fuldt ud korrekte. For at give læseren de samme muligheder for
bedønrme tingene har jeg valgt at begynde hvert afsnit med et
at
kort rids af samtidshistorien.
Protokollerne var ikke nok. Axel Pedersen har været behjælpelig med at fremskalfe diverse andre papirer samt tegninger vedrørende ny- og ombygninger'
Jeg har på fornemmelsen,
at en ligeså grundig behandling af Andelsmejeriet, Foderstof-
foreningen, Elektricrtetsværket og Andelskassen kan give en samtrdshistorie om Horne sogn.
En historie orrr hverdagen på landet et sted
i
Danmark. Dette kunne være et emne for
historisk interesseret studerende, cler skal udlore et eksamensprojekt.
-1-
en
Til
sidst
vil jeg rette en tak til Axel
øvrige oplysninger. Samtidig en tak
Pedersen
til
for hjĂŚlpen med at fremskaffe matenale og
Bessie Aggeboe
for endelig korrekturlĂŚsning.
Horne, januar 1995
Willy Wulff Vandborg.
INDHOLDSFORTEGNELSE
l.
Perioden 1916
-
SIDE:
1924
Historisk tilbageblik
4
Foreningens start Køb af egen bygning Den daglige drift Andre aktiviteter
2. Perioden 1924 -
7
l6 l9 26
besættelsen 29 30
Historisk tilbageblik Dagligdagen Medlemmerne Kredit til medlemmer Driften Bygninger og inventar Financielle lorhold Diverse
3. Verdenskrigen -
33
34 35
40 46 48
tresserne
Historisk tilbageblik Medlemmernes gæld Bygningerne
50 52 55
Driften
68
Bestyrelsen
72
4.
Nutiden
Historisk tilbageblik Medlemmernes gæld
77 79
Driften
80 86
Fusioner
87 90
Bygningerne Foreningen
Efterskrift Bestyrelsesmedlemmer
95
m.
m.
96
l.
PERIODEN 1916
-
1924
Flistorisk tilbageblik Ved læsning af protokollerne er der
i
første omgang mange ting, man undrer sig over
Sommetider spørger man sig selv, hvorfor de handlede sådan? Hvorfor starte en brugsforening
i Horne, når der både var købmænd og en indkøbsforening i Bjerremose? Sådan er der mange spørgsmå1,
hvor man synes, at det rigtige svar er noget helt andet.
Den slags spekulationer tlener intet formåI, for
vi
har
jo at gøre med
mennesksr. Brugsens begyndelse og senere historre skal ses
i
ganske alrnindelige
lyset af danmarkshistorien. Man
skal kende de forhold, man levede under dengang, for rigtigt at kunne bedømme deres beslutninger. Det giver et lidt andet billede. Jeg har derfor valgt at bringe et
Går vi tilbage
til
lille afsnit af samtidshistorien før hvert enkelt
afsnit.
tiden før århundredeskiftet, var det ikke konkurrencen på priser, der var
for købmændene. I købstæderne var købmændene ikke blot vareleverandører, men han aftog også landmændenes produkter i form af smør, korn, uld osv. Det samnle glalt de afgørende
store købmandsgårde, som også fandtes
i
mindre bysamfund
Banker og sparekasser var ikke for almindelige mennesker. Kneb det med penge, kunne man ofte låne hos købmanden mod at levere nogle produkter senere. En slags forskudsbetaling. Var
det særligt slemt med ens økonomi, kunder blev bundet
til
fik
man varerne på kredit. Dette medførte, at mange
i
de priser, han forlangte,
til
begrebet discountvarer.
den pågældende købmand. De måtte finde sig
eller den varekvalitet, han tilbød. Dengang som nu kendte man også Oprettelse af brugsforeninger havde også politiske motiver.
I
landdistrikterne blev oprettelsen
støttet af mange godsejere, der gerne så, at deres landarbejdere
fik
nogle ordentlige varer til
små priser. Senere var det især venstrefolk, der dominerede på landet. Omvendt var det socialdemokraterne, der tog tCten
Ovenstående er
under
i
så
byerne.
i korte træk florhistorien. Horne Brugs
L verdenskrig. Det historiske tilbageblik kan
som man kaldte den på daværende tidspunkt.
-4-
starter først
i december 1916, dvs. midt
så passende begynde med verdenskrigen,
Krigsudbruddet kom
d. L
august 1914. Alle forventede, at den højst ville vare nogle få
måneder. Det kom som bekendt ikke 1918.
I
til
at passe, for krigen sluttede først d.
ll.
november
hele perioden var Danmark neutral og blev således forskånet for direkte krigsførelse.
fik vi krigens følger at mærke. Krigsudbruddet medførte en del
Men selv som neutral nation
panik. Folk begyndte at hamstre, så der opstod mangel på visse varer. Regeringen indførte forbud mod eksport af visse varer og fastsatte maksimalpriser på rug, hvede, flæsk og fisk. Fra december
l9l6
afbl.
indførtes desuden rationering
Krigen bragte vareimportører som
f.
eks. FDB
sælgere måtte simpelhen meddele, at de
i
til
vanskeligheder. Nogle af de udenlandske
ikke kunne levere de bestilte varer. Heril kom,
mange lande indførte direkte eksportforbud. Oven
få fragtet varerne
a. sukker.
i
at
dette kom så yderligere besværet med at
Danmark. Her kunne der opstå store forsinkelser. Resultatet var, at FDB
ikke altid kunne levere varerne ud til butikkerne til trden. De krigsførende lande turde ikke eksportere vigtige varer sælge dem videre
til Danmark afangst for, at vi skulle
til modstanderen. Danske importører skulle udstede "generalerklæringer", der
garanterede, at varerne skulle bruges her
i
landet. Dette gjorde det nødvendrgt at centralisere
importen, hvad der igen affødte en slags rationering for de enkelte importfirmaer. Udgangspunktet for denne rationering var importen
som medlemmer
i
i årene l9l2-14. Da FDB fik
ca. 200 nye brugser
løbet af krigen, havde man vanskeligheder med varefordelingen
til
de
enkelte brugser.
I februar l9l7
erklærede Tyskland ubådskrig mod alle skibe, der sejlede
Den danske handel med England kom pludselig ikke.
Vi kom til at mangle kul og
den blev meget dårlig
i
i
til og fra
England.
vanskeligheder. Helt afbrudt blev den dog
andre råstoffer. Hertil kom, at høsten
1917. Befolkningen måtte fra
l9l'/
i l9l6
var ringe, men
finde sig i rationering af varer som
brød, mel, kartofler, sukker, smør, fedt, mælk, kød, kafle og te. Margarine kunne ikke fås, og
i l9l8
slap beholdningerne af kaffe og te op.
Efter freden i november
I9I8
blev situationen ikke ændret ret meget. I slutningen af året havde
Danmark svært ved at skaffe brændsel, foderstoffer og kunstgødning. Restriktionerne blev gradvis ophævet, men først Krigsårene
i l92l
blev indførslen fra England helt normal.
var ikke bare vareknaphed. De krigsførende lande manglede jo fødevarer,
så
landbruget tjente gode penge. Danmark havde overskud på handelsbalancen. Da freden kom,
-5-
blev overskuddet hurtigt lorvandlet
til et ligeså stort underskud.
På grund af mangel på
foderkorn var svinebestanden blevet kraftig formindsket under krigen. De dårlige høstår
i l6
og I 7 har nok også haft deres del af skylden. Underskuddet på handelsbalancen medførte, kronens værdi overfor udlandet f'aldt temmelig meget. Dette medførte igen, at
l92l og
at
1922
var kriseår r Danmark. Omstillingen til fredsøkonomi gik ikke stille af. I krigsårene og tiden derefter tjente mange folk store penge på spekulation af enhver art. Det skulle gå galt
til
sidst.
2
I
ud af 208 banker gik
fallit, så både indskydere og aktionærer nristede penge. Værst i den forbindelse var Landmandsbankens krak
De lokale forhold
i
1922.
I
1925 var det Andelsbankens tur.
i Horne i forrige
århundrede er
lidt mere besværlige at få styr på. Byen har
først udviklet sig ret sent. Ifølge nogle erindringer fra Jes Pallesen (1848
i
i
1930 (Horne sognearkiv) var de fleste gårde
under Nørholm gods. Omkring den tid
fik
-
1933) nedskrevet
Horne sogn omkring 1860 stadig fæstegårde
fæsterne tilbudt at købe gårdene
til
selveje nrod at
betale dagsprisen. Normalt havde folk ikke pengene, så man solgte en del afjorden fra til andre. Derved kom der flere landbrug på egnen.
I
selve Ilorne var der en gammel kro, en degnebolig, en skole og et fattighus. Som noget af
det første kom der en stubmølle
til
byen, så landmændene
fik
mulighed for at få malet deres
korn. Herefter fulgte en smed, så konr en skomager, en karetmager osv. Andelsrnejeriet begyndte sin virksomhed
i
1883.
Købmandsforretninger var der ingen af rnidt i forrige århundrede. Ejeren af Horne Kro solgte tobak, brændevin og kaffesager. Den næste ejer af kroen delte skænkestuen
i to
rum og drev
købmandsforretning ved siden af. Kunderne kom ikke bare fra Horne, men også lra Hallum, Strellev, Ølgod, Tistrup og lhorstrup. Senere kom der konkurrence lra andre købrrrænd.
Det skal nævnes, at der Vedtægterne findes
i
i
1868 blev oprettet en brugsforening
for Thorstrup og
Horne.
Horne sognearkiv. De er underskrevet af Hans Pedersen, Stokbæk, Jens
Klint, Lindinggård, Niels Christian Christensen, Malle, Laurids
Pedersen, Transbø1, Peder
Nielsen, Hindsig og Jens HorsbøI, Bounum. Foreningen virkede kun
i
nogle få år, hvorefter
den gik i opløsning på grund af dårlig økonomi.
Protokollerne nævner intet om vareknaphed
i
krigsårene. Det kunne
få en til at tro,
al et
samfund som Horne var mere eller mindre selvforsvnende. Men hvad skulle rnan så nred
-6-
en
brugs? Forklaringen er nok snarere en hel anden. Manden var familiens overhoved. Var han
af mark og
landbruger, tog han sig
stald. Handel og økonomi var mandens domæne.
Kvindernes arbejde var husholdningen og børnepasningen. Derfor var det mændene, der oprettede brugsforeningen. Bestyrelsen bestod også kun af mænd. Rationering og vareknaphed
var kvindernes problem, men de sad jo ikke i bestyrelsen!
I
det lys skal man se brugsens første leveår!
Foreningens start Det første stykke papir
i
sagen er dateret d. 24
juli
1916, se side 8. Her står:
tlnderskrevne mænd i Horne sogn ønsker en brugsforeninq oprettet i Eorne Kl-rkeby og forbinder os tif at være medJ'ffier af en såÅ.n, når et udvaTg på 3 medTeløuraer af de underskrevne finder, at tiTsTutningen er stor nok. J. A. {Iensen, Hornelund -lI. K. Hansen, )-æret, HoEne Hans Chr. Har:ser:, Hindsig Stauskjær V. M. Brammer, l4orten BrøEup, Hindsig P. L. Christenserl, Hornelund Ånders l"Iadsen, Hornelund ,Jes østecgaatd, Horr:elund KrisXian,Jacobi Hansen, .tes Pallesen, HorneTund HorneTund l"Iartinus Eriksen, Horne Thomas l/lad.sen, Hon,.elund P. T. Laurj-dsen,Stundsig Jens Kr. Jenser:, Stund-sig Laurids Plauborg, Hindsig Niels Poufsen, Hindsig Th. Christensen' Hans Stundsig Thomsen, Chr. Hindsig
øi"t-","
tffil
:,' ,forru
4-, *
ø,
7
j : /{, ';*"**- - ---- --Ø'--z^z+1- j n- ---- l&"*t-'r L";ffii/-"' -:;;/*", '6-ru' j; to-rc,!-,
u9-, y',u
--
,%t**r;
Jh.
./zttr''t.Lt -,/.'.1a.:ct11
lat[47'/
/,it, 3,,/'('"-- 4-,',/ ,r. "ii;,, fur.:b:_/ifL, ."
7/
:.
/æa-r.
z1
D(
"%tr%ffi - {o>ae
A-
Z//42/-v-<. v //a
.l
'</ -J /t/ fa*-z*. -L-2.-" t ,/1"-'-4 &.(Ø",4-,."/,.i ( ":: 2/6r*Z--/ / ."' ;-Y)',-,-.-,--* / _,/'. ,-':i /f,0 4 7"-** /7."4/- /a/ ?/^41L/?-*3^-'<:r:ii - /44/".4z*q- d ?*aE- t-;"*'/ -/1-.r-.--7*4.
a,h.
.
;;/4
/t z/ /4' "/-z
i;
?J,*. *
a..-77**
2Æ
Stiftende generalforsamling fandt sted d. 21. oktober 1916. Se side 9. Protokollen fortæller lølgende:
Den 27. okXober 7976 afholdtes
7ow7iq j.ndwarsTet stiftende
generaTforsamTing i Horne Brugsforening'. A77e medlemmerne hawde
forrd fået skriftTig: tilsigeTse ti7 mødet fra et foreTøbigt nedsaX udvaTq, der bestod af føTgende fem medTeløg:a.er: lf. K. Hensen, fomand, ,fes Østerg:aard, Morten Brørup og ViLh. Branner.
Jens A. Jensen,
Det wedtoges enstenmigrt at forsøqe på aX få en brugsforening i gang snarest muligt trods det, at kur: 78 bosiddende mænd med navns underskrift hawde forpligteX sig ti7 at være medlemmer. Man regmede dog med enkelte maends tiTsagn otu støtte til sagren og mente, at der i Løbet af kort tid wille komme ca.. 3O medTø.mer. Der valgXes da en besXyreJ'se på fæ medletnnter, efter at Tovene først war vedtagne ensXemmj-gX- BestyreJ.sen kom Xi7 at bestå af føIg:ende: lI. K. Hansen, formand, A- ,Jensen,
Peder L. Christensen, kasserer, Jens næstformand/ Jes østerqaard og l4orten Brørup.
Bestyre]sen fik ful&nagt til at købe købmand K. ,Iørgensens købmandsforcetning for en pris af 30OO kr. Denne købesum skal udredes deJ.s for butiksinventar og deJ.s sorn forreXning:safståe]se. Der var i forvejen ved et møde me77en ovennievnte udvalg og K. 'Jørgensen d. 78. oktober på Afholdshjenmet truffet nærrnere aftale og skrewet slutsedde-i. ang:ående denne sag, ogi det blev bestemt, at Brugisforeningen sku-lLe begTmde sin virksomhed først i december dette år. A77e kurante warer i K. Jørgensens Tagier skal overtages tif d^ gfak turer ingspr i ser . UddeTerpladsen opslås straks 7edLg, og ansøgningerne indkaTdes
inden 9. november. -l-0-
llB. - Som revisorer valgtes wed genezalforsamTingen d. 27. oktober mejeribestyrer Th. I,tadsen, Hornelund ogr qårdejer' AI{adsen, Hornelund, Der bTev også tagiet besXemme.lse om at op.rette en j'ndskudsafdeJ'ing i forbindeJ-se ared bngøforeningen. Det bemærkes, at
K.
Jørgensen kun solgte inventar og goodwill
for de 3000 kr. Der er ikke
tale om overtagelse af bygninger eller varer for den pris. Varelageret skal overtages til dagsprisen ifølge fakturaen.
Brugsforeningen startede sin virksomhed ved at leje et lokale på Afholdshjemmet, der lå på den grund, hvor Horne kro nu ligger. Indgangen nedenstående
til lokalet var en dobbeltdør i
østgavlen,
se
skitse. Så foreningen havde ingen udgifter til køb af bygninger.
Gengivet elter et postkort, der opbevares
i
Horne sognearkiv. Postkortet er uden dato, men
frimærket viser Frederik d. 8., så det må være sendt
-
11-
i
perioden 1906
til l9l2
Som nævnt skulle der oprettes en irulskudsafdelizg
i
forbindelse med brugsloreningen. En
indskudsafdeling lungerede som en slags bankforbindelse, hvor man kunne indsætte sine sparepenge. Indskyderne
hk renter af pengene, mens brugsforeningen fik kapital til at arbejde
med. En slags kassekredit, som man kunne bruge således
til
til
at betale foreningens gæld. Ordnrngen var
for man bør erindre, at banker og
gavn for begge parter,
sparekasser ikke havde
filialer i landsbyerne.
I
december 19l8 nedlagde man afdelingen, da Horne Andelskasse havde pågegyndt sin
virksomhed d.
l.
oktober 1918.
Herefter begynder det at gå stærkt. Cirka halvanden måned
til
at starte en brugsforening er ikke
lang tid. Bestyrelsen mødtes igen d. 3. november for at finde en uddeler. Der var indkommet
24 ansøgninger. Man blev enig om at forhandle nærmere med en af ansøgerne nemlig Kr. Nørgaard, der var førstekommis havde man
i
Esbjerg og Omegns Brugsforening. Allerede dagen efter
et møde med Kr. Nørgaard, og man blev hurtigt enige om betingelserne for
ansættelsen. Disse skulle nærmere udformes
i
en stemplet kontrakt.
Nu burde sagen køre stille og rolig. Men nejl Der havde været rygter om, at købmand Jørgensen
ville starte en ny forretning i Horne i modstrid med trufne aftaler. Så der var igen
bestyrelsesmøde d. 23. november på Af}oldshjemmet. Her
på, at han ikke måtte åbne en købmandsforretning
i
fik
man Jørgensen
til at skrive under
Horne.
Den l. december mødtes man igen for at få et andragende om købmandsbevilling til Brugsforeningen indgivet
til
Herredskontoret. Kasserer Peder L. Christensen lovede at sørge
for det fornødne allerede dagen efter, og samtidrg hente de stemplede bøger. Ordet købmandsbevilling må være selvopfundet? Der foreligger et næringsbevis dateret 30. december
l9l6
og udstedt afØster og Vester Herreders kontor i Varde. Se side 13. Dette bevis
giver tilladelse til detailhandel uden ret til handel med stærke drikke. Handelen skulle foregå på ejendommen matr. nr. 6h, Hornelund by, Horne sogn. Søndag d. 3. december overtog man
K. Jørgensens varelager. Både søndag og mandag hjalp
nogle af bestyrelsesmedlemmerne uddeler Nørgaard. Det skinner ligesom igennem, at man følte
sig forpligtet til at varetage foreningens interesser. Protokollen slutter med sætningen:
Det vedtogies at uddel.e varerne til. så bi77iq en pris som vel muligt. -L2-
&IJ65
tYedel| vilh€lil l.fltller, overletsasgasao!, leredsloged og Eel_ ted6sblvq I øster oE Veater A€r€del.
'
Bldde at lenebog csr vltterll8t:
3€sitle1s€n ld EoEe BruBsfols[ng hs! ]a.'rt
s18 Egddelt
)ld1!gsb6v19 ,sa ætsl1hd€1 don l€t t1l tled€1 ned stårke Drlkl bv11k€! lfulnB a8tes Geren Fs lJsdoMq tlatr. Nr. 6! Eonel&d By' Eo!æ gogn, 06 da ad hår SodtBJolt åt o}{ylde de foreEbame 3et1n-
gels€r,
soa noddoLeo det
de bev€d
d.6t b988t€ Ntringal€vle IBa
DETÅILEANDBL t1I Eand€l aed stdk6 Dr1k.
,
uden Ret
tu lrdøv€r6o af dgnne lldLr€ Y1l o6! haYe at lorslellter eaterlet!e119, str,6c1elt hBd 0b!6n!iet af Å€ns ;andelal€leitlgel.se egd, hvolhoa olæfk3@hedan stJ_ ll,Bt henl,ed€s Fs UelLtgdsgsLovglYnlngo6 Best@el'ser og IB lorslalt' terE duaasde Srud@ at Juteret vtgt og IæJ., sMt tø Loa :,O,/' 7912 ued E63yn
hofd6 618 Lovglvoinder
c BogfølDgsDl!8to og es1lt Statuso988o16€. Det t[øJo., at tlytDlD6 !æ Meld€! hortU, fo!trd6! FrlDtd l@ uttrvor I[ @ 8d@ !J6oa@ bd 1 tqlsdlktl@.n. Dgtt. !sbgs!or1; lllYq at foletlco fo! gogD6rodot oB 8oglotq8ilo.
ttl !€b.ft€lso qd6! gæC
oB lE!4d89€gl'
lFIEl 00 vEsTEn H$fir3gi$
Kilf(f,
Milf. I o D.c
ls'16
Overtagelsen af varelageret forløb dog ikke så glat, som lnan havde håbet. Det viste sig, Jørgensen havde
tilført varelageret 7 baljer
sæbe mere end
at
aftalt. Han gik dog ind på selv at
betale for disse baljer. Tirsdag
d. 12. december holdtes et
bestyrelsesmøde sammen med en revisor
fra Revisions-
foreningen. Her fandt man ud af, hvordan regnskabet skulle trlrettelægges, så det blev både praktisk og overskueligt. Samtidig underskrev man en "kassekreditiv-konhakt" fra den danske Andelsbank på 10.000 kr
Hvad får så
l8
husstande
til
at starte en brugsforening? Et let svar kan ikke gives. Mon ikke
det er en kombination af mange ting? Andelstanken var stadig ny og glødende
kom, at folks bevægelighed var ret begrænset. Man var nærmest tvunget
til
i
I
9I
6
Hertil
at handle lokalt.
Det gav de lokale købmænd monopol på handelen, så de har nok sat priserne derefter'l For os
lyder det flantastisk, at 30 husstande er nok til at holde liv i en forretning. Gætter man på
l0 personer i
en husstand, bliver det
til
ca.
højst 300 mennesker. Ud fra disse betragtninger kan
man let indse, at lortJenesten ved købmandshandel var noget større dengang end nu
til
dags.
At være medlem af en brugsfbrening havde selvfølgelig både fordele og ulemper. I startfasen var folk
i
i
Horne tøvende, så ulemperne blev taget med
i
betragtning. Svaret kan bedst findes
det f'ørste sæt vedtægter, kaldet >love for Horrre Brugsforening<. Her et
lille udpluk.
S 1. Foreningens navn er >>Horne Brugsforening<<, og dets formå7 er ved fæ77esindkøb at forskaffe si'ne rned.j.emmer gode uforfaTskede varer ti7 biTTigste priser. S 2.
Eoreningens driftskapitaT dannes til- at beglmde med ved 7ån, der optages af bestyreTsen ogi må have en sådan størreLse, soln denne anser nødven&Lg, for at a77e varer kan betaJes ti7 forfaTdstid.
5 4. Ethvert medlem skal, for aX få de7 i udbyttet, ved indtrade-lsen skrive sit navn på en med.lems-liste.
I der altid
S 5.
S 5.
uddeTj'nqsj.okalet skaL findes en medjæsfiottegmelse, skal være ste!,nende med af- og: tiTgiang:.
ti7 forXiTståelse for, at
U&.eJ.deJ,se af foreningen skal ske skriftlig
manden, der giwer den u&e7dte en skriftlig
han har fået ufueTdelsen. De udtnædende medf.æmer wedbTiver
dogt
i forening med øwrig:e medTarrmet at ltæfte soJ-iåarisk for de forpTigtige7ser, det j-ndXiT den rtætmest PåføIgende opqørelse af foreningens status er pådragne foreningen- Sådanne opqøreTser finder sted en qang år7ig:. Foreningens år7ig:e ovetskud fotdeles, hvor ikke andet er bestemt i denne 7ow, og efter at de forskellige afskrivninger og henTægrqeTset hat fundet sted af bestyreTsen, i forhol.d ti7 medlemmernes køb i det sidste åt. Muligt underskud fordeTes på de sidste 70 års købS 27.
S 23. Foreningens medTemmer er soTiåarisk ansvarligi for foreningens forT>TigtigeIser. S 25. FæI 7e s f
Bestyrelsen bat pligt XjI at inåae].de foreningen ! Danmark s Brugs f oreninge t.
oreninqen a f
lJddeling af varer sker enten kontant e77et wed månedliS opgørelse, og sker indbetal'ing: efter opg:øreTsen ikke reg:eJnæssig, er det bestyrel-sens pligt at sørqe for, ax vedkomtende bliver sat på kontant betal,j'ng; denne kan igen bæves, når gæIden er betaft og bestyteTsen skønnet, at det kan ske uden skade for foreningen' S 29.
Ved nøjere gennemlæsning af dette udpluk ses, at nlan igennem FDB havde en sikkerhed for vareforsyningen. Som fordele kan nævnes del
i overskuddet i forhold til indkøb i foreningen.
Derimod er den solidariske hæftelse r tilfælde af gæld en af de store ulemper. Men en fornuftig drevet forretning kunne normalt udvlse overskud. d29 kræver kontant betaling eller højst have en storre gælcl, uden at andre
i
I
måneds kredit. Hos købmanden kunne man måske
sognet vidste besked.
I brugsforeningen ville
bestyrelsen,
der måske var direkte naboer, få kendskab
til
aftroldt nogen fra at tegne et medlemsskab
ens manglende betalingsevne. Mon
i
ikke dette har
begyndelsen?
Herefter går der et par måneder. Den 12-3-17 aflroldtes en ekstra-ordinær generalforsamling,
hvor man skulle tage stilling
til
opførelse af et pakhus. Dette vedtoges og samtidig kunne
bestyrelsen konstatere, at medlemmerne var godt tilfredse med brugsforeningen.
Køb af egen bygning.
ffinmffiflqffimqq
KøBMAND BERTELSENS FORRETNING. Gengivet efter et postkort, der opbevares
i
Horne sognearkiv. Postkortet er uden dato, men
frimærket viser Frederik d. 8., så det må være sendt
i
perroden 1906
til
1912.
Befolkningen
i
Horne var som sagt en smule afventende. Kunne det nu gå an med
en
brugsforenlng? Ved starten i december var der if'ølge medlemsbogen kun 20 husstande, hvoraf den ene var den nyansatte uddeler Nørgaard. Først at komme nye medlemmer
til. Ved
udgangen
i
slutningen af februar
begyndte der
af I9l7 var der et medlemstal på 33. Tallet kan
være mindre, da det ikke fremgår af fortegnelsen, hvornår
l9l9 var man nået
l9l7
folk har meldt sig ud igen. I året
op på ca. 60 medlemmer.
Med det srigende medlemstal blev pladsforholdene på Afholdshjemmet efterhånden for trange. Man har nok gået med et ønske om at lå sin egen bygning. Det hele endte med, at bestyrelsen lørdag d. l9-3-19 enstemnrigt vedtog at spørge købmand Bertelsen, om man kunne købe hans forretning på den anden side af gaden. Der var ikke langt fra vedtagelse og næstformand gik nemlig resolut over
til
til handling.
Bertelsen for at høre, hvad han sagde
Formand
til det forslag.
Imidlertid var Bertelsen ikke hjemme, så man fik ikke en afklaring den dag. Det blev nu bestemt, at man underhånden skulle undersøge Bertelsens villighed, som det udtryktes. Kunne det ikke lade sig gøre,
gegrund
til
ville man spørge Afholdshjernmet, om det muligvis ville sælge en byg-
Brugsloreningen
Det sidste blev dog ikke
til
noget. Tirsdag formiddag havde Morten Brørup snakket med
Bertelsen og fundet ud af, at han egentlig var villrg
til
at sælge sin forretning. Sarnme dag, dvs.
d. 25-3-1919, afholdtes derfor et nyt møde, hvor Bertelsen deltog. Man snakkede om prisen.
og Bertelsen startede med at forlange 35.000 kr, men slog dog L000 kr af efter lang tids drøftelse. Bestyrelsen turde ikke umiddelbart gå ind på handelen og ville gerne have den forelagt på en ekstraordinær generalforsamlig. Det ville Bertelsen ikke høre tale om. Derfor bøjede man srg og sagde.;a. Onsdag d. 26-3-19
kl. 8 om morgenen mødtes bestyrelsen igen med Bertelsen for at skrive
slutseddel. Slutsedlen er bevaret. Indledningen lyder:
Jeg, B. Berte1sen sæ7g:et hetved ti7 Horne Brugsforening den mig ifø7ge Skøde, tingJæsX 9. jul-i 7973 tiThørende ejendom i Horne Matr. No 7e Hornelur,d af Hartkorn 3/4 A7bMatr. No 7k HorneTund af Hartkorn 7/2 AIbmed. påstående Bygninger, disses mur- søm- og jotdfaste Appertinentier, derunder KakkeTovne, Komfut og Gtubekedel ogt andet TiTbehør tiTTiqemed fast Butiksinventat, Diske og Skabe, Vejehus, atTe brugiXe Vægte med Toddet, e1ektriske Ledningrer og -L7 -
a77e eTektriske Larl.per med undXagelse af Lysekronerne i de 2 stuer, 7lgiesom jeg i det heTe afsXaar ti7 Brugisforeningen den
af mig hidtiT i Ejendommen dretvne KøbmandsforreXningOvertagelsen finder sted
l. maj 1919.
undtagelse af spirituslageret.
Til slut
Samtidig med købetoverta-ges Bertelsensvarelager med oplyses, at værdien af den faste ejendom er I 2.000 kr, og
at værdien af løsøre og forretningsafståelsen er 22.000 kr, dvs. ialt 34.000 kr. varelageret, hvis værdi anslås
til
Bestyrelsen indkaldte så til generalforsamling fredag d. 28-3 Sidste sætning
i protokollen
Hertil kommer
ca. 8.000 kr.
kl.
18.
lyder:
I bestyreTsen åar der wæret fuldstændig: enighed om a7t denne sag vedrørende. Man har altså ikke følt sig helt trygge ved handelen, og har derfor lovet hinanden at stå last og brast på generalforsamlingen! De havde faktisk ingen grund
til
at være nervøse. Generalforsamlrngen gav nogen debat, men
der faldt kun anerkendende udtalelser om handelen. Det vedtoges endvidere, at indbyde Bertelsens kunder
til
et lorhandlingsmøde
lor at gore dem opmærksomme
på forholdene.
Mon ikke man ad den vej ville sikre nogle flere Iredlemmer?
På det efterfølgende bestyrelsesrnøde vedtog man at indkalde Bertelsens kunder
til et møde l4
dage efter. Onsdag d. 7-5-1919 kunne skødet underskrives. Samtidig
fik
Ber-telsen sine penge udbetalt.
l.ejemålet af Brugsforeningens lokaler på Afholdshjemmet blev opsagt
til
L juni.
Ved overtagelsen skulle Bertelsen have udbetalt I 9.000 kr kontant salnt værdien af varelageret.
For de rnanglende
I
5.000 kr blev der udstedt et pantebrev med
L prioritet i ejendonrmen.
i l0 år forudsat,
at ejendommen blev brugt
Renten var 4.5To, og pantebrevet var uopsigeligt
som forretning. Hvordan skaffede man så pengene
til
den kontante udbetaling samt de 8.000 kr
Det kan desværre kun blive gætterier. Bestyrelsen havde allerede
til
varelageret?
i I I I 8 besluttet
at bruge
llorne Andelskasse som pengeinstitut lra l januar I9I9. Mon ikke pengene er lånt An delsk assen'l
-18
i
Der findes en statusbog, men på første side i bogen er der kun noteret >Status pr. l. og >Status pr.
1.
juli
l918<. Tallene mangler. Første status med tal er pr.
stemmer en sammentælling af posterne ikke. Først
I l9l9
og 1920
ses pantebrevet
juli
1917<
l. juli 1919, men her
fra l-7-192o er tallene pålidelige.
opført med I 5.000 kr. Herudover er der gæld
til
Andelskassen,
FDB og andre handlende. Andelskassen er nok den eneste af de 3, der har udlånt penge til købet af Bertelsens forretning. Flytningen af Brugsforeningen fra lejede lokaler Man var således nødt
til
til
egen bygning
at give uddeleren 250 kr mere om året
til
fik dog nogle
konsekvenser'
at dække de forøgede udgif-
varme. Desuden skulle pakhuset på Afholdshjemmets grund flyttes. Den
ter
til lys og
fik
formanden mandat
til
6 juni
at finde en person, der kunne udføre dette arbejde. Men der skete
tilsyneladende ingenting, for
i maj året efter
vedtog man på et bestyrelsesmøde, at man ville
forsøge at få flyttet pakhuset over på Brugsforeningens grund'
Kom der så flere medlemmer efter overtagelsen af Bertelsens forretning? Et entydigt svar kan desværre ikke gives. Medlemsbogen viser et støt stigende antal medlemmer, men desværre har man ikke været særlig nøjeregnende med at skrive datoer for indmeldelserne. Men noget tyder på, at medlemstallet steg i
juni og august
1919.
Den daglige drift. MEDLEMMER: Det er selvfølgelig interessant at se, hvor medlemmerne boede. De første sider i medlemsbogen
giver en fortegnelse over medlemmernes bopæI, men oplyser desværre intet om deres stilling
I
perioden
fra l9l6 tll
1924 kan man se, at medlemmerne kommer fra følgende områder:
Debel (Outrup)
Hornelund
Stauskjær
Fruerlund
Letbæk
Stokbæk
Frøstrup
Malle
Stundsig
Gunderup
Rotbøl
Sækbæk
Hindsig
Sdr. Sig (Outrup)
Transbøl
Horne
-19-
as
t: I
r6
I t
,, c:. t!t
Det skal bemærkes, at der kommer rigtig mange medlemmer fra Sdr. Sig, som idag vel nærmest hører under Outrup. Se også kortskitsen på side 20. Imidlertid dækkede Hornelund
Andelsmejeri et meget stort område, herunder Sdr. Sig. Dengang var der tradition for, at mælkekusken havde ordrer med mange det naturligt at handle
i
Medlemsbogen har rubrikker
til
til
fla de forskellige mælkeleverandører. Derfor fandt
Brugsen
Horne Brugsforening.
at skelne mellem følgende erhverv.
(ianlmænd - husmænd - handværkere
-
uden husstand.
Ved den første registrering af medlemmerne har man undladt at afkrydse de relevante felter ibogen. Det er derfor umuligt at sige noget præcist om de første medlemmers erhverv.
BESTYRf,TSEN: Bestyrelsen bestod af fem medlemmer ligesom nu. Valgperioden var 2 år, men forskudt, man det ene år skulle vælge 3 og det efterfølgende år 2. Afgik et bestyrelsesmedlem
i
så
utide,
kunne pladsen lades ubesat indtil næste ordinære generalforsamling. Der blev således ikke valgt
suppleanter. Blandt bestyrelsesmedlem-merne blev der udpeget en formand, en næstformand
og en kasserer Formanden lørte også forhandlingsprotokollen. Revision af foreningens regnskaber foretoges
af2 valgte revisorer, der dog.kun
havde ansvaret for talrevisionen, mens
FDB's revisronsaldeling stod for efterrevideringen af selve regnskabet.
Her skal indskydes en forklaring. Revision kan groft bestå af to ting: - sammenlægning af regnskaberne, som godt kunne være besværlig før regnemaskinernes tid samt en kontrol af bilag, flak-turaer osv., hvilket er et mere omfattende arbejde. De valgte revisorer skulle således
kun udføre den første opgave.
g 22 i vedtægterne siger:
Regnskabet opgøres hvert år i juTi måned og fremTægg:es i stand ti7 giodkendelse på den år7ige generaTrevideret forsamling, som skal afholdes hvert år i august måned. Det muligie overskud fordeles da me77em medlemmerne i forhoTd ti7 det beløb, de ifø7qe kontrabogen har gjort indkøb for i årets -zr-
7øb. Af overskuddeX henTæg:ges dog først 7& til foreningens resetvefond og 250 kr henlægges årligX ti7 afdrag på invenXar, indtil sarnme er udbeXalX. Styrelsen er pligtig ti7 sar4ø.en med
Det med lageropgørelsen 2 gange årlig blev man tilsyneladende hurtigt træt af. I december 19'17
har spørgsmålet været drøftet
i
bestyrelsen. Konklusionen er udeladt. Spørgsmålet har
ikke været forelagt på en generalforsamling, men er måske blevet nævnt under formandens beretning, der altid tages
til efterretning. Afde følgende
års referater ses kun 6n lageroptælling
pr. år.
Kontrabogen var en vigtig del af livet i en brugsforening, se kopi side 23. De ældste kontrabøger var indrettet med trækpapir mellem bladene, idet der skulle skrives med fyldepen. Kunderne opbevarede selv deres kontrabøger. Man skrev sine ordrer i bogen hjemmefra. Efter ekspeditionen
i butikken blev priserne
sammen og bogført
i
så påført med fyldepen. Beløbet
for varekøbet blev talt
hovedbogen med det samlede beløb pr. gang.
Ved udgangen af måneden blev kontrabogen og hovedbogen sammenlignet og afsluttet med månedens køb plus eventuel stående saldo fra tidlrgere. Gammel saldo blev som regel renteberegnet.
Der landtes andre former for kontrabøger. Senere brugtes et gennemskrivningssystem, hvor
fik originalen og kopien
kontrabogen var i butikken. Ved køb blev siden talt sammen, kunden
var fastsiddende i bogen. Denne form var arbejdsbesparende, idet bogen altid var ajour. Kunden kunne gemme de nummererede sider
i
et udleveret ringbind.
Derimod blev det på generalforsamlingen i august kassereren med 0,4 7o af omsætningen gældende 2/3 ogformanden l/3.
l9l8
besluttet at aflønne formanden og
fra l-7-1917. Af dette beløb fik kassereren
Ipengedrejededetsigom49l,53 krforregnskabsåret l-7-l8til l-7-19.
En tilbageregning giver således en omsætning på ca. 123.000 kr
i
dette år. Alovennævnte
beløb skulle kassereren have 327,69 kr og formanden I 63,84 kr. Det var dog en slags penge på den tid, hvilket vrser, at det må have været forbundet med en del arbejde at være kasserer og formand. Der skal dog tages det forbehold, at beløbet på de 49 1,53 kr kan indeholde andre udgifter. som de pågældende har afholdt
for foreningen.
Side
i KoNTRABOG. Bogen
På trækpapiret
til
er
fra
1935 og har været brugt
i
Bjerremose Indkøbsforening
højre var der på den ene side anbragt opskrifter.
Aflønning af kasserer og formand nedsættes til 0,3 d,.
y:o
al omsætningen på et bestyrelsesmøde
22-8-21. Man har altså været omkostningsbevidst og ikke bare villet malke foreningen for
penge
til sig selvl
UDDELEREN: Hvordan uddeleren blev aflønnet vides ikke anelse. Det ser ud
til,
i
detaljer. Men ud fra referaterne kan man få
en
at han har fået en fast procentdel af omsætningen. Dog har han selv
skullet betale for indpakningsmaterialet i form af papir og bindegarn, som det udtrykkes. I
l9l7
december
har man således givet ham lønforhøjelse, idet han fremover kun skal betale for
halvdelen af papir og bindegarn. med 6
%o
Al
et referat fra ma1 l92O fremgår, at han nu skal aflønnes
af butiksvarer (omsætningen?) og helt slipper
for at betale indpakningsmaterialer.
Værdien af papirbeholdningen er på statustidspunkterne opgort
til
et sted mellem 225 kr og
325 kr. Beløbene tyder på en skønsmæssig ansættelse, men alligevel er det et anseligt beløb på den tid. Men dette varede kun til d. 22. august I 92 I , for så pålægges uddeleren at betale I /3 af indpakningsmaterialet.
En lille oplysning
til illustration
af hverdagen. I ovennævnte referat står der ordret: >Del
vedtoges, at uddeler Nørgaard for fremtiden betaler en tredjedel afindpakningsmateriel og kun
får
4o/o
af mel.<
Dette kan udlægges således, at Nørgaard sandsynligvis har haft en specialaftale om melsalget. Forklaringen kan være, at melet skulle afvejes fra store sække
jo nu skulle
til
at betale for
til mindre
poser, hvor uddeleren
poserne.
KREDITGWNING. Dette var et kapitel for sig. Ved Brugsforeningens start kendte almindelige borgere ikke
til
begrebet kassekredit i en bank eller sparekasse. Som landmand fik man sine månedlige afregninger fra mejeriet og betaling fra slagteriet, når man leverede slagtedyr. Ind imellem
-24-
kunne der foregå en handel indbyrdes. Når der således kom penge begynde at
i
kassen, kunne man selv
indfri den gæld, man eventuelt havde til andre. Det var derfor nødvendigt, at man
kunne få varer
i
Brugsforeningen på kredit.
Vedtægternes $ 29 siger derfor.
UddeTing af warer sker enten kontant eITer wed månedlig efter opgøreTsen ikke oq sker indbetaling opgørelse, regelmæssig, er det bestyrelsens pTiqt at sørge fot, at vedkonmende medlem bTiwer sat på kontent betaTing; denne kan igen hæves, når gæIden er beXaTt og bestyrefsen skønnet/ det kan ske uden skade for foreningen. At dømme efter protokollerne havde man overladt ansvaret for kreditgivningen til uddeleren. Dette får uddeler Nørgaard bestyrelsesmøde
til
at opsige sin plads
til d. l-7-23. I den anledning havde man et
d. l5-3-23. Allerede d. 20-3 samledes man igen. Nørgaard havde indvilget
i
at blive som uddeler, hvis Brugsforeningen ville overtage halvdelen afansvaret for kreditgivningen. På et ekstraordinært generalforsamling d.24-3 stemte 43
ja til forslaget,
mens 2
stemmesedler var blanke. Som bekendt fortsatte Nørgaard med at være uddeler.
Nu skal man ikke tro, at det drejer sig om småpenge. I statusopgørelsen er der en post "Tilgode ved Uddeler". Her er opført følgende beløb.
t920
33.740,30 kr
t92l
4l .645,99 kr
t922
50 834,89 kr
Hvad dækker så ordet ))ansvar(( over
i den forbrndelse? Hermed
selv måtte skønne, om han kunne give kredit ud over
I
menes såmænd, at Nørgaard
måned. Kunne den pågældende ikke
betale, måtte han selv holde foreningen skadesløs.
Fra l.
juli
1923 ændres navnet på posteringen
til "Tilgode
ved Medlemmer". Beløbet svrnger
typisk omkring de 40.000 kr i de følgende år. Beløbets størrelse kan måske bedre vurderes, når man erindrer, at varebeholdningen typisk udgør et beløb på ca. 35.000 kr
i samme tidsrum. At
skulle være personlig ansvarlig for en sådan gæld er ikke nogen rar tanke, så man forstår Nørgaard.
-25-
Før det tidspunkt bekymrer gælden sjældent bestyrelsen. På gene-ralforsamlingen d. 3l-8-21 vedtages, at al gæld skal være betalt
til hvert års l. januar og l. juli.
Ingen må have skyld til
foreningen ud over 2 måneder. Hvad der købes derudover, må betales kontant. Læg mærke til, at man stadig må have gæld. Problemerne er ikke løst hermed, for efter generalforsamlingen
i
22 vedtager bestyrelsen at gå energisk frem med opkrævning af de udestående fordringer.
Herefter kommer skyldsspørgsmålet med
Af
problem for foreningen.
i hvert mødereferat, dvs. det må have været et stort
referaterne fremgår desuden, at der udsendes rykkere
til
enkelte
medlemmer.
Andre aktiviteter. Nedenfor er medtaget nogle småting, der alle giver et indtryk af dagliglivet på den tid. Den nævnte rækkefølge er tilfældig valgt.
BYGNINGERNE:
'
Oprettelse af telefon. Samtidig med flytningen
til
egne lokaler indgås en kontrakt med
Jydsk Telefon-Aktieselskab om installation aftelefon
at det drejer srg om
til
I
samtaler i egne og
samtaler. Man
samt betaling for
bestyrelsen at indrette et kontor
i
i
det nordøstlige hjørne af butikken.
butikken.
D. 30-3-22 vedtoges det at fierne stakittet om forhaven og nedlægge kloak ud mod vejen. Senere
i
1923 søgte man om tilskud
ses af referaterne.
I
til
kloakledningen. Om man
der
d.2-l-24
fik den eller ej, kan ikke
begyndelsen af 1924 indbetales en kloakregning på ca. 140 kr. Kloak-
sagen hænger nok sammen med et kloakselskab
,
brug for uddeleren med husstand
under Horne central.
Samtidig skulle der lægges nyt gulv
>
til
apparat med tilhørende ledning
i brugsforeningens anliggender. Årlig leje er 80 kr
fik nummer l3
' D. 30-l l-21 vedtog
pr. l-7-1919. Afkontrakten fremgår,
i
Horne.
Af
en tingbogsattest fremgår, at
er tinglyst en interessentskabskontrakt på ejendommen.
D. 16-5-23 vil man undersøge, om der forelå kontrakt med det Danske Petroleums Selskab om salg af petroleum. Hvis ikke, ville man indlægge en tank fra de Forenede Oliekompagnier.
I
den forbindelse kunne der foreligge en kontrakt fra den tid, hvor Bertelsen ejede
forretningen. Resultatet må være, at det ikke var tilfældet, for i begyndelsen af 1924 indlægges en petroleumstank i kælderen. Godt nok oplyses ikke af hvem, men der
-26-
foreligger en kontrakt underskrevet 5. oktober 1925 med Det Forenede Olie Kompagni A/S. Så det må formodes at være udgangen på den historie. Bemærk endvidere, at der var en
overenskomst om samhandel mellem FDB og Det Forenede Olie Kompagni.
' D. 16-5-23 drøftede man pakhuset,
som nok var ved at være for lille. Sagen kom op som
et punkt på efterfølgende generalforsamling. Man var indstillet på en ombygning, men bestyrelsen
fik på generalforsamlingen mandat til
en nybygning. Dette blev sat
i
værk ret
hurtigt. Sparsommelig, som man var dengang, ville man forsøge at sælge træværket af det gamle pakhus
til
en rimelig pris.
VEJNING AF KR.EATURER:
I
august I 920 fastsatte bestyrelsen en takst på 75 øre lor vejning af et stort kreatur over 600
kg og 50 øre for vejning af et mindre. Indkomsten fra vejningen skulle føres som en særskilt post
i
regnskaberne.
LEIE AF SERVICE TIL FESTER:
I
september 1920 anskaffede man et såkaldt luldstændigt sæt lånetøj, dvs. borddæknings-
service. Sættet var beregnet
udtrykkes
i
til 200 personer og kunne udlånes til bryllupper og gilder,
som det
referatet. Prisen var 50 kr for medlemmer og 75 kr for andre. Uddeleren skulle
have 20 7o for sin administration af lånetøjet.
UKURANTE VARER: Man har ikke kendt
til
begrebet ridsalg. Efter referaterne at dømme har man
til
gengæld holdt
auktion over ukurante varer lige efter hver generalforsamling.
SPIRITUSBEVILLING:
I
Danmark
fik
man aldrig indført spiritusforbud som
i
visse andre lande. Derimod havde de
enkelte kommuner mulighed for at afholde folkeafstemning om ))tørlægning< af kommunen. Horne hørte
til
slagsen. Den nuværende kro var et Afholdshjem, og Brugsen måtte ikke sælge
spiritus ifølge næringsbrevet.
Af slutsedlen
med købmand Bertelsen fremgår, at spirituslageret
ikke indgår i handelen. Man kan deraf slutte, at Bertelsen havde haft en spiritusbevilling. I referateme omtales en ølbevilling, men et sådant begreb eksisterede ikke. Da man senere får en spiritusbevilling, giver den ret
til
handel med brændevin og andre destillerede, stærke
drikke. Så ordet ølbevilling må være et folkeligt udtryk. Da man i maj 191 9 erfarede, at den ny købmand i Horne, A. Nielsen,
ville
søge om
spiritusbevilling, gik der panik i bestyrelsen. Man var ikke enige i bestyrelsen, men et flertal var af den mening, at det ville skade Brugsforeningen, hvis den ikke kunne forhandle de ting, en
spiritusbevilling gav ret til. Men man ville dog først forelægge spørgsmålet på
generalforsamling. Så langt kom det nu ikke, da A. Nielsen
fik
en
afslag. Herefter var det let at
enes om ikke at fremlægge spørgsmålet på generalforsamlingen. Hændelsen afslører imidlertid, hvor stor modstanden i Hornes befolkning har været. Man kan
ligefrem ane et lettelsens suk
i
referatet. Skulle spørgsmålet ud
til
debat, var der nok opstået
splid i befolkningen.
ANDET: D. 3O-11-21 vedtages, at bestyrelsesmedlemmer måtte rejse på repræsenterede foreningen. Dengang havde man 3 klasser, hvor rejsende.
-28-
III.
II.
klasse
i toget, når de
klasse var
for almindelige
2.
PERIODEN 1924
-
BESÆTTELSEN.
Historisk tilbageblik. l.
verdenkrig gav mange omvæltninger
imperier.
I
i
Europa. Nye stater opstod på ruinerne af de gamle
Rusland kom der en revolution, som medførte en bitter borgerkrig og
til
slut gav
i de til de
kommunisterne magten. Krigen havde også sendt kvinderne ud på arbejdsmarkedet især krigsførende lande. For mange mennesker var verden af lave, og man længtes tilbage gode tider, før krigen brød ud. Dengang man bl. a. kunne veksle sine pengesedler så ens
til
ægte guld,
formue bevarede sin værdi. Den vanvittige inflation i Tyskland i begyndelsen aftyverne,
hvor man tilsidst skulle betale med milliarder af mark for at kunne købe et brød, satte vel også sine spor? Så ønsket om en fast krone var udbredt både
enige om, at kronens værdi skulle tilbage
til
i
befolkningen og blandt politikerne. Man var
guldværdien også kaldet pari. Dette lykkedes
i
årene 1925-27, men forehavenet var ikke uden omkostninger. Priserne steg på de indførte varer, mens priserne
til
gengæld sank på de eksporterede varer. Dette gik især ud over landbruget.
De impor-terede korn, foderstoffer og gødning. Eksporten bestod hovedsagelig af forædlede landbrugsprodukter. En omstillingsperiode på kun 2 år var en barsk omgang, men landbruget overlevede.
Ved udgangen af tyverne så det igen lyst ud for dansk økonomi. Eftervirkningerne af kronekrisen var overstået. Hertil kom. at 28 og 29 var gode høstår. Men så kom den store handels- og valutakrise også benævnt verdenskrisen. Den begyndte
og bredte sig hurtigt
til
i USA d. 29. oktober 1929
resten al verden. Handelen mellem landene gik
i
stå, fordr alle prøvede
at klare sig selv uden import udefra. På den måde kunne man spare valuta. Danmark kom naturligvis
i
klemme med sin landbrugseksport, der især gik
til
England.
For at komme af med vores produkter var det nødvendigt at sænke prrserne. For eksempel faldt smørprisen fra2,60 kr/kg i
det værre.
I
1929
april 1930 til 1,90 kr/kg i sommeren 31. For slagterisvin var prisfal-
fik man
i 3l kun fik kun l,l2 kr/kg.
1,59 kr/kg, mens man
Prisfaldet fortsatte. Smørprisen var
i
1934
0,82 kr/kg dvs. en halvering.
Nogle flere tal til belysning af pengenes værd omkring 1930. | 1929 tjente en arbejder godt 3.000 kr om året ved fuld beskæftigelse. En husmandsfamilie kunne se frem
til
en indkornst
på
i
gennemsnit 2.400 kr, når renter og afdrag var betalt. For gårdejerne var den gennem-
snitlige indkomst ca. 3.500 kr. Nederst lå daglejerne, der måtte nøjes med ca. L600 kr om året.
Krisen satte sine spor i landdistrikteme. Antallet aftvangsauktioner steg fra324
i
1930
i
i
Danmark.
året 1932. Tallet skal ses
i
lyset af, at der var omkring 200.000 ejendomme
For landbruget indtraf lavpunktet
i
til
1932, hvorefter der kom en langsom opgang. Først
i
2043
1938
var man oppe på samme produktion, som før krisen begyndte. Alvoren kan også ses af, at folketinget
i
1936 vedtager at hjælpe de ca. 60.000 landmænd, som skyldte mere end ll0%o
af ejendommens panteværdi. 60.000 ud af 200.000!
!!
Dette afsnit af brugsens historie er således præget af de hårde tider for landbruget. Hrstorisk betragtes perioderne 25-27, 31-34 og 37-38 som kriseår, mens årene 34-37 regnes
for
en
opgangsperiode.
Dagligdagen. Fra 1924 og fremover er det mit indtryk, at Brugsforeningens op-bygningsfase er ovre. Man har nu en veletableret medlemskreds og dermed et sikkert kundeunderlag. Nu bliver det andre spørgsmåI, der kommer Ser man efter
til
at præge bestyrelsesarbejdet.
i protokollen, kan
bestyrelsesarbejdet har
man mærke omslaget allerede et par år før. For at illustrere
jeg valgt at bringe samtlige referater fra et helt regnskabsår. Et typisk
år er fra generalforsamlingen
i
1928
til og med generalforsamlingen i
et godt tidsbillede og samtidig et indblik
i
1929. Referaterne giver
tidsånden
PROTOKOLLEN AUG.28 - AUG.29:
25-9-1928:
Tirsdaq d. 25. september afholdXes bestyreTsesmøde i Hotne Bruqsforening. Det wedtoges at indlægg:e centralvarme i BEugiseTektricitesforeningen og overdrage arbejdeX lterøed til pris 900 kr. llorup for en af bestyrer -30-
24-10-L928:
24. oktober afhoJ.dtes bestyreTsesmøde i Bntgsforening. Skyldregistret gennægikkes. Onsdag d.
Horne
22-LL-L928:
Torsdag: d. 22. nowembet afhoJ.dtes besXyreTsesmøde ! Horne Brug:sforening. Jens Jensen war fravætende af lzeJ-bredsbensyn' L8-!2-L928:
Tirsdag d' 78' december afhordtes besxyreTsesmøde i Hotne Brugisforening. ved mødexs begY'ndel-se udtaTte fotøanden noqTe mindeord om ,Jens Jensen i Rotbø7, det er død ret pludselig siden si&te bestYte]sestnøde. Man gennemgiik detefXet skyJ.den, der war sunket godt 40OO kr'
L6-7-L929: onsdag d, 76' januar afhordtes bestyteTsesmøde i Bruqsfot-
eningen. Der ud.sendtes en del rykkere. t9-2-1929:
Tirsdag d' 79' Brug:sforening.
februar afhoTdxes bestyrersesmøde i
Horne
20-3-1929:
Onsdag d. 20. marts 7929 afhoi.dtes bestyrelsesmøde i Hotne Brugrsforening. Der ud.sendtes en del rykkere'
29-4-L929:
29-4-7929 afholdtes Bestyrel'sesmøde ! Horne Brugisforeninq' Der udsendtes nogile rYkkere. Den
L4-5-L929:
Den 74. mai 7929 afhoTdtes bestytelsesmøde i Horne Brugsforenlngi.FæTTesforeningensregnskabforTg2SbTevfræIagtog forband]let. som sendemand ti7 hovedforeninqens generaTforsamIing valgtes formanden.
-31-
ilB - Det vedtoges, at Brugsforeningen betaler NøEqaa8ds biTskat og ansvarsforsikrinq for biTkørsel fra 7. juli 7929 at tegne19-5-1929:
Tirsdagi d. 79. jun! 7929 afholdtes bestyrelsesmøde i Ho::ne Brugsforening. Det wedtoges aX oPqøre vateTageret d. 2. juli og af den grund at holde Tukket. 3L-7-L929:
Torsdag d. 37. juli
afhoTdXes bestyrelsesmøde i Hotne BtugsFor:maz:den meddelte, at renten af a7 fast gæ7d, en 7. tiL M. M. Fruens Bøgie, fra 77. juni 7929 eE sat op
forening. prj.oritet ti7 5 &, da kapitaJ.en e-llers var forfaTden ti7 udbetaTing. Vi har i 70 år kun betalX 4,58. Det vedtogies at atholde den årlige generaTforsamling tirsdag d. 20. augnst. uddeTer Nørgaard ftemJ:gde regnskabet fot det forTøbne år i revideret stand. Det er af hensym dertiT, at bestyrelsesmødet afhoTdes så sent på måneden- skyldEegistret gennemgikkest oQ det var gJadeTigvis sunkett så der udsendtes ingen rykkere- Det vedtog:es, at eX af bestyrefsesmed-lemmerne for fræ.tiden skaT overvzcre kredsrewisotens rewision af åtsregnskabet. BestyEelsen foresTår, at der. i år udbetaTes 6t i udbytte20-8-1929: GeneralforsamJ-ing: afI'toldtes den 20. august med sædtranTig dagsoFden.
P. L. Christensen waTgtes tiL ordstyrer og J. A. Jensen til skriftfører. 7. Eormanden afTag;de beretninq som giodkendtes uden omtaTe' 2. Kassereren aflag:de tegmskabet. GodkendXes- Det vedtoges at udbetale 6 I og henlægge resten ti7 reset'vefonden. 3. Bestyrelsesvalg. Efter tur afgik H. c. Hansen ogi J. A' .Jensen og: der skaT væ7ges et nyt medfem istedet for 'Iens Jensen i Rotbø7, som er afg:ået ved døden. Eor'm,alldell milJ.dedes Jens ,fensen sora den qode mand, han var. EorsamTingen rejsXe sig'
-32-
Valgt ti7 bestyreTsen bJ.ew Kr. I'lorXensen, Tnansbø7' H- C. Hansen, Horne og: tI. A. 'Jensen, Hornelund. 4. Som revisor qenvalgtes meieribestyret Th. I4adsen, HorneLund. GENER.f,,L KOMMENTAR:
En nøje gennemlæsning af ovenstående uddrag viser, at hovedproblemerne er medlemmernes gæld
til
foreningen samt vedligeholdelsen af bygningerne. Jeg har derfor udvalgt nogle
områder, hvor
jeg vil forsøge at give en samlet beskrivelse af, hvad der sker i løbet af
perioden.
Medlemmerne: Af
hensyn
til
det følgende kan det have betydning at kende medlemmernes erhverv. Som
tidligere omtalt har man ikke anført stilling har man lavet en ny fortegnelse
i
i
de første medlemsfortegnelser. Den l
juli
1930
alfabetisk rækkefølge. Her har man krydset de rubrikker af,
der angiver, om medlemmerne er gårdmænd, husmænd, håndværkere eller uden husstand. Uden husstand dækker over arbejdsmænd, enker osv. På grund af udmeldelser, dødsfald, nyindmeldelser er det svært at få et nøjagtigt overblik over medlemstallet.
I
begyndelsen af trediverne
er der imidlertid lavet en opgørelse, der viser, at der er 38 gårdmænd, 70 husmænd,
l2 hånd-
værkere og 23 andre husstande. Samtidig meddeles, at de Gamles Hjem er passivt medlem. Medlemstallet har på dette tidspunkt været på 143.
I
1937 oplyses
i
statusrapporten, at der er 177 medlemmer. Året efter er antallet vokset
Ud- og indmeldelser har nok været varierende fra år
-33-
til
år?
til
190.
Kredit
til
medlemmer:
Dette bliver efterhånden foreningens hovedproblem
til trods for, at g 29 i
vedtægterne
udtrykkelig siger, at uddeling af varer sker enten ved kontant eller ved månedlig opgørelse.
Efter denne opgørelse skal der ske en indbetaling. Når problemet opstår, hænger det formodentlig sammen med, at man netop ikke følger vedtægterne på dette punkt. Det kan allerede læses i de første referater. Man har levet
i
et samfund, hvor et ord
eretotd, og hvor
man kan stole på hinanden.
Har man først slækket på kravene, kan det være svært at stramme op igen. Man har nok også vidst, hvornår et medlems økonomiske forhold er blevet ringere og har hellere villet hjælpe stedet
i
for at skubbe til en hældende vogn.
Først en forklaring på skyldregisteret. Dette register var en slags kolonnebog med plads til medlemsnavne, deres saldo måned
for måned samt eventuelle påløbne renter af gæld. Det
officielle navn var saldolisten. I februar 26 overgav man et medlem til en sagfører. Samtidig drøftede man lorskellige lormer for kreditindskrænkninger. Man gik såvidt, at man i maj 26 vedtog at indkalde nogle skyldnere
for at drøfte gældsproblemerne med dem. På generalforsamlingen iaugust 26 henstillede bestyrelsen
til
medlemmerne at sørge for at nedbringe deres kredit. Begrundelsen var, at deres
rentebetaling af kreditten var alt for stor. Man har nok krøbet uden om det egentlige problem. Kreditproblemerne var igen oppe på generalforsamlingen henholde sig
til
i
august 27. Her vrlle bestyrelsen
vedtægterne. Ingen modsagde dem, og så skulle man forvente, at problemerne
var ude af verden. Men nej, dette skete ikke jævnfør ovenstående uddrag af protokollen. Man
var fanget i en kreditfælde!
Man tør vel også gå ud fra, at de store skyldnere ikke mødte op
til
til
generalforsamlinger. Valgt
noget blev man med garanti ikke, og hvorfor sidde og høre på ubehageligheder?
Der var økonomisk krise
i
trediverne. Så
i
november 34 ønsker man rndbetaling
gælden fra de medlemmer, der skylder mere end 900
mer, man anså
kr
af
l0%o af
Det samme ønskes lra nogle medlem-
lor mindre økonomisk solide. I marts 35 lader man et
skadesløsbrev på 1500
kr rykke tilbage efter et lån på 19.000 kr hos en af medlemmerne. Betingelsen er, at
han
månedlig afdrager I 5 kr. At man virkelig prøvede at hjælpe hinanden vidner et referat fra I 8- I -
32 om. Her fortælles, at formanden meddelte bestyrelsen, at han og uddeler Nørgaard på
34-
for et navngivent medlem. Herved
Brugsforeningens vegne havde kautioneret medlemmet betale sin gæld
til
kunne
foreningen. Bestyrelsen godkendte dette.
Det var nu ikke helt gratis at have gæld
til Brugsforeningen.
Renterne kunne være ret så høje.
Pågeneralforsamlingenil933varderdiskussionomstørrelsen.Formandenføltesignødsaget
til
at foreslå en nedsættelse fra 8%
til 6%, hvilket
igen. Her ønskede medlemmerne renten nedsat
de
fik fuldmagt til
til
godkendtes.
I
1934 var spørgsmålet fremme
57o. Bestyrelsen måhave
følt sig presset, for
at undersøge, om denne nedsættelse var hensigtsmæssig. Referatet slutter
med at konstatere, at der var ingen afstemningl Hvad resultatet blev, vides ikke, men på generalforsamlingen i august I 938 meddeler formanden, at bestyrelsen overvejer at øge renten på gæld fra 5,59totll 6Y', da FDB har sat deres rente op. Denne stigning fortsætter
til
39, hvor renten fra L januar 1940 fastsættes
i
december
77o.
i kroner er gengivet i tabel I under afsnittet med driften. Betaling for til L oktober, så den vil ligurere i årsregnskabet med næsten fuld størrelse,
Gældens størrelse markfrø forfaldt da
folk sjældent betaler så lang tid i forvejen.
Noget af den udbetalte dividende blev brugt
til
at nedskrive eventuel gæld, men en sammen-
ligning mellem kolonnen for overskud med kolonnen for medlemmers gæld i tabel
i havet. Tabellen viser dog
den afbetaling kun er at betragte som dråber
af gælden
til
I
viser, at
en del om størrelsen
foreningen.
Et kortfattet referat fra januar I 93 I slutter af med denne lakoniske sætning: - De dårlige tider
gor sig gælden<!e.
Driften: Det er meget svært at få et overblik over drilten. Regnskabstal for driften mangler helt frem
til året 1936-1937. I statusbogen kan man ikke
se noget om omsætningens størrelse. For at gøre
det hele fuldkomment mangler driftsregnskabet også for året 1939-1940. Jeg har derfor forsøgt
at medtage nogle spredte oplysninger for
i
det mindste at kunne give et billede af Brugs-
foreningens dagligdag.
-35-
Ved køb
'
i
i
konfektionsafdelingen
Varde vedtager bestyrelsen
i
oktober 24 at give l0oÅ
rabat. Samtidig skal uddeleren have 40Å, idet man skal huske,
at
uddeleren var
provisionslønnet.
Hvad er så en konfektionsafdeling for noget? Forklaringen er, at FDB oprindeligt havde rejsende, der tog ud med vareme
til
de enkelte foreninger. Her tog man bl.a. mål af tøj til
syning. Senere oprettedes prøvelagre, hvor folk kunne komme og udvælge stof. Dog kun København, Odense og Århus. Dette fungerede ikke tilfredsstillende, så oprettedes påklædningsmagasiner og skotøjsbutikker
lå
i
Kræmmergade, hvor radio og
i en række byer bl.
TV butikken 2Tal er indrettet. De fik
brugsemes medlemmer via for eksempel rekvisition. Brugsen
var af beskeden størrelse. Påklædningsmagasinerne man skiltet navn
,
til
så en
i
i
perioden 1920-31
a. i
Varde. Butikken
måtte sælge varer til
anvisningsprovision, der
overlevede sig selv, men forinden havde
Stilman-magasinet.
Ifølge en underskrevet kontrakt fra 23-12-1926 mellem Brugsen og Det Forenede Olie Kompagni A/S skal der opstilles en benzinstander ud mod gaden. Denne leveringsaflale fornyes i april
i
I 93
6. Heraf fremgår, at benzinsalget omfatter mindst I 5.000 liter pr år. S idst
samme måned indgås en ny leveringsaftale vedrørende petroleum. Fakturering af benzin
og petroleum sker gennem FDB.
> Tre dage efter
d. 20-8-26 afholdes et bestyrelsesmøde. Det har vil påtage sig jobbet som kasserer. Man vedtager
generalforsamlingen
åbenbart været svært at finde 6n, der
nemlig at lade uddeler Nørgaard føre regnskabet. I hvert kvartal skal de to valgte revisorer
revidere regnskabet. De Formanden
' I november
vil
vil
så
i
fremtiden få udbetalt 30 kr om året for deres arbejde.
stadig modtage 0,1%. af omsætningen
lor srt arbejde.
1927 indmelder man Horne Brugsforening
Dansk Andels-Cementfabrik var oprettet
i
Dansk Andels-Cementlabrik.
i l9l I og havde ifølge vedtægterne til formål at
tilvirke eller købe cement, som medlemmerne havde brug for, samt danne garanti imod ringdannelser
i
forretningsverdenen (monopoler). Medlemrner var brugsforeninger, indkøbs-
foreninger og andre. Ved indmeldelsen forpligtigede Horne Brugs sig
til
at aftage hele deres
forbrug afcement i mindst 5 år. Samtidig tegnede man en andelskapital på 500 kr, hvor de
100
kr skulle betales straks, mens de øvrige 400 kr betaltes med 100 kr årlig de følgende år. Der findes en kopi af et andelsbevis udstedt set har nr.
i
I
932, dvs. efter at hele kapitalen er indbetalt. Bevi-
835.
-36-
>
En stor kunde klager i februar 1928
til
ham. Bestyrelsen bakker ham op og
'
Gødningsforeningen har
til
huse
i
bestyrelsen over den dårlige service, FDB har givet
vil reklamere over for FDB.
Brugsforeningen. Fra
l-l-30
fastsættes lejen
til
350 kr
om året. Skal betales med I 75 kr halvårligt. Sidst i trediverne finder Gødningsforeningen pakhuslejen alt
for stor. I oktober 37
Bestyrelsen afslår,
anmoder den bestyrelsen om en nedsættelse.
idet den henviser til, at kontrakten fra 30 var tiårig. Ændring i
pakhuslejen kan derfor tidligst finde sted
i
1940.
Gødningsforeningens officielle navn var Horne Lokalforening, der igen var andelshaver i Dansk
af
Andels-Gødningsforretning
1916. Foreningens formål var at skaffe gødningsstoffer til
landbruget. Så vidt jeg kan se, er den oprettet gen havde
til
huse
i
i
I
9I6
samtidig med brugsforeningen. Forenin-
Brugsens lagerlokaler, og uddeleren forestod
al ind- og udlevering af
varerne samt udfærdigede regnskabet. Denmod var omsætning, indtjening og udestående fordrrnger foreningens eget ansvar.
En fortegnelse over de første medlemmer er indeholdt
i
den første medlemsbog
for Horne
Brugs.
'
Som tidligere nævnt anskaffede man sig et sæt lånetøj
for at forny det i september
t
i
1920. Efter
l0 år beslutter man sig
1930.
Man har også kunnet købe møbler gennem Horne Brugsforening. I oktober 30 pålægger man 57o på indkøbte møbler, hvoraf uddeleren får de 4o/' og foreningen loÅ. Der gives kun
halvt overskud (der menes vel dividende?) på udsalgsprrsen. Hvor disse møbler kom fra, vides ikke. et møbelarkitektkontor i Tarm.
I
1938 oprettedes en møbelafdeling og senere
Til slut blev det til
i
1942
en møbelfabrik, der producerede velegnede
og kvalitetsrigtige møbler. Disse kunne købes gennem brugserne, enten ved kundens besøg
i
en FDB møbelbutik eller ved katalogsalg. For de enkelte brugser var avancen begrænset. Så
når uddeleren skal have 40Å mod foreningens l"/o, må det hænge sammen med uddelerens økonomiske ansvar.
>
Den 22. marts 33 meddeles, at Brugsforeningen selv overtager æghandelen
fra l. april og
yder uddeleren 2oh for at forhandle æggene fra nævnte dato. Denne meddelelse virker lidt mystisk set
i
forbindelse med nogle tildragelser omkring Dansk
Andels Ægeksport og lokale ægsalgskredse. Disse er nærmere forklaret der helt præcis sker her
i
I
933, er jeg ude af stand
-37 -
til
at forklare.
i
næste afsnit. Hvad
TABEL I. År
Overskud
Omsætning
Dividende
i
Medlemmers
Frøgæld
gæld
t924
I 53 093
5.242
4
3
8.970
9 060
1925
171.560
4.896
4
39.320
9 654
t926
I
239
4
39 367
6 224
t927
t4l 370
3.793
4
46916
7 093
I
48 296
4
928
I
49 700
6.719
5
53 t94
1929
l
56.s80
7.6t4
6
50.9
t7
8 360
7
-t
t2
10 053
52.7 46
8.722
6
52 858
7 706
59.895
6.81I
8
6l 916
t0.462
I
930
I
63.480
8
733
193 I
I
54 040
8
195
1932
138 800
I
I
933
I
l6t
t934
6 6t
48 850
I
50
7'710
900
t0 066
277
l
915
t80.290
t0.470
61 9'72
t2
I
936
t96 540
lo 943
59 944
t0 269
I
937
227 900
il
t938
24t.700
1939
270 040
Nogle af tallene mangler.
i
tabel
I
182
7
64 483
II448
t2 282
'7
54.70t
10.670
16 429
8
5t
t3 266
t08
871
skal tages med et vist forbehold, da der kan være oplysninger,.yeg
Alt i alt tegner de dog et brllede al foreningens drift.
Nu sker det sensationelle! I referatet fra generalforsamlingen i august 1934 oplyses tallene for omsætningen. Regnskabsåret 32/33 havde en omsætning regnskabsåret 33/34 steget
fastsattes
til
til
I
6
148.850
kr, og denne var
87o. Sammenholdes disse omsætningstal med formandens løn
relserne ses, at formanden stadig får 0,19/'
til omsætningen i grovvarer.
på
i
L909 kr. Overskuddet dette år var på I 0.066 kr og dividenden
årene florud. Se tabel
I
i løn. Herved er det faktisk muligt
fra
statusopgø-
at regne sig frem
Omsætningstallene indbefatter både butiksvarer og
> I sin beretning
på generalforsamlingen
i
august 35 kommer formanden ind på skattelov-
givningen. De private købmænd prøver at få ændret beskatningsregleme, hvilket han finder uretfærdig. På samme generalforsamling forelagde bestyrelsen et forslag om, at en del af overskuddet tilbageholdes i en reservefond for at øge foreningens likviditet. Reservefonden
skulle komme
til
udbetaling efter 5 år. Man regnede med at bruge 27o til dette formåI.
Generalforsamlingen fandt id6en god, men ville have bestyrelsen forslag og forelægge dette på generalforsamlingen
i
til
at udarbejde et konkret
1936. Referatet fra denne generalfor-
samling nævner ingenting, men reservefonden vokser lidt hvert år
i
de følgende år, så mon
ikke det blev vedtaget. Man skal lige gøre sig klart, at den slags spørgsmål altid blev behandlet under punktet "eventuelt", og det sker ofte, at man slet ikke skriver noget om sagen.
Mange, for ikke at sige alle brugser, oprettede en reservefond for at skaffe sig lik'riditet eller
for at frigøre sig fra kasse-kreditter og lignende. Samtidig var det sådan, at der efter en årrække (5 eller
l0
år) begyndte en udlodning
til
hvert enkelt medlem. Reservefonden blev normalt
kaldt for medlemmernes drifslånskonto formentlig af skattemæssige grunde. Det normale var, at der blev indbetalt 27o af medlemmernes køb, og kontoen blev som regel
tilskrevet renter. Ved udlodningen fik man det indbetalte plus renter tilbage.
'
Ved udkørsel af varer har uddeler Nørgaard selv skullet lægge bil til. Bestyrelsen vedtog derfor at ville betale hans bilskat og ansvarsforsikring på bilen fra L I
936 forhøjer man hans løn for udkørsel fra 200
man tilsyneladende denne handling, for
'
i
til
juli
1929. Fra nytåret
500 kr om året. Et par år efter fortryder
september 38 nedsættes dette beløb
Uddelerens aflønning er oppe og vende på et møde i
til
juni 39. Fra d. l-7-39 får
300 kr.
Nørgaard
6,5% al kolonial, isenkram og manufakturvarer. Godtgørelsen for vareturen er I 500 kr om året, men så skal han selv betale skatter og afgifter på varebilen. regnskabstal
fra
Af
de mere detaljerede
1936 og frem kan man se, at han derudover får 2o/o af grovvarerne samt
37o af frøhandelen. Desuden betaler foreningen 213 af indpakningsmaterialet plus 250 kr
om året
til
lys og varme. Denne lønforhøjelse må have været kortvarig, for af de mere
detaljerede regnskabstal fra
3914O
fremgår, at procenten er 5,25 for butiksvarer, dvs. kolo-
nial, isenkram og manulaktur. De øvrige tal er ikke reguleret.
-39 -
Det skal lige bemærkes, at uddeleren af den løn selv har skullet betale løn, kost og logi til srne medhjælpere
'
i
forretnrngen.
Pålidelige tal på medarbejderstaben har man først fra 1937. Fra dette tidspunkt og nogle år
frem er der bevaret nogle oversigtsblade over drift og status. Pr. l-7-3'7 er der anført 2 medhjælpere samt I lærling. Hjælp fra hustru eller andre midlertidige ansatte er angivet
til
et omfang af 60 dage. Året efter står der blot 4 rnedhjælpere
uden nærmere specifikation. Det følgende regnskabsår mangler. Pr. l-7-40 er der anført 4
medhjælpere, ingen lærling og ingen midlertidige ansatte Inklusive hustruen. Medhjælpere skal forstås som kommiser, vareturschauffør og lignende.
Bygninger
og inventar:
_
, --__ it tl
rl
-40-
_h"d 7isl,aD
Grundarealet var kun på 729 m: svarende
til
en
lille parcelhusgrund i skrivende stund. Det kan
vist ikke siges at være for meget for en købmandsforretning med beboelse og pakhuse. Midt
i
december 1923 køber man sig vejret på nabogrunden mod vest. For denne ret betaler man
100 kr, og det bemærkes udtrykkeligt, at vejen skal være fællesvej for begge ejendomme- Bredden fastsættes
til
til
5 alen (ca. 3,15 m) mod de sædvanlige 6 alen. Vejen skulle sikre tilkørslen
pakhusene, der lå bag hovedbygningen.
Kloakforholdene spøger stadig
i
1925. Den 8-9
får næstformanden fuldmagt til at ordne
Brugsforeningens kloakforhold. Desværre står der intet sagen reelt drejer sig om, står hen
i
i
de efterfølgende referater, så hvad
det uvisse. Den har måske noget at gøre med en rendesten
uden for ejendommen? Senere på året vedtog man at lægge rendesten efter sognerådets anvis-
ning. Foreningen skal selv betale halvdelen af udgifterne. Kaffemøllen var ved at være slidt op
i
af
slutningen
1925. Bestyrelsen giver grønt lys
til
køb
af en ny.
ffiffiffiffi BYGNING efter 1926. Rekonstrueret skitse efter tegninger fra 1937 samt tidligere nævnt fotografi.
-4L-
I
slutningen
af august 1926 vedtog bestyrelsen at restaurere butikken snarest muligt. Man
drøftede også isætning
al 3
store vinduer. Disse blev købt og kostede 30
Gårdspladsen blev belagt med klinker
i juni
kr
med glas.
1927. Præcist hvilke vinduer, det drejer sig om,
er ikke oplyst. At dømme efter senere tegninger har man erstattet de 4 vinduer
til
venstre for
indgangsdøren med 3 nye. Se skitsen på side 41.
Man fulgte med tiden, for centralvarme
i
i
slutningen
af september 1928 blev man enige om at
til
Brugsforeningen. Arbejdet blev overladt
indlægge
elektricitetsbestyrer Norup for
en
pris af 900 kr. Man har hele tiden skullet tænke på adgangsforholdene planlagde man at udvide pakhusene, så
til
pakhusene. Sidst
i oktober købte man vejret
på året i 1929
på grunden nord
for Brugsen
(Mølle-grunden). Vejretten omfattede denne gang de normale 6 alen (ca. 3,75 m) og gik langs skellet. Købsprisen var 300 kr.
Efter købet af vejretten bliver det pakhusenes tur. Der afholdes en ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 29-10-1929. Anledningen var planer om udvidelse af pakhusene. Man kunne forelægge tegninger og overslag på en nybygning. Arkitekten var Vedsted Hansen fra
Ølgod. Udgifterne ville ligge et sted mellem 3-500 og 4000 kr. Der blev givet grønt lys for byggeriet, og arbejdet blev straks udliciteret. Håndværkerne skulle aflevere tilbuddene allerede lørdag d. 2. november. Resultatet blev:
Tømrerarbejdet: Murerarbejdet:
- Tømrer Frahm, Horne
2.442 kr.
- Murer Dam, Ølgod
Blikkenslagerarbejdet:
700 kr.
- C. Kristensen,'fistrup
85 kr
Der var indkornmet 2 sarnlede tilbud og 3 specificerede. Samlet tilbudssum var således 3.227
kr. l{ertil kom arkitekthonorar.
Nu sker der ikke noget særligt før Nørgaards spisestue.
i
1934.
I april bliver
man enige om at istandsætte gulvet
Et par måneder selrere skal et loftsværelse
kasseapparatet ved at være slidt, så Nørgaard får lov
i
istanrlsættes. Samtrdig cr
trl at købe ct andet.
Et par år efter begynder man at drøfte rnuligheden for en ornbygning afselve hovedbygnrrrgen. Den 20-l-1936 går man igang med at undersøge, hvad en eventuel ontbygning kan komme trl
-42-
at koste. Dette spørgsmål kommer
en ombygning klares samling lørdag
d.
for
til
at præge hele foråret. Ifølge arkitektens overslag kunne
15.000 kr. Dette blev så forelagt på en ekstraordinær generalfor-
14. marts, hvor 33 stemte
arbejdet udliciteres. Denne gang
fik
ja til
håndværkerne
åbnede tilbuddene d. ll.maj. Totalprisen løb op sagen
i 6t år. FDB's arkitekt, Kr. Norrild,
forslaget og 2 stemte nej. Herefter kunne
lidt mere tid. Men man fik et chok, da man
i
21.000 kr, så man besluttede at udskyde
havde overværet åbningen aftilbuddene og var enig
med bestyrelsen i denne beslutning. Man havde dog ikke mistet modet. Efter ønske fra formanden gav generalforsamlingen i august samme
år bestyrelsen nogle fuldmagter med hensyn til det forestående byggeri. Hvilke
fuldmagter, det drejer sig om, vides desværre ikke. Sagen tages
op igen i januar 1937. FDB's arkitekt, Norrild, var tilstede, og han mente,
at
planen fra 1936 stadig var den bedste løsning. Man har nok diskuteret billigere muligheder? De følgende dage aflagde man besøg
i
Ørbæk og Ølgod for at se på moderniserede butikker.
Dette må have overbevist bestyrelsen, for nogle dage efter vedtager man at udbyde arbejdet igen på grundlag af de oprindelige tegninger. Licitationen var fastsat
til
15-2-37 og nu var
tilbuddene mere rimelige. Den samlede tilbudssum var nu på 15.901 kr. Arbejde gik til følgende:
Murerarbejdet: - H. P. Hansen og Mads Guldager Tørnrcr-, snedker- og glarmesterarbejdet:
-
Jeppe Frahm
4.444 kr. 4.050 kr.
Malerarbejdet: - N. W. Pedersen
395 kr.
Blikkenslagerarbejdet: - Buhl, Ølgod
432 kr.
el: - Norup
2.750 kr.
Centralvarme, sanitet og
3.830 kr.
Inventar: - Snedker Madsen, Hårby
Inventaret var på anbefaling af arkitekt Norrild.
Selvfølgeligt kunne man ikke ombygge hovedbygningen uden at røre lagerbygningen. Man vedtog derfor at gøre dette. Anslået pris var 580 kr for murerarbejdet og 450 kr for tømrer-
-43-
arbejdet. Man må gå ud fra, at dette arbejde blev gjort samtidig med selve ombygningen og
af de samme håndværkere. Indvielsen af den nye butik fandt sted mandag d. 26.
juli
1937.
Under et byggeri af den art dukker der altid uventede ting op. Totalomkostningerne løb således op
i
ca. 20.000 kr. Dette konsta-teres
i
en enkel sætning
i
referatet fra et møde d. l8-l-193s.
Arkitektens honorar er ikke nævnt, men det er en naturlig del af byggeomkostningerne.
Hvad
fik man så til
den pris? Sammenlignes tegningen på side
4l
med facadetegningen af det
ombyggede hus nedenfor, kan man se den udvendige forskel. Arkitekttegningeme fra den tid er bevarede. Ved at studere disse nøjere, kan man få en fomemmelse af de indvendige ændrin-
ger. Både butik og beboelse får en ansigtsløftning.
mmffii _F 8r0t
I{)D vEl
( Mæ
I
k. vejen )
'EIOAI/L
-44-
8ad
yqTslse
Dob-
/
Forddre
iæ rel se
Børn
1,
sovevarc/se
SAL
L
A
indgaøi bu/ik STAE PI AN
i
ndga o1
læ relse
Butikken får egen indgang, og i boligen fomyes vinduerne i stueetagen både ud mod gaden og på gårdsiden. Derimod sker der ikke noget
i gavlene efter tegningerne at dømme. på grund af
det nye frontparti bliver der mere plads ovenpå.
I
kælderen indrettes viktualierum. Kedelrum-
met afgrænses ind mod vaskerummet. Hertil kommer en udbygning af lageret, så man får et afvejningsrum og et isenkramlager. Stueplan
og L salsplan er vist på foregående side. De mange værelser ovenpå er beregnet til
det faste personale, der også skulle have kost og logi.
Butikkens indretning består af 3 stk. ekspeditionsdiske anbragt i U-form med åbning ud mod indgangsdøren. På alle fire vægge anbringes skabe, skuffer eller åbne hylder, så varerne er lige
ved hånden for dem, der betjener kunderne. Der var ikke noget, der hed selvbetjening på det
tidspunkt. Ekspeditionsdiskene er også forsynet med hylder eller skuffer på bagsiden, så pladsen bliver udnyttet bedst mulig. Studerer man inventartegningen fra dengang, forstår man bedre prisen sat i relation
til murer- eller tømrerarbejdet. Der skulle virkelig
leveres en hel del.
Financielle forhold: Det er utroligt lidt, referaterne oplyser om den financielle side afbrugsforeningens drift. Hvad der optages af lån hos private eller i andelskassen omtales næsten ikke. Engang imellem dukker
der lidt op imellem linierne. Ad den vej kan man få et
I april 1927 refereres
lille indblik i
dagligdagen.
ganske kort, at Brugsforeningen har fået opsagt 50.000 kr
Foreningens gæld i Andelskassen har
i
i Andelskassen.
årene lorud svinget mellem 60.000 og 95.000 kr. Man
vedtog at søge en forhandling med Andelskassen. Resultatet kendes ikke, men da gælden på statustidspunktet (l-7-27\ er på ca. 85 000 kr og året efter er på ca. 77.000 kr, må man gå ud
fra, at Andelskassen har trukket sin opsigelse tilbage.
Ved købet af ejendommen af købmand Bertelsen fik denne som tidligere nævnt et pantebrev på I 5.000 kr. Pantebrevet havde
l. prioritet i ejendommen. Det
ser ud
til, at det var afdragsfrit,
for der dukker gang på gang en post op i statusrapporten på >lån ved private( svarende til 15.000 kr. Pantebrevet er
i
1929
i
hænderne på en hr.
M. M. bosiddende i Fruens Bøge ved
Odense. Han anmoder dette år om en forhøjelse af renten fra 4,5%o gå ind på denne forhøjelse,
vil
han kræve kaprtalen -
46-
til
til
5%. Hvis ikke man vil
udbetaling. Bestyrelsen går selvfølgelig
ind på kravet. Man må herafslutte, at pantebrevet har været tiårigt uden afdrag, men at det har kunnet forlænges. Pantebrevet kører således uændret videre. renten
til
I
september 1934
gårr
M. M. med til åt nedsætte
4,5o/o igen.
Der har været et kapitalbehov hele tiden. Man kan i statusrapporterne se, at foreningen har lant småbeløb hos private. Første oktober 193
I
laner man ialt 20.000 kr hos 3 navngivne personer
Horne. Lånene skal forrentes med 5Yo ligesom pantebrevet. Herefter skylder man 35.000 kr
i
til
private personer, hvilket også fremgår af statusrapporterne i de følgende år'
Men de 57o i rente var for høj med de dårlige tider, man havde dengang. Derfor ændres renten
i oktober 33 til at
være
Vr%o
over højeste indlånsrente
Den financielle situation må have været trykkende, for
i
banker og sparekasser'
i december har man et bestyrelsesmøde,
hvor man drøfter mulighederne for et rentefrit lån i JAK. Bogstaverne JAK står for Jord, Arbejde og Kapital. Bevægelsen startede
ding. Den var organiseret som et andelsselskab. Begyndte med
l6
i februar
I i Kol-
medlemmer, men nåede i
midten af trediverne op på ca. 30.000. Formålet var at formidle rentefrie lån
I
193
til
medlemmerne.
starten udstedtes egne pengesedler, men det blev forbudt af myndighederne. Bevægelsens
budskab fængede især blandt landbrugere, hvor mange frygtede næste terminsdag.
De rentefri lån fremkom ved en slags >kædebrevssystem<. Ved indmeldelsen indbetaltes et vist beløb
til
en lånekasse. De først indmeldte
fik
et lån først. Efterhånden som der skete tilbagebe-
talrng og nye indmeldelser, kunne de næste få et lån osv. Det siger sig selv, at de sidst indmeldte kunne komme Der indkaldtes
til
at vente længe med at få et lån
til ekstraordinær generalforsamling d.
I 5. decem-ber 1933. Her
fremlagde besty-
relsen sit syn på JAK og forklarede JAK's forretningsgang. På forhånd havde man i bestyrelsen
aftalt, at man ville have totredjedeles flertal for forslaget, inden man gik videre. Det kunne tyde på stærk uenighed blandt bestyrelsesmedlemmerne.
Afstemningen gav imidlertid 39 ja-stemmer
og kun l2 nej-stemmer. Besryrelsen
ville gerne have et lån på 40.000 kr. For at få dette skulle man indbetale 20%o eller
8.000 kr. Disse penge havde man naturligvis ikke, så dem ville man forsøge at låne på bedst
mulig måde. Men man blev Iidt mistænksom, for ijanuar 34 udsattes indbetalingen af de 8.000
kr, indtil man havde undersøgt JAK's financieringsforhold. Hvordan denne undersøgelse faldt ud vides ikke, men bestyrelsen var splittet
i
sagen.
Derfor indkaldtes igen til ekstraordinær
generalforsamling 1. marts 1934. Afstemningen på denne generalforsamling gav kun 26 jastemmer mod 30 nej-stemmer. Sagen faldt således
Ombygningen
i foråret I 937 skulle jo
også financieres. Dette gjorde man ved at låne pengene
i Horne,
som tidligere havde lånt foreningen penge. Først låntes
hos en afførnævnte personer
30.000
til jorden.
kr i marts 1937, så man blev i stand til at udbetale de 15.000 kr til M. M. i
Fruens
Bøge. Senere låntes yderligere 12.000 kr af samme person. Herved skyldte man ialt 62.000 kr
til
private personer
i
Horne. Af en senere tingbogsattest kan man læse, at lånene har været
afdragsfrie og ikke har skullet indfries til bestemte tidspunkter. Beløbet optræder i statusrapporteme
indtil
1944.
Lånene er udstedt som pantebreve kaldet obligationer
i
referaterne.
Man sidder tilbage og overvejer, hvorfor man ikke optog et kreditforeningslån?
Diverse: Af referaterne kan der også ser
læses andre historier. Som omtalt ovenfor skete der en del konkur-
i begyndelsen aftyverne. Andelsbanken var ved at komme i klemme i begyndelsen af 1925.
FDB indkaldte til ekstraordinær generallorsamling i Århus, hvor støtteaktion for banken. Brugsforeningen nødsaget
til at
indkalde
dagsordenen
var
en
fik tilbud om tegning af kapital, så bestyrelsen var
til en ekstraordinær
generalforsamling kun en måned efter den
ordinære. På denne generalforsamling var der imidlertid ikke stemning for tegning af garanti-
kapital. Som tidligere nævnt krakkede banken da også
i
1925.
L januar 1928 begyndte FDB at udgive BRUGSFORENINGS-BLADET. (Navnet blev
i
1945
ændret til SAMVIRKE). På generalforsamlingen dette år blev bladspørgsmålet behandlet under
eventuelt. Der var uenighed, så man foretog en skriftlig afstemning. Resultatet stemmer
blev l0 ja-
og l6 nej-stemmer. Sagen blev udsat indtil videre, meddeles det lakonisk sidst
-48-
i
referatet. Det sidste tør svagt antydes. Der går næsten 6 år. Bestyrelsen vedtager da i september
1g33, at de medlemmer, der ønsker bladet tilsendt, kan få det på foreningens regning. Man har nok syntes, at det var noget pjat med et blad? Tiden skulle først modnes. Brugsforeningen og hvad dermed følger var naturligvis kun for mænd. Et glimt af indstillingen
får man af referatet forud for generalforsamlingen
i
1931. Citat fra referat af 21-7-31:
Det vedtoges at afholde qeneEalfoasamling tirdag d' 78' auqusx og i anTedning af, aX det er 75 år siden, foreningen statXede'
vedtoges det at indbyde med'Temmer med damer tiL en kop kaffe e f te r gener a 7f o r s am7 ingen .
Man var ligeså generøst på 20 års dagen
i
1936. Her
vil
man holde generalforsamling kl.1800.
Klokken lgro er der fælles kaffebord med selskabeligt samvær' Medlemstallet er 177
i
36/37 og 190
i
38/39.
I
iLtet 39/40 er
-49-
tallet steget til 210.
3. VERDENSKRIGEN -
TRESSERNE.
Historisk tilbageblik. Under L verdenskrig lykkedes det for Danmark at holde sig udenfor de egentlige krigshandlinger. Denne
krig kom for de fleste til at stå som noget, der foregik
Begivenhederne sidst i trediverne kunne ligne optakten lede derefter.
Vi ville under ingen
til l.
andetsteds.
verdenskrig, så regeringen hand-
omstændigheder blandes ind
i krigshandlinger afnogen
art.
Derfor afsluttede Tyskland og Danmark en ikke-angrebspagt i slutningen af maj 1939.
Den l. september 1939 angreb den tyske hær Polen og dermed var 2. verdenskrig igang. Efter krigsudbruddet steg fragtomkostningerne så meget, at danske landbrugsvarer blev for dyre England. Englænderne ville ikke hæve prisen, da de syntes, at alle lande burde bidrage
til
i
deres
krigsførelse. Tyskland opbragte eller torpederede skibene, så skibsfarten over Vesterhavet blev
indstillet. Den kom dog atter igang under en særordning for endeligt at ophøre d. 9. april, da Danmark blev besat af tyskerne. Tyskland var naturligvis interesseret
i, at Danmark kunne opretholde sit produktionsapparat.
De var derfor indstrllet på at aftage de danske varer og importvarer,
vi ikke
længere kunne
brændsel. Da Tyskland var
villig til
op, betød det en voldsom stigning
til
en vis grad forsyne os med de
få fra andre lande. Dette glald især kunstgødning og
at betale mere for varerne uden at sætte deres egne priser
i indkomsterne for nogle grupper i samfundet. Landbrug og
industri tjente store beløb, mens handelen led under vareknaphed. Priserne kunne ikke holdes helt i ro, hvilket især ramte de fastlønnede og arbejderne. Der blev indført rationeringer af brød, fedtstoffer og sukker, mens kød og flæsk var undtaget
for ikke at provokere tyskerne med for store rationer set med deres øjne. Hertil kom priskontrollen. Over 3000 forskellige varer blev standardiseret med hensyn
til
fremstillingsmåde og
indhold af råvarer. Der blev fastsat maksi-malpriser, og man talte om "maksimaltøj" og "maksimalsko". Sortbørshandelen florerede som aldrig før. Rationeringsmærker blev handlet mere eller mindre
åbenlyst. arbejder.
I
1942 kostede
I kg rigtig kaffe 70 kr eller næsten det samme
som ugelønnen for en
Når de rigtige varer forsvinder, må man klare sig med erstatningsvarer. Dette glald for kaffe,
te og tobak. Benzin og olie blev forbeholdt læger, jordemødre og udrykningskøretøjer' Mad var der nok af. Margarinen forsvandt, men så var der smør istedet. Kul og koks kunne kun fås
i
små mængder, men tørv og brunkul kunne bruges som erstatning
Da freden kom d. 5. maj 1945,
fik
man friheden, men der kom ikke flere varer af den grund.
Økonomisk var Danmark sat tilbage
til
1930. Levefoden var lav, og der var mange strejker.
fra 1948. Først 5 år
Rationeringerne kunne man først begynde at afvikle
senere ophævedes
som den sidste.
brændselsrationeringen
Årene 1947-53 var gode for landbruget. Produktionen steg med ca. l0oÅ om året. Importen af
foderstoffer var ved at blive normaliseret
i
forhold
til
situationen før krigen, og afsætnings-
mulighederne var gunstige. Fra 1954 blev det imidlertid vanskeligere at eksportere fødevarer
til
England.
I halvtredserne startede mekaniseringen aflandbruget, så man havde ikke længere brug for alle de piger og karle, man før havde beskæftiget på gårdene. Da industrien samtidig manglede arbejdskraft, begyndte der en affolkning af landsognene. Fra 50-60 blev landbrugets arbejdsstyrke formrndsket med ca. 100.000 personer. Dette
fik selvfølgelig indflydelse på handelen
r landsbyerne. Halvtredserne var ikke en rosenrød tid. Danmark lå
og
i
i
bund med hensyn
top, hvad angik arbejdsløshed. Dette ændrede sig
brugssamfund
i
til
økonomisk vækst
tresserne. Omstillingen
fra et land-
til et industrisamfund gav for alvor gevinst efter I 957. Industrieksporten overgik
nu landbrugseksporten. Landbruget kunne ikke producere sig ud af problemerne. Indqeningen blev kun opretholdt på grund af støtteordninger fra statens side. Antallet af brug faldt. Mange husmænd gik over
udgifterne
til
til
at tage lønnet arbejde om dagen og så passe bedriften
lønnet medhjælp faldt, så steg
til
i fritiden Selv om
gengæld renteudgifterne. Financieringen skete
hovedsagelig ved låntagning. Srdst
i
halvtredserne begyndte man at indse, at skulle europæerne have stigende velstand,
måtte man ophæve toldmurene imellem de enkelte stater. Dette førte Fællesmarkedet, der
til
i
1958
til
så
dannelsen af
at begynde med kun omlattede Frankrig, Italien, Forbundsrepublikken
Tyskland, Luxembourg, Belgien og Holland. Som modtræk dannedes
i
1960 en frihandelszone
kaldet EFTA. Bag EFTA stod England, Portugal, Schweiz, Østrig, Danmark, Norge og Sverige.
-
51-
Medlemmernes gæld. For Horne Brugs var det stadig medlemmernes gæld, der først og fremmest optog bestyrelsen.
Det må derfor være naturligt at begynde denne periode med at se på, hvordan man tacklede problemet. Besættelsen d. 9. april 1940 aflødte straks en reaktion. Allerede i slutningen afmåneden vedtog bestyrelsen at indføre kontant betaling fra L maj. Begrundelsen var kreditindskrænkninger over
hele linien. Dette blev også omtalt
i
formandens beretning på generalforsamlingen
samme år. Men som så ofte før vedtager man et og gør noget andet.
I
i
august
de følgende år udviser
statusregnskaberne stadig en post over gæld hos medlemmer. Beløbet bliver godt nok mindre, men at tale om kontant betaling er nok
lidt flot. Måske dækker sætningen over, at visse med-
lemmer har skullet betale kontant, mens andre stadig kunne købe på en måneds kredit? Det vil
aldrig kunne opklares. Et fingerpeg
i den retning giver referatet af
17-3-41 . Her vedtager man at sætte de medlemmer,
der ikke betaler månedsvis, på kontant betaling. Dette forklarer måske, at udestående fordringer
hos medlemmerne synker fra 52.000 kr
i
1940
til
ca. 25.000
kr
i
1945.
Naturligvis kneb det for nogle medlemmer at betale gælden. I et tillælde modtages et skadesløsbrev og
i
et andet tilfælde overlades indkrævning
til
en sagfører. Særlig skrap er man
i
november 44, hvor man udsender særlige rykkere trl ca 90 medlemmer. Disse hæfter for langt den største del af gælden. Men pas nu pål Der var på samme trd kun 210 medlemmer. 90 ud
af dem
!
Ved krigens afslutning skulle man tro, at nu var gældsproblemerne ovre. Men nej. I foråret 46 overgav man flere medlemmer
til
en sagfører. Det må have haft en virkning, for på statustids-
punktet d. l-7-46 er gælden nede på ca. I 7.000 kr. Her holder gælden sig de næste par år, men
i
1949 eksploderer den igen. Pr.
stØt stigende
for at kulminere
i
l-7-49 er den oppe på ca. 40.000 kr. I de lølgende år er den
1956 med ca. 86.000 kr. Efter denne dato foreligger der ingen
regnskabstal. Dette beløb skal ses
i
lyset af, at varebeholdningen samme år er på 100.000 kr
og alle aktiver på 270.000 kr. Hvor slemt det har været, kan læses ud af referatet fra d. I 3-4-5 l.
De værste poster i skyldregistret b-Lev gennemgået. Ca. 25 med1emmer skyTder tiTsantmen omkring 40.OOO, som det ikke bliwer Let at få fat i. -52-
Stigningen
i
medlemmernes gæld kan måske hænge sammen med situationen på ægmarkedet?
Lige efter krigen kunne danske æg sælges til udlandet til høje priser. Brugsforeningen modtog æggene
fra medlemmerne og prisen for disse modregnedes i vareindkøbene. I et referat fra
7.
maj 1954 lyder det:
SkyTdbog:en bi.ew qennemgået og: den udeståer:de skyTd wat deswærte
steget ca. 73.000 kr, hviTket for en def skyJdes den mlndre Tevering af æg og tiTdels Tavere priser. I
året 1955 bliver bestyrelsen desperat over medlemmernes gæld. Det begynder
i
marts, hvor
man vedtager at aflægge besøg hos de største skyldnere og eventuelt få en afdragsordning stand. Kunne dette ikke lade sig gøre, ville man kræve sikkerhed
i
i
ejendommen. Sidst på
måneden har man et bestyrelsesmøde, hvor der er en forretningsfører og en konsulent fra Esbjerg tilstede Drsse to anbefalede kraftigt, at Brugsforeningen gik over
til kontant
betaling.
De to herrer nævnte eksempler på foreninger, der allerede havde stoppet kreditgivnrngen Kontant betaling ville lette betjeningen og samtidig billiggøre varerne. Dette møde blev
i
maj fulgt op al et fællesmøde mellem brugsforeningerne
mose og Asp. Kom der så noget ud af det møde? Både ja og nej,
i
Horne, Bjerre-
for man turde sandsynligvis
ikke tage skridtet fuldt ud og helt afskaffe kreditgrvningen. Mødet mundede ud i en skrivelse
til
alle medlemmer
i
de 3 brugsforeninger.
Skrivelsen havde følgende ordlyd.
Desværre rriser de senere måneder en uheTdig tendens, idet fTere
og: f Tere medJ..:rrnmer får større fotfaTden skyld ti7 Btugsforeningen. Det er en pTigX for brugsfoteningens bestyteTse og uddeTer at sørge for, at a77e medTæmer fåt en ligeTig behandTing, men det er j. strid dermed, hvis det toTetetes, at en del medlemmer ved ikke at owerhoTde betaTingsregTetne besTaqlæqget en væsentligi Dette vil væte ti7 part af brugsforeningens driftskapitaT. søtg:er for at have der aTtid skade for det antaT medJernmet, deres betafingsforhoTd i orden. BestyreTsen og: uddeJer er kTar over, at skaT der være orden i Foreningens økonomi, må kredittens og vateTagerets størelse -53-
afpasses efter den kapj-XaT, Eoreningen råder over, men skaT denne forudsætninq opfyldes, er det nødvenåiqt/ at Foreningens medTæmer står sammen om at qennemføre de forhoTdsregler, der er nødvendiqe Xi7 sikring deraf. Der rettes derfor en kraftigi appeT ti7 de medlemer, der har forfaTden skyld, om at få deres beta-7.ing:sforboTd i orden og i tiden fremover sørge for, at hver enkeTt måneds køb er betaTt senest den 20. i den efterføTgende måned. I modsat faTd wil yderligere udTevering kun finde sted mod kontant. De medlemmer, som ikke mener sig i sXand ti7 at beXale gammel .., kan, når der forinden denne dato f.retnsættes skyld pr. begæring herom, få en Tempelig afdragswis ordning med Foreningen. Gennemføres denne 7inie,
vi7 det gawne det enke-lte medlem og betyde en styrkeTse af Foreningen. Skrivelsen findes gengivet
i protokollen fra
Bjerremose Indkøbsforening.
Hjalp denne skrivelse så? Tilsyneladende ikke over for medlemmer af Horne Brugsforening. Afstatustallene pr. l-7-1956 fremgår, at udestående hos medlemmerne erpå 86.000 kr eller 4.000 kr mere end
i
1955. Efter denne dato loreligger der ingen tal, men referaterne kører på
den samme jeremiade:
- skylden stiger og der udsendes rykkerc.
At man ikke kunne løse problemet hang vel sammen ned, at flertallet af medlemmerne landmænd? Deres indkomster kommer
i
var
>klumper< og er ikke jævnt fordelt over året. Besty-
relsen har nok vidst, at et forslag om indførelse af kontant betaling
ville blive nedstemt på
en
generalforsamling. Begrebet >kassekredit< var ikke særligt udbredt. Man brugte istedet kreditten
i
Brugsforeningen eller lignende steder.
FRØHANDELEN: Nu er der måske nogle, der kan huske handelen med frø igennem brugserne. Kunne det ikke tænkes, at en stor del af gælden kom derfra?
-54-
Desværre nej. Frøhandelen føres som et særskilt regnskab. Frøene bestilles om foråret og skulle være betalt senest
L
oktober. Nogle restancer er der, men det ser ikke ud som om, det er et
problem. Da statustidspunktet er pr. l.
juli, optræder der et skyldigt beløb i
regnskaberne.
Bygningerne: Bygningemes senere historie hænger uløselig sammen med et tiltag, man gjorde i begyndelsen
afkrigen. Den
10.
juni l94l
afholdtes ekstraordinær generalforsamling.
I
referatet står kort:
Fotuanden afTagde en kott beretning: om køb af Horne GeneraTforsamlingen godkendte købet af mø77en.
Mø71-e.
Det bliver man da meget klog af! Ud fra senere referater må man slutte, at det drejer sig om den vindmølle, der stod på grunden nord for Brugsen (møllegrunden). Den fortsatte brug af møllen skulle medvirke
til
at spare elektricitet. Møllen blev oprettet som et andelsselskab, der
ejedes af Elektricitetsværket, Hornelund Mejeri, Foderstofforeningen og Horne Brugsforening.
Købet afMøllen skal således forstås som godkendelse afBrugsforeningens deltagelse i andelsselskabet.
Møllen
fik ikke noget langt liv. Den
27-7-43 er der indkaldt
til
ekstraordinær general-
forsamling. Fra referatet:
FøTgende dagsorden:
7. Horne Andelsmø7les Tikvidation. 2. BetingeTserne for sa:ame. og bestyDet vedtoges enstentDj-grt at gå ind for Tikvidation foretage sanme. reTsen for Horne Mø77e fik bemyndigeTse at BetingeTserne for Tikvidationen er, at Btugsforeningen skaT yde 7250 kr som afgift
ti7 fæ77es jord.
Netop grunden, kaldet Møllegrunden, får senere stor betydning for Brugsforeningen.
-55-
I
et tidligere afsnit undrede det mig, at man ikke havde optaget et prioritetslån
i
bygningerne,
men istedet financierede dem med et privatlån. Ved årsskiftet 42-43 gør man noget ved sagen.
Man vedtager at optage et proritetslån r Grundejerkreditforeningen. Lånet skal være så stort som muligt. Pantebrevet er bevaret. Her kan man se, at Iånet var på 19.000 kr Hvad man reelt
fik
til
4,57o
i
rente.
udbetalt afhang af obligationernes kursværdi, og denne kendes ikke.
Af
pantebrevet fremgår iøvrigt, at pantet omfatter bygninger med inventar og løsøre. Specielt nævnes
brugt
I vinkeldisk, I bagdisk med reoler, vinduesskabe, reoler og vippeskuffer. Pengene blev
til afbetaling afdet private lån på 62.000 kr. Først i december 1944 opsiger
man 32.000
kr, så det private lån herefter er på 30.000 kr.
I
februar 1956 opsiger privatpersonen selv 10.000 kr af lånet, hvorefter det er reduceret til
20 000 kr
Under krigen bliver der ikke rørt ved bygningerne af naturlige årsager. Først efter krigen kan der igen ske noget.
I
maj 49 vedtager man reparere halvtaget
vi frem til april 51. Her bevilger
man parketfliser
til
i
Brugsforeningens gård. Så når
uddelerens pæne stue og linoleum til
dagligstuen. Et par år senere, nemlig i august 53, installeres der oliefyr
i
den gamle kedel. Der
forelå et tilbud fra Norup lydende på3.325 kr. Hertil kom murerarbejdet samt rør fra mur til olietank. Nogle måneder senere meddeles det, at oliefyret fungerer fint.
På generalforsamlingen
d. l8-9-54 forespurgte et navngivet medlem, om det ikke var på tide
at tænke på en bygningsudvidelse? lngen benægtede dette, men de økonomiske forhold gorde det svært at skaffe midlerne. Mere blev det ikke
55 repareret, malet og taget På generalforsamlingen
ca. 8.000
fik
til i denne omgang.
Pakhuset blev
i sommeren
en omgang tjære.
i september
1956 omtaler lormanden
i
sin beretning, at man har ofret
kr på vejen, der lører op til mejeriet, samt på en ny olietank.
Tankerne om en bygningsudvidelse har nok ikke været helt skrinlagt
lår naboen mod vest til at reage-re. Her havde Brugsen
i
i
årene efter 1954. Dette
1923 købt sig 5 alen vejret. Tilsynela-
dende har der ligget en garage, som ikke helt har respekteret skellet ud mod vejen. Der er bevaret en skrivelse dateret d. I 8. oktober
I
958, hvor en sagfører returnerer en tilsendt deklara-
tion. I dette brev står der blandt andet, at sagføreren ikke mener, at brugsforeningen kan kræve garagen
fernet. Vejretten vil selvfølgelig stadig bestå, men med den indskrænkning garagens
-56
placering medfører. Desuden
vil han anbefale, at man ordner forholdene
gennem forhandling
med ejeren. Protokollen nævner intet om sagen før d. 19. februar I959. Her skal bestyrelsen tage stilling
til
en skrivelse fra naboens sagfører. Ejeren afnabogrunden
vil
gerne have ret
til
den del af
grunden, hvor garagen ligger, selv om en skelopmåling vrser noget andet. Man truer ligefrem
med begrebet hævdvunden ret, så brugsforeningen på forhånd har tabt sagen. Dette vil bestyrelsen slet ikke høre tale om, så man loreslår
i
stedet at lade en landmåler alsætte det
rigtige skel. Foreningen vil betale halvdelen al de dermed lorbundne udgifter.
Sagen nævnes ikke yderligere
i protokollen, men den er ikke
ude af verden af den grund. Der
findes en kopi af en overenskomst dateret l4-6-60. Ilølge dette dokument er ejeren af nabogrunden indforstået med, at brugsforeningen bygger
i
en afstand af 4,5 meter fra østgavlen ttl
naboejendommen. Der udlægges en 3 m bred vej langs brugsens bygninger mod vest. Denne
vej skal være fællesvej for de to e.;endomme, men brugsforeningen må kun benytte vejen til gående færdsel. Som vederlag for overenskomsten betaler foreningen 5.000 kr
alle omkostninger
til
deklaration angående
landinspektør og sagfører. Først
d. 30. juni
til
naboen samt
1966 bliver der tinglyst en
vej retten.
Midt ijuni 1959 spøger en ombygning af Brugsen. FDB's konsulent Vust Petersen og revisor Madsen var tilstede for at give oplysninger. Mødet endte positivt, og man enedes om at tage spørgsmålet op på den årlige generalforsamling d. 26. november.
I Iøbet alden følgende måned
besøgte man forskellige brugsforeninger for at lå nogle ideer. Efter denne besøgsrunde blev
der arbejdet videre med sagen. Man havde dog et stort problem. Grundarealet var kun på 729 m:, dvs. det var faktisk for lille
til
de nye planer. Derfor havde man
kig på Møllegrunden. Referatet fra bestyrelsesmødet d.2l-
9-59 lyder:
af vore Da vi adskiTTige giangie har mang:7et eD afsktift her indføtes MøTTegrunden ang. rettigheder og: forpligtiqeTser en afskrift efter Årrde.Lsse].skabet Horne Mø7Ies forhandTingsprotokol-.
Far de)ing
i
/?51 ERu6
stil aod Ttslrap -
/ I
E{ter ; t,t5?
/i___-
//
t'landag d. 72-9-7955 afholdtes der møde i l4ø77egrunden, hwot de 4 foreningers bestyreTser vat tj.-7.stede. Man enedes om føTgende:
Det er en forudsæXning, at l4øTTeqtunden ikke må bebygges. Dog
kan der giwes ti77ade7se, hvj-s en af ovennæwnte foreninget ønsker at rette en henwendeTse xi7 de andre foteninger om en udwideTse af deres bygninger, nåt der kan gives enstemnig tiTTadeTse for det. Det bemærkes, at hwis en sådan XiTTadeJ-se kan gives, må hwer formand fothandTe med sin bestyreTse om det, ogt hvis der er siarpelt fTertaT fot det indenfor bestyrelsen, skaT wedkommendes formand afg:ive sj.n stemme, som bestyreTsen har besTuttet, og hwis der er en af de ovenrtæwnte bestyreTset imod, bortfaTder anmodningen. Byggeplanerne er med på generalforsamhngen. Konsulent Vust Petersen var også tilstede, og han gennemgik en skitse
til
en nybygning. Kredsrevisor Madsen var der også, og han rede-
gorde for de økonomiske forhold. Egenkapitalen var på 6lo/o og ville efter et nybyggeri synke tll
4OYo.
Økonomisk skulle der således rkke være noget i vejen for et nybyggeri. lngen ønskede
ordet, så man lod det afgøre ved en skriftlig afstemning. Resultatel blev 56 ja-stemmer,
3l
nej-
Stemmer og 2 blanke stemmer, dvs. forslaget blev vedtaget. Typisk nok kom sagen frem igen under punktet "eventuelt". Man tvivlede lidt på tallene vedrørende økonomien, men lod sig
berolige af revisor Madsen. Kunne man så r det mindste ikke spare arkitekthonoraret var næste spørgsmål? Hertil oplyste Vust Petersen, at FDB's arkitekt stod
til
rådighed for et forholdsvis
lille honorar. Formanden mente dog ikke, at det kunne betale sig at spare arkitekten.
Bestyrelsen enedes
i begyndelsen af december om
at henvende sig
til
FDB's arkitekt. Samtidig
ville man kontakte de øvrige bestyrelser om Møllegrunden, da man planlagde at bygge lidt over skellet. Se kortskitser på side 58. Dette møde fandt sted
d.
ud
12. december. Referatet fra
mødet lyder:
Lørdaq d. 72. december 7959 havde Horr:e Brugsfotening indbudt HorneTund PIejeri, Horne Ttansformatorforening og: HorneTund Foderstofforenings bestyrelser ti7 møde i Mø77egrunden. Eormanden for Horne Brugsforening, Kjeld.Tessen, bød veTkotwaen og oplysLe, at grunden ti7 mødets afholdelse vat, aX Brugsfore-
-59-
ningen ønskede at disponere over en de7 af l4øTlegrunden til
at - E'fter en del forhandTinger kun,ne der ikke opnås enigbed, og mødet bTev hævet.
bygiqe på.
Umiddelbart efter blev der afholdt eX nyt møde, hwor der o;:nåedes eniqhed, dogi med det forbehold, aX generatforsamIingerne i Mejeri ogr Foderstofforeningen wi7 qodkende føTgende forslag:: - >>Mø77eqzunden skal deles i:neTlem Brugsforeningen og Foderstofforeningen<<. Brugsforeningens ske7, som g:år meJ-J,em BrugsfoEeningen pakhus og Gul:nar Strebøl-s garaqe, skaT føres i en Tige Tinie fra qaden i Horne op over WTTegrunden. Brugsforeningen skal overtege det stykke jord, der Tigiqer øst for denne 7inie, ogt FodersXofforeninqen det, der 7ig:ger vest for- - Brugsforeningen beXaler for deres part af l.ØTTegrunden 4.000,00 kr ti7 Honne Foderstofforeninq og 5OO,OO kr ti7 Horne Transfozmatorforening. Foders to f foreningen overtag:er deres part veder Tags f r it. Horne Tund hlejeri ønsker j-kke at modXag.e noget be7øb i afståeJ.se. Papiromkostninqer betales af Brugsforeningen, Transformatorforeningen og Foderstofforening:en. Sidst
i
referatet kommer en interessanl sætning:
Mejeriet og Brugsforeningen forTanger, at Foderstofforeningen køber en byggeg:rund for vederlaget for Wllegrunden. Elter referatet er der tilføjet et P/S:
General-forsamTingen i l"lejeri og Foderstofforeningen har senere qodkendt forsTaget, og EodersXofforeningen har købt bygg:egrund for vederTageX af I'lg77egrunden. Købet af Møllegrunden var den eneste mulighed. Fra anden side oplyses, at man havde været på en byrundtur nred arkitekten. Han
til
ville gerne undersøge mulighederne for at flytte Brugsen
et andet sted i byen. Grundarealet var for lille. Det kunne give problemer senere, hvis der
skulle opstå behov for yderligere udvidelser.
-60-
Man kunne imidlertid ikke finde en egnet grund. Nærmeste mulighed var en tom grund syd for Horne Autoværksted. Den var desværre heller ikke stor nok eller helt ideel
til formålet. Det
skal erindres, at der på det tidspunkt ikke fandtes byplaner eller andre rammer
lor byplan-
lægning.
I januar har man så søgt Andels-Pensionsforeningen om et lån. Man 200.000
kr med7,5oÅ i årlig ydelse. De første 7 år skulle renten være
ten gå ned
til 4,250 , mens
fik
et tilbud om et lån på
7,5oÅ. Derefter
ville ren-
resten var afdrag. Kursen var 94,25 og løbetiden 27 år' Man tog
imod tilbuddet, men ville søge om udsættelse afhjemtagningen
imidlertid afslået, så lånet kom hjem
til L
til L oktober I960.
Dette blev
marts 60.
Et byggeri af den art kunne ikke bare startes uden videre. Først skulle man have sognerådets anbefaling, hvorefter sagen skulle videre
til boligministeriet for
En sådan tilladelse afhang bl. a. al beskæftigelsen
i
at få en igangsætningstilladelse.
kommunen og nødvendigheden af byg-
geriet.
Af den bevarede korrespondance
ses, at ansøgningen
til ministeriet
er sendt d. 3. lebruar 1960.
Medsendt er Brugsens begrundelse for byggeriet samt kommunalbestyrelsens anbefaling. Som begrundelse anføres:
- Butikslokaler er kun på 64 mr inklusrve inventar - Lagerarealet er ca. 150 m:, hvorafgødning beslaglægger ca. 85 m: - Den grundmurede bygning med butik og bolig er opført i 1893. - Alle lagerbygninger er af træ belagt dels med tagpap, dels med pandeplader - Lagerbygningerne er meget medtagne og ved at være utætte.
(blikplader).
Sognerådet ser gerne igangsætning hurtigst muligt på grund af:
-
Udvidelse af skolen med tilhørende lærerboliger Brugsforeningen har økonomien
de næstfølgende år.
orden, og der skal også tages hygiejniske hensyn
Kommunens håndværkere kan sagtens klare byggeriet ved
I
i
i
I r
af Brugsen samt de almrndelige
geho I del sesarbej der
ansøgningen beder man om en igangsætningstilladelse
tidspunkt åbent, idet man gerne
vil
pr. Lapril 1960. Dog står et senere
igang med lagerbygningen, mens resten måske kan
-61-
i
videreføres som vinterbyggeri. Sidstnævnte var en ny foreteelse
den besked lra boligministeriet, at det ikke lor tiden ser sig ansøgningen. Man
vil
til
vende tilbage
1960. Den 3. marts får man
i
stand
til at imødekomme
sagen, når igangsætningstilladelse kan gives. Dette
afslag klager man selvfølgelig over, men ministeriet fastholder sin afgørelse
Nu står man med et lån på 200.000 kr og kan ikke få lov ministeriet, om man bebygge.
I
i
til at bygge.
i
et brev af 30-3.
Herefter spørges
det mindste kan give en godkendelse af det areal, man planlægger at
modsat fald skal hele projektet ændres. Svaret foreligger sidst
i april, hvor det
meddeles, at man ikke kan modsætte sig projektets gennemførelse, selv om man finder, at grunden udnyttes Iidt for meget. Med andre ord er grunden for
lille til
det påtænkte byggeri.
Omkring L maj fik man mundllig at vide, at man gerne måtte bygge for et beløb indtil 50.000 kr uden tilladelse. Herved fik man mulighed for at bygge det nye pakhus. Man enedes dog om, at udbyde hele arbejdet
juli foregik
i licitation og
så se at
lå opført pakhuset i løbet af sommeren. Den
I 5.
åbningen af tilbuddene. Den samlede sum beløb sig trl 254.526 kr og fordelte sig
på lølgende entrepriser:
Murerarbejdet, Chr. M. Pedersen
I
23.686 kr
Tømrerarbe.l det, Peder Frahm
48.670 kr
Snedkerarbejdet, Niels U. Madsen:
37.768 kr
Elektrikerarbejdet, Sv. Aa. Tonnesen:
9.640 kr
Malerarbejdet, Kr. Hansen og Sv. Jessen:
9 635 kr
Varmearbejdet, Magnus Hansen og Frode Worm
16
477 kr
Sanitet, Søren Thomsen:
5.660 kr
Blikkenslager, Frode Worm:
2.890 kr
De nævnte personer
Men tilladelsen
til
fik overdraget
arbejdet.
forhuset lod vente på sig. Tilsidst
fik
man den id6 at henvende sig
til
Erik
Eriksen, der var folketingsmedlem for venstre i Vardekredsen. Der var udskrevet folketingsvalg
-
62-
i
efteråret 60, og man
i
arbejde,
fik
fandt sted d steren var
fik
et møde med ham. Da valget var overstået, og folketinget igen var
man en invitation fra Erik Eriksen
til
et møde på Christiansborg Dette møde
14-12-60,og Erik Eriksen havde arrangeret et foretræde for boligministeren.
Mini-
velvillig indstillet, selv om det var en lille sag set med hans øjne. Den endelige
igangsætningstilladelse forelå så d
23 december
1960
Referatet fra d. 12-l-1961 beretter kort, at nu foreligger der en skrivelse fra Boligministeriet
om, at ansøgningen om byggeriet er bevilget. Man drøfter nu indretningen af butikken og bliver samtidig enige om at ansøge om et Marshall-lån til inventaret l slutningen af februar meddeles, at nedbrydningen er overladt
Nedbrydningen skal begynde d.
til Alfred Kristiansen,
L marts og
Vejle for en pris af 4.190 kr'
være færdig d. 21. marts, hvorefter murerne kan
komme igang.
Under byggeriet af forhuset indrettede man butik
i
det yderste lager. Uddeler og medarbejdere
blev også hjemløse. Der blev fundet værelser rundt om Iejede huset på Krosvinget 9
til
Hvad byggeriet gik ud på kan
ses på de
i
byen
til
medarbejderne, mens man
uddeleren
følgende 4 sider. Sammenlignes grundplanerne på side
er for 64 og 65 ses, at den eksisterende bebyggelse ikke kan kaldes hensigtsmæssig. Butikken
ind lille og lagerbygningerne er anbragt hulter til bulter. Det må have været svært at få varerne
og ud. Det bebyggede areal var ca 500 m: kommer Ved nybyggeriet rykkes forhuset med butikken Iidt væk fra lortovskanten. Butikken næsten
til
vender at fylde hele stueelagen. Lagerbygningerne bliver anbragt, så udgangsdørene
udmodoffentligvej.Detbebyggedearealformindskestilca.475m:. Vedkøbafdenene er sålehalvdel af Møllegrunden er grundarealet steget fra ca. 730 m: til ca. I 050 mr. Grunden des godt udnyttet. Lellighed
forbygningen, se side 67. AIt
for uddeler og værelser til medarbejdere er indrettet på I. sal
i
alt en vældig god løsning på pladsproblemerne
Butikken er indrettet til selvbetjening, dog er der en disk til medlemmer med kontrabog
-63-
i
+\ u<\ \(s \
-*-
\
Gødningslager
Hornelund
\2-.o
N
\ h
N
\ e.
r'(o
6od ning
t
a.J
Kolon
i-
al
'I
AJ
Y:
s
-)
qe
al
Butik
Horne/und
F
trEtr tr tr trEtr SFT FRA
HOPNELAND
trtrtr tr SET FRA /'IÆLKEVEJEN
A{v61n;
n
g
B"tiI
STUFPL/sN Allan Bad
Tra p
kok
pe
lcen
Baal Ve r,
S/u e
Stqe
Vær
VæI
T.
SALS
PLAN
-67-
Marshall-lånet bliver bevilget
i
marts 1961. Herefter står der ikke mere
i
referaterne, så man
må formode, at byggeriet skred frem uden problemer. Åbningen af den nye butik fandt sted d. 12. oktober
l96l
Men butikken var ikke helt færdig, hvilket fremgår afgeneralforsamlingen
d,.23-ll. Her fortæller
formanden, at den nye butik er så godt som færdig, men kan ikke
oplyse, hvor meget byggeriet har kostet. Først på generalforsamlingen d. 6-12-62 gives der oplysninger om byggeriet, der nu er afsluttet. Det endelige beløb er desværre ikke lørt til referat.
Driften. På generalforsamlingen d. 20-8-40 udtalte formanden bl. a., at det
jo
havde været et noget
vanskeligt år også med at skafle den nødvendige kapital. Disse ord udtrykker stemningen
i
begyndelse af krigen.
En interessant oplysning kan hentes under punktet "eventuelt" lingen
i august
i
referatet fra generalforsam-
1941. Her refereres, at man fortalte om det store tobakslager, der nu viste srg
at være for lille. Hvorfor nu det? Jo, ved rationeringer
vil alle folk have deres rationer
uanset
forbrug. Så bemærkningen skal nok ses på den baggrund?
I
oktober samme år vedtager bestyrelsen at tegne en ansvarforsikring for Brugsforenrngen.
Der er også besvær med at holde overskuddet. Det topper
i 42 falder til I 2.000 kr. Først i I 945 er det
i l94l
med 16.300 kr, hvorefter det
oppe på I 7. I 00 kr. Tallene er ikke sammenligne-
lige, da de burde reguleres elter inflationen. Men de fortæller dog noget om de vanskelige tider. Formanden bemærker da også
i sin beretning til generallorsamlingen t
1942, at det er dårhge
tider med nedgang ioverskuddet. Samtidig bemærkes, at man har besværet med eftersyn og kontrol af varepriser samt varemærker. Dette gentages
i
43, hvor formanden bemærker føl-
gende.
Omsætninqen er gået ned ti7
små 300.000 kr. der kan ikke skaffes de varer, der skal tiL. I foråret var det havefrø, men
-68-
det war FæTTesforeningien (EDB) uskyldiq i. Bindegatn (ti7 høstjfr,aski'j,er) k:ur'f]')e ikke komme frem i rette tid- Mange kunne ikke bruge papirgarn. Disse eksempler viset, hvor wanskeTigit det er. Der forhandTes om, hvad det skal fræbringes til ttæste år. I4anufaktur er ikke mere at skaffe, og: tobak et endnu mere vanskeTig. Nørgaard fordeler så godt, han kan. Til slut i
samme referat oplyses, at Brugsforeningen har fået splritusbevilling, se kopi 70.
At det ikke er gråt i gråt altsammen kan man se i referatet fra generallorsamlingen Her udtaler formanden, at trods vareknaphed havde året i
d
28-8-45.
økonomisk henseende været godt
SALG BENZIN OG OLIE: Det fremgår af en række overenskomster og godkendelser, som starter fra I 954, at Brugsen har
halt mulighed for at sælge benzin, dieselolie, farvet benzin, fyringsolie, petroleum og flaskegas. Den 25-8-55 indgår Brugsen en overenskomst med BP Olie-Kompagniet A/S om leverance af benzin og olie. Standerne
for benzin og dieselolie var anbragt i fortovskanten foran butikken. Selve tankene
var nedgravet Anlægget
i
rndkørslen
til
naboejendommen på det areal, hvor Brugsen havde vejret.
til farvet benzin var anbragt bag butiksbygningen og skulle
Farvet benzin måtte kun anvendes
til ikke
være afskærmet.
indregistrerede traktorer
og
arbejdsmaskiner.
Benzinen solgtes uden afgifter. For kontrollens skyld var benzinen farvet, så man hurtigt kunne se,
om den blev anvendt i privatbilen.
ANSKAFFET.SER AF INVENTAR Småfornyelser er ikke omtalt
I
i
TIL BUTIKKEN:
referaterne, men enkelte større ting skal bestyrelsen være med
til
at bestemme.
>
Ny vægt i februar 47. Prisen er 800 kr. Begrundelsen er, at den gamle vægt ikke længere
perioden sker der følgende
vejer nøjagtigt.
'
Køb af ny kaffemølle i januar 48. Prisen er ikke oplyst. Til gengæld meddeles, at møllen var ankommet for over en måned siden, men endnu ikke er opstillet
-69-
-ttl
fI
j
NIERING
I
paåBrcnd;vishlndcl
"--a Ettcr dcrcm fæm$t Bcgcdnt ncaacTci dcr tcryca
q*n arn9o2& /4,/6 h* crhv.rycl Nærin!$dkoms 6* !-L;U.----t^ll , Naingsbrcv sh Hr;dbndc h.d BrEndevin og
n*.
6
N,.
rndr
?
dBtillarcdc særkc Drikkc
ola
Eicndommcn
*.-L---.1;.-a14>4---J*.
rf 2. Juli l8?0 hcm.d lorbu#nc Rcttighcdcr. / Fllning indcnlor Kohmuncns Omrædc er tilhdt n.d Sogn.-
mcd dc ifolg. Lov
rudcB
Srmtykkc.
Dette Nærindsbrcv gældcr kun for 6 Atr fis Ddto.
Bortlsldcr d€ til NEringsbrcvel^knyftede Rcttigheder som Følgc af Indehavcrcns Død eller af nogcn anden vcd Lovgivningcn h,emlet Bescmmclse, skal Neringsbrcvet (tilligemcd eventlclle Duplikatekscmplarer) ind€n en Mååned tilbagclev€rB hertil.
Forindcn Virksomhedcns Paab€lyndelse, skal der i Overenshed Lov om Algilt til Stat od Kommuner paa Omsælnin{en
st€mmelse
ål
srrke Drilbf,åf
,it
22. Mans t93O S 6, Stk. 2 oE 3. ske Anmeldelse
{!go-_-Ju
Totdklmm€r.
a*,47/;1' te/ø 0 ,-lS
icn.!!!d. b.vlU1ry toht.. b.n
d to! 8 År tadrlt z?. Jult
1959.
PoIIU!.rt.!.! r l.rd. d.
e/Er,
29.
lur
1951
I bldold ttt d.! ed.! 12.5.t9j9 ef !oh. .o@.r& d.r6 trur!. bclluinhA E.dd!I.! d.! h.!v.d loroltÅ.Dd. .dl6!t to!løA!! rytd1gbcd, M8, b.trfrcrld.n s! u 1.195s g?7,lrr.2. ' louibesr.llD 1 vardc d. t?. Jui 1959
ud.n tld.b.alu!iln8
/tL,M -7 0-
Indkøb af dybfryser
ijuni
generalforsamlingen
i
1958. Man fornemmer, at der nok er plads
til
den
i butikken
På
1959 nævnes, at frysedisken har haft en god omsætning, så den er
rentabel.
Nyt kasseapparat i maj 1959. Det gamle er meget defekt, men man mener at kunne bytte det bort for et nyt. Udgift ca. 3.000 kr.
Herefter sker ombygningen, hvor hovedparten af det gamle inventar
blver udskiftet.
UDDELERS LØN m. v: Som tidligere nævnt entreprenør. Op
fik
uddeleren procenter af omsætningen. Han var nærmest hyret som
til omkring 1952 fik
han typisk ca.
grovvareomsætningen,30Å af frøomsætningen, 250 kr
til lys og varme. Af
På den baggrund skal følgende
af butiksvareomsætningen,20Å af
lor
I
emballage. Hertil kom
til
til
medhjælp (løn
tiltag
vareturen.
ses:
til
en ny varetur gennem
TransbøI.
Man vedtager, at foreningen indbetaler 300 kr om året
> I
til
indpakning. Desuden hæftede han for halvdelen af gælden
vedtager man at lade foreningen afholde udgilterne
Rotbøl over Hornelund
'
til
medlemmerne. Han stod også
> I april 1944
til
5o/o
svind og5,5oÅ
denne indtægt skulle han selv afholde udgifterne
og kost) samt 1/3 af udgifterne
til
lo/o
en
til
uddelerens pension flra
l. juli
945.
november 1945 gåt bestyrelsen med
til
at betale det dyrtidstillæg, medhjælperne skal
have.
'
på grund af de høje brændselspnser bevilger man uddeleren 1000 kr mere om året til brændsel og belysning
r
ma1 1947. Det bemærkes, at dette kun gælder, så længe priserne
er så høje. Desværre fremgår beløbet ikke af regnskaberne, så man kan ikke se, hvor længe dette beløb blev udbetalt.
'
Januar 1949 drølter man benzinsalget. Man har tab på salget. Derfor kun give uddeleren
>
3Vo
i
avance på benzinen, mod de
vil
man fra marts 1949
hidtidige 6,5Yo for at begrænse tabet.
Ved ansættelse af Axel Pedersen som ny uddeler pr. L oktober I957 sker aflønningen efter mønsterkontrakten formular 2, der er gældende for brugsforeninger i bymæssig bebyggelse.
-7 L-
Mønsterkontrakten indeholder bestemmelser om procenter, dyrtidstillæg, vareture osv. Med andre ord fortsætter aflønningen som hidtil.
I
september 1959 fortæller referatet, at uddeleren ifølge mønsterkontrakten skal betale
halvdelen af udgifterne
til lys og varme. Efter overenskomst
denne bestemmelse, men
til
med uddeleren bortfalder
gengæld skal han årligt betale 1.400 kr
i
husleje.
Bestyrelsen. Oven
i de andre ting, der allerede er nævnt, kommer der en
række begivenheder, der egentlig
ikke har noget med driften af Brugsforeningen som sådan. For den betragtede periode kan nævnes:
25 årsjubilæet d.
l.
december 1941. På generalforsamlingen
i
august 1940 vedtager man
under punktet "eventuelt", at jubilæet skal fejres året efter. Så hører man ikke mere før i udgangen af oktober 41, hvor bestyrelsen ingående har drøftet, hvorledes det skal fejres. Drøftelsen fortsætter på novembermødet, men hvordan selve jubilæet bliver afviklet, står der intet om. Indmeldelse
i
arbejdsgiverforening.
Af
et referat fra slutningen af 1940 ses, at Danmarks
Brugsforeninger er ved at danne en arbejdsgiverforening. Formanden får bemyndigelse til at indmelde Horne Brugsforening, hvis den nævnte forening kommer op at stå. Arbejdsgiverforeningen blev imidlertid først
til noget d.27. januar
år underskrev bestyrelsen indmeldelsen
i
1944. Pe et møde
i maj
samme
arbejdsgiverforeningen.
Der blev ikke ruttet med pengene dengang! Generalforsamlingen i august 44 vedtog nemlig, at foreningen skal give kaffe
til
de fremmødte medlemmer. Heraf må man slutte, at de tid-
ligere selv har skullet betale. Generalforsamlingen skulle ifølge vedtægterne holdes i august måned. Når man tænker på, at høsten samtidig skulle
i
hus, var der nok en del, der ikke kunne afse tid. Dette kon-
-72-
staterer man da også på generalforsamlingen generalforsamlinger skulle holdes
Løn
til
I
revisorer.
i
i
1946. Her vedtog man, at fremtidige
september. Datoen kunne bestyrelsen selv fastsætte.
slutnlngen af februar I 947 vedtog man, at lønnen
til
revisorerne skulle
aftroldes af foreningens kasse. Tidligere var den taget af kassererlønnen. Det oplyses, at be-
løbet er 60 kr, hvilket svarer
til
den løn, man vedtog
i
1926
Dansk Andels Ægeksport (DAÆ) blev oprettet allerede et marked
i
udlandet for
danske æg. Samtidig
nylagte. Producenterne leverede æggene
til
i
1895. Formålet var at oparbejde
ville man garantere, at æggene var rene og
lokale ægsalgskredse, hvorfra de gik videre til
pakkerierne. Den 30. marts 1948 drøfter bestyrelsen, om man ikke skal indmelde Brugsforeningen
i DAÆ, men
der bliver ikke taget stilling.
Af
referatet lra generalforsamlingen
samme år fremgår, at spørgsmålet har været drøftet under punktet "eventuelt". Citat:
Ilnder eventueft dtøftedes Btugsfotenj-nqens stiTTing ti7 Egsalgskredsen. Det blew ikke tagiet nogen beslutni,ng desangående, men det var stemning for, at der blev indJedX forbandTinq mef.i.em Brugsforenj-ngen og Egsalgsktedsen. Af dette kan man slutte, at Ægsalgskredsen allerede fandtes, men at handelen foregik udenom Brugsforeningen. Dette bekræftes iøvrigt af referatet fra d. 20-12-48, hvor man igen drøfter ægsalget. Her vedtager man at henstille
til
Ægsalgskredsen, at de opløser denne, så alle æg i
fremtiden går igennem Brugsforeningen. Henstillingen må have hjulpet, for i januar 49 oplyses, at der
til
vil blive holdt et møde
at være afklaret
andelshaver
'
i
i
sammen med bestyrelsen
lor Horne Ægsalgskreds. Sagen ser ud
marts måned 49. Her meddeles, at Brugsforeningen indmelder sig som
DAÆ.
Ændringaf vedtægter. Pågeneralforsamlingen d. I3. september l952forelæggerbestyrelsen flere småændnnger
til
de oprindelige vedtægter, der stammer helt tilbage fra 1916. Del
oplyses, at alle ændringer bliver vedtaget enstemmigt. Som resultat af ændringerne optrykkes et nyt sæt vedtægter. Jeg kan ikke se de store ændringer ved en overfladisk sammen-
ligning mellem de to sæt vedtægter.
-73-
På generalforsamlingen
i
november 1958 sker der yderligere 2 småændringer, hvoral den
vigtigste er flytning af generalforsamlingen fra september
FDB's lånefond. Bestyrelsen underskriver
i
til
november.
november 1955 en garanti på 5000
kr trl
en
lånefond, som FDB opretter for at hjælpe betrængte brugsforeninger.
40 års jubilæum
i
1956. På et bestyrelsesmøde
i
august beslutter man
at
afholde en fest
for Brugsforeningens medlemmer. Samtidig kan uddeler Nørgaard fejre 40 Festen skal stå på Horne Hotel.
I
års jubilæum.
november bliver man enige om, at både medlemmer og
kunder er velkomne. Indbydelsen sker ved en annonce
i
Vestkysten og begge Tistrup
Aviser.
Uddelerskift. Efter godt 40 år som uddeler opsiger Nørgaard sin stilling Fratrædelsen skal ske
i
marts 1957.
pr. l-10 samme år. Først d. 4. juni foretages der noget i den anled-
ning. Her er både FDB's revisor og konsulent Madsen fraØlgod tilstede ved et bestyrelsesUddelerbladet. Den 5.
juli
for at åbne de indkomne ansøgninger. Der var
72.
møde. De skal hjælpe bestyrelsen med at skrive en annonce
samles bestyrelsen på Horne Hotel
Konsulent Madsen var tilstede for at yde sagkyndig bistand. man
til Af
de 72 udtog man 10, som
ville tale nærmere med. Man ville tage rundt på deres arbejdspladser. Kunne det ikke
gØres
på
I
dag, ville man bruge 2. Det viste sig, at man skulle bruge 2 dage.
Af de l0 udvalgte man 5, som man fandt ligeværdige. Heraf var de 4 uddelere i forvejen, mens
I
var kommis. Den endelige afgørelse fandt sted ved et møde hos formanden
juli. Her enedes man enstemmigt om ca. 6 km sydøst
at ansætte Axel Pedersen, der var uddeler
d.
12.
i Lihmskov
for Bredsten ved Vejle. Kontrakten med Axel Pedersen underskrives alle-
rede dagen efter, dvs.
d. l3.1uli.
Den officielle afsked med Nørgaard fandt sted på generalforsamlingen d. 28. september 1957. Formanden takkede uddelerparret for det store arbejde, de havde ydet Brugsforeningen rgennem
4l
år. Han overrakte dem en gave fra Brugsforeningens medlemmer og kunder.
På grund
afuddelerskiftet udførte man en optælling afvarelageret i dagene 5., 6. og 7. oktober.
Værdien allageret var ca. 160.000 kr. Selv om Nørgaard holdt op med at være uddeler, fortsatte han med at være regnskabsfører for foreningen. Dette fortsætter
til og med generallorsamlingen i
-7
4-
1966.
> Af et referat fra september
1957 kan man se, at Foderstof-foreningen
i
Horne søger om
medlemsskab af FDB. Bestyrelsen har intet at indvende, men man præciserer, at Foderstofforeningen kun må handle med foderstoffer og kemikalier. Så noget tyder på, at FDB har indhentet udtalelser fra brugserne Gødningsforeningen havde
'
til
i
om-rådet.
hidtil betalt en fast årlig leje, men i november 57 går man over
at kræve 0,57o af omsætningen istedet. Den 15. marts 1960 er der fælles bestyrelsesmøde
med Gødningsforeningen. Anledningen er et ønske om leje af pakhus for en længere periode. Følgende kontrakt blev oprettet:
Kontrakxen oprettes som gæTdende for den pakhuspTads som Hotne LokaTforeningi ønsker at Teje af Hotne Brugsfotening. Horne
LokalforeningskaTtilenbwertidhavepTadstiTatopbevare den øættgde !ødning, som foteningen ønskeE, oQ der ti7 timeTighed er pTads ti7. sig til at forestå a7 j-nd- og Horne BrlTgsforening fotpligter ud,Iewering af varetne ved sit eget personale' Kontrakten oprettes for 7O åt. Horne Lokalforening skal fot TagerpTads, samtind'_ogudTeveringbetaTeetårTigtbeløbpå7.600krxil Hofie Brugsforening. Beføbet betaTes ved regnskabsårets sfutning. under byggeriet i 60-61 fritager man Gødningsforeningen for at betale leje af pakhus i 9 måneder, da man har brugt deres lager som butikslokale under ombygningen
DAGLIGLIVET: Referaterne fortæller også
lidt om dagliglivet. Man får et indblik i tankegangen lra tid til
anden. Der skal nævnes nogle tildragelser:
' Til bestyrelsesmødet
d. 24-2-1947 havde man inviteret damerne med sammen med reviso-
rerne. Det oplyses, at man spiste
>
Generalforsamlingen
i
til
1948 blev afholdt lørdag
fremvise filmen. >Fra Vester Nebel
>
Udflugt for medlemmer bilturen og kaffe
til
middag og havde en festlig aften
til
d.
18. september
kl.
17"". Man ville
Islands Brygge<'
til FDB i Esbjerg den
medbragt mad.
-7 5-
16. september 1949. Brugsforeningen giver
Generalforsamlingen
i
til
at rykke generalforsamlingen med
Som overgang
til
kl.
1950 afholdtes
herefter dans. Denne skik fortsætter
i
1730.
hvert fald
I
næste afsnit kan en del
Klokken
i
1900
var der fælles kaffebord og
1951, hvor man oplyser, at man er nødt
dag, da musiker Kjærgaard ellers ikke kunne spille.
af formandsberetningen på generalforsamlingen i
1959 bedst belyse tilstanden:
På grund af de store frihandeJsområder: må man wære forberedt på øgeX konkurrence. Denne kunne i-mgdegås wed nedbringeTse af de udestående fordringer, størEe omsætningshasXj.,ghed, rentabel butiksfolza, bedre udnytteJse af 45 timers ar:bejdsug'en og: sammenhold om foreningen. De nye tider er ved at banke på dørcn!
4. NUTIDEN Historisk tilbageblik. Som omtalt
i
til afsnit 3 satte det ind med højkonjunktur fra 1958. For de rige det blandt andet, at folk fik flere penge mellem hænderne samtidig med, at
indledningen
nationer betød
antallet afarbejdsløse faldt. Nu var det også muligt for almindelige mennesker at bo i eget hus, købe bil, tage på ferierejser og meget mere. Industrien manglede arbejdskraft. Det betød, at industriarbejderens løn var højere end den løn, landbruget kunne betale. Derfor forsvandt først tjenestepigerne og dernæst karlene fra landsognene. Det tvang igen landmændene
nisere deres bedrifter med yderligere fald
i
til at meka-
beskæftigelsen for unge mennesker.
Resultatet var en affolkning af landdistrikterne. Bilen gjorde det muligt at tage ind og handle
til
byerne
i specialbutikkerne. I landsbyerne begyndte butiksdøden at vise sig. Trikotageforret-
ninger, slagtere og bagere lukkede. Sognegrænserne sprængtes. Rammerne for folks tilværelse blev pludselig meget store.
Som bekendt varer intet evigt. Velstandsstigningen
i
tresserne var ved at blive en selvfølge.
Det skulle gåfremad år for år. Første januar 1973 blev Danmark medlem af EF (Fællesmarkedet). Forventningerne var store. Nu skulle der for alvor tjenes penge. Sidst på året satte de olieproducerende lande så pludselig prisen op på råolien. Det betød punktum for velstandsstigningen. De højere oliepriser krævede omlægning af produktionsmetoder og i olieforbruget hos den enkelte. Velstandsperioden blev afløst af krise og arbejdsløshed. Antallet af arbejdsløse
var typisk omkring 25.000
Resten
i
de forudgående år.
I
løbet
af
1974 steg dette tal
til
ca. 58.000
af halvfierdserne var det samme. Omkring 1980 var situationen virkelig alvorlig.
Udlandsgælden steg, 5000 firmaer gik konkurs og arbejdsløsheden var på 184.000. Ejendoms-
priserne
gik i bund og antallet af
tvangsauktioner over parcelhuse steg brat. Renten var
rekordstor. 20oÅ pit et obligationslån.
Firserne
var ikke meget bedre. I 1982 tlente en
landmand cirka halvdelen
af
industriarbejders løn. Ikke underligt, at antallet af tvangsauktioner over gårde steg. Samme
stegarbejdsløshedstallettil263.000.Etinternationaltopsvingi det. Obligationsrenten faldt
til ca.
l3%o.
-77 -
en år
l983gav etrentefaldherilan-
Hvad havde befolkningen så lært siden 1960 ?
At
det ikke kunne betale sig at spare op.
Inflationen var stor, lønstigningerne ligeså. Hertil kom, at renteudgifter på privat gæld kunne fradrages på selvangivelsen, dvs. samfundet betalte deres part. Tilbagebetalingen var således
intet problem, hvis man vel at mærke undgik arbejdsløshed i længere perioder. At Danmark
fik et kæmpegæld til
udlandet og samtidig havde underskud på betalingsbalancen, var ikke
noget befolkningen bekymrede sig over. Det måtte være politikemes opgave. Længe udskød de siddende regeringer problemet, men
der lagt 20%o afgift på renter
til
i
I 986
kom vendepunktet. I oktober blev
forbrugslån, regleme for afbetalingskøb blev strammet og
mulighedeme for realkreditlån i parcelhuse blev begrænset. Omvendt blev opsparing
til bolig-
formål og uddannelse præmieret. Planen lykkedes. Forbruget stagnerede. Desværre steg antallet
af tvangsauktioner, da nogle levede en tilværelse, hvor de var afhængige af de hidtidige tilstande. Men
i
1986 var der
for første gang siden 1945 overskud på handelsbalancen overfor
udlandet.
Fire år efter
i
1990 var privatforbruget stadig lavt. Opsparingen var øget, og inflationen var nu
nede på 3%. Mindre gunstig var arbejdsløsheden,
for den var nu på ca. 300.000. En
anden
følge af stramningen var en øget interesse for priser. De såkaldte discountbutikker (discount
:
rabat) skød op som paddehatte
I
1990 var der 442 af slagsen. Det blev ligefrem acceptabelt
at handle disse steder. De seneste år kan endnu ikke vurderes historisk, men antallet afbutikker
i Danmark er stadig
for stor i forhold til de øvrige vesteuropæiske lande. I skrivende stund har Home kun 2 butikker tilbage, hvoraf den ene er Brugsen!
-7 8-
Medlemmernes gæld. I
denne periode
får man endelig løst problemerne omkring medlemmernes gæld til Brugsen.
i
På landsplan havde man de fleste steder indført kontant betaling især
byerne.
Af
referaterne
fremgår, at skyldbogen blev gennemgået på hvert bestyrelsesmøde. Nogle gange steg gælden, andre gange faldt den lidt, men omfanget har tilsyneladene været den samme. vedtog man midlertidig at hæve renten på gæld
Men hen
i
til
I
august 1965
l2o/o.
efteråret 1965 gøres der endeligt noget ved sagen. Uddeler og bestyrelse tager til
Gørding Brugs for at høre om deres erlaringer med kontant betaling. På generalforsamlingen d. 25-1
l-65 omtaler formanden i sin beretning,
at bestyrelsen overvejer at indføre kontant beta-
ling. Det ville betyde en fordel både for kunderne og brugsforeningen. Samtidig oplyste han, at de havde fået en ordning med Horne Andelskasse, så gammel gæld kunne afvikles. Det gav
anledning
til
diskussion. Flere medlemmer gav udtryk for, at man skulle vente med at kræve
kontant betaling, indtil landmændene
fik
en slags pristalsregulering
andet medlem foreslog, at de, der betalte kontant, istedet
fik
i stil
med arbejderne. Et
en slags rabat. Formanden fast-
holdt dog bestyrelsens tanker og mente desuden, at kontant betaling var princippet
i
den
oprindelige andelsbevægelse. På den baggrund besluttede bestyrelsen så i januar 66, at Brugsen skulle overgå betaling pr.
l.
maj. Renten nedsattes samtidig
til
til
kontant
l0%.
Men så let slap man ikke. Den 13. april 1966 modtager bestyrelsen en anmodning om indkaldelse
til
en ekstraordinær generalforsamling. Anmodningen var underskrevet af 25 medlemmer.
Generalforsamlingen afholdtes mandag d. 25. april og havde følgende dagsorden:
I Valg af ordstyrer og skriftforer. 2. Oienteing af Jormanden om overgcug lil konlant betaling. 3. Hvis det ønskes af generalforsantlingen. foretages der aJstemning A. Indførelse af kontant betaling pr. 1. mai 1966 B. I modsat fald - een måneds kredit i resten af regnskabsarel. 4. Evenluelt.
om
Bestyrelsen havde imidlertid sørget for, at to konsulenter fra Vejen deltog bedre besvare spørgsmålene fra medlemmerne.
-79-
i mødet. De
kunne
At dømme efter referatet havde man en livlig diskussion for og imod kontant betaling. Til slut gik man til afstemning om punkt 3A. Dette punkt blev vedtaget med 63 stemmer for og 42 imod. Herved bortfaldt punkt 38.
Nu var der endelig indført kontant betaling!
En enkel sætning i referatet fra generalforsamlingen fonden
til
medlemmerne for at lette deres overgang
i
1969 afslører, at man udbetalte reserve-
til
kontant betaling.
Driften. OMS,]trTNING OG RESULTAT. Det må være naturligt først at se på driftsresultaterne fra 1960 og fremover. Disse tal er anførl
i
skemaet på næste side. Nogle af tallene er fra protokolleme, andre er oplyst af uddeler Axel
Pedersen. Om resultatet er før eller efter skat er ikke oplyst, så de er måske ikke sammenlig-
nelige? De giver dog
i
det mindste et billede af driften.
Hvad afslører disse tal
i
grunden? Svarene er flere. Omsætningen stiger
i alle årene, men
stigningen er svær at gennemskue. For det første var der stor inflation i perioden, og hertil kom nogle momsforhøjelser. Kunne man måle omsætningen i antal varer, der blev solgt, ville man måske konstatere nedgang? At overskuddet bliver mindre med årene, er kun et udtryk øgede konkurrence. Priserne kan ikke længere fastsættes lokalt.
for
den
I og med at overskuddet for-
mindskes, smitter det af på dividendens størrelse. Fra og med 1973 ophører enhver dividende-
udbetaling.
At bestyrelse og uddeler ikke er glad for situationen, kan
læses ud
fra referateme. For at læse-
ren kan mærke stemningen, vælger jeg at citere direkte fra protokollerne.
27-4-t967: V! gennægik det første halvårsregnskab. Omsætninqen er fal.det en dei. i forhoTd ti7 foregående år.
-80-
År
Drvt-
Resultat
Status
Omsætning
dende
423 318
47 954
40
L070 96s
492.446
38 769
40h
t962
t
126352
655 157
39 80s
4o/o
1963
t.296 619
620 033
41 902
3y6
t964
1.360 315
6l8 987
42.144
5o/o
l 965
1.404.203
699.738
43.417
50/o
1966
1.385 239
602 47s
24 992
40
1967
1.305.t
l9
602.552
22.538
30Å
968
t 424.000
607.749
16 420
3"/o
t969
L604.907
620.469
14 058
30
t970
1 806.925
7t 3 005
t9
lo
t97 |
l
874 019
725 989
7.825
1972
2.097.123
734.305
26 4t9
jYo
1973
2 309.666
981.393
33
0%
t974
2 826.602
957.474
7.395
Oo/o
t97 5
3 t48942
968.219
3.293
Oo/"
t976
3.554 9s6
l
044 903
3.t57
ooÅ
t9'77
4.042.t36
L309.092
53
0o/o
978
4.749 865
1.333 864
25
jYo
1979
s 398 I65
t.4'74.839
915
980
5 499.524
|
l 981
5 879.533
1.655.260
s3 349
t982
7.t40.226
t.529.837
5 382
960
I
961
I
I
I
I
I 983
1.058.03 3
|.634 694
00
jYo
491 .67 |
Omlægning af regnskabsåret fra okt-okt på 5 kvartaler. 7 042.569
-
197
til
Oo/o
00^
kalenderår, dvs. regnskabsår 13 378
00Å
29-tt-67: Formanden nævnXe i sin beretningi, at der j' det forTøbne år hawde væreX en nedqang i omsætningen på ca. 80.000 kE. Tagier man prisstignj.ngerne med, bTiver det omXrenX det dobbelte. Årsagen hertiT er f7ere, deJ-s owergianq tiL kontant og weJ- og:så den al-mindeTig:e peng:eknaphed. MuTigvis wil den ny KwickTy forretning i Yarde også påføre os en konkurrence. 11-11-1969: Onsdaq d.
5-77 hawde vi eX møde med Bach Har:sen, bvor vi riiwidenden. Det vedXoqes at drøfte den wed et senere drøftede
møde.
24-LO-!97 4:
sXede for sarnmen med Regrnskabskonsulent B. sørensen war til bestyreJ.se ogi uddeTer at qennægå årsregnskabet punkt for punkt
og kommentere de forskeTTige poster. B. Sørensen var el7ers godt tiTfreds med regmskabet. Horne Brugs hawde fuTg:t den al-mir:deTige udwikTing, som har givet sig udXryk i en større omsæXning med en mindre bruttoavance. 26-5-L977:
Ilnder errentueit bTev der snakket om Horne Brugsforenings fre:ntid i forhoTd til de store .sulrermarkeder, del. skyder op rundX omkring. I"tan bTev enig:e om, at den nok skuL-Le kTare sig, bare man hawde et qodt og velassorteret varelager at byde sine kunder. 4-1-1978:
uddeler Pedersen ogi 3 andre brugser i omegnen har Tavet sammenligning: med varer fra FDB og køfuandsforretninger.
en
Steffen (uddeTerens søn) har væreX på indkøb forskeTTige steder i omegnen, så der udfra kunne de se, at brugserne tjente for Tidt på deres warer i forhoLd ti7 købmandsforretningerne. ResuLtatet er ser:dt widere til FDB lned en kommentar.
-82-
27-tt-t919
z
RegnskabsflorelæggeTse ved uddeler Pedersen. Han næwnte, at sådanne buXikker som vi XiThører, skal nok fremower satse acere
på daqTigyarer og sl-ække mere på de varer, som har chance for at Tigge )-ænge i butikken. 25-11-1980:
Fomanden nævnte den negatiwe tendens ower heTe Tandet, der også /:avde ramt Honne Brugs-forening:. Der er i øjebljkket en stor snak rundt om i Tandet, om de små brugsers overJ.evelsesmuTiql:eder, men vi håber da, aX F.rugsen her i Horne bTiwer wed med at lrestå. Yi }:ar en omsiEtninq/ der er dobbeTt så stor som dem, de regzrer med skaT Tukke i den kommende tid. Der eE en brugisforening, der har prøwet at slette a77e rabatter og sæ7ge varerne biTTigere i stedet for. De havde en omsætningrsstigming på 88, så det er måske den vej, vi skaf ti7 at køre wores brug:sforening? 4-11-1981: SeTv om regmskabet ikke war godt, så mente P. K. Pedersen ikke, at der var nogen fare, men han sagde, aX wi skulle have bøtten ti7 at vende. Som ovenstående udpluk viser, står man meget tøvende overfor problemerne.
M.Æ.LKESAI-/G:
I
Horne kunne man købe mælk på mejeriet eller hos bageren. Mejeriet havde kun åbent et par
timer om formiddagen. Bageren havde lukket hver mandag. Efterhånden som flere blev udearbejdende,
fik
de stigende problemer med at købe mælk. Derfor
fik Brugsen flere
henvendelser
om at handle med mælk. På et bestyrelsesmøde i januar 1968 drøftede man, om Brugsen skulle begynde at handle med
mælk. Efter mødet rettede man henvendelse
til
Hornelund Mejeri. Det oplyses, at man
i fuld
overensstemmelse blev enige om at lukke mejeriudsalget og lade Brugsen overtage mælkesalget
fra den 2. februar 1968. Mejeriet havde i forvejen en leveringsaftale med Hledding Andels-
-83-
mejeri. Brugsen ville selvfølgelig gerne videreføre denne aftale, selv om deres produkter var
i
plastposer.
ti år. I maj 79 kommer Mejeriselskabet Danmark med et tilbud, til at drøfte et eventuelt skift af leverandør. Der var smagsprøver af de produkter til bestyrelsesmedlemmerne. Man drøftede så lordele og ulemper ved
Herved blev det
i
de næsle
som får bestyrelsen
forskellige
leverance fra Ølgod. Enden blev, at man
ville se tiden an til næste bestyrelsesmøde.
Hvad der konkret er sket, fremgår ikke af de følgende referater. På generallorsamlingen
i
november samme år er der en forespørgsel om mælkeleverandøren. Her svarer uddeleren, at Brugsen får sine mælkeprodukter fra Ølgod, og at man ikke tænker på at skifte mejeri. Så den udsatte drøftelse er nok endt med, at man
I
den lorbindelse skal det erindres, at der
i
ville fortsætte som hidtil. store dele al landbruget var modstand mod dannel-
sen af Mejeriselskabet Danmark!
Så går der et år. Afl referatet fra november
I
980 ses, at FDB tilsyneladende presser på, for at
mælkeprodukterne leveres fra Mejeriselskabet Danmark. Bestyrelsen er ikke glade for denne tvang og søger derfor om dispensation, så man
frit
kan vælge leverandør. På generalforsam-
lingen sidst på måneden blev der under punktet >eventuelt< spurgt oplyses om dispensationsansøgningen,
mælkeleverandøren. Her
men samttdig skinner det tydeligt igennem, at man helst
ser, at leverancerne kommer fra Vestjylland. Man er
Dispensationen blev givet, lor
til
i maj 82
jo
stærk knyttet
til
landbruget.
oplyses, at Ølgod ikke kunne levere surmælks-
produkterne. Disse ville man for fremtiden hjemkøbe fra FDB.
I. oktober I983 stoppede Ølgod (Hjedding) Me;eri produktionen af konsummælk. Dette meddelte man Brugsen d. 28. september, så der blev afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde. Valget stod mellem FDB eller Varde Mejeri. Sagen blev diskuteret meget grundigt. FDB ville være den nemmeste løsning, da surmælksprodukterne i forvejen kom derfra. Omvendt leverede de fleste landmænd på Horneegnen deres mælk
en gruppe
til
Varde. Skulle man tilgodese Brugsen eller
al medlemmerne? Til sidst blev man enige om at få alle leverancer fra FDB
dermed Mejeriselskabet Danmark, da man
jo var valgt til
og
at varetage Brugsens interesser.
NB - Varde Mejeri er siden overgået til smørproduktion, så beslutningen var den korrekte.
-84-
VARETUR: Vareudkørslen havde
hidtrl været uddelerens ansvarsområde, men i begyndelsen af
overtager foreningen forpligtigelsen. Dette indebærer køb Vognen holdt kun
til maj
1966, hvor uddeler og formand
1963
afen varevogn til ca. 11.000
fik bemyndigelse til at købe
kr.
en ny.
Valget faldt på en Ford Transit varevogn. Imidlertid er vareturen ikke uden problemer. Det oplyses i et referat fra9-9-77, at man drøftede en ændring af turen, da bilen trænger
til
udskiftning. På generalforsamlingen
i
november
samme år udtaler formanden, at vareturen er for dyr, og man overvejer at bringe den
eller
i
til ophør
det mindste at indskrænke den. Da Brugsen ikke kan undvære en varevogn, er man
indstillet på at begrænse turen På grund
til
en gang om ugen.
al eventuel skattebetaling køber man en ny varevogn til ca. 40.000 kr i september
78. Samtidig skal uddeleren komme med et udkast til et brev, man kan sende til
de
medlemmer, der benytter sig af vareturen. Man ønskede at høre deres reaktion på en mulig nedlæggelse
afturen. Spørgsmålet blev drøftet på generalforsamlingen
ingen af'klaring.
I
i
1978, men der kom
1979 bliver der stillet spørgsmål om vareturen på generalforsamlingen. Hertil
svarer uddeleren, at man foreløbig fortsætter vareudbringningen.
I skrivende stund kan det oplyses, at vareturen fortsat eksisterer, selv om den har været drøftet mange gange siden.
BENZIN OG OLIE: Som tidligere nævnt kunne man købe bezin, dieselolie og farvet benzin selskabet BP opstillede et nyt tankanlæg
nedlagt.
I
i
i
Brugsen. Benzin-
begyndelsen af 69. Samtidig blev dieselstanderen
begyndelsen afhalvfierdserne blev der udført ny kloakledning, vejforbedringer og
anlagt nyt fortov.
Af den grund fiernedes
benzinstanderen og man ophørte med benzinsalget.
Fyringsolien kunne stadig købes gennem Brugsen.
Indtil 1982 foregik oliesalget gennem BP. at man ville forsøge at skifte
til OK i
På et bestyrelsesmøde
i februar 82 blev det besluttet,
stedet. Samtlige kunder skulle besøges af uddeleren og
en mand fra OK-selskabet. For Brugsen ville det betyde, at avancen ville blive bedre. referat fra maj ses, at de fleste kunder havde indvilget
-85-
i
at skifte
til
OK.
Af
et
DIVERSE: Samarbejdet med Dansk Andels Ægeksport begynder at krakelere midt på året skriver DAÆ
til
Brugsen og beder om lov
bank eller sparekasse. Dette
i
1968. Her
til for fremtiden at sende ægafregningen direkte til
fik de lov til. I
1973 forlanger DAÆ så, at fremtidige leverancer
skal ske på kontrakt. Fra Brugsens side ville man forsøge at få en aftale med Odense Ægforretning eller en anden. Om denne aftale blev
Den
I
l.
oktober
l97l
til
noget er ikke oplyst.
begyndte Brugsen at forhandle blade.
1974 ophørte Brugsen at forhandle høstbindegarn og cement. Begge dele overgik istedet til
Foderstofforeningen.
I
forbindelse med Foderstofforeningens nybygning blev gødningsomsætningen overdraget
dem. Det var det mest naturlige, da de nu havde plads
til
til
opbevaring. Gødning kan vel kaldes
en slags grovvare.
Fusioner. Denne periode er præget af butikslukninger over hele landet.
I
Horne sogn var der 3 brugs-
foreninger, nemlig Asp, Bjerremose og Horne. Bjerremose indkøbsforening gav op
i
1970.
Uddeleren rejste, og der var kun 70 medlemmer. Man kunne ikke finde en ny, hvorfor man i
maj anmodede Horne Brugs om en sammenlægning. Sammenslutningen blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 4-6-70. Betingelserne var:
l. Overtagelse af aktiver og passiver efter regnskabet af 2-10-69. 2. tldbetaling af nedlemmers dnftslan. 3. 'l'o mand i beslyrelsen efter samne regler som Homes medlemtner. 4. Rygningeme afhændes bedst muligt.
-86-
en
Bjerremose indkøbsforening lukkede fredag d. 29-5-70. Varelageret overførtes vareturen udvidedes
De to mand
i
til
til
Horne og
at omfatte Bjerremose.
bestyrelsen varede kun
til
næste generalforsamling. Så var man tilbage på de
sædvanlige 5 personer.
Bygningerne kunne
i
princippet sælges
lykkedes at a{hænde huset
Omsætningen
i
til
til
en købmand, men så vidt kom det nu ikke. Det
en privatmand.
Bjerremose udgorde
Fulgte den omsætning så med
til
i
1969 ca. 800.000 kr, hvoraf en del var på grovvarer'
Horne?
Af
skemaet under driften ses, at det gør den ikke helt, idet stigningen
70
ogTl
i
omsætningen
i
årene
er meget beskedent.
I midten af
til Asp Brugsforening. Da
1975 er turen kommet
man
i Asp solgte lorretningen til
en købmand, kunne en sammenlægning ikke komme på tale.
Bygningerne. Seneste ombygning var
i
1961, men en butiksbygning kan ikke være disponeret
til
at klare
udviklingen i al fremtid. Sådan forholder det sig også her. I juni 65 vedtager man at tilmure 3 vinduer i butikken for at skaffe mere hyldeplads. At man ikke gik for højt op i skellenes nøjagtige beliggenhed eller hvordan bygningerne lå på grundene kan ses af nogle små spredte bemærkninger
der man at få styr på skellene ind
I
begyndelsen
m2
af
til
i referaterne. I løbet al tresserne begyn-
naboerne.
1972 begynder bestyrelsen at tale om en udvidelse af butiksarealet
fra
I 82
til 265 mt. Sammen med et par konsulenter fra Vejen enedes man om at indhente prisoplys-
ninger blandt de lokale håndværkere. Ved udgangen af marts havde man fundet ud af, at den ønskede ombygning ville komme
til
at koste ca. 166.000 kr inklusive moms. Dette afskrækkede
ingen, så man arbejdede videre med sagen.
Den 23. mal 1972 afholdtes så en ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt var el forslag lra bestyrelsen om modernisering og udvidelse af butikken. Tage Kristensen fra Vejen deltog. Han sagde blandt andet, at en udvidelse var nødvendigt lor at følge med tiden Dereftet
-87 -
gennemgik han planerne og anslog lånebehovet
til
ca. 215.000 kr. Debatten har været
livlig
at
dømme ud fra referatet. Det blev også nævnt, at man manglede pakhusplads. Enden på det hele
blev, at l3 stemteja til bestyrelsens forslag, 2 stemte nej og 2 var blanke.
6zd n,ng
r ; I
kotoni'
Hvordan kunne man så skaffe pladsen
til
en udvidelse på ca. 50o/o af butiksarealet? Ja, det
gorde man ved at inddrage det nærmeste lagerrum og afvejningsrummet. For at få et regulært butikslokale blev det nødvendigt med en trappen blev også inddraget
lille
bygningsudvidelse. Uddelerens kontor ved
i butikken. Sammenlign
skitserne på foregående side. Kontor og
folkerum blev så flyttet ud i næste lagerbygning, hvor man havde haft koloniallager. Det tidligere gødningslager kunne nu bruges
til almindelig
lager, da gødningen forhandledes gennem
Foderstofforeningen. Det ser ikke ud til, at der har været afholdt licitation.Den 4-8-72 var der møde på Horne Hotel med murermester K. Pedersen, tømrer N. Madsen og smedemester J. Thomsen. Fra Brugsens side deltog uddeler og formand samt en konsulent og en arkitekt. Ombygningen skulle starte den 14. august og være færdig ler og formand fuldmagt
til
til
L oktober. På et bestyrelsesmøde nogle dage senere fik udde-
at afgøre forskellige problemer, der
ville opstå, når håndværkerne
begyndte deres arbejde. Håndværkerne skulle have ca. 152.000 omgang anslået
til
kr for
arbejdet. Udgiften
til
inventar blev
ca. 50.000 kr. Det endelige regnskab lød på 263.700
i
første
kr med alle udgifter
indbefattet. Samtidig oplyses, at der har været en overskridelse på det egentlige byggeri på
ca.
23 500 kr.
Selvfølgelig blev man ikke færdig sted torsdag
d.9. november
Andelskasse. Løbetid på
l0
til L oktober.
Indvielsen af den nye butik kunne først finde
1972. Financieringen skete ved et lån på 280.000
kr r
Horne
år.
Brugsens placering spøger også. Udvidelsesmulighederne samt parkeringsforhold er ringe. Det er bestyrelsen udmærket klar over.
Af et referat fra september
1977 ses, at uddeleren og kon-
at se på en grund på Højvangsvej Man
sulent Anders Hansen lra Vejen havde været nede for
blev enige om, at grunden var for lille. Desuden var grunden behæftet med den klausul, at den skulle bebygges inden for 2 år. Det kunne Brugsen ikke klare så få år efter udvidelsen. Refleratet slutter med at konstatere, at bestyrelsen er vågen for eventuelle nye udstykningsområder
i
Horne by.
At tanken om en udvidelse eller et nybyggeri et andet sted i Horne ikke er død, vidner sætning
i
referatet lra 4-2-80 om. Her nævnes, at
i
påkommende tilfælde
Andelskassen og FDB komme med deres vurdering af lånemulighederne.
-89-
ville man
en
lade
BUTIKKEN: En butik skal være levende, dvs. hele tiden forny sig.
I
I965 indkøbes en ny frysedisk. En ny
køledisk bliver anskaffet i januar 1968 for en pris af 8.000 kr. For at undgå skattebetaling blev der i slutningen af 1978 indkøbt 25 nye kundevogne. I januar
79 vedtager bestyrelsen, at der skal indkøbes en kølereol
til frugt og grøntsager samt en ny
dybfryser. Udgifter ialt på ca. 80.000 kr.
Midt i halvflerdserne begynder man at blive mere energibevidst. Først enes man om at gå fra vandkøling I
04.000 kr
til luftkøling på køle-og
frostanlæggene. Det oplyses,
at kommunen vil
have
i kloakafgift. Et nyt spildevandsregulativ bestemte, at der skulle betales bidrag efter
forbrug målt ved hjælp af en vandmåler. Ved luftkøling er der også muligheder for varmegenvinding. Initiativet følges op afen varmerapport i august. Her besluttes at isolere loftet samt
at anskaffe et varmegenvindingsanlæg. På sidstnævnte giver staten ca. 10.000 kr ud af
en
samlet pris på ca. 10.000 kr.
I
august I 98
I
begynder man at drøfte en ændring
i
butikken, så den kunne fremtræde som
en
minrmarked. Tankerne nød fremme, da ændringen kunne gennemføres uden større udgifter. Ændringen medførte bl.a., at inventar, vægge og lofter skulle males. Uddeler og personale
gjorde selv arbejdet, men bestyrelsen lovede i oktober at give en hjælpende hånd med. Man erkendte, at der ikke var råd
til
håndværkere.
Foreningen. VEDTÆGTER:
I slutningen af 1963 frnder bestyrelsen det påkrævet at revidere Brugsens vedtægter. Det drejer sig ikke om de store ændringer, men sprogbrugen er moderniseret i forhold
til
lovene
fra l3-9-
52.
En direkte sammenligning er umulig og også uden betydning, da indholdet stort set er det samme. Efter sprogbrugen at dømme har der været et oplæg fra FDB. Det vigtigste er nok en
større præcisering af de forskellige områder, en forenings arbejde består af. hovedafsnittene anført på næste side.
-90-
Til
belysning er
Kolonnen kolonnen
til venstre angiver overskrifterne på de forskellige afsnit i de nye vedtægter. I til højre angives de tilsvarende overskrifter fra de gamle love. På den måde kan
forskellen tydelig ses. Bemærk, at der nu er mulighed for sammenslutning med andre brugsforeninger.
De nye vedtægter blev vedtaget på generalforsamlingen d. 26. no-vembet 1963. Vedtagelsen var enstemmig.
NY I. Navn og hjemsted II. Formål III Medlemmer l. Indtræden
GAMMEL Navn og formål
Driftskapital Medlemmer
2. Ansvar for foreningens
forpligtigelser 3. Udtræden af foreningen
IV. Foreningens kapital V. Regnskabet m.m. VL Foreningsmyndighedeme l. Generalforsamlingen
Overskuddets anvendelse Bestyrelsen
Generalforsamling
2. Bestyrelsen 3. Revisionen
VII.
Vareomsætningen
VIIL Afgørelse af uenighed
om
foreningsanliggende
IX.
Ændring af foreningens vedtægter
X. XI.
Sammenslutning Foreningens opløsning
Foreningens opløsning
På generalforsamlingen d. 28. november 1966 er der forslag om ændring afparagrafferne 5,
9 og I l. Paragrafferne omhandler medlemsskab, medlemmernes driftslån og afskrivningsreglerne. Ændringerne bliver vedtaget.
I
1968 skal man så
til
i
at ændre
615 og
gl9. Paragraf l5 omhandler generalforsamlingens
beføjelser og QI9 bestyrelsens ledel-sesansvar.
Af
skattetekniske grunde flyttes fastsættelsen
af dividenden fra generallorsamlingens regi over i bestyrelsens regi. Også disse ændringer vedtoges uden større diskussion.
Resultatet blev,
at
bestyrelsen allerede tidligt på året skulle fastlægge dividenden for
regnskabsåret. Dette skete typisk
i
marts måned.
Herefter bliver der ikke rørt ved vedtægterne
i
mange år.
på et bestyrelsesmøde har gennemgået et forslag
til
Af et referat fra 4-2-80 ses, at man
nye mønstervedtægter, dvs. et forslag lra
FDB om ensartede love og bestemmelser for de enkelte brugser. Mønstervedtægten v.ille afskafle medlemmernes solidariske ansvar og indføre begrænset medlemsansvar. Man snakkede tilsyneladende om fordele og ulemper ved begge systemer. Bestyrelsen fortsatte drøftelserne af eventuelle vedtægtsændringer de følgende måneder. Man
ville helst bevare det solidariske ansvar, men til sidst blev man enige om at udsætte
sasen
indtil videre. Dette indtil videre strakte sig
til
november 1982 Her gennemgår bestyrelsen et forslag
til
nye
vedtægter sammen med revisor Petersen. Forslaget blev så fremlagt på generalforsamlingen d.
29-l l-82. Den væsentligste ændring var overgangen fra solidarisk ansvar til begrænset ansvar. De nye vedtægter
fik
39 1a-stenrmer. Kun et medlem stemte nej
øVRIGE'I'ILTAG: Formandslønncn fastsættes r oktober 65
til 600 kr om
året. Den har tidligere været en procent-
del af omsætningen. Den tidligere uddeler Nørgaard, der stadig lungerede som regnskabslører for foreningen, fejrede 80 års fødselsdag d. 27 novern-ber 1965. ster
k u
I den anledning vedtog bestyrelsen at sende en blom-
rv.
Da uddeler Axel Pedersen tiltrådte
i
I
957 var det i ansættelseskontrakten bestemt, at uddeleren
var ansvarlig for varelageret og betaling al sanrme. Som sikkerhed herfor skulle der være et
-92-
beløb på 20.000 kr
til
rådighed. De 10.000 kr skulle indbetales kontant på en spærret konto
i
Horne Andelskasse. De øvrige 10.000 kr skulle garanteres gennem en sikker kaution. Renterne
af de 10.000 kr
i
Andelskassen blev
tillagt beløbet. Når kontoen så udviste 15.000 kr, kunne
kautionen for de øvrige 10.000 kr bort-falde. Dette skete på et bestyrelsesmøde d. 25-l-1966 Det skal bemærkes, at garantibeløbet først kunne udbetales ved uddelerens fratræden, når regnskabet var godkendt af revisionen, og eventuelle forpligtigelser var ordnet.
I
1966 kan man fejre 50
årsjubilæet Allerede i begyndelsen afseptember vedtager man
at
fejre dagen d. l-12-66. Den 7. november samles bestyrelsen for udelukkende at drøftejubilæet. Der findes en fortegnelse over indbudte gæster indklæbet
i protokollen. Af
denne fremgår, at
der skal inviteres 44 gæster. Disse omfatter nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer,
der
er bosat i Horne sogn, alle med ægtefæller. Hertil kommer tidligere uddeler Nørgaard med frue.
Af
fremmede gæster rnviteres formænd
og uddelere fra Asp Brugsforening, Bjerremose
Indkøbsforening, Hornelund Foderstof, Hornelund Mejeri samt repræsentanter for FDB. Også her inviteres ægtefællen. Da konen
til
en af stifterne
i l9l6
stadig er levende, er hun naturlig-
vis også på indbydelseslisten.
På bagsiden af fortegnelsen anføres Nørgaard
for at oplyse, at det er god skik ved en sådan
lejlighed at nedlægge en krans på afdøde formænds grave. I dette tilfælde kan der kun være tale om lærer Hansen, der døde d. 26. maj 1951.
I januar I 969 underskrives en overenskomst med revisionstjenesten RTV. Konsekvensen blev,
at man nu kunne undvære de valgte revisorer. Dette skete dog først på generalforsamlingen
i
december 1970
Tidligere uddeler Kr. Nørgaard afgår ved døden d. 14. april 1972. I den anledning udtaler formanden nogle mindeord
for
Nørgaard på generalforsamlingen d. 30-ll-72. Samtidig
udtrykkes en tak for hans enestående indsats for Horne Brugsforening igennem alle disse mange år. På generalforsamlingen
i
november 1975 skete der noget interessant. Referatet indleder med
at nævne, at bestyrelsen var blevet enige om holde generalforsamlingen på den gamle måde med at invitere damerne med og holde selskabelig samvær bagefter. Under valg af bestyrelses-
medlemmer er der så 6n, der drister sig
til
at foreslå valg afderes koner istedet. Det resulterer
-93 -
i skriftlig
afstemning, hvor resultatet blev valg af tre mænd. Hvad forstand har kvinder på
forretninger?
Vi skriver
1975!
Først på generalforsamlingen
i november
1977 sker der noget. Her bliver der valgt 2 kvinder
ind i bestyrelsen, mens l. suppleanten også var en kvinde. Ved det efterfølgende relsesmøde vælges Bessie Aggeboe som næstformand. Hun
besty-
bliver formand i juni l9?8, da
formanden, Gunnar Kristensen pludselig dør. Herefter er bestyrelsen af blandet køn.
Generalforsamlinger er altid en forenings ømme punkt. Mange tør ikke møde op af angst for at blive valgt ind
i
bestyrelsen. Derfor ses gang på gang
i referaterne, at man gør sig sine over-
vejelser for at trække flere medlemmer til. Forud for generalforsamlingen at slutte af med et
Fratorsdagd.
lille bankospil for at se, om der ville komme lidt flere
l-3til
medlemmerne stod småkager
i
1976 vedtager man medlemmer.
lørdagd.3-3-1979 forsøgtemanathvervefleremedlemmer.Bestyrelses-
i
butikken på bestemte tidspunkter og udskænkede vin samt sårverede
for at få en snak igang. Initiativet lykkedes, idet 14
husstande meldte sig som
medlemmer.
Er andelstanken ved at dø ud som bærende id6 for mange virksomheder? Tiderne har ændret sig siden grundlæggelsen af Brugsen
i
I9I
6. Som efterskrift kan tages et afsnit af referatet fra
t-2-1982'
Med.Iq. nr. 770 har den 30. december 7987 mundtj-igt meddeltt aX han ønsker at u&eJde sig af Brugsen. Dette har bestyreJ.sen taqet ti7 efterretning og godkendX, dog sådan, at uctaeldel.sen først kan træde j' kraft efter næste generalforsamTlngi iføLge vedtægterne. Begrundelsen for u&eJ.deLsen er b7. a., at der overhovedet ingen fordeTe er wed at være medTæ? At andelsbevægelsen ikke Længere er det, den skulLe være? At Br1)gser:s wedtægter er foræIdet og bør fornyes f. eks. ti7 begrætset ansvar. Spørgsmålstegnene er nok sat af sekretæren, der fører protokollen?
-94-
EFTERSKRIFT. I det
foregående har
jeg valgt at stoppe beretningen omkring 1980. Dette skyldes,
at
begivenhederne efter den tid er kommet for tæt på nutiden, så de er meget svære at vurdere nøgtemt. Hvad er rigtig, og hvad er forkert? Kun fremtiden kan bringe svaret.
Der er dog visse tildragelser, som bør nævnes.
> I slutningen
af 1987 fik brugsforeningen tilbud om at overtage naboejendommen mod vest
(Homelund 15). Bestyrelsen indgik en handel. Med det forøgede grundareal har Brugsen fået større mulighed for ændringer af butikken og parkeringsforhold.
i Horne lukkede d. 6-8-85. Den l3-8 begyndte Brugsen
'
Slagterforretningen
>
Da bagerforretningen
at handle med
kød fra køledisk.
i
Horne lukkede
i d. I-7-87, begyndte Brugsen at handle med kager
og rundstykker.
' I begyndelsen af l99l og retten
> I starten
til
lukkede Home Købmandsgård. Brugsen overtog håndkøbsudsalget
tipsindlevering.
af halvfemserne begyndte FDB at kædeopdele brugserne elter omsætning. Tiden
var løbet fra den tradionelle butikstype, der handlede med alt. Dette fik konsekvenser for Horne Brugs
i
1992, hvor den blev omdøbt
til
DAGLI'BRUGSEN. Denne type brugsfor-
eninger skal som navnet siger kunne tilfredsstille kundernes daglige indkøbsfornødenheder. Specialvarer skal lremover hentes
'
Den
l.
i
større brugsforeninger.
august 1993 overtog Brugsen postekspeditionen
' I januar
i
Horne.
1994 sagde uddeler Axel Pedersen sin stilling op
for at gå på efterløn pr. l-4.
Bestyrelsen ansatte i hans sted Karsten H. Ladefoged, der kom fra en anden uddelerstilling.
-95-
BESTYRELSESMEDLEMMER. Nedenfor bringes en fortegnelse over bestyrelsesmedlemmer, formænd og revisorer. Funktionsperioden er angivet
i
kolonnen
til
højre.
Bestyrelse: Lærer N. K. Hansen Peder
L. Kristensen
l9l6 -
51
l9t6 - 20
Jens Andersen Jensen
t916 - 37
Jes Østergaard
t9t6 - 2t
Morten Brørup
t916 - 22
Vilhelm Brammer
t920 - 28
Hans Chr. Hansen, Horne
t92t - 35
Jens Jensen
t922 - 29
N. Chr. Carstensen
1928
Kr. Mortensen
t929 - 57
Svend-Aage Møller
1935
-
57
Hans Chr. Hansen, Hindsig
1937
-
57
Kjeld Jessen
t95t - 64
Anker Søndergaard
l95l -
58
P. Lund Jensen
1957
-
63
Jens Linding Jessen
1957
- 6l
Herman Christensen
1957
-
65
Kristian Jensen, Rotbøl
1958
-
64
Jens Medum Jensen
196l -
63
Vemer Nielsen
1963
-
73
Kr. Skov Nygaard
1963 -
67
Ejvin Th. Jepsen
1964
-
65
Gunnar Strebøl
1964
-
74
Aksel Pedersen
t965 - 66
Hans Østergaard
1965
-
-
51
73
(Tømrer Hansen)
D. Schmidt
1966
-
72
Gunnar J. Andersen
1967
-
73
Johan Schmidt
1972
-
76
Kurt Aggeboe
1973
-
77
Gunnar Kristensen
1973
-
77
Jens Vestergaard
t973 - 77
Bent Jochumsen
1974
-
80
Jørgen Madsen
1976
-
80
Bessie Aggeboe
t977 -
Maja Jørgensen
1977
Gerda Vestergaard
t978 -'79
Hans Thomsen
t979 -
Kristian Hansen
1980
-
83
Th. Jensen
1980
-
85
Kirstine Andersen
1983
-
87
Hanne Jensen
1984
-
90
Willy W. Vandborg
1985
-
93
Anna Brisson
1987
-
93
Bakken Strebøl
t990 -
Anna Marie Nielsen
1993 -
Keld Jochumsen
1993 -
Jes
Jes
-
84
Formænd:
*13-7-78 *27-l l-85 *8-3-99
Lærer N. K. Hansen
l916 - 5l
Kr. Mortensen
1951
-
57
Kjeld Jessen
1957
-
64
Kr. Skov Nygaard
t964 - 67
Gunnar Strebøl
t967 - 74
Gunnar Kristensen
t974 - 78
Bessie Aggeboe
t977 -
-91 -
*23-5-10 *29-5-24
126-5-51
ll4-4-72 t26-2-72
12-2-89
tl8-5-78
Kasserere: Kristensen Jens Andersen Jensen Uddeler Kr. Nørgaard Uddeler Axel Pedersen Uddeler Karsten Ladefoged Peder
L.
1916
-
20
l92O
-
26
1926
-
66
1966
-
94
1994 -
Valgte revisorer: Madsen
1916
-
Anders
1916
-
18
Lærer H. K.
1918
-
20
l92O
-
56
1954
- 7l
1956
-
1968
- 7l
Mejeribestyrer Thomas
Madsen Oddershede Peder L. Kristensen Mejeribestyrer Axel Jochumsen Niels Thomsen Jessen Kurt Aggeboe
54
68
Uddelere: Christian
1916
-
57
Axel
1957
-
94
Nørgaard Pedersen Karsten H. Ladefoged
t994 -
*27-'ll-85
tl4-4-72
Bestyrelsen
i Home Brugsforening bad tidligere
bestyrelsesmedlem
Willy Vandborg
se
i
arkiverne
og finde interessante og skelsættende hændelser' der kunne benyttes
i
et jubilæumsskrift'
Et stort arbejde, som vi hermed geme vil takke for
Udgivet med støtte fra: Home Støtteforening FDB's Støttefond FDB's Forbruger og Oplysningsudvalg, Vejen FDB's Varde Kreds