Derfor er jeg spejderleder

Derfor

er jeg spejderleder

Charlotte Møller Hansen og Helle Gammelgaard sidder i gruppens Hytteudvalg og har været spejdere og ledere blandt andet i B21B i mange år - og trukket store og tunge læs. Kom lidt tættere på dem her.

Hvad og hvornår var det sværest/hårdest i arbejdet med det nye spejderhus?

Charlotte: - Når tingene trak ud igen-igen og når jeg blev peget fingre af fordi vi vil bygge det fedeste spejderhus til en masse børn og unge. Helle: - Der har gennem de sidste 10 år været ”en del bump” på vejen og der har været enkelte dage, hvor håndklædet har været tæt på at blive kastet i ringen…. men da jeg stod og så kransen blive rejst ved vores meget lille rejsegilde, var alt det kedelige, det svære og trælse glemt. Skal noget nævnes, så var det da vi efter første udbudsrunde måtte konstatere at tiden havde gjort alt byggeri dyrere og vores ønsker for et nyt Spejderhus og Cirkelrum ikke kunne indfries med vores daværende bevillinger og meget store egen opsparing. De følgende måneders forhandlinger med Københavns Kommune og fondene var nervepirrende. Ville det lykkedes at få økonomi, ønsker og en godkendt byggetilladelse til at gå op i en større enhed?

Hvorfor er det vigtigt for os at have et spejderhus?

Charlotte: - Fordi det er der vi samles. Det er der, vi har rod og der, der dannes så mange muligheder for byens børn og unge. Helle: - Fuldstændig lavpraktisk ville vi stå uden tag over hovedet fra efteråret 2015, og med en så stor og velfungerende spejdergruppe og med fremgang i medlemstal og næsten alle fra lokalområdet, ville vi ikke lukke, bygge for langt væk eller sammenlægge gruppen med en nabogruppe. Det har været vigtigt at bygge lokalt, da en meget stor del af spejderne bor tæt på og at spejderhuset er tidssvarende, funktionelt og spændende. Det at vi er blevet udfordret med, hvad der er et rigtigt spejderhus og hvordan vi laver spejderarbejde, tror jeg har været sundt for B21B.

Hvor og hvornår blev I spejdere og hvorfor?

Charlotte: - Jeg blev spejder i 1975 i en pigegruppe der hed Jagtfalkene (den gruppe der i dag hedder Brønshøj- Husum Gruppe). Det gjorde jeg fordi min veninde startede der, og de havde det sjovt. Helle: - Jeg blev spejder tilbage i 1974. To veninder fra min klasse var startet i pigegruppen Jagtfalkene og de tog mig med. Tænker også min forældre fandt det som en god idé, at jeg startede til en fornuftig fritidsinteresse. Som tre veninder fik vi spejdernavnene Bim, Bam og Bum, og da jeg kom sidst blev jeg Bum. Fandt her for år tilbage mine gamle mærker og den første brune giro-indbetalingskort, som mine forældre havde gemt. Det var også her jeg mødte Charlotte. Gennem årene blev gruppen lagt sammen med nabogruppen, som var en drengegruppe og vi blev til Husum - Jagtfalkene, som i dag er Brønshøj Husum Gruppe.

Som senior blev jeg klanleder - og var med til at starte en gruppe kun for seniorer i København, Lalopaterne. Herfra blev jeg divisionsassistent (DASEN) for seniorer. Her lavede jeg store og små arrangementer for seniorer. Et par år efter blev jeg valgt som divisionschef (DC) for daværende Bavnehøj Division. Det største og mest tidskrævende var nok sammenlægningen af fire divisioner i København og Frederiksberg.

Fortæl om jeres vej ind i B21B.

Charlotte: - I 1978 var vi tre piger, der flyttede til B21B, der dengang var en ren drengegruppe. Vi var de første piger i troppen, så det var anderledes, men også sjovt. Jeg har været medlem af B21B lige siden - som tropsspejder, senior, tropsleder, gruppeleder, bestyrelse og nu hytteudvalg. Helle: - Tilbage i august 2008 skiftede mine børn Louise, Anders og Peter fra Søndermark til B21B. Her startede de hos juniorerne og i troppen. En af de første gange de skulle hentes, trak Lene Zebitz mig til side og spurgte, om jeg ikke savnede bestyrelsesarbejdet. Lene vidste, at jeg havde været medlem af Søndermarks bestyrelse og da daværende formand stoppede, mente hun det var noget for mig.

Hvad har det givet Jer at være spejdere?

Charlotte: - Utroligt mange venner, fantastiske oplevelser, en masse læring om ledelse og planlægning og en personlig udvikling, som man ikke kan finde nogen andre steder. Jeg bruger utroligt meget af min spejderlærdom i mit daglige arbejde som projektleder. Helle: - Hvor meget tid og plads er der? Det har været med til at præge mig på så mange måder og at definere den jeg er. De sociale færdigheder, jeg har fået gennem arbejdet i patruljer, børn leder børn, praktiske færdigheder, som er brugt i folkeskolen og gymnasiet til at fremlægge, instruere og og planlægge små som store arrangementer og kurser. Fællesskabet, vennerne og den interne forståelse, der er mellem spejdere. For mig er man spejder, det er ikke noget man går til.

Hvad er Jeres største friluftsoplevelse? (ikke nødvendigvis som spejder)?

Charlotte: - Hejk i januar på Söderåsen som Radisseleder (leder for patruljeledere og patruljeassistenter i troppen), for maaange år siden. Det var så koldt, at når man hældte vand i et krus, blev det til slushice i løbet af et minut. Det var ikke muligt at få vand fra elven, så vi måtte smelte vand, og derfor manglede der vand. Så da der skulle "børstes tænder", kunne man vælge mellem marabou eller marabou med nødder (!) - der var ikke noget vand. Det var så flot natur og fantastisk oplevelse med de unge. Helle: - Det at stå på ski ned ad en god pist med sneklædte bjerge og sol. Det er godt. Nyder også at sidde ved kysten på Sjællands Odden, se havet og høre stenene rulle. At være spejder har lært mig at være i og bruge naturen på mange måder og at der også er natur i byen.

Hvad er Jeres største oplevelse som spejderleder?

Charlotte: - Der er så mange, at man ikke kan tage en enkelt ud. Jeg elskede at være tropsleder, fordi jeg fik så meget igen fra ungerne. Det at man føler, at man rent faktisk gør en forskel og beriger andres liv med noget som de kan bruge mange år frem, er den mest fantastiske følelse. Det at fortsætte med at lege og have det sjovt, klæde sig ud og gøre skøre ting - det er fantastisk som voksen. Jeg har altid elsket de store lejre, når man sidder der til en åbning og svinger med flaget - så blir man ramt af en kæmpe fællesskabsfølelse. Helle: - Der er mange, nogle små andre store. Nogen oplevet sammen med andre eller af mere personlig karakter, som fx i 1994, hvor jeg var instruktør på Plan i efterårsferien. Ikke med de store opgaver, da jeg var højgravid, men med et par uger til tænkte vi, det går. Onsdag aften var alle spejderne på hejk og en velfortjent velforberedt middag for alle instruktørerne var planlagt. Peter Falk jr ment dog, han skulle melde sin ankomst, så kursusleder Peter og jeg kørte mod Frederiksberg, og torsdag var han født.

Charlotte: - Svære spørgsmål, der stilles her, når man har så mange at vælge imellem. Tænker, at min første englændertur i 1978 - det var en kæmpe oplevelse. Det spejderarbejde, de lavede (og stadig laver) er meget langt fra vores, men alligevel kan vi berige hinanden. Jeg har stadig kontakt til Neil og Michelle, som har boet hos mig og jeg hos dem igennem mange, mange år. De sidste par gange er det vores børn, der har været på homehospitality. Helle: - De store lejre som Korpslejre, Blå Sommer og Spejdernes Lejr har jeg altid oplevet som nogle af de ”bedste og fedeste”. At opleve fællesskabet mellem spejdere fra hele landet, det at være mange og de aktiviteter, der kan laves, når man er mange. En hel speciel sommerlejr var dog også i 1981, hvor troppen i Husum Jagtfalkene byggede en tømmerflåde, så vi kunne sejle Arresø rundt. Den var så stor, at der på den ene halvdel kunne stå to KitKat telte. En helt fantastisk oplevelse at sejle ud fra Arresø Spejdercenter med mad, bålplads og udstyr på en hjemmebygget tømmerflåde. I er nogle erfarne kvinder: Hvad kan vi i B21B gøre bedre?

Charlotte: - Jeg tror, det i denne tid er rigtig vigtigt at lytte til børnene/de unge og rent faktisk høre, hvad de siger og tage aktion efter det. Inddrage forældrene på en anden måde, ikke nødvendigvis med arbejdsopgaver, men lederne bør kende forældrene og lave en relation med dem - det gør, at der er flere, der vil deltage på f.eks. grupperådsmøde og i andre aktiviteter. Måske genindføre familieweekenden (en overnatning) igen - det er MEGET inn at tage på shelterture osv. lige nu, så tror det vil hitte. Helle: - B21B gør det godt - at gruppen har kunne formå at have en medlemsfremgang trods genhusning – så nemt er det ikke at lave fede og spændende spejderaktivitet på Brønshøj Torv og i alt for små lokaler. Det viser virkelig, hvor godt B21B gør det. Vil dog nævne, at der skal måske arbejdes lidt med oprydning og orden, noget det nye Spejderhus vil gøre så meget nemmere. Jeg ved, at jeg gennem årene som formand har været efter lederne med oprydning, men tror nu stadig, at det gør dagligdagen meget nemmere for alle, når man ved hvor materialerne er og at de kommer på plads efter brug...

Nu er hytten snart færdig - hvad skal I så kaste Jer over?

Charlotte: - Jeg regner med at være en del af B21B indtil jeg ikke kan mere, der er masser at tage sig til, hyttevagt, leder, bestyrelse hvad ved jeg? :-) Helle: - Jeg har sagt ja til at være en del af Centraltorvet på SL22. Her er vi i gang med at lave det fedeste sted at mødes, når man handler i supermarkedet, skal købe lidt ekstra udstyr i Spejder Sport eller bare gerne vil hænge lidt ud. Jeg har ikke aktive børn i B21B, så det må blive et medlemskab af LOGEN og SMUK.

For fuldstændighedens skyld skal det med, at Hytteudvalget også består af disse personer: Louise Lundby Christensen, Lene Bay, Katrine Strodtmann, Steffen Ernst, Christina Kaaber-Bühler, Sune Vuorela, Arne Jørgensen, Klaus Jensen, Tor Clarke Jensen og Eva Howe.