Baunekirkens Festskrift 2012 by Baunekirken Tjørring sogn

Kr. 20,-

FESTSKRIFT

BAUNEKIRKEN

Genindviet 2012

TILLYKKE

med Baunekirken

Af Karsten Nissen, biskop for Viborg Stift Baunekirken hæver sig op i horisonten, når man nærmer sig Tjørring. Det karakteristiske tag ﬁndes ikke magen til i nogen anden bygning, jeg har set. Baunekirken er noget ganske særligt, og bygningen har i sin 35-årige historie sat sit præg på Tjørring. Den er ganske enkelt blevet en uundværlig del af Tjørrings ”skyline”. Byens beboere har taget kirken til sig, og der er ingen tvivl om, at folk i Tjørring ville savne kirkens særlige profil, hvis den ikke længere stod på sit sted. Men Baunekirken er ikke blot blevet en del af Tjørring. Tjørring er også blevet en del af Baunekirken. Kirken blev bygget og indviet for 35 år siden, fordi den gamle kirke var blevet for lille til den voksende menighed. Det er en meget glædelig baggrund at bygge kirke på. I Baunekirken samles en stor menighed til gudstjeneste om søndagen, og ugen igennem samler møder og andre arrangementer mange

mennesker i alle aldre i menighedslokalerne, som omgiver det kuglerunde kirkerum. Der er en ganske særlig forbindelse imellem by og kirke i Tjørring. Men for et par år siden stod det klart, at Baunekirken led af så alvorlige bygningsmæssige mangler, at der måtte træffes en vigtig beslutning. Skulle Baunekirken rives ned og erstattes af en nybygget kirke? Eller skulle man gennemføre en gennemgribende renovering, der bevarede bygningen sådan, som man kendte den? Det var ikke et valg imellem en billig eller dyr løsning, for begge muligheder var omtrent lige dyre. Menighedsrådet var ikke i tvivl, man ønskede at bevare Baunekirken. Og sådan blev det! Menighedsrådet ville, at menigheden og byen skulle have det bedste, og det bedste var den kirke, som i sin korte levetid var blevet en uundværlig del af byens, sognets og menighedens liv. Når vi søndag den 18. marts kan genindvie Baunekirken, vil det derfor blive en festdag for hele Tjørring by. Vi er mange, der glæder os til den dag. I kirken møder vi Guds nåde og kærlighed, og i kirken finder vi troen. I kirken bliver traditionen dynamisk, nutidig virkelighed. Menighedsråd og præster i Tjørring sogn er optaget af at fastholde den vigtige forbindelse

imellem tradition og fornyelse. Der ligger en vældig opgave i at bearbejde vore traditioner, så vi fastholder dem og fører dem med os ind i vores egen tid. ikke som kolde og døde skikke og holdninger, men som levende arvegods, der er blevet præget og forandret af os selv og vor egen tid. Det er ganske tydeligt, at mennesker i dag søger efter identitet og sammenhæng, fordi vi savner den faste grund, vi kan bygge vores liv på. Baunekirken peger på denne faste grund, som er kirkens hovedhjørnesten: evangeliet om Jesus Kristus. Den gamle kirkefader Augustin ramte plet, da han sagde: “Herre, vi er skabt til at tilhøre dig, derfor er vore hjerter urolige indtil de ﬁnder hvile i dig.” Baunekirken blev bygget for 35 år siden for at fortælle om denne samhørighed imellem Gud og menneske. Indvielsen på 1. søndag i advent 1977 var en festdag. Nu er Baunekirken blevet genopbygget og genindvies midfaste søndag den 18. marts 2012, fordi den fortælling stadig skal høres i Tjørring sogn. Også den dag bliver en fest. Vi er mange, som glæder os til at ønske sognet og menigheden tillykke den dag.

FESTSKRIFT I ANLEDNING AF BAUNEKIRKENS GENINDVIELSE 18. MARTS 2012 REDAKTION: Sognepræst René Nord Hansen (ansv.), menighedsrådsformand Annelise Nyholm Nielsen, menighedsrådsmedlem Tove Lund Saka FOTOS: René Nord Hansen, Nikolaj Ludvigsen og Knud Back DESIGN: Freehand, Det Mobile Reklamebureau v/ Dan Henrik Møller VERSION: 2012, 1. udgave, 1. oplag

P L U SKV

Et ordentligt

Af sognepræst René Nord Hansen Har du prøvet at sidde ved en sø, hvor vandet er blikstille, samle en sten op og lade den plumpe ned i vandet, tung og stor. Det giver sådan et fantastisk skvulp, som får vandet til at rejse sig og sende ringe ud over den blikstille overﬂade, så der kommer bevægelse.

”Det er i sig selv en overvældende ting, at der er en kraft af kærlighed og mening bag alt i universet, hvis man tror på det. Men den tanke, at den kærlighed og mening vælger at fremstille sig selv som en baby født i skidt og møg og yderste fattigdom, er genial... og får mig på knæ, bogstaveligt talt.” Bono, forsanger i U2

Jeg har altid syntes, at Baunekirken ligner sådan et ordentligt skvulp efter noget stort, der har ramt jordens overﬂade. Som den nat, hvor Gud fuldstændig kom bag på os alle sammen, da han ramte verdens overﬂade som en baby i et fodertrug i Betlehem og vendte op og ned på alt, hvad man dengang troede, man vidste om Gud. For han endte med at dø og opstå, og det skvulp, dét gav i verdenshistorien, har bredt sig som ringe i vandet ud over hele jordkloden og breder sig stadigvæk. Tænk, at Gud, verdens skaber, kom til os, døde for os og opstod, så døden mistede sin endegyldige effekt! Det er verdens bedste budskab, og det har en voldsom effekt på os, når det går op for os, hvad det i grunden betyder for os. Derfor er Baunekirken en fantastisk

bygning, en fantastisk ramme om det, der sker søndag efter søndag efter søndag i kirker landet over, når alterbordet bliver dækket op med brød og vin, Jesu legeme og blod, som et spisebord, alle er inviteret til at sætte sig ved og spise sig mætte ved. Dér rammes vi af skvulpet fra dengang, Gud bragede ind i verden. Dér rammes vi af den utrolige kærlighed, Gud lagde for dagen, da han gik i døden for os alle sammen. Som præst bliver jeg vildt inspireret af at arbejde i denne bygning. Den udfordrer mig i mit arbejde, så jeg husker, at kirken skal være i bevægelse og levende. Det budskab, som ligger til grund for kirkens arbejde – også her i Tjørring – er et budskab, som skubber til os og bevæger os. Det er et budskab, som forbavser, forarger og befrier på samme tid. Gud har ramt jordens overﬂade. Han har ramt ned i vores hverdag, og Baunekirken, som et monument midt i Tjørring, er et godt billede på, at Gud også rammer ned her midt imellem os, som bor her. Det, som sker her i kirken, skal have en effekt på os og vores by. Kirken skal kunne mærkes, ses og høres her i Tjørring, for den rummer verdens mest befriende budskab!

baunekirkens genindvielse

side

EN SPÆNDENDE TID Den oprindelige kirkekomite: Børge Lund, Kaj Erik Jensen, Niels Borup, Jacob Kjær, pastor Jens Enevoldsen, Esther Eriksen

Interview af Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen Børge Lund er én af de mænd, der sad med inde i det ”allerhelligste” maskinrum, dengang Baunekirken i Tjørring blev bygget. Tilbage endnu er desuden Niels Borup og Jakob Kjær. I et hus på Baunetoften i Tjørring sidder 90-årige Børge Lund. Bordet er fyldt med fotoalbummer og scrap-bøger, der fortæller om dengang for mere 35 år siden, da Baunekirken blev bygget. Børge Lund sad i kirkekomiteen, dengang Baunekirken blev udtænkt, og han var dermed én af hovedmændene bag den nye kirke i Tjørring. - Det var en meget spændende tid. Der var mange forskellige ting, der skulle tages stilling til. Alt lige fra afstanden mellem bænkene til hvilke materialer kirken skulle bygges af, fortæller han. - Men der var også nogle, der hele tiden var efter os. Nogle, der syntes, at kirken så mærkelig ud og sagde, at vi var vanvittige ude i Tjørring. De frygtede, at den ville blive alt for dyr. Men det tog vi nu med et smil, og vi var stolte af vores kirke! Det var en fantastisk oplevelse at være med til at bygge kirke, og der blev skabt venskaber for livet.

Baunekirkens tidslinie Januar 1974: Kirkekomité nedsættes til at bygge ny kirke i Tjørring sogn

1974 side

4 |

www.baunekirken.dk

1975

TJØRRING HAVDE BRUG FOR EN NY KIRKE Børge Lund blev valgt ind i menighedsrådet i november 1973, og allerede få måneder efter blev kirkekomiteen, der skulle arbejde videre med planerne om at bygge en ny kirke i Tjørring, nedsat. - Tjørring Kirke var blevet alt for lille. På bare fire år var indbyggertallet i Tjørring fordoblet fra 800 til 1600. Især når der var barnedåb, kunne folk ikke være i den gamle kirke, fortæller han. Kirkeministeriet havde netop godkendt, at der måtte arbejdes videre med planerne om at bygge en ny kirke i Tjørring, og at kirken måtte tage udgangspunkt i en skitse, som arkitekt Kristian Kristiansen havde udarbejdet. - Jeg syntes selvfølgelig, at kirken så meget usædvanlig ud. Kristiansen havde hovedet fyldt af ideer om kirken, der skulle indeholde symboler på dit og dat. Jeg synes måske, at det engang imellem kunne være lige rigeligt, men jeg kunne for eksempel godt lide hans tanke om, at kirkens loft skulle være grønt. Grøn er håbets farve, og så symboliserer det påskemorgen – ikke mindst sammen med

triumfbuen i Øst. Den nye kirke ville blive en påskekirke, fortæller Børge Lund. PRESSET ØKONOMI Økonomien var fra starten under hårdt pres. Mange af de andre menighedsråd i provstiet syntes, at kirken var meget dyr, og nogen var bange for, at der ikke ville blive råd til deres kirkeudvidelser, når der skulle bruges så mange penge på en ny kirke i Tjørring. - Det førte til en del skriveri i Herning Folkeblad, fortæller Børge Lund. For at spare penge blev det besluttet at gøre nord- og sydfløjen halvt så stor, som den ellers oprindeligt var udtænkt. Dermed ville kirken ikke blive 1200 m2, men kun 1000 m2. Børge Lund og de andre i kirkekomiteen ville dog gerne, at nord- og sydfløjen blev så store, som de oprindeligt var planlagt til at være. - Vi fik lov til at bygge fløjene i deres fulde længde, hvis vi selv kunne skaffe pengene. Så vi lavede en indsamling og fik en fantastisk støtte fra Michael Jensen, som betalte godt halvdelen af de nødvendige 383.000 kr.

Børge Lund

Der blev blandt andet lavet et hæfte med tegninger af den nye kirke og med reklamer fra forskellige virksomheder. Hæftet blev uddelt til alle husstande i sognet. Det skaffede de penge, der skulle til, for at kirken kunne bygges fuldt ud. - Det var dejligt at se så mange, der bakkede op om den nye kirke, siger Børge Lund. BAUNEKIRKEN - MED U Der var mange kampe, som måtte tages med Kirkeministeriet. En af dem var om navnet på kirken. Der havde været udskrevet en konkurrence blandt borgerne i byen om ideer til navnet - og valget var faldet på Baunekirken. - Det var et navn, jeg var meget stor fortaler for. En bavn er en forhøjning, der i gamle dage blev brugt til at tænde bål på for at

25. august 1976: Rejsegilde 22. december 1975: Det første spadestik tages

29. maj 1976: Grundstenen nedlægges

1976 baunekirkens genindvielse

side

markere festlige lejligheder, men også for at advare om krig og lignende. Og så skulle kirken bygges ved Baunevej, så navnet passede perfekt.

INDVIELSEN - Indvielsen af den nye kirke var jo en festdag. Selvom det var i slutningen af november skinnede solen, fortæller Børge Lund.

Kirkeministeriet ville dog ikke umiddelbart godkende navnet. Ifølge Retskrivningsordbogen skulle en bavn skrives med V - og ikke U, som Børge Lund og de andre ville det.

Det var heldigt, at vejret var godt den dag, kirken blev indviet, for allerede to dage før indvielsen havde man konstateret, at taget var utæt.

- Vejen i Tjørring hed Baunevej - med U. Det var den lokale måde at skrive det på, og det kæmpede vi for at få lov til at skrive sådan, og til sidst gav Kirkeministeriet sig da også, griner Børge Lund. KLOKKETÅRN MED TVEÆGGET SVÆRD En anden kamp handlede om klokketårnet. Kristian Kristiansen havde tegnet et klokketårn med kors, der som et tveægget sværd skød ned i fundamentet. - Jeg synes, det var rigtig ﬂot, og det ville have pyntet kirken. Men provsten kunne ikke lide det. Vi sad ude i min have, hvor modellen af klokketårnet stod på græsset, og han sagde, at det var en rædsel, fortæller Børge Lund. Det var dog især på grund af økonomien, at klokketårnet aldrig blev til noget. - Jeg ved, at menighedsrådet efter os også forsøgte at få tårnet bygget. Men de måtte også give op, og nu ser det ud til, at planerne lidt er gået i sig selv igen.

- Det regnede ind i vestﬂøjen. Taget blev forsøgt repareret i de kommende år, men det blev aldrig helt tæt. Det er der nok rådet bod på nu! DEN NYE KIRKE Baunekirken har nu været igennem en omfattende restaurering, og med den har andre nu været inde at ’pille’ ved det værk, som Børge Lund og mange andre kunne indvie i 1977. Kirken er blevet ny og moderne, og det er der selvfølgelig både fordele og ulemper ved. - Den er jo blevet meget ﬂot, og jeg er først og fremmest glad for, at de har bevaret Baunekirken og ikke har revet den ned. Det ville jeg have været ked af, fortæller Børge Lund, og fortsætter: - Jeg synes nu, at det er ærgerligt, at kirkens loft ikke længere er grønt og gulvet ikke længere er rødt. Det hele er nu bare sort og hvidt. Det er jo de eneste farver, nutidens arkitekter arbejder med, og det er måske lidt ærgerligt. Arkitekt Kristian Kristiansen turde være utraditionel og blev beundret for det. Børge Lund forsikrer dog, at han glæder sig til fortsat at komme i kirke om søndagen - også i den nye Baunekirke.

27. november 1977, 1. søndag i advent: Baunekirken indvies; den første regn drypper ind i kirkerummet

1977 side

6 |

www.baunekirken.dk

2005

Af Annelise Nyholm Nielsen, menighedsrådsformand

I skrivende stund, en januardag her i 2012, er det en stor glæde for mig, som formand for menighedsrådet, at få muligheden for at fortælle historien om baggrunden for renoveringen af Tjørrings vartegn, Baunekirken.

Glæden kommer ofte frem, når et længe ventet ønske går i opfyldelse, og jeg vil prøve, om jeg kan udtrykke dette i det efterfølgende...

andet var der risiko for, at biskoppen ville blive våd, da det dryppede en hel del ved alteret...” Ja, faktisk er dette begyndelsen til det, jeg gerne vil skrive om her.

EN FUGTIG BEGYNDELSE Min fortælling går helt tilbage til Baunekirkens indvielse i december 1977. En ny unik kirke blev indviet, en enestående ﬂot og særpræget kirkebygning, tegnet af arkitekt Kristian Kristiansen. I forbindelse hermed blev der udgivet et lille hæfte, og jeg vil gerne citere følgende fra dette hæfte: ”I dagene op til indvielsen regnede det kraftigt – og det regnede ned i kirken. Blandt

- OG DET FORTSATTE Denne regn og utæthed ophørte ikke... og den første spand blev købt her, klar til at sætte under det sted, hvor det dryppede ned. I snit blev der for hvert år købt endnu en spand, så da vi var nået til året 2005, var der indkøbt 25 spande... Det er jo meget tankevækkende, men Baunekirkens tag blev faktisk aldrig rigtig tæt. I årene fra indvielsen og fremad blev der brugt meget

Et stykke

BAGGRUNDSHISTORIE Efterår 2005: 25 spande opsamler nu vand i den utætte kirke

1.november 2006: Orienteringsmøde i Baunekirken; sognet ønsker at bevare kirken

2006 baunekirkens genindvielse

side

tid og energi i menighedsrådet på at løse opgaven, men uden at det lykkedes at få løst problemet med utæthederne. RENOVERING ELLER NY KIRKE? Da der som nævnt skulle sættes ca. 25 spande frem i 2005, når det rigtig regnede, kunne vi som menighedsråd ikke tage ansvaret for bygningen mere. Nu måtte der gribes til mere alvorlige handlinger. Der blev lavet en række undersøgelser, der udmøntede sig i en rapport, som virkelig var alvorlig læsning: Råd og svamp fandtes i de bærende dele – dvs. i limtræsbjælkerne inde i kirken. Konklusionen lød, ifølge rapporten, på en gennemgribende renovering af kirken, hvilket ville koste et millionbeløb, som nærmede sig prisen for en helt ny kirke. På baggrund af de væsentlige renoveringsomkostninger var det relevant at overveje, om en nedrivning kunne komme på tale – og i stedet bygge en helt ny kirke. Renovering eller ny kirke? Det var udmeldingen til os i menighedsrådet. ORIENTERINGSMØDE Den 1. november 2006 inviteredes alle i sognet, incl. skoler og foreninger, til et orienteringsmøde i Baunekirken. Denne aften blev alle orienteret om Baunekirkens alvorlige tilstand. Som menighedsråd havde vi brug for at få klarlagt, hvorvidt man i sognet ønskede, at vi skulle arbejde på at få renoveret Baunekirken eller alternativt bygge en ny kirke. Konklusionen fra dette møde med sognet viste, at langt størstedelen ønskede, at der skulle arbejdes videre på at bevare Baunekirken, det vil sige en renovering. Et ønske, vi i menighedsrådet var enige i, og som vi, i respekt for sognet, kirken og os selv, naturligvis ville arbejde hårdt for at få gennemført.

ET SAMLET OVERBLIK Med salmen” Spænd over os dit himmelsejl”, bød vi den 29. januar 2007 Provstiet velkommen til at høre om vores beslutning. Reaktionen fra Provstiet var, at vi skulle gå igang og tænke det hele med. Vi skulle udnytte de kvadratmeter, der var under tagudhænget, og ikke komme til Provstiet om 5-10 år og bede om ﬂere penge til udvidelser eller vedligeholdelse. Nu skulle alt tages med, for Provstiet ønskede at få et samlet økonomisk overblik. DER BLEV TÆNKT RIGTIG MANGE TANKER At sidde i et menighedsråd og få ansvaret for at renovere en kirke for mange millioner kroner var en overvældende stor, men også utroligt spændende opgave. Vi fik etableret et rigtig godt byggeudvalg bestående af menighedsrådsmedlemmer og kompetente folk fra sognet. Der blev arbejdet intenst i byggeudvalget fra foråret 2007. Mange møder blev afholdt med arkitekter og rådgivere. Udfordringen blev for det første at få økonomien til at hænge sammen, og for det andet at få udnyttet alle kvadratmeter på bedste måde ud fra et stærkt behov for ﬂere kontorer, konfirmandlokaler mv. Så der blev tænkt rigtig mange tanker for at udnytte arealet bedst muligt. Kunne man f.eks. rykke glasfacaderne i Baunekirkens fire sider og dermed skabe mere plads o.s.v.? Medarbejderne ved kirken blev også involveret i planlægningen. Det var vigtigt, at netop de mennesker, som til daglig havde deres arbejdsplads i kirken, var med i planlægningsprocessen. TEGNINGEN BLEV IKKE GODKENDT Vi havde en tegning klar allerede i efteråret 2007. Denne tegning

29. januar 2007: Møde med Provstiet

2007 side

8 |

www.baunekirken.dk

Efterår 2007: 1. tegning klar; bliver ikke godkendt af Provsti

2008 6. marts 2007: 1. møde i byggeudvalget

Byggeudvalget, som forestod renoveringsprojektet: Ejgil Pedersen, Bruno Hansen, Henning Rønholm, Erik Løgager Vammen, Olav Helms, Esbjørn Held Nørgaard, Jørgen Johansen og Annelise Nyholm Nielsen.

blev imidlertid ikke godkendt af Provstiet, da den var for omfattende, hvilket var en stor skuffelse for byggeudvalget. Vi lærte her, at kirkerenovering er en uhyre vanskelig proces, da mange ting skal godkendes, først af Provstiet og dernæst af Stiftet. PÅ ’EN IGEN! Vi måtte i gang igen. Faktisk arbejdede vi på tegningen helt frem til foråret 2010, hvor den til sidst blev godkendt. Vi ændrede hovedindgangen, sådan at den blev placeret naturligt i forhold til parkeringspladsen. Køkkenet fik en mere hensigtsmæssig placering i forhold til sognelokalet (sydﬂøjen). For os, i menighedsråd og byggeudvalg, var

det meget vigtigt, at vi løbende fik taget de helt rigtige beslutninger. En lang proces, hvor der måtte tænkes – og tænkes om – igen og igen, udmøntede sig i juni 2010 i et projekt, som kunne godkendes af Provstiet og Stiftet, og licitationen kunne afholdes den 16. august 2010. Licitationen viste sig desværre at være væsentligt dyrere end budgetteret, så vi gik igen igang, denne gang med at finde besparelser. Nu var det virkelig ved at være vanskeligt, og situationen var problematisk. Vi så os desværre nødsaget til at erstatte kobbertaget med pap og zink. Det reviderede projekt kunne imidlertid ikke godkendes i Stiftet, da det nu drejede sig om et nyt projekt!

2. oktober 2008: Møde i Baunekirken med Stiftet om menighedsrådets planer for renoveringen

KRISESTEMNING En helt ny kirke i stedet for Baunekirken blev igen bragt på bane af Stiftet. Dette ville imidlertid medføre, at vi ikke fik de kvadratmeter i kirken, som der var så hårdt brug for i vores – glædeligvis – meget aktive sogn. I øvrigt var det ikke en løsning, som sognet ønskede. Vi ønskede at bevare Baunekirken og havde jo, indtil nu, brugt rigtig mange timer i ﬂere år på renoveringen. Humøret var på lavpunktet... GODKENDT! Vi blev indkaldt til et møde i Stiftet den 23. september 2010. Vi mødte talstærkt op. Både menighedsråd, byggeudvalg og rådgivere deltog. ”Septembers himmel er så blå”, hedder en efterårssang, og himlen blev ekstra blå denne dag i september i Viborg. Til sidst lykkedes det med velvilje fra Provsti og Stift at få budgettet og projektet, med kobbertag på Baunekirken, godkendt. Helt fantastisk! Og vi jublede hele vejen hjem fra mødet i Viborg! Håndværkerne rykkede ind i kirken, og vi gik i gang!

Juni 2010: Projektet godkendes af Provsti og Stift

2010 Menighedsrådet

foråret 2010: Tegning godkendes af Provsti

baunekirkens genindvielse

side

KIRKERENOVERINGEN

skridt for skridt

Af Ejgil Pedersen, Baunekirkens daglige leder

Den kirke, som har dannet ramme om gudstjeneste og menighedsliv gennem en årrække, blev i 2011 tømt for inventar og delvist brudt ned. Bygningen var angrebet af råd og svamp, fordi vand og fugt i en årrække var trængt ind i konstruktionen.

1. SKRIDT: KREERING AF DEN NYE KIRKE Ingeniørfirmaet NIRAS, Herning, har forestået projektanalyse, udarbejdet projektmateriale o.s.v., mens arkitektfirmaet Mortensen, Vejen, har forestået den arkitektoniske del af kirkerenoveringen.

2. SKRIDT: STYRING AF RENOVERINGEN Et hold af rådgivere og håndværkere skulle nu arbejde sammen om at renovere kirken. Styregruppen kom til at bestå af repræsentanter fra de forskellige håndværkere, som havde vundet licitationen, samt byggeleder Niels Peder Jørgensen fra ingeniørfirmaet NIRAS, bygherrerådgiver Finn Balle, Herning, og byggeudvalgsformand Ejgil Pedersen.

Gennem årene havde der været iværksat forskellige tiltag for at afhjælpe vandindtrængning, men det var ikke lykkedes at udbedre skaden. Tiden var nu inde til at der måtte tages fat om problemet, hvis kirken skulle have en fremtid. For at redde kirken skulle de skader, der gennem årene havde udviklet sig i konstruktionen, findes og skæres væk.

August 2010: Revideret projekt godkendes ikke af Stiftet, da det fremstår som nyt projekt

12. september 2010: Efter høstgudstjenesten går menigheden i procession fra Baunekirken til Tjørringparken 1-3, der fungerer som midlertidig kirke under hele renoveringsforløbet

2010 side

10 |

www.baunekirken.dk

16. august 2010: Licitation afholdes

3. SKRIDT: EN BYGGEPLADS BLIVER TIL Til brug for det forestående arbejde blev der etableret byggevej rundt om kirken. Der blev etableret belysning og el på byggepladsen. Håndværkernes skurvogne og toiletbygning rykkede ind på pladsen. Belægningen blev taget op.

4. SKRIDT: NEDBRYDNING Kirken blev tømt. Installationerne blev afmonteret. Orglet pakket ned. Affaldscontainerne fandt vej til byggepladsen. Nedbrydningen begyndte, og vinduespartierne blev taget ud. De store maskiner indtog kirken. Gulvbelægningen blev brudt op og vægge brudt ned. Loftbeklædningen taget ned af folk, som var uddannet til at håndtere asbestholdigt affald.

23. september 2010: Stiftet godkender endeligt det nye projekt med kobbertag

6. SKRIDT: UDBEDRING AF SKADERNE Efterhånden som loftbeklædning og tag blev fjernet, kom konstruktionens ”syge” steder frem. Nogle af stederne var lokaliseret på forhånd ved udtagning af prøver, andre kom til syne for første gang, da der blev lukket op ind til konstruktionen. Ingen af hovedspærrene var så angrebne, at udskiftning var nødvendig. I stedet blev det rådne skåret væk, og der blev indsat nyt tømmer. Hele konstruktionen blev behandlet for råd og svamp for at sikre, at der ikke var noget, der var blevet overset.

5. SKRIDT: STILLADS Hele kirkerummet blev fyldt op med stillads fra gulv til top - ca. 15 m. Der blev bygget et stilladstårn, som blev hejst op og monteret på toppen af kirken. Fra stilladset skulle der arbejdes på tagkonstruktionen udvendig og indvendig.

26. oktober 2010: Nedtagning af orglet begynder

26. september 2010: Den midlertidige kirkebygning ”Baunekirken Eksil” indvies

24. december 2010: 1400 mennesker til julegudstjeneste i Nordvesthallen

baunekirkens genindvielse

side

8. SKRIDT: TØMRERARBEJDET Ud over nedbrydning og udskiftning af de rådne områder i konstruktionen, bestod arbejdet i at opbygge tagkonstruktionen som et varmt tag. Nye vinduespartier blev isat, ligesom nye døre til kirkens rum kom til. Et smukt nyt loft, som giver kirkens rum et helt nyt look, blev opsat.

7. SKRIDT: MURERARBEJDET Alle ydervægge, som blev bevaret, blev afrenset. De små og skæve vinduer i murværket blev taget ud, murene isoleret og hullerne muret efter. Alle vægge blev vandskuret og kalket eller malet. Nogle få af de natursten, som sidder i murværket, blev renset af for at fremtræde som udsmykning og fremhæve symbolikken, at kirken er for alle. Det eksisterende gulvfundament blev bevaret. Ovenpå blev der isoleret, inden et nyt betongulv blev lagt. Gulvkoten blev hævet med ca. 20 cm. Kirkens nye gulv er slebet beton. Under gulvet er der støbt kanaler til føring af ventilationsrør samt varme- og el-forsyning.

9. SKRIDT: VVS-ARBEJDET Der blev lavet et ventilationsanlæg i kirken, et anlæg som fornyer luften og genanvender varmen. Der er lavet nyt gulvvarmesystem i kirken, ligesom der er etableret radiatorer i administrationsﬂøjen.

14. juli 2011: ”Toppen” sættes på Baunekirken

24. december 2011: Der afholdes julegudstjenester i den endnu ikke helt færdige Baunekirke

2011 side

12 |

www.baunekirken.dk

10. SKRIDT: ELINSTALLATION M.M. På mange måder er kirken blevet nytænkt, det gælder også på den elektroniske side. Elinstallationen er fornyet, der er trukket over 10 km. ledning. Der er monteret projektorer med tilhørende skærme/lærred, så undervisning også kan foregå ved hjælp af visualisering. Salmenumre ved gudstjenester vil fremover blive vist på skærm. Låsning af kirkens døre vil foregå automatisk. Belysningen i kirken kommer fra nye lyskilder. Målet har været at få en belysning, der i tillæg fremhæver kirkerummet og dets symbolik.

18. august 2011: Rejsegilde

12. SKRIDT: KOBBERTAG Taget er skiftet ud, et nyt kobbertag er kommet på, men under kobbertaget er der monteret det, der vil svare til et paptag. Det, der virkelig har været fokus på ved denne renovering, har været taget, da det var i tagkonstruktionen, årsagen til konstruktionens skade var at finde. 13. SKRIDT: UDENDØRS BELÆGNING M.M. Der er blevet etableret ny vej og stisystem til og rundt om kirken. Grunden skal nyanlægges med græs og planter. Belysningen rundt om kirken er blevet etableret igen.

11. SKRIDT: FACILITETER Der er kommet mange nye faciliteter ind i den renoverede kirke. Der er kommet nyt indgangsparti, som retter sig mod indgangsvejen til kirken. Et nyt og større køkken er kommet til. Der er undervisningslokaler, musikrum og cafe. Der er kontorer og administrationsfaciliteter til kirkens ansatte.

23. februar 2012: De nymalede kirkebænke bæres ind i kirken

14. SKRIDT: INVENTAR Kirkens bænke er renoveret, de er blevet malet og hynderne er fornyet. Stolene er blevet udskiftet. Orglet er blevet renset og sat op igen. Der er kommet et nyt alterparti og døbefonten er tilbage på sin plads. Efter ca. halvandet år er kirkens klokker igen begyndt at ringe. De ringer nu morgen og aften samt hver søndag for at kalde sognets beboere til kirke.

18. marts 2012: Baunekirken står færdig til genindvielse

2012 2. marts 2012: Kordegn Jette Sørensen ﬂytter som en af de første ind på sit nye kontor

baunekirkens genindvielse

side

Opskrift p책 en

BAUNEKIRKERENOVERING

side

14 |

www.baunekirken.dk

Renoveringen af Baunekirken har været en kompliceret proces med utallige delopgaver. Her er et forsøg på at stille de væsentligste elementer op i ”opskriftsform”: 13 tons kobber 50 byggeudvalgsmøder 42 byggemøder med håndværkerne 33 millioner danske kroner 358 ruder 55 døre 10 kilometer ledning 1 biskop 1 provstiudvalg 4 provster 5 toiletter 350 løse stole 1 arkitektvirksomhed 1 håndfuld amatørfotografer 1 bygherrerådgiver 1 ingeniørfirma Ca. 80 frivillige 13 ansatte 9 menighedsrådsmedlemmer Det hele blandes godt sammen, hældes i en solid struktur og ”bages” ved årstidens temperaturer i 18 måneder…

HJEM Mit andet

Interview med Preben Andersen, 44 år v/ sognepræst René Nord Hansen Jeg har fundet et billede fra Baunekirkens gemmer som viser nogle KFUM spejdere i 8 – 10 års alderen, der går ved siden af en hestevogn med en stor sten. Det er et billede fra dagen for grundstensnedsættelsen, da Baunekirken blev bygget. En af drengene på billedet er Preben Andersen, som stadigvæk bor her i Tjørring. – Det, jeg husker allermest fra den dag, er, at vi fik læsset sådan en stor sten op på en gammel hestevogn, og så gik vi, sådan en ﬂok ulveunger, foran den her vogn i procession nede fra den gamle kirke op til Baunekirken. Jeg kan huske, at jeg var lidt fascineret af at kunne få lov til at gå hen ad hovedvejen sammen med masser af men-

nesker og faner – op til den nye kirke. Som dreng syntes jeg, at Baunekirken var en spændende og anderledes kirke. Da vi kun havde Tjørring Kirke, var vi børn slet ikke med i kirken. Vi gik direkte over på skolen ved siden af og holdt søndagsskole. Det var vist nok i det hele taget sådan lidt skoleagtigt, som jeg husker det. Men da vi kom op i Baunekirken, blev vi børn meget mere en del af gudstjenestefællesskabet, fordi vi der kunne være delvist med til gudstjenesten og delvist med til søndagsskolen, som foregik i en af kirkens ﬂøje. Jeg husker, at vi som børn blev mere en del af det, der foregik i kirken. Preben har lige siden den gang været relateret til Baunekirken. – Konfirmation, bryllup, børnenes dåb og konfirmation, ja, faktisk også min fars begravelse, er alt sammen foregået i den her kirke. Min kone Gitte og jeg rejste i 1988 jorden rundt sammen. Vi var væk i 10 måneder. Der snakkede vi tit om, at vi savnede Baunekirken. Vi besøgte ﬂere steder og forskellige kirkesamfund, men vi tænkte tit, at det kunne godt nok være fedt at sidde i Baunekirken og være i det fællesskab, der var der. Det havde både noget med kirkerummet at gøre, men i særdelshed fællesskabet. I Baunekirken har jeg både en bygning og et fællesskab, som har fyldt meget igennem mit liv og stadigvæk gør det. Selvfølgelig har der været nogle år, hvor der har været

mere fokus på familielivet og børnenes aktiviteter, men jeg har en idé om, at Baunekirken vil komme til at fylde mere igen. Hvad synes du om den nyrenoverede kirke? – Det første indtryk jeg fik af den nyrenoverede Baunekirke juleaften 2011 var ”Hold da op!” Jeg syntes den så rigtig, rigtig ﬂot ud. Der er også nogle ting, som er blevet meget mere hensigtsmæssige nu, hvor indgangen faktisk vender ud mod parkeringspladsen,og køkkenet er blevet placeret umiddelbart ved siden af mødelokalet i sydﬂøjen. På de punkter er den nyrenoverede kirke mere gennemtænkt end den oprindelige. Men jeg må nok indrømme, at ”maskinhusgulvet” ikke lige er mig. Det, at kirken er blevet mere lys, er derimod rigtig godt. Det er, som om kirken er blevet mere åben på en eller anden måde. Jeg kommer i hvert fald slet ikke til at savne den grønne og brune farve. Det allermest geniale ved Baunekirken er den runde indretning, hvor man, i stedet for at sidde og kigge hinanden ind i nakken, kan kigge hinanden i ansigtet. Det er blevet bevaret, og det er jeg meget glad for. Det allervigtigste for fremtiden her må være at de folk, der kommer til Baunekirken, får en oplevelse af, at det er deres andet hjem. Skulle min kone og jeg sige, hvad der er vores andet hjem, så er det Baunekirken, og kunne man give folk den oplevelse i fremtiden, at det var et sted, hvor både unge og ældre kunne komme og føle sig hjemme, så ville det være rigtig godt.

baunekirkens genindvielse

side

ET SPÆNDENDE OG UFORGLEMMELIGT PROJEKT

side

18 |

www.baunekirken.dk

Af Mette Thornfeldt Sørensen, rådgivende ingeniørﬁrma NIRAS Da Baunekirken blev genindviet den 18. marts 2012, var det kulminationen på et langt og spændende byggeprojekt. Kirken blev i løbet af halvandet år ombygget og renoveret, så både indretning og teknik levede op til nutidens standard. BEHOV FOR EN RADIKAL LØSNING NIRAS’ arbejde i forbindelse med Baunekirken begyndte i 2005, da Tjørring Sogn bad NIRAS om at se nærmere på kirkens utætte tagkonstruktion og problemer med indeklimaet pga. varme- og ventilationsanlægget. Det var dengang NIRAS’ vurdering, at der var behov for en radikal løsning, som én gang for alle ville ændre på den uhensigtsmæssige tagkonstruktion fra 1970’erne. Desuden anbefalede NIRAS en gennemgribende fornyelse af varme- og ventilationssystemet for at løse problemerne med indeklimaet. BEVARE ELLER BYGGE NYT? Der blev i de følgende år i et samarbejde mellem menighedsrådet, det nedsatte byggeudvalg, Arkitektfirmaet Mortensen og NIRAS som totalrådgiver, arbejdet videre med tanken om at lave en helhedsløsning hvor man, udover at løse problemerne med det utætte tag og det dårlige indeklima, også ville imødekomme behovet for en ændring af lokaleforholdene, bl.a. en ny hovedindgang, køkkenog mødefaciliteter. ØKONOMISKE OVERVEJELSER På baggrund af behovet for den meget omfattende renovering af kirken blev der undervejs rejst spørgsmål om, hvorvidt det var mere hensigtsmæssigt og rimeligt set ud fra et økonomisk synspunkt at rive Baunekirken ned og bygge en ny kirke i stedet. STOR OPBAKNING TIL BEVARELSE AF BAUNEKIRKEN Der blev afholdt adskillige møder om emnet i sognet, og med stor opbakning i menigheden valgte man at arbejde på at bevare Baunekirken, fordi den er en vigtig del af Tjørrings identitet. Man vurderede desuden, at man ikke kunne få nær det samme areal til

baunekirkens genindvielse

side

rådighed for de samme penge, hvis kirken skulle nybygges fra bunden. Det var og er vigtigt, fordi kirken ud over bryllupper, begravelser og gudstjenester er ramme om mange aktiviteter i ugens løb. RAPPORTER OG SKITSER NIRAS og Arkitektfirmaet Mortensen udarbejdede gennem forløbet en række rapporter, redegørelser, skitser og økonomiske beregninger, som blev drøftet mellem Hernings provstiudvalg, Viborg Stiftsøvrighed, kgl. bygningsinspektør Niels Vium, Tjørring sogns menighedsråd og rådgiverne med henblik på at få godkendt et skitseforslag med en tilhørende økonomisk ramme. GRØNT LYS FOR PROJEKTET I maj 2009 blev der – efter en række justeringer – givet grønt lys til det egentlige programmerings- og projekteringsarbejde med renoveringen og ombygningen af Baunekirken. FORENE DET PÆNE MED DET PRAKTISKE For at indsamle ønsker, krav og forventninger i forbindelse med projektet blev der nedsat et byggeudvalg med frivillige fra sognet, repræsentanter fra menighedsrådet, repræsentanter for de ansatte i Baunekirken, bygherrerådgiver Finn Balle og totalrådgiver NIRAS med Arkitektfirmaet Mortensen tilknyttet som underrådgiver. Desuden blev der holdt møder i en række underudvalg med forskellige temaer, som fx køkken, kirkerummets indretning, AV-teknik og belysning.

side

20 |

www.baunekirken.dk

ET PROJEKT MED UDFORDRINGER Baunekirken er gennem tiden blevet kendt og elsket for sine mange arkitektoniske detaljer og udtryk, også langt ud over sognets grænser. Mange af detaljerne var til gengæld meget uhensigtsmæssige i forhold til funktion og drift. Det var derfor en gennemgående udfordring i projekteringen at forene sognets naturlige ønske om at bevare mest muligt af det oprindelige udtryk med kravet om at optimere bygningens energiforbrug. Samtidig skulle vedligeholdelsesomkostningerne mindskes og bygningen skulle gøres egnet til de nutidige brugerønsker og være en sund og fremtidssikret bygning. DE MANGE HULLER Et eksempel på dette var de mange små huller med glas direkte indmuret i kirkens facader, som var med til at give bygningen sit særpræg. Arkitektens oprindelige tanke med de mange forskelligartede åbninger havde været at symbolisere sognets mangfoldighed. NYE FACADEPARTIER De mange huller i facaden gav dog anledning til et væsentligt varmetab fra bygningen, dyrt vedligehold, begrænsninger i forhold til rummenes indretning og udbredt revnedannelse i facaderne, og det fik NIRAS til at anbefale, at hullerne i de udvendige mure blev fjernet. Løsningen blev at fjerne hullerne og i stedet indarbejde nogle nye spændende facadepartier, som genfortæller historien om mangfoldighed og som i frem-

tiden kan give bygningen et særpræg. NY TAGKONSTRUKTION Den helt store opgave i forbindelse med projektet og primære årsag til, at man måtte igangsætte en renovering af kirken så relativt få år efter indvielsen, var tagkonstruktionen og utæthederne i taget. Det var nødvendigt at ændre væsentligt på tagets udformning for at løse problemerne med utæthederne. PAP UNDER KOBBER Valget faldt på at udføre en ny varmtagskonstruktion med pap under kobberdækningen. Desuden blev de utætte lysbånd langs limtræsbuerne fjernet, og i stedet blev der etableret nye kviste langs ringmuren for at sikre et naturligt lysindfald. INSTALLATIONER En af de store tekniske udfordringer for NIRAS i forbindelse med projektet har været etableringen af de nye installationer. Det har været nødvendigt at lave et omfattende

kanalsystem i bygningens gulve for at få installationerne rundt i bygningen. Det er dog lykkedes at få indarbejdet et nyt tidssvarende, men pladskrævende, ventilationsanlæg i de eksisterende rammer på en elegant måde. TILPASNING AF PROJEKTET Efter måneders arbejde blev detailprojektet i juni 2010 godkendt og sendt i udbud, men licitationsresultatet viste sig at overstige budgettet for projektet. Derfor måtte projektet tilpasses til en model, som kunne realiseres – og som alle parter kunne være glade for. Det lykkedes at finde løsningerne, og i november 2010 kunne håndværkere og entreprenører endelig gå i gang. GODT SAMARBEJDE Der har været et godt samarbejde på byggepladsen og byggeriet er i store træk forløbet planmæssigt, så Baunekirken snart er klar til brug igen. Det skyldes ikke mindst, at projektet er gennemført med et meget stort og vedholdende engagement fra alle sagens parter – både de professionelle og de lokale ildsjæle anført af menighedsrådet, byggeudvalg og personale. BAUNEKIRKENS SÆRPRÆG ER BEVARET Resultatet fremstår som et moderne aftryk af den oprindelige kirke med særpræget bevaret, og Baunekirken kan i mange år fremover fortsætte som ramme for det meget aktive liv i sognet.

ARKITEKTONISK GENFORTOLKNING af en åben og folkelig kirke

Af arkitekt Brian Mortensen Baunekirken, Tjørring sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, indviet 1977. Baunekirken peger mod alle verdenshjørner, og som ved en rund kirke arbejder hele arkitekturen sig rundt og hen til alteret. Selve rumligheden tager udgangspunkt i dette centrum.

side

22 |

www.baunekirken.dk

KORS OG CIRKEL Udefra opleves kirken som et kors. Man fornemmer ”armene”, der strækker sig ud fra et centerpunkt, mens man indefra i højere grad fornemmer cirklen, den inderste, rumlige hellighed. UNDERBYGNING OG FORSTÆRKNING Med den seneste fornyelse af Baunekirken er der arbejdet på at understøtte og

forstærke alt det, kirken allerede kan og er. Hierakiet mellem bygningens forskellige dele understreges, og man ankommer i etaper. Ankomst i periferien og derefter langsom indslusning ind i ”det helligste”. PERSONLIGHED OG FORTÆLLING Kirken er en folkelig og åben kirke. Den har personlighed, og arkitekturen rummer en fortælling, som vi har ønsket at beholde

onszone støder således op til kirkerummet, lysningen, som er et roligt og fredfyldt centrum, hvor der er plads til den personlige rejse indad, og til den fælles færd i menigheden. Vi understreger det, kirken allerede er i dag, og forstærker fortællingen ved at optimere rammerne. Denne nyfortolkning af vinduer og lukning af murhuller er udført på nænsom vis. Arkitekt Brian Mortensen

og forstærke endnu mere. Baunekirken står for mangfoldighed, arkitektonisk såvel som menneskeligt. Denne tanke ligger som underlag for vores arbejde med at optimere de mange murhuller, som konstruktivt er med til at slide kirken op alt for hurtigt. Vi har, med vores rolle i renoveringen af Baunekirken, sat spor i arkitekturen, der både peger frem og peger tilbage. Nye og gamle elementer blandes. Oprindelige tanker optimeres, nye tiltag implementeres, så funktionalitet, stemning og udtryk harmonerer. Der er brugt meget tid på at lave en forenkling af arkitekturen, så kirkens symboler forstærkes og fremstår sakralt og smukt.

KREATIVE SPROSSER De nye vinduespartier er udstyret med sprosser, der efterligner træer i en skov, men også symboliserer grenene på stammen. Som solen bevæger sig rundt, vil skyggerne tegne billeder på gulvet, og rummene vil fremstå dynamiske og levende og formidle tiden, oplevet inde i kirken.

ET ENKELT UDTRYK Rummets mere enkle udtryk fremkommer efter at de mørkegrønne lofter, der tog al lyset, og de mørke murstensgulve er ændret. Ligeledes erstatter kvistvinduerne, sammen med LED-belysningen, på elegant vis vinduesbåndene langs de opadstræbende limtræsbuer. SKRINLAGTE FORSLAG Da menighedsrådet havde ønske om udvidelse af kirken, blev der forelagt mange skitser, som blandt andet har indeholdt en udvidelse af den ene korsarm samt en udvidelse med en underjordisk rundbygning for ikke at ”klæbe” en ekstra udbygning på den kirke, man kender i dag. Disse forslag blev skrinlagt. Den endelige udformning med

NÆNSOM NYFORTOLKNING Vores grundfortælling tager sit udspring i Baunekirken som en lysning i skoven. Det inderste cirkulære rum, kirkerummet, omkranses af bevægelsesstier og opholdszoner, og vinduespartierne sender lange trælignende skygger ind i kirken fra alle retninger. Denne omkringliggende funkti-

baunekirkens genindvielse

side

udnyttelse af det store tagudhæng mellem korsarmene med et tillæg på ca. 200 m2 er til stor glæde for alle. ARBEJDSZONE OG KIRKE Baunekirken er både arbejdsplads, et mødested og et helligt område til sorg, glæde og andagt, og derfor søger vi at forstærke opdelingen af kirken således, at den kan fungere som arbejdszone og kirke samtidig. Når funktioner og handlinger kan sameksistere, tager de ikke pladsen eller opmærksomheden fra hinanden, og Baunekirken vil kunne ﬂere ting på én gang. Derved opnås større ﬂeksibilitet og respekt for de enkelte funktioneres berettigelse og vigtighed. ALTERBORD OG KNÆFALD Formen på det nye alterbord og det nye knæfald tager sit udgangspunkt i kirkens form som centralkirke med sin tydelige markering af kirkens centrum, alterbordet. Denne symbolik har sine svagheder og begrænsninger med hensyn til rummets anvendelse, nogle forhold som menigheden har lært at leve med, og måske endog at holde af. Det nye alterbord vil, med sin runde form, yderligere understrege denne symbolik. Formen kan iøvrigt synes meget naturlig som følge af knæfaldet, der er udformet som det oprindelige knæfald. SIMPLE GEOMETRISKE FORMER Alterbordet udføres af bornholmsk granit og er en sammenstilling af to simple geometriske former, en kuglekalot og en keglestub – Kuglekalotten med en diameter på ca. 1200

side

24 |

www.baunekirken.dk

mm, slebet og poleret på oversiden som bordplade, ruhugget overflade på undersiden, keglestubben med en diameter på ca. 400 mm, ruhugget overflade på cylinderen, slebet og poleret på smigskåret overflade ved cylinderring af mat-sort lakeret stål. TAK FOR TILLIDEN Ved indvielsen skal der udtrykkes en stor tak til menighedsrådet for tilliden til at overdrage en opgave, som man fornemmer er sognets hjertebarn. Det har været en lang, men fantastisk og yderst interessant rejse for at få kirkens geometri helt ind under neglene og for at opnå det endelige resultat, som vi ser kirken i dag: Nyfortolket, men med lyd, luft, lys og layout for øje. Der har været et godt samarbejde mellem alle parter: menighedsrådet, alle underudvalg, bygherrerådgiver, ingeniør og arkitekt.

EN HOLDBAR KIRKE Af bygherrerådgiver Finn Balle Tillykke til Tjørring Sogn med den nyrenoverede Baunekirke. En fantastisk rejse kan nu afsluttes med en storslået indvielse i samvær med alle jer, der arbejder for og i Baunekirken – frivillige såvel som ansatte. Som bygherrerådgiver har jeg deltaget i forløbet som menighedsrådets professionelle medarbejder. Sammen med formand for byggeudvalget, Ejgil Pedersen, har vi stået med det ledelsesmæssige ansvar og været menighedsrådets forlængede arm i alle processer. Det har været et utroligt spændende forløb at skulle agere i spændingsfeltet imellem frivillige, medarbejdere, rådgivere og entreprenører. Arbejdet har været organiseret ved et nedsat byggeudvalg, der som repræsentant for menighedsrådet har arbejdet fokuseret på at få mest mulig værdi ud af den samlede økonomiske ramme. Byggeudvalget har således undervejs i forløbet skullet træffe rigtig mange valg og beslutninger. Beslutninger, der skulle forholde sig til menighedens mangfoldighed og samtidig give det bedst mulige afsæt for kirkelivet i og ud fra en ombygget Baunekirken. Ikke alle beslutninger har været lige populære

– men dog givet god mening, godt hjulpet af ingeniørernes og arkitekternes gedigne rådgivning. Jeg husker særligt diskussionen omkring tilmuringen af de mange huller i facaderne og arbejdet med de nye vinduespartier. Udfordringen blev løst på fornem vis af Arkitektfirmaet Mortensen, der med nænsom hånd og den gode historie om ”lysningen i skoven” og ”kviste på vintræet”, overbevisende lykkedes med at nyfortolke facaderne. Det var én af de mange udfordringer, hvor jeg som bygherrerådgiver måtte bevæge mig på en knivsæg – understøtte rådgivernes rigtige beslutning og samtidigt værne om de mange følelser, der er forbundet med et ikon-byggeri som Baunekirken, der for rigtig mange mennesker i Tjørring sogn har haft så stor betydning. Vi er nu ved vejs ende. Mange år er gået siden de første tanker om renovering af kirken blev taget og mange timer er gået i menighedsråd og byggeudvalg med spændende drøftelser og beslutninger og sidenhen er der anvendt et endnu større antal timer i forbindelse projektering og med håndværkernes ihærdige og engagerede arbejde med ombygningen. Tak for tilliden og samarbejdet. Brug kirken – slid kirken – det har I fortjent, og kirken kan nu holde til det!

baunekirkens genindvielse

side

Her har dagen

EVIGHED Af sognepræst Lise Edelberg Andersen

Baunekirken strækker sig atter mod himlen. Forandringer er sket, men kirkens særpræg er det samme. Den runde kirke med det særlige tag. Med en enkel håndbevægelse kan man beskrive Baunekirken, så andre ved, hvilken kirke man taler om. Som Tjørrings vartegn hæver den sig mod himlen, samtidig med at den strækker sine arme ud mod os. Man er ikke i tvivl om, at det er et hus, som adskiller sig fra andre huse. Kirken skiller sig netop ud fra andre huse. Det er en bygning, som vil noget særligt. Jeg vil citere Johannes Værge, der meget fint har skrevet om kirken, som den nu står der midt i byens og menneskers travle liv: ”Kirken har sit eget åndedrag, et større åndedrag end byen. Og når vi træder ind i

side

26 |

www.baunekirken.dk

kirken, i gudstjenesterummet, er det for at falde ind i dette større åndedrag, få del i et større, lysfyldt, livgivende åndedrag. Og vi erfarer, at det ikke er et fremmed åndedrag, men er det, der kalder de dybeste lag i os til live. Det, der gør os til os selv, eller med andre ord: Gør os til Guds frie børn. Det er dette lysfyldte åndedrag, vi er skabt til.” (fra Lysvæld) Kirkens åndedrag vil sætte os fri. Vi må ånde frit; vi må være, med såvel det tunge som det lette i vores liv. Vi må være modtagende og lytte til det, som Helligånden hvisker til os, som Busk Sørensen skriver det i sin salme om kirken. Helligånden hvisker om alt det, som mennesket længes efter, f.eks. ro, tid, mening med livet, Guds nærvær. Hører vi det, da mærker vi, at vores liv er føjet ind i en større sammenhæng end den, som er vores egen. Hvilken frihed! Vi mærker, at ”Her har dagen evighed...” Derfor er det væsentligt, at Tjørring har fået sin kirke igen. Med højt til himlen og med arme, der åbner sig ud mod os mennesker.

Uberørt af byens travlhed og trafikkens tunge brus, som en helle midt i larmen står det underligste hus. Stilhed, der er livets egen, overdøver dagens krav, her hvor Helligånden holder åbent hus for høj og lav.

Støjniveauet stiger om os, alle jager efter vind, så Guds Helligånd må hviske for at nå et splittet sind; men da hænder søndag morgen det forunderlige, at Kristus hilser os i døren: ”Dine synder er forladt!”

Stilhed, der er livets egen, falder på os ord for ord, når vi knæler ung og gammel med Guds Søn omkring hans bord. Selviskhed er næsten komisk, her hvor sidste mand er først, og et fattigt barn, der leger for Guds ansigt, kaldes størst.

Her har dagen evighed, her har kærlighed sit sted, hvor Guds Søn er sammen med os under Helligåndens fred, og da føler vi en stund, at vi står på hellig grund, og at livets mening lyder fra vor Skabers egen mund.

Her har dagen evighed ...

Slægters fodtrin lyder mod os op igennem glemte år, danse-lette eller tunge, som de følte deres kår, når de andagtsfulde kom med deres små til livets Gud, når de knugede af sorgen bar de kære døde ud.

Lars Busk Sørensen 1990

Her har dagen evighed ...

baunekirkens genindvielse

side

HVAD ER DET BEDSTE

ved Baunekirken?

KRISTIAN MOESGAARD Kirketjener Det bedste er, at det er en kirke med liv i, hvor der sker noget. Bygningen er også super god, men det er helt afgjort aktiviteterne, der tæller langt det meste for mig.

TORBEN TUCEK KJÆR Konﬁrmand Det bedste er stemningen, den er rigtig god her i kirken, og så synes jeg også, at anneXgudstjenesterne er gode, de ligger på et rigtig godt tidspunkt.

LENE SINKBÆK PEDERSEN Social- og sundhedshjælper Det bedste er, at det er anderledes og hyggeligt her, og at vi har nogle gode præster. Vi har altid syntes, at kirke var lidt kedeligt, men her er det bare rigtig hyggeligt at være.

KARSTEN JØRGENSEN Arbejdssøgende Selve kirkebygningen er helt unik i sin form, men den fungerer også godt til gudstjenester, for det er en kirke med plads til børn.

THEA GALMSTRUP HØJHUS Gymnasieelev Spiren og Superspiren er klart det bedste. Jeg er så heldig, at jeg er leder i Superspiren for børn, der går i 2.-6. klasse. Det er fedt at kunne give de store børn en god oplevelse og en god start på søndagen.

LAURA ANDERSEN Pensionist Baunekirken er en dejlig og rummelig bygning, men det er altså forkyndelsen, der er det bedste ved vores kirke!

INGELISE SØNDERGÅRD NIELSEN Frivillig Det er en meget åben, positiv og initiativrig kirke. Sådan føler jeg det, når jeg kommer her i Baunekirken.

MARTIN ØRSKOV DAM Minikonﬁrmand Jeg synes, at det vi laver her, er det bedste, og så kan jeg rigtig godt li’ at være til Spaghettigudstjeneste.

NATASJA GAARD ISAKSEN Minikonﬁrmand Baunekirken er super god, fordi der er rigtig god plads i den, og så er der rigtig mange gudstjenester.

03 1 2 Freeha nd. dk

VOXPOP v/ sognepræst René Nord Hansen