Badmintonbladet Vol. II

Page 1

N O. 0 2 2015

BADMINTON TRÆNING + MOTIVATION + INSPIRATION

Bladet.dk

Elitetræner SÅDAN DÆKKER DU BANEN BEDRE

Skadesekspert De dovne bliver

ikke skadet

Skotest KLIP EN HÆL OG HUG EN TÅ

GRATIS MAGASIN

BADMINTONDRØMME Tre danske,singlepiger stiler efter stjernerne

Tag med hjem

Nyt fra DGI Badminton l Produktnyheder l Børn & badminton l Lær at træne rigtigt


LEDER

Førstedamer og badmintonbørn I 1991 vandt Camilla Martin sit første af 13 danske mesterskaber i damesingle. Siden da vandt Tine Baun 10 gange. Efter Tine Baun stoppede, har titlen som danmarksmester i damesingle været på to forskellige hænder. Der har ikke været en indlysende arvtager til titlen som ny, dansk badmintondronning. Til gengæld kæmper flere unge singlepiger om at spille sig ind i verdenseliten, og selv om der endnu er en bid vej til toppen, er drømmen og håbet om at nå derop intakt hos denne udgave af BadmintonBladets forsidedebutanter. Vi kommer tættere på Værløses Danmarksmester Line Kjærsfeldt, Solrøds Sandra-Maria Jensen og Greves Amalie Hertz Hansen, der blandt andet fortæller om vejen til stjernerne, godt humør og temperament, og hvorfor de alle tre valgte andre sportsgrene fra til fordel for badmintonsporten. Og så hilser vi også lige på en verdensmester i damesingle, der blev overvældet af den opmærksomhed, der fulgte i kølvandet på mesterskabstitlen. Du kan læse om, hvordan børn møder badminton og om at hjælpe de små godt på vej med en ketcher i hånden. Du kan også lære, hvordan man kan prøve alle anstrengelserne fra træningslokalet af til en turnering. Og så må man som forælder endelig ikke må klappe for meget, når de kære små dyster. Endelig kan du også læse om at dukke alt for tidligt op til første turnering helt ude på bøhlandet, fordi man ikke er vant til at begå sig i sporten. På den træningsmæssige front har vi snakket med en af de ypperste trænere i Danmark. Han opfordrer til at lege med at anticipere modstanderens slag og have et dynamisk spillecentrum, især hvis man skal blive bedre til at dække banen ordentligt af. Vi ser også på, hvordan højere intensitet i den fysiske træning kan være til gavn for badmintonspillere og ligeledes, hvorfor det er okay og slet ikke dumt at have en doven tilgang til sin træning, hvis du vil undgå skader. Hop ombord i endnu et Badmintonblad – vi har glædet os til at servere det for dig!

God læselyst! Morten Bilberg Rasmussen Ansvarshavende redaktør

2

Kolofon Magasinet BadmintonBladet udkommer 3 gange om året til ca. 400 badmintonklubber samt større halkomplekser. Redaktion Morten Bilberg Rasmussen (ansvarshavende redaktør) Christel Landsvig Larsen Jacob Christensen Jeppe Billund Anders Jensen Mikkel Larsen Alle henvendelser til redaktion redaktion@badmintonbladet.dk eller telefon 36997868 Layout Karina Sleman Forsidefoto Line Kjærsfeldt, Sandra-Maria Jensen og Amalie Hertz Hansen. Fotograferet af fotograf Lyng Bredesen Korrektur Vibeke Busch Ingolf M. Graae Oplag 15.000 Tryk Aller Tryk A/S Magasinbestilling Info@badmintonbladet.dk Annoncer Badmintonbladet – telefon 36997868 Foto Richard Skovby Annette Vollertzen, Scanpix Lyng Bredesen m.fl. Rico Hansen


INDHOLD

”Det er fantastisk lækkert at slå til bolden”

20

42

34

8 ”Al træning er specifik - man bliver god til det, man træner”

18

28

6 8

KORT & GODT INTERVIEW: LINE, SANDRA-MARIA OG AMALIE

15

NYE PRODUKTER

16

HJÆLP TIL DEFENSIVEN

18

FYSISK TRÆNING

20

SOCIALS

22

ISLANDS BRYGGE: BAG SUCCESSEN

26

30

BØRN & BADMINTON

32

FAR, MOR & BADMINTON

34

BEGYNDERSTÆVNER

35

MINITON

36

EN TRÆNER

37

JULIE THRANE OM PARA-VM

40

FJERGUIDEN

41

BADMINTON FOR VOKSNE

26

SÅDAN UNDGÅR DU SKADER

42

FINALEN, CLAUS MEYER

28

SKOTEST

43

HISTORISKE RESULTATER

LÆS MEGET MERE OM BADMINTON Badmintonbladet.dk

Facebook.com/badmintonbladet

@twitter/badm1ntonbladet 3


TILSKUERREJSE TIL ALL ENGLAND 2016

Tag med til All England 10. - 14. marts 2016 i Birmingham og mærk reaktionerne fra de danske spillere og trænere helt tæt på.

’Sudirman Cup – VM for mix hold’ Australien maj 2017 inkl. rundrejse efter Sudirman Cup. Kontakt Mette på mette@holrc.dk og bestil programmet for turen.

Stemningen er altid høj, når glade badmintonfans rejser sammen på denne tur.

Pris pr. person kr. 7. 995,-. (få ledige pladser) Prisen inkluderer: • • • • • • • •

Flyrejse med KLM København – Birmingham t/r Afrejse fra Aalborg eller Billund mod tillæg Bustransport mellem lufthavn og hotel i Birmingham 4 overnatninger i delt dobbeltværelse på Jurys Inn i Birmingham inkl. morgenmadsbuffet Badminton kyndige rejseledere Badminton briefings med deltagelse af spillere/trænere fra den danske landsholdstrup Billetter i bedste kategori til National Indoor Arena Supporter T-shirt

Se mere på www.holstebrorejsecenter.dk eller kontakt Mette Sørensen på tlf. 96 10 10 57 Holstebro RejseCenter  Gartnerivej 11

- Et stærkt samarbejde!

 7500 Holstebro  Tlf. 96101057  holstebrorejsecenter.dk


LEGENDEN ER TILBAGE! - FZ FORZA Ti. 290 N-Forze

la

nc

e

Stift skaft og høj POWER

e Ko m b i n e r e t m

dg

od

ba

l

Det fortrukne våben for mange topspillere igennem årene! En klassiker er tilbage! Den orange Ti. 290 fra FZ FORZA har været det fortrukne våben for rigtig mange topspillere igennem årene. En fantastisk ketcher med god balance mellem kontrol og power!

Vi er stolte over at kunne fejre vores 25 års jubilæum


KORT & GODT

PLAYLISTEN

Anders Antonsen U19-Europamester i herresingle NÅR JEG LADER OP TIL KAMP: 1. Numb/Encore - Jay-Z/Linkin Park 2. Prima Nocte - Suspekt 3. Not Afraid - Eminem 4. Shutdown - Skepta 5. Hellar - Ukendt Kunstner NÅR JEG SLAPPER AF: 1. Novacane - Frank Ocean 2. Tell your friends - The Weeknd 3. Find your love - Drake 4. Home to Mama - Justin Bieber 5. Dark Times - The Weeknd

Boldmaskine

Boldkanoner til tennis har været masseproduceret i flere år. Det er først inden for de sidste tre år, at det er lykkedes at producere stabile og brugbare boldmaskiner til badminton, som samtidig har været til at overskue økonomisk. Med en kompakt model som denne Y9 med en fod er det muligt at skyde bolde fra 1,4 til 2,0 meter i højden. Den kan derfor simulere en realistisk slaghøjde og blandt andet bruges til at træne smashopsamlinger. Boldmaskinen har et boldmagasin med plads til 176 bolde; altså næsten 15 rør bolde! Denne model kan sende fjerbolde afsted med en hastighed på 20 - 140 km/t. Prisen på Y9 er kr. 18.000 inkl. moms. Læs mere på boldmaskine.dk/y9

Mathias Christiansen og David Daugaard med kompressions-sleeve For nylig spillede Gentofte holdkamp mod Solrød Strand i Badmintonligaens tredje runde. I den forbindelse fangede Badmintonbladets fotograf Rico Hansen herredoublen Mathias Christiansen og David Daugaard med en sleeve, et kompressionsbind til armen. Denne sleeve er udviklet af Select, som måske bedst er kendt for deres fodbolde. Select har i samarbejde med den norske håndboldlandsholdsspiller Håvard Tvedten udviklet flere typer af kompressionsbind.

6

Kompressionsbind har for alvor holdt sit indtog i badmintonsporten. Under Denmark Open var der mange, som benyttede kompressionsstøtte, dog primært til læggene.

3 X VM-GULD TIL GITTE SOMMER Det var muligvis Peter Rasmussen, der løb med de fleste overskrifter, da VM for veteraner løb af stablen i september i Helsingborg. Den danske verdensmester fra 1997 genvandt VM-titlen i +40 herresingle. Men faktisk var der en anden dansk spiller, der fejrede endnu større triumfer. Køge Badminton Klubs spillende træner, Gitte Sommer, blev tredobbelt verdensmester i +45-rækken. En enestående præstation. Her er alle de danske guldvindere ved VM for veteraner 2015: +35 MD Tommy Sørensen/Lisbeth T. Haagensen +40 HS Peter Rasmussen +40 MD Carsten Loeesch/Dorte Steenberg +45 DS Gitte Sommer +45 DD Anne B. Nielsen/Gitte Sommer +45 MD Bo Søndergard/Gitte Sommer +50 DS Lone Knudsen +50 DD Grete Kragekjær/ Charlotte D. Hattens +60 HS Claus B. Andersen Læs mere på badmintonbladet.dk/vm-for-veteraner-verdensmester-igen-efter-18-aars-pause

GIRLS IN SPORT Hvorfor dropper piger ud af deres sport allerede som helt unge? Hvordan gøres sportslivsstil mere attraktiv for de unge piger? Mange idrætskyndige har stillet sig selv disse spørgsmål. Blandt andre Debbie Lynch, der gennem mere end et årti har specialiseret sig i træning af badmintonpiger. I 2011 skabte Lynch projektet Girls in Sport med det formål at fastholde flere piger i sporten. Målt på tilstrømningen af badmintonpiger er projektet blevet en succes. Girls in Sport er på fire år vokset fra et lille, dansk projekt til et internationalt brand. Med Girls in Sport har Debbie Lynch så at sige vendt badmintonsporten på hovedet. Badminton har den store force, at den til forskel fra mange andre sportsgrene er en blandet sport med begge køn i samme hal. Det, som Lynch imidlertid havde spottet, var, at pigerne også har brug for et træningsmiljø, hvor de kan være alene om at træne hårdt for at nå toppen, men med deres egen pigedagsorden. Læs mere på girls-in-sport.com


Mia Blichfeldt åbner webshop Den danske mester i damesingle anno 2014, Mia Blichfeldt, er en travl pige. Udover at træne flittigt og rejse rundt til turneringer læser hun HF på Team Danmark-linjen på Falkonérgården på Frederiksberg.Desuden har Mia Blichfeldt nu via onlinekonceptet Zircles åbnet sin egen webshop. ”Shop fashion, sport og bolig” står der på webshoppen under titlen Miss B. - Det er noget, jeg har tænkt over i lang tid, da jeg godt kan lide handle, og da jeg fik muligheden for at åbne min egen webshop, tog jeg chancen, fortæller Mia Blichfeldt. Mine venner og familie har taget godt imod det. Der er selvfølgelig nogle, som laver lidt sjov med det, men der er også andre, som synes, det er fedt. Jeg gør det, fordi jeg synes, det er spændende og sjovt! Se mere på www.zircles.com/mia_blichfeldt

The Legends’ Vision De fire legender Peter Gade, Lee Chong Wei, Taufik Hidayat og Lin Dan er hjørnestenene i opvisningsshowet The Legends’ Vision, som gæster Jakarta, Beijing, Kuala Lumpur og København. De fire stjerner troppede d. 10. oktober op i et knap fyldt Solrød Idrætscenter, og der var underholdning for alle pengene. Programmet var pakket med masser af showkampe, hvor der blev lavet sjov og spas med dommere, tilskuere og spillerne. Der var også tid til at hylde nogle af de, med forlov, rigtige legender i dansk badminton. Erland Kops, Flemming Delfs, Jesper Helledie og Sten Fladberg blev præsenteret med stort bifald til følge.

NYHEDER PÅ HJEMMESIDEN Mange badmintonklubber i Danmark benytter administrationssystemet Klubmodul til at holde styr på kontingentbetalinger, bogføring, regnskaber, arrangementer og så videre. Det er et af de mest enkle systemer, der samtidig har et væld af funktionaliteter.

SAVE-BIRDIE Det er ikke hver dag, at nye opfindelser dukker op i badmintonhallen. En af dem, som rigtig mange kan få glæde af, er SAVEBIRDIE. Det er et boldrør, men et ganske særligt boldrør, som har indbygget hygrometer for på den måde at gøre det muligt at kontrollere den relative luftfugtighed i røret. Dermed sikres badmintonboldene den optimale holdbarhed og flugt i længere tid. Det vil sige, at der er mange penge at spare på boldforbruget. SAVE-BIRDIE udmærker sig desuden ved at være transparent, så man kan se, hvor mange badmintonbolde, der er tilbage i røret.

For alle de klubber, der benytter Klubmodul i dag, er der nu mulighed for at få nyheder fra Badmintonbladet.dk direkte på hjemmesiden. Da der dagligt bliver opdateret med masser nyt fra badmintonverdenen, så giver det aktivitet på klubbens egen hjemmeside. Klubmodul står til rådighed med at få det (RSS-feedet) sat korrekt op, og det kan tilpasses den enkelte klubs hjemmeside. Klubmodul er behjælpelig med at svare på spørgsmål – stort og småt. Læs mere på klubmodul.dk/rss/

Opfinderen Bent Lindvig fortæller om markante reduktioner i boldforbruget i de test, han har foretaget, og det kan Badmintonbladet bekræfte i den periode, vi har testet SAVE-BIRDIE. Læs mere på save-birdie.com

7


Line Kjærsfeldt Sandra-Maria Jensen Amalie Hertz Hansen Vi satte tre af Danmarks hårdtslående damesingler stævne i en baggård i det indre København for at få en snak om løst og fast, på og uden for badmintonbanen. Det blev en dag med masser af højlydte grin og ærlige fortællinger om seriøse og sjove emner.

8


INTERVIEW - LINE KJÆRSFELDT

”Hårdtslående, humør-istiske danske damesingler” Af Jacob Christensen Line Kjærsfeldt har en stålfast vilje, der blandt andet har resulteret i, at hun i dag kan skrive bl.a. Danmarksmester i damesingle på visitkortet. Inspirationen til at dygtiggøre sig indenfor badminton kommer både fra et par asiatiske spillere og god træneropbakning.

et nyt og spændende syn på badminton hele tiden, og det kan jeg rigtig godt lide. Og så hjælper mine trænere mig naturligvis også til dagligt.”

Line har altid været meget viljestærk og perfektionistisk, både i sin sport og i privatlivet. Dette ses tydeligt, når hun spiller kampe. Så vil hun gerne have, at alle slag er perfekte. ”Min vilje til at vise, at jeg godt kan, har ligget i mig altid. Min træner i AB Aarhus sagde engang til mig, at jeg ikke ville blive til noget. Det skulle jeg nok få modbevist.” Det, må vi sige, er lykkedes meget godt, selvom Line var et smut omkring fodbold som yngre, men valget faldt på badminton i 12-årsalderen, da træningen her var meget sjovere. Den første vinder af European Games Line var i juni med til de første European Games, der blev afholdt i Baku. Her fik hun vist sig selv og sporten frem på flotteste vis, da hun vandt guld i damesingle. ”Det var megafedt at være med til European Games. Der var et kæmpe sammenhold danskerne imellem på tværs af alle sportsgrenene, og vi fik masser af god omtale.” ”I finalen var jeg faktisk nede i sækken efter at have tabt første sæt og være bagud i andet, men så tænkte jeg, at det var nu eller aldrig - og så lykkedes det mig at komme tilbage og vinde kampen.” Efterfølgende blev Line udråbt til fanebærer for det danske hold ved afslutningsceremonien, hvilket betød utrolig meget for den 21-årige århusianer. Inspirationen ”Jeg elsker at se Ratchanok Intanon og Tai Tzu Ying spille, for deres teknik og måde at spille på er rigtig inspirerende. Som yngre havde jeg også en træner i Århus, som inspirerede mig helt vildt dengang, og som faktisk stadig gør det i dag. Han har 9


”At blive udråbt til fanebærer ved European Games var en kæmpe ære” Drømmen er at nå helt til tops, og når ketcheren en dag er lagt på hylden, drømmer Line om at leve et lykkeligt liv med en dejlig mand og nogle skønne børn. Vejen mod drømmen kan være de to tatoveringer, hun har på armene; ’hope’ og en pil.

”Hope står for ’hold on, pain ends’, og pilen symboliserer at livet går lidt ned ad bakke, før det går frem. Ligesom en pil, der bliver trukket tilbage, før den bliver skudt afsted.”

Fakta Fulde navn: Line Højmark Kjærsfeldt Født: 4. januar 1994 i Odense Bopæl: Bor i København Klub: Spiller i Værløse Badmintonklub Debut: Startede med at spille som 8-årig

Sandra-Maria Jensen måtte en tur omkring svømning og fodbold, før hun fandt ud af, at badminton var hendes sport. Da hun blev tredobbelt U13-Danmarksmester i badminton lå det fast, at det var ketchersporten, der var hendes fremtid. Sandra-Maria er med egne ord ”bare sig selv”. Hun er en glad, flink og smilende person, der siger sin mening. Via badminton har hun allerede fået flere gode oplevelser, herunder en tur til Mexico, hvor det blev til bronze i damedouble ved U-VM i 2010. ”Den tur var bare den fedeste, for vi havde et rigtig godt fællesskab, og alle havde det sjovt. Der var også sportslig succes med bl.a. min egen bronzemedalje og Viktor Axelsens guldmedalje, og så leverede holdet sin bedste præstation nogensinde.” Specielle kampe Som gode veninder kender hun og Line Kjærsfeldt hinanden rigtig godt fra forbundstræningen. 10


INTERVIEW - SANDRA- MARIA JENSEN

”Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at give igen” ”Når Line og jeg mødes, er det meget mere specielt end andre kampe, men vi er blevet gode til at lægge kampen bag os uanset resultatet. Jeg var sur efter semifinalen ved DM 2015, hvor jeg tabte i tre sæt, men senere var jeg glad for at være nået så langt og have været så tæt på.” Ved EM for kvindehold 2014 skulle Danmark møde Bulgarien i semifinalen. Det var en kamp, der betød rigtig meget for Sandra-Maria, idet hun er født i Bulgarien. Hun skulle møde Linda Zetchiri, og hende ville hun bare ikke tabe til. ”Undervejs i kampen var der masser af diskussioner mellem os og dommeren. På et tidspunkt sagde Linda på dansk, at jeg skulle holde min kæft, og så kunne jeg simpelthen ikke lade være med at give noget igen - på bulgarsk. Hun blev vildt chokeret og sagde ikke en lyd i resten af kampen.”

”Som prikken over i’et vandt jeg kampen, og vi vandt holdkampen og blev efterfølgende Europamestre, så det kunne faktisk ikke blive en bedre, sjovere og vildere oplevelse.” Far som inspirationskilde Sandra-Maria er meget målsat og har hentet utrolig meget inspiration fra nært hold. ”Min far gennemførte en ironman, og den måde, han planlagde sin træning på, var en kæmpe øjenåbner for mig. Det fik mig til at tænke på, at jeg måske også kunne gøre det lidt bedre.” Badmintondrømmen ligger ikke så fjernt fra de fleste andre badmintonspilleres drøm. Sandra-Maria vil gerne ud at spille de største turneringer. Og når karrieren en dag er slut, vil hun være verdens bedste mor!

Fakta

Født: Født d. 5. april 1994 i Sofia

Klub: Spiller i Solrød Strand Badmintonklub

Fulde navn: Sandra-Maria Jensen

Bopæl: Bor i København

Debut: Startede med at spille som 7-årig

11


INTERVIEW - AMALIE HERTZ HANSEN

Amalie Hertz Hansen søger ikke opmærksomheden men får den automatisk på grund af hendes gode humør og positive væsen. Man kan mærke og høre, at hun er i huset. ”Folk kan nemt læse, om jeg er glad eller sur. Der kan jeg godt være meget sort/hvid. Hvis jeg taber en kamp, er jeg ofte sur, mens jeg selvfølgelig altid er glad for en sejr.” Amalie begyndte at spille badminton som 9-årig men var en tur omkring idrætsgymnastik inden da. ”Jeg kom på et drengehold i gymnastik, fordi jeg var så stærk, men da jeg ville med ud til konkurrencer og ikke fik lov, fordi jeg var pige, gad jeg ikke mere. Så fik jeg lov til at begynde til badminton i stedet for.” Sjove og gode oplevelser Når den ikke står på skole, lektier og badminton, bruger Amalie sin tid på kæresten og veninderne. Men badmintonen optager meget af tiden, og hun fremhæver især en særlig periode fra hendes badmintonliv: Da hun rykkede op fra Mesterrækken til Eliterækken og hendes første tur med landsholdet til en 6 Nations-turnering. ”Guldet ved U17-EM for hold er det resultat, der betyder mest for mig sammen med guldet i damedouble ved Danish Junior Cup 2014. Men også min første sejr ved en Senior Mesterrække-turnering betyder meget for mig. Jeg savner virkelig U17-tiden” Jeg hader at blive treer! ”Det mest irriterende er, at jeg så tit er blevet nr. 3! Og hvis jeg skal spille mod en god veninde, kan jeg godt blive mere nervøs end normalt. Det er bare så nederen at tabe til en god veninde.” Hvis noget går Amalie imod, bider hun i det sure æble og får talt ud om tingene. Hun vælger en positiv tilgang til sporten og ellers trøster hun sig med at andre også oplever modgang. Amalies største inspirationskilder er Carolina Marín for hendes power, Ratchanok Intanon for hendes teknik, og trænerne i Greve, Nadia og Jonas Lyduch, for deres gode råd. ”Jeg er meget målrettet og kan godt være en stædig rad. Engang sagde jeg min træner imod og sagde, at jeg skulle arbejde mere med nettet. Min træner blev lidt stille, men jeg holdt stædigt ved, og det har lønnet sig i mit netspil.” Drømmen inden for badminton er at blive professionel badmintonspiller. Om tiden efter badmintonkarrieren er slut, er Amalie også meget målrettet: ”Så skal jeg lave noget, jeg synes, er sjovt!”

12

Fakta Fulde navn: Amalie Hertz Hansen Født: 30. juni 1997 i Greve Bopæl: Bor i Greve Klub: Spiller i Greve Strand Badmintonklub Debut: Startede med at spille som 9-årig


”Jeg er meget målrettet og kan godt være en stædig rad”

HAR DU OGSÅ BADMINTON I BLODET? Tag 10. klasse på Skyum og oplev en hverdag fuld af sport og fællesskab på skyhøjt niveau — med et fleksibelt skema, du selv kan tilrettelægge! Vores særlige profilfag er en ekstra god mulighed for at gå i dybden med din personlige udvikling og træning indenfor: — Håndbold — Fodbold — Badminton — Springgymnastik — Rytme & dans Se mere på skyum.dk 13


GET CLOSER TO THE STARS FALKONER CENTER • 27.-28. DECEMBER 2015

COPENHAGENMASTERS.DK• BILLETNET.DK

TAG BØRNENE MED TIL FAMILIEDAG OG FÅ EN HYGGELIG OG SJOV DAG FOR HELE FAMILIEN! KØB BILLET INKL. FAMILIEDAG

COPENHAGEN

MASTERS

NYHED • BADMINPLAY

Kom og prøv, hvad BADMINPLAY går ud på og hvordan du spiller det. Læs mere om tilmelding på badminton.dk


PRODUKTER

FORZA TI-290 En klassiker er tilbage! Den orange Ti 290 fra FZ FORZA har været det foretrukne våben for mange topspillere gennem årene. En ketcher med god balance mellem kontrol og power. 700 kr. Intersport

SELECT KOMPRESSION SLEEVE Et ”grippy” silikonemønster på indersiden af kompressionsærmet giver det en kinesiologisk effekt, der øger blodgennemførslen. Det giver mere energi og lettere restitution. 299 kr. sporty-care.dk

1

5

2

Nye produkter

M AT I L D E ® S P O RT Matilde har netop introduceret en ny udgave af Matilde® Sport med 50% mindre sukker og uden kunstige sødemidler. Den indeholder det vigtige calcium, D-vitamin og har en lav fedtprocent. 17,95 kr. Supermarkeder

7

LI-NING N7 N7 er bygget med et HDF Shock Absorption system, som dæmper rammens vibrationer og forøger sikkerheden i slag. N7’s middel fleksibilitet betyder, at præcisionen optimeres. 900 kr. Li-Ning.dk

FAVO R I T T E R

4

TOP 9

8

RSL SERIE 3 3850 En elegant ketcher med masser af slagkraft for den kræsne damespiller. Ketcheren har en øget stabilitet i hovedet, hvilket sikrer god boldkontrol. 1399 kr. rsl.dk

9

F O R Z A M I X P O LO T E E Polo fra FZ FORZA i lækker kvalitet og flot print. 100% polyester. 300 kr. Intersport

H I G H 5 I S O G E L + B E R RY High5 IsoGel er en effektiv måde at optage hurtig energi på. Den nye variant IsoGel+ Berry er tilsat lidt koffein, der hjælper dig til at være ekstra skarp, når der skal præsteres. 15 kr.

3

PERSKINDOL AC T I V E G E L Active Gel fra Perskindol hjælper ømme og irriterede muskler. Active Gel er fremstillet ved hjælp af en ikke-fedtet base. Det trænger hurtigt gennem huden uden at forstyrre hudens evne til at ånde. 82,50 kr. Matas

6

ASICS GEL-BLADE 5 Asics har tradition for indendørssko. Gel-Blade 5 har fokus på fart og smidighed, så du kan dække hvert hjørne af badmintonbanen. Ydersålens pivotpunkter hjælper dig til at skifte retning hurtigt og let. 800 kr. Sportmaster

15


TRÆNING

Hjælp til defensiven – to gode råd til at dække banen bedre Af Thomas Engholm

Mange badmintonspillere vil nok gerne dække banen som Chen Long, men de fleste må nok erkende, at et hårdt smash, et godt stik eller et hurtigt cut ofte gør ondt i kroppen og på pointtavlen. Det, at dække forbanen i single, er nok noget af det sværeste, men også et område hvor man nemt kan forbedre sig ved at øve nogle få ting. Herunder følger to råd, der med øvelse hurtigt vil gøre, at en langt større del af modstanderens slag bliver hentet.

16


1. Anticipere din forspænding Når du slår en clear eller laver et løft til din modstander, skal vi som udgangspunkt gå ud fra, at clearen eller løftet er velplaceret. En for kort clear eller et for kort løft vil naturligvis sætte dig under meget pres. Men har du lavet et godt løft eller slået en god clear, kan du begynde at eksperimentere med at anticipere. At anticipere betyder at forvente, hvor slaget kommer og målrette din bevægelse. Man har i mange år sagt, at man skulle tilbage på midten til spillecentrum efter et slag. Dette er altså forældet, selv i defensiven. Spillecentrum flytter sig hele tiden i forhold til dit spil. Du skal faktisk ved et rigtigt godt løft eller clear stille dig, så den inderste fod er placeret lige over midterlinjen, og derved dække den lige bold, som har den korteste bane, mere. Det gøres ud fra det synspunkt, at det lige slag er hurtigst i gulvet, og at du har mere tid til at komme over og dækker krydsslaget. Når du lander i din forspænding, så fornem hvor på banen, du lander. Der kan nemlig være meget godt i at anticipere rigtigt og derved sætte din modstander under mere pres.

Tip:

Du skal altid tænke over, hvad det er, din modstander er god til. Er din modstander fx. god til krydssmash eller krydscut, så kan du justere, hvor meget du anticiperer. Se gerne noget video med verdensklassespillere og prøv at lægge mærke til, hvornår og hvordan de anticiperer deres forspænding.

2. Bruge ”modsatte” ben Når man står i sin defensiv, er det velkendt, at man som højrehåndsspiller skal lave sit stemskridt på højre fod, og venstrehåndede på sin venstre fod. Dette kaldes stemskridtsbenet, og det er oftest det ben, der laver det ”sidste” skridt, inden man rammer bolden.

Når der kommer et slag i baghåndssiden, roterer man i kroppen og strækker ketcheren ud mod bolden og lander på stemskridtsbenet. Dette gøres desværre i alt for stor stil og bliver ofte grund til megen usikkerhed i defensiven. Rigtig mange spillere udnytter slet ikke deres rækkevidde og ender med at have bolden og albuen for tæt på kroppen og ikke mindst lave en unødig drejning og et for kort skridt med stemskridtsbenet. Det, du skal gøre i din defensiv, er, at når bolden kommer i din baghåndsside som et hårdt smash, stik eller cut, der lander lidt inde i banen, så træder du ud på dit modsatte ben. Når du lander i din forspænding, laver du direkte udfald mod bolden på dit modsatte ben. Dette gør, at du vil være tidligere på bolden, blive fri for at lave en fuld kropsdrejning og kan strække din ketcher hurtigere ud. Derved opnår du mere kontrol, da din krop ikke er i færd med at lave en fuld rotation. Du kan faktisk dække ganske meget, hvis du prøver at lave forspænding og træde direkte ud på det modsatte ben og strække ketcheren helt ud.

Tip: Øv dette benarbejde ved at en feeder kaster til dig fra side til side, og det eneste, du skal, er at træde direkte ud mod bolden. Dette vil gøre dig ”bredere” i din defensiv og gøre din defensiv mere simpel og hurtig. Husk at din fod skal dreje ud mod sidelinjen nøjagtig, som når du træder ud på stemskridtsbenet. Se evt. video med Viktor Axelsen, Chen Long eller Saina Nehwal, som bruger dette meget. De kan virkelig dække en næsten fuld bane sådan. Dit mål skal være, at det bliver en del af din bevægelse især ved de bolde, der ligger lidt tættere ved kroppen i din baghåndsside.

Eksperten Navn: Thomas Engholm Cheftræner i Skaade Elite Badminton Ejer af EngholmBadminton ApS Udvikler af Virtual Badminton Coach Læs mere: www.virtualbadmintoncoach.com

17


TRÆNING

Højere intensitet i den fysiske træning af badmintonspillere Af Andreas Mæchel Fritzen Al træning er specifik – man bliver god til det, som man træner. Alligevel laver mange en stor del af deres fysiske træning i og uden for hallen i en form, der er langt fra badmintonspillets reelle karakter. Samtidig peger tidens nyeste træningstendenser og forskning på markante effekter af særligt højintenst træning. De fleste dueller i badminton, uafhængigt af niveau, varer under 10 sekunder. Pauserne mellem duellerne er oftest 2-3 gange så lange som duellerne. Den gennemsnitlige pulsfrekvens under en kamp er ikke meget over, hvad de fleste løbemotionister kan opretholde under et helt Eremitageløb - og stadig have overskud til at kigge efter Dyrehavens kronhjorte. Når badminton alligevel kan opleves som hårdt og være en krævende intervalidrætsgren, hvor fysikken kan være udslagsgivende, skyldes det naturligvis de mange korte, højintense aktioner og konstant skiftende arbejdskrav. Det eksplosive bevægelsesmønster med mange opbremsninger, retningsskift, sideverse bevægelser, afsæt og hop skaber et stort energikrav og igangsætter træthedsmekanismer i musklerne. Det er derfor centralt, at den fysiske træning i hallen netop træner de systemer i musklerne, der er aktive under duellerne, vitale i de afgørende duel-momenter, og som begrænser præstationen i en badmintonkamp. Derfor

Eksperten Navn: Andreas Mæchel Fritzen Forsker og underviser på Institut for Idræt og Ernæring, KU. Underviser og frivillig i DGI Nordsjælland og på Vingstedlejren Spiller i Drive Badminton.

18

bør den fysiske træning overvejende være bevægelsesspecifik og afspejle spillets intensitet og forhold mellem duel og pauselængde. Ny banebrydende forskning i både Danmark og udlandet peger på forbløffende effekter af træning med utrolig høj intensitet – også på kondition og udholdenhed, som ellers har været forbundet med lavintens træning. Den såkaldte ”HIIT”-træning - og senest også det såkaldte 1020-30 koncept– har vist at være effektiv til at forbedre kroppens evne til at yde meget i korte intervaller. Her er intensiteten i arbejdsperioderne ekstrem høj – men pauserne til gengæld ofte også 3-10 gange så lange som arbejdsperioderne – og mængden af træningen ikke så stor. Det kunne badmintonspillere med fordel skele til. Den fysiske badmintontræning bør også inkludere: - Hurtighedstræning efter opvarmningen f.eks. benarbejds-, spring- eller step-øvelser af få sekunders varighed med minimum 10 gange så lange pauser. - Feednings- og slagtræningsøvelser med intensitet tæt på maksimalt, arbejdsperioder op mod 30 sekunder længde og pauser af 5-10 gange så lang varighed (hvor der f.eks. i mellemtiden kan trænes tekniske, mere stillestående elementer). - Såkaldt tolerancetræning til sidst på træningen, f.eks. to-mod-én-øvelser, hvor intensiteten stadig er tæt på maksimal i 30-120 sekunders varighed med 1-5 gange så lange pauser.


3 x GOLD, 1 x SILVER, 1 x BRONZE for VICTOR at the Denmark Open 2015

OUR CHOICE R ACKET OF Y Sword 12 VICTOR Brave

1.120,- dkr

Produkterne fås hos www.ketcher-sport.dk

OPTJEN MIKROSPONSORATER

TIL DIN KLUB MED DIT DANKORT KlubLiv Danmark er en unik sponsormodel, der vil forbedre vilkårene for din klub. Som KlubLiv Medlem optjener du MikroSponsorater, hver gang du bruger dit Dankort hos en KlubLiv Sponsor. Nogle KlubLiv Sponsorer støtter med et par kroner, mens Sportigan, Spejder Sport og Din Tøjmand støtter med 2 % og KlubLiv Mobil støtter med hele 10 %. KlubLiv Danmark er udviklet af DGI i samarbejde med Nets. Tilmeld dig nu og hjælp din klub til bedre

vilkår.

Tilmeld dig på www.klublivdanmark.dk

19


SOCIALS

# BADMINTON FIRE SPILLERE DU BØR FØLGE PÅ #INSTAGRAM:

#

BADMINTONBLADET

@badm1ntonbladet

Ratchanok Intanon #Thailand @ratchanokmay Følgere: 162.000 Ratchanoks Instagram-profil er et fantastisk eksempel på en verdensstjerne som uden for badmintonbanen formentlig lever et liv magen til de fleste andre teenageres.

Jan Ø. Jørgensen #Danmark @janojor Følgere: 5.696 En nordjydes drøm om at blive verdens bedste badmintonspiller krydret med en indre drengerøv og en blanding af Bob Dylan og James Dean.

Bitburger Open: Conrad og Kolding smeder, mens jernet er varmt. For anden gang på to uger spillede Mads og Mads sig i en finale.

Anders Antonsen forlover sig med… Den unge Aarhusdreng Anders Antonsen tegner en 5-årig kontrakt med FZ Forza.

Saina Nehwal #Indien @nehwalsaina Følgere: 72.600 Indiens største kvindelige sportsudøver tager sine følgere med på en smuk rejse gennem livet. På sin vej forsøger hun at finde den rette balance mellem sport, familie og kultur til stor inspiration for godt 30.000 følgere.

20

Ville Lång #Finland @lungiville Følgere: 1.378 Finlands svar på Instagram-sensationen Dan Bilzerian. Med sine 1378 følgere har han dog langt op til Bilzerians 12,6 millioner. Ikke desto mindre en fantastisk profil, som viser en finsk vildmand, der har en drøm om at få sin tredje OL-deltagelse på stribe ved legene i Rio i 2016.

30-29-afgørelse mellem Viktor Axelsen og Chen Long. Viktor blev den lille i kampen om en plads i VM-semifinalen. Chen Long vandt VM.


www.select.dk

LUC ABALO’S CHOICE

Specialudviklet kompressionsærme med et ”grippy” silikonemønster på indersiden, hvilket giver en kinesiologisk effekt og øger blodgennemstrømningen. Dette resulterer i mere energi i armen og lettere restitution under og efter træning og kamp.


ISLANDS BRYGGE BADMINTON

En god blanding af idéer og planlægning bag succesen Breddeklubben Islands Brygge Badminton har på små fire år vokset sig 200 medlemmer stor.

22


Af Pernille Fløjstrup Andersen I denne sæson deltager Islands Brygge Badminton for første gang i holdturneringen. Tre hold er med i ungdomsrækkerne og et enkelt hos motionisterne. Dermed har klubben, der blev stiftet i maj 2012, ramt endnu en milepæl i en klubhistorie, som begyndte med en mor, Heidi Marie Paulsen, som syntes, at der var ærgerligt, at der ikke var sportsklubber i den nybyggede skolehal, når nu hun og hendes datter gerne ville spille badminton. I stedet tog hun initiativ til at stifte Islands Brygge Badminton, og i dag har klubben omkring 200 medlemmer. “Blandt andet Miniton har givet os

mange medlemmer. Vi søgte penge fra København Kommunes Udviklingspulje, så vi havde mulighed for at starte det op. Vi havde også allerede inden skolereformen lavet et samarbejde med skolen, hvor vi spiller. Her var vi først ude at præsentere os i undervisningen, og nu tilbyder vi forløb til alle årgange”, siger formand, Heidi Marie Paulsen, der på klubbens vegne søgte og fik penge hos lokaludvalget til ketchere og bolde, som bliver brugt i skoleforløbene.

bedt klubben om et badmintonforløb. “Vi arbejder med en blanding af planlægning og gode idéer. Lige nu taler vi meget om fastholdelse af medlemmerne.Vi er en breddeklub, og det er vigtigt, at vi får skabt noget socialt sammen. Vi mangler et klublokale. Så vi må opfordre alle til at blive længere tid i hallen efter træning, vi laver fællesarrangementer, og så vil vi gerne have, at flere tager til stævner sammen”, siger Heidi Marie Paulsen.

Med hjemmebane på Skolen på Islands Brygge, hvor der går 1.200 elever, er der et stort potentiale for at få nye medlemmer. Efter efterårsferien var hele 7. årgang gennem et forløb, og et fritidshjem med 200 børn har også

For at få dagligdagen til at fungere i klubben er det vigtigt, at forældre og andre frivillige kræfter træder til. Når en aktivitet bliver annonceret på nettet, bliver der også listet en række opgaver op, og så kan forældrene tilmelde sig opgaven

Ungdomsafdelingen i Islands Brygge Badminton har de seneste fire år vokset sig stor. 23


og bl.a. købe juice og frugt til spillerne, køre til kamp eller indberette resultater. “Det er svært at få frivillige. Vi skal markedsføre os. Det er jo en virksomhed, vi kører. En af klubbens målsætninger har fra start været at blive en lokal anerkendt klub. Det har vi arbejdet intensivt med. Det har krævet, at vi har stillet op hver gang, der har været et lokalt arrangement, hvor vi har kunnet præsentere os selv. F.eks. har vi deltaget i den årlige kulturhavn på Islands Brygge og Bryggens fødselsdag”, fortæller Heidi Marie Paulsen. Lidt længere nordpå på Amager ligger ABC Amager, som i år er fyldt 80 år. Aldersforskellen til trods har de to klubber stablet et samarbejde på benene. Motionisterne mødes til fællestræning og afholder i år juleturnering sammen, og flere af trænerne agerer i begge klubber. “Vi tager imod spillere, som ønsker at være i en breddeklub, mens vi kan henvise spillere, der har andre ambitioner til ABC. Sammen kan vi tilbyde badminton til flere.Vi skal ikke kæmpe mod hinanden, men arbejde sammen. Det skaber gode rammer for sporten”, konstaterer formanden om samspillet med den traditionsrige klub. DGI Badminton og Badminton Danmark tilbyder klubudviklingsforløb, hvor der kan arbejdes med målsætninger, årshjul, flere frivillige eller lige præcis det, den enkelte klub ønsker at blive bedre på. Kontakt din nærmeste landsdelskonsulent og hør mere.

24


Naturlig balance

43


Hvordan undg책r jeg skader?


SKADER

Det er de dumme, der bliver skadet

han så en ”dum” træner, der ikke kunne lægge en ordentlig trænings- og turneringsplan. Næppe.

Af Niels Christian Kaldau

Imidlertid er det ikke så enkelt, for der er så mange parametre, der kan være svære at styre i træningen og endnu flere i turneringer. Dette gælder ikke kun for elitespilleren, men i lige så høj grad for motionisten.

Ovenstående citat stammer fra tidligere assisterende badmintonlandstræner, Jan Jørgensen i en samtale med undertegnede for år tilbage. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig lidt ramt. For på trods af et stort kendskab til kroppen gennem medicinstudiet, den bedste træneruddannelse på daværende tidspunkt, erfaring som assisterende landstræner i Tyskland, ligatræner i Danmark og erfaring fra 20 års træning, havde jeg haft ret mange skader i min karriere. De var langt fra alle pga. uheld. Faktisk var en forsvindende lille del af skaderne pga. fiberskader eller forstuvede ankler. De fleste var overbelastningsskader. Altså skader, der teoretisk set kunne være undgået gennem optimal trænings- og turneringsplanlægning. Det hændte også, at spillere, som Jan var ansvarlig for, blev skadet. Var

10

De dovne bliver ikke skadet Nogle gange kan idrætsudøveren være sin egen største fjende ved ikke at lytte til kroppen, fordi man tænker for kortsigtet og tror, at hvis man ikke kommer ud og træner 100 % i morgen, eller hvis man springer en træning over, mister man terræn i forhold til det store mål. Der skal være kvalitet i alle træninger, hvis man skal nå til tops, men målene nås kun gennem lange skadesfri træningsperioder. Så husk at være doven ind imellem, så din krop får ro til at restituere.

Det vil nok være en overdrivelse at sige, at de dovne ikke bliver skadet, men man er nødt til at spørge sig selv, om risikoen for skader overstiger gevinsten ved at ligge på grænsen af ens fysiske formåen i træningspassene.

Hvordan undgår jeg så skader? Skal man forsøge at gribe det lidt mere akademisk an, må man kende spillerens fysiske kapacitet og de aktuelle krav, der stilles til spilleren i forhold til niveau og alder. Badminton Danmark har igennem mange år arbejdet sammen med Team Danmark med test af eliteungdoms- og seniorspillere, hvorved man nu ved hvilket kondital, springhøjde og maksimal kraftudvikling mm., der kendetegner spillere i de forskellige aldersgrupper og kategorier. Det muliggør, at man kan sætte nogle fysiske mål, der passer med forskellige alderstrin, men som samtidig er individualiseret i forhold til spillerens fysiske udvikling og hidtidige træningsmængde.

HURTIGE RÅD Forslag til at mindske risikoen for skader og øge muligheden for at nå dine resultater

1. Vælg en god sko og hav gerne to par, så du ikke er tvunget til at skulle spille en hel træning i nye sko. 2. Køb speciallavede indlæg til skoene, hvis du spiller ofte. 3. Lav skadesforebyggende træning hele året. 4. Prioriter styrketræning og konditionstræning i perioder med lav turneringsaktivitet. 5. Lav funktionel træning på og uden for banen. Her tænkes eksempelvis på øvelser, der er spillignende eller stiller store krav til balance og koordination, hvorved stabiliserende muskler trænes.

6. Varier din træning mht. øvelser, mængde, kvalitet og tid. 7. Lav en realistisk kortsigtet- og en langsigtet plan for træningsindhold og mængde, der tager hensyn til dit aktuelle træningsniveau og dine mål. Vær ikke bange for at lave om på den undervejs.

8. Lyt til din krop. 9. Spis sundt, drik sundt og sov længe. 10. Vær doven.

Eksperten Navn: Niels Christian Kaldau Speciallæge i ortopædkirurgi og diplomlæge i idrætsmedicin

27


BADMINTONBLADET TESTER

SKOTEST Et af de vigtigste stykker udstyr er badmintonskoene. Men det kan være vanskeligt at vide, hvad man skal gå efter. Vi har testet fem populære par sko til herrespillere. Der er blevet smashet, hoppet og trampet godt og grundigt i skoene.

GODE RÅD TIL KØB AF DEN RIGTIGE BADMINTONSKO

Skoene kan købes i danske specialforretninger til badminton og i udvalgte sportsforretninger. Generelt set står man sig bedst ved at få råd og vejledning i en specialbutik. Dem findes der 8-10 stykker af i Danmark. Alle har webshops. Testpanelet har i alt mere end 75 års badmintonerfaring. Panelet spænder fra motionister til divisionsspillere. De sko, der klarer sig bedst, skal således kunne tilfredsstille alle testernes præferencer. Dette er således en brugertest – ikke en teknisk test.

SÅDAN TESTER VI Design og pasform Hvordan ser skoen ud på banen? Er det nogle flotte eller frække farver? Hvordan sidder skoen på foden? Er polstringen ordentlig? Kvalitet Når man investerer sine sparepenge i et par nye sko, skal man have indtryk af, at producenten har gjort sig umage. Hvordan opleves skoene? Hvor god er stødabsorptionen? Støtte og fleksibilitet En badmintonsko skal sikre, at du kan bevæge dig frit rundt på banen, uden at bekymre dig om at blive skadet. Samlet vurdering Skoenes samlede karakterer er baseret på en gennemsnitlig vurdering af testpanelets brugeroplevelse baseret på kriterierne nævnt herover samt prisen. Karakterskala 0-6 stjerner 0 Hold dig væk 1 Det er en ommer 2 Går lige an 3 Nice device 4 Sikkert valg 5 En vinder 6 Uovertruffen

28

Uanset om du køber på nettet eller i butik, så prøv altid skoene derhjemme, inden du går på banen.

Prøv dine sko sent på dagen, da dine fødder er størst på dette tidspunkt.

Skoens bredde skal være samme størrelse som din fod.

Køb en tætsiddende sko - de vil udvide sig i bredden og tilpasse sig din fod.

Afstanden fra din storetå til skoens snude skal kun være få millimeter. 3-4 millimeter er nok.

Prøv begge sko, og bind dem godt. Ofte er den ene fod større end den anden.

Vælg den sko, som sidder bedst på den største fod.

FORZA LEANDER Vejl. udsalgspris: 600 kr Vægt: 321 gram Farve: Estate blue Beskrivelse: Leander har et tidløst, pænt udtryk, og den er designet med en slidstærk konstruktion. Der er meget plads til forfoden, og det kræver en ret bred fod at fylde den ud. Både svangstøtten og hælstøtten fungerer godt, og man finder sig hurtigt til rette. Stødabsorptionen er fejlfri, og man bevæger sig sikkert rundt på banen. Testernes kommentarer: ”Flot badmintonsko”, ”Den er næsten fodformet”, ”Nem at hoppe i”, ”Jeg har lidt svært ved at slippe af med varmen”, ”Står rigtig godt på banen” Samlet vurdering: En vellykket, dedikeret badmintonsko, der vil tilfredsstille mange badmintonspillere. Denne model kræver en bred fod. Meget sko for pengene.


TEST VINDER

LI-NING CAMOUFLAGE

ASICS GEL-BLADE 5

YONEX SHB-02 LTD

VICTOR SH-S80

Vejl. udsalgspris: 1.200 kr Vægt: 353 gram Farve: Gul/grøn/sort

Vejl. udsalgspris: 800 kr Vægt: 283 gram Farve: Blå/hvid/orange

Vejl. udsalgspris: 1.300 kr Vægt: 322 gram Farve: Bright Red

Vejl. udsalgspris: 1.200 kr Vægt: 292 gram Farve: Neongul/blå

Beskrivelse: Det originale camouflagedesign skiller sig ud fra mængden og vækker opsigt i hallen. Pasformen er sublim, og det er virkelig komfortabelt at trække Camouflage på foden. Indersålen er riflet på forfoden, hvilket kræver tilvænning for dem uden egne indlægssåler. Skoen er rigtig stabil, og gulvkontakten er god. Svangstøtten er testens bedste.

Beskrivelse: Designet af Gel-Blade er klassisk indendørssko, men det skiller sig alligevel ud på flere måder. Den har en lav profil og er lettere end de andre sko. Gel-Blade er også den sko med mest anvendelse af mesh-tekstil, der er særdeles åndbart. Den klare fokus på letvægt giver åbenlyse fordele, men det er delvis på bekostning af stabilitet og støtte i yderpositioner på banen.

Beskrivelse: SHB02-LTD’s skarpe, røde farve er meget iøjnefaldende, og den har et assymetriske snøresystem. Skoen er rar at få på - det er lidt som at tage en tyk sok på. SHB-02LTD er nem at snøre tæt, og pasformen er i top. Skoens stødabsorbering klarer fint belastningen fra hop og retningsskift. Generelt er stabiliteten god under spil, om end den i de dybe hjørner kan føles lidt klodset.

Beskrivelse: Victors topbud SH-S80 har, på trods af sin skriggule farve, et traditionelt udtryk. EVA sålen er ekstra let, så vægten er overraskende lav. Skoens riflede indersål på forfoden er en tilvænningssag, mens pasformen er udmærket. Testpanelet efterlyser mere åndbart materiale i SH-80S. Hælstøtten er til gengæld fremragende og stabilteten konsekvent over hele banen.

Testernes kommentarer: ”Den er fjerlet at have på”, ”Fin pasform”, ”Savner lidt polstring og komfort”, ” Jeg bevæger mig godt i den”, ”Vi bliver uvenner i hjørnerne”.

Testernes kommentarer: ”Føles hjemmevant”, ”Det er en kvalitetssko”, ”Jeg hænger lidt i hjørnerne”, ”Sidder rigtig dejligt på foden”, ”Vil være nem at skifte til”

Testernes kommentarer: ”Jeg står godt på banen i den”, ”Hvad skal den riflede indersål gøre godt for?”, ”Den ser tungere ud, end den er”, ”Den føles lidt stiv i materialet”

Samlet vurdering: Gel-blade 5 deler vandene. Den taler direkte til den letfodede badmintonspiller, som nyder Asics Gel-absorption. De knap så mobile efterlyser mere komfort og støtte.

Samlet vurdering: Yonex’ mange års badmintonerfaring fornægter sig ikke. SHB02LTD leverer varen og lidt til. En af de bedste sko på markedet.

Samlet vurdering: Victor har lavet en let og solid allround-sko, der vil passe mange godt. Den vejledende pris er en tak for høj i forhold til konkurrenterne.

Testernes kommentarer: ”Fedt design”, ”Waouw – kanon pasform”, ”Det er min favorit”, ”Synd med den sorte yderforstærkning, selvom den sikkert er praktisk”, ”Som at gå på banen med en god ven”. Samlet vurdering: En klassesko fra Li-Ning, der rammer plet med et unikt design, høj komfort og sikker støtte til spillere på alle niveauer.

29


BØRN & BADMINTON

Badmintons mange skrevne og uskrevne regler

Badminton viste sig at være en langt mere krævende sport, end jeg havde ventet. 30


Af Ulla Abildtrup. Mor til en U11-spiller og en U13-spiller. ”Du skal ikke klappe så meget,” sagde den 13-årige dreng ved siden af mig på tilskuerbænken. ”De er jo kun børn,” fortsatte han forklarende. Jeg var til en af mine drenges første kamp i Københavns Badminton Klub, efter at de i 9-10 års alderen var skiftet fra fodbold til fjerbold. Den store drengs milde irettesættelse blev den første af mange lærestreger i badminton. Badminton viste sig at være en langt mere krævende sport, end jeg havde ventet. Mine drenge rykkede hurtigt frem i rækkerne, og det krævede pludselig langt mere af mig som forældre. Drengene skulle meldes til turnering – hallo, hvem gi’r lige et kursus i Badmintonpeople.dk?? Jeg skulle lære at læse et turneringsprogram med det resultat, at hele familien kom 2½ time for tidligt til første turnering i en hal så langt ude på landet, at end ikke den lokale buschauf-

før kendte lokaliteten. Hvem kunne vide, at kamp nummer 85 først skulle spilles op af formiddagen..?? Ja, det kunne de andre forældre, som havde sovet længe og spist morgenmad i ro og mag, før de mødte frem op ad formiddagen. Da savnede jeg fodboldens fælles-ture til kampene, men hvem gad køre sammen, når man aldrig vidste, om ens barn røg ud efter puljen eller gik hele vejen til finalen i både single og double? Jeg skulle også lære at ’coache’ – javel, hvordan gør man det? Og hvad gør man, når ens barn går i baglås på banen og forventer, at jeg kommer med de vise sten? Skal jeg sige ”pres ham bare ned på baglinjen” eller ”brug din stikserv”, når jeg ikke aner, hvad jeg taler om? Men drengene fik nye venner overalt i hallerne og spillede ’china’ og ’engelsk double’ mellem kampene, mens jeg opdagede, at badmintonhaller kan være lige så frysende kolde som fodboldba-

ner. Men jeg fik også nye venner, andre forældre – især fædre – som var mig helt ukendte - kom og roste mine drenge. De fortalte også, at jeg burde give pasta eller havregryn mellem kampene, og hvor mange point de nu havde optjent. Der var en form for fællesskab midt i den meget individualiserede sport, hvor børn rundt om i et væk brød grædende sammen, kylede med ketsjere, slog deres forældre og fik besvimelsesanfald på banen. Og så fik jeg selvfølgelig lært at beherske mine udbrud og undlade at klappe andet end ganske kort og svagt, dvs indtil jeg kom til DMU, hvor forældre og børn gik amok i klap og larm. En 10-årig gik psykisk ned på de hånende tilråb og banken i gulvet med tomme bold-rør, men hans klub fik af dommerne at vide, at ”sådan er det ved DMU, det må I bare affinde jer med”. Og sådan er der så mange uskrevne og skrevne regler i badminton.

31


BØRN & BADMINTON

Dit barns ambitioner - eller er det dine? Fra bogen ”Far, mor og badminton”. På vores breddegrader bliver det almindeligvis opfattet som en positiv egenskab at have ambitioner, fordi det medvirker til, at den enkelte udnytter sine muligheder frem for at lade dem gå til spilde. Men hvad er det egentlig for en motivation, der driver børn til at spille badminton? Steen Schleicher Petersen: Jeg tror, at børn starter med sport – eller i hvert fald fortsætter med sport – fordi de er indre motiverede; altså skal have det skægt. Der vil selvfølgelig altid være børn, der ikke udvikler nogen synderlige ambitioner og formentlig heller ikke aldrig bliver særligt gode til badminton, og det er i min optik helt i orden. De kan nemlig sagtens få masser af glæder ved sporten alligevel. Men for de fleste følger ambitionerne helt automatisk med, fordi det ganske enkelt er indpodet i dem lige fra børnehavealderen, at det er bedre at vinde end at tabe, og at man får ros, hvis man vinder. Man får måske endda is – eller penge. At ambitionerne i høj grad påvirkes af forældrene, ses også tydeligt af vores måde at spørge til barnet på, både efter træning og efter kamp. Der bliver næsten udelukkende spurgt til resultatet, mens det er alt for sjældent, at vi interesserer os

for processen. I stedet for altid at starte med ”vandt du?” eller ”hvordan gik det?” (underforstået ”vandt du?”) burde vi som forældre i langt højere grad spørge ”var det sjovt?” Eller måske spørge ind til, om der var elementer i træningen eller kampen, der lykkedes særligt godt i dag, og som gjorde det til en god oplevelse. Omvendt er det også vigtigt, at vores dialog med børnene er autentisk. Hvis du spørger, om det var sjovt, men du i virkeligheden mest er interesseret i at høre resultatet, er det sikkert som amen i kirken, at dit barn gennemskuer dig lige på stedet. Børnene er meget tidligt i deres liv tunet ind på, at det handler om at vinde, så derfor er der heller ikke noget forkert i at vise interesse for resultatet, hvis du rent faktisk gerne vil høre det. Min pointe er, at vi skal blive bedre til at brede vores interesse ud til oprigtigt at gælde både glæden, processen, udviklingen og resultatet. Og gerne i den rækkefølge. På den måde får du nemlig introduceret andre måleparametre og sendt et signal til dit barn om, at resultatet ikke er det eneste, der tæller. Virkeligheden er nemlig, at dit barn sagtens kan tabe en kamp og alligevel være blevet bedre undervejs. Der er jo nu engang sådan, det er med badminton. Du er ikke alene om at bestemme resultatet, fordi der står en på den anden side af nettet, der også gerne vil vinde – og som måske er et hoved højere end dig og i øvrigt træner to timer mere om ugen.

Kort om forfatterne

32

Klaus Bundgård: - Formand i KLG Badminton i Lind syd for Herning. Har selv to børn, der spiller badminton. - Sponsoransvarlig for Viktor Axelsen - Selvstændig med reklamevirksomheden BUNDGRD Tekst & Grafik.

Steen Schleicher Pedersen: - Landstræner i perioden 2001-2008. - Herefter cheftræner for Greves ligahold i tre sæsoner med guld, sølv og bronze som resultat. - I dag cheftræner for TSS


TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Hummeltoftevej 49, 2830 Virum

Lad 1-1-2 styre dig, hvis en omkring dig falder om med hjertestop

De første minutter er altafgørende ved hjertestop. Derfor er det altid bedre at handle med det samme end at vente på andre. Alle kan hjælpe. Alle kan gøre noget. Det vigtigste er, at du træder til og sikrer dig, at der bliver ringet 1-1-2 så hurtigt som muligt. Se hvordan vi hjælper hinanden på hjertestarter.dk

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

33


BEGYNDERSTÆVNER

Den første stævneoplevelse på hjemmebane I Fredensborg Badmintonklub fik begynderstævnet flere spillere til at tilmelde sig “rigtige” stævner.

En del af oplevelsen ved stævner er ventetiden til næste kamp. Så er det rart, at man kan hygge sig med de andre spillere og de voksne.

Af Pernille Fløjstrup Andersen Et par måneder efter Fredensborg Badmintonklub havde afholdt et begynderstævne for omkring 30 ungdomsspillere, var der klubmesterskaber. I kampprogrammet var der navne på flere spillere, som ved begynderstævnet havde fået så gode oplevelser, at de var parate til at prøve kræfter med et “rigtigt” stævne. Nu havde de nemlig prøvet alt det med at hente og aflevere kampsedler ved dommerbordet, høre deres navn udråbt i højtaleren og spille om point på banerne. “Begynderstævnet er en supergod måde at introducere spillerne til stævner. De finder ud af, om det er noget for dem. Nogle finder også ud af, at det ikke er sjovt at tabe en kamp. Men det er rarere at opleve hjemme i klubben i trygge omgivelser”, siger Helene Kølbek, der er ungdomstræner i Fredensborg Badmintonklub. For forældrene giver begynderstævnerne et indblik i livet som badmintonforældre. De lærer at forstå et kampprogram, tælle kampe, have overblik over tiden og bakke spillerne op 34

bag banerne. “Vi kan tage forældrene, der ikke kender til badmintonverdenen, ved hånden. Vi taler blandt andet om støtte og opbakning bag banen. Der skal være plads til ros efter kampen, men undervejs måtte der ikke klappes af spillerne. Det er ikke så rart for et barn at blive klappet imod”, forklarer Helene Kølbek, der efter begynderstævnerne altid møder tilfredse forældre, som har haft en god fælles oplevelse med deres børn. Det var badmintonkonsulent i DGI Nordsjælland, Lars Lau, der stod for de to timers begynderstævne i Fredensborg. Det begyndte med en fælles opvarmning, og med et kampråb var alle klar til en masse jævnbyrdige kampe på tid. Alle spillerne fik en medalje oven i oplevelserne, og flere fik altså også lyst til at prøve de “rigtige” stævner. Kontakt Viby Badminton Klub eller DGI Østjylland Badminton, hvis du vil vide mere om projektet.


MINITON

Familien kan få kvalitetstid til Miniton Med Miniton leger børnene sig til bedre motorik og badminton-teknik, og forældrene får oplevet en idræt, som er for hele familien. Af Pernille Fløjstrup Andersen Der er fart på ude i klubberne til Miniton, som over årene er blevet en ganske populær aktivitet at starte en lørdag eller søndag formiddag med. Børnene hopper, hinker, ruller, kravler, triller og løber rundt i hallen. Og de voksne er med. De slår også til balloner med fluesmækkere, kaster fjerbolde over nettet, der selvfølgelig er i børnehøjde, og de holder balancen med ærteposer på hovedet. “Miniton er et rummeligt tilbud for hele familien. Her bliver børnene præsenteret for sporten og har mulighed for at starte på badminton i en tidlig alder. De prøver ikke andre idrætsgrene for så at begynde på badminton som syv-årig. I Miniton er der er mange øvelser, som forbedrer deres motorik og bevægelse, og så bliver badmintonteknikken lært gennem leg”, fortæller Jette Fogelberg, der i DGI Østjylland er leder af det fire timer lange Miniton-kursus, hvor instruktører bliver klædt på til at lave Miniton i klubberne. Udgangspunktet for Miniton-træningen er børnenes kunnen og deres motoriske niveau, som kan variere meget på et hold med otte til 12 børn i alderen tre til syv år. Det lærer instruktørerne at tage højde for, og de finder ud af, hvordan det med sjove øvelser og lege er muligt at få mange forskellige børn med undervejs i træningen. “Der er forskel på, hvor lang tid børnene kan koncentrere sig. Hvis f.eks. en øvelse er for let for dem, ryger koncentrationen hurtigere. Derfor er det smart altid at lave to niveauer på hver øvelse, så børnene bliver udfordret. Det kunne være en leg, hvor nogle skal ramme en ballon, mens andre bruger en fjerbold til samme øvelse”, siger Jette Fogelberg, der har arbejdet med Miniton de seneste fem år. Se mere om Miniton og Minibadminton i børnehaven på www.DGI.dk/badminton

35


EN TRÆNER

Børnene skal føle, at de bliver bedre Martin Kær Eriksen begyndte som hjælpetræner til sandkassefodbold. Nu har han verdens bedste fritidsjob som badmintontræner. Af Pernille Fløjstrup Andersen Det er 10 år siden, Martin Kær Eriksen rykkede sin trænergerning ind på et halgulv og dermed skiftede fodbold ud med badminton. I dag er han ungdomstræner i Odense Badminton Klub og har med tiden samlet sig trænererfaringer i flere andre klubber og på badmintonlejre herhjemme og i udlandet. Han siger, at han er badmintontræner, fordi han gerne vil arbejde med glade børn, der vil lære at spille badminton og udvikle sig som badmintonspillere. “Jeg vil lave noget, der giver værdi for andre. Jeg har børn, der bliver ved med at komme til træning, fordi de har en følelse af, at de bliver bedre. De kan se, at det virker, det vi laver. Det handler om, at jeg kan gøre dem bedre på en anerkendende og motiverende måde”, siger 25-årige Martin Kær Eriksen, der på tredje år studerer Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet. Han fortæller, at det egentlig aldrig var planen, at han skulle

blive badmintontræner, og det er først inden for de seneste fem år, der er kommet fart på. Nu bruger han sin sommerferie som lejrleder på badmintonlejre i bl.a. fynske Glamsbjerg og i Holland, og ved siden af studiet er hverdagen travl med trænerjob og hans egen træning i Team Fyn. “Jeg har verdens bedste fritidsjob. Jeg forsøger hele tiden at gøre mit absolut bedste. Som træner skal man være åben og lytte til konstruktiv kritik. Det har jeg lært meget af. Det er ok at lave fejl, når man bagefter spørger sig selv, hvad der kunne gøres bedre. Her er det vigtigt at have nogle at sparre med, og det benytter jeg mig meget af. Min motivation er, at jeg også selv udvikler mig”, siger Martin Kær Eriksen, der i april modtog Unglederprisen i fynsk badminton for sit store engagement i badmintonsporten. Har du lyst til at være badmintontræner? Der er brug for dig, så tag kontakt til klubberne eller se mere om uddannelser, temakurser og ledige jobs på www.dgi.dk/badminton.

Kan børnene mærke, at de udvikler sig som badmintonspillere, så bliver de også ved i sporten. 36


JULIE THRANE

”DET VAR SÅ FEDT AT VÆRE MED TIL PARA-VM” Julie er 20 år og blev født uden venstre underarm. Hun har spillet para-badminton siden 2012 og spillede sit første para-VM året efter - det blev til en bronzemedalje. Af Jacob Christensen Søndag den 13. september skrev Julie Thrane dansk badmintonhistorie, da hun blev verdensmester i para-badminton. Og ud over guldmedaljen fik hun også en sølv- og en bronzemedalje med hjem fra det VM, der blev afholdt i Aylesbury lidt nordvest for London. For at kunne kalde sig selv para-badmintonspiller skal man have et handicap af en eller anden grad. Dette handicap afgør, hvilken kategori man stiller op i. For Julies vedkommende betyder den manglende venstre underarm, at hun stiller op i den kategori, der hedder SU5. Det står for ’standing upper’ og kan dække over alle slags handicap på overkroppen. Inspirationen til at spille badminton har Julie fået fra sin far, Lars, der selv spillede, da han var yngre. Når hun er på banen, føler hun sig fri - på banen er tanker om hverdagens lektier og andre opgaver gemt langt væk.

Gode minder fra VM ”Det var så fedt at være med til para-VM i år, og det var fantastisk at se alle de venner, jeg ikke ser så tit. Blandt alle spillerne fra de 38 deltagende lande var der selvfølgelig også mange nye ansigter med. Det er dejligt at se, at interessen for para-badminton har vokset sig større.” Ved para-VM spillede Julie hele 14 kampe på de fire dage, turneringen varede. Hun stillede op i både damesingle, damedouble og mixeddouble, og det blev som nævnt til medaljer i alle tre kategorier. Det er det bedste resultat for Julie nogensinde, og hun har god grund til at være stolt. Ud over at kunne kalde sig verdensmester, topper Julie nemlig også verdensranglisten nu. ”Jeg husker faktisk ikke så meget fra selve finalen. Jeg tror ikke rigtig, at jeg tænkte noget. Det var nok nærmere en følelse af lettelse, der fyldte mig indeni.” ”Ugen efter VM var meget hektisk. Alle ville have fat i mig. Gamle venner, nye venner, journalister fra nær og fjern. Opmærksomheden var overvældende, og det vænner jeg mig nok aldrig til.” ”Jeg har været i aviser og er blevet interviewet til fjernsynet. Under finalerne ved Japan Open samme dag, som jeg vandt, nævnte de også mine resultater på dansk tv.” Tilbage til hverdagen Til dagligt bor Julie i Odense, hvor hun studerer biokemi og molekylær biologi på universitetet. Hendes badmintontræning op til VM var nøje tilpasset efter studierne, så der var balance mellem de to ting. Ugen i Aylesbury kostede en del på studiekontoen, men det var en pris, Julie meget gerne betalte. ”Jeg missede selvfølgelig en del af undervisningen på universitetet i den uge, jeg var væk, så der var meget, der skulle indhentes efterfølgende. Men det gjorde nu ikke så meget.” En måneds tid efter triumfen stilnede det dog af med lykønskninger og reaktioner, men det var noget, der passede Danmarks nye verdensmester i para-badminton fint. ”Det er godt at være tilbage i hverdagen igen. Jeg nyder at være studerende og have en hverdag.”

37


ANNONCE

Vi har en fælles forpligtelse til at gøre noget for badminton I 20 år har RSL Europe haft base i Danmark og har fulgt klubbernes og badmintonsportens udvikling tæt.

38


Af Pernille Fløjstrup Andersen Når indtægtskilden er fjerbolde og badmintonudstyr, så er et fald i medlemstallet i dansk badminton en faktor, som ikke kan ignoreres. Hos RSL mener salgs- og marketingchef Rasmus Skousen, at nedgangen kan vendes, og det skal ske ved fælles hjælp fra alle i badmintonsporten. “Det gør mig trist, at udviklingen er gået den vej, og jeg tænker da over, hvor sporten er om ti år. Derfor skal der gøres noget nu. Det er i alles interesse. Hos klubberne, i idrætsorganisationerne og hos os, der leverer bolde og udstyr til sporten. Vi har en fælles forpligtelse til at gøre noget, der kan vende udviklingen”, fastslår Rasmus Skousen. RSL Det er 20 år siden, at Reinforced Shuttlecocks Ltd, der nu er kinesisk ejet, etablerede et salgskontor i Danmark. Herfra tager man sig af al salg i Europa. Undtagen i England, hvor RSL i 1928 blev stiftet i London med produktion af fjerbolde på en fabrik i Kent. Her har stifterne af familievirksomheden beholdt markedet. Knytte tætte bånd I Danmark har RSL med tiden knyttet tætte bånd med mange klubber. Aftalerne er samarbejdsaftaler, og fra RSL’s side er det vigtigt at holde disse tætte relationer og dermed vide, hvad der rører sig i klubberne. “Vi vil så tæt på kunderne som overhovedet mulig. Vi kender til deres hverdag, og vi ved, at det er svært at få frivillige nok til mængden af opgaver, som ikke er blevet mindre. Derfor vil vi fremover forsøge at tage hånd om nogle af opgaverne i klubben. Det er blandt andet indkøb af tøj, som vi kan stå for, så de frivillige kan bruge tiden på aktiviteter med spillerne i stedet”, siger Rasmus Skousen.

Webløsning RSL har med flere klubber lavet en aftale om en webløsning, hvor medlemmerne selv kan handle klubtøj. Den enkelte klub har sin egen “butik”, hvor udvalget af produkter er målrettet klubben. Når medlemmerne har lavet deres bestillinger, leverer RSL efter aftale, og en tidstung opgave er dermed løst. “Når vi taler med klubberne, er der nogle, der fravælger klubtøj, fordi det er for besværligt, og det er ærgerligt. Ens klubtøj styrker sammenholdet, og når man til stævner og holdkampe møder op i ens træningsdrager og spillertrøjer med klublogo på, så giver det en fællesskabsfølelse”, siger Rasmus Skousen. Flere fronter Siden 2008 har RSL og DGI Badminton samarbejdet på flere fronter. RSL er officiel leverandør af bolde og badmintonudstyr til DGI Badminton og støtter desuden økonomisk både landsdelenes aktiviteter og U15- og U17-rejserne til Tjekkiet og Kina. “Vi samarbejder med DGI Badminton ud fra fælles værdier og med mål om at få flere medlemmer og skabe aktiviteter for badmintonspillerne. Det er en aftale, vi er glade for, og vi er glade for, at vi kan gøre noget for sporten. Vi skal sælge vores bolde og udstyr, men hvis der bliver færre at sælge til, så er det et problem. Derfor vil vi gerne være med til at vende udviklingen og få så mange med som muligt”, siger Rasmus Skousen.

RSL har produceret og solgt fjerbolde siden 1928. I 1995 oprettede RSL Europe slagskontor i Danmark.

39


FJERGUIDEN

Nyt koncept guider trænerne time for time Mens nye trænere kan få et års tilrettelagt træning, kan erfarne trænere bruge Fjerguiden til inspiration og udvikling af deres egen træning. Af Pernille Fløjstrup Andersen “Det er ligesom at bage en kage. Du skal starte fra begyndelsen og så følge opskriften”, lyder det fra badmintontræner Lasse Todberg, da han skal beskrive, hvor enkel det nye træningskoncept Fjerguiden er.

Sammen med Flemming Kjær har han udviklet Fjerguiden, som siden januar har været udbudt blandt aktiviteterne i DGI Nordjylland. Konceptet blev født af en gruppe nordjyske trænere, som ville lave et trin-for-trin-koncept til badmintontræning. Alle skulle kunne bruge det, og det skulle ikke være nødvendigt at have praktisk erfaring som badmintonspiller. Flemming Kjær og Lasse Todberg gik herefter i gang med at udvikle guiden, der kombinerer god træning og glæden ved badmintonsporten. “Børn skal mærke, at de udvikler sig. Det er med til at fastholde dem i sporten. Så hjælper det ikke, at en træning består af rundt-om-nettet og kamprunder”, siger Lasse Todberg. Fjerguiden er et USB-stick med materiale, der tager udgangspunkt i spillernes niveau. Der er fire trin målrettet begyndere og lettere øvede, og hvert trin har 16 træningspas af en times varighed. Dermed er der op til en hel sæsons træningsmateriale, der er klar til brug. Et træningspas bliver beskrevet fra start til slut, og de øvelser, småspil og lege, som skal bruges, bliver vist i levende billeder hentet fra DGI Trænerguiden.“ “Træneren kan have sin tablet eller computer med og så bare gå i gang. Har han ikke erfaring som spiller, viser videoerne øvelserne udført korrekt, og de kan gentages, hvis enkelte spillere har glemt dem undervejs”, siger Lasse Todberg. Han har introduceret konceptet i flere nordjyske klubber og er overalt blevet modtaget positivt. “I klubberne siger de, at det er lige dét, de mangler, og forhåbentlig kan det også motivere trænerne til at uddanne sig. Fjerguiden er en god kick-start til at blive træner”, siger Lasse Todberg. Kontakt DGI Nordjylland Badminton, hvis du vil vide mere.

40


BADMINTON FOR VOKSNE

Motion og fællesskab tiltrækker voksne badmintonspillere Efter to uger måtte Viby Badminton Klub oprette en venteliste for spillere, der ville være med på mandagsholdet for begyndere og let øvede voksne. Af Pernille Fløjstrup Andersen Nogle har spillet badminton i de yngste ungdomsrækker. Andre har kun kendskab til spillet med ketcher og fjerbold fra idrætstimerne i skolen. Nu mødes de 27 voksne i alderen 18 til 30 år hver mandag i badmintonhallen i Viby, hvor de træner og spiller kampe. De udvikler sig som badmintonspillere og finder sammen i et fællesskab, der også vil byde på en intern turnering, fællesspisning og en bytur. “Vi vil gerne banke noget op for truppen, men det hele skal ikke komme på én gang. Da vi inden opstart skrev på Facebook om tilbuddet, lagde vi vægt på værdier som motion, fællesskab og udvikling, og efter to uger var holdet fuldt besat, og vi havde 20 navne på venteliste. Så der har været et behov, og vi håber, at fællestræningen derfor fortsætter”, siger Morten Helbo Sørensen fra Viby Badminton Klub. En mandagstræning varer fem kvarter og begynder med en fælles opvarmning og lidt småspil. Så er der tekniktræning, hvor træneren retter og justerer på spillerne, og til slut er der jævnbyrdige kampe på programmet.

“Det er meningen, at alle skal have noget med hjem. Så det er en naturlig del af træningen, at man får hjælp undervejs”, forklarer Morten Helbo Sørensen, som står bag pilotprojektet, der støttes med midler fra DGI Østjyllands Jubilæumsfond. Det har været i gang siden sæsonstart og er planlagt til at slutte til nytår. Forinden skal spillerne give feedback på deres oplevelser på og uden for banerne, så tilbuddet kan gøres endnu mere målrettet og forhåbentlig få en længere levetid. “I første omgang er træningen lavet ud fra vores tanker, så det er vigtigt at få input fra spillerne. Det er tanken, at spillerne gennem træning og spil skal udvikle sig og blive dygtigere. Måske er der nogle, der på et tidspunkt har mod på at rykke over på truppen med turneringsspillere. Men først og fremmest handler det om god motion, sjov og fællesskab. Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om mandagstruppen, så det ikke bare bliver et hold i klubben”, siger Morten Helbo Sørensen. Kontakt Viby Badminton Klub eller DGI Østjylland Badminton, hvis du vil vide mere om projektet.

Der bliver slået og gået til den på banerne under mandagstræningen i Viby.

41


FINALE

DE SIDSTE ORD ...

Claus Meyer Kok og iværksætter

Hvornår begyndte du at spille badminton? - Jeg har spillet siden, jeg var 7-8 år gammel. Jeg spillede i Toreby-Grænge, fra jeg var 7 år til 19 år. Derefter spillede jeg et par år i Nykøbing Falster. Lige nu spiller jeg i ABC på Amager, hvor jeg har spillet i 32 år. Hvorfor synes du, badminton er en god sport? - Det er fantastisk lækkert at slå til bolden. Det er jo superlækkert at ramme bolden rent, og jeg har altid elsket noget med en bold. Det, jeg elsker ved badminton, er alle de finter, man kan lave, og at man falder ind i nogle meget harmoniske løbemønstre, så man føler, at man næsten svæver over banen. Hvem er dit store badmintonidol? - Peter Gade har været en fantastisk dejlig spiller at kigge på. Derudover kunne jeg godt lide Flemming Delfs, da jeg var lidt yngre. Er der et badmintonresultat, som du synes var ekstra specielt? - VM-finalen i herresingle i 1997 i herresingle mellem Peter Rasmussen og Sun Jun fra Kina. Her fik Sun Jun krampe i 3. sæt, det var meget dramatisk. Ellers husker jeg VM-finalen mellem Lin Dan og Lee Chong Wei fra 2013, hvor Lee Chong Wei måtte bæres fra banen med krampe og dehydrering i 3. sæt – helt vanvittig kamp. Følger du meget med i badminton på tv? - Jeg elsker sport, så jeg følger med i alt, hvad der er. Især tennis, badminton, fodbold og håndbold. Hvad er din vildeste badmintonoplevelse som spiller? - Jeg var faktisk spiller og træner i Frankrig for mesterholdet Racing Club de France i sæsonen 1983/1984. Det var oplevelse som 20 årig at få lov til at træne i udlandet og spille. Jeg har altid været glad for at se folk udvikle sig omkring mig, så det var en rigtig sjov oplevelse. Derudover var det en stor oplevelse at spille opvisningskamp mod Flemming Delfs i 1985 i Dijon.

42


HISTORISKE RESULTATER

30 MINUTTERS ”FJER” I 1948

Badminton havde debut på tv i 1948

Her blev der vist 30 minutters ”fjer” med internationale og lokale spillere. I de 30 minutter der blev vist badminton, kunne man se følgende spillere: D.C. Hume, G.J. Fish, N.B. Radford og H.J. Wingfield, Mrs H.S. Uber, Miss Q.M. Allen, Miss A. Blathwayt og Mrs V. E. Duringer.

SE MANGE FLERE RESULTATER PÅ

badmintonbladet.dk

Verdensmester i herresingle veteran

I 1997 vandt Peter Rasmussen VM i herresingle. Kampen var mod Sun Jun og blev vundet med cifrene 16-17, 18-13 og 15-10 (gammelt point system). I 2015 blev Peter Rasmussen verdensmester i herresingle igen. Denne gang i veteran rækken 40+. Her vandt Peter med 21-17 og 21-11 over Jürgen Koch.

PETER RASMUSSEN VINDER IGEN!

Pointsystem har jubilæu m I 2005 begy ndte det inte rn ationale badmintonfo rbund, BWF, at eksperimen tere med et nyt pointsystem . Det var de t point system, vi ke nder i dag m ed tre sæt til 21. D et betyder, at til december vi l pointsystem et kunne fejre 10 år s jubilæum. Spilleregle r I spillereglern e for badmin ton står der i § 9.1.5 , at i serven sk al man initialt ramm e bunden (k orken) på fjerbolden. D enne regel e r indført alene som fø lge af to mal aysiske brødre Razif og Jalani Sid ek. Op gennem 80’e rne var brø drene ganske dom inerende i h erredouble, hvor de b landt andet servede ved at ramm e fjerene fø rs t, og derved gav bolden en m e ge uforudsigelig t flugt. Andre begyndte hurtigt at ”S idek-serve”, og BWF trådte til og indførte § 9 .1.5. Para-Olym piske Lege D. 7. oktobe r blev det m eddelt, at Para-badmin ton vil være en del af de Para-Oly mpiske Lege i 2020. I den forbin delse lagde det international e badminto nforbund en udviklings plan for at si kre rammerne fo r Para-badm inton. VM i Para-b adminton b lev her i september afviklet for sj ette gang i Europa: He r vandt Julie Thrane guld i dame singlerække n SU5. Hall of Fam e Der er ni dan skere i det in ternationale badm intonforbun d s Hall of Fame. Sidste dansker til at blive indlemmet i Hall of Fam e var Thomas Lun d. Det skete i 2008. Thomas C up og Ube r Cup Verdensme sterskabet fo r landshold hedde r henholdsv is Thomas Cup og Ube r Cup. Thom as Cup er navngivet efter Sir Ge orge Alan Thomas, so m er den m est vindende sp iller ved All England med hele 2 1 titler. Udo ver det vandt han o gså det briti ske mesterskab i skak to gan ge. Uber Cup er navn givet efter B etty Uber, der vandt A ll England 1 3 gange.

43


KLUBAFTALER

NOK DE BEDSTE BOLDE PÅ MARKEDET!

Vil din klub også spille med topkvalitets bolde og tøj som guld- og sølvvinderne fra ligaen i 2014/15 “Greve og Skovshoved”. For et uforpligtende tilbud, kontakt Peter Mørk fra Li-Ning: Mail: peter@sportbiz.dk Tlf: 31 15 09 57 A300

Topbolden, som det kinesiske landshold samt Greve & SIF m.f. spiller med.

Super Series

Til klubben, der ønsker kvalitet og holdbarhed til en fornuftig pris.

Grand Prix Gold Den billigere kvalitets bold til klubben, med mange ungdomsspillere.

www.li-ning.dk

WWW.LI-NING.DK I vores online shop www.li-ning.dk, finder man altid mange gode tilbud. Her kan blandt andet nævnes No. 1 strengen som den dobbelte verdensmester Chen Long samt det Kinesiske landshold spiller med.

No. 1

Mere power - bedre lyd! 200 meter rulle - kampagnepris 700 kr. (Indtil d. 31. dec 2015, eller så længe lager haves)

CHEN LONG 2 x Verdensmester 4 x Denmark Open 2 X All England 2 x China Open I alt 19 individuelle titler.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.