Sproghistorie
Indoeuropæisk periode (3000 år f. kr. f.) Fællesgermansk periode ca. 300 e. kr.f.) Runetid (200-800) Vikingetid (750-1050)
Andre sprogfamilier: Eskimoisk (Canada og Alaska) Finsk-urgiskesprogstamme (Finsk + samisk, estisk, ungarsk)
Altaiske: tyrkisk Bastisk Hebraisk + arabisk Japansk
Romerriget 300 f. kr. + 5-600 år e.kr.f. Nordligste forpost: Donau/Rhinen Stammesamfund, nomadefolk – folkevandringstid Vendere (se kort), saxere, frankere, anglere, teutonere (Thy), Vandaler (Vensyssel), Cimbere (Himmerland) Gotere, Borgundere (folk fra Bornholm) – Normannerne (Skandinavere) Fra Romeriget – den latinske skrift (Futharken) Inskriptionen på guldhornene dateret til år 400 – den første danske skrift.
200-800: Runetid 750-1050: Vikingetiden Overgang fra nomadeliv -> bosættelser Ætte- og slægtskultur/ Høvdingemagt -> central kongemagt Decentrale lejre -> religiøse administrative centre (Ribe + Hedeby, Jellinge) Jægere/samlere -> agrar samfund/vikinge/handelskultur 730: Jylland omtales som ”Danernes rige”, dernæst lægges Sjælland og Skåne. Danmarks dåbsattest Jellingestenene 900
Danske stednavne i Danelagen Danske byer i England Hvis du kan skaffe et kort over det østlige England med alle stednavne på, kan du gå på jagt efter navne med de ”danske” endelser. Du kan finde rigtig mange. Man kunne få den tanke, at det næsten kun er vikinger, der har grundlagt byer i Danelagen. Typiske ”danske” endelser. F.eks.: -by, -kirk, -wick, -borough, - thorp, -toft og –ness! Men ret skal være ret: Man ved, at mange byer faktisk eksisterede før vikingetiden – men vores vilde forfædre gav dem bare nye navne – og de hang åbenbart ved.
Under svend Tveskæg forskydes tyngdepunktet mod øst - grundlægger Roskilde og Lund. I år 1000 slås mønt i de tre skandinaviske lande med latinsk indskrift + kongens navn. 1000-1200 (Mytisk tid) Den Norrøne digtning (Eddaerne) + de islandske sagaer Hvorfor første islændinge Norske (430 stormandsslægter 60.000 mennesker på Island)? (Nordvegr: vejen mod nord) Svar: Historien om Harald Hårfager (s. 22-23 i Litteraturens veje)
Arveord: Ord fra før 1100-tallet Låneord: Ord, som er tilpasset det danske sprogs regler
Fremmedord: ”Ord, der er indlånt fra et andet sprog, og som stadig føles fremmedartet, for nogle”
Indoeuropæiske + germanske arveord Hvor mange arveord findes i det danske sprog? Det sige ord fra 3000 f. kr. – 200 e.kr.? 2000vil simpleksord Hoved, hår kæbe, bryn, øje, øre, kind, næse, mund, hals, Bryst, arm, hånd, finger, negl, lænd, ben, lår, fod, tå, hjerne Hjerte, lunge, mave, lever, nyre, åre, blod. Fader, moder, barn søn, datter, broder søster, brud Brudgom, svend og mø, ven, fjende. Låneord fra andre ikke-germanske sprog: embede, jern, sølv, kedel, kat, købe
Danske arveord Hus, hjem, tag, væg, dør, bord, stol, bænk
Fælles nordiske arveord Ord fra 200-1100 Dronning, enke, bonde, nabo, dreng, Gris, ræv, ugle, frø gedde, sild, ørred Gran, lyng tjørn, siv, valmue, skov Lån, nøgle, gryde, ske Låneord: Kristen, kirke, præst, degn, prædiken Engel, djævel, påske, pinse, døbe, dåb, tegl, mølle mønt
Gammeldansk Låneord fra 1100-1525 1500 låneord: latinske låneord: klostre, mur, kalk, skole, pen, rose, lilje, plante , pære, Nedertyske/nordtyske låneord (hansestæder): borger, borgmester, rådhus, maler, murer, skomager, skrædder, slagter værktøj, blive angst, fare, frygt, gunst, kunst, lykke, magt, rygte, straf vilkår, bange, fin, fremmed, fri, from, gaffel, kop, krus,
Ugens dage Mandag
Middelalder, låneord fra latin: dies lunae – månens dag
Tirsdag:
Olddansk: Tyrs dag, tir=gud Tyr: Den modigste af alle guder. Krigsgud som Thor. Manglende en arm.
Stednavne efter tyr; Tirslund, Thise, Tiset, Tissø, Tisvilde, Tirstrup; Thisted.
Onsdag:
Olddansk: Odins dag Odin: Den ældste af alle guder – højsædet Lidskjalv, hvorfra han kan se hele verden med kun et øje. Hugin og Munin. Gift med Frigg, fader til Balder. Stednavne efter Odin: Onsild, Onsbjerg, Onsted
Torsdag: Olddansk: Thors dag Søn af Odin, stærkeste af alle = krigsgud for den vilde kamp. Stednavne for Thor: Torkilstrup, Tormål, Torhuse, Tornved, Torsted Personnavn: Tyra, Torben, Thorsten, Torbjørn, Tove
fredag: Olddansk: Frejas dag Kærlighedsgudinden heraf afledningen: Fred, frihed + frænde – frejdig og frelse. Stednavne for Freja: Frejstrup, Frejlev, Freltofte, Fredsø. Bemærk det franske ord for fredag (vendredi) = venus’
Lørdag:
Middelalder: Laug = bad + dag = vaskedag … store badedag Bemærk ordet for vasketøj på engelsk
Søndag:
Middelalder: Dies sollis (græsk)
= Solens dag
Når ord lånes ud og lånes tilbage
Låneord i Norden Låneord fra norsk: Bagstræb, fåmælt, gut, hems, hyggelig, langrend, løjpe, pejs, selvhjulpen, slalom, trækprocent, tyvstarte
Låneord i Norden Låneord fra svensk: Arbejdsformidling, beslutsom, emne, finkulturel, gøremål, indebære, kendis, lix, målsætning, omdømme, område, satse, selvskreven, tidehverv, ømtålelig.
Låneord i Norden Låneord fra finsk:
Jenka, sauna, sisu
Låneord i Norden Låneord fra Grønlandsk: Anorak, kajak, kamik, nunatak, pipaluk.
Ord der får forbyttet betydning Sky (da) – himmel (eng) Glas (da/eng) – plastic glas (da) Ske (da) – spoon (eng) er taget fra det danske ”høvlspåne”
’stol’ (serbisk) i bet. ”bord” ’stool’ (eng) i betydning ”skammel”
Bortfald af lyde (W) orm (W) ord (W) ool (W) olf
Ombytning af nordiske lyde i fremmedesprog Volgograd – Beograd …. Grad = gård Cross (eng) … Kors (da) Vespa (ital) …. Hveps (da) .. Wasp (eng) Melko (serbisk) – Mælk (da) Breg (serbisk) – bjerg (da) Hross (oldeng for hest) – hesti (olddansk for hest) Hval-(h)ros = hval ?
Smitsomme lyde Hvordan udtaler du immun? [Immum] Social?[Sjosjal] Koen?[Koon ] [Hångklæd Håndklæde? e]
Hvor mange ord kan du? Hvor mange ord findes der i det danske sprog? Overvej ordenes forekomster i forskellige betydninger f.eks.:
”Han er en fri mand” ”Han vil fri til hende” Overvej morfologiske genbrug: Be + fri …….. Fri + hed
Morfologisk genbrug MedForTilUdIndOpGennem-
Føre
Ordenes genbrug i sammensætninger Bibel-oversættelses-organisation-sdirektør-frue
Ordforråd Den største ordbog over det danske sprog indeholder 150.000 ord. Holberg brugte 27.000 ord i sine værker Shakespear 29.000 ord. Hvor mange ord kan du? En person med en videregående uddannelse kan 60.000.
Jens Juhl Jensen: ’van’videnskab – ”Dansk frekvens ordbog for intellektuelle masochister” * Hvilke ord har den højeste frekvens? * det mest brugte bogstav? * Hvilket bogstav begynder flest ord med?
* Hvilke ord har den højeste frekvens? Svar: ”Og” – ”I” og ”At” – ”være”, ”have”, ”kunne” * det mest brugte bogstav? Svar: ”E” – bøjnings ”e” ´et
* Hvilket bogstav begynder flest ord med? Svar: ”S” – dobbelt så mange som K + f + b
Litterær spørgeleg: Litterær spørgeleg: 1: Hvem var den første litterære forfatter i Europa? Og hvilket episk værk skrev denne? 2: Den første egentlige danske forfatter? Han brugte pseudonymet ”Hans Mikkelsen” 1684-1754: Debut Peder Paars 4: Den første danske kvindelige forfatter? 5: Hvorfor så stor en tidsspring fra skriftens fremkomst til de første litterære aktiviteter?
Den øvrige skriftsproglige, dansksproglige udvikling: 12 41: Jyske lov, skrevet på dansk. + landskabslovene giver konstitutionel magt til at inddele befolkningen i stænder – adelige, gejstlige, borgere, (almue: bønder + slaver) – begyndelsen til feudalsamfundet 1440 Bogtrykkunsten 1490: Den første danske trykte bog, Rimkrønnike 1536: reformationen 1541: Peder Palladius visitatsbog (kampen mod falsk kristendom– skjult hedenskab) 1550: den anden store markering af det danske sprog: Den danske bibel 1575: 25 år senere Saxos Danmarkskrønnike 1600: arbejdes der på en ordbog – (Molkte) 1850 den første danske ordbog.
6: Hvorfor denne udvikling i skriftsproget? Indtil 1700-tallet dominerede tysk ved hoffet ”man talte fransk til adelen/fruerne, tysk til sin hund, dansk til sin tjener” Middelalderens indtog af nedertysk adel + håndværkere + handel + konger: Erik af Pommeren; Christian af Oldenburg, Christoffer af Bayern.