2 minute read

Gruppeledelsen

Next Article
Sirius II

Sirius II

Kære alle spejdere & forældre & ledere

Endnu et år er gået….

Advertisement

...og den nye sæson er startet for fuld damp!

Uanset de mange restriktioner der er og vil være gennem denne sæson, så kører vi derudaf med vore spejder-aktiviteter, der heldigvis kan justeres på mange måder til at passe ind i mange rammer. De store Korps- og Divisions-arrangementerne er præget af aflysninger - men de huller fylder vi så ud med egne arrangementer. Vi har haft IRL møder igen siden juni - der er afholdt sommerlejre i alle afdelinger - og gruppetur med traditioner & oprykninger i august.

I lederkredsen har der været en del omskiftninger & rokader mellem afdelingerne siden sidste sæson - det er helt almindeligt: hvert år er der nogle ledere hvis situation har ændret sig - eller som gerne vil prøve at være i en anden gren. Spejderledere er alene drevet af interesse & entusiasme, så vi søger altid at indfri den enkelte leders ønsker til, hvad man gerne vil arbejde med.

Noget af det, der røg ud med badevandet i foråret, var vores ledertur og ledersamlinger - vi støber nye kugler til denne sæson med leder-arrangementer, der kan afholdes med gældende restriktioner.

Gruppeledelsen

Gruppeledelsen

Vi har over 30 ledere - og vi har plads til flere :-) så denne sæson arbejder vi aktivt med lederrekruttering. Har du lyst at være spejderleder - eller kender du nogen, der har? Så kontakt en af os gruppeledere, så kan vi tage en indledende snak om, hvordan det kan komme i gang.

Hytteprojektet har efter ca. 9 år (!) passeret en milepæl, hvor byggeri kan gå i gang på Vandtårnsgrunden - de første spadestik blev taget 13. august med gyldne spader og behørig fejring & deltagelse fra de mange. Jeg ved at det er blevet sagt en del gange - men det kan simpelthen ikke siges ofte nok: Tak (!!) til det ihærdige og stålsatte hytteudvalg, som har trodset utallige kvaler for at bringe det hertil! - denne Odyssé har allerede været så enestående brydsom, at det planlægges at den skal bruges som skoleeksempel på, hvor tungt det kan være at få etableret nye spejderlokaler.

Med hilsen fra gruppelederne /Peter Falk

Gruppeledelsen - gruppeleder@b21b.dk Iben Bruun-Aamodt bruuniben@gmail.com Peter Jensen Paluszewski peter@paluszewski.dk Peter Falk falk@dalgashave.dk 22 76 86 63 60 12 85 63 31 36 07 73

This article is from: