Noter til macroeconomics by Arne

Samfundsøkonomi ADMINISTRATIONS ØKONOM

NOTER 2008

Arne Madsen ERHVERVSAKADEMI VIBORG

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Introduktion til makroøkonomien .................................................................................. 1

Nationalregnskab & Betalingsbalance.............................................................................2

Konjunkturbeskrivelse.....................................................................................................3 Makroøkonomiske nøgletal ........................................................................................................................... 3 Økonomisk vækst ..................................................................................................................................... 3 Ledighed ................................................................................................................................................... 4 Sammenhæng mellem vækstrate og ledighed. Okuns lov...................................................................... 5 Inflation .................................................................................................................................................... 5 Sammenhæng mellem ledighed og inflation .......................................................................................... 8 Betalingsbalance ....................................................................................................................................... 9 Sammenhæng mellem betalingsbalance og andre nøgletal ................................................................... 9 Konjunkturprognoser .................................................................................................................................. 10 Konjunkturindikatorer........................................................................................................................... 10 Makroøkonomiske konjunkturmodeller ................................................................................................ 11 Konjunkturvurdering .............................................................................................................................. 11 Appekdiks 3A – Indekstal ............................................................................................................................12 Simpelt indeks .........................................................................................................................................12 Vejet indeks .............................................................................................................................................12

Valutamarked ................................................................................................................ 13 Valutakursdannelse på spotmarkedet ....................................................................................................14 Stabilisering af valutakurser ...................................................................................................................16 Faste eller flydende valutakurser?.......................................................................................................... 17 Valutakursudvikling og effektiv valutakurs ........................................................................................... 17 Euro-samarbejdet................................................................................................................................... 18 Valutaterminsmarked og renteparitet .........................................................................................................19 Renteparitet ............................................................................................................................................ 20 Konkurrenceevne ......................................................................................................................................... 20 Konkurrenceevne på kort sigt.................................................................................................................21 Lønkonkurrenceevnen ............................................................................................................................21 Markedsandele og eksportpræstation ................................................................................................... 22 Strukturel konkurrenceevne .................................................................................................................. 23 Konkurrenceevnepolitik .............................................................................................................................. 24 Devaluering og betalingsbalance ........................................................................................................... 25 Økonomiske virkninger af en devaluering ............................................................................................ 25 Devalueringens virkninger på lang sigt................................................................................................. 26

Pengemarked og rentedannelse .................................................................................... 27 Efterspørgslen efter penge .......................................................................................................................... 27 Renteelasticitet i pengeefterspørgslen .................................................................................................. 28 Pengeudbud og rentedannelse .................................................................................................................... 28 Nationalbankens pengeskabelse ........................................................................................................... 28 Hvordan påvirker nationalbanken pengemængden? ........................................................................... 29 Bankernes pengeskabelse ...................................................................................................................... 30 Interbankmarkedet .................................................................................................................................31 Pengemultiplikatoren............................................................................................................................. 32

Kan pengemængden styres? .................................................................................................................. 32 Rentedannelse i en åben økonomi .............................................................................................................. 33 Pengepolitik ................................................................................................................................................. 33 Stabile priser eller valutakurs som mål for pengepolitikken ............................................................... 33 Pengepolitiske mellemmål ..................................................................................................................... 34 Pengepolitiske renter ............................................................................................................................. 34 Pengepolitik i andre lande ..................................................................................................................... 35 Den finansielle sektor i Danmark ............................................................................................................... 36 Grundtræk ved den finansielle sektor ................................................................................................... 36 Den finansielle sektors opgaver ............................................................................................................. 37 Finansielle sektorbalancer ..................................................................................................................... 37 Udviklingen i den samlede finansielle sektor ....................................................................................... 38 Fordringsegenskaber.............................................................................................................................. 39 Rentestruktur ......................................................................................................................................... 40 Horisontal rentestruktur........................................................................................................................ 40 Hvilke renter styres? .............................................................................................................................. 42

Varemarkedet på kort sigt ............................................................................................ 43 Indkomstdannelsen ..................................................................................................................................... 43 Efterspørgselskomponenterne .................................................................................................................... 44 Det private forbrug, C ............................................................................................................................ 44 Private investeringer, I ........................................................................................................................... 45 Offentligt forbrug og investering, G ...................................................................................................... 45 Eksport og import, X & IM .................................................................................................................... 45 Ligevægtsindkomst og multiplikatorvirkning ............................................................................................ 46 Multiplikatorvirkning ............................................................................................................................ 47 Outputgab ............................................................................................................................................... 49 Finanspolitik ................................................................................................................................................ 50 Lempelig og stram finanspolitik ............................................................................................................ 50 Aktiv finanspolitik og automatisk finansreaktion ................................................................................ 53 Finanseffekten ........................................................................................................................................ 53 Strukturel offentlig saldo ....................................................................................................................... 53 Finanspolitikkens holdbarhed ............................................................................................................... 55 Offentlig saldo og gæld i EU-landene .................................................................................................... 55 Pengepolitik i multiplikatormodellen......................................................................................................... 56 Analyse i multiplikatormodellen ................................................................................................................ 57

Varemarked og pengemarked....................................................................................... 58 IS/LM-modellen for en lukket økonomi .................................................................................................... 58 Varemarkedet, IS .................................................................................................................................... 58 Pengemarkedet, LM ............................................................................................................................... 60 IS/LM modellen ......................................................................................................................................61 Finans- og pengepolitik i IS/LM modellen ................................................................................................ 62 Finanspolitik i IS/LM modellen ............................................................................................................ 62 Pengepolitik i IS/LM modellen ............................................................................................................. 62 Finans- og pengepolitikkens virkninger i en lukket økonomi ............................................................. 63 Analyse i IS/LM modellen ..................................................................................................................... 64

Vare-, penge- og valutamarked .................................................................................... 66 Varemarkedet, IS ......................................................................................................................................... 66 IS-kurven ................................................................................................................................................ 67

Pengemarkedet, LM ............................................................................................................................... 67 Valutamarkedet, BAP ............................................................................................................................. 67 Mundell-Fleming modellen ........................................................................................................................ 69 Mundell-Fleming modellen ved flydende kurser ....................................................................................... 69 Økonomisk politik ved flydende valutakurser ...................................................................................... 70 Mundell-Fleming modellen ved faste kurser .............................................................................................. 71 Finanspolitik ved faste valutakurser ...................................................................................................... 71 Pengepolitik ved faste valutakurser ...................................................................................................... 72 Penge- og finanspolitik i en åben økonomi ................................................................................................ 72 Penge- og finanspolitik i Danmark ........................................................................................................ 73

Inflation og ledighed ...................................................................................................... 74 Prisniveau og prisstigning ..................................................................................................................... 74 Nominel rente og realrente .................................................................................................................... 74 Hvorfor er prisudvikling så vigtig? ............................................................................................................. 75 Samlet efterspørgsel (SE) og samlet udbud (SU) ...................................................................................... 75 Inflation og samlet efterspørgsel ........................................................................................................... 75 Påvirkninger af SE-kurvens placering .................................................................................................. 76 Inflation og forventninger.......................................................................................................................77 Inflationsvirkninger som følge af afvigelser fra potentiel indkomst ................................................... 78 Samlet efterspørgsel (SE) og samlet udbud (SU) ................................................................................. 78 Automatisk tilpasning til ligevægt? ....................................................................................................... 79 Årsager til inflation ...................................................................................................................................... 80 Efterspørgselsstigning............................................................................................................................ 80 Udbudschok ............................................................................................................................................ 80 Beskæftigelse og potentiel indkomst .......................................................................................................... 81 Ledighed og inflation: Phillipskurven ........................................................................................................ 83 Den langsigtede Phillips-kurve .............................................................................................................. 85 Inflationskontrol .......................................................................................................................................... 86 Pengepolitik ............................................................................................................................................ 86 Indkomstpolitik ...................................................................................................................................... 86 Strukturpolitik ........................................................................................................................................ 87 Flexicurity-modellen .............................................................................................................................. 88

10. Økonomisk politik ........................................................................................................ 89 Mål i den økonomiske politik ...................................................................................................................... 89 Målkonflikter .......................................................................................................................................... 89 Samfundsøkonomiske balanceproblemer............................................................................................. 90 I den økonomiske politik ..............................................................................................................................91 Konjunkturpolitik .........................................................................................................................................91 Finans- og pengepolitik på kort sigt i en lukket økonomi .................................................................... 92 Finans- og pengepolitik på kort sigt i en åben økonomi ...................................................................... 93 Sammenfattende om finans- og pengepolitik på kort sigt ................................................................... 96 Finans- og pengepolitikkens virkninger på lang sigt ........................................................................... 96 Finans- og pengepolitikkens virkninger i Danmark ............................................................................. 97 Strukturpolitik ............................................................................................................................................. 98 Strukturpolitik på kort sigt .................................................................................................................... 98 Strukturpolitik på lang sigt .................................................................................................................. 100 Valg af økonomisk politik .......................................................................................................................... 102 På lang sigt ............................................................................................................................................ 102 På kort sigt ............................................................................................................................................ 102 Dosering og timing af økonomisk politik ............................................................................................ 103

iii

INTRODUKTION TIL MAKROØKONOMIEN

1. Introduktion til makroøkonomien

NATIONALREGNSKAB & BETALINGSBALANCE

2. Nationalregnskab & Betalingsbalance

KONJUNKTURBESKRIVELSE

I kapitel 1 er de makroøkonomiske hovedemner, økonomisk vækst, ledighed, inflation og betalingsbalance introduceret. Kapitel 2 forklarede nationalregnskabet og betalingsbalancen. Dette kapitel omhandler metoder til at måle de makroøkonomiske hovedemner samt vurdere deres udvikling.

Makroøkonomiske nøgletal Økonomisk vækst I lande med en stabil befolkning kan der ses bort fra befolkningsudviklingen ved vurdering af den økonomiske vækst. Økonomisk vækst måles ved at beregne den procentvise stigning i BNP i faste priser (alle BNP tal i faste priser): Økonomisk vækst =

3. Konjunkturbeskrivelse

BNP 2005 - BNP 2004 × 100 BNP 2004

Det danske gennemsnit er 1,7 %. Vi var alene om lavkonjunktur i 1987-93, som skyldtes kartoffelkuren. På kort sigt er BNP bestemt af udviklingen i efterspørgslen, både indenlandsk og udenlandsk.

Ledighed Ledigheden er meget påvirket af konjunkturerne. Stigende ledighed vil give faldende BNP, givet at produktivitetsstigninger ikke kan neutralisere dette. Desuden er ledighed skadeligt på individet, særligt over længere perioder. Ledighed måles antal registrerede ledige i forhold til arbejdsstyrken:

Arbejdsmarkedet i Danmark Ældre over 66 år 0,9 mio. Husmødre Studerende Efterlønnere Førtidspensionister

Beskæftigede Hele befolkningen Erhvervsaktive aldersgruppe Arbejdsstyrken 2,7mio. mio. 5,44 mio. 3,5 mio. 2,8

0,7 mio.

Ledige 0,1 mio.

Unge under 16 år 1,0 mio.

Ledighedsprocent:

antal ledige arbejdsstyrken

x 100

0,0974 2,8

= 3,5 %

Ledighedsprocenten er netop nu 3,5 %.

Sammenlignes med figur 3.1 ses et sammenfald!

I bogen s. 60 viser figur 3.5 ledigheden for udvalgte lande.

3. Konjunkturbeskrivelse

Sammenhæng mellem vækstrate og ledighed. Okuns lov Er der en sammenhæng mellem vækstrate og ledighed og hvor kraftig er denne sammenhæng? Ifølge Okuns lov er der en sammenhæng:

Ændring i ledighedsprocent = - k • (vækstrate - vækstrate i potentiel BNP) 1 Er vækstraten større end vækstraten i potentiel BNP vil ledigheden falde. Hvor meget vil ”k” afgøre og denne afviger fra land til land. Bogen beregner k = -0,4. En vækstprocent på 2 vil give en ændring i ledighedsprocenten på: -0,4 ⋅ (2 – 1,7) = -0,12.

Inflation Inflation er vedvarende stigninger i priserne. Deflation er vedvarende fald i priserne. Inflation angives ofte som en vejet gennemsnitlig procentvis stigning i priserne. De enkelte varegruppers priser stiger forskelligt og skal derfor vejes ind i det samlede gennemsnit med en vægt svarende til varegruppens betydning i samfundsøkonomien. Forbrugerprisindekset viser prisernes udvikling som forbrugerne oplever dem: detailpriser inklusiv afgifter, moms og tilskud. Bruges til internationale sammenligninger.

Varegruppe

Prisindeks

Vægt

Prisindeks x vægt

Fødevarer

110

0,75

82,5

Beklædning

102

0,25

25,5

1,0

108,0

Samlet indeks

Eksempel på beregning af forbrugerprisindeks

Inflationsraten 2005 =

forbrugerprisindeks 2005 - forbrugerprisindeks 2004 forbrugerprisindeks 2004

1 er givet ved ændring i arbejdsstyrken og ændring i produktiviteten idet der er fuld beskæftigelse.

3. Konjunkturbeskrivelse

Forbrugerprisindeks 2005 =

beregnet forbrugsudgift 2005 10150 × 100 = × 100 = 125,0 forbrugsudgift 2000 8120

Inflationen har altså været 25 %.

Der er rejst kritik af forbrugerprisindekset, da  forbrugssammensætningen ikke tager højde for afvigelser mellem husholdningerne mht. forbrugsprioriteringer og substitution.  ændring i varernes kvalitet, eksempelvis elektronik  de enkelte lande i EU anvender forskellige forbrugsvægte.

3. Konjunkturbeskrivelse

Inflationens uheldige virkninger Forringer konkurrenceevnen

Er inflationen højere i Danmark end de lande vi eksporterer til, vil de danske varer blive forholdsmæssigt dyrere og eksporten vil derfor falde med en forringet betalingsbalance til følge.

Ændrer indkomst- og formue-fordelingen

Nogle samfundsgrupper oplever ikke stigninger i indkomsten som følger inflationen. Dette gælder typisk lavtuddannede og arbejdsløse. Fastforrentede obligationer vil få udhulet deres værdi. Formuer bundet i fastejendom og jord vil typisk følge med inflationen. Inflationen vil derfor ramme socialt skævt, idet de fattigste rammes hårdest; både indkomst og formue.

Skaber usikkerhed

Forbrugerne vil øge forbruget og sænke opsparingen. Virksomhederne får vanskeligere ved at langtidsplanlægge, da omkostninger og priser er usikre.

Deflation har også uheldige virkninger: gældens realværdi stiger, hvilket gør det sværere for husejere at klare afdragene. Derfor foretrækkes en stabil inflation på ca. 2 %, hvilket er gældende i EU.

3. Konjunkturbeskrivelse

Sammenhæng mellem ledighed og inflation I mange år har man antaget at der var en omvendt sammenhæng mellem inflation og ledighed, som illustreret i nedenstående Phillips-kurve:

Øget økonomisk aktivitet (vækst) vil skabe mangel på arbejdskraft og dermed lønstigninger og afledte prisstigninger.

P. Samuelson & R. Solow, 1960

I perioden efter 1980 kan der ikke påvises en sammenhæng mellem inflation og ledighed. Milton Friedman & Edmund Phelps forudsagde allerede dette i slutningen af 1960’erne: Kun i perioder med uventede ændringer i pris- og lønstigningstakten vil ledigheden afvige fra den naturlige ledighed. 2 En lavere ledighed er tegn på generel høj efterspørgsel og så vil logikken i Phillips-kurven træde i kraft. I bogen er der på baggrund af regressionsanalyse fundet følgende sammenhæng for Danmark i perioden 1980 – 2004: Ændring i inflationsrate = -0,114 ⋅ (ledighedsprocent - 5,5)

Økonomisk politik vil derfor søge at: 

nå en ledighedsprocent tæt på 5,5 %



skabe forventning om stabile priser gennem stabile priser



reducere ledighedsprocenten under 5,5 % via reduktion af den strukturelle ledighed

2 Naturlig ledighed er den ledighed som kræves for at have en konstant inflation eller den ledighed som er

bestemt af strukturelle forhold.

3. Konjunkturbeskrivelse

Betalingsbalance Danmark havde store økonomiske problemer i 1970’erne og 1980’erne, da der var store underskud på betalingsbalancen og samtidig lav vækst, høj ledighed og inflation. Betalingsbalancen kunne ikke forbedres uden at forværre mindst et af de andre problemer. Betalingsbalancen beskrives oftest på 2 måder: 

Saldo på betalingsbalancens løbende poster



Saldo på betalingsbalancens løbende poster i procent af BNP:

Betalingsbalance i % af BNP =

saldo på betalingsbalancens løbende poster × 100 BNP

Ved sammenligning mellem lande bruges den procentvise opgørelse.

Sammenhæng mellem betalingsbalance og andre nøgletal Vækst

Saldoen på betalingsbalancen er bestemt af import og eksport. Hvis den danske konjunkturudvikling (vækst) er i større fremgang end i udlandet vil betalingsbalancen forværres og omvendt.

Inflation Jo lavere inflation jo bedre betalingsbalance. Det afgørende er, om den danske inflation er lavere end udlandets, da konkurrenceevnen da forbedres.

3. Konjunkturbeskrivelse

Konjunkturprognoser Disse bruges af både private virksomheder og offentlige myndigheder (regering): 

Private: Planlægge produktion og investeringer.



Offentlige: Gribe ind med økonomisk-politiske tiltag.

Konjunkturprognoser tager oftest fejl, da det er meget vanskeligt at tage hensyn til alle betydende faktorer og da det kræver sikker viden om nedenstående forhold (forudsætninger): 

udvikling i dansk konkurrenceevne i forhold til udlandets.



udvikling i efterspørgslen hos vores vigtigste samhandelslande.



pengepolitiske beslutninger i den Europæiske Centralbank.



udvikling i indenlandsk efterspørgsel.



prisudvikling i udlandet.



arbejdsstyrkens udvikling.



udvikling i offentlige indtægter og udgifter.

Vigtigste redskaber til konjunkturprognoser er konjunkturindikatorer og makroøkonomiske konjunkturmodeller.

Konjunkturindikatorer Ledende indikatorer viser tegn på kommende konjunkturbevægelser: 

industriens ordrebeholdninger



tilsagn til byggelån



udstedte byggetilladelser



personbilomsætningen

Laggende indikatorer viser tegn på allerede indtrufne konjunkturændringer: 

bankers hensættelser til tab



antal tvangsauktioner



antal konkurser



antal ledige

3. Konjunkturbeskrivelse

Makroøkonomiske konjunkturmodeller En makroøkonomisk model består af mange ligninger, som beskriver økonomiens sammenhænge. De enkelte ligninger er fastlagt statistisk på baggrund af historiske erfaringer. De parametre, som indgår i modellen (og beregnes udenfor modellen) kaldes eksogene variable og de størrelser, som er et resultat af modellens beregninger, kaldes endogene variable. Modellerne er ikke præcise, men hjælpemidler!

Konjunkturvurdering Nedenfor er gengivet de vigtigste tal fra SMEC-modellen 2005.

Faldende overskud på betalingsbalance, da eksport stiger mindre end import. Den lave vækst og inflation burde ellers føre til øget overskud på betalingabalancen.

Ups!

3. Konjunkturbeskrivelse

Appekdiks 3A – Indekstal Simpelt indeks

Vejet indeks

Summen af indekstal × vægt (%): 0,2 × 100 + 0,4 × 120 + 0,25 × 110 + 0,15 × 90 = 109

’Kaldes Laspeyres indeks.

3. Konjunkturbeskrivelse

VALUTAMARKED

Valuta

et andet lands penge og anvendes ved handel og kapitalbevægelser mellem lande. Kapitalbevægelser udgør langt den største del af valutaomsætningen.

Valutakursen

prisen på et lands valuta og defineres som prisen i kroner for 100 enheder udenlandsk valuta. 100 Euro koster ca. 744,16 kr.

Valutamarkedet er opdelt i: 

Spotmarked Valuta til levering indenfor 2 dage.



Terminsmarked Valuta til levering indenfor et aftalt tidsrum. 

Terminshandler Valuta til levering senere end 2 dage. Terminskursen angives som et tillæg til spotkursen.



Valutaswaps (FX-swaps) Aftale om veksling på et tidspunkt og tilbageveksling på et andet tidspunkt.



Currency-swaps Gæld omlægges fra en valuta til en anden. Et valutaswap fra kroner til dollars: Låntager forrenter og betaler dollarhovedstolen. Modparten forrenter og betaler krone-hoveedstolen. Låntager vil altså modtage en variabel kronerente og betale en variabel dollarrente.



Valutaoptioner Kontrakter, der giver indehaveren ret (ikke pligt) til at køber (call-option) eller sælge (put-option) et valutabeløb til en aftalt kurs indenfor en bestemt periode eller et aftalt tidspunkt.

4. Valutamarked

Bemærk den enorme udvikling!

Valutakursdannelse på spotmarkedet Afsnittet beskriver prisdannelsen på valuta på et marked med mange handlende og ingen begrænsninger; altså flydende valutakurser. Valutakursdannelsen bliver som i et almindeligt udbud-efterspørgselsdiagram.

Styrkelse af dollaren

4. Valutamarked

Svækkelse af dollaren

Det er udbud og efterspørgsel efter en lands valuta, der bestemmer prisen på valutaen. Udbud og efterspørgsel stammer fra handel med varer og tjenester samt kapitalbevægelser. En stigende eksport og faldende import vil øge valutaudbuddet og mindske valutaefterspørgslen efter fremmed valuta, hvorfor landets valutakurs vil stige (appreciering). Betalingsbalancens løbende poster omhandler overvejende betalinger i forbindelse med import/eksport af varer og tjenester. De forhold som er vigtige for betalingsbalancens saldo vil derfor også være vigtige for udbud/efterspørgsel af valuta: 

Konjunkturudviklingen Er landets vækst større end hos handelspartnerne vil importen vokse mere end eksporten. Efterspørgslen efter fremmed valuta vil stige og landets valuta vil falde (deprecieres).



Konkurrenceevnen Forbedres konkurrenceevnen mere end udlandets vil eksporten stige og importen falde. Landets valutakurs vil stige.



Strukturelle forhold Fund af naturressourcer, genforening af lande, naturkatastrofer o.lign kan fundamentalt ændre et lands produktionsforhold og ressourcegrundlag.

Valutaomsætningen domineres af kapitalbevægelser og disse er på kort sigt afgørende for udsving i valutakursen: 

Forventninger og spekulation Forventning om fald medfører salg og dermed faldende kurs.



Renteændringer Hæves rente i et land vil andre placere deres kapital der, hvilket medfører stigende efterspørgsel efter landets valuta og dermed højere kurs.



Centralbankens køb og salg af valuta Gennem køb og salg af valuta søger centralbankerne at stabilisere valutakurserne.

Til vurdering af valutakurserne på lang sigt anvendes ofte købekraftsparitetsteorien: 

Hård udgave Valutakurserne vil tilpasses således, at købekraften er ens i forskellige lande. Købekraftsparitet (’purchasing power parity’ – PPP) er den valutaomregningsrate, som ligestiller købekraft i forskellige lande ved at eliminere forskelle i prisniveau på tværs af lande. Hvis PPP i et givet land er højere eller lavere end den tilsvarende valutakurs, indikerer det valutakursen på sigt må ændres op eller ned.



Blød udgave Valutakursen vil ændres i forhold til inflationsforskelle mellem lande.

4. Valutamarked

Stabilisering af valutakurser Stabile valutakurser er en fordel for varehandlen, da usikkerhed angående valuta og dermed afregning er minimal. Derved spares omkostninger på kurssikring. Det er almindeligt, at mindre lande gennem deltagelse/praktisering i/af forskellige valutakurssystemer søger at stabilisere deres valuta.

Det er i praksis umuligt at have en helt fast kurs. De store valutaer, USD, Euro, YEN & GBP er flydende i forhold til hinanden, så mindre lande vælger, hvilken valuta der skal stabiliseres overfor.

Standardbredden på udsvingsbåndet i ERM2 er +/- 15 pct. Danmark har indgået aftale med Den Europæiske Centralbank (ECB) og eurolandene om et snævrere udsvingsbånd på +/- 2,25 pct. Det indebærer, at kronen højst kan bevæge sig mellem 762,824 kroner og 729,252 kroner. Indenfor båndet er der teoretisk flydende kurs, men Nationalbanken har søgt at stabilisere kursen meget tæt på centralkursen.

4. Valutamarked

Nationalbankens redskaber til stabilisering af kursen er: 

Køb og salg af Euro (valutareserve)



Hæve den korte rente (udlåns- og indskudsbevisrenten) og derved tiltrække Euro som skal omveksles til kroner. Dermed øges udbuddet af Euro samtidigt med at udbuddet af kroner falder.



Devaluering eller revaluering hvorved centralkursen ændres.

Faste eller flydende valutakurser? Tabel 4.3 Faste kontra flydende valutakurser Flydende valutakurser  For 

Imod



Faste valutakurser

Automatisk justering af kurser efter ændringer i udbud og efterspørgsel



Sikkerhed



Mindre spekulation? - afhænger af landet?

Selvstændig pengepolitik (rente)



Politisk disciplin - stabil inflation



Indgreb i det fri marked



Mere spekulation?



Stor valutareserve



Mistet handlefrihed

Ustabilt marked præget af tilfældige kurssvingninger

Valutakursudvikling og effektiv valutakurs For at få et samlet billede af udviklingen i den danske valuta kan den effektive valutakurs beregnes. Dette er et sammenvejet index for, hvordan den danske krone ligger i forhold til vore samhandelspartnere. Hvis den danske effektive kronekurs er stigende betyder det at den klarer sig godt i forhold til de andre valutaer.

4. Valutamarked

En beregning af et simpelt gennemsnit ville give en styrkelse af kronen på 6 %. Et vejet gennemsnit giver en svækkelse på 1,6 %.

Euro-samarbejdet Stil spørgsmål!

4. Valutamarked

Valutaterminsmarked og renteparitet På valutaterminsmarkedet kan man aftale en kurs på en given termin. Det er der flere som kan have interesse i: 1. Virksomheder og husholdninger som kender deres fremtidige valutabetalinger. a. Eksportører kan kurssikre deres salg ved at sælge valuta på termin. Derved kender de kursen, når betalingen modtages og deres indtægt er da sikret/kendt. b. Pensionskasser kan sikre deres renteindtægter fra udenlandske statsobligationer ved at sælge valuta på termin. c. Har man lånt i udlandet kan man kurssikre de fremtidige betalinger ved at købe valuta på termin. 2. Spekulanter, som forventer en afvigende udvikling i kursudviklingen end markedet. a. Spotmarkedet på USD = 600 En 3-måneders termin på USD = 610 Forventes en stigning i USD på 5 % (kurs 630)

Køb på termin og sælg derefter på spot.

b. Spotmarked på GBP = 1100 En 3 måneders termin på GBP = 1070 Forventes et fald i GBP på 5 % (kurs 1045)

Sælg på termin og køb senere på spot.

3. Rentearbitragører, som udnytter renteforskelle mellem landene og forskelle mellem spot og terminskurser. a. Rente i USA = 4 % Rente i DK = 3,75 %

Køb USD på spot, sæt i US-bank og sælg USD på termin. Merafkast opnås.

P.g.a. merafkastet vil mange benytte denne mulighed. Efterspørgslen og dermed spotkursen på USD vil stige. Udbud af USD på termin vil stige og dermed vil kursen falde. Til sidst er der ingen gevinst ved dette arrangement. Renteparitetsligevægt. b. En sikker gevinst! Derfor er rentearbitrage så omfangsrigt, at kursdannelsen på terminsmarkedet determineres heraf.

4. Valutamarked

Renteparitet Et eksempel: Forudsætninger Rådighedsbeløb: 10 mio.

DK rente: 3,75%

Spotkurs GBP: 1000

Terminskurs 1 år: 995

UK rente: 4,5 %

Beregning Placering i DK:

10 mio. × 1,0375 = 10,375 mio. kr

Placering i UK:

10 mio. kr. × 1,045 × 995 = 10,398 mio. kr. 1000

Der er altså en gevinst ved placering i UK. Derved presses kursen på spotmarkedet op og kursen på terminsmarkedet ned, indtil der ingen gevinst er længere og en ligevægt er fundet. Ligevægten kan matematisk udtrykkes således: (1 + i DK ) =

hvor

eT × (1 + i UK ) eS

eT = 1 + terminstællæget (tt) eS

Efter fifleri og reduktion nås denne renteparitetsligevægt: tt ≈ i DK - i UK

Terminstillægget vil vise renteforskellen mellem de to lande ved ligevægt.

tt = 0,3 viser, at renten i DK er 0,3 %point højere end i UK.

Den dækkede paritet:

tt ≈ i DK - i UK

Den udækkede paritet:

i DK ≈ i UK + forventning om depreciering ad DK vs UK

Konkurrenceevne Der skelnes mellem konkurrenceevne på kort og på lang sigt: 

Kort sigt Udvikling i valutakurser og omkostninger (priser)



Lang sigt Strukturel konkurrenceevne, produkter og markeder i vækst.

4. Valutamarked

Konkurrenceevne på kort sigt Man kunne se på bytteforholdet mellem danske eksportvarer og importerede varer, men dette er ikke specielt troværdigt! Real valutakurs Den reale valutakurs sammenholder prisudviklingen i DK og udlandet med valutakursen:

ε=

P prisindeks i udlandet ×e = U ×e prisindeks i DK PDK

e = nominelle valutakurs

Eksempel: Forudsætninger Priser i Sverige er 8 % højere

Kursen på SKR: 85

Beregning Den reale valutakurs:

1,07 × 85 = 91,8

Efter omregning til DKR er priserne i Sverige på 91,8 % i forhold til danske priser. Det er billigt i Sverige! Hvis købekraftsparitetsteorien skal holde vil den reale valutakurs være konstant og valutakursen vil da udligne forskelle i prisudvikling mellem landene. En stigende real valutakurs er udtryk for stigende konkurrenceevne.

Lønkonkurrenceevnen Løn er ikke den vigtigste omkostning i virksomhederne, men den der fluktuerer individuelt ide enkelte lande. Sammenlignes lønstigninger i ind- og udland omregnet til fælles valuta fås et udtryk for lønkonkurrenceevnen. Kan omskrives til:

lønkonkurrenceevnen = udenlandsk lønstigning – DK lønstigning – i eff. kronekurs

4. Valutamarked

Lønstigningerne burde korrigeres for ændringer i produktivitet, men aktuelle tal findes sjældent, hvorfor denne korrektion må udelades.

Lønomkostninger korrigeret for produktivitetsændringer viser ingen negativ indflydelse på betalingsbalancen.

Markedsandele og eksportpræstation Da mange virksomheder konkurrere på andre parametre end pris, kan det være fordelagtigt at måle udviklingen i markedsandele. Derved opnås et samlet (resultatorienteret) billede af konkurrenceevnen. En summarisk og anvendelig metode kan være at sammenligne udviklingen i den danske eksport med udviklingen i omsætningen på eksportmarkederne.

4. Valutamarked

Eksportpræstation beregnes ved at sætte væksten i dk’s eksport i forhold til gns. importvækst hos vores vigtigste eksportlande. Er DK’s eksport fordelt på produkter og lande med langsommere vækst end gennemsnittet?

Strukturel konkurrenceevne Her gælder det om at øge markedsandelene på områder med relativ stor fremgang. Hvilke faktorer er afgørende for et lands strukturelle konkurrenceevne i fremtiden? Svaret er svært at give, da vi ikke kender de vigtige faktorer i den fremtidige konkurrencesituation.

4. Valutamarked

Porters diamant - detaljeret Tilfældigheder Opfindelser Olieprischok Krige Politiske beslutninger Teknologiske spring

Produktionsfaktorer Arbejdskraft Fysiske ressourcer Vidensressourcer Kapitalforhold Infrastruktur Arbejdskraft: - mængde og kvalitet - uddannelse, arbejdsmoral, fleksibilite Fysiske ress.: - naturressourcer Vidensress.: - mængde og kvalitet af uddannelser Kapitalress.: - Adgang til billig finansiering Infrastruktur: - Transport og kommunikationssystem

Firmastrategi, struktur og rivalisering Ledelsesfilosofi Organisationsprincipper Ejerforhold Indenlands konkurrence

Industriblokke giver konkurrence og adgang til variation og fornyelse.

Beslægtede virksomheder og underlever. Industriblokke med netværk af beslægtede virksomheder og underleverandører

Hård indenlandsk konkurrence presser virksomhederne til fornyelse, effektivitet og kvalitet, hvilket giver god konkurrenceevne også internationalt.

Virksomhederne opfylder forbrugernes krav og behov og dermed opnår de måske kompetencer, som også efterspørges internationalt.

Efterspørgselsforhold Forbrugernes specielle behov og krav Virksomhedernes krav om kvalitet og fornyelse hos underleverandørerne

Staten Stiller krav, regler, std. Forskning Indkøber Infrastruktur Konkurrencelovgiv.

Link til World Economic Forum angående konkurrencedygtighed.

Konkurrenceevnepolitik Har til formål at forbedre konkurrenceevnen: 



Strukturel konkurrenceevne 

Reformer af arbejdsmarkedet



Erhvervspolitiske tiltag til forbedring af virksomhedernes rammevilkår.



Uddannelsespolitik

Priskonkurrenceevnen 

Den reale valutakurs kan øges ved at begrænse prisstigningerne i DK ved at føre indkomstpolitik.



Den reale valutakurs kan øges ved at hæve den nominelle valutakurs (kronen svækkes)

4. Valutamarked

Devaluering og betalingsbalance Ved devaluering bliver kronens kurs lavere og danske varer kan derfor blive billigere i udlandet og udenlandske varer blive dyrere. Dette afhænger af konkurrencesituationen:

Devaluering og prisændringer

Man skulle tro, at prisen altid ville falde i forbindelse med en devaluering. Men da der afregnes i Euro, er det de danske producenter som først mærker devalueringen. De vil kun sætte prisen ned, hvis konkurrencen er stor og prisen afgørende for afsætningen. Vil importen falde, når de udenlandske varer bliver dyrere?

Økonomiske virkninger af en devaluering

Betalingsbalance forværres Økonomiske konsekvenser af en devaluering (kort sigt)

I det grønne bånd overfor ses de 3 påvirkninger af vare- og tjenestebalancen. Effekten på betalingsbalancen afgøres af, om prisfølsomheden i efterspørgslen efter eksport- og importvarer er tilstrækkelig til at opveje effekten af en fordyrelsen af importen.

4. Valutamarked

Marshall-Lerner betingelsen En devaluering vil forbedre betalingsbalancen hvis: efterspørgselselasticit efter DK varerU + efterspørgselselasticitet efter udlandets varerDK ≥ 1

Dette er gældende for Danmark, dog sandsynligvis med en vis forsinkelse, eksisterende kontrakter først skal udløbe inden nye leverandører kan findes. Dette tager tid.

Det ses, at betalingsbalancen først forværres for derefter at forbedres. Årsag:  forsinkelse i reaktion  importpriser  hvorfor nogle eksportpriser  Er der ledig kapacitet?

Devalueringens virkninger på lang sigt Inflationen har på længere sigt disse konsekvenser:

Fald i realløn vil give lønpres og dermed lønstigninger

Stigninger i løn og

Eksporten falder og

priser på udenlandske

dermed falder

maskiner og råvarer

valutaindtjening og

gør danske varer

beskæftigelse.

dyrere igen.

Generelt vil en devaluering medføre:  udlandsgælden øges, da den afregnes i euro eller doller typisk.  uro på valutamarkedet, idet tilliden til den danske krone mistes/mindskes  øget rente, som skal kompensere for øge usikkerhed/manglende tillid.

4. Valutamarked

PENGEMARKED OG RENTEDANNELSE

Vi har tidligere set på de internationale pengemarkeder og valutamarkeder. Nu handler det om det danske pengemarked. Pengenes funktion:

 Betalingsmiddel, anerkendt som værdifuld  Værdimåler, kunne opdeles i små enheder  Værdiopbevaringsmiddel

Penge er en likvid fordring på nationalbanken, men der er også andre finansielle fordringer: indskud i pengeinstitutter, obligationer, pantebreve o.lign.

Efterspørgslen efter penge Der er 3 hovedmotiver til at efterspørge penge og de bestemmende parametre bag disse bestemmer den samlede efterspørgsel efter penge: 1. Transaktionsmotivet Penge til husholdningernes daglige indkøb og forbrugsvarer samt virksomheders drift af vareproduktionen. Bestemmende parameter er indkomsten, Y m 1x E = L 1 ( Yx )

efterspørgslen efter penge til motiv 1 for forbruger x er en funktion, L af indkomsten, Y.

2. Forsigtighedsmotivet Penge til uventede transaktionsbehov; kaldes beredskabskassen. Bestemmende parameter er indkomsten, Y. m 2x E = L 2 ( Yx )

efterspørgslen efter penge til motiv 2 for forbruger x er en funktion, L af indkomsten, Y.

3. Formueplaceringsmotivet Penge til opsparing placeret i enten pengeinstitut eller obligationer. Forventning om renteudvikling afgør placering. Bestemmende parametre er nuværende rente, forventet rente og formue.

m 3xE = L 3 (i, i x e , Fx ) efterspørgslen efter penge til motiv 3 for forbruger x er en funktion, L af den nuværende rente, i, den forventede rente

i x e og forbruger X’ formue

Fx . Det antages, at: m 3xE = 0 hvis i > i x e

m 3xE = Fx

hvis i < i x e

Forventes rentefald vil kursen på obligationer stige, hvorfor hele formuen investeres i obligationer. Ellers alt i banken.

Den samlede efterspørgsel bliver: ME = L(Y, i, i e , F)

5. Pengemarked og rentedannelse

Kurven er jævnt faldende, da de enkelte borgere i samfundet har forskellig forventning til renten og i takt med at renten falder mod et minimum vil flere forvente en stigning og derfor vil efterspørgslen stige. Ved i min vil alle borgere forvente en stigende rente og alle vil derfor placere i bank. Som set i fig. 5.1 er efterspørgslen stigende med indkomsten. En stigende indkomst vil derfor flytte kurven mod højre.

Renteelasticitet i pengeefterspørgslen Man kunne forestille sig andre forklaringsmodeller end den foregående, men analyser af danske forhold viser, at renteniveau i udlandet og valutakurser ikke påvirker pengeefterspørgslen i Danmark. Forklares med stabiliteten og tiltroen til fastkurspolitikken. Altså ingen merafkast ved udenlandske placeringer.

Pengeudbud og rentedannelse Både nationalbanken og pengeinstitutterne påvirker pengeskabelsen. En ligevægt mellem udbud og efterspørgsel opnås, hvor M U = ME .

Nationalbankens pengeskabelse Vi antager at nationalbanken alene bestemmer pengeudbuddet, så M U = M0 . M0 = L(Y, i, i e , F)

5. Pengemarked og rentedannelse

Renten stiger, når BNP stiger. Vi har råd til at bruge flere penge. Rente må stige for at reducere formueefterspørgslen.

Renten falder, når pengemængden stiger. Ved den nye ligevægt, må renten falde for at øge pengeefterspørgslen.

Hvordan påvirker nationalbanken pengemængden? Tidligere gennem køb og salg af obligationer. Obligationer sælges til borgerne

Udbuddet af obligationer 

Obligationskursen 

Obligationsrenten 

Obligationer sælges til borgerne

Udbuddet af obligationer 

Pengeefterspørgsel 

Renten 

2 forklaringer på resultatet af reduktion af pengemængde gennem salg af obligationer

Obligationsrenten er den effektive rente, og denne påvirker nationalbanken gennem kursen. Nominel rente  Pålydende rente, som udsteder skal betale til ejeren af obligationen.  Ligger fast i hele løbetiden.  Typisk mellem 3 – 6 %

Direkte rente  Kursrenten  nominel rente • 100

købskurs

 Indregner at kursen justerer for relativt lav nominel rente.  Lav kurs  højere rente.

Effektive rente  Medregner kursgevinst eller kurstab.  Kurs< 100: effektive rente > direkte rente.  stigende udbud  kursfald.  i = p 1 - p 0 × 100 × 365 p0 n p 0 = markedspris p 1 = indfrielseskurs (100) n = antal dage til udløb

Rente på obligationer

5. Pengemarked og rentedannelse

Erhvervsinvest.  Byggeri  Forbrug 

Efterspørgslen 

BNP  Beskæftigelse  Import  Prisstigninger 

Udlandslån  Udlandets køb af danske obligat. 

Valutatilgang 

Valutareserven  Kronekursen 

Renten 

Stram (kontraktiv) pengepolitik

Bankernes pengeskabelse

Centralbankens del af pengemængden, kaldes pengebasen, B og består af borgernes ønske om pengebeholdning og pengeinstitutternes ønske om reserver. Virksomheder og husholdninger antages at ønske en relativ fast andel af deres likvide beholdning i seddel og mønt. Denne kaldes seddelbrøken, s. s ≈ 10 %. Pengeinstitutterne antages at holde en fast andel af de kortfristede indlån som reserve. Denne kaldes reservebrøken, k.

5. Pengemarked og rentedannelse

Følgende udtryk for pengebasen kan udledes: B E = [s + k(1 - s)] × L(Y, i)

s: den andel borgerne ønsker af penge i hånden. k(1-s): den del af borgernes indskud, som bankerne ønsker i reserve. L(Y, i): pengeefterspørgslen

Interbankmarkedet Interbankmarkedet er karakteriseret ved:  er markedet for korte lån mellem pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v.  skal hjælpe bankerne med at dække virksomhedernes behov for kortvarigt at låne eller forrente større beløb.  interbankrenten – den korte pengemarkedsrente bestemmes af markedsmekanismen.  nationalbanken kan intervenere og derved påvirke udbud, efterspørgsel og rente

Udbuddet, RS U starter der, hvor det ikke kan betale sig at sætte pengene i nationalbanken. Efterspørgslen, RS E starter der, hvor renten er lavere end nationalbankens udlånsrente. Ved ligevægt, hvor renten er i 2 er der likviditetsmangel og nationalbanken kan vælge at intervenere.

5. Pengemarked og rentedannelse

Pengemultiplikatoren En omskrivning af sammenhængen mellem efterspurgt pengebase og pengemængde ser således ud: M=

1 ×B s + k(1 - s)

Brøken kaldes pengemultiplikatoren eller kreditmultiplikatoren og udtrykker hvor meget større pengemængden er end pengebasen.

Nationalbanken køber obligationer for 10 mio og øger dermed pengemængden gennem en forøgelse af KT. Borgerne sætter 90 % af de 10 mio. i banken, som hensætter 5 % i reserve og udlåner resten. o.s.v. o.s.v……. Af sidste linie ses, at pengemængden er forøget med 69 mio. hvilket svarer til pengemultiplikatorer, som beregnet s. 133 i bogen.

Kan pengemængden styres? Betingelser: 

Nationalbanken kan styre pengebasen



Pengemultiplikatoren er stabil

Kan pengebasen styres? Dette er meget vanskeligt i en lille åben økonomi (som den danske).

5. Pengemarked og rentedannelse

Er pengemultiplikatoren stabil? Nej! Ikke på kort sigt og ikke på lang sigt.

Rentedannelse i en åben økonomi Som vi tidligere har set i kapitel 4 om valutamarked (s. 106), vil renteforskellen mellem to landes rente være lig forventningen om valutakurs ændring. Den udækkede paritet:

i DK - i UK ≈ forventning om depreciering af DK vs UK

Pengepolitik Via pengepolitikken søger nationalbanken at påvirke renten for at opnå: 

øget efterspørgsel gennem stigning i investeringer



påvirke (stabilisere) valutakursen

Ændring i pengemængde transformeres til ændring i investeringer gennem en renteændring.

Stabile priser eller valutakurs som mål for pengepolitikken I lande med flydende valutakurs vil pengepolitikken fokusere på at sikre stabile priser. I lande som Danmark vil pengepolitikken fokusere på at sikre en fast/stabil valutakurs. Egentlig er stabile priser det vigtigste mål for alle lande, men dette sikre for DK’s vedkommende ved at få samme prisudvikling som i den valutazone valutakursen er bundet til. I EU er det vigtigste økonomiske mål at sikre en inflation på 2 %.

5. Pengemarked og rentedannelse

Pengepolitiske mellemmål Da pengepolitik virker langsomt på de real økonomiske mål, indskydes mellemmål som indikatorer på opnåelsen af de endelige mål. Eksempler er mål for den lange rente (obl.), valutakurs og inflation. Er med til at sikre troværdighed for pengepolitikken.

Instrumenter kan opdeles i: 

Markedsstyrede Påvirke udbud og efterspørgsel på de finansielle markeder.



Kvantitative Mængdemæssige begrænsninger eller direkte regulering af renten.



Selektive Lempelige lånemuligheder for udvalgte grupper.

Pengepolitiske renter Nationalbankens aktuelle pengepolitiske instrumenter er:  Udlånsrenten og renten på indskudsbeviser (er ens).  Køb/salg af indskudsbeviser af/til pengeinstitutterne.  Diskonto og foliorente: anfordringsindlån i nationalbanken. Mængdebegrænsning.

5. Pengemarked og rentedannelse

Udlånsrenten  Udlånsrenten er den rente bankerne skal betale for lån hos Nationalbanken.  Lånet har typiske en løbetid på 14 dage.  Bankerne skal indlægge obligationer som pant.

Hæver Nationalbanken udlånsrente vil det oftest medføre en højere udlånsrente i bankerne. Dette er især effektivt, når hele den finansielle sektor mangler likviditet. Indskudsbeviser  Udstedes af Nationalbanken hver fredag.  Indskudsbeviser er værdipapirer med pålydende værdi på 1 mill.  Der er ingen pålydende rente, men kursen er under pari (100), så kursgevinsten ved indfrielsen kan betagnes som en slags rente. Denne indskudsbevisrente er altid lig udlånsrenten.  De handles mellem pengeinstitutterne for at udligne behovene for likviditet.

Ved at sælge indskudsbeviserne til en lav kurs (høj rente) kan Nationalbanken opsuge likviditet fra bankerne og dermed hæve bankernes rente overfor borgerne. Den kort rente (udlånsrenten og indskudsbevisrenten) og også afgørende for valutastrømmene til og fra landet og dermed valutakurserne. CIBOR CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) er en referencerente for afgivelse af likviditet på interbankmarkedet (i København) på usikret basis. CIBOR beregnes på baggrund af stillede satser fra en række individuelle pengeinstitutter, de såkaldte CIBOR-stillere. CIBOR beregnes for 14 forskellige løbetider: 1 uge, 2 uger, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 12 måneder.

Pengepolitik i andre lande Ja det er spændende!

5. Pengemarked og rentedannelse

Den finansielle sektor i Danmark Den pengepolitiske transmissionskæde er vist nedenfor. Der er en relativt lang vej fra ændring af instrumenterne til formålet, de endelige mål nås.

Grundtræk ved den finansielle sektor I Danmark er finansielle virksomheder ved lov defineret til at være pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, skadesforsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber samt pensionskasser. Den finansielle sektors grundlæggende funktion består i at flytte købekraft mellem økonomiske enheder gennem udveksling af fordringer og ejerandelsbeviser. Fra overskudsenheder til underskudsenheder.

5. Pengemarked og rentedannelse

1. Værdipapirbaseret finansielt system Direkte kontakt mellem de økonomiske enheder gennem køb/salg af værdipapirer. USA og UK. 2. Bankbaseret finansielt system Finansielle virksomheder er bindeled mellem de økonomiske enheder. Nordiske lande, Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig og Japan.

Den finansielle sektors opgaver 

Flytte købekraft fra overskudsenheder til underskudsenheder. Hertil hører også at bygge bro mellem enhedernes ønsker om vilkår: løbetid, likviditetsgrad, forretningsform, afdragsform og sikkerhedsgrundlag.



Betalingsformidling ved transaktioner med varer, tjenesteydelser og kapital.



Overførsel af risiko mellem økonomiske enheder, eksempelvis ved risikooverførsel fra virksomhed til bank ved långivning.



Corporate governance sikres af hensyn til låntagers og ejeres afkastningskrav.

Finansielle sektorbalancer Disse balancer viser den finansielle opsparing for hhv. husholdninger, virksomheder andre sektorer (den offentlige sektor).

Bemærk at husholdningerne sparer op i nedgangstider og låner under højkonjunkturer.

5. Pengemarked og rentedannelse

Udviklingen i den samlede finansielle sektor

Aktivmassen er fordoblet fra 1991 til 2001, hvor den var på ca. 5.000 mia. Pengeinstitutters og skadesforsikrings andel er faldet, mens investeringsforeninger og pensionskasser er steget.

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er de klart største nettolångivere til den private sektor. Realkreditinstitutters udlån er især påvirket af:  nybyggeri  ejendomsmarkedet  regler for långivning.

5. Pengemarked og rentedannelse

Fordringsegenskaber Der skelnes mellem 2 grupper af fordringer: 

Standardiserede Udbydes af det offentlige eller organiserede finansielle institutioner og har derfor en mindsket kreditrisiko. Eksempler er: indskud på standard vilkår, fordringer udstedt af det offentlige og obligationer udstedt af realkreditinstitutter.



Individuelle De konkrete vilkår for fordringen er aftalt i dokumentet. Eksempler: udlån og aftaleindskud i banker og private pantebreve.

Låntager og långiver har ofte modsatrettede præferencer for de enkelte fordringer og deres egenskaber. Dette afspejles i udbud og efterspørgsel for den enkelte fordring og dermed også i fordringens rente. Forskellige fordringer med forskellig rente udgør en rentestruktur.

5. Pengemarked og rentedannelse

Rentestruktur Horisontal rentestruktur:

Sammenhæng mellem effektiv rente og restløbetid; på et givet tidspunkt for ens fordringer med forskellig restløbetid. Her er fokus i DK.

Vertikal rentestruktur:

Sammenhæng mellem effektiv rente og forskellige fordringsegenskaber; på et givet tidspunkt for en given restløbetid.

Horisontal rentestruktur Bestemmes af én eller flere af disse faktorer: 

forventninger



likviditetspræference,



løbetidspræference

5. Pengemarked og rentedannelse

Forventninger Forventninger til den fremtidige rente afgør sammenhængen mellem effektiv rente og restløbetid. Forventes stigende fremtidig rente vil rentekurven være stigende – og omvendt. En langfristet obligation svarer til en række kortfristede obligationer, hvorfor den langfristede må være en gns. af de kortfristede. Forventningerne kan aflæses af rentekurven.

Bygger på antagelse om: 

at de finansielle investorer har ensartede sikre forventninger til det fremtidige renteniveau.



at de alle ønsker at maksimere det forventede afkast

Likviditetspræference Da der er usikkerhed om renten vil usikkerheden stige med løbetiden og investorerne vil derfor kræve en præmie for at påtage sig denne risiko. Da investorer hader risiko vil de foretrække fordringer med kort løbetid, hvilket kaldes likviditetspræference.

Observeres en rentekurve (eksempelvis stigende rente) skal den justeres for risikopræmien/likviditetspræferencen og dermed fås en rentekurve med fladt eller svagt stigende forløb.

5. Pengemarked og rentedannelse

Løbetidspræference De finansielle investorer kan foretrække bestemte løbetider, som passer til deres investeringshorisont. Derved deles markedet op i forskellige delmarkeder, segmenter hvor udbud og efterspørgsel på det enkelte delmarked afgør renten. Der vil derfor være en rentekurve for hvert segment. Forsikringsselskaber og pensionskasser foretrækker fordringer med lang løbetid. Banker foretrækker typisk kortere løbetid. Nulkuponobligationer er obligationer uden pålydende rente og med en effektiv rente som er lig kursgevinsten (100-købskurs). Disse er de mest simple obligationer og alle andre obligationer er pakkeløsninger bestående af nulkupon + ”noget mere”. Er derfor ideel til at beskrive den grundlæggende rentestruktur.

Hvilke renter styres? Nationalbanken styrer renteniveauet i bankerne og obligationerne med relativt korte løbetider. De længere rentesatser er påvirket af flere andre faktorer og er desuden uden for nationalbankens målsætning, da nationalbanken fokuserer på valutakursen.

5. Pengemarked og rentedannelse

VAREMARKEDET PÅ KORT SIGT

Nationalregnskabet kan beskrive den samfundsøkonomiske udvikling med ikke forklare den. Derfor er der brug for modeller, som kan udtrykke de samfundsøkonomiske sammenhænge og anvendes til forklaring og vurdering af den økonomiske udvikling. Dette kapitel tager udgangspunkt i Keynes-modellen: På kort sigt vil udbuddet = efterspørgslen ved en given pris.

Det er udbuddet, som justeres i forhold til efterspørgslen ved en given pris – på kort sigt. Priserne ændres på længere sigt, og da skal de afspejle ændrede omkostninger, markedsændringer og inflation.

Indkomstdannelsen Indkomst skabes af produktion som drives af efterspørgslen.

Samlet efterspørgsel Privat forbrug + Private investeringer + Offentligt forbrug & investering + Eksport ― importerede varer & tjenester Samlet efterspørgsel

6. Varemarkedet på kort sigt

C I G X IM SE

SE = C + I + G + X - IM

Vi ønsker at finde det udbud, BNP som er lig efterspørgslen, SE. Da vores tidshorisont er kortsigtet er det planlagt BNP = planlagt SE.

Efterspørgselskomponenterne Private forbrug (C), private investeringer (I), offentligt forbrug & investering (G), eksport og import (X & IM).

Det private forbrug, C Udgør den største del af den samlede efterspørgsel og er stærkt afhængig af den disponible indkomst. C = C 0 + c × YD

C 0 = basisforbrug/minimumsforbrug c=

∆C = marginale forbrugskvote (ændring i forbrug ved ændring i disp. indkomst) ∆YD 1 > C > 0 , øges indkomsten, vil ikke alle penge bruges på forbrug.

Den stiplede linie viser, hvor forbrug og disponibel indkomst er lige store. I det røde felt er forbruget større end indkomsten og i det grønne felt er forbruget mindre end indkomsten.

Forbruget afhænger også af lånemuligheder, rente, formuens størrelse og forventninger til den fremtidige pris- og indkomstudvikling. En ændring i en eller flere af disse faktorer vil ændre basisforbruget eller den marginale forbrugskvote. På lang sigt er basisforbruget stigende, men denne model er kort sigtet.

6. Varemarkedet på kort sigt

Private investeringer, I Private virksomheder investerer i maskiner og bygninger samt lagerforøgelser. Husholdninger investerer i boliger. Investeringer svinger kraftigt fra år til år og er medvirkende til at forklare udsving i BNP. Udsving i BNP kan ikke forklare udsving i investeringer, da disse ofte indgår i langtidsplaner og i øvrigt er bestemt af: forventninger, rente, skatteregler, indtjening og teknologiske fremskridt.

Offentligt forbrug og investering, G Det offentlige forbrug er gratisydelser bl.a. undervisning, biblioteker og politi. De offentlige investeringer er bygninger og materiel. Indkomstoverførsler er ikke med i G. Da politikerne i folketing og regioner bestemmer det offentlige serviceniveau og dermed G er der ingen stabil sammenhæng mellem BNP og G.

Eksport og import, X & IM Eksporten afhænger af konkurrenceevnen og udlandets samelede efterspørgsel. De er ingen stabil sammenhæng mellem BNP og eksport. Importen er den del af efterspørgslen, som går på udenlandske varer og tjenester. Stigende BNP (indkomst) vil derfor øge importen.

6. Varemarkedet på kort sigt

IM = IM0 + im × Y

IM0 = basisimport: import af nødvendighedsvarer (olie, kul) im =

∆IM = marginale importkvote (ændring i import ved ændring i BNP) ∆Y

I figuren er basisimporten = 100. Da eksporten er konstant vil et stigende BNP give øget import. Ved et BNP = 1500 er import = eksport = 400. Et BNP på 2500 giver et underskud på vare- og tjenestebalance på 200.

Ligevægtsindkomst og multiplikatorvirkning

6. Varemarkedet på kort sigt

Eksempel

Ligevægten SE = Y udtrykkes ved den stiplede linie. SE: minimumsefterspørgsel (1200) + 0,4 (200/500) × Y. SE>Y: virksomhederne vil øge produktionen for at undgå tømning af lagre. SE<Y: virksomhederne vil nedsætte produktionen for at undgå for store lagre.

Bemærk, at der ved SE = Y er underskud på vare- og tjenestebalancen på 100. Ligevægtsindkomsten vil ikke nødvendig vis sikre lav ledighed og god kapacitetsudnyttelse i virksomhederne. Det BNP, hvor kapacitetsudnyttelsen er normal og ledigheden lav og naturlig, kaldes den potentielle nationalindkomst, Y*.

Multiplikatorvirkning Efterspørgsel skaber produktion som skaber indkomst. I nedenstående figur illustreres virkningen af en stigning i efterspørgslen (kunne være stigning i privat eller offentlig forbrug eller investering).

6. Varemarkedet på kort sigt

Multiplikatorvirkningen ved en stigning i efterspørgslen.

Multiplikatorvirkningen ses ved at virkningen gentages, dog med aftagende effekt. Effekten aftager, da en del af indkomststigningen bruges på opsparing. Hvis stigningen i efterspørgsel i første omgang skaber en stigning i indkomsten på 1,5 mia., så vil en multiplikator på 3 give en samlet indkomststigning på 4,5 mia. Multiplikatorens størrelse afhænger af 2 forhold:  hvor stor en andel af indkomststigningen går til forbrug - og ikke opsparing. Altså marginale forbrugskvote.  hvor stor en andel af forbruget er af danske varer – og ikke udenlandske. Altså marginale importkvote.

Eksempel Eksporten stiger med 60 % fra 400 til 600.

SE steg da med 240 og BNP med 400. Multiplikatoreffekten illustreret!

6. Varemarkedet på kort sigt

Multiplikatorvirkningen kan udtrykkes således: Stigning i BNP = multiplikator × stigning i eksport

Multiplikatoren kan beregnes ud fra dette udtryk: Multiplikator =

1 1 - c × (1 - t) + im

Jo større marginal forbrugskvote c, jo mindre nævner og jo større multiplikator. Jo mindre skatteprocent t, jo mindre nævner og jo større multiplikator. Jo større marginal importkvote im, jo større nævner og jo mindre multiplikator.

Danmark er et lille land med høj skatteprocent og vil derfor have en relativt lille multiplikator qua store værdier for t og im.

Outputgab Outputgab = potentiel nationalindkomst, Y* – aktuel nationalindkomst, Y Er Y > Y* er der risiko for inflationsgab, idet der kan opstå kapacitetsproblemer og deraf følgende pris- og lønstigninger. Finanspolitik kan anvendes til at lukke de forskellige ”gab”.

6. Varemarkedet på kort sigt

Finanspolitik Finanspolitik er at anvende statens finanser, indtægter og udgifter til at påvirke efterspørgslen. Herved kan man søge at opnå de samfundsøkonomiske mål for beskæftigelse, produktion, betalingsbalance og inflation. Aktiv finanspolitik er egentlige finanspolitiske indgreb, såsom sænkning af momsen, fjernelse af mellemskatten, SU satser op o.s.v. Den generelle virkning af finansloven kaldes en automatisk finansreaktion.

Lempelig og stram finanspolitik Lempelig finanspolitik  Øge beskæftigelsen

Stram finanspolitik  Betalingsbalance  Inflation

6. Varemarkedet på kort sigt

Finanspolitiske instrumenter Typiske finanspolitiske instrumenter: Indtægtsinstrumenter

Udgiftsinstrumenter

 Personskat o Indkomstskat o arbejdsmarkedsbidrag  Moms  Giftskatter o Spiritus, cigaretter etc.  Energi- og miljøafgifter

 Indkomstoverførsler o Kontanthjælp, SU, pensioner  Offentlige investeringer o Broer, motorveje  Offentlige varekøb o IT, inventar  Offentlige ansatte

Nogle instrumenter virker mere end andre: Offentligt forbrug Offentlige investeringer Offentlige varekøb

Direkte effekt på efterspørgslen (hele beløbet bruges)

Stor efterspørgselsvirkning

Indirekte skatter Direkte skatter Indkomstoverførsler

Indirekte effekt på efterspørgslen (noget opspares – marginale forbrugskvote)

Mindre efterspørgselsvirkning

Ændres G, off. forbrug og investering, vil der være fuld multiplikator virkning af indgrebet, da hele ændringen vil virke på efterspørgslen: ∆Y =

1 × ∆G 1 - c × (1 - t) + im

Ændres R, indkomstoverførslerne, vil effekten være indirekte, idet indkomstmodtagerens marginale forbrugskvote vil afgøre, hvor stor en del af ændringen, som påvirker efterspørgslen (multiplikator skal ganges med den marginale forbrugskvote, c): ∆Y =

6. Varemarkedet på kort sigt

c × ∆R 1 - c × (1 - t) + im

Føres finanspolitik via indkomstskatterne, t, vil SE-kurvens hældning ændres:

SE er her en ret linie efter formlen: SE= A1 + 0,4*Y. I beregningen af 0,4 indgår t. Ændres t, vil kurvens hældning ændres.

Et groft mål for finanspolitikkens efterspørgselsmæssige virkning fås ved at studere den offentlige saldo. Et overskud signalerer en kontraktiv finanspolitik og et underskud en ekspansiv finanspolitik. Dog er dette et meget groft skøn, da de forskellige indtægter og udgifter ikke har samme efterspørgselsvirkning. Der er forskellige multiplikatorer for hvert instrument og deres samfundsøkonomiske målstørrelse. Dettes ses i nedenstående tabel: BNP

Beskæftigelse

(% pr. ‰∆BNP)

(pers. pr. ‰∆BNP)

Offentligt ansatte

0,107

4500

Offentligt varekøb

0,096

1200

Offentlige investeringer

0,080

1500

Skattepligtige overførsler

0,028

300

Ikke-skattepligtige overførsler

0,043

500

Moms

-0,046

-600

Selskabsskat

-0,012

-100

Personskat

-0,043

-500

Registreringsafgift

-0,114

-1100

Fødevarer

-0,067

-800

Giftskatter -0,076 Kilde: Finansministeriet, Økonomisk redegørelse 2004

-800

Finanspolitisk instrument

6. Varemarkedet på kort sigt

Multiplikatorerne gælder både ved stigning og fald. Multiplikatorerne størrelse afhænger også af, hvem der har regnet dem ud!

Aktiv finanspolitik og automatisk finansreaktion Den automatiske finansreaktion udgør en naturlig stabilisering af konjunkturerne.

Finanseffekten Finanseffekten måler virkningen af på BNP i faste priser af finanspolitiske ændringer. Beregningen foregår i 2 trin: 1. De direkte provenuvirkninger beregnes for hver berørt indtægt/udgift for hvert år. 2. Finanseffekten findes ved at gange de direkte provenuvirkninger med tilhørende multiplikatorer og summere det hele.

Kilde: Finansministeriet - Økonomisk Redegørelse august 2007

Strukturel offentlig saldo Strukturel saldo beregnes som den offentlige saldo justeret for konjunktursituationen. En normal konjunktursituation er defineret som en situation hvor ledigheden er naturlig, dvs. der er hverken mangel eller overskud af arbejdskraft. Kaldes også strukturel ledighed. Bemærk, at både den strukturelle og den faktiske ledighed har været faldende i flere år. Siden begyndelsen af 2000 er den beregnede strukturledighed reduceret med knap 1 pct. af arbejdsstyrken. Initiativer i Velfærdsaftalen forudsættes at reducere den strukturelle ledighed yderligere til omkring 4½ pct. af arbejdsstyrken i 2008. Faldet i den strukturelle ledighed kan henføres til initiativer vedrørende øget aktivering af de registrerede ledige, som hermed udgår af den registrerede ledighed, og forventes at øge jobsøgningen hos de ledige.

6. Varemarkedet på kort sigt

Kilde: Finansministeriet - Økonomisk Redegørelse august 2007

De forholdsvis store faktiske offentlige overskud i perioden 2004-2008 hænger blandt andet sammen med de stærke økonomiske konjunkturer og ekstraordinært store indtægter fra pensionsafkastskat, Nordsø-aktiviteter og øvrig selskabsskat. I årene 2004-2008 udgør de faktiske overskud 3,6 pct. af BNP i gennemsnit, mens de beregnede strukturelle overskud udgør 1,7 pct. af BNP. I 2004 og 2005 skal forskellen især ses i lyset af de forholdsvis store indtægter fra pensionsafkastskat og selskabsskat. For 2005 gælder tillige, at indtægterne fra Nordsøaktiviteterne var høje set i et historisk perspektiv. I årene 2006-2008 er det primært de stærke konjunkturer, der bidrager til, at de skønnede faktiske overskud er mærkbart større end de strukturelle overskud. Kilde: Finansministeriet - Økonomisk Redegørelse august 2007

6. Varemarkedet på kort sigt

Finanspolitikkens holdbarhed Kan de fremtidige indtægter 3 dække de fremtidige udgifter med den nuværende finanspolitik? Udfordringerne i fremtiden retter sig især mod det stigende antal ældre og faldende antal yngre. Hvis Danmark skal have en holdbar finanspolitik, skal det strukturelle overskud være på ½ - 1½ % af BNP.

Offentlig saldo og gæld i EU-landene Danmark ligger fint til hvad angår offentlig saldo og offentlig gæld.

Kilde: Finansministeriet - Økonomisk Redegørelse august 2007

3 Nutidsværdien, dvs. opgjort i nuværende priser.

6. Varemarkedet på kort sigt

Pengepolitik i multiplikatormodellen I det forrige kapitel så vi, at pengepolitikken bl.a. havde til formål at nå de samfundsøkonomiske mål gennem en påvirkning af renten (via pengemængden). Denne transmissionsmekanisme er illustreret i nedenstående figur:

Pengeudbuddet øges fra M 1 til M 2 . Derved falder renten fra r 1 til r 2 .

Faldet fra r 1 til r 2 øger investeringerne.

Investeringer indgår i udtrykket for SE og derfor løftes SEkurven fra SE 1 til SE 2 .

Hvor meget, en ændring af pengemængden vil påvirke BNP, afhænger af følgende: 

Hældningen på ME, som angiver pengeefterspørgselskurvens rentefølsomhed.



Hældningen på l(r), som angiver investeringskurvens rentefølsomhed.



Hældningen på SE-kurven som er en del af nedenstående multiplikator: 1 ∆Y = × ∆I 1 - c × (1 - t) + im

6. Varemarkedet på kort sigt

Analyse i multiplikatormodellen Tag det roligt og skridt for skridt, så går det. En omstændig men simpel matematisk øvelse. Vigtigste resultater i afsnittet er: 

SE = A + (c(1-t) - im)Y

hvor

A = C 0 + cR 0 - cT0 + I 0 + G 0 + X 0 - IM0

SE-kurven er en ret linie med skæringspunkt A på y-aksen og hældningenkoefficienten c(1-t) – im. 

Ligevægtsindkomsten Y =

1 ×A 1 - c × (1 - t) + im

Brøken foran A er den generelle multiplikator i Keynes-modellen.

6. Varemarkedet på kort sigt

VAREMARKED OG PENGEMARKED

I de 2 foregående kapitler er varemarked og pengemarked behandlet hver for sig. Men da de 2 påvirker hinanden er der behov for en samlet præsentation, hvor Keynes-modellen (varemarked) udvides til at inkludere renteændringer. Denne model hedder IS/LMmodellen, Investment_Saving equilibrium/Liquidity preference_Money supply equilibrium. I dette kapitel behandles IS/LM-modellen for en lukket økonomi. I kapitel 8 behandles IS/LM-modellen for en åben økonomi.

IS/LM-modellen for en lukket økonomi Først udledes IS-kurven og derefter LM-kurven.

Varemarkedet, IS I en lukket økonomi vil den samlede efterspørgsel være: SE = C + I + G

Ligevægten på varemarkedet er hvor Y = SE: Y=C+I+G

De private investeringer, I

Investeringer foretages for at få et afkast. Dette afkast skal være større end alternativomkostningen. Alternativomkostninger er:  renteudgift, hvis der investeres for lånte midler  mistede renteindtægter + risikopræmie, hvis der investeres for egne midler.

Stiger renten (real) vil alternativomkostningerne stige og færre investeringer være

7. Varemarked og pengemarked

Det private forbrug, C C = C 0 + c × YD

C 0 = basisforbrug/minimumsforbrug c=

∆C = marginale forbrugskvote (ændring i forbrug ved ændring i disp. indkomst) ∆YD 1 > C > 0 , øges indkomsten, vil ikke alle penge bruges på forbrug.

Det offentliges forbrug og investering, G Er en eksogen efterspørgselskomponent, bestemt af politiske beslutninger.

IS-kurven IS-kurven viser sammenhængen mellem nationalindkomst, Y og Rente, r. Der fokuseres på, hvorledes en renteændring vil påvirke nationalindkomsten og dennes placering i ligevægten på varemarkedet (Y = SE). Rentestigningen får via faldende investeringer efterspørgslen til at falde. En ny ligevægt findes ved lavere nationalindkomst. IS-kurven fremkommer ved at indtegne forskellige ligevægt for varierende renter. Renten : r1 → r2 ⇓ SE : SE(r1) → SE(r2) ⇓ Y : Y1 → Y2 IS-kurven viser kombinationer af rente og nationalindkomst ved ligevægt på varemarkedet. IS-kurvens hældning angiver, hvor rentefølsom investeringerne er. En flad kurve optræder ved høj rentefølsomhed. Høj rentefølsomhed giver også stor indkomstmultiplikator. IS-kurvens placering er bestemt af den eksogene del af efterspørgslen. ISkurven rykker til venstre, når den eksogene del af efterspørgslen reduceres. Altså lavere Y og uændret rente.

7. Varemarked og pengemarked

Pengemarkedet, LM Pengeudbuddet, MU er tegnet som en lodret kurve, da nationalbanken bestemmer pengeudbuddet. Pengeefterspørgslen, ME er tegnet som en faldende kurve, da efterspørgslen falder med renten. Da pengeefterspørgslen er også afhængig af nationalindkomsten, Y vil en ændring af Y forskyde ME. Stiger Y stiger ME (forskydes mod højre).

LM-kurven

Nationalindkomsten falder fra Y1 til Y2. Derved stiger renten fra r 1 til r 2 .

LM-kurven fremkommer ved at indtegne forskellige kombinationer af rente og nationalindkomst.

LM-kurvens hældning er stejl, hvis ME-kurven er stejl og dermed meget rentefølsom og/eller følsom overfor ændringer i nationalindkomsten. LM-kurvens placering bestemmes af pengemængden, MU. Stiger pengemængden rykker LM nedad. Altså øget nationalindkomst ved uændret rente.

7. Varemarked og pengemarked

IS/LM modellen Indtegnes IS og LM i samme diagram fås nedenstående figur, hvor ligevægten findes ved Y0, hvor de IS skærer LM.

Figuren illustrerer tilpasningen mod en ligevægt. Udgangspunktet er U0, og det antages, at pengemarkedet reagerer hurtigst. Renten er ved U0 for lav til at skabe ligevægt, så den stiger til niveauet ved U1. Ved denne rente er Y større end efterspørgslen på varemarkedet, hvorfor produktionen falder til niveauet ved U2. For at skabe ligevægt på pengemarkedet må renten falde til niveauet ved U3. Produktionen vil stige til niveauet ved U4 og renten vil stige til niveauet ved U5.

1. Pengemarkedet reagerer med en rentestigning for at skabe ligevægt på pengemarkedet. 2. Varemarkedet reagerer med en tilpasning til rentestigningen gennem en produktionsnedgang. 3. Pengemarkedet reagerer med en rentesænkning for at tilpasse til faldende Y. 4. Varemarkedet reagerer med stigende Y. 5. Gå til 1.

7. Varemarked og pengemarked

Finans- og pengepolitik i IS/LM modellen Finanspolitik i IS/LM modellen

IS-kurven flyttes til højre sfa. ekspansiv finanspolitik. Produktionen stiger mod Y2, men den stigende produktion medfører stigende rente som indebærer faldende produktion. Resultatet bliver Y3, hvor der er ligevægt i IS/LM modellen. Crowding-out effekten måles som Y3-Y2, som er den del af multiplikatoreffekten, der mistes pga. rentestigningen. Keynes-modellen er hermed justeret for renteændringer.

Pengepolitik i IS/LM modellen Øge pengemængden vil LMkurven rykke nedad (jf. evt. figur 7.5) Renten falder og derved øges investeringer og forbrug, så nationalindkomsten stiger. Pengepolitikkens virkning afhænger af pengeefterspørgslens følsomhed overfor renteændringer og nationalindkomstændringer. En stejl ME-kurve indebærer stor følsom overfor renteændringer og/eller ændringer i nationalindkomsten.

7. Varemarked og pengemarked

Finans- og pengepolitikkens virkninger i en lukket økonomi

Pengeefterspørgslens rentefølsomhed er afgørende for hvor stor gennemslagskraft der er i hhv. finans- og pengepolitikken. Økonomer præget af Keynes vil antage en stor rentefølsomhed og dermed lille crowdingout. Monetaristiske økonomer antager lille rentefølsomhed, hvorfor rente skal ændres meget for at tilpasse sig ændringer i pengemængden. Derfor bliver der stor crowding-out.

7. Varemarked og pengemarked

Analyse i IS/LM modellen Vigtigste resultater i afsnittet om varemarkedet, IS er:  Y = MK×A - b×MK×r  r=

1 1 ×A ×Y b b × MK

MK =

1 = multiplikatoren i en lukket økonomi 1 - c(1 - t)

A = C 0 + cR 0 - cT0 + I 0 + G 0 = sum af eksogene størrelser

b = positiv konstant, som angiver investeringernes rentefølsomhed.

IS-kurvens hældning: Kurven bliver flad, hvis:  b er stor  MK er stor

IS-kurvens placering: Rykker til højre, hvis:  A øges  MK øges.

Vigtigste resultater i afsnittet om pengemarkedet, LM er:  r=

M h ×Y - 0 a a

h = positiv konstant, som angiver pengeefterspørgslens indkomstfølsomhed a = positiv konstant, som angiver pengeefterspørgslens rentefølsomhed.

7. Varemarked og pengemarked

LM-kurvens hældning: Kurven bliver stejl, hvis:  h er stor  a er lille

LM-kurvens placering: Rykker til nedad, hvis:  M0 stiger  a falder

Vigtigste resultater i afsnittet om samlet ligevægt i IS/LM modellen er:  Y=



M  MK  ×A + b× 0  h 1 + b × MK × a  a 

∆Y MK = ∆A 1 + MK × h ×a b



∆Y - c × MK = ∆T0 1 + MK × h ×a b



∆Y c × MK = ∆R 0 1 + MK × h ×a b



∆Y MK =a ∆M0 b + MK × h

7. Varemarked og pengemarked

Denne multiplikator viser ændringen i Y ved en stigning i A på 1. Brøkens nævner er større end 1 og nævneren er derfor en indikator på omfanget af crowding-out. Stiger med større h og b og mindre a.

Denne multiplikator viser ændringen i Y ved en stigning i M0 på 1. Brøkens tæller og nævner er begge positive, hvorfor Y vil stige med pengemængden. Y stiger mere hvis lille a og stort b.

VARE-, PENGE- OG VALUTAMARKED

I en åben økonomi skal der også tages hensyn til kapitalbevægelser, som påvirker valutakursen. I dette kapitel udvides IS/LM modellen derfor til at omfatte valutamarkedet, således at den oprindelige keynes-model justeres for både rentens og valutakursens indvirkning på efterspørgslen.

Varemarkedet, IS Illustrerer at importen og eksporten afhænger af valutakursen. Stigende valutakurs betyder billigere danske varer i udlandet og dyrere udenlandske varer i Danmark. Derfor stiger eksporten og importen falder ved stigende valutakurs.

8. Vare-, penge- og valutamarked

IS-kurven  Hældningen bliver flad hvis: o

den samlede efterspørgsels rentefølsomhed, b er høj

o multiplikatoren, MK er høj  Placeringen rykker til højre hvis: o den eksogene del af efterspørgslen, A stiger o valutakursen, e stiger

Pengemarkedet, LM  Hældningen bliver stejl hvis: o

pengeefterspørgslens indkomstfølsomhed, h er stor

o pengeefterspørgslens rentefølsomhed, a er lille  Placeringen rykker nedad hvis: o pengemængden, M 0 stiger o pengeefterspørgslens rentefølsomhed, a falder o kapitaltilstrømning opstår (renten vil da falde)

Valutamarkedet, BAP Valutamarkedet er i ligevægt, når udbud og efterspørgsel efter valuta er ens. Dette er tilfældet, når kapitalbevægelserne udligner saldoen på betalingsbalancen. Ved underskud på betalingsbalancen vil kapitalimporten dække underskuddet. Betalingsbalancens autonome poster, BAP er: BAP = (X - IM) + K

8. Vare-, penge- og valutamarked

Importen stiger ved stigende nationalindkomst, hvorfor nettoeksporten falder med nationalindkomsten. Ved Y1 er der ligevægt på BAP, som derfor er lig 0. Stiger Y fra Y1 til Y2 bliver nettoeksporten negativ og derfor bliver kapitalimporten tilsvarende positiv. Renten må stige fra r1 til r2 for at tiltrække udenlandsk kapital. BAP-kurvens hældning: Kurven bliver fladere, jo mere rentefølsom de internationale kapitalbevægelser er. BAP-kurvens placering: Kurven forskydes nedad hvis:  valutakursen stiger  nettoeksporten øges  den forventede valutakurs falder  den internationale rente falder

BAP-kurven viser kombinationer af rente og nationalindkomst ved ligevægt på valutamarkedet.

8. Vare-, penge- og valutamarked

Mundell-Fleming modellen Kun én kombination af rente og nationalindkomst giver samtidig ligevægt på vare-, penge- og valutamarkedet. Hvorledes ændringer i kurverne vil påvirke økonomien, afhænger af om der er faste eller flydende valutakurser.

Mundell-Fleming modellen ved flydende kurser Der er ligevægt ved Y1 og r1. Ekspansiv finanspolitik øger efterspørgslen og derved rykkes IS-kurven til højre fra IS1 til IS2. Renten forhøjes og kapitalimport medfører appreciering, hvorved BAPkurven rykker opad. Apprecieringen medfører faldende eksport og derfor rykker IS-kurven til venstre fra IS2 til IS3. Forskel på Y2 og Y3 kaldes valutarisk crowding-out.

8. Vare-, penge- og valutamarked

Der er ligevægt ved Y1 og r1. Ekspansiv pengepolitik rykker LM-kurven nedad fra LM1 til LM2. Renten sænkes og kapitalimporten falder. Sammen med en øget import medfører det et øget valutabehov og dermed depreciering. BAP-kurven rykker nedad fra BAP1 til BAP2. Deprecieringen medfører stigende eksport og derfor rykker IS-kurven til højre fra IS1 til IS2.

I forhold til en lukket økonomi er der følgende afvigelser:  renten er faldet mindre, da faldende rente medfører kapitaludstrømning som modvirker rentefald, jf. s. 67 i noter.  nationalindkomsten er steget mere, da faldende rente trækker en depreciering, som giver øget eksport.

Økonomisk politik ved flydende valutakurser

Ved flydende valutakurser er pengepolitik mere effektiv end i en lukket økonomi.

8. Vare-, penge- og valutamarked

Ved flydende valutakurser er finanspolitik mindre effektiv end i en lukket økonomi.

Mundell-Fleming modellen ved faste kurser I en økonomi med faste valutakurser, vil nationalbanken gennem køb og salg af valuta holde valutakursen fast. Derfor ligger BAP-kurven fast.

Finanspolitik ved faste valutakurser Der er ligevægt ved Y1 og r1. Ekspansiv finanspolitik øger efterspørgslen og derved rykkes ISkurven til højre fra IS1 til IS2. Renten forhøjes og øget kapitalimport medfører øget efterspørgsel efter dansk valuta. For at undgå appreciering opkøber nationalbanken udenlandsk valuta med dansk valuta, hvorved pengemængden stiger og LM-kurven rykker nedad. Finanspolitiker meget effektiv ved faste kurser.

8. Vare-, penge- og valutamarked

I forhold til en lukket økonomi er der følgende afvigelser:  renten er steget mindre, da stigende rente medfører kapitalindstrømning som modvirker rentestigning gennem øget pengemængde.  nationalindkomsten er steget mere, da renten er steget mindre og derfor er den investeringsmæssige crowding-out.

Pengepolitik ved faste valutakurser Der er ligevægt ved Y1 og r1. Ekspansiv pengepolitik rykker LMkurven nedad fra LM1 til LM2. Renten falder og kapitalimporten falder. Sammen med en øget import medfører det et øget valutabehov. Nationalbanken dækker dette behov ved at sælge valuta for dansk valuta, hvorved pengemængden reduceres. Dette rykker LM-kurven opad og ligevægten nås i den oprindelige ligevægt, så LM1 = LM2. Pengepolitik er altså uden effekt ved faste kurser!

Penge- og finanspolitik i en åben økonomi

8. Vare-, penge- og valutamarked

Penge- og finanspolitik i Danmark Danmark har fastkurspolitik og kan derfor ikke benytte sig af pengepolitik. Den danske økonomi er lille og meget åben. Derfor  er BAP-kurven tæt på vandret ved det udenlandske renteniveau, også fordi rentefølsomheden er høj i kapitalbevægelserne  kan ekspansiv finanspolitik føres uden crowding-out fra både rente- og valutakursstigninger.

Ekspansiv finanspolitik øger efterspørgslen, så IS-kurven flyttes mod højre. Nationalbanken vil via valutaopkøb øge pengemængden, så LM-kurven rykker ned. Ny ligevægt ved oprindelig rente, men væsentlig højere nationalindkomst.

8. Vare-, penge- og valutamarked

INFLATION OG LEDIGHED

De foregående modeller har antaget en kort tids horisont og dermed faste priser. Dette passer ikke med virkeligheden! Priserne ændrer sig over tiden og typisk opad.

Prisniveau og prisstigning Prisniveau måles på et givet tidspunkt for en mængde af varer, eksempelvis i form af forbrugerprisindekset 4. Prisstigning måles som vedvarende ændringer i prisniveau og kaldes inflation hvis prisniveauet er stigende og deflation, hvis prisniveauet er faldende. Inflationsraten 2005 =

forbrugerprisindeks 2005 - forbrugerprisindeks 2004 forbrugerprisindeks 2004

Nominel rente og realrente Fishers ligning: i=r+π

Den nominelle rente, i = realrenten, r + den forventede prisstigningstakt, π eller r = i - π

På pengemarkedet kan nationalbanken påvirke den nominelle rente. På varemarkedet påvirker realrenten forbrug og investeringer. Det menes, at på kort sigt vil realrenten stige med den nominelle rente. På lang sigt vil realrenten være bestemt af ligevægten mellem investering og opsparing, hvorfor pengepolitik ikke på lang sigt kan påvirke økonomien, men blot prisstigningstakten. Inflation kan være omkostningsdrevet eller efterspørgselsdrevet. Den omkostningsdrevne inflation opstår, hvis virksomhedernes omkostninger - råvarer og lønninger - stiger, og virksomheden så vælter disse prisstigninger over på kunderne. Den efterspørgselsdrevne inflation hidrører fra, at efterspørgslen rettet mod en sektor - eksempelvis byggeriet under en højkonjunktur - er så kraftig, at priserne presses op. Begge disse ovenstående beskrevede årsager til inflation er kun sekundære effekter af den reelle årsag. … Den primære årsag til inflation kommer fra stigningen i pengemængden. Da pengemængden er monopoliseret af staten gennem Centralbanken er det altså suverænt Centralbanken, der skaber inflation i økonomien. Wikipedia.org

4 Jf. evt. s. 5 i noterne.

9. Inflation og ledighed

Hvorfor er prisudvikling så vigtig? Uforudset inflation har flere uheldige virkninger:  Omfordeling mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Uventet høje prisstigninger medfører at lønnen ikke vil følge med priserne.  Faktisk produktion i samfundet afviger fra potentiel produktion.  Omfordeling mellem långiver og låntager. Uventet høje prisstigninger giver lavere realrente end forventet, hvilket favoriserer låntager.  Knaphed eller overskud af kapital. Uventede prisstigninger medfører at både låntager og långiver ville have ageret anderledes. Uventet høje prisstigninger, og dermed lavere realrente end forventet, giver knaphed på kapital, da låntager ville have lånt mere og långiver ville have udlånt mindre.

Lave inflationsrater på 2-3 % er næsten uden uheldige virkninger. Store (forventede) inflationsrater har følgende uheldige virkninger:  Skolæder-omkostninger, som betyder slid på skoene, idet man ofte skal i banken for at hente penge til indkøb.  Effektivitetsomkostninger, sfa. placering af formue i mere værdifaste aktiver.  Fald i potentiel nationalindkomst, da ressourcer spildes på spekulationer og transaktionsomkostninger.  Lavere økonomisk vækst, da o skattegrænser er nominelle o effektivitetsomkostninger o usikkerhed om fremtidig inflation giver lavere investeringsniveau o konkurrenceevne forværres.

Samlet efterspørgsel (SE) og samlet udbud (SU) Inflation og samlet efterspørgsel Ny model hvor ligevægtsindkomsten og tilhørende inflationsrate forklares på kort og lang sigt. Den samlede efterspørgsel falder, når inflationen øges. Årsagerne kan findes i ovenstående omkring de uheldige virkninger.

9. Inflation og ledighed

Som ses ovenfor falder SE med prisstigningstakten. Derfor rykker SE ned, da π1 < π2.

SE-kurven viser her sammenhæng mellem ligevægtsindkomst og inflation på kort sigt.

Påvirkninger af SE-kurvens placering Alle faktorer som øger indkomsten (eller efterspørgslen) vil forskyde SE-kurven til højre. Så længe nationalbankens reaktionsmønster kan forudsiges (følger sædvanlige reaktionsmønster), vil rentepolitikken ikke påvirke SE-kurven, da SE-kurven viser den planlagte efterspørgsel.

9. Inflation og ledighed

Hæves renten mere end tidligere (forventet) vil det rykke SE kurven til venstre.

Inflation og forventninger Der er en vis grad af inerti omkring inflationen:  Adaptiv forventningsdannelse bevirker, at forventningerne baserer sig på historisk kendt udvikling.  Kontrakter om løn og priser er langsigtede, så det tager (få) år før ændringer i forventninger slår igennem.

3 forhold kan ændre inflationsraten i forhold til det forventede: 1. Outputgab 2. Inflationært chok (importeret inflation) 3. Ændringer der ændrer potentiel indkomst (teknologi, naturkatastrofer )

9. Inflation og ledighed

Inflationsvirkninger som følge af afvigelser fra potentiel indkomst

Ingen motivation til at hæve priserne.

Faktisk produktion > potentiel produktion, så priser kan hæves. Evt. mangel på arbejdskraft. Faktisk produktion < potentiel produktion, så prisen hæves mindre end konkurrenter for at booste salg.

Samlet efterspørgsel (SE) og samlet udbud (SU)

På kort sigt vil virksomhederne producere uden hensyn til priserne og SUKORT vil derfor skære i ligevægten A. På lang sigt vil udbuddet nærme sig Y*, potentiel indkomst. SE-kurven viser ligevægtsnationalindkomsten ved forskellige inflationsrater.

9. Inflation og ledighed

Ligevægten på kort sigt holder ikke på lang sigt. Der er et ledighedsgab, hvorfor virksomhederne på lang sigt vil være mindre tilbøjelige til at hæve priserne. Inflationsraten falder da og en ny ligevægt nås hvor SE skærer SULANG. SUKORT følger med ned, da denne kurve følger A.

Ligevægten på kort sigt holder ikke på lang sigt. Der er et inflationsgab, hvorfor virksomhederne på lang sigt vil hæve priserne mere. Inflationsraten stiger da og en ny ligevægt nås hvor SE skærer SULANG. SUKORT følger med op, da denne kurve følger A.

Automatisk tilpasning til ligevægt? Man kunne tro at økonomien så automatisk tilpasser sig så en potentiel økonomi nås. Dette er måske tilfældet på lang sigt, men spørgsmålet er hvor lang tid det er? Tilpasningshastigheden i en økonomi afhænger af:  Inflationsforventningsdannelsen Løn- og prisaftaler samt rationel forventningsdannelse (alle info)  Mobiliteten/fleksibiliteten på arbejdsmarkedet

9. Inflation og ledighed

Årsager til inflation Efterspørgselsstigning Stiger efterspørgslen (forbedrede konjunkturer, øget offentligt forbrug) får SE kurven til at flytte sig fra SE0 til SE1. Derved opstår inflationsgab, hvor Y > Y*. Inflationsraten vil derfor stige og indkomsten falde. SUkort0 vil samtidig bevæge sig opad mod SUkort1 og en ny ligevægt opstår i punktet G, hvor Y nu er i den oprindelige Y*, men nu med højere inflationsrate.

Efterspørgselsstigning kan komme fra forbedrede konjunkturer, ekspansiv finanspolitik, ekspansiv pengepolitik.

Udbudschok Udbudschok kommer fra pludselige ændringer i priserne eller i den potentielle indkomst. Priserne kan ændres sfa. stigende priser i udland (importeret inflation) eller indland omkostningsinflation.

Pludseligt stigende priser giver et inflationschok. SUkort0 vil flyttes opad og en ny kortsigtet ligevægt opstår i punkt I. Indkomsten er faldet og inflationen er steget, hvorved der er opstået et ledighedsgab. På sigt vil ledighedsgabet vil få SUkort1 til at falde tilbage til SUkort0. Kan man ikke vente kan indgreb flytte SE kurven fra SE0 til SE1.

9. Inflation og ledighed

Inflationschok kan komme fra importbegrænsninger på varer fra de billigste produktionsområder, høj inflation i vigtigste samhandelslande, effektivisering af produktionsforholdene o.lign.

En (positiv) ændring i den potentielle indkomst vil rykke SU-kurven mod højre fra SUlang0 til SUlang1. Dermed opstår et ledighedsgab, hvorfor inflationsraten vil falde og SUkort kurven ligeså. En ny ligevægt opstår i punktet L.

Økonomiske politikker til bekæmpelse af inflation Inflationstype

Økonomisk politik

Efterspørgselsinflation

Stram finanspolitik  skatter  eller udgifter  Stram pengepolitik  rente 

Omkostningsinflation

Stram indkomstpolitik Arbejdsmarkedspolitik  fleksibelt arbejdsmarked

Importeret inflation

Stram pengepolitik  rente  giver kurs 

Beskæftigelse og potentiel indkomst Den potentielle indkomst bestemmes af ligevægten på arbejdsmarkedet.

9. Inflation og ledighed

Udbudskurven er stigende, da den enkelte er villig til at arbejde mere, når man får mere ud af det. Efterspørgselskurven er faldende, da øgede lønomkostninger vil mindske vareefterspørgslen og da marginalproduktet vil være faldende (faldende mulighed for at udnytte arbejdskraften medfører at marginalproduktet ved ansættelse af endnu en arbejder falder). Reelt er der mange delmarkeder og ligevægtslønnen w* er derfor en gennemsnitsløn. Ligevægten på arbejdsmarkedet bestemme antal arbejdstimer og dette er via samfundets produktionsfunktion afgørende for nationalindkomsten, som vist i nederste graf.

9. Inflation og ledighed

I figuren er produktionsfunktionen ændret sfa. øget produktivitet. Efterspørgslen efter arbejdskraft vil derfor stige og EL0 vil flyttes til EL1. En ny ligevægt findes, hvor beskæftigelsen og lønnen er steget, og den potentielle indkomst Y* også er steget.

Ledighed og inflation: Phillipskurven Her samles trådene omkring faktisk indkomst, potentiel indkomst, ledighed og inflation.

9. Inflation og ledighed

Phillips-kurven udtrykker, at der er en generel omvendt proportional sammenhæng mellem inflation og ledighed, idet ledigheden er stigende ved faldende inflation. Dette er kun gældende, hvis prisstigningerne altid er uventede, hvilket kun gælder på kort sigt. 1. a er udgangspunktet. 2. Efterspørgslen stiger og virksomhederne vil med tiden sætte produktion og priserne op, så den faktiske inflation > 10%. 3. Ledigheden falder med stigende produktion, så punktet b nås. 1. a er udgangspunktet 2. Efterspørgslen falder og faktisk inflation < 10%. 3. Ledigheden stiger, så c nås.

I C er forventet inflation < faktisk inflation, derfor højere indkomst end inflationsraten tilsiger. Der udbydes mere arbejdskraft fordi forventet realløn > faktisk realløn.

1. I A er der ligevægt. 2. Efterspørgslen stiger, så SE rykkes til SE1, hvor en ny kortsigtet ligevægt findes i B. 3. Inflationsgab i B giver stigende priser (inflationsrate ), så SU kort løftes op i takt med inflationen og stopper ved D i en ny langsigtet ligevægt. 4. Bemærk, at under vejs passeres den kortsigtede ligevægt C. Ved D er den potentiel indkomst og naturlig ledighed. Den oprindelige Phillips-kurve er ikke længere gældende 9. Inflation og ledighed

Den langsigtede Phillips-kurve På lang sigt er Phillips-kurven lodret! På lang sigt er det derfor ikke muligt at afvige fra den potentielle nationalindkomst og den naturlige ledighed. Enhver forventet stabil inflationsrate er mulig ved den naturlige ledighed.

1. Nationalbanken begrænser pengemængden, så efterspørgslen  og inflationen . 2. Inflationsfaldet var uventet, så lønninger tilpasse ikke. Produktion og ledighed . Punkt c. 3. Lønninger tilpasses nye forventninger, så inflation og ledighed  (produktion ). PHkort1 flyttet til PHkort2. 4. Ny ligevægt i d.

1. Ligevægt i a. 2. Den naturlige ledighed stiger. 3. PHlang1 flyttes til PHlang2. 4. PHkort1 flyttet til PHkort2 ved uændret forventet inflation. 5. Ny ligevægt i e.

9. Inflation og ledighed

Inflationskontrol Pengepolitik

Er inflationen for høj, kan nationalbanken hæve renten. I en situation med ligevægt vil det svare til, at nationalbanken ændrer sit reaktionsmønster, således at renten er øget for ethvert inflationsniveau. Dette vil (jf. fig. 9.4) rykke SE-kurven mod venstre fra SE 1 til SE 2 . På kort sigt vil inflationen grundet inerti være uændret, men produktion/indkomst er faldet og et ledighedsgab er opstået. (B) På længere sigt vil ledighedsgabet sænke inflationen og en ny ligevægt opnås i C, hvor indkomsten er tilbage ved Y*, men ved lavere inflation.

Indkomstpolitik Indkomstpolitik søger gennem indgreb i lønudviklingen at begrænse omkostningsinflationen. Dette kan fremskynde økonomiens reaktion på et ledighedsgab, således at bevægelsen fra A til Bi figur 9.20 foregår hurtigere. I en situation med høj inflation og en nationalindkomst tæt på Y* kan indkomstpolitik ikke anbefales, da indgrebet vil kunne medføre et inflationsgab. Generelt kan der ikke føres indkomstpolitik grundet det danske aftalesystem på arbejdsmarkedet.

9. Inflation og ledighed

Strukturpolitik Strukturpolitik er økonomiske indgreb, der på lang sigt ændrer de grundlæggende strukturer i samfundsøkonomien – og dermed ændrer den potentielle indkomst. Arbejdsmarkedspolitikken søger at matche udbud og efterspørgsel på arbejdskraft generelt, og på de enkelte delmarkeder. Udbud  Øge udbuddet over et

livsforløb

Efterspørgsel  Løntilskud  Målrettede tilskud

 Indtræden på arbejdsmarkedet  Afgang fra

 beskæftigelsesprojekter

arbejdsmarkedet  orlovsordninger, efterløn, pension.  Arbejdstiden  skat,

Mobilitet

Institutionelle

 Udligne uligheder på

 Lovgivningen -

spillereglerne.

de enkelte delmarkeder ved at øge geografiske og faglige bevægelighed.

 arbejdsmiljøregler  dagpengeregler  garantiløn  rådighedsregler

 Geografisk:  flytning, bolig, transport.  Faglig:  Efteruddannelse,

arbejdstidsregler

omskoling, aktivering

Passiv arbejdsmarkedspolitik: sikrer de arbejdsløse en ordentlig levestandard. Aktiv arbejdsmarkedspolitik: forbedre den enkeltes chancer på arbejdsmarkedet.

Danmark har siden 1990’erne lagt langt større vægt på at føre aktiv arbejdsmarkedspolitik. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger indført siden midten af 1990’erne Øget uddannelse  Tilskud til efteruddannelse  Unge motiveres til yderligere uddannelse

Skabelse af flere jobs

Institutionelle forhold

 Aktiveringsordninger

 Kortere modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse  Tidlig aktivering  Harmonisering af regler for kontanthjælp og dagpenge  Andre aktører end AF  Beskæring af kontanthjælp til visse grupper  Strammere rådighedsregler

9. Inflation og ledighed

Flexicurity-modellen Det kører for Danmarks arbejdsmarkedspolitik:  Lav jobbeskyttelse – lempelige fyringsregler  Stramme rådighedsregler  Favorable dagpengeregler – høj kompensationsgrad  Aktiv arbejdsmarkedspolitik

9. Inflation og ledighed

10.

ØKONOMISK POLITIK

Mål i den økonomiske politik I Danmark er man relativt enige om nedenstående mål. Dog er der uenighed om deres rangordning og hvorledes målene nås. Lav ledighed

Ledighed betyder lavere BNP og er ikke gavnligt for individet. Lav ledighed = naturlig ledighed.

Økonomisk vækst

Er grundlaget for vores økonomiske velstand.

Stabile priser

Giver tryghed. Høj inflation medfører faldende eksport og efterspørgsel. Omfordeling og nedsat opsparing undgås.

Positiv betalingsbalance

At vi sælger mere til udlandet end vi køber sætter os i stand til at betale af på den gæld, der oparbejdes fra 1960-1986. På længere sigt ønske blot balance. Undgå gældens begrænsende afhængighed og rentefælde.

Lighed

Mere moralsk/politisk bestemt end økonomisk. Ses i de offentlige finansers struktur.

Miljø

Naturressourcerne har værdi i sig selv og er ikke ubegrænsede. Påvirker målet om økonomisk vækst.

Målkonflikter Man kan være uenige om prioriteringen af de samfundsøkonomiske mål. Desuden kan opfyldelse af et mål forhindre eller besværliggøre opfyldelse af andre mål.

Målkonflikt ved skattelettelse

10. Økonomisk politik

Der kan også være konflikt mellem opfyldelse af mål på kort og lang sigt. På kort sigt kan man være nød til at acceptere relativ høj arbejdsløshed for at begrænse/stabilisere inflationen. Men på længere sigt vil det være muligt at nedsætte arbejdsløsheden gennem aktiv arbejdsmarkedspolitik uden at øge inflationen.

Samfundsøkonomiske balanceproblemer De fleste økonomer betragter i dag en lav stabil inflation som en forudsætning for opfyldelse af de andre mål. Lav og stabil inflation er forudsætning for høj beskæftigelse og ligevægt på betalingsbalancen, som videre er grundlaget for høj vækst.

Det er tidligere vist, at økonomien på lang sigt bevæger sig mod en ligevægt. Dog er denne ligevægt ikke nødvendigvis en ligevægt, som opfylder politikernes ønsker til de samfundsøkonomiske mål. Et sådan balanceproblem vil få politikerne til at føre økonomisk politik i et forsøg på at bevæge økonomien mod en acceptabel ligevægt. Økonomiens ligevægt er i L1. Den ønskede ligevægt er i Ø. Den økonomiske politik skal derfor:

10. Økonomisk politik



flytte SE-kurven fra SE1 til SE2,



rykke SUkort-kurven fra SU1 til SU2



flytte SUlang-kurven fra SUlang1 til SUlang2.

I den økonomiske politik

Metoder i den økonomiske politik Konjunkturpolitik søger at påvirke efterspørgslen for at modvirke kortsigtede udsving i beskæftigelse, betalingsbalance og inflation

Strukturpolitik søger at påvirke den fremtidige økonomiske udvikling og samfundsøkonomiens struktur. Er mere langsigtet.

Økonomisk politik

Konjunkturpolitik

Finanspolitik

Strukturpolitik

Pengepolitik

Kort sigt

Valutakurspolitik

Lang sigt

Indkomstpolitik

Arbejdsmarkedspolitik

Erhvervspolitik

Konjunkturpolitik Finans- og pengepolitikken sammenlignes her på kort og lang sigt for henholdsvis en lukket og en åben økonomi.

10. Økonomisk politik

Finans- og pengepolitik på kort sigt i en lukket økonomi Stigende nationalindkomst vil øge pengeefterspørgslen. Uden øget pengemængde vil det give en rentestigning, som begrænser finanspolitikkens multiplikatorvirkning (Crowding-out effekt).

Stigende pengemængde giver faldende rente. En lavere rente vil øge investeringer og forbrug. Den øgede efterspørgsel får nationalindkomsten til at stige.

10. Økonomisk politik

Finans- og pengepolitik på kort sigt i en åben økonomi Her medtages effekter på kapitalbevægelser og valutamarked. Virkningen vil afhænge af, om der er tale om faste eller flydende valutakurser. Flydende valutakurser

Både pengemarkedet og valutamarkedet vil modvirke effekten af finanspolitikken (crowding-out).

10. Økonomisk politik

Pengepolitik virker ekstra kraftigt, da valutamarkedet gennem en nedskrivning af den danske valuta forbedrer konkurrenceevnen og dermed øger eksporten.

10. Økonomisk politik

Faste valutakurser

Finanspolitik virker ekstra kraftigt, da nationalbanken på valutamarkedet vil fastholde valutakursen gennem opkøb af udenlandsk valuta. Herved stiger pengemængden og renten falder tilsvarende den oprindelige rentestigning.

Pengepolitik er uden virkning. Det oprindelige rentefald annulleres af nationalbankens salg af valuta, som mindsker pengemængden og derved hæver renten.

10. Økonomisk politik

Sammenfattende om finans- og pengepolitik på kort sigt

Finans- og pengepolitikkens virkninger på lang sigt Ekspansiv konjunkturpolitik øger efterspørgslen; derfor rykker SE-kurven fra SE1 til SE2. På kort sigt stiger nationalindkomsten. På lang sigt vil inflationsgabet presse priserne i vejret, således at nationalindkomsten falder tilbage til udgangspunktet, nu blot med en højere inflationsrate.

10. Økonomisk politik

Tilpasninger på arbejdsmarkedet vil på lang sigt neutralisere virkningerne af finans- og pengepolitik. På kort sigt kan nationalindkomsten holdes over sit potentielle niveau, men prisen vil være en højere inflation på lang sigt. Konjunkturpolitikkerne kan dog anvendes til at fremskynde tilpasningen mod den potentielle nationalindkomst.

Betalingsbalancesaldoen falder, da inflationen stiger og derved forringer konkurrenceevnen.

Finans- og pengepolitikkens virkninger i Danmark De teoretiske resultater fra de foregående afsnit stemmer overens med de modeller de økonomiske vismænd anvender (SMEC).

10. Økonomisk politik

Strukturpolitik Strukturpolitikken sammenlignes her på kort og lang sigt. På kort sigt søger strukturpolitikken at påvirke konkurrenceevnen gennem valutakursen eller det indenlandske omkostningsniveau (indkomstpolitik). På lang sigt søges niveauet for den potentielle indkomst påvirket gennem arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik.

Strukturpolitik på kort sigt Devalueringen øger eksporten og dermed efterspørgslen. Nationalindkomsten stiger og et inflationsgab opstår. Dette øger inflationen og nationalindkomsten falder til udgangspunktet. På kort sigt øges nationalindkomsten, beskæftigelsen og betalingsbalancen. På lang sigt er det blot inflationen som stiger.

Vismændenes SMEC-model bekræfter de teoretiske resultater fra ovenstående.

10. Økonomisk politik

En virkningsfuld indkomstpolitik vil begrænse omkostningsniveauet og inflationsforventningerne. Inflationen vil falde og eksporten vil stige, så SU-kurven vil synke fra SU0 til SU1 og en kortsigtet ligevægt opstår ved Y1. Ved denne ligevægt er der et inflationsgab, som presser lønningerne/inflationen op til udgangspunktet.

Vismændenes SMEC-model bekræfter de teoretiske resultater fra ovenstående.

10. Økonomisk politik

Strukturpolitik på lang sigt Arbejdsmarkedspolitik

Niveauet for den potentielle indkomst hæves: SUlang1  SUlang2. En øget arbejdsstyrke vil umiddelbart øge ledigheden og sænke inflationsraten. SU0  SU1. Eksporten stiger og en ny ligevægt findes ved Y2*. Stigningen i Y medfører et fald i ledigheden.

Vismændenes SMEC-model bekræfter de teoretiske resultater fra ovenstående.

Erhvervspolitik Erhvervspolitik søger gennem forsknings- og udviklingsstøtte, ændrede skatteregler, forbedret infrastruktur og mindre administration at forbedre virksomhedernes produktivitet. Derved øges den potentielle nationalindkomst.

10. Økonomisk politik

100

Niveauet for den potentielle indkomst hæves: SUlang1  SUlang2. En øget produktivitet vil umiddelbart øge ledigheden og sænke inflationsraten. SU0  SU1. Eksporten stiger og en ny ligevægt findes ved Y2*. Stigningen i Y medfører et fald i ledigheden.

Samme virkning som ved arbejdsmarkedspolitikken.

Vismændenes SMEC-model bekræfter de teoretiske resultater fra ovenstående.

10. Økonomisk politik

101

Valg af økonomisk politik Valg af økonomisk politik baserer sig på en vurdering af den aktuelle økonomiske situation i forhold til ønsket situation. I bogen fortsættes forenklingen angående ønsker til økonomisk situation, idet der antages, at mål for inflation og ledighed er tilstrækkelig til at dække ønsker for vækst og betalingsbalance.

På lang sigt I figuren er den nuværende ligevægt i punktet L og den ønskede ligevægt i punktet Ø. På lang sigt kan den ønskede ligevægt, Ø kun nås gennem langsigtet strukturpolitik. Eksempelvis arbejdsmarkedspolitik eller erhvervspolitik.

På kort sigt

Økonomisk politik på kort sigt Inflation IV Høj inflation og lav ledighed

Real depreciering πø

III Høj inflation og lav ledighed

Ekspansiv konjunkturpolitik

I Høj inflation og lav ledighed

Kontraktiv konjunkturpolitik kan dæmpe en overophedet økonomi gennem kontraktiv penge- og finanspolitik.

Kontraktiv konjunkturpolitik

Real appreciering kommer sfa. lønstigninger afledt af inflationsgab. Evt. suppleres med konjunkturpolitik.

II Høj inflation og lav ledighed

Ekspansiv konjunkturpolitik er modsat situation I. Evt. supplere med real appreciering eller depreciering.

Real appreciering

Real depreciering kommer via lavere lønstigninger afledt af ledighedsgab. Tager tid, så evt. supplere med konjunkturpol.

Y* = Yø

10. Økonomisk politik

Der ønskes en inflation, πø på 2 % samt en nationalindkomst, Yø, der opnås ved en ledighed på ca. 4,5 % (naturlig).

Nationalindkomst

102

Dosering og timing af økonomisk politik Ud over at kende til de økonomiske politikkers virkning, er det nødvendigt at være vidende om: 

Hvornår der skal gribes ind



Hvor kraftigt der skal gribes ind



Bindinger på muligheden for at føre økonomisk politik 

Institutionelt og politisk



EU samarbejdet.

Hvornår skal der gribes ind?

Konjunkturprognoser og konjunkturindikatorer kan være usikre. Laggende indikatorer er af natur forsinkede. Jf. evt. s. 10 i noterne.

Beslutning om finanspolitiske indgreb tages af folketinget og kan derfor være langtrukket. Pengepolitiske indgreb besluttes af nationalbanken og kan derfor hurtigt besluttes. Valutapolitiske indgreb skal afstemmes med EU. Kort for penge- og valutapolitik samt visse former for finanspolitik (moms). Længere for indkomstpolitik samt visse former for finanspolitik (skat). Moms virker hurtigt og kraftigt. Pengepolitik virker langsomt. Indkomstpolitik og erhvervspolitik virker meget langsomt (par år).

Hvor kraftigt skal der gribes ind? Baseres på talmateriale i form af prognoser, indikatorer og modelberegninger. Modellerne indtager en central rolle, idet de relativt præcist kan forudsige virkningerne af indgreb ud fra forskellige forudsætninger. Dog kan der være en vis usikkerhed forbundet med de forudsætninger der lægges ind i modellerne i fald disse er baseret på historiske data. Jf. evt. kap. 3.

10. Økonomisk politik

103

Finjustering eller grovstyring? Det er vigtigt, at de økonomiske indgreb er både timet og doseret passende, da de ellers kan virke modsat intentionerne. Dette er illustreret i figur 10.26 og 10.27 s. 312 i bogen.

Bør man føre konjunkturpolitik?

Bør der føres konjunkturpolitik? Skole Liberalister

Svar Nej

Argument Markedskræfterne sikrer alene økonomisk balance. Helst ingen indgreb overhovedet!

Keynesianere

Keynes påviste, at markedskræfterne ikke nød-vendigvis giver en økonomisk ligevægt, hvor alle er i arbejde. Derfor bør staten føre konjunkturpolitik og derved udjævne konjunkturerne.

Monetarister og nyklassikere

Nej

På lang sigt vil konjunkturpolitik blot øge inflationen. Derfor skal staten blot koncentrere sig om strukturpolitikken og sikre stabile og passende rammer for markedskræfterne. Markedskræfterne er hurtigst til at finde ligevægten (på alle markeder) også på kort sigt. Fokus på arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning som middel til at sænke den naturlige ledighed og øge nationalindkomsten. Inflationen bør holdes lav og stabil, da inflations-forventninger i høj grad påvirker inflationen.

Nyreformister

På lang sigt har monetaristerne ret, men på kort sigt er markedskræfterne ikke hurtige nok. Derfor bør staten føre nøje overvejet konjunktur- og strukturpolitik.

Samarbejdet om økonomisk politik i EU De fleste lande prioriterer en lav og stabil inflation over andre samfundsøkonomiske målsætninger. I EU er pengepolitikken fælles for alle lande og fungerer som det centrale redskab til at kontrollere inflationen. Penge- og valutapolitikken er hermed styret af EU, mens finans- og strukturpolitik er bestemt i de enkelte lande. De enkelte lande kan således med fordel tilpasse konjunktur- og strukturpolitik til deres behov givet pengepolitikken i EU og deres egen økonomiske situation. Dispositionerne i de enkelte (store) lande kan dog have en uheldig ”spillover” effekt på den fælles pengepolitik i EU. Derfor er finans- og strukturpolitikken i de enkelte EU-lande koordineret: 

Konvergenskriterierne og krav i stabilitets- og vækstpagten (jf. evt. kap. 4).

10. Økonomisk politik

104



Retningslinjer for den økonomiske politik i EU udarbejdes hvert 3. år sammen med individuelle anbefalinger til landene. Link til rådets udtalelse om Danmark

Bemærk, at virkningen i den gule kolonne jo gælder ethvert EU-land. Derfor vil virkningen multipliceres gennem EU-landene og deres indbyrdes samhandel. I ovenstående er det interessant om den samlede virkning på nationalindkomsten i et andet EU-land er positiv eller negativ.

EU-samarbejde om strukturpolitikken Link til EU-oplysningen om Lissabon-strategien. Link til Udenrigsministeriet om Lissabon-strategien.

10. Økonomisk politik

105