HORNE SKYTTEFORENING 1867 – 1979
Kr. Peder Jensen, Sækbæk, mangeårig formand og æresmedlem for både Horne Skytteforening og Ribe Amts Skytteforening.
HORNE SKYTTEFORENING 1867 - 1979 Horne Skytteforening er stiftet i 1867, og har været blandt de første i Ribe Amt. Især efter krigen i 1864, hvor Danmark mistede Sønderjylland. Kom der gang i skytteforeningerne. Der lå ægte forsvarsvilje og fædrelandskærlighed bag. Det var en styrkelse af forsvaret, hvis befolkningen var øvet i riffelskydning. Nederlaget skulle hævnes. I 1848-50 deltog 15 unge mænd fra Horne sogn. 2 faldt i slaget på Isted Hede i 1850. Også i 1864 deltog unge mænd. I Horne Sognearkiv ligger breve som gårdfæster, senere gårdejer Jens Horsbøl, Bounum, (Ndr. Bounumvej 11), har sendt hjem fra krigen til sin kone Kirsten, som ventede og fødte deres tredje barn mens han var ved fronten, samtidig med at hun måtte stå for bedriften af gården. Hvem der har været initiativtager til Horne Skytteforening, og hvem der har været foreningens første formand vides ikke, men mange ting peger på Jens Horsbøl, som har været med fra starten. I Ribe Amts Tidende kan læses, at i 1880 har skytter fra 21 kredse deltaget i Ribe Amts årlige skyttefest og præmieskydning. Heraf 9 skytter fra Horne. Holdet sluttede på 11. pladsen. Blandt yngre skytter var der præmie til J. Andersen. I halvfjerdserne fik gymnastikken en plads ved siden af skydningen. Ved skytternes årsfest i Varde i 1875, var der præsentation af gymnastik, og fra midten af samme årti var gymnastikkonkurrence en fast bestanddel af den årlige skyttefest. Gymnastikken bestod mest af træning af militære færdigheder, eksercits samt spring. Hvem der kunne springe længst og højest, blandt andet over ”buk” og ”hest”. Gymnastikken kaldtes den danske gymnastik.
2
I august 1886 afholdes årsfest i Ribe. 22 kredse deltog med gymnastik. Skytterne skød kredsvis, hvorefter resultaterne blev samlet ind. Med tilskuere deltog i alt 4000 mennesker. Ved festen holdt amtsskytteforeningens formand højskoleforstander La Cour, Askov, et foredrag, hvor han talte for den svenske gymnastiks indførelse, udformet af gymnastikpædagogen P.H. Ling, som lagde vægt på øvelser, så alle kroppens muskler blev trænet og udviklet. Der har sikkert også været gymnastik i Horne på dette tidspunkt, men de har ikke deltaget i amtsfesterne.
Her et udsnit af medlemsprotokollen fra 1888 Horne Skytteforenings ældst bevarede protokol er startet i 1888 og sluttet i 1906. Ifølge denne har foreningen i 1888 haft 52 medlemmer. 3
Bestyrelsen bestod af A. M. Nielsen Dejgaard, Horne, (formand), Jørgen Jensen, Hornelund, Johan Schmidt, Bjerremose, Niels Linding Nielsen, Hornelund, Anders Kristensen, Bjalderup og Niels Horsbøl, Bounum. Formand de følgende år har været: 1889 Niels Linding Nielsen, Hornelund 1890 R. P. Rasmussen, Hornelund og 1892 Hans P. Volf, Malle. I protokollen kan læses, at skytterne har haft stor opbakning, idet pigerne i de forskellige dele af sognet har samlet penge ind til præmier til skytterne. Første vidnesbyrd om gymnastik i Horne ses i protokollen fra 1888. I 1890 omtales bidrag fra 27 ”gymnastikker”. I 1899 er et hold gymnaster fra Horne stillet op til fotografering i flotte opvisningsdragter. Gymnastiktræningen foregik i laden hos Bennet Nielsen, Transbøl. (Transbølvej 3 ). Fra 1899 findes også et hæfte med en medlemsliste og et regnskab for Horne Gymnastikforening. Om skytternes og gymnasternes veje lokalt er skiltes på dette tidspunkt, vides ikke. Om gymnasternes videre historie kan læses i Horne Gymnastikforenings jubilæumsskrift ”Gymnastik i Horne i 100 år”. Et navn går igen, både i gymnastikforeningen og i skytteforeningens historie, Kr. Peder Jensen, senere kromand i Sækbæk, som var både gymnast og skytte. I 1912 deltog han som gymnast på det danske gymnastikhold ved olympiaden i Stockholm, ligesom han i en årrække var formand for både Horne Skytteforeningen og Ribe Amts Skytteforening. I 1929 skiltes skytternes og gymnasternes veje på landsplan. Dette år gives for sidste gang tilskud fra Ribe Amts Skytteforening til gymnasterne i Horne, i alt 37 mandlige og 29 kvindelige. Fra 1906 til 1933 er der et spring i rækken af protokoller, men i referater i Ribe Amts Tidende kan vi se, at skytterne fortsat har deltaget i den årlige skyttefest og præmieskydning.
Om Horne Skytteforening har nu afdøde gårdejer Jørgen Rasmussen, Bounum, kaldet Jørgen Bank, (Bounum Skolevej 8), født i 1906, som 87 årig i 1993, fortalt: 4
I 1924, som 18-årig meldte Jørgen Rasmussen sig ind i Horne Skytteforening Efter foreningens ophør i 1979 forsatte han med at skyde i Ølgod
Skydebanen lå dengang i Bjerremose Kær mellem Kr. Schmidts gård (Bjerremosevej 28) og Mads Guldagers gård (Bjerremosevej 32). Man skød over engen. Jørgen husker, at engang der var skydning, stod engen blank af vand, men de skød alligevel hen over vandet. Skytterne han skød sammen med var bl.a. Kr. Peder Jensen, Mathinus Schmidt og Kr. Schmidt. Om vinteren skød de 15 meter salongevær i salen på Afholdshotellet. Dengang kostede en ny salongevær 100 kr., i dag over 7000 kr. Under sidste del af krigen 1940 – 1945 var der forbud mod skydning med riffel. Efter krigen opstod ønsket om en ny 200 meter skydebane. Der blev indgået overenskomst mellem Horne Skytteforening og lodsejerne Hans Østergaard, Peder Madsen og Ankjær Søndergaard, på hvis jorder en ny skydebane blev anlagt med standplads i Peder Madsens eng og med skiveopstilling i Hans Østergaards bakkeskråning med skydning over Hornelund bæk i retning fra nordøst til sydvest. Der blev opført skyttehus og standpladser til både 50 meter bane og 200 meter bane. Bortset fra det rent håndværksmæssige blev arbejdet udført af interesserede skytter. Den 18. juni 1946 blev banen besigtiget af overbetjent Andersen, Ølgod og den 21. juni blev banen indviet. Resten af året fortsattes med skydning søndag formiddag og fredag aften. Som markører lejede de som regel nogle drenge. Med den nye bane fik foreningen en opblomstring med op til 49 medlemmer først i halvtredserne. Foreningen havde et godt hold, som i flere år vandt det hele, og derfor var almindeligt frygtet af naboklubberne. I mange år kunne man hver søndag formiddag høre skuddene fra skydebanen i Hornelund. I tresserne svandt interessen, og iflg. protokollen er der sommeren 1971 skudt for sidste gang. I 1979 blev der udsendt brev til Skytteforeningens medlemmer ang. foreningens ophør.
5
Skyttehuset og markørgravene blev endeligt fjernet ved anlæggelsen af Vikingestien i 1993. Efter nedlæggelsen af Horne Skytteforening meldte Jørgen Rasmussen sig ind i Ølgod Skytteforening, som han i en alder af 87 år stadig var aktiv i. 2 skuffer fyldt med sølvtøj samt en vandrepokal, udsat af Ribe Amts Skytteforening, som Jørgen har vundet 7 gange, er blot nogle af de synlige beviser på hans knap 70 år som aktiv skytte. Som en afsluttende krølle på historien fortæller Jørgen Rasmussen, at man ikke må ryge i 4-5 dage før en konkurrenceskydning, og at det nok er en medvirkende årsag til, at han er blevet så gammel. Jørgen Rasmussen døde i 2004, 98 år gammel.
K.P. Jensens æresbevisning fra 1949 6
I 1933 afgik den mange årige formand Kr. Peder Jensen. Han blev udnævnt til æresmedlem af både Horne skytteforening og Ribe Amts Skytteforening.
Martinus Schmidts æresbevis fra 1949
Også Martinus Schmidt opnåede æren at blive udnævnt til æresmedlem af Horne Skytteforening. Siden har formændene på skift været P. Norup, Andreas Haahr, Chr. Brabech, Svend Jessen, Jørgen Rasmussen, Gunnar Kristiansen, Gunnar Søndergaard og Svend Aage Tonnesen.
7
Marthinus Schmidt, Bjerremose, tidligere formand og ĂŚresmedlem af Horne Skytteforening
Svend Aage Tonnesen, her pü skydebanen i Hornelund, han var Horne Skytteforeningens sidste formand. Endvidere tak til Kr. Pallesen for oplysninger. Horneposten 1993, Kurt Vig Nielsen Horne Skytteforenings historie er ny redigeret i 2016 af Kurt Vig Nielsen/Leif Sønderskov/Horne Sognearkiv. 8