2 minute read

Støtte til civilsamfundsorganisationer: Stabilitet med overskud til nye aktiviteter

I 2021 evaluerede Augustinus Fonden sin indsats med flerårige bevillinger til mindre, sociale aktører, der arbejder med at forbedre livsvilkårene for mennesker i en udsat position.

Advertisement

Fonden ønsker med indsatsen at give en række mindre aktører på området et fast fundament til at videreudvikle både organisationen og kerneindsatserne for målgruppen.

Evalueringen viste, at det flerårige element i bevillingerne har givet organisationerne ro og stabilitet til at udvikle nye aktiviteter og har givet organisationerne nødvendige administrative muskler.

Derfor bliver en række af bevillingerne til indsatserne nu forlænget, så den gode udvikling og aktørernes vigtige arbejde med målgrupperne kan fortsætte.

Organisationer: Landsforeningen Lænken, Fisken, Morgencaféen for Hjemløse, Politiets Ungdomsklub

Bevillingsår: 2021 til perioden 2022-2024

Beløb: 5.250.000 kr. i samlet bevilling til treårige indsatser

Politiets Ungdomsklub: Tillid og plads til alle

Politiets Ungdomsklub, PUK, er en lille forening drevet af politifolk, som i deres fritid udfører kriminalpræventivt arbejde målrettet børn og unge i Københavns politikreds.

Foreningen har tilbud i forskellige dele af København, hvor fælles aktiviteter danner rammen om mentorarbejdet med københavnske unge.

Vores målgruppe er særligt sårbare unge op til 18 år, der ikke deltager i aktiviteter eller sociale sammenhænge på lige fod med andre unge. Klubben udfylder et vigtigt tomrum i det kriminalpræventive arbejde, da vores medlemmer ikke umiddelbart bliver rummet af andre initiativer.

Tore Broge, politiassistent og fondsansvarlig, Politiets Ungdomsklub

PUK har i mange år modtaget støtte fra Augustinus Fonden til sine aktiviteter og modtog på den baggrund en flerårig bevilling for første gang i 2019. I 2021 blev indsatsen forlænget i yderligere tre år.

Den direkte støtte til vores drift har været medvirkende til, at vi har kunnet gennemføre flere aktiviteter, men også skabt kontakt til flere udsatte unge og deres familier. Som forening har vi også fået mulighed for at følge udviklingen i samfundet og kunne målrette aktiviteterne bedre til de unge.

This article is from: