1 minute read
Thorvaldsen bliver allemandseje
from Årsskrift 2017
Thorvaldsens Museum har siden 1990’erne arbejdet på forskning, registrering, digitalisering og til gængeliggørelse af det omfangsrige historiske materiale om den nyklassicistiske billedhugger og 1800-tallets superstjerne Bertel Thorvaldsen.
De knap 10.000 historiske dokumenter rummer alt fra bestillingskontrakter og professionelle korrespondancer til omtaler i datidens aviser, hyldestdigte og personlige breve til og fra Thorvaldsens kolleger, familie og kærester. I 2012 gav Augustinus Fonden støtte til en tidligere fase af forskningsprojektet. Dermed er alle dokumenterne nu offentligt tilgængelige på museets hjemmeside.
Advertisement
I 2017 igangsatte museet det nye projekt ”Bertel Thorvaldsen – kilder og kontekst”, som skal videreføre grundforskning i det omfangsrige kildemateriale og udvikle et nyt avanceret digitalt og komplet katalog over samtlige af Thorvaldsens kendte skulpturer og tegninger. Den berømte billedhuggers arbejder er spredt over hele jorden, og det nye katalog skal give et samlet overblik over Thorvaldsen-værker world wide.
I tråd med museets politik på området bliver det nye digitale katalog også offentligt tilgængeligt for alle. Projektet har ud over Augustinus Fonden modtaget støtte fra en række andre fonde på i alt 8,7 mio. kr.
Beløb: 3,8 mio. kr. i 2011 til forskning og 2 mio. kr. i 2016 til ”Bertel Thorvaldsen – kilder og kontekst”
Bag projektet ”Bertel Thorvaldsen – kilder og kontekst” står en dedikeret gruppe af forskere fra Thorvaldsens Museum: Ernst Jonas Bencard, Kira Kofoed, Nanna Kronberg Frederiksen og Karen Benedicte Busk-Jepsen.