1 minute read
Klimapyramide5
5. Klimapyramide
Det har stor betydning for klimaet, hvilke varer du vælger, når du køber ind. Det betyder ikke, at der er fødevarer, du skal holde op med at spise. I langt de fleste landes officielle kostråd indgår kød og animalske produkter, som en del af en balanceret kost. Problemet ligger i de mængder af animalske fødevarer, der forbruges især i de rige lande, og de produktionsmetoder, der ligger bag mange af disse fødevarer. Sund og klimavenlig mad er for alle. Det handler ikke om, at man helt skal droppe bøfferne, men om hvor meget kød og hvor belastende produktionsmetoden bag er. Hvis vi alle spiser mere grønt, bælgfrugter, frugt, fuldkorn, så har det store fordele både for klimaet og for folkesundheden.
Advertisement
Både supermarkedskæden Coop og Miljø- og Fødevareministeriet har udviklet klimamadpyramider, der kan hjælpe os med at spise mere klimavenligt.
Arealet af de tre lag i pyramiden - top, midte og bund - viser, hvor meget vi helst skal spise. I det øverste lag er der bl.a. ost og kød, som vi skal spise mindst af. I bunden er de fødevarer, som vi skal spise mest af for at holde os sunde og spise klimarigtigt.
Jo længere ned i klimamadpyramiden vi kommer, jo mere kan vi spare klimaet for CO2 fra maden.
- Hvad overrasker dig mest ved kostrådene?