1 minute read
Det korte af det lange er
Om taknemlighed og bøn under alle forhold.
Advertisement
[ ] Jan Áki Andreasen, pastor i Give Baptistkirke
[ ] Patrick Fore – Unsplash
Det er vinter, koldt, stormende, mørkt, og i skrivende stund har jeg været sygemeldt i seks måneder pga. Covid-19 senfølger. Døgnet består af »Vær altid glade, bed endeløse timer med uophørligt, sig tak under smerter, luftmangel, søvn og med en kog- alle forhold; for dette er nitiv håndbremse, der er trukket hårdt op. Guds vilje med jer i Kristus Jesus.1«
Tæppet ville have været revet væk under mine fødder, hvis ikke det havde været for min hustru, min menighed og min Gud.
Med øjnene vendt mod Gud
Jeg læste engang om en chefkok, der sagde om gæsterne: »De mest utilfredse er dem, der har betalt mindst«. Når jeg tænker på, hvad det har kostet Faderen i sin kærlighed at give os Sønnen som sonoffer på Golgatas kors, så overgår det min forstand og mine følelser. Midt i min plage fyldes jeg med taknemlighed, der afføder glæden, som Paulus taler om – en glæde, der ikke er styret af mine omstændigheder eller følelser, men et resultat af, at øjnene er vendt mod Guds herlighed og kærlighed.
Daglige samtaler med Gud
Når jeg kender og erfarer Guds frelse og omsorg for mig, leder glæden til uophørlig bøn – som ikke er andet end daglige samtaler med Gud. Nogle gange handler de om ønsker for mig selv eller andre, men mest af alt handler de om min taknemlighed. Nogen har sagt, at det modsatte af taknemlighed er fordømmelse, fordi du ikke kan føle begge dele på samme tid.
Sammen med en gruppe fra Give Baptistkirke besøgte vi sidste år koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i Polen. En uforglemmelig vandring igennem syndefaldets konsekvenser. Den jødiske holocaust overlever, Elie Wiesel, skrev om oplevelsen i bogen ›Natten‹ fra 1960: »Ingen er så god til at være taknemmelig som en, der er kommet ud af nattens rige«.
Selv nu, i nattens rige, har jeg lært med glæde at bede taknemligt og vide, at det korte af det lange er: »Min nåde er dig nok, for Min magt udøves i magtesløshed«.2