1 minute read
Sammen om kunsten
Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Bikubenfonden, Det Obelske Familiefond og kulturministeren gik sammen om initiativet ’Sammen om kunsten’ i 2020, for at bakke op om kunstlivet under coronakrisen. Ved et Open Call blev kunstlivets aktører inviteret til at udvikle nye metodiske greb og nytænkende kunstneriske formater, der kunne afholdes under de gældende restriktioner. I alt 233 bevillinger på i alt 26,6 mio. kr. blev uddelt via de fem fonde. Hver enkelt fond modtog særskilt ansøgninger og behandlede dem inden for fondens støttepraksis. Bevillingerne fordelte sig på en række støtteområder, der i forvejen faldt inden for den enkelte fonds støttestrategi.
Advertisement