Totempælen - September 2021

Page 8

Derfor er jeg

spejderleder Jacob Eiler er 45 år og har været leder i gruppen siden efteråret 2014.

Hvor og hvornår blev du spejder – og hvorfor? For mig blev startskuddet da vi skrev vores ældste op på B21Bs venteliste tilbage i 2014. Jeg har ikke selv været spejder som barn, men Dorte (min kone) prikkede til mig og foreslog at jeg meldte mig som leder. Jeg blev ringet op af Peter, som inviterede mig til et minimøde, så jeg kunne se om det var noget for mig. Det første møde var ved den gamle hytte på Herbergvejen, hvor minierne skulle lære at tænde bål - der var vel godt 30 børn, som alle var optaget af at snitte spåner, samle kvas og se om de kunne få tændt bålet med første tændstik. Efter mødet gik jeg hjem med et stort smil på læberne, og jeg har været hooked lige siden.

Hvorfor blev du spejderleder? Det var som sagt lidt af et tilfælde, at det lige blev spejder jeg kastede mig over, men jeg har endnu ikke oplevet at gå hjem fra et minimøde i dårligt humør. På et lidt højere plan mener jeg, at vi hver især har et ansvar for at bidrage, hvis vi har muligheden. Det er der jo heldigvis rigtigt mange, som gør. Jeg og familien nyder jo også godt af andres frivillige arbejde - det være sig i spejderregi, til skak, i fodboldklubben eller noget helt fjerde.

Hvad er din største friluftsoplevelse? (ikke nødvendigvis som spejder). I 2019 var familien i Skotland, hvor vi kørte rundt i højlandet og på Isle of Skye. Vi boede på forskellige bed-and-breakfasts, og var ude at vandre hver dag. En af de bedste ture var op ad Leathad Buihem, et godt 500 m højt forbjerg i Beinn Eighe nationalparken. Vi startede i solskin på gode stier, men jo højere vi kom op, jo mindre tydelige blev stierne - på stræk skulle man lede lidt efter mærker hugget ind i klippen. Jeg er ikke super glad for højder, og flere passager var lige lovligt tæt på nogle bratte fald (i hvert fald for min smag), men det lykkedes at komme til toppen. Udsigten var dog ikke noget at skrive hjem om - toppen var indhyllet i tåge og det regnede (nogen vil sikkert kalde det klassisk skotsk sommer). Heldigvis klarede vejret op da vi begyndte (den mindre stejle) tilbagetur på bagsiden af bjerget, så vi kunne nyde den spektakulære udsigt.

Hvad er din største oplevelse som spejderleder? Selvom jeg ikke har været spejderleder ret længe, syntes jeg allerede det er svært at vælge. Min første lejr med gruppen var sommerlejren i 2015 på Gurredam, hvor vi havde englænderne på besøg. Jeg havde kun været på en kort tur med minierne før det, så for mig var det en vild oplevelse at være på sommerlejr for første gang. Hvert år ser jeg frem til mikro-minitræf - en fælles tur for mikroer og minier i Absalon Division. Holdet bag finder på et nyt tema hvert år, og laver nogle virkelig fede aktiviteter til spejderne. Specielt året

-8-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.