Ribe

første gang bekendtskab med folkedansen. De lokale bønder indbød nemlig ofte ungdommen til dans i forsamlingshuset. Fjelking skriver, at ”de havde mange forskellige turdanse, som jeg ikke kendte, men pigen, jeg dansede med, fik mig hurtigt dem lært, og så gik det nogenlunde”.

Efter Bryndum rejser Fjelking til Ribe for at læse til lærer på seminariet, og det blev til tre dejlige år i Ribe, selv om der var meget at bestille. Religion var dengang et stort fag, og der var han omtrent blank.

Det er her på seminariet, at han møder sin senere kone, Anne Kirstine, og de bliver forlovet. Kirstine fik imidlertid en øjensygdom, og måtte stoppe på seminariet. Sygdommen fortog sig, men dengang anså man det for nyttesløst, at en ung pige fik en uddannelse, når hun alligevel skulle giftes, så uddannelsen blev ikke afsluttet. Det var en blandet flok, der søgte ind på seminariet. Engang kom en troskyldig fyr med vandblå øjne og træben, som havde troet, at han kunne klare uddannelsen og ad den vej få sig et lille embede ude på heden. Da han første gang mødte op i gymnastiksalen og erfarede af gymnastiklæreren, en tidligere sergent, hvad der krævedes af ham for at få eksamen, forsvandt han hurtigt.

Figur 3: Eksamensbevis fra seminariet