Evaluering og monitorering I IMCC Uland Monitorering: sker hele tiden, og noget vi gør hele tiden. (månedsbreve). Løbende, dag til dag aktiviteter, deltagere er projektarbejdere og brugere, processen er regulære møder Evaluering: midtvejs og til slut. (få interne og eksterne med i udarbejdelsen af evaluering, med henblik på et fremtidigt projekt). I perioder, med eksempelvis donor. Def.: systematisk tilrettelagt, tidsmæssigt afgrænset og grundigt tilbageskuende undersøgelse med på forhånd fastlagt formål og afgrænsede fokusområder. Evaluering kan foretages både på projektets gennemførsel og dets virkning/impact på kort sigt. Gode monitoreringer forbedrer enhver evaluering. Evalueringer vil som hovedregel give konkrete anbefalinger tilvidere projektforløb. Hvorfor Evaluering (EKSTERN)og monitorering (INTERN)? - kontrol og afrapportering - ingen dokumentation/regnskab - mulighed for at forandre, justere (forbedre implementering) - refleksion, læring, ansvarliggørelse (kapacitetsopbygning) - at give og få feedback (tilfredsstillelse og engagement) - mobilisering og lobby-advocacy - oplysning/ekstern dokumentation/information hvad evalueres der på? - Projektets direkte målelige indsatser: o aktiviteter, input, regnskab, indikatorer på resultater og output - virker indsatserne som forventet o ændringer for målgruppen, sideeffekter, indikatorer på mål - konteksten (kontekstanalyser) o ændringer i omgivelser nær og fjern, generelle vilkår, magtforhold - processen og organiseringen o ændringer i relationer, effektivitet, dispositioner, styring, konflikter Hvem evalueres og monitoreres? - partnerorganisationen - den danske organisation - målgruppen - eksterne personer/organisation/konsulenter Terms of reference: Hvad er vores fokus på i evalueringen? Kontrakt med ekstern person, om hvad evalueringen skal indeholde. Specifik. Hvordan evalueres og monitoreres?
Traditionel rapportering: Tilsyndrapporter, statusrapporter fra partner, Kvantitative opgørelse Baselinestatistikker, opgørelse af måltal/ændringer, konsekvent og jævnligt KAP Kvalitative opgørelser Baseline interviews follow-up interviews Projektdokumenter bør give en god beskrivelse af: - kontekst og problemer - forudsætninger - risikofaktorer - indikatorer på udviklingsmål (outcome/resultater) - beskrivelse af monitorering og evaluering Baseline studie - skal som det vigtigeste kabe et sammenligningsgrundlaf - det skal være skræddersyet til projektet - det kan gennemføres i projektforberedelsen eller som indledende aktivitet i projektet - Det kan gennemføres af interne såvel som eksterne Evaluering og monitorering At vælge: De bedste og simpleste redskaber ud fra: - formål - ressourcer - kapacitet - realistisk - reel brugnarhed - vilje til forandring - samspil/interaktiv anerkendelse - forståelse for målgruppe - grundlæggende troværdighed Fra vores projektdokument - 1. strategigennemgang - 2. fagbreve - 3. arkiv - 4. årsrapport - 5. Kap studie - 6. Evaluering - 7. ambassaderapport