1 minute read

Bestyrelsen

Next Article
Bestyrelsen

Bestyrelsen

Kære mikroer,

Foråret og forsommeren er over os, og dette er sidste nummer af Totempælen. Det er alt sammen tegn på, at I mere end halvvejs igennem jeres tid som mikroer i Bellahøj - måske synes I også, at tiden flyver en gang imellem.

Advertisement

Eller måske er det bare jeres ledere, der er ved at blive gamle? Nå, det vigtigste er, at vi har nogle hyggelige, sjove og lærerige møder sammen! ��

Lige for tiden snuser vi til forskellige spejderfærdigheder såsom båltænding, og I kommer også til at høre mere om spejdernes historie, spejderloven og vi aflægger Spejderløftet sammen. Vi skal også prøve nogle nye patruljer af, nu har I været Grise, Pantere og Polarulve rigtig længe!

Til maj skal vi udforske naturen - den skal jo lige vågne, så vi har forskellige dyr og planter at undersøge. Det er også i maj, vi tager på weekendtur igen, denne gang med 2 overnatninger, hvor den ene, fra lørdag til søndag, vil være i telt. Som I selvfølgelig skal hjælpe os med at slå op - ellers kan lederne altså ikke finde ud af det!

Mikrolederne håber, at rigtig mange af jer kommer med på turen, for til spejder bor man tit i telt, når man er på tur. På sommerlejren til juli skal vi bo i telt i 4 dage og 3 nætter, og igen i august, når vi mikroer tager på Gruppetur med alle de andre spejdere og ledere i Bellahøj, bor vi i telt hele weekenden. Det er også på den tur, I rykker op og bliver minispejdere, fordi I er blevet så store, seje og dygtige spejdere!

Inden vi slutter og holder ferie til juni, kommer I til at hilse på minilederne et par gange på mikromøderne, så I kender dem før I rykker op - I skal ikke være bekymrede, de er virkelig søde!

Med spejderhilsner

Jeres mikroledere

This article is from: