FRANK EGHOLM
børnenes snittebog – snit i frisk træ
Frank Egholm
børnenes snittebog – snit i frisk træ
Aslak
Frank Egholm: Børnenes snittebog – snit i frisk træ © 2014 by Frank Egholm & Forlaget Aslak Fotos: Per Rasmussen Tegninger: Lillian Egholm
ISBN 978-87-997487-0-9 Fotografisk eller anden gengivelse af denne bogs tekst eller illustrationer er ifølge dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra forlaget. Undtaget herfra er korte gengivelser til brug for anmeldelser.
Forlaget Aslak Arrebovej 4 4760 Vordingborg tlf.: +45 42762379 e-mail: egholm7@gmail.com www.snittesiden.dk
Forfatterens udgivelser: Børnenes snittebog – snit i frisk træ, udkommet på tysk, Schnitzen mit Kindern – kreativ und einfach & finsk, Opetellaan veistämään – perinneleluja puukolla Bevægeligt legetøj i træ, udkommet på tysk, Bewegliches Holzspielzeug – selbst gemacht Sjove spil i træ, udkommet på tysk, Brettspiele aus Holz – selbst gemacht Politikens store drengebog (sammen med Lillian Egholm) Snittede fugle (e-bog) Easy Bird Carving (e-bog)
Indhold
9
BØRN SNITTER I TRÆ
FLØJTER
HVORNÅR KAN BØRN SNITTE?
10
18
LEGETØJ
18
Sværd *(**) sabel * Ringfanger *(**) Heksemølle **
Fløjte 1 ***
36
Fløjte 2 ***
37
20 22
Smøreknive **
40
Vandrestok **
41
25
Perler **
Suse eller hvæsegase **
26
Knapper **
FIGURER & DYR
27 28
Engle & mennesker ** (***) Mus * Bjørn *** Fugl ***
44
Propfigur **(***)
SPIL
32 32 33
Jomfru Maria **** & Josef ****
51
Ringspil **
51
Musespil **
52
Skak ***
34
48
50
Blomst ***
30
46
47
Snit en kniv **(***)
29
Nisse 2 ***
42
Halssmykke (nøglering) **
28
Nisse 1 *
38
Knage **
Stige-til-vejrs propel ***
Kolbøttebjørn ***
38
PRAKTISKE TING
24
Mølle **
36
54
FORHANDLERE & LITTERATUR
56
Indhold
Børn snitter i træ Børn er meget glade for at snitte i træ. Kniven har altid haft en stærk tiltrækningskraft – ikke mindst på drenge – og arbejdet med træ og kniv styrker i forening forskellige færdigheder hos børnene. Kniven er et meget gammelt og enkelt arbejdsredskab, som har været knyttet til mennesket siden de første primitive knive af flækkede sten blev lavet. Tidligere var det almindeligt, at en voksen mand altid havde en kniv på sig – og en dreng fik sin første kniv, når han var omkring 8-10 år gammel. I dag er den mest berømte drengesnitter Emil fra Lønneberg, og selv er jeg far til fem drenge, der alle holder af denne aktivitet, selv om Kaare på to år foreløbig holder mest af at kigge på, når vi andre snit-
9
ter. At snitte med kniv har mange kvaliteter, det er en enkel mulighed for at forme og skabe, man kan fordybe sig og erhverve færdigheder, og snitning styrker koncentration, koordination og viljestyrke. Min oplevelse af snitning er også, at det er meget samlende for en gruppe, hvor stemningen næsten altid er hyggelig og inspirerende for en god snak. God fornøjelse. Frank Egholm
Hvornår kan børn snitte?
10
De fleste piger og drenge vil meget
bruges til fordybelse i lidt længere tid
gerne snitte i træ. Men hvornår er et
eller som en ekstra ting imellem
barn så stort nok? Det er lidt svært at
noget andet. Snitning kan også indgå
sige, børn er jo forskellige. Et barn
i forbindelse med en emnedag/uge,
skal dog ikke være ret gammelt for at
hvor emnet f.eks. kan være fremstil-
efterligne én, der snitter, ved at tage
ling af gammeldags legetøj. Snitning
en gren i den
kan også bru-
ene hånd og en
ges som aktivi-
anden lille gren
tet på lejrskoler,
i den anden
i børnehave-
hånd til at
klasser, i »SFO«
»snitte« med.
skolefritidsord-
Nogle af mine
ninger, hos
egne børn
spejdere etc.
begyndte at
Men snitning
snitte med kniv,
kan også være
da de var 3 år,
en hyggelig
og jeg kender flere børnehaver, hvor
familiesyssel, enten i det nære eller
børnene snitter fra 3-4 års alderen.
være en aktivitet for børnene ved
Børn i 1. og 2. klasse kan snitte fine
familiesammenkomster. Jeg har selv
ting. Jeg har selv gennem flere år haft
brugt snitning ved børnefødselsdage.
en fast ugentlig snittetime med 3. og
Snitning som det bruges i denne bog,
4. klasse, og de har arbejdet med
kræver kun lidt værktøj. Der kan
mange af de ting, der findes i denne
laves mange forskellige ting, hvis
bog. I sløjdtimerne kan snitning bl.a.
man har en kniv og en sav. Det gør
det let og også naturligt at
med, men de kan også give nogle
snitte udendørs – regnvejr
muligheder.
kan selvfølgelig kræve et
Når der skal laves mønstre i bark,
halvtag. På skolen, hvor
skal man helst have en pæn og jævn
jeg arbejder, har eleverne
overflade, og barken skal ikke være
været med til at bygge et
for tyk. Er man ikke så heldig at have
snittehuggehus, hvor der
friskt træmateriale til rådighed, må
i kreds kan sidde ca. 22
man lave aftaler med andre, der har
snitteelever. Det er vigtigt,
det, og være om sig, når der beskæres
at den voksne sørger for,
træer rundt omkring. På genbrugs-
at barnet ved hvordan en
pladser kan der ofte ligge meget godt
skarp kniv håndteres, og
og friskt haveaffald.
at sikkerheden og forhol-
For at undgå revnedannelse skal
dene i det hele taget er i
træet ikke tørre for hurtigt, opbevar
orden, se afsnittene om
det udenfor på et køligt sted, også for
snittemåder og sikkerhedsregler side
at hindre at et ufærdigt træemne bli-
13 og 17.
ver for hårdt. For at forhindre udtørring kan emnet også kommes i en
træet
plasticpose mellem snittestunderne,
De fleste ting i denne bog snittes i fri-
dog ikke i for lang tid, da
ske grene, som almindeligvis er lette-
det kan mugne. Til emner,
re at snitte i end tørre. Tykkelsen er
der skal arbejdes med over
mellem 1 og 4 cm, og der er brugt
længere tid, kan bruges
forskellige træsorter: birk, hassel, kir-
bløde træsorter som pop-
sebær, poppel, rød el, lind osv., men
pel, rød el og lind. Til
andre træsorter kan bruges.
enkelte ting er brugt tørret
Knudrede grene, sidegrene og kna-
lindetræ, som er let at snit-
ster kan være vanskelige at arbejde
te i.
11
12
snittekniven
Til de små er det også godt med en
En kniv med et kort knivblad, 4-7 cm
kniv uden spids. Spidsen er et fare-
langt, er at foretrække. Man har ikke
moment, og børnene skal ikke bruge
brug for et længere blad, og nogle
den, slib evt. knivspidsen stump.
ting kan være vanskelige at lave, hvis
Hvis du har en anderledes kniv end
bladet er længere. En god ægvinkel
det nævnte, skal det dog ikke afholde
er 20-25°, se under slibning side 14.
dig fra at komme i gang med at snitte.
Skæftet skal være behageligt og godt
Hvis du skal købe snittekniv, er der
at holde om. En form, hvor det er
nævnt nogle forhandlere på side 56.
tykkere på midten og tyndere ud
De sælger også knivblade, hvis du
mod enderne, passer fint til den
selv vil lave en kniv. Det er ikke så
lukkede hånd og giver et godt greb.
svært, se f.eks. den enkle opskrift side
En stor parerstang, som tit findes på
48, og der findes også flere fine kniv-
»spejderknive«, kan være i vejen, når
bøger på markedet, se litteraturlisten
man skal snitte. En snittekniv kan
side 56.
dog godt have et mindre parerstykke, hvilket især er en fordel til helt små børn.
Nedenfor: det er godt at have orden på sine knive - også antallet. Tv. ses forskellige snitteknive – både købte og hjemmelavede.
snittemåder og teknikker To måder, hvor man snitter væk fra
Snittemåde 1
sig selv: 1) Den enkleste måde: grenen holdes med den ene hånd, holdehånden, og kniven snitter længere ude på grenen væk fra én selv. Pas på lårene. En ulempe her er, at kniven bevæger sig ud i luften, efter at den har forladt træet, se de to fotos øverst. 2) Til mere kontrolleret og finere snitning: tommelfingeren på holdehånden bruges til at skubbe og støtte knivbladets ryg, kniven vil så skære snit,
Snittemåde 1
mens den skubbes og vrides. Det kan kræve lidt øvelse at lære, og huden på tommelfingeren kan i starten blive lidt rød af det uvante arbejde, se fotoene nederst. Der findes andre snittemåder, se litteraturlisten side 56. Kniven skal være skarp, så den er god at snitte med og kan lave fine snit-overflader. Små snit giver pæne slut-overflader. Rundingerne bliver mere afrundede og er med til at give en fin fornemmelse af formen, mens man snitter. Snittemåde 2
Snitteretning ind i træet
Ægvinkelmåler 22,5°
Snittesæde
14
Når der snittes ind i træ, gøres det
ges håndslibesten eller slibemaskine.
»ned ad bakke« i forhold til årerne i
Slibesten fås i forskellige materialer
træet. Pilene på tegningen øverst tv.
og finheder.
angiver snitteretningen.
Har en kniv brug for megen slibning,
Det kan være svært at holde på et
må man starte med en mellemfin
lille stykke træ, derfor kan det være
eller grov sten og fortsætte med en
en fordel at starte med et større styk-
finere.
ke og så save fra til sidst – eller hvor
Ved slibning på håndslibesten
det passer i processen. Hvis der ikke
bevæges kniven med små cirkelbe-
er meget træ at holde på, kan det
vægelser over stenen – eller kniv-
være en hjælp at støtte den modsatte
æggen stryges over stenen. Det er
ende af træet til en træstub eller lig-
vigtigt, at kniven holdes i en vinkel i
nende. Man kan også lave et sæde
forhold til stenen, så ægvinklen bliver
med træstøtte, se tegningen
20-25º. Man kan selv lave en vinkel-
yderst tv. og fotoet nedenun-
måler af et stykke pap eller kryds-
der.
finer, se tegningen øverst th. Når en kniv er slebet op, vil man til
slibning af kniven
skærpning af kniven f.eks. bruge en
For at kniven skal kunne
hård arkansassten, en fin/ultrafin
skære, skal den være skarp,
keramisk sten eller en syntetisk dia-
men slibning er ikke let og
mantslibesten.
kræver øvelse. Der kan bru-
Der findes også vådslibemaskiner,
hvor en slibesten drejer rundt med
slibning af træ
vand på. De er effektive at slibe med,
Overfladen kan snittes fint eller slibes
og væden gør, at knivbladet ikke bli-
med sandpapir i forskellige finheder,
ver varmt (for megen varme vil farve
når træet er tørt.
stålet blåt og ødelægge hærdningen).
Start med det grove sandpapir (lave
Nogle maskiner har en roterende læ-
kornnumre, 80-100) og fortsæt med
derskive til at lave den sidste skærp-
finere og finere (højere kornnumre).
ning på, ellers må der bruges en
Når det slebne træ bliver fugtigt, vil
håndslibesten til sidst.
det blive ru, fordi træfibrene rejser sig.
flækning af træ
Det kan forhindres ved at behandle
Flækning gøres kontrolleret ved at
træet nogle gange, ved at hælde vand
sætte øksens æg, hvor man vil have
over, lade det tørre og slibe igen med
flækket træet og derefter slå på bagsi-
finere og finere sandpapir.
den af øksehovedet med en trækølle
Nogle børn gør meget ud af at slibe
eller en fiberhammer.
træet fint, og det er en sansemæssig
Flæk først træet i halvdele, derefter i
nydelse at røre ved noget, der er helt
kvarter og fortsæt til den ønskede
glat, så fortsæt evt. med finere sand-
tykkelse er nået.
papir end opgivet ved snitteopgaver-
Til en smørekniv skal f.eks. bruges et
ne (kornnumre 320-1000).
lille »lagkagestykke«, der også kan flækkes på den anden led, hvis det er
dekorering
for bredt.
Nogle ting kan males med vandfarve,
Ved flækning af mindre grene bruges
gerne en lidt svag tone så træet stadig
en kniv i stedet for øksen, og man
kan ses igennem.
kan bruge en anden gren til at slå på
Påfør olie når vandfarven er tør.
bagsiden af knivbladet med, se fototet i midten th.
overfladebehandling
Træet kan gøres mere fugtafvisende
Der kan efterbehandles med rå kold-
ved at slibe den fugtige olie ind i
presset linolie. Det er en meget ren
træet med fint sandpapir.
olie, som trænger godt ind i træet,
Klude med linolie kan selvantænde,
men den har en lang hærdningstid.
brænd dem derfor, opbevar dem i en
Der findes linolietyper, som er min-
tætsluttende metalbeholder eller læg
dre rene og er tilsat midler, der ned-
dem i vand.
sætter hærdningstiden.
16
værktøj
sikkerhedsregler
kniv (der bruges snittekniv til alle
1) Sid ned når du snitter.
opgaver)
2) Hold afstand til andre – og lad
sav
også de omkringsiddende holde
hånd- eller elektrisk boremaskine
afstand.
træbor i forskellige størrelser, vridbor økse hammer
3) Snit væk fra dig selv. Pas specielt på lårene og den hånd, der holder emnet. 4) Hold kniven ved emnet. Peg eller
trækølle
gestikulér ikke, når du har en kniv
sandpapir i forskellige kornstørrel-
i hånden.
ser
5) Hold kniven i skeden når den ikke
linolie
bruges. Også når du går eller giver
snor, skruer, søm, saks, nøgleringe
den til andre.
vandfarve, pensler, læderdækfarve
6) Voksentilsyn og ansvar: den voksne har ansvar for at barnet over-
De forskellige snitteopgavers sværhedsgrad er markeret med en *.
holder sikkerhedsreglerne. 7) Førstehjælpskasse. Sørg for at have
Meget lette opgaver: *.
plastre og forbindingsmateriale
Enkle opgaver som på forskellige
ved hånden.
måder opøver snittefærdigheder: **. Opgaver for mere øvede snittere: ***/ ****. De opgivne mål og arbejdsgange er den måde, jeg arbejder på, men det er selvfølgelig muligt at lave om på opskrifterne.
17