1 minute read
PERRY STENBÄCK & DEKADANSORKESTERN
Moderne viser på svensk
Perry Stenbäck & Dekadansorkestern tager den nordiske sangskrivertradition under kærlig behandling med, foruden Perry’s egne sange, viser af bl.a Cornelis Vreeswijk, Evert Taube, Dan Andersson, Myhre/Hovland og Sebastian.
Perry Stenbäck har en stor kærlighed til sit hjemlands troubadourer og hans fortolkninger af deres sange fremføres med stor respekt for originalmaterialet og med en sjælden nerve og autencitet. Repertoiret blandes med Perrys egne iørefaldende kompositioner.
“Stille og roligt. Idiotisk musikalsk, dovent swingende, dejligt dynamisk og – først og fremmest – vanvittigt velspillet og – sunget.” Musikanmelder Steffen Jungersen
180,-
UNGE UNDER 25 ÅR: 90,-
SIDDEPLADSER VED CAFÉBORDE
VARIGHED: 2 X 45 MINUTTER
TIRSDAG 5/9 19:00
AFSLØRET! MED NIELS KRØJGAARD
Et underholdende foredrag fra TIKKO om svindlerens psykologi
I sit nyeste foredrag tager Niels Krøjgaard dig med dybt ind i svindlerens psykologi. Det bliver en både underholdende og tankevækkende aften, der byder på en perfekt blanding af svindel og bedrag, ægte psykologi og showmanship.
I foredraget vil Niels Krøjgaard gå på opdagelse i den menneskelige hjerne for at vise, hvor nemt man kan blive snydt. Du får også indsigt i forskellige svindelmetoder, så du i fremtiden nemmere kan genkende dem, undgå dem og ikke mindst hjælpe potentielle ofre. Desuden vil Niels skabe forståelse for, hvorfor det er så svært for ofrene at komme ud af kløerne på svindlerne.
Hele foredraget bliver leveret med humor, glimt i øjet og live-eksempler på scenen, så der er lagt op til en underholdende og afslørende aften i Niels Krøjgaards selskab.
FRA 289,- (+ GEBYR 35,-)
SIDDEPLADSER PÅ STOLERÆKKER
VARIGHED: 2 TIMER
ARRANGØR: TIKKO
ONSDAG 6/9 19:30
Paperlicious Teater Metamorfose
Non-verbal papirdukkeforestilling
To workaholics arbejder deres liv væk i et grotesk, kafkask kontorunivers lavet af papir. Universet er styret af en altoverskyggende chef, personificeret af en vanddispenser fyldt med blæk, som de to kvinder er nødt til at drikke for at kunne fungere. Denne kontorverden har været den samme i hundredvis af år – indtil en lille stemme dukker op. Stemmen kommer fra papiret, som er blevet levende og ønsker forandring. Papiret forvandles til en lille dukke, der åbner op for en anden verden, hvor kreativitet og legesyge hersker og universets kendte verdensorden bliver vendt på vrangen. I løbet af stykket vokser og transformerer dukken sig fra ca. 40 centimeter til over 3 meter.
Medvirkende: Dukkespillere: Evi Arnsbjerg Brygmann, Bianka Drozdik
195,- / UNGE UNDER 25 ÅR: 125,-
FAMILIEBILLET (GÆLDER FOR 4 PERSONER): 497,-
ANBEFALES FRA: 12+ ÅR | SIDDEPLADSER PÅ STOLERÆKKER | VARIGHED: CA. 50 MINUTTER
SPISNING (FRA KL. 18:00) Stjerneskud. Anretning med en dampet og en pandestegt rødspættefilet, rejer, rogn, salat, urter og dressing, samt ristet brød: 145,-
TORSDAG 14/9 19:30