1 minute read
En effektiv infrastruktur er nøglen til grøn omstilling
Vi stiller en kritisk infrastruktur i form af et elforsyningsnet og et fibernet til
rådighed for den grønne omstilling. En effektiv infrastruktur er forudsætningen for, at øget vedvarende energi og mere elektrisk transport og varme kan lade sig gøre.
Advertisement
AURA driver og vedligeholder via netselskabet Dinel A/S et udstrakt elnet i det sydlige og vestlige Aarhus, i Odder kommune samt i dele af Skanderborg og Favrskov kommuner til vores ca. 109.000 andelshavere.
Forsyningsnettet udgøres af ca. 5.033 km elkabler, 29 stk. 60/10 kV transformerstationer, 2.612 stk. 10/0,4 kV transformerstationer og mere end 33.403 kabelskabe.
I takt med den grønne omstilling er det Dinels opgave
at sikre, at forsyningsnettet er optimeret til den nye
virkelighed, og at den meget lave afbrudstid kan fastholdes eller minimeres.
Den grønne omstilling stiller øget krav til fleksibilitet
i elforsyningsnettet, og det er en udfordring, hvis det ikke tænkes ind på en intelligent måde. Vindenergi, solenergi, øget elektrisk opvarmning og ikke mindst opladning af et meget stort antal elbiler kan give voldsomme belastninger i forsyningsnettet. Og en betydelig udfordring for den grønne omstilling er netop at kunne udnytte den vedvarende energi, når den er tilstede eller gennem den tid, den skal bruges. Det kalder på innovation og samarbejde. Derfor er AURA optaget af at være på forkant med udviklingen, således vi kan sikre pålidelig infrastruktur til den grønne omstilling.
Et andet element i den kritiske infrastruktur er et effektivt fibernet. AURAs fibernet dækker i samme område som Dinels net og er et fintmasket fibernet, der leverer internet, kommunikation, TV m.v. til andelshavere og kunder i forsyningsområdet.
Fibernettet er en betydelig forudsætning i den grønne omstilling og for en effektiv virtuel kommunikation. Smart grids, styring og overvågning er centrale elementer i grøn omstilling og er forudsætningen for, at det lykkes på en teknisk og omkostningseffektiv måde.