1 minute read

STRATEGI: SOCIAL ANSVARLIGHED MED ØKONOMISK BUNDLINJE

Social ansvarlighed med økonomisk bundlinje er overskriften på vores kommende 2020-2022 strategi, fordi vi tror på, at det kan betale sig at investere i mennesker med gode sociale indsatser, der samtidig understøtter samfundets økonomiske bundlinje.

Vi har valgt at arbejde med tre mål, som vi mener, er afgørende for, at vi kan blive endnu bedre til at udvikle og skalere fremtidens sociale velfærdsløsninger.

1. Skalering og videreudvikling af AskovFondens indsatser

2. Sociale Investeringer

3. Videndeling og partnerskaber

Vi har et særligt fokus på, hvad vi gør, hvorfor vi gør det og hvad der kommer ud af det, samt hvordan vi inkorporerer FN’s verdensmål.

Social ansvarlighed med økonomisk bundlinje handler om, at det kan betale sig at investere i, at mennesker får den rigtige hjælp på det rette tidspunkt. At have større fokus på forebyggelse og rettidige indsatser, som bringer mennesker tilbage i samfundets fællesskab. I et samarbejde med AskovFonden går mennesker fra at være en omkostning til at blive et aktiv i og for samfundet. Dette forudsætter, at vi har indsigt og forståelse for de økonomiske incitamenter og effekter af sociale indsatser. Vores afgørende forandringsnøgle er relationen, da vi ved at positiv forandring begynder med det at blive troet på og mødt med forventninger, der tager afsæt i der, hvor den enkelte befinder sig.

AskovFonden anvender den viden, vi akkumulerer fra praksis, til at udvikle bedre og nye forebyggende indsatser. Vi vil udvikle økonomiske analyser af vores indsatser, så vi får transparens og indsigt i de kortsigtede og langsigtede økonomiske effekter.

Vi vil arbejde for, at vores viden bliver delt viden, og bidrager til at løfte specialområder generelt. Vi vil indgå i relevante partnerskaber, med henblik på et fælles ansvar for at løfte den sociale bundgrænse i Danmark.

WHY - HOW - WHAT

WHY AskovFonden giver mennesker i udsathed styrken og modet til at tage ansvar og ejerskab for eget liv og det samfund, de er en del af.

HOW Vi arbejder med relationen som det primære udgangspunkt. Vi måler på alt, hvad vi gør, hvordan vi gør, hvorfor vi gør det og med hvilken effekt. Alle vores sociale initiativer skal være bæredygtige for den enkelte og for samfundets økonomiske bundlinje.

WHAT Vi udvikler og leverer proaktive sociale løsninger i samarbejde med det offentlige, det private og civilsamfundet.

This article is from: