Bedre Hjem #5 2012 - Danmarks komplette Boligmagasin. by Bolius

AUGUST 2012 NR. 5

D A N M A R K S

K O M P L E T T E

B O L I G M A G A S I N

BOLIGREPORTAGE

1. parket

INDSIGT

23 sider

TEMA

MALKEKO

EL-REVOLUTION z Smart at styre smart z z

Boligejeren som

Sådan virker det ny el-system Nu vasker vi om natten z Derfor skal du have smart strøm

VIND 10.000 KR. til en garageport

Se side 41

TEMA: SMARTGRID Turde du give dit elselskab lov til at bestemme, hvornår din varmepumpe skulle være tændt om vinteren? Det gjorde familien Rykær Kraglund i en test af fremtidens intelligente elsystem. Se hvordan de klarede den i temaet om smart grid.

indhold INSPIRATION side 4 side 6 side 10 side 11 side 18 side 26 side 28 side 66

Leder Inspiration Farvel watt Bøger og Kort Nyt Boligreportage: 1. parket Snup selv stilen: Værn til altanen Brevkasse: Spørg om indretning Kommentar: Vis hensyn

INDSIGT side 12 side 16

Boligejeren som malkeko Vejregning på 1,34 mio.

TEMA: SMART GRID side 34 Smart at styre smart side 36 Så meget sparer du side 38 Sådan mærker du smart grid side 40 Grafik: Smart el i boligen side 42 Kan smart grid betale sig? side 44 Nu vasker vi om natten side 48 Derfor skal du have intelligent strøm side 54 Trusler mod et smart grid

HAVE side 56 side 58

Havebrevkassen Lækkerier fra haven

GØR DET SELV/OMBYGNING side 62 2 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Brevkasse: Spørg eksperterne

Vælg Vaillant! Spar på varmeregningen med fremtidens effektive varmepumper.

Vaillants varmepumper overfører effektivt naturens gratis energi til opvarmning af din bolig og dit brugsvand. Du opnår så store energibesparelser, at det hurtigt kan ses på din varmeregning. Jordvarmepumper og luft/vand-varmepumper med 10 års garanti på kompressoren. Vaillants geoTHERM jord- og luft/vand-varmepumper, er nogle af markedets mest effektive varmeanlæg - med A-mærkede højeffektive pumper naturligvis. Vælger du Vaillants luft/vand-varmepumpe får du tilmed en nærmest lydløs udedel. Tænk på miljøet med Vaillant. Vaillants jord- og luft/vand-varmepumper skal ikke have påfyldt nogen form for fossilt brændstof og har et minimalt strømforbrug. Kig ind på vaillant.dk og find mere information om Vaillants miljøvenlige produkter. Her kan du også finde en certificeret Vaillant forhandler i nærheden af dig. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os på tlf. 46 16 02 00.

vaillant.dk

Hvad gør vi nu, lille du? Ansvarshavende chefredaktør Kristine Virén, kv@bolius.dk bedrehjem@bolius.dk Redaktionssekretær Steffen Egholm Boye, sbo@bolius.dk Layout Christina Daugaard, chd@bolius.dk (ansv.) Korrektur Heidi Korsgaard Forsidefoto Jesper Ray Salg Jennifer O. Romeyke, jor@bolius.dk Mia Vistrup, mvi@bolius.dk Udgivelser 8 numre i 2012 Tilmeldt Dansk Oplagskontrol F a gp sse ·

· Dans

l· 19 0

Tilmeldt Index Danmark, Gallup Medlem af Dansk Fagpresse

Oplag: 110.000 eksemplarer Tryk Aller Tryk A/S

Abonnement på BEDRE HJEM Et abonnement på BEDRE HJEM er GRATIS. For 8 udgaver betaler du alene 152 kr. i alt for porto og gebyr. Med i abonnementet følger klub BOLIUS med medlemsfordele som rabat på udvalgte produkter. Læs mere på www.bedrehjem.dk Medlemsservice: 70 23 03 07 E-mail: service@klubbolius.dk Udgiver Bolius Boligejernes Videncenter A/S Lautrupvang 2, 2750 Ballerup Telefon: 70 23 63 13 www.bolius.dk Direktør Ulrik Heilmann, uh@bolius.dk Bolius er et helejet Realdaniaselskab, hvis formål er at øge livskvaliteten gennem det byggede miljø. Ophavsret Indholdet i BEDRE HJEM må ikke anvendes i annoncer og andet salgsøjemed uden udgiverens skriftlige tilladelse. Forbehold Artikler og anbefalinger i BEDRE HJEM er vejledende og kan derfor ikke erstatte individuel rådgivning. BEDRE HJEM påtager sig derfor ikke ansvaret for eventuelle fejl omkring priser og kvaliteter i artiklerne.

Der var en gang, hvor udgifterne for det at være boligejer primært knyttede sig til lån, skatter og hus – sådan er det ikke helt længere. I de seneste år har vi set en stigende tendens til at boligejere skal punge ud; først var det vejene, der blev privatiseret, så meddelte de første kommuner, at de ville lægge ansvaret for vejbelysningen over til boligejerne, og senest er det store dele af renoveringen af kloaknettet, boligejerne nu også skal til at betale (læs BEDRE HJEM #2 2012). Dertil har både stigende grundskyld og lavere rentefradrag og stigende udgifter til energi gjort det langt dyrere at være boligejere de seneste år. Men er der flere udgifter i sigte? Vil vi i fremtiden se, at boligejere skal til at betale CO2 udgifter for luften over eller grundvandsafgifter under matriklen? Udgifterne kan snildt løbe op i flere hundrede tusind kroner for den enkelte boligejer. Og den vilkårlighed og den sociale ulighed, hvormed udgifterne rammer, mener vi i Bolius, er uden for rimelighedens grænser. På side 12 kan du læse om de mange ekstraudgifter, der bliver lagt over på boligejerne. Jovist har boligejerne været begunstiget af først stigende boligpriser og nu lave renteudgifter. Men boligpriserne er faldet markant, og der er jo ingen sikkerhed for, at renten vil blive ved med at være så lav. Desuden er det tvivlsomt, om udgifter til veje, belysning og kloakker vil blive taget fra boligejerne, hvis renten stiger?

Skal boligejere i fremtiden til at betale CO2-udgifter for luften over eller grundvandsafgifter under matriklen?

I temaet tager vi hul på en af de store udfordringer, du som boligejer står over for i fremtiden. Måske har du hørt ordet Smart Grid nævnt – måske slet ikke, måske tænker du, det er et science fiction-begreb, der aldrig bliver til noget. Men det gør det, for politikerne har vedtaget, at al energi til vores bygninger i 2035 skal forsynes af vedvarende energi, f.eks. vindmøller og solceller. Det betyder, at elproduktionen bliver svingende og uforudsigelig, og det kræver, at vi alle skal til at bruge energi mere smart. Fra side 32 kan du læse om, hvordan du i fremtiden skal/kan være med til at producere energi til nettet, og hvornår du kan købe el-apparater, der er online og selv tjekker elprisen og starter vaskemaskinen eller varmepumpen, når elprisen er lav. Næsten 20 % af vores læsere bor i lejlighed, og derfor vil vi også gerne bringe godt læsestof for jer, denne gang i form af en boligreportage fra det verdensberømte og enestående boligkompleks 8TALLET i Ørestaden. Rigtig god læselyst til jer alle.

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev via QR-koden (t.v.) eller: bolius.dk/nyhedsbrev

Kristine Virén, chefredaktør

VINDER AF KONKURRENCEN I BEDRE HJEM NR. 4 ER: 4 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

BJARNE ØSTERGAARD, IKAST

Vind energitilbehør for

10.000,- kr.*

Klar til en større oplevelse?

Før

Erstat dit gamle ovenlysvindue med en ny og større løsning Virker det gamle ovenlysvindue en smule slidt og tillukket, så skift det ud med flere nye fra den nye generation af VELUX ovenlysvinduer. Vores nye ovenlysvinduer giver bedre ventilation og et fantastisk lysindfald. De leverer også gratis solvarme om dagen og beskytter effektivt mod varmetab om natten. Tilsammen giver det et bedre indeklima og et lavere energiforbrug i din bolig. Vil du læse mere om VELUX nye generation af ovenlysvinduer, eller ønsker du rådgivning og tilbud fra den nærmeste certificerede tømrer, så klik ind på velux.dk

* Konkurrencen er købsbetinget og deltagelse forudsætter køb af mindst ét VELUX ovenlysvindue i kampagneperioden. Kampagnen løber til og med 31.10.2012. Læs mere om betingelserne på velux.dk

Få en større udsigt og et lavere energiforbrug med den nye generation af VELUX ovenlysvinduer.

BEDRE HJEM

INSPIRATION: LEDLYS

Fladskærm Med sin ekstremt flade skærm (12 mm) er lampen et eksempel på, at LED-pærer ikke fylder meget. Lampen er uden generende blænding og har en dekorativ lysvirkning gennem skærmen ud i kanten. Pris 5.495 kr. luksuslamper.dk

Retro-kontakt Den klassiske kontakt i messing og porcelæn er stadig meget populær. Det er en moderniseret udgave, som opfylder gældende krav. Fås med glat eller riflet overflade. Find installatør her: lk.dk/

Chaussésten med lys Pift din terrasse eller gangsti op med chaussésten med LED-lys. Stenen er lavet i polycarbonat og tåler frost, varme og at blive kørt på. Kan lyse med forskellige farver. Pris 689 kr. lamper4u.dk

Tangent-designer Nu kan du skræddesy din egen kontakt eller rettere tangenterne på din kontakt. Vælg symboler og tekster og sæt dem på tangenterne i den kombination, du ønsker. Tangenterne sendes med posten. Design her: bestil.lk.dk

HåndLED Fræk lille væg/loft/bord- eller gulvlampe med LED-lys. Fås i mat eller blank, sort og hvid eller blankkrom og matkrom. Lysstyrken kan stilles til 13W eller 18W. Kan tændes og slukkes ved at holde hånden foran lysstrålen. Pris fra 3.239 kr. lamper4u.dk

6 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Løft blikket

Trend til tidløse tage. D WDJ IUD 3ODQQM 1 USURGXFHUHW 3URGXNW

Plannja Trend

MD G N SODQQ SODQQMD VH

,QGKROG fuldt genanvende Naturlige råvarer, . len Po a, Warszaw lige. Produceret i

n lægger taget Gør det selv-type %HVNULYHOVH n. sig de isk rd no et pladetag i fastgørelse. Plann Plannja Trend er der ingen synlig er r ge lin m sa på krsion t smidige kli mt i en ny smal ve selv. Takket være dde på 500 mm sa re db ar riere det nd va sta du en n i ka rativ t spor, ko ja Trend findes de en ud er ell den slidstærbredder, med Trend beskyttes af 300 mm. Med to ja nn Pla e. åd m på en helt ny ndlen nær dig. æstetiske udtryk rver via tømmerha fa m fe i s de fin rd Coat og ke belægning Ha

BEDRE HJEM

INSPIRATION: Syltetid Stenfri bær og frugt

Frugtplukketaske

Udstener i aluminium, som anvendes til at udstene kirsebær, mirabeller og blommer. Mål: h24 x l10 x b8 cm. Pris 249 kr. eriksminde-gaardbutik.dk

Klassikeren fra Wells & Wade. Tasken er lavet i slidstærkt bomuldskanvas. Kapacitet 19 kg æbler. Pris 375 kr. hjemmeproduktion.dk

Patentgummi Gummipakning til patentflasker med 10 stk. Pris 40 kr. fuglebjerggaard.dk

Bærplukker Bærplukker til blåbær, tyttebær, solbær, slåen, ribs, m.m., som minimerer antallet af blade, der følger med. Også ideel til kamilleblomster. Pris 156 kr. hjemmeproduktion.dk

Tørreri Komplet tørreri med ur, som muligør automatisk slukning inden for 12 timer. Pris 1.175 kr. hjemmeproduktion.dk

8 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Ananasslicer Ananasslicer i rustfri stål med sort plastikhåndtag. Frugtkødet skæres i skiver, mens annanasskallen efterlades intakt. Håndtaget fjernes for få skiverne hele af. Pris 198 kr. eriksminde-gaardbutik.dk

8.499.-

NYHED

spar 1.500.-

499.-

649.spar 150.-

NYHED â&#x20AC;&#x201C; ARDENNE ! " #$ %& ' & 4.799.- AVALLON () " $$ ' 499.- VERNON ) ! * %&& + Introduktionspris 649.- Spar 150.MEAUX ! , " # ' #% * & &&& + Introduktionspris 8.499.- Spar 1.500.-

1 GAIA glaspendel med top i antik 599.2 RAW pendel sort metal eller 999.-

Kom pĂĽ besĂ¸g " - . / . 0 ! 1 . 0 2 . 2 / . ! 2 / 3 ! -

Se endnu flere gode tilbud pĂĽ IDE.DK Find ĂĽbningstider, rutebeskrivelse med videre pĂĽ www.ide.dk/butikker eller ring pĂĽ vor servicetelefon 89 20 20 39 og fĂĽ anvist den nĂŚrmeste IDEmĂ¸bler

til levende hjem

IDEmĂ¸bler. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.Tilbuddene gĂŚlder fra 28. august til 24. september 2012.

4.799.-

Farvel watt, dav lumen Fra 1. oktober er det slut med den gamle glødepære. Her får du et lynkursus i, hvordan du finder en brugbar afløser. Glødepærens dage er omme. Afløserne hedder LED, A-pære (sparepære) og halogen, og på deres emballage optræder nogle begreber, som du er nødt til at kende for at finde en brugbar erstatning. Lumen erstatter watt som enhed for lysstyrke. I tabellen kan du se, hvor mange lumen der skal til at erstatte en glødepære. Vælg en lidt højere lumenværdi, fordi alle typer af pærer langsomt mister noget af deres lysstyrke over tid.

Ra: angiver lyskildens evne til at gengive farver på en skala fra 0 til 100, hvor dagslys er 100. Jo lavere Ra-værdi, jo dårligere gengivelse af de forskellige farver. Pærer til indendørs brug bør have en Ra-værdi på mindst 80. Halogen på ca. 97-99 Ra. LED og a-pærer: ca. 80-86 Ra.

Kelvin

(eller K): angiver lysets farve og fortæller, om lyset ses som varmt eller koldt, f.eks. om en hvid væg ser varm hvid (hvidlig/gullig) eller kold hvid (blå/hvid) ud. Farven angives på en skala fra 0-10.000 K. Jo lavere Kelvin, jo varmere lys. Indendørs bør intervallet ligge mellem 2.600-4.000 K. A-pærer: 2.600-3.000 K. LED: 2.600-3.500 K. Halogen: 2.500-3.000 K.

LED

(Ligth Emitting Diode): Lang levetid, lavt strømforbrug og god farvegengivelse. Den er dyr i indkøb, men billigst i længden. Det står på emballagen, om pæren kan dæmpes, hvis du har behov for det.

A-pærer:

Lang levetid, lavt strømforbrug og billig i indkøb. Har ikke altid god farvegengivelse og kan være længe om at varme op.

Halogen:

God farvegengivelse og varmt lys, lyser omgående og er billig i indkøb. Men den er strømslugende og med en kort levetid.

10 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

15 watt 25 watt 40 watt 60 watt 75 watt 100 watt

= 140 lumen = 250 lumen = 470 lumen = 800 lumen = 1.050 lumen = 1.520 lumen

Overordnet kan man sige, at A-pærer kan bruges som erstatning for glødepæren, når der er behov for generel belysning, og LED kan med fordel erstatte halogenspots, når der er behov for spotbelysning. Er farvegengivelsen særlig vigtig, kan halogenglødepærer med indbygget transformer være et godt valg – f.eks. over spejlet i badeværelset eller i håndarbejdslampen.

SOKKEL: Kig efter både sokkel og dimensioner for at være sikker på, at pæren passer til din lampe. LED, halogen og A-pærer fås med samme sokkel/fatning, som glødepæren havde: sokkel E27 og sokkel E14 til lamper med lille fatning. Du kan finde energirigtige og anbefalede pærer, oversigt over sokler og i øvrigt alt om alle slags pærer, dioder og lysstofrør her: goenergi.dk Eller køb bogen ’Spar energi – 50 råd til din bolig’ til 119 kr. på bolius.dk eller hos boghandleren.

Den store flyttehjemmefra-bog Det er netop nu, at mange unge flytter hjemmefra, og denne bog indeholder alt det, enhver ung bør vide, når han eller hun første gang skal stå på egne ben. Om bolig, flytning, indretning, vedligeholdelse og reparation, rengøring, tøj, økonomi, indkøb, mad, gæster og fester. Forfatter Jan Wejp-Olsen skriver uhøjtideligt, men grundigt om alle de tips og tricks, som mor havde for travlt til at fortælle og far lige glemte at nævne. 126 sider. Pris 129 kr. g.dk

Brænde

Indledning ved Søren Ryge Petersen

I Danmark har hver fjerde bolig en brændeovn, så der er omkring 800.000 flittige brændeovnsbrugere. Derfor er det på tide, at der kommer en bog om at lave sit eget brænde. Forfatter Lars Myttings bog er spækket med fakta om at save, hente, kløve, stable og tørre sit eget træ, men kommer også ind på miljøaspekter, redskaber og brændeovne såvel som glæden og den æstetiske side af sagen. Kan bestilles nu; udkommer 15. oktober 200 sider. Pris 223,96 kr. saxo.com

Selvforsyning

Lars Mytting

Brænde ALT OM AT HUGGE, STABLE OG TØRRE – OG OM BRÆNDEFYRINGENS SJÆL

Gyldendal

’Selvforsyning i praksis’ henvender sig til de heldige, der har lidt jord til deres rådighed og ønsker at udnytte det bedre, måske til at skaffe mad til familien, samtidig med at skabe et grønnere og mere økologisk miljø. Forfatter Terry Bridge har i mere end 20 år dyrket egne grøntsager og egen frugt på sit landsted med høns og køer. Bogen indeholder ikke ekspertrådgivning, men tilskynder, inspirerer og giver en idé om, hvad selvforsyning handler om. Kan bestilles nu; udkommer 15. oktober. 256 sider. Pris 215,16 kr. saxo.com

SPAR ENERGI - 50 råd til din bolig Fra sparepærer til energirenovering Få eksperternes bedste råd og tips til, hvordan du skærer toppen af din vand-, el- og varmeregning. Denne farverige bog giver et godt overblik og kommer med konkrete løsninger, så du lettere kan vælge de spareråd, som passer bedst til dig og din familie.

Køb bogen på www.bolius.dk

KUN 129 KR.

eller hos boghandleren

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 11

Boligejeren som

MALKEKO Af: Anne Klejsgaard Tegning: Lars Andersen

Stigende grundskyld, mindre rentefradrag og højere udgifter til vand, varme og forsikring tvinger boligejerne til at spænde livremmen ind. Samtidig lægger flere kommuner ansvaret for veje, belysning og renovering af kloakker ud til boligejerne. e seneste fem år er udgifterne til grundskyld, vand, varme, forsikring og generel vedligeholdelse steget med mere end 20 procent, viser beregninger fra Danske Bank. Samtidig nedtrappes rentefradraget, og flere og flere kommuner lægger ansvaret for veje, belysning og kloakering over på boligejerne. Dermed er det blevet betydeligt dyrere at være boligejer. ”Det har altid været dyrt at bo i egen bolig, men der er ingen tvivl om, at det er blevet endnu dyrere de seneste år. Udgifterne for boligejerne er steget mere end den generelle prisudvikling, så det er selvfølgelig noget, der kan mærkes”, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank. Og trods de seneste års store stigninger i boligejernes udgifter, mener Las Olsen ikke, at toppen er nået endnu. ”Udgifterne vil givetvis fortsætte med at stige, men ikke i samme tempo. Vi forventer, at især stigningen i energiprisen vil være lavere, men overordnet set stadig stigende”, siger Las Olsen.

12 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

:: INDSIGT ::

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 13

Trafiktælling Hvis du får en vej ’foræret’ af kommunen, er det meget svært at ændre afgørelsen. Faktisk skal du kunne påpege en fejl i kommunens afgørelse for at ændre den. Og den eneste mulighed er, hvis kommunen har overset, at mere end 50 pct. af trafikken på vejen er uvedkommende. Hvis I har mistanke om, at det er tilfældet, skal I få foretaget en trafiktælling, og bekræfter den mistanken, skal kommunen tage vejen tilbage som offentlig. Klager over kommunens afgørelse skal ske til Vejdirektoratet efter § 4 i lov om lov om offentlig vej senest fire uger efter afgørelsen.

Han peger samtidig på, at der i flere af landets kommuner er et efterslæb i forhold til grundskylden på op mod 50 procent, og at det vil presse boligejerne yderligere, ligesom nedtrapningen i rentefradraget vil ramme en del boligejere på pengepungen.

de ud over at øge indtægterne og reducere udgifterne også har forsøgt at lægge flere opgaver af både økonomisk og praktisk karakter over på borgerne”, siger Roger Buch, der er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han peger på, at det for eksempel har været tilfældet i forhold til øget forældrebetaling til institutionspladser samt dyrere ældremad. Men her har landspolitikerne grebet ind og sat loft over den maksimale borgerbetaling, og dermed er der blevet sat en stopper for den udvikling. I forhold til boligejernes øgede udgifter er det dog et noget anderledes billede, der tegner sig fra Christiansborg. Her vil et ændringsforslag til lov om offentlige veje, der forventes vedtaget i løbet af efteråret, betyde, at kommunernes varslingsfrister i forhold til boligejerne forkortes, så ansvaret for vejene kan lægges over på boligejerne i et endnu hurtigere tempo, og samtidig bliver der ikke fra centralpolitisk hold grebet ind over for kommunernes klimatilpasningsplaner, der også i vidt omfang betyder øgede udgifter for boligejerne. ”Så der er altså ikke umiddelbart tegn på, at udviklingen vil stoppe i forhold til boligejerne”, siger Roger Buch. Mellem en tredjedel og en fjerdedel af alle veje er allerede i dag private fællesveje, og en stor del af landets kommuner planlægger separat kloakering.

Insolvente boligejere Ulrik Heilmann, der er direktør for Bolius Boligejernes Videncenter, mener, at tallene tydeligt viser, at boligejerne de seneste år er kommet til at bære en urimeligt stor økonomisk byrde. ”Der er en klar tendens til, at kommunerne vender blikket mod boligejerne, hver gang de skal have ekstra penge i kassen. Det er i orden, at boligejerne skal bidrage til fællesskabet, men det virker ikke rimeligt, at de eksempelvis skal betale deres del af vedligeholdelsen af de kommunale veje via skatten og så derefter også betale for deres egne veje separat”, siger Ulrik Heilmann. ”Dertil kommer, at boligejerne jo ikke aner, hvad den næste regning indebærer. Først var det at vejen pludselig blev privat, så steg grundskylden voldsomt, nu er det kloakker, men hvad bliver det næste? Det er ikke småpenge, og rigtig mange boligejere er altså ikke velhavere. Tværtimod sidder mange nu med huse, der er mindre værd, end de gav for dem, og uden mulighed for at låne til disse ekstra udgifter”, siger Ulrik Heilmann.

Mere i vente fra kommunerne Og det er ikke kun de generelle udgifter, der stiger. For i takt med, at kommunernes økonomi de seneste år er blevet mere presset, har kommunerne i hastigt tempo lagt ansvaret for veje, belysning og kloakering ud til boligejerne. Det kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner for den enkelte boligejer, og som lovgivningen ser ud i dag, er boligejernes muligheder for at undgå disse udgifter meget begrænsede. ”Der er ingen tvivl om, at kommunerne de seneste år har forsøgt at lægge flere udgifter ud til borgerne. Det er en naturlig konsekvens af deres pressede økonomi, hvor

14 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Rammer vilkårligt Roger Buch understreger, at kommunernes økonomi ikke vil

Mere i vente z Grundskylden må i 2013 stige med op til 7 pct. mod 4,3 pct. stigning i år. Desuden vil grundskylden fortsætte med at stige de næste år, indtil husejerne betaler grundskyld af det beløb, som grunden er vurderet til, det såkaldte efterslæb. z Rentefradraget nedtrappes fra i år og frem til 2019 fra 33 pct. til 25 pct. for årlige renteudgifter over 50.000 kr. z Energiudgifter vil fortsætte med at stige. z Nye opgaver fra kommunerne til boligejerne forventes i stigende grad f.eks. ansvaret for veje, belysning, kloakering.

:: INDSIGT ::

blive mindre anspændt de kommende år, tværtimod, og at de derfor i endnu højere grad vil forsøge at begrænse udgifterne. ”Der venter kommunerne store og stigende udgifter forude. Der bliver for eksempel 140.000 flere ældre, og udgifterne til anbringelser vil også stige. Og da kommunerne jo skal finde pengene et sted, vil de bruge alle muligheder, og her kan boligejerne ikke forvente at gå fri”, siger han. Ifølge Roger Buch har kommunernes initiativer for at skabe balance i kommunekassen mest af alt karakter af en skjult skat. Men hvor skattesystemet herhjemme normalt indeholder en form for social udligning, er det ikke tilfældet her. ”Du betaler bare per hus. Uanset om du er rig eller fattig, skal du betale det samme. Så tanken om, at de økonomisk stærke skal hjælpe de økonomisk svage, gælder altså ikke her”, siger han. Han bakkes op af Ulrik Heilmann. ”I Bolius frygter vi, at de mange nye udgifter og kommunernes jagt på boligejernes tegnebøger kan holde nye boligejere fra at gå ind på markedet, fordi de simpelthen ikke kan overskue, hvad de skriver under på. Der burde derfor være en grænse for, hvor store udgifter kommunerne pludselig kan opkræve hos boligejerne, men desværre ser det ud til, at regeringen tværtimod er enig med kommunerne”, siger Ulrik Heilmann og peger på, at regeringen med sine ændringsforslag vil gøre det nemmere for kommunerne at nedklassificere veje til private fællesveje, hvormed alle udgifter til vedligeholdelse m.v. pludselig lander hos vejens beboere. En afgørelse man i øvrigt som boligejer ikke kan klage over til andre end kommunen selv. Ulrik Heilmann henviser også til regeringens tanker om at øge ejendomsværdiskatten på sigt.

Kæmperegninger på vej Når kommunerne vælger at lægge opgaver og udgifter ud til boligejerne, er det ofte noget, der har stor betydning for den enkelte boligejers økonomi. Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at udgifterne til renovering af en privat fællesvej løber op over 30.000 kroner for de enkelte boligejere, og hvis boligejerne også får ansvaret for belysningen på vejen, kan det også løbe op i flere tusinde kroner om året. Samtidig er flere kommuner på vej med påbud om separat kloakering, hvor regnvand og kloakvand adskilles i to forskellige ledninger. Her skal den enkelte boligejer selv betale for de nødvendige tiltag på egen grund, og det kan – som tidligere beskrevet i BEDRE HJEM # 2 – nemt løbe op over 100.000 kroner for den enkelte husstand. ”Regeringen er nødt til at melde klart ud, så boligejerne ved, hvad de har at holde sig til. Ellers svarer det til at skrive under med bind for øjnene, og det er der ikke mange nye boligejere, der tør eller vil”, siger Ulrik Heilmann. Han synes, det også er et problem, at kommunernes beslutninger påvirker boligens pris negativt, fordi boligkøbere vil forsøge at få kompensation for planlagte udgifter til for eksempel en vej eller kloakering.

Lave renter luner Men selvom boligejerne de seneste år har måttet erkende, at stort set alle udgifter kun er gået en vej, nemlig opad, så har

Boligejernes udgifter er steget med over 20 procent Ifølge Danske Banks beregninger er en typisk boligejers udgifter til ejendomsværdiskat, grundskyld, ejendomsforsikring, el, vand, varme, renovation og vedligeholdelse af boligen steget med over 20 procent de seneste fem år. 2007

2008

2009 2010

Ejendomsværdiskat 883 Grundskyld 417 Ejendomsforsikring 236 El 702 Vand 528 Varme 1.650 Renovation 258 Vedligeholdelse af hus 729

883 437 240 781 545 1.916 260 744

883 883 883 883 458 490 524 547 248 302 309 315 782 812 879 905 562 577 593 615 1.586 1.813 2.052 2.257 207 208 185 190 774 789 801 817

Udgifter i alt

5.807

5.499 5.873 6.224

5.401

2011

2012

6.527

*Beregningerne er lavet ud fra Danske Banks typefamile

det fleste haft luft i økonomien til at klare stigningerne. Og det er der ifølge Las Olsen primært en grund til. ”Renten er de seneste fem år faldet markant, og det betyder, at boligejernes renteudgifter er blevet meget mindre – især for de mange boligejere, der har flekslån. En typisk familie sparer i dag hver måned adskillige tusinde kroner i renteudgifter, og det har reddet mange boligejere”, siger Las Olsen. Han understreger dog, at de boligejere, der har finansieret de stigende udgifter med rentebesparelsen på deres boliglån, bør være ekstra opmærksomme. ”Selvom der ikke lige nu er udsigt til stigende renter, kan der meget vel komme en periode med meget høje renter igen, og så er det altså problematisk, hvis man som boligejer har lagt budget efter, at renterne forbliver på det meget lave niveau, som vi oplever i øjeblikket”, siger Las Olsen. Han peger på, at der efter Danske Banks vurdering er alt for mange boligejere, der har flekslån, og han opfordrer derfor til, at de grundigt ovevejer, om det er den bedste løsning for dem. ”Boligejerne kan lige nu optage lån med fast rente til en rekordlav rente. Et lån med fast rente giver øget sikkerhed, og hvis man kender sine renteudgifter, er man mindre sårbar over for andre udgiftsstigninger som for eksempel stigninger i energipriser, forsikring eller grundskyld”, siger han.

SE MERE PÅ BOLIUS.DK Hvis du ’får’ en vej: bolius.dk/BH9

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 15

Af: Anne Klejsgård Hansen Foto: Claus Bjørn

VEJREGNING PÅ 1,34 MIO. Grundejerforening har i ti år kæmpet med kommunen om, hvem der skal betale en regning på 1,34 mio. kr. for at renovere tre villaveje. ange, dybe revner i asfalten og store vandplamager midt på vejen gør en køretur ned ad grundejerforeningen Kirkemarkens tre villaveje i Lille Skensved til en prøvelse. Allerede da beboerne i villakvarteret i Køge Kommune i 2002 overtog ansvaret for de nyetablerede veje, var der tydelige revner i asfalten og store vandplamager på kørebanen, når vejrguderne var i regn-humør. ”Vi kunne med det samme se, at der var noget helt galt, og i den første tid havde vi en fin dialog med kommunen, der også to gange i løbet af 2003 forsøgte at udbedre skaderne. Men desværre var der blot tale om lappeløsninger, og siden er intet sket”, siger Kristian Tornqvist, der har boet på vejen siden 2001. Grundejerforeningen Kirkemarken og Køge Kommune har nu i 10 år kæmpet om, hvem der har ansvaret for de hærgede veje. Grundejerforeningen mener, at kommunen skal betale for renoveringen af vejene, da de ikke var i ordentlig stand, da boligejerne overtog dem. Kommunen mener, at det er grundejerforeningen, der skal betale for renoveringen, da de formelt har overtaget ansvaret for vejene. Hvis grundejerforeningen ender med regningen, skal hver boligejer finde omkring 30.000 kr. i budgettet til at betale for renoveringen.

Vejkassen er i stykker Køge Kommune har forsøgt at indgå forlig med de vrede boligejere. Men det tilbud, kommunen er kommet med, er slet ikke godt nok, lyder det fra Kristian Tornqvist, der bakkes op af resten af grundejerforeningen. ”Kommunen har tilbudt at fylde bitume (en blød, gummiagtig asfalt, red.) i revnerne for 6.000 kroner, men det vil ikke løse problemet. Den metode har kommunen allerede benyttet flere gange uden held, og ifølge den uvildige vejekspert, vi har haft ude for at vurdere vejene, vil det kræve en meget mere omfattende renovering, hvis vejene skal bringes i orden”, forklarer Kristian Tornqvist. Peter Hartvig fra Hartvig Consult, der har undersøgt vejene, vurderer, at det vil koste 1,34 mio. kr. at renovere dem. Han mener, at det er selve vejkassen, altså vejenes fundament, den er gal med, og han afviser derfor, at en overfladisk reparation med bitume vil være tilstrækkelig.

Svært at sælge huset I 2010 blev beboerne i villakvarteret i Lille Skensved trætte af at kæmpe alene. De hyrede derfor en advokat, men sagen er stadig ikke afsluttet, og det har store konsekvenser for boligejerne. ”Det betyder jo, at vi lever med skyggen af en regning hængende over hovedet, og det har selvfølgelig betydning for, hvordan vi kan disponere økonomisk. Der bor flere pensionister og børnefamilier på vejen, og for dem vil det være meget svært lige at trylle 30.000 kr. frem, hvis det

16 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Hvis du får en vej Kommunerne vil i stigende grad lave kommunale veje om til private fællesveje. Hvad gør du hvis du/I får en vej: ORGANISER JER. Mange stemmer tæller mere end en enkelt. Derfor bør man være medlem af en grundejerforening eller et vejlaug. Hvis disse ikke findes, der hvor du bor, så opret dem. VEJSYN. Kommunen skal overdrage vejen i ordentlig stand. Bestil derfor en vejsynsrapport, for at belyse vejens tilstand – også der hvor der er skjulte fejl og mangler. LYGTEPÆLSTJEK. Hvis kommunen vil overdrage udgifterne til vejbelysningen, er der ikke meget at stille op. Men få gennemgået alt udstyr og lygtepæle for at sikre, at udstyret er i ordentlig stand. Og spar penge på driften ved at insistere på godkendte energibesparende pærer.

ender med, at vi selv skal betale renoveringen”, siger Kristian Tornqvist og uddyber: ”Det har også betydning, hvis der er nogle boligejere, der går i salgstanker. For det er nok svært at sælge et hus, hvor det efter ti års kamp endnu ikke er afklaret, om det er Køge Kommune eller grundejerforeningen, der skal betale for at renovere vejen”. Kristian Tornqvist håber på en afklaring inden for den nærmeste fremtid, men erfaringen har lært ham, at han endnu ikke skal stikke snuden op efter, at han og ungerne, Tobias og Patrick, kan færdes på vejene uden at skulle holde et vågent øje med revner og vandpytter.

:: INDSIGT ::

”Det er kommunen, der har fungeret som bygherre, og her har kommunen altså svigtet sin tilsynspligt. Det er derfor ikke acceptabelt, at de forsøger at give det dårlige håndværk videre til os og dermed få os til at betale regningen”, siger Kristian Tornqvist, der er medlem af grundejerforeningen Kirkemarken.

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 17

:: BEDRE HJEM BOLIGREPORTAGE ::

1. parket Af: Pernille Hjorth Foto: Jesper Ray

Han bor på kanten af byen – med fødderne i vand og udsigt til sine græssende køer på Fælleden. Kig med indenfor hos Erik Bagger, der bor i det præmierede og verdensberømte boligbyggeri 8TALLET i Ørestaden.

18 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

rik Bagger pudser vinduer fra en robåd. Det er han nødt til. I hvert fald på den ene side af lejligheden, der ligger i stueplan og har en af Ørestadens mange kanaler skvulpende lige under stuevinduerne. Gennem den åbentstående altandør høres en livlig kvækken af frøer og en overraskende symfoni af dejlige fuglestemmer, som man ikke forventer, når man næsten lige er stået af Metroen og principielt stadig befinder sig i byen. Erik Bagger bor præcis der, hvor byen stopper og den vilde natur begynder – på sydsiden af 8TALLET lige over for indgangen til Kalvebod Fælled.

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 19

:: BEDRE HJEM BOLIGREPORTAGE :: ”Jeg elsker byen, og jeg synes det er fantastisk at bo i cykelafstand til mit arbejde inde i centrum. Men jeg holder mindst ligeså meget af naturen, og jeg nyder den ro, det giver at bo sådan et sted her”, siger Erik Bagger, der har boet i 8TALLET siden december 2010. Før han flyttede ind, boede han i et andet af Ørestadens berømmede boligbyggerier: VM-husene, der som 8TALLET også er tegnet af Bjarke Ingels og Julien de Smedt dengang tegnestuen hed Plot. ”Da jeg rykkede ind i VM-huset, var der stort set ikke andet end Fields i miles omkreds, men området blev hurtigt bygget til og min udsigt forandrede sig hele tiden”, fortæller Erik Bagger. Efter fem år i bebyggelsen var trangen til en mere permanent udsigt tættere på naturen blevet så stærk, at Erik Bagger begyndte at se sig om efter en bedre bolig: ”Jeg havde fulgt med i byggeriet af 8TALLET i flere år, og pludselig kunne jeg se, at det ville blive interessant”, siger Erik. Foran sin lejlighed har Erik Bagger en lille glasudestue med biopejs og sække-stole. Et godt sted til en drink, mens grillen varmer op på terrassen. g e

Natur i øjenhøjde Med en placering klos op ad de fredede naturområder ved Fælleden skulle udsigten være langtidsholdbar, og livet på kanten af byen har da også vist sig at leve op til Erik Baggers forventninger. Området vrimler med vilde dyr bl.a. sjældne rovfugle som f.eks. den blå kærhøg, der jager på de åbne arealer lige på den anden side af kanalen. ”Da jeg flyttede ind, havde jeg en lille bog om havens fugle med. Men den kunne jeg ikke bruge til så meget”, fortæller Erik Bagger, der ikke er specielt fugleinteresseret, men dog tilpas nysgerrig til at ville vide, hvad det er for bevingede naboer, der holder til omkring 8TALLET. I dag er den lille fuglebog skiftet ud med et stort fugleatlas i farver, og Erik Bagger har fået bedre

En bro forbinder 8TALLET med Fælledens naturskønne arealer. Det er her, Erik Baggers Herefordkvier græsser.

En moderne bjerglandsby Hyggelige kartoffelrækkehuse fletter sig ind og ud af traditionelle lejligheder. Altaner veksler med private haver, og haverne med fælles gårdrum og intime kringelkroge. Kontorerne nyder godt af det blændfri lys fra nord, mens butikkerne i bunden løfter boligerne op til sol og udsigt. ”8TALLET er en karré, som slår knude på sig selv og vrider og drejer sig for at maksimere livskvaliteten for dens mange forskellige beboere. Kongstanken har været at opføre et stort nyt bykvarter tilført hele den oplevelsesrigdom, som man kender fra den historiske by. Som en følelse af, at man står i en blanding af en italiensk bjerglandsby og en københavnsk boligkarré”, forklarer Bjarke Ingels, der er stifter af BIG.

:: BEDRE HJEM BOLIGREPORTAGE ::

MAN KAN MÆRKE, AT FOLK VIRKELIG VIL HINANDEN, OG DET ER VIGTIGT FOR MIG. ERIK BAGGER, BEBOER I 8TALLET.

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 21

:: BEDRE HJEM BOLIGREPORTAGE :: styr på arterne bl.a. de mange specielle andefugle, der dagligt svømmer forbi hans stuevinduer. Som et ekstra kuriosum har Erik Bagger meldt sig ind i en kogræsserforening og har nu også udsigt til den flok Hereford-kvier, som han selv passer og er medejer af. Kvierne afgræsser Fælleden, og arbejdet med at fodre og tjekke indhegningen for strøm deles mellem medlemmerne, hvoraf flere er beboere i 8TALLET.

Livet mellem husene

Erik Bagger på sin yndlingsplads med udsigt over Fælleden og rig mulighed for at følge med i Vestamagers spændende dyreliv.

SELV P U N S IDÉEN du se, an re 26 k På sid an du afskæ hvord r altanen. me

22 :: BEDREHJEM :: APRIL 2012

Men det er mere end bare naturen, der gør 8TALLET til en enestående bebyggelse. Formgivningen af den 30 meter høje og 210 m lange, sløjfeformede karré, har skabt et hus, der ikke kun er spændende at færdes i, men som også lægger op til et særligt fællesskab mellem beboerne. Et fællesskab, som Erik Bagger sætter meget stor pris på. I dagtimerne er det daginstitutionen, caféen og de erhvervsdrivende, der skaber vitalitet og leben i de to gårde, mens det om aftenen er gangstien, pladserne og de mange små haver, der summer af liv. ”Vi har meget glæde af terrasserne særligt om sommeren, hvor vi ofte drikker en fyraftensøl sammen, mens vi venter på, at maden bliver klar. Vi er også gode til at dele grill med hinanden, så ikke alle familier behøver starte deres egen op”, forklarer Erik Bagger, der mener, at kombinationen af socialt liv på den ene side af huset og naturen på den anden er noget nær den perfekte boligform. ”Vores samvær er afslappende og uforpligtende. Man kan mærke, at folk virkelig vil hinanden herude, og det er meget vigtigt for mig”, siger Erik Bagger, og tilføjer: ”Og er man ikke i humør til fællesskabet, kan man jo altid trække ind til sig selv og nyde freden og den storslåede natur på den anden side af huset.

At bo i en seværdighed Men hædersbevisningerne og den megen medieomtale af det unikke hus har også en bagside. Hver uge valfarter besøgende i hundredevis til bebyggelsen for at gå den 1 km lange tur op ad 8TALLETS legendariske stisystem. ”Der kommer minimum to turistbusser om dagen plus det løse, og fordi min lejlighed ligger tæt på cafeen, kommer de fleste besøgende lige forbi mine vinduer”, siger Erik Bagger, der normalt ikke er generet af det ekstra liv i bebyggelsen.

Amerikansk valnød

Corian badekar indbygget

Skæring rundt om vandrør

Nero Assolutto Granit

Corian bordplade med underlimet vask og skab i Corian

Massiv Stål 5 mm

Corianvask til badeværelset

Corianbord på rustfri stålstel

Skæring om faldstamme i træ

Afløbsriller i Corian

Planlimet granitvask i granitbordplade

Corian 40 mm

Corianvask med stålbund

Corian badekar

Corianvask som blomst

Min mand og jeg startede bordpladen.dk sammen for 9 år siden. Vi fik ideen til at specialisere os indenfor bordplader (i høj kvalitet og præcis opmåling) ved, at min mand som tømrermester igennem14 år havde oplevet hvor svært det var at finde en bordplade i god kvalitet og hvor svært det var at måle op med de almindelige kendte metoder (skabeloner i masonite og tommestok). Vi lægger vægt på kvalitet - både ved rådgivning, opmåling og produktion af bordpladerne, fordi vi ønsker tilfredse kunder i mange år og ikke kun 'en hurtig handel af produkter som kan holde købelovens garantiperiode (i bedste fald) og ikke længere'. Vi måler vores succes på de kunder der kommer tilbage til os når de er flyttet eller bygger om igen. Vi lægger vægt på, at du som kunde føler dig tryg, når du handler bordplader hos os. Vi måler op med Laserarm med en præcision på 4/100 mm. samt ekspertise og metoder, som ikke findes andre steder.

Nyt opmålingskoncept/hjemmebesøg: Fra 1. august 2012 starter vores seneste tiltag. Vi bliver landsdækkende med samme faste pris på opmåling i hele Danmark. (Dog ikke Grønland og Færøerne). Vi tager prøver med og du kan vælge det rigtige produkt hjemme hos dig selv. Vi kalder det ‘Frihed til at vælge’! Du kan vælge mellem 3 modeller: 1. HAR DU TRAVLT? Før opmåling sker, betales kr. 5.000,00 inkl. moms. Vi måler op og præsenterer produkter for dig. Hvis du beslutter dig straks, kan vi lave produktionstegningen med det samme og gennemgå den. Herefter betaler du restbeløbet op til den fulde pris og ordren sættes i værk straks. Ingen unødig ventetid din bordpladeordre er sendt til produktion i løbet af få timer. Det kan simpelthen ikke gøres hurtigere! Ved denne løsning beregnes for opmålingen kun: Kr. 1.625,00 inkl. moms. (Vi modtager Dankort) 2. OVERVEJER DU? Før opmåling sker, betales kr. 5.000,00 inkl. moms. Vi præsenterer produkter for dig. Vi fratrækker fra totalbeløbet: Kr. 1.750,00 inkl. moms når du handler. Opmålingspris: Kr. 3.250,00 inkl. moms. 3. VIL DU KUN HAVE OPMÅLING?: Før opmåling sker, betales: Kr. 6.500,00 inkl. moms. For pengene får du: Laseropmåling og tegning i 2 formater: PDF og DWG&DXF (Autocad) Ombestemmer du dig og vil handle bordplader hos os, fratrækkes i restbetaling: Kr. 3.250,00 inkl. moms Du kan selv beregne prisen på din bordplade på vores hjemmeside. Vil du have os til at beregne en pris gør vi det naturligvis gerne. Ring eller send en e-mail med relevante oplysninger, så har du en pris inden dagen er omme. .

Rustfri Stål 30 mm med isvejset vask

Rød Corianvask

bordpladen.dk

Ovankol med gavl

Tlf. 70 151719 e-mail: bordpladen@bordpladen.dk - web: www.bordpladen.dk

Det dobbelthøje køkken-alrum gav visse udfordringer, da der skulle vælges belysning over spisebordet. Løsningen blev en kaskade af Le Klint-pendler i forskellige størrelser. Modellen hedder Snowdrop og Erik Bagger fik god hjælp fra Le Klint til både planlægningen og selve ophængningen.

SE MERE PÅ BOLIUS.DK Se flere fotos på bolius.dk/8tallet

:: BEDRE HJEM BOLIGREPORTAGE ::

”De fleste opfører sig respektfuldt, men enkelte gæster har ingen grænser og kan ligefrem finde på at gå ind i haverne, for at få et bedre kig ind i lejlighederne. Så nogle gange kan man godt føle sig som en statist i sit eget hjem”, fortæller Erik Bagger, der dog også har haft positive oplevelser bl.a. en spontan kaffeaftale med en pensioneret professor i kunst og design fra Sydney i Australien. Professoren var på ferie i Danmark og 8TALLET var på listen over seværdigheder: ”Interessen er udtryk for det unikke i bebyggelsen, og vi har jo også en café, der skal løbe rundt. Men det ville være dejligt, hvis vi kunne kontrollere besøgene lidt, så vi ikke står søndag morgen i underbukser og pludselig bliver blitzet ind i hovedet af syv japanere”, siger Erik Bagger. Men selvom den daglige folkevandring kan virke forstyrrende, er det stadig de positive kvaliteter ved stedet, der vejer tungest. ”Udsigten er det, der fylder mest herude. Den bliver jeg aldrig træt af. Kigget fra mine stuer over vandet til Fælleden giver ro, og der er altid oplevelser for både øjet og øret”, siger Erik Bagger.

8TALLET X er tegnet af arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group (BIG), der sammen med Julien de Smedt også står bag to andre berømmede boligbebyggelser i Ørestaden: VM Husene og Bjerget

X er bundet sammen af en 1 km lang gangsti, der snor sig op langs facaderne i et sløjfeagtigt forløb, der danner et 8-tal. Stien slutter ved en udsigtsport i 10. sals højde.

X indeholder 476 lejligheder, hvoraf de 300 er forskellige. Erik Baggers lejlighed findes kun i et eksemplar.

X er opført med tre forskellige boligtyper: byhuse i to etager med egen have, lejligheder med altan samt penthouselejligheder i to etager med egen have.

X de mindste boliger er et-værelses lejErik Baggers lejlighed er på 117m2 i et plan og findes kun i dette ene eksemplar. Der hører 31m2 terrasse og 1,5 m2 altan til lejligheden. Glasudestuen på 16 m2 har Erik Bagger selv fået bygget efter han overtog lejligheden.

PLANTEGNING

ligheder på 46 m2, mens de største er penthouselejlighederne øverst i bebyggelsen på 171m2.

X priserne varierer efter størrelse, placering og type. Et byhus på 115 m2 kan lige nu erhverves for ca. 2,4 mio. kr., mens en af de store penthouselejligheder koster ca. 3,7 mio. kr. Erik Baggers lejlighed er på 117m2 og har kostet 2,5 mio. kr. i 2010.

X blev i 2011 kåret som verdens bedste boligbyggeri på World Architecture Festival i Barcelona. I 2010 modtog huset Scandinavian Green Roof Award for sit flotte mosbelagte tag.

Terrasse

Besøg 8TALLET Værelse Værelse

Gæster er velkomne til at gå en tur på det 1 km lange stisystem og nyde udsigten og den unikke arkitektur. Man opfordres til at respektere beboernes privatliv og følgende regler:

Bad Køkken

X Ingen besøg på søn- og helligdage, men gerne hverdage mellem kl. 10 og 16.

X Alle former for rullende transport er forbudt på stien.

X Undlad at fotografere eller kigge ind i beboede lejligheder.

X Bliv på stien og brug ikke indhegningerne

STUE

omkring haverne som siddeplads.

X Gå stille og undgå længerevarende ophold på de mest besøgte steder.

X Læs mere her: 8tallet.dk

Vandet

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 25

LV SNUP SE IDĂ&#x2030;ENrtagen repo fra bolig -27 side 20

SIKKERT VĂ&#x2020;RN Det kan bĂĽde vĂŚre en fordel og en ulempe at have glasvĂŚrn pĂĽ balkonen. Tekst og tegninger: Thomas Hjort, arkitekt. Foto: Jesper Ray

VĂŚrn er nĂ¸dvendigt for personsikkerheden. Derfor skal der altid vĂŚre vĂŚrn pĂĽ ramper, altaner og trapper. Ofte er det disse steder i boligen, hvor vi fĂĽr den bedste udsigt og fornemmelse af rum og omgivelser. Der er mange mĂĽder at lave et vĂŚrn eller afskĂŚrmning pĂĽ. Mere eller mindre ĂĽbne og transparente. Nogle steder hvor udsigten ikke er sĂĽ fantastisk, vil en mere lukket og afskĂŚrmet altan rum vĂŚre at foretrĂŚkke â&#x20AC;&#x201C; og andre steder gĂŚlder det om at fĂĽ den bedste udsigt ind pĂĽ altanen og i boligen. I lejligheden, der ligger i 8tallet, som er beskrevet i boligreportagen, er der anvendt glas til vĂŚrn af hensyn til udsigten. Nogle har udsigt over vand, andre ikke. Det er vigtigt at tĂŚnke pĂĽ, at glasvĂŚrn bĂĽde giver udsigt, men ogsĂĽ indsigt fra andre. AfhĂŚngig af hvor hĂ¸jt og hvor tĂŚt boligen er pĂĽ naboerne.

TJEKLISTE

REGLER OG SIKKERHED t )Â&#x201C;KEFO QĂ&#x152; WÂ?SO FMMFS SÂ?LWÂ?SL CÂ&#x201C;S WÂ?SF NJOETU N 7FE USBQQFS PH SBNQFS CÂ&#x201C;S IÂ&#x201C;KEFO QĂ&#x152; WÂ?SOFU WÂ?SF NJOETU N PH PWFS USBQQFSFQPTFS NJOETU N 7FE USBQQFS NFE FU NFMMFNSVN NFMMFN USBQQFMÂ&#x201C;CFOF MZT OJOH QĂ&#x152; NFSF FOE N CÂ&#x201C;S IÂ&#x201C;KEFO WÂ?SF NJOETU N t (BOHF USBQQFS PH SBNQFS QĂ&#x152; GÂ?MMFT BEHBOHTWFKF TBNU BMUBOFS GSBOTLF BMUBOEÂ&#x201C;SF BMUBOHBOHF MVGUTMVTFS UBHUFSSBTTFS VEWFOEJHF USBQQFS TBNU andre hĂŚvede steder sikres med vĂŚrn og forsynes med hĂĽndlister, som skal vĂŚre nemme at gribe om og holde fast i. t #SVH TJLLFSIFETHMBT UJM HMBTWÂ?SO 4JLLFSIFETHMBT FS MBNJOFSFU PH IÂ?SEFU HMBT TĂ&#x152; EFU LBO NPETUĂ&#x152; IÂ&#x201C;KU USZLCFMBTUOJOH

SE MERE PĂ&#x2026; BOLIUS.DK se hele billedserien pĂĽ bolius.dk/bungalow LĂŚs mere om gelĂŚndere/vĂŚrn:

bolius.dk/bh10

26 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

t %FS TLBM J TÂ?SMJH HSBE UBHFT IFOTZO UJM BU CÂ&#x201C;SO JLLF LBO LMBUSF PQ FMMFS komme i klemme i et vĂŚrn med ballustre. Lodrette balustre med en cenUFSBGTUBOE QĂ&#x152; DN HJWFS TUÂ&#x201C;STU TJLLFSIFE NFOT WBOESFUUF WJM HJWF CÂ&#x201C;SO mulighed for at kravle op. Kilde: Bygningsreglement BR10

:: SNUP SELV IDEEN ::

Gelænder Et gelænder består af selve værnet, f.eks. balustre (tremmer) eller en glasplade og en håndliste, der sidder som afslutning øverst på værnet, og som er den, du holder fast i.

Udseende og transparens på glasværn kan vælges med forskellige matteringer og film på overfladen. Mønstre, streger eller tæthed i matteringen kan styre, hvor meget gennemsigtighed der ønskes. Hvis der

Et værn kan se ud på mange forskellige måder og være lavet af forskellige materialer. Træ har været det mest anvendte materiale til alle former for gelændere. Træ er, hvis det er rigtigt forarbejdet og rigtigt slebet, rart at røre ved, da det har en varm overflade.

både ønskes udsyn og delvis afskærmning for indblik, kan løsningen være et delvis åbent og lukket værn.

Befæstelsen er et helt kapitel for sig. Der findes løsninger, hvor befæstelsen nærmest er usynlig, og skjules i de omkringliggende konstruktioner og atter andre, hvor der er gjort ekstra meget ud af designet og overfladebehandlingen.

Værn laves i dag ud over af træ også af plademateriale som: t glas t stål og jern, som hele plader eller med forskellige slags mønstre t plastic og plexiglas plader, gennemsigtige eller matterede t dug eller stålwire, der er spændt hårdt op.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Håndlister af træ blev tidligere fremstillet i hånden af meget dygtige snedkere. Det var den helt store svendeprøve at lave håndlister, og især krumningen ved etageskift var svær at lave. Desuden blev de rigt dekoreret, og det stillede store krav til udførelsen. I dag udsmykkes træhåndlister sjældent og er oftest runde eller ovale. Det er det gældende bygningsreglement, BR10, kapitel 3.2.3, der anviser de mere overordnede og generelle regler for et gelænders højde og indretning. Formålet er at sikre, at du ikke falder ned fra en trappe, altan eller terrasse. De store glasleverandører kan også lave buet glas. Et af de større projekter med buet glas ses i DR Byens nyhedsstudie. BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 27

Spørg om indretning Jo mere præcist dit spørgsmål er, jo bedre bliver svaret. Medsend f.eks. foto af problemet, plantegning med mål, oplysning om hustype osv. Mail til: bedrehjem@bolius.dk

Opbevaring i carporten? ? ..benytter kun den fine indgang, når der er gæster. Thomas Hjorth, arkitekt

Kære arkitekter Min mand og jeg er langt om længe blevet enige om at få ryddet op i vores carport, så der kan holde en bil. I dag bliver carporten mest brugt som opbevaringsplads for brænde, haveredskaber og maskiner, cykelværksted mm. Vi har medsendt en målskitse, men vi mangler et par gode råd til en praktisk organisering af tingene. Hilsen Ulla Bjerg Kære Ulla. Sådan en carport har jeg også. Dog ser det ud til, at jeres har flere muligheder for både at få plads til værkstedsbænk, opbevaring og bil. Men først ud med brænde og redskaber: z

Placer brændet under et lille halvtag tæt ved jeres terrassedør.

Hæng haveredskaberne på række under udhænget på bagsiden af huset. Anvend indhakket i carporten til opbevaring, da bilen alligevel ikke bruger den plads.

Afkort værkstedsbænken, så den ikke dækker for kældervinduet.

Monter et opklappeligt afsætningsbord på den smalle væg i indhakket, så I kan komme ind i rummet under husets trappe.

Anskaf nogle robuste trækasser, som kan ophænges over værkstedsbanken, til opbevaring af mindre haveredskaber, kemi etc. Det vil give lidt mere ro på vægfladen, hvis kasserne opsættes i et system med en rytme, der passer til kældervinduet.

Vær opmærksom på at udluftningskanaler ikke må afdækkes, og at varm luft fra badeværelsesventilatoren stiger opad, så der ikke hænges organisk materiale over denne.

Glæd jer til vinter med en bil, hvor der ikke skal skrabes is af ruderne. Med venlig hilsen Thomas Hjorth

28 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Har du spørgsmål til Bolius’ arkitektteam bedrehjem@bolius.dk Vi forsøger at besvare så mange spørgsmål som muligt. Thomas Hjort

Tine Nielsen

Morten Dalsgaard Steffen Søby

Arkitekt og Boliusrådgiver

Indretning af bryggers ?

Kære arkitekter Vores bryggers er ikke så stort, og vi synes ikke rigtig, vi kan få plads til de ting, der skal være der. Bryggerset måler ca. 5 x 2,2 meter, og der er to døre – en yderdør i endevæggen og én to-tredjedel på langsiden ud til gangen. Der skal være plads til det nye gasfyr, fryser og vaskemaskinen. Derudover skal vi have en masse opbevaringsplads til vasketøj, strygebræt, sko, støvler, vintertøj osv. Og selvfølgelig bordplads med vask. Kan I hjælpe? Mvh. Jette W. Nielsen

FØR

Kære Jette. Ni ud af ti boligejere bruger bryggersindgangen som den egentlige adgang til boligen og benytter kun den fine indgang, når der er gæster. For sagen er jo, at det er i bryggerset, der er plads til tøj, sko, børnenes sportstasker, vasketøjet osv. For at få mere opbevaringsplads og mindske forhindringerne på vej gennem jeres bryggers, vil jeg foreslå følgende: z placer det nye fyr helt op ad væggen og ret rør-føringen til. z monter en skydedør foran gasskabet, så teknikkener er gemt væk. z ryk døren mod gangen en meters penge, så der bliver en regulær væg-

EFTER

flade til et stort ”gulv til loft” skydedørsskab, der ikke er dybt. Det giver plads til sko, kurve, kasser, tasker og andet, der samtidigt er let at overskue, og som ikke fylder i dybden. z hæng knager op lige inden for døren i flere højder til hverdagstøjet,

hundesnoren, stråhatten osv.

SE MERE PÅ BOLIUS.DK se hele billedserien på bolius.dk/bungalow Læs mere om bryggersindretning: bolius.dk/BH8

Der bliver plads til tre højskabe, et koste/strygebrætsskab, et til en skabsfryser, og endelig et til en vaskesøjle, eller blot en vaskemaskine i en god arbejdshøjde. Rigeligt med bordplads til vask og med skuffer eller skabe under til ”det løse”. Vær opmærksom på, at det nye gasfyr ikke giver meget spildvarme til rummet, så det kan være vvs-installatøren vil anbefale opsætning af en radiator. Med venlig hilsen, Thomas Hjort

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 29

,W V XS WR \RX Rig g rådgivning, planlægning og montage af solcelle anlæg er vig gt for økonomien. Derfor giver VEGA Solar-panels professionel rådgivning, og sælger kvalitet l rimelige priser, med et stort udvalg af løsninger l ethvert behov.

Fastlås din KWh pris fra 0,63kr op l 25 år

Her ses nogle af VEGA Solar-panels forhandlere, som øskede at være med i de e indlæg

Ovenstående er udpluk fra forskellige anlæg, se ere anlæg på www.solar-panels.dk

ή Mono- og Polykrystallinske (med sort eller blank ramme) ή Tynd lm ή Tandem ή CIS teknologier (med/uden ramme). ή Eternit ή Tegltag ή Tagpap inkl. varmtag ή Ski er ή Metal ή Flade såvel som stejle tage ή Jordopstillede løsninger. For mere info, Scan QR-koden

KSO Cer ceret

EL-REVOLUTION

Større elforbrug Elforbruget vil stige, og det giver flere perioder med truende spidsbelastning. Det fikser et smart grid, som kan flytte rundt på vores forbrug, så det matcher den mængde el, som er til rådighed.

Vi har været vant til, at strømmen er der, når vi har brug for den. Men det er snart slut. Vi skal fremover vænne os til at bruge strøm, når der er rigeligt af den og undgå forbrug ved spidsbelastninger. Det kræver, at du og din bolig bliver en del af et intelligent elsystem, smart grid. Det betyder bl.a., at de fleste af dine elapparater – vaskemaskine, jordvarmeanlæg, elbil, fryser osv. – i fremtiden er udstyret til at være koblet på internettet, så de kan fjernbetjenes af dig eller af elselskabet med din godkendelse. Årsagen til el-revolutionen er Danmarks klimamål. Fra år 2020 skal 50 pct. af al el komme fra vindkraft, og det gør, at elproduktionen bliver svingende og uforudsigelig, og for at undgå strømnedbrud ved spidsbelastninger, skal forbruget fordeles over hele døgnet, hvilket kræver en smart styring af elsystemet. Læs i dette tema, hvad det indebærer for dig. 32 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Vedvarende energi I 2020 skal 50 pct. af energien komme fra vindkraft. El fra vindmøller og solceller er uforudsigelig, og at håndtere det kræver enten et intelligent elsystem eller en dyrere udbygning af elnettet.

Styring Elselskaberne vil efter aftale med dig automatisk kunne tænde og slukke for udvalgte elapparater i dit hus, f.eks. din varmepumpe, når der er overskud eller underskud af strøm.

Boliger Boligejeren bliver aktiv medspiller ved både at være forbruger og producent og ved at flytte en del af sit elforbrug mod at få det til en billigere pris. De fleste elapparater i hjemmet vil være koblet på internettet.

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 33

Af: Lars Bo Axelholm og Aksel Brinck Tegning: Martin Schwartz

SMART at styre smart

Vores hjem er fyldt til randen med elektriske apparater, og i fremtiden bliver de ikke blot praktiske problemløsere, men også en hel del smartere – forhåbentlig til glæde for din pengepung. Varmepumpen går selv i gang med at varme stuen op, fordi strømmen er på udsalg. Opvaskemaskinen finder selv ud af, hvornår de beskidte tallerkner skal vaskes af, og køleskabet tøver et par timer med at afrime, indtil strømmen kan fås for det halve. Det lyder måske som ren science fiction, men det er blot nogle af de intelligente løsninger, der venter på os, når det intelligente elnet, smart grid, bliver til virkelighed. Hjemmets arsenal af elektronisk udstyr bliver så klogt, at maskinerne hjælper os til en lavere elregning. ”I dag kan forbrugeren allerede vælge at udskyde starten på sin opvaske- eller vaskemaskine. Men med det intelligente el-net vil opvaskemaskinen først gå i gang, når den får besked om, at elprisen nu er særlig gunstig. Ovnen vil vente med at begynde pyrolyse-funktionen. Og køleskabet vil være så intelligent, at det også venter med at afrime. Maskinen overtager simpelt hen beslutningen”, forklarer Carsten Nederup, der er commercial manager hos Whirlpool. Men det bliver ikke blot smarte køleskabe og ovne, vi kan vente os. Det mener Henrik Egede, der er direktør hos FEHA, brancheorganisationen for producenter af hårde hvidevarer: ”Det bliver en omvæltning, som da vores fjernsyn fik fjernbetjening. Du kan godt leve uden, men det er vældig rart at have”, siger Henrik Egede. ”I en gennemsnitlig husstand står de hårde hvidevarer

34 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

for cirka 50 procent af elforbruget, så det er klart, at der er basis for store energibesparelser, når produkter som ovn, tørretumbler, køle- og fryseskabe, opvaske- og vaskemaskine bliver koblet op på det intelligente el-net”, forklarer han. Når du får hjemmet fyldt med de nye, intelligente hårde hvidevarer, har det to gavnlige effekter. Du sparer en smule på el-regningen, fordi du flytter en del af dit energiforbrug til de tider af døgnet, hvor strømmen er billigst. Og el-selskabet kan komme af med strøm på de tidspunkter af døgnet, hvor der er masser af den, for eksempel hvis det blæser om natten, hvor elforbruget er lavt. Omvendt er det både smart for din pengepung og for el-nettet, hvis du venter med at tænde ovnen, til resten af landet er færdig med at bage morgenbrød.

De helt store gevinster Men det er ikke kun ovnen og tørretumbleren, der bliver klogere i fremtiden. De helt store økonomiske og klimamæssige gevinster lurer, når den eldrevne varmepumpe, varmtvandsbeholderen eller el-bilen i garagen bliver en del af smart grid. ”I min optik bliver det alt, der har med husets varmekilder, både det varme vand og varmen i radiatorerne, der får særlig glæde af smart grid”, forklarer Birger Hauge, der er leder af Villa Watt i Taastrup uden for København. Villa Watt er et demonstrationscenter for, hvordan vi i

TEMA: SMARTGRID

Tre måder at købe strøm på Fremtidens elkunder kan opdeles i tre hovedkategorier. Prisen på abonnementerne vil være afhængig af, hvor fleksibel du kan være med dit strømforbrug, dvs. hvor villig du er til at flytte dit forbrug til perioder, hvor der er rigelig strøm, og undlade forbrug, når der er spidsbelastning. Jo større fleksibilitet, jo billigere el. PAKKE-KUNDE: Abonnementet vil komme i lige så mange varianter, som der er behov. Kunder med varmepumpe vil f.eks. kunne købe en ‘pakke’, som ud over at levere den almindelige el også garanterer dig, at der konstant er 21 grader i boligen. Dvs. at elselskabet styrer varmepumpen. Eller du kan købe en ‘pakke’ til din elbil, der omfatter ubegrænset strøm, ladestander, ubegrænset batteriskift; prisen afhænger af kørte antal kilometer. (er allerede i handlen: betterplace.com).

FASTPRIS-KUNDE: Abonnementet ligner meget den måde, som vi alle betaler for el i dag og er tiltænkt kunder, der ikke har de store strømslugere i husstanden som f.eks. varmepumpe og elbil. Men det koster at fastlåse sin kilowatt-timepris. Et fast-prisabonnement vil være dyrere end andre, fordi abonnementet ikke forudsætter fleksibilitet i strømforbruget hos kunden, men også fordi elselskabet opkræver en ‘forsikrings-præmie’ for at gardere sig mod de meget store udsving i elprisen.

SPOTKUNDE: Abonnement for kunden, der vil udnytte det frie elmarked. Kunden køber selv el på elbørsen nordpoolspot.com eller overlader det til elselskabet at gøre det på sine vilkår. Ellen købes til markedspris, som opgøres time for time. Kunden kan vælge at købe pr. dag, uge, måned eller år og betaler derefter en gennemsnitspris for den ønskede periode. Lige nu er der typisk 2-4 øre at spare pr. kilowatt-time, og abonnementet henvender sig derfor mest til kunder med relativt højt strømforbrug.

fremtiden kan indrette vores hjem, så vi sparer på energien og lever mere miljørigtigt, uden at vi skal vinke farvel til den komfort, som vi kender. ”Efterhånden som vi får flere vedvarende energikilder i vores energiforsyning, både når det gælder strøm og varmeforsyningen, er det nødvendigt, at vores huse bliver klar til at tage imod og ”forstå”, hvordan energien er produceret”, forklarer Birger Hauge. Det kan smart grid, for med det intelligente elnet får huset automatisk besked, når strømmen er billig. Huset kan så med fordel gå i gang med at hente strøm og gemme energien i enten gulvvarmen, varmtvandsbeholderen eller el-bilens batteri. Eller måske starte for varmepumpen, så huset bliver varmet ekstra godt op om natten og er lunt om morgenen.

Omvendt kan huset også reagere, hvis energien er dyr: Med smart grid ved huset for eksempel, hvad temperaturen er i fryseren, og om den kan tåle at blive afbrudt i et par timer. Når smart grid gør sit indtog i vores hjem, kan vi altså se frem til en række nye intelligente produkter. Også produkter, vi aldrig havde forudset, ville kunne agere intelligent, forudser Henrik Egede: ”Jeg tror, at den teknologiske innovation baserer sig på sund fornuft. Er det her nye produkt smartere for mig, end det jeg havde før? Jeg tror ikke, at vi skal regne med at se intelligente næsetrimmere eller en eltandbørste med internetadgang. Men på den anden side tror jeg, at vi får innovation, som vi slet ikke havde forestillet os. Hvem havde forudset sms, Skype eller Facebook?” spørger Henrik Egede.

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 35

TEMA: SMARTGRID

Produkterne med den største gevinst Allerede i dag kan hårde hvidevarer og anden elektronik styres trådløst fra en browserbrugerflade eller med en såkaldt app på en smarttelefon eller en tavlecomputer. Men med smart grid vil du eller dit elselskab kunne detailstyre præcis, hvornår apparaterne skal starte og stoppe for at opnå den mest optimale kWh-pris. Her er fem eksempler, hvor vi har leget med ideen om, at du selv eller dit elselskab for dig kan spare 50 øre pr. kWh ved at optimere brugsttidspunkterne. Besparelserne i eksemplerne skal tages med forbehold, for noget tyder på, at de i fremtidens smart grid vil være meget større. Det viser artiklen på side 44, hvor familien Rykær Kraglund sparede 8.000 kr./år ved at lade elselskabet styre deres jordvarmeanlæg

Elbilen Første spæde smart grid-udstyr Du kan allerede i dag få en fornemmelse af, hvilket udstyr smart grid vil trække ind i dit hjem. Denne pakke fra Greenwave Reality er det nærmeste, du kommer på en smart grid-oplevelse lige nu. Hjernen i pakken er en gateway, som skaber et trådløst netværk i hjemmet, der er i stand til at kommunikere med hver eneste elektriske installation, lige fra tv til lyset i kælderen. Men gateway’en kan også kommunikere med elselskabet, som på den måde kan fjernbetjene eksempelvis husets varmepumpe. Derudover er der et intelligent strømudtag, som selv kan identificerer enhederne, når for eksempel et tv og en dvd-afspiller er forbundet med strømudtaget. Det hele overvåges på et medfølgende display, som også gør det muligt at styre elforbruget helt ned til den enkelte lavenergipære. Du kan også overvåge systemet fra din smartphone eller pc.

36 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Elektrisk drevne køretøjer holder oftest stille om natten, hvor elprisen normalt er lavest. Men selv i de mørke timer svinger prisen, så laderen vil få indbygget et kredsløb, der løbende tjekker prisen. Besparelse: Ved en prisreduktion på 50 øre pr. kWh spares årligt cirka 2.500 kr.

Fryseren Store, moderne kummefrysere er velisolerede og behøver ikke køre helt tiden, og når strømmen er allerdyrest. Smart grid-frysere vil kunne slå fra en time eller to, når elprisen topper. Besparelse: Ved en prisreduktion på 50 øre pr. kWh spares årligt cirka 150 kr.

Opvaskemaskinen Opvaskemaskinen vil selv finde det strømmæssigt billigste tidspunkt at starte – typisk om natten. Den viste Hoover-model kan allerede i dag styres via hjemmets trådløse netværk. Besparelse: Ved en prisreduktion på 50 øre pr. kWh spares årligt cirka 110 kr.

Vaskemaskinen Også tøjvasken kan udføres billigere, når vaskemaskinen i det kommende smart grid-net selv finder tidspunktet for den laveste elpris. Denne Hoover kan allerede i dag kobles på det trådløse hjemmenet. Besparelse: Ved en prisreduktion på 50 øre pr. kWh spares årligt cirka 100 kr.

Jordvarmeanlægget Varmepumper er strømslugere. Hvis jordvarmeanlægget afleverer energi til varmtvandsbeholderen om natten, hvor elprisen er lav, kan der være mærkbare besparelser på eludgiften set hen over et år. Besparelse: Ved en prisreduktion på 50 øre pr. kWh spares årligt cirka 1.500 kr.

HAR DU MOD PÅ UDELIVETS NYE TRENDFARVER? SKAB ET STÆRKT LOOK MED EN TRÆOLIE, DER KAN TONES

68 r 34 e g Flüg

Flügger Aqua træolie

215,for 0,75 liter

r4 ge g Flü

8 41

Af: Natasja Broström

Sådan kommer du til Du skal have den store pung frem, hvis du vil med på det smarte el-net nu, men når det først kører, begynder jagten på den billige strøm. Næsten som tilbudsjagten på det bedste mobilabonnement.

38 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Med indførelsen af det intelligente el-net, smart grid, kan vi fra 2020 være med til at styre vores strømforbrug. I hvert fald i teorien. For før end du når dertil, skal du som elkunde ud og foretage en række større investe-ringer. Ud over nye, avancerede målere i for eksempel ladestanderen til din elbil, skal du udskifte hjemmets ”dumme” hvidevarer med ”smarte”. ”Smarte el-apparater, for eksempel vaskemaskiner, er allerede på vej om et par år, og jeg tror ikke, de bliver så meget dyrere. Men for varmepumpen skal du nok regne med en ekstra investering på op imod 30.000 kroner. Når det handler om alt det andet udstyr, eksempelvis ladeboksen på husmuren til elbilen, så forventer jeg, at det er noget, elselskaberne leverer”, vurderer Regnar Schultz, seniorkonsulent i Dansk Standard og medlem af regeringens smart grid-netværk. Indtil videre er den økonomiske fidus ved smart grid temmelig fesen, og du skal ikke forvente at blive millionær, selv om du gør en aktiv indsats. Et forsøg fra Sønderjylland viser, at den årlige besparelse ligger i omegnen af 200-300 kroner. Her fik en husstand installeret en måler på væggen. Måleren viste med forskellig farve på en simpel og effektiv måde, hvordan priserne lå hvert eneste minut døgnet rundt. Den lyste grønt, når elprisen var lav, gul når den var middelhøj, og røde for den dyreste pris. Opgaven for husets beboere var så at tænde og slukke for hjemmets apparater alt efter, hvilken farve måleren viste. Det lyder som en sjov og effektiv idé, men den beskedne besparelse skyder den ned. Løsningen er i stedet at lade de smarte apparater gøre arbejdet sammen med det lokale el-selskab, vurderer Regnar Schultz. ”Jeg tror, du højst sparer 50 øre ved at lade vaskemaskinen køre om natten. I stedet kommer vi nok til at se en model, hvor du lader elselskabet styre det hele for dig. Måske i form af en knap på fronten af maskinen, som siger ja eller nej til den styring. Skal folk selv ind og programmere deres apparater til at køre på de billigste tidspunkter, tror jeg mest, det bliver for nørder”, mener han. Men hvis du overlader det til elselskabet at styre f.eks. varmepumpen, er der rigtig meget at spare. 8.000 kr. sparede familien Rykær Kraglund på en fyringsssæson. Læs om deres erfaringer på side 44.

TEMA: SMARTGRID

at mærke smart grid Det kommende smart grid kan noget, som vi ikke tidligere har set. Ifølge eksperterne er det sandsynligt, at når først det tekniske er på plads, vil elmarkedet blive lige så smidigt som markedet for mobiltelefoni og internet. ”I Forbrugerrådet har vi savnet, at elselskaberne gik ud med nye produkter, men med smart grid får de en ny måde at tiltrække kunderne på. Måske får vi en konkurrence om de mest spændende apps til mobiltelefonen, hvor kunden kan se og styre sit forbrug. For eksempel ved at få at vide, at plasmaskærmen bruger alt for meget strøm, og at den bør udskiftes”, siger Martin Salamon, chefkonsulent i Forbrugerrådet. Dermed kan du som forbruger søge abonnementer, der er skræddersyede til dit behov og din livsstil. Takket være smart grid får vi ifølge Martin Salamon som forbrugere meget mere at skulle have sagt, når det gælder vores forbrug og adfærd.

Smart grid åbner tilbudsjagten Hos elbranchen har man allerede udtænkt muligheder, der minder om måden, vi sammenstykker vores mobilabonnementer på: ”Jeg forestiller mig serviceabonnementer, hvor udbyderen automatisk optanker din elbil, og så får du også lige en sms, når det er tid til service, eller når du skal skifte til vinterdæk. Du kan også vælge et abonnement med en rigtig grøn profil. Så er det op til udbyderen at holde huset på en bestemt temperatur, men til billigste pris”, forklarer Jørgen S. Christensen, forskningsdirektør i de danske energiselskabers interesseorganisation, Dansk Energi. Sagt på en anden måde. Takket være smart grid kan du gå på tilbudsjagt efter markedets billigste strøm og de bedste tilbud om ekstra tjenester. ”Smart grid kommer uden tvivl til at påvirke elbranchen og dens opbygning meget. Allerede i dag kan vi gøre meget for kunderne og komme dem i møde, men med smart grid vil vi se en hel række af vores medlemmer og helt nye aktører på markedet, som tilbyder personlige servicer til kunderne”, vurderer Jørgen S. Christensen. ”Jeg er sikker på, at danskerne er parate til det. Vi køber jo allerede meget forskellige mobileabonnementer.”

Udfordringerne for smart grid z Danskerne skal ud og købe elbiler og nyt intelligent ”smart grid-ready”-udstyr i form af varmepumper, opvaskemaskiner osv. Vil de det? z Skatter og afgifter på el er meget høje sammenlignet med andre energiformer. z Smart grid-nettet indebærer datakommunikation mellem nettet og dine eldrevne apparater og installationer. Data skal sikres mod f.eks. en hacker med kriminelle hensigter, eller terrorister, der vil ‘lægge’ landet ned. z Udstyret og enhederne, som skal arbejde sammen i det intelligente el-net, skal være i stand til at tale sammen. Den standard findes endnu ikke. z Elbranchens traditionelt lukkede netværk skal åbnes, men stadig være tilstrækkelig sikret, når det skal arbejde sammen med et smart grid.

Sådan skal vi lokkes over på smart grid z Danmark har 2,7 millioner såkaldte skabelon-kunder, hvis elforbrug afregnes over en længere periode opgjort efter et gennemsnit hen over et døgn. De skal fremover tilbydes en timeafregning af forbruget, så smart grid kan aflæse og derefter justere deres elforbrug. Metoden motiverer til at bruge strøm på de tider af døgnet, hvor den er billig for derved at opnå en lavere elregning. z Tarifferne skal differentieres, så el-kunderne lokkes væk fra perioder med begrænset kapacitet i el-nettet. Dermed vil alle elkunderne medvirke til ikke at overbelaste den grønne energiforsyning. z El-branchen opretter en portal med aktuelle priser på el. Her kan kunderne også tjekke ekstra oplysninger om vind og vejr. Når det blæser, producerer vindmøllerne mere strøm, og så falder prisen. Og omvendt: hvis det er vindstille, stiger elprisen. Som elforbruger kan man overlade denne styring til elselskabet, men man kan også vælge selv at indrette sit elforbrug efter prisportalen. BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 39

TEMA: SMARTGRID

SMART EL I BOLIGEN HVIDEVARER/WIFI:

PC:

Fremtidens elapparater kan kobles på et trådløst netværk (wifi), så du via internettet kan indstille dem til at gå i gang, når strømmen er billigst. Det kan ske fra din pc, via sms eller fra det lokale elværk efter aftale med dig. De første trådløse produkter er allerede i handlen.

ELMÅLER:

Den smarte elmåler sender info til din pc, så du kan se dit strømforbrug og ikke mindst styre det ned til mindste detalje, hvilket i sig selv vil anspore til at spare. Som spotkunde kan du selv handle på elbørsen på nordpoolspot.com

VARMELAGER:

Alle boliger har fået eller får installeret en fjernaflæst elmåler, som registrerer alt forbrug her og nu. Måleren gør det lettere at håndtere den svingende strømproduktion fra solceller og vindmøller, og den tillader, at husstanden kan sælge overskudsstrøm til nettet.

Hvis dit solcelleanlæg producerer mere el, end du kan bruge, kan du omsætte strømmen til varmt vand, som du kan have på lager i en isoleret vandtank, indtil du får brug for det. Og i takt med at vindmøller udbygges til at blive den dominerende elproduktionsteknologi, får vi brug for at kunne lagre overskydende elproduktion, når det blæser meget.

JORDVARME:

SOLCELLER:

Smart grid er bl.a. opfundet for at håndtere store strømslugere som f.eks. varmepumper. I 2025 forventes 500.000 danske hjem at have en varmepumpe. Hvis pumperne styres intelligent, kan de medvirke til at skabe balance i elsystemet.

De fleste forbrugere (privat og erhverv) vil producere strøm fra solceller, som kan sendes ud på elnettet, når man ikke selv bruger det. Det bliver en væsentlig del af den lokale elforsyning.

ELBIL:

Elbilen oplades automatisk, når strømmen er billig og rigelig. Og mod betaling kan elselskabet bruge elbilens batteri som ellager og trække el ud på nettet, når der er brug for det. Det sker selvfølgelig kun, hvis elbilen kan nå at lade op, inden du skal bruge den igen. I 2025 forventes 600.000 elbiler i Danmark, og kapaciteten på deres batterier vil svare til ca. to kraftværkers.

5 2

1 1

4 3 6 40 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

på d g vin lta k/ De s.d liu bo

Vin0dkr.

10.00il t

Danmarks hurtigste garageport Design og beregn pris i E-shoppen På portlageret.dk kan du nemt og overskueligt designe din nye port præcis som du ønsker - efter egne mål og farver, med og uden vinduer, klassisk eller moderne stil.

DoorTec garageport i eksklusiv Micro-Line Wood Look design

Spar tid og penge Du har et komplet og detaljeret tilbud med det samme. Portlageret.dk gør det let og ukompliceret - du bestemmer selv hvilken uge du ønsker porten leveret. Alle DoorTec garageporte leveres forberedt og klargjort til gør-det-selv montering. Klik ind på www.Portlageret.dk Konkurrencen løber til og med søndag 2. september 2012

Hvor hurtigt åbner din garageport med den nye SpeedMatic portautomatik?

A. 13 cm/sek. B. 17 cm/sek. C. 24 cm/sek. * Find svaret på Portlageret.dk

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 41

Kan smart grid

BETALE SIG? Ejere af varmepumper og elbiler får mest ud af et intelligent elsytem. Er der overhovedet nogen økonomisk fidus i smart grid-visionen for dig som husejer? Ja, for husejere med varmepumpe er der, og hvis du tænker på at anskaffe dig en elbil, vil gevinsten være endnu større. Ellers er besparelserne relavtivt små. Hvis dit hus opvarmes med fjernvarme, kan du formentlig maksimalt spare en halv snes procent på elregningen ved at lægge en del af dit strømforbrug på de tidspunkter, hvor strømmen er billigst. Spørgsmålet er bare, om ”smart gridtestede” vaskemaskiner, opvaskemaskiner, frysere, cirkulationspumper osv. koster så meget mere, end de produkter vi har i dag, at gevinsten bliver spist op eller helt forsvinder. Branchefolk vurderer, at alle hårde hvidevarer, varmepumper osv. med tiden udelukkende vil komme i udgaver, der er indrettet, så de kan kobles på det smarte elnet, og at de trods merelektronikken vil koste nogenlunde det samme som nutidens apparater. Desuden forventes det, at udgifterne til teknikken fra elselskabet – router, styreenhed, kabling mv. – afholdes af elselskabet. I så fald er der en reel besparelse, og da de fleste af os kan få denne besparelse uden at røre ret mange fingre – ved at lade elselskabet styre start og stop på de apparater, vi ønsker – er vurderingen, at

Smart grid år for år Tidl. klima- og energiminister Lykke Friis nedsætter et smart grid-netværk, som løbende skal komme med anbefalinger til nødvendige initiativer for at smart grid kan etableres. Netværket består af 23 personer fra alle involverede sektorer, organisationer og myndigheder.

2010

Elkunderne har fået eller får avancerede elmålere, såkaldte fjernaflæste målere. Energinet (staten) og Dansk Energi (elbranchen) udarbejder plan for, hvordan vi styrer og overvåger den grønne elproduktion.

2011-2013

42 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

de fleste danske husejere vil tage imod den fagre elfremtid. Særligt i huse, der opvarmes med jordvarme eller andre varmepumpetyper, vil der være begejstring. Her kan den økonomiske gevinst være ganske markant, som det fremgår af dette tema, se f.eks. side 50. Den første forudsætning for alt dette er dog, at elselskaberne og Energinet.dk får ændret ved prisen for at timeafregne el. I dag skal man som virksomhed eller husejer betale en fast, årlig afgift på op imod 7.000 kroner for at få denne funktion, der er en hjørnesten i det intelligente elnet. Så selv om der i mange hjem allerede sidder målere, som er forberedt til timeafregning, er der absolut ingen gulerod, der kan lokke forbrugerne til at timeafregne. Det får man simpelt hen en økonomisk straf for.

Frivilligt at være med Elselskaberne og Energinet.dk arbejder sammen med Energistyrelsen på at skabe en såkaldt datahub, der kan overskue de enkelte husstandes elforbrug på en måde, så omkostningerne til timeafregning reduceres. Hvornår det fungerer, vides ikke endnu, men forhåbningen blandt aktørerne er, at det sker næste år, og før det kan startskuddet til smart

Danmarks klimamål og udrulningen De danske klimamål og det intelligente elsystem, smart grid, vedtages som en del af energiforliget. Danmarks første batteriskiftestation til elbiler åbner 25. juni. Flere testforsøg starter op: Bornholm, Føns og Sjælland.

2012

2013

De første egentlige smart grid-abonnementer fra elselskaberne ser dagens lys.

Fælles EU-standarder og mærkning vedtages for, hvordan vores elapparater skal snakke sammen (disse el-apparater mærkes ‘smart grid-testet’).

2013-2014

TEMA: SMARTGRID

Smart grid-modellen 6,1 mia. kr. billigere Smart grid-nettet vil i sin fulde udbygning være en voldsom investering for elselskaberne, staten og elkunderne. Men måske er etableringen i sidste ende en stor gevinst sammenlignet med en udbygning af det eksisterende el-net – i hvert fald ifølge elbranchens egne beregninger. Beløbene her er anslået af Dansk Energi, og hvis man tror på dem, er gevinsten ved at skifte til smart grid-modellen på 6,1 milliarder kr.

Omkostninger ved smart grid: Udgift: Investering og etablering af smart grid i Danmark Indtægt: Udgifterne resulterer i lavere omkostninger til elproduktion, mere effektiv udnyttelse af elnettet og elbesparelser Nettoomkostning:

9,8 mia. kr. 8,2 mia. kr. 1,6 mia. kr.

Udbygning af eksisterende elnet-model Udgift: Udbygning og vedligehold af det eksisterende net Indtægt: Ingen omkostningsbesparelser Nettoomkostning:

7,7 mia. kr. 0 mia. kr. 7,7 mia. kr.

Besparelse: smart grid i stedet for udbygning: 7,7 mia.-1,6 mia =

6,1 mia. kr.

grid ikke fyres af. Realistisk set går der cirka fem år, før de danske husejere kan begynde at høste de mere eller mindre beskedne fordele af et intelligent elnet. Dertil kommer, at mange af de hvidevarer og andre elslugende apparater, vi har i vores boliger, ikke er klar til smart grid, og at det måske ikke kan svare sig at montere den elektronik, der gør dem det. Besparelsen vil derfor kun komme langsomt i takt med, at de gamle apparater udskiftes. Et andete spørgsmål er, om du som husejer er tvunget til at blive koblet på smart grid-nettet, når det kommer til din

adresse – ligesom der for eksempel er tilslutningspligt til fjernvarme? Det er svært at sige helt sikkert, men ifølge afdelingsleder Peder Dybdal i Dong Energy vil dette selskab hellere bruge gulerod end pisk. ”Det skal være frivilligt, om man vil være med. Det er vores holdning. Men vi vil skabe nogle økonomiske incitamenter, som gør, at det bliver interessant for vores kunder”, siger Peder Dybdal og lægger dermed op til, at det vil være uklogt at afvise en smart grid-løsning, hvis man ønsker en lavere elregning.

af et smart grid hænger nøje sammen. Her er hovedtrækkene i planen. Danskerne begynder at tage elbilen og varmepumpen til sig. Energinet regner med, at der i 2025 er 600.000 elbiler, og at 500.000 danske boliger uden for fjernvarmenettet er udstyret med varmepumpe.

2030

Kul udfases fra danske kraftværker. Oliefyret er historie.

50 procent af elforbruget skal dækkes af vindkraft. Sammen med biomasse og solenergi vil op mod 70 procent af elforsyningen være fra vedvarende kilder.

2035

Al vores el- og kraftvarmeforsyning er baseret på vedvarende energi.

2050

Danmarks energiforsyning bliver fossilfri, dvs. også transportsekstoren skal bruge vedvarende energi.

2012-2025

2020

2025

Smart grid er bygget op og integreret i danske hjem.

Af: Natasja Brostrøm Foto: Claus Bjørn

Priserne på elbørsen på nordpoolsport.com bliver flittigt tjekket af Arne Kraglund og siden ligger som startside i browseren.

Nu vasker vi om

NATTEN Der eksperimenteres allerede med et intelligent elsystem. I et år prøvede familien Rykær Kraglund at bo i et hjem med et intelligent el-net opsat af energiselskabet Dong Energy. Ved at omlægge vanerne og styre forbruget efter elpriserne sparede familien cirka 8.000 kr.

Fra 2011 til 2012 skete der ting og sager i villaen hos familien Rykær Kraglund i Lyngby nord for København. Som deltagere i energiselskabet Dong Energys første forsøg med intelligent elnet, eFlex, skulle familien skifte fra fast elpris til afregning af elforbruget time for time. I et år gav Arne og Dorte Holm Rykær og deres to børn, Lærke på 15 år og Mikkel på 23 år, elselskabet Dong Energy mulighed for at styre villaens elforbrug. Dermed blev hjemmets smart grid-apparater tændt og slukket efter de aktuelle timepriser på el-børsen nordpoolspot.com. Takket være denne styring og ved at ændre vaner opnåede familien, der har jordvarme, at reducere elforbruget markant i forhold til året før. Trods beregningens usikkerhed som følge af en iskold vinter i første periode (2010-2011) og sønnens studieophold i udlandet i anden periode (2011-2012) var resultatet mærkbart: en besparelse på cirka 8.000 kr. ”Forsøget har klart givet os en bevidsthed om den belastning, der kan være på el-nettet, og hvordan priserne varierer i forhold til vejret og fra nat til dag. Priserne kunne gå fra minus 75 øre pr. kWh til en periode med spidsbelastning, hvor prisen var oppe på 5 kr.”, fortæller Arne Kraglund.

44 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

TEMA: SMARTGRID

”Vi slukker lyset efter os, og vi har skubbet tøjvasken. Men vi har lavet mad om aftenen som normalt, og ungerne har brugt deres pc’er som normalt. Vi har ændret vaner, men uden at give afkald på komforten”, konkluderer Arne Kraglund.

TEMA: SMARTGRID

Det nævnte minus skal ikke opfattes, som om familien fik penge tilbage fra Dong Energy, for der skal stadig betales en skat på cirka 1,40 kr. pr. kWh, som forbruges.

Priserne ændrede vanerne Ved forsøgets begyndelse leverede elselskabet en række enheder, der i korte træk skulle kontrollere og justere familiens forbrug efter elprisen. Arne Kraglund opsatte selv familiens smart grid. Der blev monteret mellembokse på hjemmets strømudtag, og intelligente strømskinner på både it-udstyr og tv. Enhederne dannede sammen med en målerenhed på elmåleren et trådløst netværk, som via et fælles opsamlingspunkt, en gateway, sendte familiens forbrugsdata til Dong Energys server. ”Vi havde en styreboks og en elmåler specifikt til varmepumpen, som jo er vores store el-forbruger”, fortæller Arne Kraglund. I eFlex-projektet slukkede Dong Energy for varmepumpen, når elpriserne var højest, typisk om formiddagen og ved spisetid om aftenen. Sideløbende valgte familien at indstille dele af styringen efter dagligdagens behov.

”Der var mange forskellige indstillinger i styringen, for eksempel et ”hjemme”-program, hvor alt skulle være tændt, eller et ”vi er gået i seng”-program, som slukkede apparater på standby, men som tændte for gulvvarmen i badeværelset et par timer før vækkeuret ringede”. Elpriserne fastsættes dagligt på den nordiske el-børs, og de blev løbende tjekket via en app på en smartphone eller via nordpoolspot.com. ”Jeg må indrømme, at siden ligger som startside i min browser”, siger Arne Kraglund. ”Via eFlex-projektets hjemmeside kunne vi se den samlede timepris og vores aktuelle forbrug”. Prisudsvingene på den digitale el-børs ændrede hurtigt familiens daglige vaner. ”Før satte vi opvaskeren og vaskemaskinen i gang, når vi gik hjemmefra. Det gør vi ikke mere. 90 procent af tøjvasken sættes nu i gang om aftenen eller om natten”, fortæller Arne Kraglund.

Ultrakold vinter stoppede smart grid Udover den økonomiske gevinst viste smart grid-forsøget også at rumme en række praktiske finesser, forklarer Arne Kraglund. ”På pc’en lavede jeg en individuel opsætning, som styrede lyset fra hvert strømudtag. Jeg skrev, hvad der var i hvert rum, for eksempel køleskab, lampe og tv, og gav rummene navne. Vores kvarter har været meget plaget af indbrud, så da vi var væk i en periode, var jeg glad for, at jeg kunne sidde i eksempelvis Aarhus og styre belysningen derhjemme. Om du er ude eller på ferie, kan du gøre det samme, uanset om du er i Bangkok, Rio eller Roskilde. Det kræver bare en netadgang”. Forsøget har dog også vist nogle ulemper ved smart grid. ”I en nul-grader periode betyder det ikke noget i en time, om varmepumpen er slukket, men i vinteren 2011, lige da det var allerkoldest, måtte vi afbryde Dong Energys styring af varmepumpen. Ellers kunne den ikke levere nok varme. Det blev simpelthen for koldt”, siger Arne Kraglund. Selv om man på Hjortekærsvej er blevet energibevidste som aldrig før, så er der alligevel visse grænser for, hvor langt familien i Lyngby vil gå. ”Vi slukker lyset efter os, og vi har skubbet tøjvasken. Men vi har lavet mad om aftenen som normalt, selv om elprisen topper. Ungernes computerforbrug blev heller ikke pålagt begrænsninger på grund af elprisen. Vi har ændret vaner, men uden at give afkald på komforten”, konkluderer han.

Dong leverede udstyr til at kontrollere og justere familiens elforbrug. Kun en gang måtte familien selv overtage styringen, nemlig da det blev meget koldt i en længere periode.

46 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

I VINTEREN 2011, LIGE DA DET VAR ALLERKOLDEST, MÅTTE VI AFBRYDE DONGS STYRING AF VARMEPUMPEN. ELLERS KUNNE DEN IKKE LEVERE NOK VARME. DET BLEV SIMPELTHEN FOR KOLDT.

ARNE KRAGLUND.

Ikke alle kan få intelligent strøm Den intelligente strøm vil ikke bare flyde ud af dine stikkontakter. Du skal selv gøre en indsats, som både kræver penge og en række tekniske forudsætninger. Først og fremmest skal du have en hurtig internetforbindelse, som kan kommunikere nonstop med dit elværk. Anlæggelsen af disse forbindelser er endnu ikke afklaret, men skeptikerne frygter et digitalt udkantsdanmark, som det kendes fra det mobile 3Gnetværk. Nogle af de danske elkunder kan simpelt hen blive afskåret fra smart grid-netværket. Dernæst skal du ud og investere i forskelligt udstyr til hjemmet. Blandt andet skal dine apparater såsom varmepumper, elbiler og solcelleanlæg være intelligente, altså indeholde relevant hardware og software, som kan koble sig på det kommende smart grid. Du skal også have en såkaldt smart elmåler, som kan aflæse dit forbrug time for time og dermed afgøre, hvornår på døgnet du og din husstand bruger meget eller lidt strøm. Den information er selve kernen i et smart grid, hvad enten du selv styrer dit forbrug eller overlader det til dit elselskab. Med informationen i baghånden justerer den smarte elforsyning dit strømforbrug, så du bruger mindst, når det er dyrest og vice versa. I dag er halvdelen af Danmarks elmålere i princippet ”smarte”, dvs. de kan kommunikere med elværket, men hos flere selskaber opkræves der op mod 5.000 kr. om året, hvis en elkunde vil have sit selskab til at opgøre forbrug på timebasis. I fremtiden skal denne økonomiske hæmsko fjernes, men det bliver op til politikerne og elbranchen at lave de endelige aftaler.

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 47

DERFOR skal du have intelligent strøm

I fremtiden får du intelligent strøm i stikkontakterne, fordi en stadig større del af vores energi skal komme fra vinden og solen. Men det er en uforudsigelig energiform, så husejere må hjælpe til. Læs her, hvor smart det er for el-nettet og måske også for dig som husejer.

Af: Natasja Broström

TEMA: SMARTGRID

El-nettet står over for en revolution, der kommer til at vende op og ned på den måde, vi køber og anvender strøm på. I fremtiden skal du bruge strømmen, når den er billigst, og du skal vænne dig til helt nye måder at købe strøm på. Hvorfor skal det nu laves om? Strøm er jo bare noget, som kommer ud af stikkontakten og betales en gang i kvartalet. Behøver el-nettet virkelig være intelligent? Ja, for ellers bryder fremtidens el-net ganske enkelt sammen. De truende klimaforandringer har fået Danmark til at vedtage en energiplan, som vil lukke helt ned for brug af fossile brændsler til produktion af el og varme. Det skal ske inden 2050, og til den tid vil det være vind, sol og biobrændsel, der får pærerne til at lyse og vaskemaskinen til at køre hjemme hos dig. De grønne energiformer er meget uforudsigelige. De leverer energi, nærmest som vinden blæser, og solen skinner. Og strøm kan ikke bare lagres til de tidspunkter, hvor vi danskere forbruger mest el. Så vi må lære at bruge strøm, når der er mest af den. Det er samtidig de tidspunkter, hvor den er billigst, og det er det lokkemiddel, som skal få os til at købe strømmen på en ny måde. Modsat et klassisk kulkraftværk, som så at sige kan smide noget mere kul på, kan vi ikke styre, hvornår det blæser eller er solskin. Dermed får vi en elforsyning præget af udsving. Det kan være vindstille eller kuling, og det kan være skyfrit eller overskyet. Samtidig er el verdens mest fordærvelige vare, som skal bruges omgående for ikke at gå til spilde. Løsningen er at styre den grønne energiforsyning ved hjælp af et smart og selvtænkende netværk. ”Kort fortalt er smart grid en måde at binde alle producenterne af el sammen med forbrugerne gennem forskellige it-løsninger”, forklarer Kim Behnke, forsknings- og miljøchef

i Energinet.dk, som hører under Klima, energi- og bygningsministeriet, og som netop er i færd med at købe eldistributionsnettet fra de danske elselsekaber. It-løsningerne består af alt fra intelligente hvidevarer i hjemmet til direkte elbørser og avancerede målerbokse i vores hjem. Så smart grid får stor, praktisk betydning for hver eneste, danske husejer. Til sammen skal enhederne være i stand til at måle og vurdere hjemmets forbrug og sende disse oplysninger til det selvtænkende elnet. Svaret fra det intelligente elnet bliver så en omlægning eller forslag til ændringer af vores elforbrug. Vel at mærke med en billigere pris som lokkemiddel.

Forsyningssikkerhed Via husets kontrol-center, som du betjener fra din smartphone, pc eller tabletcomputer, kan du bestemme, at strømmen til tv’et i stuen skal afbrydes, når du tænder fjernsynet i soveværelset. Og med det store overblik kan du spotte, hvis fryseren pludselig bruger 20 procent mere strøm, end den gjorde i sidste måned. Eller du kan vælge, at opvaskemaskinen først skal starte om natten . Men udgangspunktet er ikke et kundebehov, men en hjælp til forsyningssikkerheden. “Når en større del af energien kommer fra vindmøller og solen, kan vi ikke styre, hvor meget strøm, der bliver produceret. Så vi skal til at styre forbruget”, forklarer Jens Jakobsson, der er teknisk direktør hos Dong Energy. Det kan dog hurtigt blive en krævende opgave for den enkelte boligejer, hvis han skal interessere sig for sit elforbrug time for time. Så de fleste af os vil overlade det til elselskabernes intelligente computere at tænde og slukke for vores elektriske udstyr, så vi opnår den bedst mulige pris.

Det grønne samarbejde I marts i år stiftede Dansk Energi et branchefællesskab for den såkaldte intelligente energi. 90 danske og globale virksomheder deltog i den stiftende generalforsamling. Netværket eller fællesskabet skal fungere som igangsætter for smart grid-løsninger, hvor virksomhederne kan udveksle viden og erfaringer om en intelligent elforsyning. Ifølge konsulentfirmaet McKinsey vil omsætningen på markedet for smart grid-udstyr i 2014 beløbe sig til 137 milliarder kroner på verdensplan. Læs mere her: ienergi.dk

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 49

”Du vil kunne se på en prisliste, hvordan elprisen vil se ud om nogle timer, og så kan du indrette dit hus efter det. Du kan gøre det manuelt, eller du kan sætte sy-stemet op til det, sådan at huset af sig selv går i gang med at varme vandbeholderen op eller fylde lidt ekstra varme på gulvvarmen, når strømmen er billig”, forklarer marketingchef Bo Lustrup fra Greenwave Reality, som står bag nogle af de første smart grid-produkter herhjemme. Og det er netop meningen med det intelligente elsystem: at energiselskaberne og forbrugerne sammen styrer og overvåger henholdsvis produktionen og forbruget – fra alt, hvad der er koblet på nettet, næsten uanset størrelse: store havmølleparker, fladskærmen hjemme i stuen, den elektriske oplader til elbilen ude i carporten osv. Samtidig kan vi som forbrugere forvente at se et marked for el, hvor vi inden for en ramme mere eller mindre selv bestemmer, hvad prisen skal være.

NÅR ENERGIEN KOMMER FRA VIND OG SOL, KAN VI IKKE STYRE, HVOR MEGET STRØM DER BLIVER PRODUCERET. SÅ VI SKAL TIL AT STYRE FORBRUGET. JENS JAKOBSSON, DIREKTØR I DONG

”Vi forventer i langt højere grad en interaktion med brugerne i forhold til i dag”, siger Jørgen S. Christensen, forskningsdirektør i de danske energiselskabers interesseorganisation, Dansk Energi. ”For eksempel behøver din elbil ikke lade, mens du laver mad på komfuret, og når strømmen er dyr. I stedet oplader du bilen via smart grid på et tidspunkt, hvor strømmen er billig”.

Danmark er i front Danmark ligger øverst på EU’s liste over lande, som har gang i demonstrations- og udviklingsprojekter inden for intelligente elsystemer, smart grids. 22 procent af samtlige EU-projekter ligger i Danmark.

Føns: 300 husejere i landsbyen Føns ved Middelfart skal i løbet af det næste år være med til at teste, hvor meget energiforbruget falder i et intelligent elsystem. I et lignende forsøg i England blev energibesparelsen på 23 pct. Boligerne får installeret et it-system til at overvåge husstandens energiforbrug.

Bornholm: Øen har sit eget energiforsyningsselskab og er desuden forbundet med fastlandet via et enkelt strømkabel til Sverige. Det gør Bornholm perfekt, når man vil undersøge, om en landsdel kan holde sig selv forsynet med strøm fra vedvarende energi. Elkunderne skal følge med i elpriserne og tilpasse husstandens forbrug efter de svingende priser. Forsøget er verdens største inden for smarte elsystemer.

50 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Sjælland: Kan et intelligent elsystem virkelig få os til at flytte noget af el-forbruget til de tidspunkter, hvor der er mest strøm til rådighed? Ja, det viser et forsøg, eFlex, som Dong Energy afsluttede i marts. I forsøget gav 119 husstande Dong lov til at tænde og slukke for boligens varmepumpe. På side 44 kan du læse om familien, som sparede 8.000 kr. i el på det forsøg.

Holsted: Et afsluttet forsøg i Sydjylland har vist, at et elsy-stem i et afgrænset område kan tænke selv. Avancerede programmer er i stand til at afgøre, hvor meget strøm der skal skaffes udefra, afhængigt af hvor meget egnens vindmøller snurrer, og hvor megen strøm de lokale indbyggere og virksomheder bruger.

København: Intelligent styring af husets elapparater testes i Villa Watt, som er et levende laboratorium i Taastrup ved København. Villa Watt viser i praksis de løsninger, der eksisterer inden for intelligent og lavt energiforbrug. Læs mere på: villawatt.dk

TEMA: SMARTGRID

Derfor skal vi have et intelligent el-net Ustabile energikilder Vores elforsyning ændrer sig. Når vi skifter fossil energi fra f.eks. kulkraftværker ud med vedvarende, men mere ustabilt kørende energi, kræver det et fleksibelt elnet.

Vindmøller er ustyrlige Vindmølle-energi kan ikke kontrolleres, så vi må indstille vores forbrug efter produktionen. Et smart grid udjævner spidsbelastningerne og styrer vores forbrug, så det matcher den mængde el, som er til rådighed.

Stærkt voksende elforbrug Eksperterne forudser, at vi får flere og flere el-dimser i hjemmet, udskifter oliefyr med varmepumper og samtidig skifter til elbiler. Et større elforbrug vil belaste distributionsnettet og give flere perioder med truende spidsbelastning.

Energikilderne er langt væk Grønne el-producerende kilder som f.eks. vindmøller kan ikke altid placeres tæt på forbrugeren. Derfor må vi udtænke nye måder at fordele strømmen på.

Vi laver selv strøm I fremtiden vil husejere både være forbrugere og producenter af el. Det sker fra solceller eller fra inaktive elbilers batterier. Blev alle Danmarks biler eldrevne, ville deres batterier overstige den samlede kapacitet fra Danmarks kraftværker.

En omlægning til grøn energi kræver også, at vi teknisk og mentalt omstiller os fra den gamle a conto-ordning hos det lokale forsyningsselskab til et fleksibelt energiforbrug. Teknisk set skal elnettet fra 2020 kunne håndtere, at halvdelen af vores energiforsyning kommer fra vindmøller. Med et naturligt udfald i forsyningen under vindstille vejr giver vindmølleenergi nogle store udfordringer til vores nuværende elsystem. Mentalt skal vi også til at omstille os. I fremtiden skal vi som forbrugere lære at indrette os efter den mængde energi, som er til rådighed. ”Vi er vant til, at strømmen går fra kulkraftværkerne til vores stikkontakter, hvor vi kan tænde og slukke, når det passer os, men det er snart fortid. I fremtiden skal vi tænde og slukke, når ellen er til stede”, siger Kim Behnke. Det skal selvfølgelig tages med et gran salt, fordi der hele tiden vil være strøm i ledningerne, spørgsmålet er bare, hvor meget du vil betale for den. For at løse en del af opgaven arbejdes der i øjeblikket også med et system, hvor forbrugerne får tildelt en ny og langt mere aktiv rolle. I stedet for blot at være ”konsumenter”, altså

forbrugere, skal vi også være producenter. Logisk nok kaldes det for prosumenter. Det fungerer på den måde, at vi ud over at bruge strøm også skal være i stand til at sende egenproduceret strøm, oftest fra solceller på taget, tilbage i systemet. Smart grid kræver derfor ikke kun en masse teknik i vores huse og hos elselskaberne. Det kræver, at vi ændrer forbrugsmønster. Guleroden er, at vi med et fleksibelt elforbrug kan spare penge. ”Mange af os tænder opvaskemaskinen klokken 18.30 efter aftensmaden, men hvis det har været en vindstille dag, så må et kulkraftværk træde til og brænde mere kul af for at levere energien. Hvis man nu i stedet har en opvasker, som via en boks uden på huset ”snakker” med elværket, så ved vi, hvornår produktionen og dermed prisen er høj eller lav. Måske er det klokken 2 om natten. Men der er jo ingen, som gider stå op og tænde opvaskeren på det tidspunkt. Det skal maskinen i stedet indstilles til”, siger Kim Behnke. Den slags maskiner og apparater kaldes smart grid-parate eller -testede, og dem kommer vi til at se mere til i fremtiden. Hvis smart grid skal udnytte sit fulde potentiale, skal vi

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 51

KONKURRENCE Boliusvænget

Vind gavekort fra Stark for 4 x 2.500 kr. Deltag på Boliusvænget.dk

Vi har mos i plænen ... Ved du, hvordan vi undgår det?

BOLIUSVÆNGET

... hjælp os på Boliusvænget.dk

Få også

HUSETS KALENDER som app

52 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

TEMA: SMARTGRID

danskere bruge langt mere strøm fra fossilfri kilder, end vi gør i dag. Det kan blive en af det intelligente nets udfordringer. For trods de gode, grønne intentioner har vedvarende energi umanerligt svært ved at trænge igennem hos de danske forbrugere. Ifølge Kim Behnke kører der i skrivende stund kun omkring 650 elbiler rundt i Danmark, og udskiftningen af oliefyr med varmepumper går langsomt, blandt andet fordi det kræver en investering på 100.000 kroner for den enkelte husejer. Til gengæld har vi taget solcellerne til os. Hver dag opsættes 150 nye solcelleanlæg i Danmark. ”Der er et stort arbejde foran os der, det ved vi. Forbrugerne vil gerne have en økonomisk fordel af det her. Men vi er jo gode til at sortere affald og køre på genbrugspladsen, uden at vi får noget for det. Så jeg tror, det er et spørgsmål om tid”, siger Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi.

Danskerne skal nok komme med En af måderne, hvorpå danskerne kan blive mere interesserede i den grønne energi og et fleksibelt strømforbrug, er at gøre det økonomisk attraktivt. For Energinet.dk er det bydende nødvendigt, at elhandlerne eller andre udbydere skaber en markedsplads med dynamiske priser, for eksempel ved at forbrugerne kan købe eller lease pakker med en bil eller en varmepumpe inklusive strøm. Eller specielle serviceordninger. ”Vi kan også forestille os en række forskellige serviceabonnementer, hvor du ikke går på kompromis med komforten. For eksempel en ordning hvor huset holdes konstant på 20 grader, men til den billigste pris”, siger Jørgen S. Christensen. Selv om det på nuværende tidspunkt går lidt trægt med udbredelsen af den grønne bølge, så skal vi nok indstille os på, at det kommer. Ikke mindst fordi omstillingen til en elforsyning med uforudsigelig, vedvarende energi kræver det. ”Danskerne vil være interesserede. Se blot, hvor hurtigt vi er gået fra drejeskivetelefon til smartphone, og se, hvor hurtig vi skiftede til digitale fjernsyn. Danskerne skal nok komme med, hvis ikke afgifter spænder ben, og hvis leverandørerne kommer med spændende produkter”, vurderer Kim Behnke.

Overblik på mobil eller pc Flere danske elselskaber tilbyder kunderne en digital forsmag på smart grid ved at give dem et overblik over deres strømforbrug på pc eller på smartphone. I de fleste tilfælde kan du se dit forbrug pr. time, dag, uge, måned eller år, og du kan opsætte forskellige overvågningsprogrammer af dit forbrug, bl.a. om du bruger mere end i samme periode sidste år, om du bruger mere end gennemsnittet osv. Hvis du overskrider den grænse, du har sat, får du en alarm fra selskabet. Ikke alle selskaber yder denne service, men har du fået installeret en fjernaflæst elmåler i husstanden, har selskabet som regel også en digital løsning til dig. Gå ind på dit lokale elselskabs hjemmeside og tjek. Her er nogle eksempler på, hvad du kan få:

SE, Syd- og Sønderjylland: App: ’Mit SE’, følg dit elforbrug på mobilen Se mere på se.dk

TRE-FOR, Trekantsområdet: App: ’TRE-FOR Energi App’, følg dit elforbrug på mobilen Se mere på trefor.dk

EnergiMidt, Midtjylland: Online: ’mit.energimidt.dk’ viser forbrug på pc App: ’Mit energi’, viser forbrug på mobilen Se mere på energimidt.dk

SEAS-NVE, Sjælland: Online: ‘minmaaler.dk’ viser forbrug på pc Se mere på seas-nve.dk

Læs mere om smart grid: Test af smart grid-apparater: villawatt.dk Smart grid-netværkets rapport: kemin.dk Temanummer OmEnergi om smart grid: energinet.dk

EnergiFyn: Online: ‘Energi Fyn’ viser forbrug på pc App: ‘Energi Fyn’ Se mere på energifyn.dk

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 53

TEMA: SMARTGRID

Trusler mod et smart grid For den almindelige forbruger handler det om el-apparater, som bare skal fungere, men hvad med nedbrud og hackere? Mange trusler kan spænde ben. Af: Natasja Broström

Fremtidens intelligente elforsyning – også kaldet smart grid – vil få en ualmindelig kort karriere, hvis EU-landene og elbranchen ikke får fjernet de store sten på vejen. De allerstørste sten hedder dårlig kommunikation, fælles EU-standarder og sikkerhed. De tre områder er godt og grundigt filtret ind i hinanden, for hvordan kan elbranchen og politikerne sælge os ideen om en intelligent elforsyning, hvis vores varmepumper, solcelleanlæg og elbiler ikke kan tale sammen, eller hvis systemet kan bryde sammen eller er sårbart over for hackere? Flere af spørgsmålene var oppe at vende i marts 2012, da Dansk Standard, elbranchens organisation, Dansk Energi, og den offentlige virksomhed Energinet.dk mødtes til en konference om datasikkerhed. Her var den korte og fyndige udmelding fra Regnar Schultz, seniorkonsulent i Dansk Standard: ”uden standarder, intet smart grid”. ”De største udfordringer er kommunikation og styring af apparaterne. De indbyggede standarder i apparaterne skal kunne ”snakke” sammen. Og el-apparaterne skal have et mærkat, som tydeligt viser, at de er testede og klar til tale med systemet”, siger Regnar Schultz.

Du skal kunne stole på nettet Af en rapport fra Klima, energi- og bygningsministeriets såkaldte smart grid-netværk fremgår det, at succesen for smart grid i høj grad afhænger af, at forbrugerne ikke risikerer at købe ”katten i sækken”, for eksempel i form af en varmepumpe, som viser sig ikke at være kompatibel med det kommende smart grid. Derfor anbefaler smart grid-netværket, at vi hurtigst muligt får en europæisk mærkningsordning baseret på fælles EU-standarder. Danmark er en særdeles aktiv spiller, men hvornår standarderne er på plads, er endnu helt uafklaret. En anden udfordring er den ensartede håndtering af data såsom målinger af dit forbrug. Når du kobler din elbil til en offentlig stander, skal du kunne stole på, at du kan bruge standeren, og at udgiften havner på den rigtige regning, også selv om du bruger en anden leverandørs stander. Det svarer til, når du med din mobiltelefon bruger en anden udbyders sendemaster. Det, som kaldes roaming på din mobilregning. Der skal også være styr på flere sikkerhedsmæssige spørgsmål. Blandt andet skal dine private data sikres mod

54 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

for eksempel terrorister eller hackere med kriminelle planer. Systemet skal også kunne modstå indbrud, hvor datatyve går efter fortrolige oplysninger, vil forvanske data eller kort sagt angribe hele smart grid-netværket. ”Der er kommet mere fokus på cybertrusler i forhold til elnettet over det seneste par år, men it-industrien har mange års erfaring med at sikre de gængse it-systemer,” forklarer sikkerhedsanalytiker Marc Andersen fra den statslige varslingstjeneste mod net-trusler, GovCERT. Tjenesten sidder med i regeringens smart grid-netværk, hvor den rådgiver om eventuelle sikkerhedsbrister, driftsikkerhed og risici, når vores personfølsomme oplysninger skal ud i cyberspace. ”Driftsikkerhed har det højeste fokus i udviklingen af de fremtidige smart grids. Det drejer sig generelt om at designe systemerne på en måde, så små forstyrrelser ikke kan påvirke større dele af systemet. Her vil it-industriens erfaringer med ”best pratices” og sikkerhedstiltag hjælpe til i udviklingen af smart grid”, siger Marc Andersen. Opgaven med at sikre vores data får et ekstra tvist, da to kulturer skal arbejde sammen. Smart grid-netværkets rapport fra 2011 påpeger, at det åbne internet kan blive en udfordring for de ellers lukkede it-systemer, som elbranchen bruger. ”Med smart grid bliver systemet naturligvis mere komplekst, men vi får også bedre muligheder for at løse den kompleksitet. Kommer der en belastning af systemet, kan vi lukke f.eks. 10 pct. af det ned. Din elbil behøver jo ikke lade hele tiden, og er din varmepumpe lukket i to timer, vil du næppe mærke det. Og vi får næppe heller et total blackout, fordi vi har gode el-forbindelser til udlandet”, siger Jørgen S. Christensen, forskningsdirektør i Dansk Energi.

UDEN STANDARDER, INTET SMART GRID.

REGNAR SCHULTZ, SENIORKONSULENT I DANSK STANDARD:

Priserne er inkl. 25% moms og gælder til og med 9. september 2012. ILVA tager forbehold for moms- og kronejusteringer, trykfejl, ikke fremkomne varer samt udsolgte varer.

FANTASTISKE FØDSELSDAGSPRISER

4.999 NYHED

REOL FRA

899

NYHED - RECAST sovesofa i dess. 216 gråmeleret med pocket madras str. L 200 x B 140 cm 4.999,- STEP reol, fås i 2 størrelser og flere farver. B 85 x L 35 X H 190 cm 999,B 45 x L 35 x H 190 cm 899,- CARRIBEAN plast tæppe 70 x 140 cm 399,-

SPAR 42% PÅ BLAST SOVESOFA

BLAST sovesofa med Fuji stel og Kyoto springmadras i nyt dessin 473 koksgrå beavernylon, sovemål L 140 x B 200 cm. Før 6.105,- Nu 3.499,- Spar 2.606,-

CLOCK pude hvid m. gult vækkeur 50 x 50 cm 299,- MATKA pude i pink matka silke 40 x 40 cm 139,- TESSA lille opbevaringspuf m. grønt låg. Før 169,- NU 129,Spar 40,- RETRO bordlampe i metal med flexarm. Fås i mange forskellige farver. H 25 cm. Før 199,- NU 149,- Spar 50,-

Spørg om haven

Stigs tanker Stig Lauritsen Havedesigner og bygningsarkitekt. Forpagter Paradehuset; orangeri og tegnestue på Gisselfeld Kloster. Har du spørgsmål til Stig, mail til: bedrehjem@bolius.dk

Nu går sommeren så småt på hæld, og det er tid til at overveje havens næste fase. Jeg håber på en lun sensommer, men vil være forberedt på det danske vejrs luner. De udsatte planter skal indsamles og beskyttes nu, hvis der pludselig kommer kolde nætter. Jeg vil forberede min Indian Summer ved at plante havens krukker om med sensommerplanter, som alle skal placeres i husets nærmiljø. Jeg vil skabe en eksotisk oase på terrassen, hvorfra jeg kan betragte havens skuespil – alle planterne er artister, der gør sig klar til at skifte fra sommertil efterårsdragt. Nu kan jeg med ro i sjælen nyde de varme aftener i ly for vind og vejr - og tæt på husets bekvemmeligheder! Kære Karen Din beskrivelse af bedet lyder perfekt til et lille grønt kunstværk, der kan nydes fra terrassen. Jeg tænker på en knotgarden eller en knudehave. Den består typisk af 2-4 plantesorter i form af små, lave hække og formklippede vækster, der væves sammen i et knudret og bugtende mønster.

Vi forsøger at besvare så mange spørgsmål som muligt

Eksempel på Knotgarden eller knudehave. Med de rigtige planter, lyst og tålmodighed bliver det til et grønt kunstværk.

Grønt kunstværk ?

56 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Kære Stig I forbindelse med vores nye klinketerrasse har vi et bed i samme niveau, som skal tilplantes. Arealet er forholdsvist stort (7 x 7m2), og derfor håber jeg at få et input til, hvordan sådan et areal kan gribes an. Vores stil er forholdsvis klassisk og rustik. Har du en sjov idé? Venlig hilsen, Karen Jakobsen, Lyngby

Planter, du kan bruge, er: Buksbom – Buxus sempervirens er klassisk og næsten synonym med knotgardens og parterreanlæg. Meget velegnet til beskæring. Lavendel – Lavandula angustifolia vil give en flot blomstrende effekt i anlægget. Kan med fordel klippes efter blomstring, så den står stram gennem vinteren. Santoline – Santolina chamaecyparissus er smuk med sit lysegrå løv, men er noget sart i vores klima. Karryplante – Helichrysum angustifolium er mere hårdfør end Santoline og har et smukt gråligt løv. Kan beskæres. Planterne plantes i mønsteret, og hvor de krydser hinanden, laves forhøjninger på den ene type, så det ligner, at de lapper over hinanden. Du får et spændende og kunstfærdigt bed, hvis du har tid og lyst. Venlig hilsen Stig Lauritsen

Havetips

z Knib fortsat tomatplanterne i drivhuset z Støt tunge æblegrene z Hold øje med vildskud på ædle roser z Lav marmelade af havens bær z Rens jordbærbedet efter høst

Fritstående hække ?

Kære Stig Vi er flyttet ind på en ældre landejendom med stor have med en del gamle frugttræer, hasselhegn og havesø. Jeg drømmer om at have en form for fritstående hække i haven i forbindelse med en opholdsplads lidt væk fra huset. Der må gerne være blomster på. Kan du anbefale noget? Venlige hilsener Julie Simonsen, Skanderborg

Klatreroserne vil bruge espalieret som stativ og lægge sig hen over toppen.

Kære Julie Ja, sådan en dejlig have er der nok mange, der ønsker at overtage! Du kan bruge fritstående espalierer til klatreroser som afskærmninger. De vil være skønne at opholde sig i nærheden af og smukke at få øje på fra huset. Espaliererne kan være 140-180 cm høje og 3-6 m lange eller den længde, du ønsker. Sæt pæle i jorden for ca. hver anden meter, og her imellem skal roserne have noget at kravle op ad. Hvis du har mange hasselhegn i haven, kan du skære stokke af og anvende som tværgående bånd i espalieret. De kan skrues fast med rustfri skruer eller bindes fast med groft snor. Klatreroserne får et velegnet stativ og vil lægge sig hen over toppen af espalieret, hvor de evt. skal have lidt opbindingshjælp. Er du mere til planter uden torne, vil Klematis være en god plante til formålet. Venlig hilsen Stig Lauritsen

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 57

Det er en fornøjelse at vide, at de t er sundt og ud en f.eks. kuns tige sødemidle r eller svovl, siger Vibe ke

YouTube er en guldgrube af mennesker, der forsøger en det masse sjove ting. Noget af er det men t, skør lidt kan virke værd at prøve, siger Vibeke.

58 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

gt r jeg rigti Vin spare . ve la at meget på r under Det koste at lave en en 5’ er selv. vi flaske n

Lækkerier af havens afgrøder Der er man ge penge at sp are på at udnytte havens frugter.

Da Vibeke for to år siden flyttede i sit nye hus, var grunden lidt af en jungle af vildtvoksende planter, buske og træer. Tekst: Rikke Berg Fieschi Foto: Jesper Ellegaard, Baghuset

Hun blev hurtigt ærgerlig over de hundredevis af æbler, hyldebær, kirsebær osv., der bare lå og rådnede op i haven. Det blev startskuddet til en masse eksperimenter med hjemmeproduktion, der betyder, at hun i dag kan nyde alt lige fra hjemmelavet hyldeblomstvin til stikkelsbær-chutney og syltede, grønne tomater. Det allerførste, hun tog fat i, var havens mange hyldebær. “Jeg bryder mig egentlig ikke om hyldebær, men så kom jeg til at tænke på min mor, der lavede vin af hyldeblomst, og jeg begyndte at rode på nettet for at se, hvordan jeg skulle gøre. Og når man begynder at rode på nettet, finder man jo opskrifter på en masse andre ting også”, fortæller Vibeke.

En guldgrube af inspiration på nettet

Henkogte porrer smag er vidunderlig t. Se opsk riften på side 59.

Hun finder inspiration til spændende opskrifter på YouTube og facebook. “YouTube er en guldgrube af mennesker, der forsøger en masse sjove ting. Noget af det kan virke lidt skørt, men det er værd at prøve. At prøve at få noget ud af ingenting, det elsker jeg – f.eks. mælkebøtter, hvor man tænker, ej hvor er der mange, man må kunne bruge dem til noget, og nu har jeg fundet ud af at lave mælkebøtte-karse”. Udover YouTube finder Vibeke masser af inspiration på bl.a. facebooksider som ”Urter og ukrudt – selvforsyning”, og vinopskrifter finder hun især på sitet vinopskrifter.skysite.dk. Men som alt andet hun laver, forenkler hun altid opskrifter og fremgangsmåder lidt. “Jeg nyder at gøre praktiske ting, men det skal være enkelt og nemt at gå til, hvis det skal blive til noget. Der skal ikke alle mulige remedier og særlige indkøb til, så opgiver man”, forklarer hun. En anden motivationsfaktor for Vibeke er glæden ved at lave produkter uden tilsætningsstoffer. “Jeg synes, der er en fornøjelse i at vide, det er sundt, og der f.eks. ikke er kunstige sødemidler og andre dårlige ting i det, jeg laver. Jeg bruger ikke alt, der står i opskrifterne, som f.eks. svovl. Det har vist noget at gøre med, at der ikke skal udvikles bakterier, men jeg bruger det ikke. Det er igen det med, ikke at gøre det mere besværligt eller giftigt end højst nødvendigt. Og hvis der så ryger en ballon vin pga. det, så må det bare være sådan”. Der er også penge at spare ved at udnytte alle de frugter, bær og grøntsager, haven producerer. Vibeke prøver at lave de ting, hun ellers normalt ville købe – og de ting, hun normalt ikke ville købe, fordi det er for dyrt. “Jeg kunne godt lave marmelade af det hele, men du kan købe marmelade til ingen penge. Men et lækkert glas syltet brombær f.eks., det kan være dyrt. Jeg prøver at lave andre ting, end det der bare står lige for. Jeg får mere luksus for mine penge på den måde end ellers”, siger Vibeke. “Vin sparer jeg rigtigt meget på at lave. Det koster under en 5’ er at lave en flaske vin selv. Det er jo lidt svingende kvalitet, når man eksperimenterer, men hvis jeg har tålmodigheden til at vente, til det er helt færdigt, så BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 59 er det ligeså godt som meget, man kan købe og noget af det endda bedre”.

r e t f i r k s op s e k e r. b i V es opskrifte k e ib V f a valg se et ud r kan du e t g Her kan du u r f s n e v k/udnyt-ha .d s u li o b ĂĽ P u flere. finde endn

SolbĂŚrrom Med den her opskrift fĂĽr du rigtig meget solbĂŚrrom. Jeg har bare lavet til ĂŠn flaske â&#x20AC;&#x201C; dvs. jeg har brugt ca. 1/6 af alle ingredienserne. Som biprodukt fĂĽr du noget skĂ¸n mos med rom, som er fantastisk til dessert. Jeg blander det med lidt sukker og gemmer det i et glas. Det er super lĂŚkkert oven pĂĽ is eller med flĂ¸deskum til. Det skal du bruge t Ă¤ LH TPMCÂ?S t TÂ&#x201C;EF NBOEMFS PH CJUSF NBOEMFS %V LBO sagtens undvĂŚre mandlerne t M SPN t LH LBOEJT o KFH CSVHUF CBSF BMNJOEFMJH TVL ker for at holde det enkelt t M WBOE t LSZEEFSOFMMJLFS

HyldebĂŚrsnaps )ZMEFCÂ?STOBQTFO CMJWFS MJEU UZL OĂ&#x201E;S EFO GÂ?SEJH +FH TZOFT EFU TNBHFS TLÂ&#x201C;OU BU CMBOEF PQ NFE G PS eksempel Sprite eller bare masser af isterninger â&#x20AC;&#x201C; det er en lĂŚkker sommerdrik. Det skal du bruge t )ZMEFCÂ?S o OPL UJM BU GZMEF FU TZMUFUÂ&#x201C;KTHMBT t 4OBQT FMMFS WPELB +FH CSVHFS WPELB SĂĽdan gĂ¸r du t 7BTL IZMEFCÂ?SSFOF t 'ZME TOBQT FMMFS WPELB QĂ&#x201E; HMBTTFU NFE IZMEFCÂ?S t -BE EFU USÂ?LLF NĂ&#x201E;OFEFS BGIÂ?OHJHU BG IWPS kraftigt du vil have det. Smag efter en mĂĽnedstid. Stil glasset mĂ¸rkt. t 4NBH UJM NFE NFSF TOBQT FMMFS WPELB #MBOE UJM smagen er god.

60 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

SĂĽdan gĂ¸r du t 7BTL TPMCÂ?SSFOF PH NBT EFN +FH NBTFS EFN med hĂŚnderne, det er nemmest. t 1VU TPMCÂ?SSFOF J IFOLPHOJOHTHMBT o HMBT TPN er helt tĂŚtte. t 4NVU NBOEMFSOF PH IBL EFN GJOU o QVU EFN J TBNNFO NFE LSZEEFSOFMMJLFSOF t )Â?ME SPN PWFS PH MVL HMBTTFOF t -BE HMBTTFOF TUĂ&#x201E; VHFS t ,PH WBOE UJMTBU TVLLFSFU UJM FO TVLLFSMBHF PH lad det kĂ¸le af. t 4JHU JOEIPMEFU BG HMBTTFU HFOOFN FU LMÂ?EF TĂ&#x201E; du fĂĽr en ren vĂŚske. t #MBOE WÂ?TLFO NFE TVLLFSTJSVQQFO t 'ZME SPNNFO QĂ&#x201E; SFOF GMBTLFS PH TÂ?U QBUFOU prop pĂĽ.

Syltede grĂ¸nne tomater Udnyt sĂŚsonens sidste tomater fra din have, som BMMJHFWFM JLLF OĂ&#x201E;S BU NPEOF 4ZMUFEF HSÂ&#x201C;OOF UPNBUFS er gode som surt/sĂ¸dt tilbehĂ¸r til oksekĂ¸d eller til desserter. Jeg lavede et kĂŚmpe glas sidste ĂĽr, og de holder sig stadig fint.

Henkogte porrer Henkogte porrer smager vidunderligt til kĂ¸dretter som f.eks. oksesteg â&#x20AC;&#x201C; eller bare en almindelig hakkebĂ¸f. HĂ¸st de porrer, der ikke er blevet sĂĽ store. De skal helst kun vĂŚre ca. 1 cm tykke. Alternativt kan du bruge forĂĽrslĂ¸g. Det skal du bruge t EM FEEJLF t EM TVLLFS t TQTL TBMU t 1PSSFS o TĂ&#x201E; NBOHF EFS LBO WÂ?SF J FU MJUFSTHMBT SĂĽdan gĂ¸r du t #MBOE FEEJLF TVLLFS PH TBMU J FO HSZEF PH TÂ?U J LPH t 3FOT QPSSFSOF o UBH TĂ&#x201E; NFHFU TPN NVMJHU BG EFU grĂ¸nne med â&#x20AC;&#x201C; det er lĂŚkkert sprĂ¸dt. t 5JMTÂ?U EF IFMF QPSSFS OĂ&#x201E;S MBHFO LPHFS -BE EFN blive i, til lagen koger igen â&#x20AC;&#x201C; og ikke lĂŚngere. De skal kun have en blanchering, ellers kan de blive lidt seje. t 5BH QPSSFSOF PQ PH QVU EFN TUĂ&#x201E;FOEF J IÂ&#x201C;KU IFO kogningsglas. t )Â?ME MBHFO PWFS PH MVL HMBTTFU t 4Â?U HMBTTFU J PWOFO WFE HSBEFS PH MBE EFU TUĂ&#x201E; cirka Â˝ time â&#x20AC;&#x201C; indtil du kan se, det begynder at boble lidt. t 5BH HMBTTFU VE PH MBE EFU LÂ&#x201C;MF MBOHTPNU OFE t 0QCFWBS EFU NÂ&#x201C;SLU PH LÂ&#x201C;MJHU

Det skal du bruge t 5PNBUFS t EM IVTIPMEOJOHTFEEJLF t EM WBOE t H TVLLFS t TUZLLF IFM LBOFM t TUZLLF JOHFGÂ?S t "UBNPO UJM LPOTFSWFSJOH o TF IWPS NFHFU QĂ&#x201E; flasken SĂĽdan gĂ¸r du t 4LZM UPNBUFSOF t 1SJL IVMMFS J EFN NFE FO HBGGFM t #SJOH WBOE PH FEEJLF J LPH t ,PH UPNBUFSOF J NJOVUUFS PH UBH EFN PQ t #MBOE TVLLFS PH LSZEEFSJFS TBNNFO NFE EM BG det kogte eddikevandlagen. t ,PH UPNBUFSOF J EFO OZF MBHF J NJOVUUFS t 5BH HSZEFO BG PH MBE UPNBUFSOF TUĂ&#x201E; J MBHFO OBUUFO over i kĂ¸leskabet, sĂĽ suger de lagen til sig. t ,PH FWU UPNBUFS PH MBHF PQ NJOVUUFS OÂ?TUF EBH â&#x20AC;&#x201C; det gĂ¸r jeg ikke selv, for sĂĽ synes jeg, de bliver for blĂ¸de. t 1VU UPNBUFSOF J FU TZMUFHMBT t ,PH MBHFO PQ JHFO PH IÂ?ME "UBNPO J FGUFS GMBTLFOT anvisning. t )Â?ME MBHFO PWFS UPNBUFSOF J HMBTTFU PH MVL

SE MERE PĂ&#x2026; BOLIUS.DK se hele billedserien pĂĽ bolius.dk/udnyt-havens-frugter BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 61

Spørg Eksperterne Stil spørgsmål om alt vedrørende dit hus på: bolius.dk/brevkasse

Bolius’ eksperter er alle fagfolk med mange års erfaring. De arbejder uafhængigt af særinteresser og tager udgangspunkt i fagligheden, når de besvarer spørgsmål. Spørgsmål og svar i brevkassen bygger på spørgsmål fra læserne og på henvendelser fra kunder i eksperternes hverdag. Du er velkommen til selv at stille spørgsmål til eksperterne på bolius.dk/brevkasse.

NABOSKAB

Udskiftning af hegn Hegnet til vores nabo er faldet sammen og skal udskiftes. Vores nabo er en ubebygget grund, og ejeren siger, han ikke har interesse i opsætning af hegn og henviser til hegnsloven §8, om at han så ikke skal betale. Kan det være rigtigt? Har vi ikke ret til at få opsat et fælleshegn til at adskille grundene? Dorthe Allert SVAR: Hej Dorthe. I teorien har han ret, men det er lidt en gråzone, vil jeg vove at påstå, for der har jo tidligere været et hegn, og derfor handler det måske lidt mere om vedligeholdelse (§20) end et nyt hegn. Der er nok ikke andet for her, end at få udført et hegnssyn. Held og lykke med det. Morten Mathiasen

SKAT

Solceller på sommer-huset? Vi har et sommerhus med et årligt elforbrug på ca. 3.500 kWh, som vi regner med at sælge om ca. 10 år. Kan det svare sig at opsætte et solcelleanlæg – og i givet fald, hvilken skatteordning skal vi bruge? Jeg har svært ved at gennemskue de to ordninger (skematisk og virksomheds). Kåre Erhardtsen SVAR: Det kan sagtens tænkes, at det vil kunne svare sig for jer at investere i et solcelleanlæg, men det kræver et mere indgående kendskab til jeres økonomiske forhold for helt præcist at kunne svare på det spørgsmål. Herunder at finde ud af, hvordan I kan finansiere solcelleanlægget, hvor høj jeres skatteprocent er i dag og i fremtiden m.v. Det sidste har særligt relevans, hvis I vælger virksomhedsskatteordningen, som i de fleste tilfælde vil være den mest fordelagtige. Her har I nemlig mulighed for at fradrage afskrivningerne

62 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

på solcelleanlægget ved beregningen af jeres skat. Jeg vil anbefale, at I kontakter en revisor for at få lavet en præcis beregning af økonomien i solcelleanlægget for jer. Vær i den forbindelse opmærksom på, at hvis I forventer at sælge sommerhuset – og dermed solcelleanlægget – om ca. 10 år, vil det kunne få nogle negative skattemæssige konsekvenser f.eks. i form af genvundne afskrivninger. I kan hente inspiration i Bolius’ artikel om solcelleanlæg i BEDRE HJEM nr. 5, august 2011. Kim Valentin

FORSIKRING

Mårskade i isolering Jeg har netop købt et fritidshus, hvor jeg er ved at efterisolere 1.sal. Men det er en temmelig omfattende sag, idet den gamle isolering er godt og grundigt gennemhullet og ødelagt, fordi det viser sig, at der har været/ er mår. Det flyder og stinker af deres efterladenskaber overalt, så det hele må pilles ud og renses. Mon ejerskifteforsikring dækker, eller kan sælger gøres ansvarlig? Ulla Lauring SVAR: Hej Ulla. Jeg vil vove at påstå, at hvis isoleringen decideret er ødelagt med en nedbragt isoleringsevne mv. til følge, så burde du kunne få dækket skaden af enten din husforsikring eller muligvis ejerskifteforsikringen. Hvis ejerskifteforsikringen skal dække, skal det dog handle om, at isoleringen var ødelagt, før I overtog huset. Hvis dette ikke er tilfældet, er det jeres egen husforsikring, der skal dække. Og her skal I jo så være dækket imod skadedyr. Prøv at tage kontakt til jeres forsikring og hør nærmere, eller læs i jeres forsikringsbetingelser. Mht. selve måren ville jeg nok kontakte en skadedyrsbekæmper, for at få sikret huset. Morten Mathiasen

Tine Nielsen Arkitekt og Boliusrådgiver

Kim Valentin Jeanette Standly Økonom, FinansBygningshuset i Fredensborg konstruktør, Bolius

BELÅNING

Sælge til samlever? For halvandet år siden købte jeg mit hus for 500.000 kr. Siden har jeg renoveret huset og optaget lån for i alt 1,1 mio. kr.; både jeg og min samlever hæfter for gælden, men han er ikke medejer af huset. Gælden er sådan fordelt, at vi skylder 720.000 kr. til kreditforening og resten i banken, men vi har også trukket ca. 150.000 kr. mere fra egen opsparing og kassekredit til renovering. Nu vil jeg høre, om det er lovligt, at jeg solgte boligen til ham for f.eks. 1,3 mio. kr., og vi på den måde fik bedre lån i boligen? Vibeke Sløk

Morten Mathiasen Tømrer og bygningsingeniør, Bolius

Tine Sode Fagredaktør

Morten Dalsgaard Arkitekt og boliusrådgiver

SVAR: Der er ikke i sig selv noget ulovligt i at sælge en ejendom til sin samlever. Da din samlever i forvejen hæfter for halvdelen af gælden, virker det også meget naturligt, at han i hvert tilfælde overtager halvdelen af ejendommen. Rent skattemæssigt skal du dog være opmærksom på, at det vil blive betragtet som en skattepligtig gave, hvis ejendommen handles til en pris, der afviger fra markedsprisen. Så det vil være anbefalelsesværdigt at få en ejendomsmægler til at vurdere ejendommens værdi i handel og vandel og anvende denne værdi, hvis I beslutter jer til at handle ejendommen – helt eller delvist – indbyrdes. Allerførst bør I dog undersøge, hvor

Steffen Søby Arkitekt og boliusrådgiver

Marianne Zabell Bygningskonstruktør, taksator og boliusrådgiver

meget I samlet set kan spare på låneomkostningerne, ved at din samlever køber ejendommen, og sammenligne det med det, det koster at handle ejendommen. I vil således som minimum skulle betale tinglysningsafgift på 0,6 % af den offentlige ejendomsvurdering plus fast tinglysningsafgift på 1.400 kr., hvis I handler ejendommen og skal have tinglyst skødet. Endvidere bør I nok kontakte en advokat for at afklare, om der vil være en idé i, at I opretter en samejeoverenskomst. Altså en aftale om, hvordan jeres ejendom og gæld (og eventuel anden formue) skal deles, hvis I går fra hinanden. Kim Valentin

Kom o g få råd, H ån Finans dværkerRåd ierings og Råd.

Bygge

Masser af inspiration til boligejere i Byggecentrums udstillinger Byg om og Forny

Byg om og Forny

Boligen fra A til Z

Boligen udvendig

Boligen indvendigt

15.-16. september 2012

13.-14. oktober 2012

17.-18. november 2012

Trænger jeres bolig til en overordnet fornyelse? Vi kan på messen hjælpe jer med nye idéer og inspiration til forskellige typer energi-renovering og - vedligehold, så jeres bolig, går efteråret styrket i møde på alle leder og kanter.

Her får du inspiration til energiløsninger på jeres boligs tagkonstruktion, isolering, solceller og jordvarme samt hvilke foranstaltninger og tiltag man bør overveje for at imødekomme klimaforandringer.

Råd og vejledning om indeklimaforbedringer og besparende trends inden for f.eks. badeværelser og køkkener, så jeres energiforbrug kan reduceres til glæde for både miljøet og jeres pengepung.

Se tidspunkter og program på www.byggecentrum.dk/udstilling. Du kan også tilmelde dig nyhedsmailen og få direkte besked. BYGGECENTRUM • HINDSGAVL ALLÉ 2 • MIDDELFART

Spørg Eksperterne Stil spørgsmål om alt vedrørende dit hus på: bolius.dk/brevkasse

SKADEDYR

Klannere har kostet os 35.000 kr. Siden november måned har vi haft et stort antal af husklannere i lejligheden. Der er blevet sprøjtet i alt seks gange mod disse biller i hele opgangen (i alt 10 lejligheder pr. gang). Vi har fjernet 5-6 gulvbrædder i stuen, hvor klannerne dukker op, men de kommer stadig. Indtil nu har det kostet 35.000 kr. til bekæmpelsen af klannerne, og vi har ikke råd til at sprøjte for evigt. Hvad gør vi? Gunnar Hansen

SVAR: Det lyder ikke særligt rart. Det kan være meget svært at komme disse dyr til livs, og ud over at sprøjte ved voldsommere angreb er der ikke så mange løsninger. Husklannere lever typisk af døde dyr, efterladenskaber, madrester mv., og derfor skal man som minimum have fjernet disse potentielle kilder til husklannerne. Hvilket naturligvis kan være nemmere sagt end gjort. En mere grundig rengøring af lejlighederne kan også hjælpe, men hvis kilden til klannerne er i en lejlighed, er det enten beboerens ’husvaner’ som kan være problemet (madrester f.eks.). Eller også er der som nævnt en

potentiel kilde i form af døde dyr som f.eks. rotter og mus. Held og lykke med det. Morten Mathiasen

ISOLERING

Fjern profilbrædderne Jeg har et træsommerhus, der er isoleret med 100 mm rockwool, dampspærre og beklædning af profilbrædder. Kan jeg efterisolere direkte på profilbrædderne med 50 eller 70 mm rockwool og ny beklædning gips eller profilbrædder?

OPVARMNING

Nyt oliefyr? Vi har et rimeligt godt isoleret to-plans ældre hus på 200 m2. Vi fyrer næsten udelukkende med brændeovn og et elpanel i det bageste værelse. Vi har et gammelt og nedslidt oliefyr med gamle rør og radiatorer. Det bruges næsten ikke. Vi vil gerne af med det, fordi vi kan klare os med brændeovn og luft til luft-varmepumpe, hvis vi ville. Men er det en dårlig løsning? Er et nyt oliefyr bedre? Vi bruger kun for ca. 2.000 kr. årligt i olie. Judith Jensen SVAR: Hej Judith. Ud fra det du beskriver, ville jeg helt sikkert skille mig af med det oliefyr. Et nyt oliefyr er ganske godt og effektivt i dag, men det er ikke ’moderne’ eller ’populært’ at gøre dette, idet man gerne så, at oliekedlerne blev udfaset. Der kommer en støtteordning til næste år og frem til 2015 til at få udfaset de gamle oliekedler, og det bliver desuden snart gjort ulovligt at installere nye oliefyr i boligerne. Så I burde måske nok satse på et alternativ til olie. Problemet er så lige til hvad. En luft til luft-varmepumpe er et fremragende alternativt – igen holdt op imod det du nævner med, at I næsten ikke bruger oliefyret, og kan klare jer med en el-radiator. I skal dog så lige tænke på, hvordan I skaffer jer varmt vand. I kan naturligvis også få en el-opvarmet varmtvandsbeholder, men el-opvarmning er heller ikke ligefrem ”populært”. I et energimærke eksempelvis, ”straffes” elopvarmede huse med faktor 2,5, og derfor fremstår el-opvarmede huse altid med et meget lavt energimærke. Da jeg ikke kender til yderligere detaljer, om der er andre muligheder for jer med enten fjernvarme eller naturgas, så kan jeg desværre ikke lige anbefale jer nærmere. Overvej at få besøg af en energirådgiver, som kan hjælpe jer med at finde den bedst mulige løsning for jer. Dette er bl.a. noget, som Bolius kan hjælpe jer med. Morten Mathiasen

Det lyder ikke særligt rart. Det kan være meget svært at komme disse dyr til livs. MORTEN MATHIASEN

SVAR: Jeg vil anbefale dig at fjerne profilbrædderne, inden du efterisolerer, da du ellers risikerer, at der dannes kondens inde i isoleringen, hvorefter du hurtigt vil få skimmelsvamp inde i konstruktionen. Ved at fjerne profilbrædderne får du også muligheden for at trække ekstra el rigtigt og sikre dig, at den eksisterende dampspærre er tæt og uden huller. Hovedreglen er, at dampspærren skal placeres 1/3 inde i konstruktionen målt fra den varme side af konstruktionen. Om du sætter 50 eller 70 mm isolering op, betyder ikke så meget, fordi effekten af 70 mm ikke vil være

sønderligt meget større end med 50 mm. Jeanette Standly Mikkelsen

TRÆVÆRK

Mine gulve knirker Mine trægulve i min lejlighed fra 30’erne knirker alt for meget. Det vil jeg gerne have gjort noget ved. Gulvene er afslebne og lakerede. Hvad kan gøres, er det besværligt/kostbart, og hvem kan gøre det?

SVAR: Du skal have fat på en tømrermester, som skal sømme dine gulve efter. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er tale om plankegulve. Det er ikke specielt besværligt eller kostbart og kan formentligt gøres på en halv dag. Hvis gulvet efterfølgende skal slibes og lakeres om, bliver det naturligvis noget mere kostbart. Du skal bare være opmærksom på, at det ikke vil fjerne al knirkelyd. Det er næsten umuligt, når der er tale om gamle gulve i gamle ejendomme. Jeanette Standly Mikkelsen

Du og din økonomi fortjener en uvildig og uafhængig rådgivning Finanshuset i Fredensborg har siden 1993 ydet privatøkonomisk rådgivning til danske familier. Vores rådgivning er baseret på, at vi er 100 pct. uvildige og uafhængige. Vores kernekompetence er at give sammenhængende økonomisk rådgivning, hvor anbefalinger til optimering og ændringer giver værditilvækst, der er direkte målbar. Er min pension god nok? Sparer jeg nok op? Har jeg råd til den tilværelse, jeg ønsker, når jeg går på pension? Dette er nogle af de spørgsmål, vi hjælper vores kunder med at besvare. Udgangspunktet for vores rådgivning er dine ønsker til økonomien. Ud fra dette præsenterer vi dig for en analyse og eksempler på, hvad du skal gøre for at optimere din økonomi.

Ring på 48 47 67 00 eller læs mere på www.ﬁnanshus.dk

BEDREHJEM :: AUGUST 2012 :: 65

”Det er godt at være med på den nye trend med solceller, men behøver man ligefrem prale med det?” PETER OLESEN

KOMMENTAR

Peter Olesen Journalist og forfatter. Tidligere ansat ved Danmarks Radio fra 1976-1990. Derefter freelance med bygningskultur som speciale. Har udgivet en lang række bøger om bl.a. arkitektur.

Har du en kommentar, så skriv til redaktionen på: bedrehjem@bolius.dk

66 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2012

Illustration: Lars Vegas

Vis hensyn Al alternativ energi er velkommen og skal tages imod med kyshånd. Jo mere sund og ren energi fra sol, vind og bølger, jo bedre. Efter min bedste overbevisning. Men der står jo ikke skrevet i den sunde opskrift, at der ikke samtidig kan tages æstetiske hensyn. Og at placering af de nye energikilder bare kan placeres hvor som helst uden respekt for det sted, solfangere og vindmøller anbringes. Når det gælder solceller, ser det for tiden mange steder ud, som om placeringen synes ligegyldig, bare solenergien udnyttes optimalt. Og dermed går det ofte, som det tidligere gik med placeringen af tv-antenner og parabolantenner: Op hvor som helst og ofte stærkt forstyrrende for helheldsindtrykket af det sagesløse hus, hvorpå de blev placeret. Faktisk som med ovenlysvinduer. Tit hensynsløst kylet op i taget som i blinde og med bind for øjnene. Det behøver ikke, når det gælder Velux-vinduer, være uforeneligt at få lys ind fra oven, og samtidig få det til at se acceptabelt ud fra vejen. F.eks. med symmetrisk placering. Masser af gode villaer fra 1900 til 1950 har de senere år fået solceller føjet til, og det er som princip kun godt og respektabelt. Men prøv at iagttage dem ude fra mange steder. Hvem siger, at de absolut skal sidde i taget? Midt for på huset, ud til vejen? Hvorfor ikke også tænke

hensynsfuldt og æstetisk og måske få dem hen på garagetaget, carporten (hvis man har sådan en forskønner til forhaven), skuret eller helt ned i græsplænen. I Nordsjælland, hvor jeg bor det halve af året, har jeg i Gribskov Kommune flere steder ved kraftvarmeværker og mindre elværker set hele marker plastret til med solceller i lange og tætte rækker. Og det ser fornuftigt ud. De vender mod syd og vest, og de skaffer megen god, sund energi. Kan den øvelse ikke bare omplantes til villa-niveau, spørger en mand, der afskyr at opleve gode huse og villaer forstyrret unødvendigt af utidige påklistringer. Derfor påskønner jeg også fuldt ud BEDRE HJEMs og Bolius` initiativ med udskrivelsen af en konkurrence om solcellers mest nænsomme placering. For hvad med de arkitektoniske konsekvenser? Det giver mig mindelser om en lokal Fona-forhandler i Thisted, der for nogle år siden udskrev en konkurrence om den mest nænsomt placerede parabolantenne. Folk deltog ivrigt, og den bedst placerede – vinderens – var selvfølgelig ikke til at se fra vejen. Ligesådan gerne med solceller. Det er godt at være med på den nye trend, men behøver man ligefrem prale med det? Som andre åbenbart praler med, hvor meget tv, de ser – og ikke nødvendigvis bliver klogere af at se.

r e b m e t p e s . 7 2 il t ig d Glæd Fejl i BBR-registret kan blive dyrt for den enkelte husejer. For nylig blev en boligsælger dømt til at tilbagebetale ca. 150.000 kr. til køber, fordi boligarealet ikke var så stort som oplyst til BBR. Netop boligarealet er den enkeltoplysning, der regulerer nogle af de største pengestrømme i samfundet. F.eks. ejendomsvurderinger, salgspriser på boliger og beregning af ejendomsværdiskat. Kommunerne vurderer, at fejl i BBR koster både boligejere og kommuner mange penge, og derfor ansætter man nu folk, som skal luge ud i fejlene. Læs i næste nummer, hvad det betyder for dig. På smukke og frodige Langeland ligger en statelig gård, Æblegården, som har fået Stort tema om nyt liv af to tilﬂyttere fra Nordsjælland, Sannie og Jacob BOFORMER Buren. De var absolut ikke uerfarne med boligprojekter, “men lige netop dette projekt HAR været og ER et kæmpe projekt – omfattende og dyrt”, siger Sannie Buren og ser alligevel bemærkelsesværdig afslappet og tilfreds ud. For nok har det været hårdt, men der er kommet et fantastisk hus ud af det. Læs om deres glæde og dyrekøbte erfaringer. Hvordan hjælper vi hinanden på tværs af generationerne? Nogle gør det ved at ﬂytte sammen i storfamilier, både for at at sikre socialt samvær og for at få hverdagen til at hænge sammen praktisk. Andre gør det ved at hjælpe økonomisk. I temaet viser vi eksempler på forskellige boformer og eksempler på, hvordan du kan hjælpe dine børn eller forældre økonomisk.

ABONNER GRATIS PÅ BEDRE HJEM, BETAL KUN PORTOEN BEDRE HJEM UDGIVES 8 GANGE OM ÅRET. DU KAN FÅ DET SENDT TIL DIN DØR FOR KUN 152 KR. (PORTO OG EKSPEDITION)

TILMELD DIG PÅ: BOLIUS.DK/ABONNER

HVIS DU VIL BYGGE RIGTIGT, SÅ VÆLG ET RIGTIGT BYGGEMARKED

THOMAS PETERSEN, STARK LEDREBORG

Når du handler i STARK, handler du samme sted som de professionelle håndværkere. Vi er stolte over at hjælpe de mest krævende kunder med kvalitetsmaterialer, planlægning og logistik. Vi ved, hvordan man bygger, og det kommer naturligvis også dig til gode. Så uanset om du skal vedligeholde eller modernisere din bolig, hjælper vi med de rigtige materialer, holdbart værktøj og

udstyr, der gør det lettere at bygge bedre. Du får også Danmarks stærkeste leveringsservice, der gør det hele lidt enklere. F.eks. kan vi levere dine materialer over alt i landet fra dag til dag – også om lørdagen. Og med 95 forretninger er vi tættere på, end du måske tror. Velkommen i et rigtigt byggemarked. Velkommen i STARK!

Det professionelle byggemarked

FIND DIT NÆRMESTE RIGTIGE BYGGEMARKED PÅ STARK.dk