Årsberetning 2011

Side 1

Indholdsfortegnelse Vi er frivillige i det danske redningsberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Beredskabsforbundet i 2011 – Præsidentens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Udskiftninger i toppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Landschefens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Skybrud sommeren 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Danmark klædt i hvidt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Hvervekampagne for brandfolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 De frivilliges opgaver i 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Kreds Lolland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Kreds Frederikshavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Kredssamarbejde Aarhus og Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Ungdomsbrandkorps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Frivilligpriserne 2010 uddelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Hæderstegn 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Befolkningskurser i forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Projekter 2011 – Kampagne for redningsveste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 – International Personelpulje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 – Internationalt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Regnskab 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Noter til Regnskab 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Påtegning af årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Regnskab 2011 på hovedformål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Organisation og delegerede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Foto: Bjørn Nielsen, Greve Brandvæsen, Frederikssund Kreds, Helle Vibeke Johannsen, Nikolaj Aaholm Møller, Thomas Engholm, Mogens Warrer, Line Nielsen, PolFoto, Mads Jakobsen, Henrik Freek Christensen, Carsten Munkholm Larsen, Beredskabsstyrelsen, Povl Thomsen

Side 3

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2011

Side 4

Vi gør en forskel Vi er frivillige, fordi vi ønsker at gøre en forskel

Frivillige udgør cirka 50 % af alt personel i det danske redningsberedskab. Vi er over 7.000 borgere, der – er brand- og redningsfolk – er katastrofeberedskab ved orkan/ storm, ulykker, stormflod og miljø­ forurening – er specialiserede i hundetjeneste, søredning, eftersøgning etc.

– sørger for evakuering, transport, indkvartering og forplejning ved ulykker og katastrofer – har fokus på forebyggelse

Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet.

Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet.

• Vi er frivillige og arbejder til samfundets fordel • Samfundsmæssigt er vi en billig, højtuddannet og engageret arbejdskraft • Vi arbejder både med opgaver, der kræver råstyrke i betydelig volumen og med mindre enheder, der er uddannede til højt specialiserede opgaver • I nødsituationer maksimerer vi redningsberedskabet med engagerede og veluddannede frivillige • Vi forebygger ulykker og skaber tryghed med opsøgende arbejde, information og forebyggende uddannelse • Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet information om og opretholdelse af det frivillige element • I internationale nødsituationer bidrager vi aktivt med viden og personel • Vi arbejder internationalt med andre organisationer, hvor vi kan være til gavn og udvikle det internationale, frivillige beredskab • Vi organiserer de frivillige, og vi taler de frivilliges sag i samfundet n

Side 5

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

beredskabsforbundet i 2011 2011 er et år, der i beredskabsmæssig forstand vil blive husket for vand og sne. Året startede med en lang og hård vinter efterfulgt af smeltevandets oversvømmelser. Og sommeren bød ligeledes på masser af vand, da landet over flere omgange blev ramt af skybrud. Alle scenarier, der gav arbejde til redningsberedskabets frivillige, og som dermed igen beviste, at frivilligberedskabet er en nødvendighed i vores samfund. Hvis det også bliver taget i betragtning, at klimaforandringernes konsekvenser vil give os voldsommere vejr i fremtiden, så er der bestemt grund til at rette fokus mod de frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet.

Frivillige i fokus og udvikling EU havde udråbt 2011 til at være Frivillighedens år. Det blev et år, hvor der på en række områder kom fokus på frivilligtanken. Og med ovennævnte scenarier in mente, så er der ikke tvivl om, at der også i fremtiden er brug for fokus på den frivillige ressource, som hver dag står til rådighed for at hjælpe samfundet.

Men vi skal også være opmærksomme på, at frivilligtanken i dagens Danmark er under pres. Finanskrisen gør det sværere at rekruttere, og folk er helt forståeligt nødt til at prioritere deres civile job mere end tidligere. Så meget desto mere er der grund til at værdsætte og hædre de frivillige, der fortsat har mulighed og lyst til at gøre en forskel. Vel at mærke uden at få en krone for det. Situationen smitter

Side 6

også af på Beredskabsforbundet og gør det nødvendigt, at Beredskabsforbundet tilpasser sig samfundets udvikling og skaber initiativer, der kan bringe forbundet videre. For vi har en naturlig eksistens i redningsberedskabet.

Beredskabsforbundet skal som frivillig­ organisation udvikles og udbygges inden for udvalgte målområder. Det skal medvirke til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk og samfundskendt organisation, der er synonym med frivillighed og tryghed. Det er de frivillige ligeledes ambassadører for ude i lokalsamfundene. Ved udgangen af året havde forbundet 7.531 medlemmer. Igennem året er det organisatoriske samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Dansk Søredningsselskab styrket, og jeg ser det som en klar gevinst, at forskellige frivilligorganisationer inden for beredskabet kan gå sammen om fælles fokusområder, der kan styrke frivilligsegmentet. At de frivillige i redningsberedskabet er et vigtigt aktiv for beredskaberne, vidner udbredelsen af kommuner, der anvender frivillige, om.

Endnu vigtigere er det dog, at en række beredskaber og brandvæsner tager initiativ til at styrke og udvikle deres anvendelse af frivillige, som det blandt andet har været tilfældet ved Frederiksberg Brandvæsen og Albertslund Kommune. Samtidig har der i 2011 været god dialog med Københavns Brandvæsen omkring brug af frivillige ved brandvæsnet. Året er desuden blevet brugt på at lave samarbejdsaftaler med de

kommuner, som anvender frivillige. Målet er at opnå aftaler med alle kommunerne, der anvender frivillige, og til det mål er der heldigvis ikke lang vej igen.

Gennem den fortsatte udbygning og videreudvikling vil Beredskabsforbundet aktivt fremme opfattelsen af organisationen som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret. Til dette har forbundet i løbet af året kørt en række projekter og kampagner, der har haft det formål at skabe øget tryghed og synlighed. I denne sammenhæng vil jeg blandt andet nævne: Redningsvestkampagnen med støtte fra TrygFonden, befolkningsuddannelsen i forebyggelse, hvervning af deltidsansatte og frivillige brandfolk, hvervning af frivillige til den internationale personelpulje og udarbejdelse af nyt hvervekoncept i Rådet for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning (FFIH).

Forebyggelse i centrum Forebyggelse er et fokusområde, der er kommet i centrum. En opgave, som mange benytter og vil anvende frivillige til at stå for. Mange kommuner bruger allerede frivillige til at opsætte røgalarmer i ældre borgeres boliger. Det er en positiv udvikling, som i den grad er med til at understøtte brugen af frivillige i redningsberedskabet. Fra 2011 blev en ny uddannelse et tilbud for danskerne: Befolkningsuddannelse i forebyggende sikkerhed. I første omgang blev 10 pilotkommuner udvalgt, hvorfra der kunne

indsamles erfaringer, og fra 2012 er tilbuddet om et gratis forebyggelseskursus et landsdækkende tilbud. Forebyggelse er et vigtigt initiativ i bestræbelsen på at nedbringe antallet af ulykker i hjemmet, i fritiden og på arbejdspladsen. Hvert år besøger over 600.000 danskere landets skadestuer.

Kan antallet af skadestuebesøg nedbringes markant, vil det være en væsentlig økonomisk besparelse for samfundet. Samtidig har året også vist, at mange danskere fx ikke er forberedte på oversvømmelser, så derfor er kurset et rigtig godt tilbud, der kommer omkring de risici, der kan være i hjemmet.

frivilliges rolle i redningsberedskabet samt sikre fastholdelse og tilgang. Mange kommunale beredskaber står over for økonomiske udfordringer, og her kan de frivillige være et godt redskab at bruge til at udføre opgaver, der dog ikke skal ske på bekostning af det allerede fastansatte personel.

Beredskabsforbundet ønsker fortsat at styrke de konstruktive dialoger med det politiske landskab og en lang række aktører inden for redningsberedskabet. Formålet er at skabe fælles grundlag for en række holdninger og skabe forståelse for hinandens

Forlig indgået og et nyt på vej I 2011 blev der indgået en ny 1-årig politisk aftale for redningsberedskabet. Det blev et forlig, som Beredskabsforbundet forholdsvis helskindet kom igennem, men som helhed desværre stadig ramte beredskabet med besparelser på en række områder. Og der skal ikke herske tvivl om, at vi efterhånden finder besparelserne samfundsmæssigt bekymrende. Det skal dog fremhæves, at Beredskabsforbundet er glad for den landspolitiske bevågenhed og accept, som vi i de senere år har registreret fra politisk hold med fokus på nødvendigheden og nytteværdien af frivillige.

Der skal således indgås en ny politisk aftale for redningsberedskabet i 2012. Der blev ved det seneste forlig lagt mange kræfter i de indledende forberedelser, hvor Beredskabsforbundets ønsker til forliget er blevet gennemarbejdet.

Desuden er der også lavet et fælles oplæg i samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. Det samme vil være tilfældet i 2012.

Beredskabsforbundets fokuspunkter er større nyttiggørelse af de frivillige, en styrkelse af forbundets position som organisation for de frivillige samt at fungere som samarbejdspartner for landets beredskabschefer. Efter vores vurdering skal kommunerne tænke frivillige i et større perspektiv end hidtil. De har en uudnyttet ressource i de frivillige, og for at kunne fastholde dem er det vigtigt, at beredskaberne gør brug af dem. Det er en udvikling på frivilligområdet, som Beredskabsforbundet vil arbejde for, da det vil være med til at understøtte de

synspunkter. Vi kan bruge hinanden som sparringspartnere i arbejdet for at skabe bedre vilkår for redningsberedskabet og frivilligtanken. Det skal i sidste ende være med til at skabe øget tryghed i samfundet.

Af Bjarne Laustsen præsident

Som en udløber af det forrige forlig blev der afsat en pulje på 2 x 3 millioner kroner, som skal bruges på hvervning af deltidsansatte brandfolk på landsplan og frivillige brandfolk i Sønderjylland i 2011 og 2012.

En lang række brandvæsner og beredskaber har benyttet sig af muligheden for at køre lokale kampagner, som har resulteret i flere brandfolk over hele landet. Med hjælp fra Beredskabsforbundets konsulenter er der med succes afprøvet nye rekrutteringsinitiativer og gennemført kampagner, der foreløbig har vist sig at tiltrække mange kandidater til brandmandsfaget. En opgave, som vi mener helt klart bør videreføres i de kommende år. 

Side 7

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Det forgangne år har endnu en gang vist, at frivillige kan træde til, når det hele brænder på Prisværdig indsats af frivillige Det forgangne år har endnu en gang vist, at frivillige kan træde til, når det hele brænder på. Uden de frivillige ville redningsberedskabet drukne i opgaver, som ikke ville kunne håndteres og klares.

Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af befolkningen har valgt at træde frem, når der er behov for indsats og handlekraft.

I løbet af 2011 har den frivillige del af redningsberedskabet gang på gang bevist, at den er en uundværlig ressource. Der har både været større og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i redningsarbejdet. Der har både været skarpe indsatser og planlagte arrangementer, som de frivillige har deltaget i. Det kan for eksempel være slukningsarbejde, pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser eller samariter- og brandvagter ved lokale arrangementer.

Som indledningsvis nævnt trak sne og skybrud store veksler på frivilligberedskaberne mange steder rundt omkring i landet. Det viser bare, at de frivilliges vilje og engagement til at gøre en forskel og skabe tryghed er al ære og respekt værd. Og det skal vi i høj grad værne om i fremtiden. Det bør ikke være til diskussion, at de frivillige skal være en fast ingrediens af redningsberedskabet. De er symbol på noget, som vi stadig – og måske i endnu højere grad – vil have brug for i fremtiden: Frivilligtanken. Det er ikke kun i redningsberedskabet, at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige i redningsberedskabet har en funktion og udfører en indsats, som kan gøre forskellen mellem liv og død.

Udvikling fordrer udfordringer Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle Beredskabsforbundet.

Samfundet og politikerne stiller krav. Men vi er også nødt til at stille krav til os selv og samtidig også være realistiske omkring vores formåen. Der skal dog ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med alle sine frivillige ildsjæle besidder et kæmpe potentiale, som kommer det danske samfund til gode. Vi skal fortsætte med at fokusere på frivilligtanken samt på forebyggelse. Vi skal arbejde for at opretholde og styrke frivilligressourcen i redningsberedskabet – både til indsatsopgaver og forebyggelse. Vi skal kunne hverve og fastholde nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter.

Side 8

Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan ændres på meget kort tid. Ulykker og katastrofer rammer os fra tid til anden. Det kræver, at Beredskabsforbundet når ud til borgerne med information om, hvad borgerne selv kan gøre for at sikre sig – og hvad de skal gøre, hvis ulykken rammer dem. Det er ligeledes vigtigt, at forbundet udviser hjælpsomhed over for borgerne i de situationer. Beredskabsforbundet skal derfor være den organisation, som borgerne forbinder med information, tryghed og frivillighed.

Derfor er vores payoff:

Når hjælp er en æressag

n

Udskiftning i toppen Året 2011 bød på en række udskiftninger i Beredskabsforbundets ledelse

Anders Samuelsen, MF

Per Junker Thiesgaard

Else Højsager

Anders Samuelsen var på landsrådsmødet på valg som vicepræsident, men havde på forhånd givet udtryk for, at han ikke ønskede at fortsætte på posten.

På landsrådsmødet i juni blev Per Junker Thiesgaard udpeget som ny landschef for Beredskabsforbundet. Han er udpeget for en to-årig periode.

Else Højsager har gennem tiden bestridt mange poster i Beredskabsforbundet. Hun har tidligere været regionsleder i Region III, der i 2007 blev sammenlagt med Region IV til Region Syddanmark.

Anders Samuelsen fungerede som vicepræsident for Beredskabsforbundet i perioden 2006-2011. Desuden bestred han hvervet som præsident for Beredskabsforbundet fra 2003 til 2006.

Per Junker Thiesgaard har en meget bred baggrund og indsigt i redningsberedskabet og tillige en kommerciel ballast, såvel nationalt som internationalt.

Anders Samuelsen, der er partileder og finansordfører for Liberal Alliance, har i mange år arbejdet som politiker, hvor han er medlem af Folketinget og Horsens Byråd.

Beredskabsforbundet vil gerne benytte lejligheden til at takke Anders Samuelsen for det store stykke arbejde, som han gennem 8 år har ydet til gavn for de frivillige i redningsberedskabet.

Som landschef vil Per Junker Thiesgaard i de kommende år arbejde med områderne synlighed og samfundsværdi med det formål at styrke og synliggøre de frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet.

I første halvår af 2011 fungerede Else Højsager som landschef for Beredskabsforbundet. Herefter har hun været tilknyttet forbundet som frivillig konsulent. På et landsledelsesmøde i efteråret blev Else Højsager udpeget som fungerende vicelandschef.

Else Højsager arbejder desuden med Projekt Østbørn-lejren ved Kolding og som instruktør inden for førstehjælp, hjertestarter og Bedre Ældresikkerhed.

Side 9

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Beredskabsforbundets styrke er videndeling og den lokale tilstedeværelse i kredse og regioner over hele landet

2011 blev varslet som et år med forandringer og nye tiltag. Og Beredskabsforbundet har også ganske rigtigt sat forandringer i gang – forandringer og tiltag, der skal udvikle frivilligelementet i respekt for de eksisterende frivillige kompetencer og organisation, og på længere sigt skabe et mere synligt og lokalt forankret Beredskabsforbund. For organisationens styrke ligger netop i videndeling og den lokale tilstedeværelse.

Den største forandring for Beredskabsforbundet i 2011 var at vænne sig til tiden efter befolkningsuddannelsen i førstehjælp. Tilskuddet til at gennemføre 12-timers kurserne bortfaldt nemlig ved nytår.

Umiddelbart kan det lyde som en lille forandring, men når vi ser tilbage i tiden, så har forbundet under skiftende navne afholdt disse befolkningskurser siden 1949. I de senere år er 10.000 borgere hvert år blevet uddannet i livreddende førstehjælp og elementær brandbekæmpelse ad den vej, og kurserne har givet Beredskabsforbundets kredse et letforståeligt ansigt og budskab i befolkningen: Vi er frivillige i et forbund, der redder liv og værdier, og vi både forebygger og hjælper, når ulykken er sket.

Derfor er førstehjælp og elementær brandbekæmpelse selve DNA’et i det frivillige arbejde, og befolkningskurserne gav en god kontakt til hvervning af nye frivillige med samme interesse.

Og selvom vi har valgt at se fremad og tage godt imod det nye 3-timers befolkningskursus i forebyggelse, som vi nu får tilskud til at gennemføre, så vil vi fremadrettet arbejde for en model, hvor både teori og praksis indgår. Det kan muligvis være et forløb, der har de tre timers forebyggelse som kerne, men som også informerer om beredskabet i Danmark ved store hændelser og uddanner i livreddende førstehjælp, hjertestarter og elementær brandbekæmpelse.

Det er alt sammen kernen i beredskabet og samtidig kernen i at være frivillig i Beredskabsforbundet. Vi håber, der vil blive lyttet til de frivilliges ønske herom.

Side 10

Forebyggelse er med god grund blevet et fokusområde i beredskabet, og det er derfor også helt naturligt og vigtigt, at vi har taget forebyggelsesvinklen op i det frivillige arbejde.

Vi så i 2011 flere eksempler på store hændelser, de store snemængder i starten af året og det store skybrud i juli, hvor en god forståelse af risici og viden om forebyggelsestiltag hos borgeren kunne gøre en stor forskel ved at sikre selvhjulpenhed og dermed gøre indsatsopgaven lettere for beredskabet.

Vi har i 2011 gennemført et pilotprojekt, hvor den nye uddannelse er blevet afprøvet med nyuddannede instruktører rundt om i landet. Over 500 borgere har været kurset igennem, og de har udtrykt stor tilfredshed med forløbet og finder uddannelsen både spændende, relevant og interessant. Arbejdet fortsætter i 2012, hvor uddannelsen gøres landsdækkende, og vi vil arbejde for at forankre uddannelsen lokalt i kredsene landet over ved at uddanne instruktører og afholde kurser i alle Beredskabsforbundets kredse.

Synlighed og samfundsværdi – de frivilliges opgaver er ikke altid synlige eller kendte uden for vores egen kreds.

Beredskabsforbundet iværksatte i efteråret 2011 det første trin af arbejdet med en langsigtet strategi for forbundet, under overskriften “Synlighed og Samfundsværdi” med det mål, på sigt at skabe “et meget større, mere synligt, levende og kendt Beredskabsforbund med helt klare, kendte og værdsatte opgaver.”

Målet med det første trin er at gøre det frivillige arbejde synligt.

Det kommer ofte som en overraskelse for de fleste uden for forbundet, at det ikke er usædvanligt, at en frivillig lægger 200 timers frivilligt arbejde om året – heraf oftest halvdelen i uddannelse og videreuddannelse.

Af Per Junker Thiesgaard, landschef

Frivillige indgår i løsningen af mange flere opgaver, end vi til daglig er klar over, og det skyldes udfordringen med synlighed: Frivillige i Beredskabsforbundet indgår i det operative beredskab som støtte og supplement, og de er som hovedregel ikke indsat som særlige frivilligenheder, men udgør en del af mandskabet. Det ønsker vi bestemt ikke at lave om på – men vi ønsker at synliggøre den store frivillige indsats.

Derfor har første trin af vores strategiarbejde netop synliggørelse som mål. Det sker også for at påvise den store samfundsværdi af det frivillige arbejde. I slutningen af 2011 indførte vi et værktøj til synliggørelse, en smartphone app, “BF Reporter”. De frivillige kan bruge app’en til at fortælle om frivilligt arbejde – lige fra møder, uddannelser og øvelser til indsatser sammen med beredskabet. Vi bruger det synliggjorte frivillige arbejde til at udarbejde et best practice-katalog, da vi mener at kunne flerdoble samfundsværdien af det frivillige arbejde ved at dele viden om effektiv brug af den frivillige ressource – en oplagt opgave for Beredskabsforbundet med sin landsdækkende tilstedeværelse.

Fra synliggørelse går vi naturligt via best practice og videndeling frem mod en optimering af det frivillige arbejdes samfundsværdi og en organisation, der tilpasses denne opgave.

ned, og vi skal undgå flaskehalse samt sikre, at de fokusområder, vi vil arbejde med i Beredskabsforbundet, får den fornødne fremdrift.

Eksempler på fokusområder er best practice-kataloget, befolkningsuddannelsen i forebyggelse og ungdomsbrandkorps. Men flere fokusområder vil givet dukke op som resultat af synliggørelsen.

Vi vil også arbejde med Beredskabsforbundets organisation for at se, hvordan regioner og landsledelse kan inddrages aktivt i kredsenes arbejde og være med til at sikre videndeling og støtte de lokale ledere på tværs af landet – og også gerne i et tættere samarbejde med Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskabschefer.

Disse perspektiver vil blive udviklet hen over året, og gennemførelsen vil strække sig over flere år. Forhåbentlig i gode, stabile rammer lagt i en flerårig aftale om redningsberedskabet, som vi håber, vil finde opbakning i Folketinget i 2012.

En overskrift for arbejdet i 2012 og frem er, at Beredskabsforbundets styrke er videndeling og den lokale tilstedeværelse i kredse og regioner over hele landet. For at udnytte denne styrke skal vi gennem organisatoriske forandringer, som vi vil indføre gradvist, og som har det klare mål at styrke forbundet, styrke det frivillige arbejde, styrke beredskabet og dermed øge trygheden i samfundet. n

I 2012 vil Beredskabsforbundet arbejde videre med Synlighed og Samfundsværdi, men også se på, hvordan forbundets organisation og opgavesæt kan tilpasses, så det bedst muligt støtter op om videndeling og udvikling af best practice landet over.

Vi skal også tilpasse os til det faktum, at vores frivillige ledere er travle mennesker ved siden af det frivillige arbejde. Opgaverne skal brydes

Side 11

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

af Henrik Sohl Formand Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

Stævnet 2011 Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds stævne blev afholdt i Gram i det dejligste solskinsvejr. Vi var cirka 150 brandfolk m/k og gæster, der var samlet til en festlig dag med et morsomt indslag af Rune Gren.

Jeg tror, at det var første gang, vi havde et politiorkester til at spille os igennem vores march i Gram – det gjorde de i øvrigt rigtig godt, og vi håber at se et stort Brandværnsorkester for fuld udblæsning til at trække os igennem Rødekro den 1. september 2012 og håber, at endnu flere brandfolk end sidste år vil gøre os selskab på denne forbundets eneste festog samlingsdag, hvor brandfolk fra hele Sønderjylland kan lære hinanden at kende, og vi kan få en sludder på tværs af bordene – og måske vi kan finde et godt indslag til årets stævne. Marchen sluttede ved Brandværnsmuseet, hvor vi alle havde muligheden for at se på de udstillede genstande og hilse på museets venner, som trakterede med lidt godt til ganen.

Museet Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds Museum – vort tilbagevendende smertensbarn. Heldigvis har vi haft nogle

Side 12

engagerede sjæle, som har passet på vort materiel og vore bygninger på Fabriksvej 5 i Gram. Udfordringerne er mange, men i store træk er det, fordi vi efter kommunesammenlægningen i 2007 ikke længere har kunnet få tilskud til driften af museet, og sporadiske tilskud har holdt museet kørende indtil dato! Vi har nu cirka et halvt år til at få styr på, hvad vi skal med vort museum, og allerede primo marts 2012 har vi det første møde med Museum Sønderjylland, som er vort eneste håb lige p.t. Gentagne forsøg på at udleje dele af museet til en eller flere andre virksomheder for at få dækket udgifterne til huslejen, har desværre ikke givet noget positivt endnu i disse krisetider. Forbundsbestyrelsen har igen overtaget driften af museet, hvad angår økonomien og regnskabet, og de venner, der er tilbage, hjælper stadig til, når museet skal åbnes, og praktiske ting skal gøres, og klarer det jævnlige opsyn.

Hvervning 2011 Vi gennemførte en hvervekampagne i 2011 i samarbejde med Beredskabsforbundets Mads Jakobsen og Henrik Stage. Den forløb helt efter planen, trods vi dog havde lidt udfordringer med distributionen af PRmaterialet. Der blev produceret t-shirts,

foldere, TV-indslag til TV Syd, vi var i DR P4 Syd, ugeaviser og andre dele af dagspressen. Så jeg synes, vi har fået gjort os alle pænt synlige i det sønderjyske område på denne kampagne, og det blev da foreløbigt også til ca. 25 nye sønderjyske brandfolk til frivillige brandværn, så det er bare super!

Året der kommer … Økonomien Vi har en udfordring i forbundet med at få foreningens økonomi til at hænge sammen. Vi er stærkt afhængige af tilskud fra Beredskabsforbundet, fonde og private virksomheder, hvilket ikke har været nemmere efter, at finanskrisen har trukket sine spor i dansk erhvervsliv. Vi håber at komme på finansloven, således vi sikres et stabilt fundament at arbejde videre med i fremtiden. Skal vi fortsat kæmpe for hver eneste krone for at holde skruen i vandet, vil denne kamp trække al den gode arbejdskraft ud af bestyrelsen, således der ikke er energi til at varetage medlemmernes interesser på den bedst tænkelige måde. Så det skal bare lykkes!

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund – Året der gik 2011 og vore udfordringer og muligheder i 2012

Bestyrelsen I bestyrelsen har vi da også udfordringer. Vi søger med lys og lygte efter et nyt bestyrelsesmedlem fra Sønderborg-kredsen og ligeledes fra Aabenraa-kredsen, men det er her som i fodboldklubberne i området: Der er dem, der kan og vil gøre en ekstra indsats, og de er i gang andre steder, og det er dem, der er nemmest at rekruttere til nye opgaver og udfordringer. Desværre kan de ikke være flere steder på én gang. Opfordringen er derfor: Kom ud af busken, hvis du sidder med lysten til at gøre en forskel – giv dig til kende! Den nye bestyrelse konstituerede sig selv på årets første bestyrelsesmøde den 23. februar i Skodborg, hvor vi sagde pænt tak til Arne Christensen, der efter mange gode år i bestyrelsen og en gevaldig arbejdsindsats stoppede den 1. januar som formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund pga. af hans civile arbejde. Formandsposten er herefter overtaget af Henrik Sohl, som nu skal forsøge at løfte arven efter Arne.

Beredskabsforbundet tror jeg på, at vi kan banke en ny kampagne op til opfølgning på efterårets kampagne. Til glæde og gavn for frivilligheden i Sønderjylland.

Stævnet i Rødekro Vi forventer os et brag af et stævne i Rødekro, hvor ca. 200 brandfolk og gæster fra det syd- og sønderjyske område begiver sig til byen for at lufte fanerne og samles for at udveksle synspunkter og nyde lidt god underholdning måske med Jan Gintberg? Hvem ved.

Beredskabsforbundets Landsrådsmøde Jeg håber, at vi i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund kan stille med “alle mand” eller i hvert fald fylde alle de de­ legerede pladser, vi har, når vi i år kommer til Hotel Nyborg Strand den 9.-10. juni, hvor vi især ser frem til at høre forsvarsminister Nick Hækkerup på podiet.

Hvervning 2012

SFB March

På lige fod med 2011 ønsker forbundet at gennemføre en ny hvervekampagne. Denne gang før sommerferien, men vi har jo prøvet det før og har idéerne i rygsækken, så med lidt hjælp fra

Ullerup Frivillige Brandværn bliver 80 år den 23. november 2012, og i den anledning afholder vi Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds årlige march den 18. august 2012.

BF-Stævne Så er vi i Sønderjysk Frivillige Brandværns­ forbund blevet opfordret til at deltage i eftersommerens konkurrence i Frederikssund den 7.-9. september. Jeg håber, at vi kan stille mindst et superhold, som vil kunne repræsentere os sønderjyder ved stævnets konkurrencer og vise, hvad vi dur til. Vi har ikke tradition for at deltage i stævnet, men jeg håber så inderligt, at vi kan finde et eller flere værn, der vil prøve at tage udfordringen op og stille op i konkurrencen i år.

På samme måde vil jeg da her benytte lejligheden til at invitere andre frivillige brand- og redningsfolk i fodtøj efter eget valg, samt marchholdet i ens arbejds- og indsatsdragter og dertilhørende hjelm, til at marchere de 10 skønne kilometer sammen med os frivillige i syd og senere til lidt efterfølgende hygge og samvær. Kom og deltag i vores march den 18. august i Ullerup. n

Side 13

Beredskabsforbundets ĂĽrsberetning 2011

Sommerens skybrud skabte store oversvømmelser Mange millioner liter vand pumpet vÌk af frivillige Flere steder i landet

Side 14

De mange skybrud, der skyllede ind over Danmark i juli og august, satte redningsberedskabet på store prøver. Det mærkede man blandt andet på Lolland-Falster, på Fyn samt i hovedstadsområdet.

Her kæmpede frivillige fra redningsberedskabet med at pumpe vandet væk.

I Danmark defineres skybrud som en nedbørintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder. Frivillige fra blandt andet Frederikssund, Nordsjælland, Egedal, Guldborgsund og Beredskabsstyrelsen Hedehusene arbejdede i døgndrift med pumper for at holde de kæmpemæssige vandmasser i skak.

Det vurderes, at omkostningerne for skybruddet alene i København den 2. juli løber op i 4 mia. kroner.

De voldsomme oversvømmelser og de frivilliges ihærdige indsats viser, at der i høj grad er brug for flere frivillige i fremtiden. Specielt

når der kun er udsigt til flere og voldsommere vejrfænomener. I situationer som disse fungerer de frivillige som en vigtig ressource for de kommunale beredskaber. Beredskaberne kan således i vid udstræning undgå at sende deltidsansatte brandfolk ud til disse længerevarende indsatser, som kan kræve mange ressourcer. De hyppigere og mere intense regnskyl stiller helt nye udfordringer til vores beredskab.

Ifølge forskere vil den stigende globale opvarmning medføre, at intense nedbørshændelser vil blive både kraftigere i styrke og forekomme hyppigere i Danmark. De forhøjede temperaturer i atmosfæren betyder, at luften kan indeholde mere vanddamp. Men når de vandrige skyer møder en koldfront, vil der opstå regnskyl, som altså vil være mere intense og hyppigere end normalt. Det vil betyde, at Europa vil opleve flere tilfælde af skybrud og oversvømmelser. Stigningen i intensiteten af regnskyllene i Danmark over de seneste 25 år ligger mellem 20 og 40 procent ifølge Danmarks Meteorologiske Institut. n

Side 15

Beredskabsforbundets ĂĽrsberetning 2011

Danmark klĂŚdt i hvidt

Side 16

2011 startede med et snedækket landskab.

Det gav travlhed hos beredskaberne Det er således blevet til flere tusinde timer, hvor frivillige har assisteret både kommunale instanser og private.

Vinteren havde et godt tag i Danmark ved indgangen til 2011. Den megen sne gjorde det vanskeligt for blandt andre sygeplejersker og hjemmeplejere at komme ud til borgerne flere steder i landet.

Og i sådan et vejr træder sneberedskabsplanen i drift, hvilket giver arbejde til de frivillige i redningsberedskabet.

køre­tøjer i sneen. Der blev kørt rundt med hjemmeplejen, som havde svært ved at komme frem. Der blev bragt mad ud til ældre borgere.

Snevejret og de glatte veje gav også mange trafikulykker. Flere steder måtte de frivillige derfor assistere til frigørelsesopgaver.

Men sneen smelter jo også på et tidspunkt. Derfor har frivillige flere steder i landet været på pumpe- og inddæmningsopgaver for at sikre, at vandmasserne ikke skabte ødelæggelser på fx ejendomme og trafikale knudepunkter. n

Mange frivillige brugte starten af det nye år på at hjælpe, hvor der var behov for det. Der blev kørt med kranvogn til frigørelse af

Side 17

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Frivillige og deltidsansatte brandmænd skal hverves lokalt

Beredskabsforbundet er ankermand på hvervekampagne

Forsvarsministeriet har med en årlig pulje på 3 millioner kroner for 2011 og 2012 givet grobund for en styrkelse af hverveindsatsen af frivillige og deltidsansatte brandfolk til det danske redningsberedskab.

Beredskabsforbundet har fået til opgave at stå for udmøntningen af puljen.

– Vi er utrolig glade for den pulje på i alt 2 x 3 millioner kroner, der skal sikre støtte for yderligere rekruttering og fastholdelse af de frivillige brandfolk i Sønderjylland samt deltidsansatte brandfolk på landsplan. Det er en absolut nødvendighed, at vi sikrer en fortsat tilgang, da det er rygraden i vores samfund. Men det er blevet sværere at rekruttere frivillige og deltidsansatte.

De skal kunne være fremme på brandstationen og klar til afgang inden for fem minutter. Den gruppe, der har mulighed for dette specielt i dagtimerne, bliver mindre og mindre, og derfor er vi nødt til at fokusere på området nu, fortæller præsident for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen.

Arbejdet har i 2011 resulteret i 165 ansættelser og tilførsel af 319 egnede personer til jobbanker i landets redningsberedskaber. Endvidere er resultatet af en større kampagne for sønderjyske frivillige brandfolk og flere øvrige kommunale kampagner endnu ikke endeligt kvantificeret. Dette vil først ske senere i 2012.

Som et led i kampagnen er der ansat to konsulenter, der har til opgave at styrke hverveindsatsen lokalt i samarbejde med de forskellige beredskaber. I fællesskab skal de finde ud af, hvilke fokusområder

Side 18

og muligheder der er i lokalområdet for at hverve frivillige og deltidsansatte brandmænd.

I forbindelse med konsulenternes arbejde med at hjælpe landets deltidsberedskaber med at rekruttere brandfolk til de ledige stillinger kan det konstateres, at beredskaberne har et stærkt stigende problem med at rekruttere brandfolk, som har mulighed for at møde i dagtimerne på hverdage. Specielt i de mindre lokalsamfund er antallet af arbejdspladser i nærheden af brandstationerne for nedadgående, og mange arbejdspladser vil ikke lade deres medarbejdere forlade arbejdspladsen, når alarmen lyder. Dermed er der store vanskeligheder med at sikre, at der kan møde nok brandfolk til at bemande slukningstoget i dagtimerne på hverdage. Derfor forestår der for de enkelte brandvæsner et stort opsøgende arbejde over for virksomheder samt information og oplysning om de fordele, disse har ved at have veluddannede brandfolk ansat. Ligeledes er det vigtigt at få lokalområdet til at støtte op omkring sit lokale brandvæsen, hvis man vil sikre, at hjælpen fremover er tæt på.

Puljen på 6 mio. kroner er en fortsættelse af den hvervekampagne, der startede i 2010 på www.blivbrandmandnu.dk. Der er i 2011 via kampagnehjemmesiden, der har haft 36.965 besøgende, indkommet 1.251 ansøgninger, der efterfølgende er videresendt til de relevante kommunale beredskaber, Falck og sønderjyske brandværn. n

Side 19

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

De frivilliges opgaver 2011 Nedenstående er et lille udpluk af de opgaver og indsatser, som de frivillige har haft i løbet af året, og ikke mindst hvor mange timer der er blevet brugt. Oversigten giver et indtryk af alsidigheden i de opgaver, som de frivillige varetager.

I 2011 har der især været mange pumpeopgaver i forbindelse med den megen vand og sne, som faldt i årets løb

Esbjerg 8. januar Støttepunkt Esbjerg blev kaldt til Henne Vandværk for sammen med Beredskabsstyrelsen fra Haderslev og Herning at afværge en forurening af drikkevandet. Da der døgnet forinden var kommet meget nedbør og smeltevand, som ikke kunne trænge ned i den frosne jord, kom Henne Vandværk til at stå under vand. Vandet var på et tidpunkt kun 10 cm fra at løbe ned i drikkevandsboringerne.

Med hjælp fra al pumpekapacitet fra et stort område lykkedes det at få vandstanden på overfladevandet til at synke og dermed afværge en forurening af drikkevandet.

4 frivillige, 40 timer 11. april Støttepunkt Esbjergs redningsvogn blev bedt om hjælp til afstivning af et hus i Vejrup efter, at det var blevet påkørt af en personbil.

Efter at bilen var fjernet, blev der lavet en dobbelt søjleafstivning af henholdsvis yder- og indermur, ligesom man bistod med at fjerne bygningsdele fra husets stue. Mandskabet havde stor glæde af deres specialpakkede kasse med hjemmelavede kiler, normstykker i krydsfiner, skruer mv., samt at de altid har tømmer med.

5 frivillige, 10 timer

Derudover tilberedte de varm forplejning på Beredskabsgården til alt indsatspersonel. Det blev en kamp mod uret, og branden blev slukket lige inden, den nåede til to siloer fyldt med træflis.

Indsatsen sluttede kl. 01.00.

13 frivillige, 66 timer

Greve 7. februar Greve Brandvæsen fik kl. 11.30 anmeldelse om, at 100 liter dieselolie var blevet spildt ud over et større område. Den vagthavende indsatsleder kørte ned for at se på det, og han valgte at sende bud efter Miljøvagten, og sammen tog de stilling til, hvad der skulle gøres. Kl. 12.30 blev Greve Brandvæsens frivillige sendt til området med miljøvognen med diverse materialer, således at olien kunne fjernes fra kørebanen. Da de var ankommet, gik de i gang med at sprede ca. 30 sække kattegrus over olien. Herefter sendte man bud efter en fejemaskine fra Greve Kommunes Park og Vej-afdeling, som samlede kattegruset i nogle bunker, der derefter blev samlet op i de medbragte beholdere. Kl. 15.20 kunne man igen forlade Askerød efter endt opgave.

10 frivillige, 24 timer

Aarhus Herning 20. januar Alarmen gik kl. 19.27, der var brand i et transportbånd på DONG/ Herningværket. Transportbåndet hænger i 25 til 45 meters højde, og ilden bredte sig op ad båndet, derfor blev al disponibelt mandskab indkaldt. Det frivillige beredskabs opgaver var at oprette kommandostade på skadestedet, hvor de stod for log og kommunikation.

Side 20

4. marts Politiet rekvirerede Aarhus Brandvæsen med belysning og redningsvogn til sikring af gerningssted. Det kommunale støttepunktsberedskabs frivillige vagthold blev alarmeret til assistance med gerningsstedssikring. Det var et biltyveri, der var gået galt, og bilen forulykkede, da tyvene stak af fra politiet. Kredsen deltog desuden i frigørelse af trafikdræbt og oprydning. Efterfølgende var

der defusing og debriefing på grund af uheldets karakter. Det var Aarhus Brandvæsens egen defusinggruppe, baseret på frivillige, der forestod defusingen i umiddelbar forlængelse af assistancen samt debriefing af personellet tre dage senere.

7 frivillige, 51 timer

Holstebro 28. marts På grund af tre samtidige naturbrande i Holstebro Kommune, heraf en omfattende, blev de frivillige anmodet om at afsende samtlige tre slukningskøretøjer kørsel 1 til assistance i et hedeområde sydvest for Holstebro. Alarmering blev afsendt kl. 16.48. Tankvognen blev afsendt kl. 17.00. Skovbrandslukningspakning blev afsendt kl.

17.13, og autosprøjten blev afsendt kl. 17.20. Derudover blev der sendt en firehjulstrækker kl. 17.45. Indsats og retablering blev afsluttet kl. 23.15 med et forbrug på 52 mandtimer. Udover brandindsatsen blev der også brugt 30 mandtimer fordelt på syv frivillige til fremstilling og udbringning af forplejning til 60 sultne brandfolk.

15 frivillige, 82 timer

Svendborg 29. april Da der var opstået skovbrande i tre forskellige skove omkring Svendborg i samme tidsrum, blev de frivillige kaldt til efterslukningsopgaver. Første udkald var ved 13.30-tiden, hvor der udbrød brand i en mindre skovstrækning. Branden blev hurtigt slukket, men brandfolkene nåede dårligt tilbage på stationen, før der igen blev slået alarm. Denne gang var der brand i en skov mellem Skovsbo og Rantzausminde, og her udbrændte omkring to tønderland skov.

Mens efterslukningen var i gang i dette område, udbrød der brand i en lille skov tæt ved Skjoldemose Gods. Her kom der dog hurtigt kontrol over branden.

7 frivillige, 28 timer

Frederikssund 13. maj Fredag kl. 06.10 blev vagthavende frivillig kontaktet af Nordsjællands Politi med anmodning om assistance (K1) med deres kommandovogn til oprettelse af kommandostade ved Sandholmlejren ved Allerød. De frivillige blev alarmeret via UMS kl. 06.14, og fire mand afgik fra Station Højager med kommandovognen kl. 06.40. Holdet ankom til Sandholmlejren kl. 06.58 og oprettede kommandostade.

Pressen skrev: ‘En 19-årig mand kom fredag formiddag endelig ned fra taget af Sandholmlejren. Torsdag klokken 18.45 kravlede han op iført T-shirt, bukser og kondisko, og hele natten sad han på tagryggen i cirka 11 meters højde. Det var anden gang, at manden søgte op på taget, og han blev kørt til Hillerød Hospitals psykiatriske afdeling.’

De frivillige blev frigivet kl. 10.38 og returnerede til Station Højager.

4 frivillige, 24 timer 3. juli At Frederikssund Kommune ikke blev ramt af skybrud, men kun nabokommunen Egedal ændrede ikke på, at kredsen alligevel kom i aktion. Falcks vagtcentral i Smørum kontaktede kredsen søndag morgen kl. 06.30 for at høre, om de frivillige kunne hjælpe dem med pumpeopgaver. De var herefter indsat i det centrale København, på Frederiksberg og på Amager i tidsrummet fra søndag morgen tilv

Side 21

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

tirsdag aften kl. 22.30 (64 timer). 22 frivillige var indsat på skift og løste 12 pumpeopgaver for Falck. Den største var i Socialministeriet på Holmens Kanal, hvor tre frivillige var indsat i 36 timer (uden afbrydelse). Samlet har de frivillige brugt 400 mandetimer, og med lidt hovedregning mener man, at de har flyttet/pumpet et sted mellem 8.000-9.000 kubikmeter vand.

22 frivillige, 400 timer

vand i løbet af de fire dage. Den største udfordring for kredsen var at blive ved med at få frivillige, der kunne hjælpe. Det var ikke noget problem at skaffe mad, da en af de frivillige er souschef i en fødevarebutik. Derudover sørger kredsen også for jævnligt at lave mad i gullaschkanonen, så der altid er noget i fryseren.

13 frivillige, 186 timer

Vejen og Billund Jammerbugt 23. juni Kredsen gik brandvagt ved et sankthansbål på Tranum Strand, da en ældre person fik et hjertetilfælde på stranden. Publikum tilkaldte de frivillige på pladsen. De havde dog ingen førstehjælpsudstyr med til opgaven, men der var også en læge til stede på pladsen, som man fik fat på. En ambulance blev straks tilkaldt. Den ældre person blev behandlet efter ABCDE og overleveret til ambulancen, da den ankom efter ca. 15 min. Det vides ikke, om personen overlevede.

2 frivillige, 1 time

Sønderborg 8.-11. september Kredsen blev tilkaldt til at stå for forplejningen, da Beredskabsstyrelsen pumpede vand i Skovby. Vandet var tæt på at løbe ind i et sommerhusområde, så det blev en kamp mod uret. Beredskabsstyrelsen Sydjylland (BRSSJ) kunne ikke klare det med deres pumper alene, og derfor blev yderligere pumper rekvireret fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland (BRSMJ). Det vurderes, at der blev pumpet 700.000 m3

Side 22

8. oktober Kreds Vejen bad om hjælp til forplejning af de evakuerede under fyrværkeriulykken i Store Andst. Billund-kredsen sendte to mand af sted, der deltog i 10 timer i alt. Opgaven bestod i servering af smørrebrød for ca. 300 personer og arrangering af indkvartering for natten af fire husstande.

10 frivillige, 80 timer

Nordsjælland 10. december Indsatslederen rekvirerede kl. 10.49 fire mand og to pumper til lænsning bag Strandvejen, der ved Nivå Havn fungerer som dige.

Ved lokal bebyggelse kunne egne pumper ikke følge med. De frivillige satte ind med bortpumpning af 2.000 l/min, kortvarigt 3.000 l/ min, og vandspejlet faldt. Rekognoscering viste indtrængende saltvand gennem et dræn mellem nærliggende enge og Øresund. Efter nogle timer indtrådte ebbe, og opgaven sluttede.

4 frivillige, 24 timer n

Kreds Lolland De frivillige har travlt på Lolland. Antallet af mandetimer er steget støt hvert år, og 2011 var ikke nogen undtagelse. Der blev således brugt omkring 7.600 timer i 2011, hvilket er godt 400 timer mere end i 2010. De frivillige bliver brugt og ofrer meget af deres fritid.

En af de ting, som de frivillige – som mange andre frivillige – har haft travlt med, er opgaver i forbindelse med de store mængder nedbør. Det har primært været kørsel for ældreplejen, som ikke kunne komme rundt på grund af sne og is. Efterfølgende har der været problemer med smeltevandet. Også skybruddene i sommeren 2011 gav arbejde til kredsen i form af pumpeopgaver i det meste af kommunen. Der blev brugt over 1.700 mandetimer i kredsen på dette arbejde.

Kredsen består af 107 frivillige med en lille overvægt af mænd.

Aldersmæssigt spænder det vidt, fra 16 år og opefter. Unge fra 1625 år udgør en stor del af kredsen. I 2011 blev beredskabet i Lolland Kommune for alvor slået sammen. Det skete ved, at man den 2. maj flyttede ind i nye og mere tidssvarende faciliteter på Skibevej. Det var noget, der havde været savnet længe, især for det faste personale.

– Vi har kontrakt med Lolland Brandvæsen og har i den forbindelse en række tilbagevendende opgaver. Blandt andet er vi samaritter til Maribo Jazz og Maribo Rock, hvor vi også hjælper med opstilling af lydanlæg og borde og bænke rundt om i byen samt oprydning og hjælp med transport af øl og vand til de forskellige udskænkningssteder. Vi er også samaritervagter til koncerter i Linelundparken i Nakskov eller i Idrætshallen, hvor der sidst var Volbeat-koncert. I forbindelse med juleoptog i Maribo og Nakskov tilbereder og serverer kredsen også risengrød, fortæller kredsleder Martin Christiansen.

De frivillige står ligeledes for bådberedskabet, hvilket betyder, at redningsbådene betjenes af frivillige. Bådene anvendes ved

eftersøgnings- og forureningsopgaver og som sikkerhedsbåde ved sejl- og rostævner. Blandt andet deltager de frivillige i stævner for både ro- og kajakklubben på Maribosøerne om sommeren. Her fungerer de som såkaldt følgebåd, og for et par år siden havde de meget travlt, da de var med til at samle 22-23 kajakroere op, som var væltet i vandet. I april 2011 var redningsbådene ligeledes på vandet for at inddæmme et større olieudslip.

Selvom kredsen ikke umiddelbart har svært ved at tiltrække nye frivillige, så deltager man altid på de årlige messer i kommunen.

Her oplever man, at det mest er brand, der trækker nye til. I 2012 står kredsen over for nye udfordringer, idet kredsleder Martin Christiansen stopper. Ny kredsleder bliver Agnes Berg, som begyndte i Civilforsvaret i Fredensborg-Humlebæk Kommune i 1971. Fra 1988 var hun med i Nysted Kommune og havde så et par års pause, da Nysted ophørte med at fungere. For ca. 2½ år siden kom hun med i Lolland-kredsen, så hun kender både kredsen og beredskabet særdeles godt. n

Fakta Kredsleder: Martin Christiansen Antal frivillige: 107 Tjenesteområder: A-måleberedskab • Brand & Redning • Bådberedskab • Fore­ byggelse • Indkvartering & Forplejning • Førstehjælps-/samaritervagter • Hundetjeneste • Kommunikation • Pumpeberedskab Faste, årlige opgaver: Maribo Jazz • Maribo Rock • Koncerter i Nakskov • Forplejning til juleoptog • Følgebåd til stævner for roklubben og kajakklubben

Side 23

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Kreds Frederikshavn I Frederikshavn har man valgt, at de frivillige skal fokusere på brand og førstehjælp, og det lader til, at der er rigeligt at se til. I hvert fald har de frivillige i kredsen brugt over 8.000 timer i 2011. Der er også en række faste, tilbagevendende opgaver hvert år, det drejer sig blandt andet om en række koncerter og træf, hvor de frivillige er førstehjælpsvagter og/eller brandvagter. For eksempel er de frivillige førstehjælps- og brandvagter ved Træf på Toppen eller Skagentræffet, som det også kaldes. Det er et motorcykeltræf, der afholdes hvert år i uge 29 i Skagen, og som arrangeres af den lokale motorcykelklub MC Scavenius. Ligeledes er de med som førstehjælps- og brandvagter, når der bliver kørt motorløb på Ørnedalsbanen, og på festivalerne Dybvad Open Air og Rock på Knivholt er det de frivillige, der står for førstehjælpen.

I øjeblikket er der 65 mænd og 15 kvinder i kredsen, og de er i alderen fra 20 til 58 år. Når der er brug for nye kræfter, plejer man at samarbejde med brandvæsnet om at hverve, men på nuværende tidspunkt er der ikke brug for nye, eftersom der er 24 personer, der skal i gang med brandmandsuddannelsen.

En af de større opgaver, som de frivillige har deltaget i, var en vanskelig skibsbrand i 2010. Her deltog 20 frivillige i brandslukning og efterslukning samt efterfølgende brandvagt. Alarmen kom omkring kl. 10.15 og lød på brand i skib ved kaj. Det var et skib, der skulle ophugges, så der var heldigvis ingen personer om bord.

Ophugningsmedarbejderne havde startet med at skære skibet op i sektioner. Skibet havde fungeret som en gammel fiskefabrik med skæreborde, pakkeafdeling og frysehus. Ved opskæringen gik der ild i isoleringen, som var af skum, og branden bredte sig til andre dele af skibet. Der blev fra start indsat røgdykkere samt folk til vandforsyning. Slukningen var vanskelig, for man havde ikke tømt skibet.

Om bord var der stadig trykflasker og tanke med hydraulikolie til diverse kraner og andet udstyr om bord. Der var masser af affald, kasser og møbler, som var med til at gøre slukningen vanskeligere.

Side 24

Omkring kl. 14.30 blev de frivillige ringet ind, og klokken 20.00 overtog de frivillige den sidste efterslukning. Fra kl. 24.00 til 8.00 var der seks frivillige, som stod for brandvagten. Alt i alt blev der brugt 16 brandfolk og 20 frivillige. Der blev brugt 398 mandetimer fordelt på 36 mænd og kvinder.

Med hensyn til fremtiden så mener kredsleder Lars Nybro Christensen, at der skal arbejdes mere med synlighed: – Jeg ser en fremtid for kredsen og Beredskabsforbundet samlet set. Det er af stor betydning, at vi bliver mere synlige på landsplan, og politisk skal vi have mere gennemslagskraft. Vi får ikke den anerkendelse for det arbejde, som vi frivillige udfører for vores samfund. Det kan skyldes flere ting blandt andet synlighed, som der skal arbejdes på konstant, men også politisk vægter det frivillige arbejde ikke nok, når der skal deles økonomiske midler ud. Det skal der arbejdes på fra forbundets side, så vi bliver mere synlige i det politiske arbejde. n

Fakta Kredsleder: Lars Nybro Christensen Antal frivillige: 80 Tjenesteområder: Brand • Førstehjælp Faste, årlige opgaver: Træf på Toppen • Ørnedalsbanen • Dybvad Open Air • Rock på Knivholt

Kredssamarbejde om samaritergruppe i Aarhus og Horsens Et nyt kredssamarbejde omkring en samaritergruppe så dagens lys i 2011. Kreds Aarhus og Kreds Horsens er primus motor, men flere andre kredse deltager ligeledes

Årsagen til, at Kreds Aarhus startede en samaritergruppe, var, at man ønskede at lave et formaliseret samarbejde, fordi man ville have klare linjer over for Behandlerpladsuddannelsen, som er en officiel Beredskabsstyrelses opgave. Finn Månsson, kredsleder i Aarhus, er formand for samaritergruppen, og næstformand er Helen Høj, kredsleder i Horsens. Finn Månsson fortæller, at gruppen er i gang med at få retningslinjerne på plads:

– Der er tale om regulært kredssamarbejde, idet det netop startede med, at det kunne være sjovt at lave noget sammen ved de store koncerter i Horsens. Vi kunne så også være primus motor i regionens ønske om at få et samlet regionskorps. I øvrigt har vi lige fået en meget stor event i Aarhus, hvor det forventede antal samaritter vil være på ca. 45 mand plus support. Det er resultatet af hårdt benarbejde, og vi glæder os meget til opgaven, siger Finn Månsson.

– Vi er så småt på vej med en manual eller et kodex over, hvordan vi skal og vil arbejde. Manualen skal dække alt fra etik og moral over uniformering, kommandoveje, ansvar, uddannelsesrettigheder og pligter, optagelse og udelukkelse mv. Gruppen er indtil videre meget løst sat op og er mest af alt sat i verden for at have et ståsted. Der er fire mand fra Horsens og fem fra Aarhus. De ’menige’ er endnu ikke medlem af gruppen, da den for nuværende er en ren arbejdsgruppe.

Nye udfordringer for frivillige

Højtuddannet samaritergruppe Aarhus-kredsen startede med at lave en overbygning på Behandlerpladsuddannelsen, og dermed kunne de få enhedstimebetaling til undervisning.

– Sideeffekten er selvfølgelig, at vi samtidig, da der er personsammenfald, får en samaritergruppe, der er væsentlig højere uddannet end normalt. Vi er godt og vel 2/5 fremme i uddannelsen, som er på 120 timer med stopprøver undervejs. Der deltager også folk fra Fredericia, Varde og Frederikshavn. Hold 2 er startet i efteråret 2011.

Vi er ca. 45 mand totalt på vej i uddannelsen, fortæller Finn Månsson.

Deltagelse i store events Horsens-kredsen kom hurtigt med i gruppen, fordi de på det tidspunkt havde events, men ikke folk nok til at køre de store arrangementer.

Helen Høj fra Horsens fortæller ligeledes, at Horsens-kredsen er meget glad for samarbejdet, som hun beskriver som enormt spændende.

– Vi slog os sammen med Aarhus, fordi vi i Horsens ikke havde så meget, som vi frivillige kunne være sammen om, og hvor vi ville have muligheden for at lære nyt. Vi har mest forplejningsopgaver, og det er også fint, men der skulle ligesom ske noget, hvis vi skulle holde på de mest aktive frivillige. Så da Aarhus henvendte sig, slog vi til.

Læger står for uddannelsen Helen Høj har også en personlig grund til at samarbejde med Aarhus-kredsen. Hun har nemlig været frivillig i Aarhus i 8 år, så hun kender folkene der og mener, at det er et godt grundlag at bygge videre på.

– Det tager lang tid at opbygge sådan et samariterkorps, men vi er godt på vej, og vi er efterhånden en del byer, der er ved at tage uddannelsen. Uddannelsen bliver varetaget af tre uddannede læger, så det faglige grundlag er i orden, og på et højt niveau. Som Finn Månsson også fortalte, så har vi allerede en del arrangementer i foråret og sommeren 2012, hvor vi skal ud og arbejde som samaritter.

Vores håb er, at denne uddannelse vil slå igennem mange steder, så vi virkelig kan hjælpe andre, slutter Helen Høj. n

Side 25

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Stor interesse for ungdoms­ brandkorps 2011 blev året, hvor flere og flere ungdomsbrandkorps så dagens lys, og mange af dem er ligeledes blevet meldt ind i Beredskabsforbundet I Danmark er der i skrivende stund omkring 20 ungdomsbrandkorps.

Korpsene har forskellige formål, for eksempel er der steder, hvor korpset er lavet for utilpassede unge, som måske har snuset til kriminalitet. I disse områder har man ofte problemer med unge, der sætter ild til containere og kaster sten mod brandfolkene, når de kommer for at slukke branden. Ved at få de unge meldt ind i en social kontekst, forsøger man at skabe et positivt fællesskab i stedet for et negativt fællesskab. Erfaringen er nemlig, at de unge netop søger fællesskab, og man forsøger på den måde at skabe gode og respektfulde relationer mellem brandfolk og unge. Selvom mentorerne i ungdomsbrandkorpset hverken er behandlere eller socialrådgivere, så kan deres arbejde være med til at gøre en forskel i forhold til den forebyggende indsats. Måske kan mentorerne endda udfylde nogle rammer som rollemodeller for de unge og på den måde få dem væk fra den kriminelle løbebane.

Andre steder er ungdomsbrandkorpset for ganske almindelige, velfungerende unge, som er interesserede i brandmandsfaget. Her handler det om at tilbyde en anderledes fritidsinteresse. Man giver de unge et indblik i en hverdag, der handler om at beskytte og redde mennesker og værdier, og man arbejder med at give de unge støtte og styrke deres selvtillid. Uanset hvilken type ungdomsbrandkorps, der er tale om, så har korpsene generelt haft stor tilslutning, og nogle steder er der sågar blevet oprettet ventelister.

Det er forskelligt, hvem der står bag initiativet til et ungdomsbrandkorps. Det kan for eksempel være den lokale ungdomsskole, brandvæsnet, Falck, eller det kan være en del af SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning og Politi). Nogle korps får støtte fra fonde, puljer, virksomheder og/eller kommunen. Udover at være et tilbud til de unge i kommunen, kan der også være en anden gevinst ved at have et ungdoms­brandkorps, nemlig muligheden for at rekruttere til rednings­ beredskabet efterfølgende. Der kan både være tale om at få nye heltids-, deltids- eller frivillige brandfolk.

Side 26

Generelt er de unge i korpset mellem 13 og 18 år, enkelte steder starter de tidligere. De gennemgår grunduddannelsen på 37 timer og er i praktik på den lokale brandstation, hvor de lærer at slukke brande, give førstehjælp og betjene brandslanger og frigørelsesudstyr mv.

Brandvæsnet overholder gældende arbejdsmiljøregler, og de unge udfører derfor ikke arbejde, der kan skade dem, for eksempel må de ikke røgdykke. Efter man er fyldt 18 år, har man mulighed for at søge job som brandmand rundt omkring i landet – hvis man har bestået de nødvendige uddannelser.

I Danmark er der 20 ungdomsbrandkorps: • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn Brønderslev Ungdoms Brandkorps Djursland Junior Brandkorps Firebros Gentofte Frederikssund-Halsnæs Junior Brandkorps Greve Ungdoms Brandvæsen Grænseegnens Ungdomsbrandværn Korsør Ungdoms Brandvæsen Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps Mariagerfjord Kommunes Ungdomsbrandkorps Nordsjællands Ungdomsbrandkorps Odense Brandvæsen Juniorkorps Randers Ungdomsbrandkorps Roskilde Ungdomsbrandkorps Tønder Ungdomsbrandvæsen Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps Østfyn Juniorbrandkorps Aabenraa Ungdomsbrandværn Aalborg Ungdomsbrandkorps Aarhus – Lystrup Junior Brandkorps

Der er flere nye korps under opbygning, og indtil videre er 13 korps blevet medlem af Beredskabsforbundet, og der er flere på vej. n

Side 27

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Årets Frivilligpriser forsvarsminister Gitte Lillelund Bech kunne i april 2011 uddele Årets Frivilligpriser 2010 Brand, øvelser, ulykke og hjælp. Det er hverdagen for landets frivillige i redningsberedskabet. Ved uddelingen blev der sagt tak for indsatsen, da daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech uddelte Årets Frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet ved en ceremoni på Frederiksberg Slot.

– Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige i samfundets beredskab yder hvert år. Når vi i dag har et robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet – men ikke mindst – de frivilliges indsats i redningsberedskabet og hjemmeværnet. På en dag som i dag er det vigtigt for mig at understege, at I som står her er frivillige, som yder en indsats, som alle – i hele samfundet – nyder godt af og kan lære af. Det handler nemlig om, at der findes rigtig mange engagerede borgere, der stiller sig til rådighed for blandt andet at sikre et trygt og sikkert samfund, sagde Gitte Lillelund Bech.

Årets Frivillig inden for redningsberedskabet Ronald Graabæk fra Frederikssund fik prisen for hans arbejde som leder af Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund. Ronald Graabæks engagement har medført etablering af et aktivt supplerende beredskab drevet alene af frivillige.

– Du har stået for en bemærkelsesværdig udvikling af det frivillige redningsberedskab. Da redningsberedskaberne i Frederikssund og Halsnæs blev lagt sammen i 2009, blev det Frivillige Beredskab “husvild” og var i fare for at blive nedlagt. Men med dig i spidsen fik de frivillige stillet en lade på Højagergård i Slangerup til rådighed, og så startede arbejdet med at forene to vidt forskellige frivilligkulturer. Du står dermed som et eksempel på en frivillig, som både driver det daglige arbejde i et tæt samarbejde med kommunen, og som hele tiden forsøger at forny og tilpasse de frivilliges opgaver i beredskabet, sagde Gitte Lillelund Bech blandt andet som begrundelse for tildelingen af prisen som Årets Frivillig til Beredskabsforbundets kredsleder i Frederikssund.

Side 28

Årets Frivilligberedskab inden for redningsberedskabet Fire eftersøgnings- og redningshold (USAR-hold) fra Den Frivillige Indsats­styrke ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland og Beredskabsstyrelsen Hedehusene modtog denne pris. De fire hold blev den 27. maj 2010 FN-certificeret som “heavy USAR team” efter en 36 timer lang øvelse i byen Marche-en-Famenne i Belgien.

Certificeringen styrker Danmarks position som internationalt anerkendt beredskabsaktør.

– Frivillige fra både kommunerne og Beredskabsstyrelsen udgør via Den frivillige Indsatsstyrke et vigtigt element i USARholdene – det vil sige de tunge rednings- og eftersøgningshold.

Som frivillige har I udvist imponerende ildhu i uddannelsen med henblik på at sikre certificeringen af Danmarks første tunge rednings- og eftersøgningshold. Samlet har I brugt over 10.000 timer på uddannelse, og 50 af jer deltog i FN’s 36 timer lange certificeringsøvelse i Belgien i maj sidste år. Det viser for mig, at I har engagement og gåpåmod, og at I kan løse specialiserede og vanskelige opgaver både ude i verden og her i Danmark. For certificeringen af USAR-holdene er også med til at styrke beredskabet i Danmark, sagde Gitte Lillelund Bech ved overrækkelsen af prisen.

Frivilligpriserne tildeles både en person og en enhed, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige.

Hjemmeværnet Årets frivillig(-e) blev Tina Pedersen og Jeannette Ingemann Mathiesen fra Sanitetsgruppen i 1. Falsterske hjemmeværnskompagni. Årets enhed blev Hjem­meværnseskadrille 220 Nordvestsjælland. n

Hæderstegn 2011 12 personer har fået tildelt Beredskabsforbundets Hæderstegn

På Beredskabsforbundets landsrådsmøde blev 12 hæderstegn uddelt til en række personer, der har ydet en indsats for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. På billedet ses modtagerne, efter at de har fået hæderstegnet overrakt af forbundets præsident Bjarne Laustsen.

Beredskabsforbundet ønsker alle hæderstegnmodtagere hjertelig tillykke med hæderstegnet

Modtagerne af Beredskabsforbundets hæderstegn 2011 set fra venstre: Else Højsager, Fung. vicelandschef, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager) Erik Petersen, Frivillig konsulent, Beredskabsforbundet Allan Søgaard Larsen, Koncernchef, Falck Hanne Buchholdt, Vicelandchef, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager) Brian Eriksson, Brandinspektør, Frederiksberg Brandvæsen Arne Christensen, Tidl. formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Søren Korsgaard, Frivillig og kontaktbefalingsmand Brand, Aalborg Redningsberedskab Alvin Sundbøll, Kredsleder, Kreds Haderslev Benthe Petersen, Frivillig og konsulent, Beredskabsforbundet Ingrid Pedersen, Kredsleder, Kreds Fanø Per Bach Jensen, Sektionschef, Beredskabsstyrelsen Henrik Høigaard, Chef for direktionssekretariatet, Beredskabsstyrelsen Hans Viggo Heisel, Frivillig, Kreds Holbæk Bjarne Laustsen, Præsident, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager) Ikke til stede: Anders Samuelsen, Vicepræsident, Beredskabsforbundet

Side 29

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Første år med forebyggelsesuddannelsen 2011 var pilotår for den nye gratis befolkningsuddannelse i forebyggelse.

Kurset er blevet godt modtaget af kursisterne, men der skal arbejdes på at få bredt kendskabet til kurset ud til befolkningen Forebyggelsesuddannelsens første år har primært handlet om at få etableret et instruktørkorps, finpudse uddannelsesplanerne og sprede budskabet om de gratis kurser til befolkningen. Der er blevet brugt rigtig mange kræfter på at få arrangeret kurser i pilotbyerne, og i 2012 skal forbundets regioner og kredse selv overtage opgaven, så man kan få bredt uddannelsen ud til hele landet.

Opbygning af instruktørkorps Ved begyndelsen af 2011 var der uddannet 14 instruktører. Efter­ følgende har en del instruktører meldt fra. I løbet af året blev der uddannet yderligere 17 instruktører. Instruktøruddannelsen består af 16 timers undervisning samt to gange supervision.

Regioner og kredse skal overtage opgaven Rådet for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning har indstillet, at projektet i 2012 justeres og videreføres med fokus på øget lokal forankring i regioner og kredse. For at opnå øget ejerskab til forebyggelsesuddannelsen vil konsulent Benthe Petersen i løbet af 2012 kontakte alle landets kredsledelser. Regionslederen i den pågældende region vil deltage i det omfang, det er muligt. Det er hensigten at motivere alle kredse til dels at oprette mindst et befolkningskursus, hvilket helst skal ske i samarbejde med beredskabschefen, dels at finde to egnede frivillige til instruktørkursus. n

Deltagerantal nået

Fakta – Positiv feedback fra kursister

Holdstørrelsen var oprindeligt aftalt til 20 personer. I praksis har det gennemsnitlige antal kursister været 12 pr. hold. Det har vist sig, at ca. 23 % af kurserne blev aflyst, og at der på de gennemførte kurser i gennemsnit har været et frafald på 17 % af de anmeldte deltagere.

I pilotperioden 2011 har der været afholdt 58 kurser med i alt 517 deltagere. Målet var 25 kurser med 500 deltagere.

På kurserne har man bedt kursisterne om at udfylde et evalueringsskema. 80 % af kursisterne har besvaret skemaet, og det fremgår heraf, at: • 98 % af kursisterne finder kurset relevant.

Politikere på forebyggelseskursus Den 7. juni gennemgik seks folketingsmedlemmer forebyggelses­ uddannelsen. På kurset var Beredskabsforbundets præsident, Bjarne Laustsen (S), Tom Behnke (K), Marion Pedersen (V), Karin Nødgaard (DF), Liselott Blixt (DF) og Anne Marie Geisler Andersen (R). Instruktøren var Bent Mortensen, tidligere landschef for Beredskabsforbundet, som også er en erfaren instruktør, og han har blandt andet været med til at skabe uddannelsen. Fire deltagere svarede på evalueringsskemaet efterfølgende, og alle fandt, at kurset var relevant, og de ville anbefale det til andre.

Side 30

• 96 % af kursisterne vil anbefale kurset til andre.

• 99 % finder, at ROS-modellen er anvendelig.

• 90 % vil spille det udleverede spil med familien.

• 79 % vil udarbejde en beredskabsplan til hjemmet.

• 87 % fandt ingen mangler ved kurser. 12 % har svaret, at de mangler mere om førstehjælp, brandforebyggelse, hjertestart, hjemmerøveri og indbrud samt fritidsulykker.

• 77 % har hørt om kurset via andre/opfordret, 11 % via en annonce og 12 % via avisomtale.

Side 31

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2011

Side 32

Lystfiskerne og fritidssejlerne skal bruge redningsveste Beredskabsforbundet lancerede med midler fra TrygFonden en landsdækkende kampagne omkring brugen af redningsveste I 2010 druknede 11 personer. Af dem bar ingen redningsvest. Det nedslående billede vil Beredskabsforbundet forsøge at ændre.

Derfor blev kampagnen “Husk vesten – det gjorde morfar ikke” lanceret i foråret 2011.

Hovedparten af de personer, der drukner, er mænd i alderen 50 år og opefter.

At skabe sikkerhed for sejlere er en naturlig aktivitet for Beredskabsforbundet.

I 2009 og 2010 gennemførte vi en kampagne, hvor alle fritidssejlere fik tilbudt et førstehjælpskursus målrettet søsporten.

Generelt har vi stor ekspertise i forebyggende kampagner, og med midlerne fra TrygFonden kan vi nu sætte fokus på et område, hvor der er stort behov for dette.

Formålet er at ændre adfærden blandt fritidssejlerne og lystfiskerne, så antallet, der bruger redningsveste, stiger.

Kampagnen “Husk vesten” gik i luften i starten af april. Det er besluttet, at kampagnen fortsætter i 2012 under temaet “Brug vesten” og i samarbejde med TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd.

TrygFonden har sidste år offentliggjort en ny druknestatistik. Alkohol og ingen redningsvest er fremtrædende årsager ved fritidsulykkerne. I alt døde 998 personer som følge af drukning i Danmark i perioden 2001-2008. Af disse var 552 ude for en

drukneulykke, 347 begik selvmord, fire blev dræbt, mens dødsårsagen bag de resterende 95 tilfælde var ubestemt.

Fokus på fritidsulykkerne til havs I alt skete der 117 drukneulykker i forbindelse med fritidsaktiviteter i båd i perioden 2001-2008. Af disse skete 102 på åbent hav eller fjord, syv i havneområde og seks i sø eller å. Alle druknede var voksne personer, hvoraf hovedparten var mellem 45-64 år, og 96 % af de druknede var mænd. Godt en tredjedel skete ved lystfiskeri/jagt, hvor langt de fleste var sejlet ud i små joller for

Fakta

at fiske eller røgte garn/ruser. Mens over halvdelen af ulykkerne skete i forbindelse med almindelig fritidssejlads. I syv ud af de 117 drukneulykker bar afdøde ifølge dødsattesten en redningsvest, i 10 tilfælde bar afdøde ingen redningsvest. For de øvrige var det uoplyst, om de bar redningsveste.

Alkohol var indblandet i 20 af disse drukneulykker. De fleste ulykker skete som følge af, at båden kæntrede eller ved, at afdøde faldt over bord. De udløsende årsager til disse hændelser er dog ofte ukendte. n

– ULYKKESRELATERET DRUKNING 2001-2008

Der er følgende karakteristika for personer druknet som følge af ulykke i Danmark: – 552 personer døde som følge af drukning i Danmark i perioden 2001-2008.

– Der var langt flere mænd (86 %) end kvinder (14 %).

– Det årlige antal drukneulykker var nogenlunde konstant i perioden 2001-2008.

– Drukneulykkerne skete især for voksne. 67 % var over 45 år, mens kun 8 % var under 18 år.

– Alkohol var en faktor i hver fjerde drukneulykke blandt voksne (27 %), særligt udtalt ved havneulykker (53 %).

– Antallet af havneulykker er faldet markant i 2007 og 2008 i forhold til resten af perioden med hhv. 12 og 11 ulykker i de to år, mod et gennemsnit på 17 ulykker i perioden; og i særdeleshed i forhold til 2005 og 2006, hvor antallet lå højt med hhv. 22 og 23 havneulykker.

– De tre hyppigste steder for drukneulykker var: Åbent hav eller fjord (25 %), ved havne (25 %), langs kysten (19 %) eller i sø (8 %).

– De tre hyppigste aktiviteter forbundet med drukneulykker var: Fritidsaktiviteter i båd (21 %), badeulykker (19 %) og drukneulykker, der skete som følge af færdsel på havn (17 %).

– Ved hver femte drukneulykke mangler der oplysninger om den forudgående aktivitet, før ulykken.

– Omstændighederne bag børns drukneulykker afhang af barnets alder. Spædbørn druknede i badekar, småbørn ofte i havebassiner og større børn især ved badning.

Side 33

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Beredskabsforbundet fik I 2011 et nyt resultatkrav om at skaffe nye frivillige til Den Internationale Personelpulje hos Beredskabsstyrelsen. Det blev en stor succes, idet alle ansøgere blev optaget i puljen

Efter et møde med Beredskabsstyrelsen i januar blev der nedsat en intern arbejdsgruppe. Der blev lavet et diasshow til brug ved regionernes årsmøder, hvor der blev holdt indlæg om det internationale arbejde og puljen. På Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni holdt chef for Internationalt Beredskab, Stig Hammerhøj og frivillig Helle Seifert indlæg. Forinden da var der blevet udarbejdet en informationsfolder, som kredslederne kunne tage med hjem til kredsen og på den måde sprede budskabet. Der blev efterfølgende afholdt regionale temadage for frivillige, og der blev sat fokus på puljen og de internationale indsatser i en række artikler i BEREDSKAB, hvor der var interview med tidligere udsendte. På den baggrund blev der indsendt 23 ansøgninger til puljen, hvor bl.a. Odense og Ringsted kan fremhæves for at have indsendt mange ansøgninger.

Efterfølgende blev alle 23 optaget, så det var en stor succes, da målet blot var fem optagne.

Puljen består af fastansatte, værnepligtige, frivillige fra kommunerne, folk fra Falck og civile eksperter, såsom læger og sygeplejersker. For at komme i betragtning til puljen skal man søge ad kommandovejen. Det betyder i kommunerne, at Beredskabsstyrelsen gerne vil have beredskabschefen til at give et stempel for, at ansøgeren er egnet til international udsendelse. Der er en del krav for at komme i betragtning til puljen, blandt andet skal man have gennemført funktionsuddannelsen, man skal have et godt kendskab til det internationale materiel, en stor social egnethed og samarbejdsvilje, og man skal kunne være under kommando.

Sidst, men ikke mindst skal ansøgeren være fysisk og psykisk robust.

Beredskabsstyrelsen er Danmarks kontaktpunkt, når der kommer anmodninger om hjælp til katastrofer og kriser i udlandet.

Det kan fx være akut katastrofebistand ved jordskælv, oversvømmelser, orkaner eller andre natur- eller menneskeskabte katastrofer. Med et døgnbemandet vagtberedskab kan Beredskabsstyrelsen modtage anmodninger 24 timer i døgnet og sende hjælp inden for kort tid. Styrelsen skal have modtaget en officiel anmodning, før Danmark via Beredskabsstyrelsen sender hjælp til udlandet. Oftest modtager man anmodninger via EU, FN og NATO. Dansk hjælp er normalt koordineret med andre bidrag gennem EU, FN, NATO, internationale organisationer eller andre lande. Siden 2000 har Beredskabsstyrelsen haft mere end 80 missioner. I 2011 har der blandt andet været folk udsendt til Libyen/Tunesien, Japan, Afrikas Horn, Libanon, Pakistan og Tyrkiet.

Frivillige i internationale indsatser

Det meste materiel er placeret i Herning, men der står også to medicinske støttemoduler og et mobilhospital i Hedehusene.

Hvilke moduler, der skal med, afhænger af indsatsen. Materielmodulerne består af eftersøgning og redningstjeneste herunder vandrensningsudstyr, CBRN-udstyr, ledelsesudstyr, kommunikationsudstyr og flere lejre til 60 personer beregnet til koordinatorer fra FN eller EU. Der er et mobilt nødhospital, som er baseret på ortopædkirurgi, så man kan foretage operationer på folk, der er kommet alvorligt til skade ved fx jordskælv. Der er et medicinsk støttemodul, som er en slags skadestuefacilitet, og der er desuden logistik-, transport-, værksteds- og lagerfaciliteter. n

Side 34

Internationalt samarbejde i 2011 I 2011 blev der arbejdet med forskellige internationale projekter, både i nordisk og europæisk regi. Konsulent Erik Petersen fortæller her om de internationale aktiviteter

Det internationale arbejde kan opdeles i:

Norge deltog i HAGA-samarbejdet, men også her sporadisk.

1. Nordiske aktiviteter 2. Europæiske aktiviteter

2. Europæiske aktiviteter

1. Nordiske aktiviteter I nordisk regi foregår det væsentligste samarbejde med Sverige, som var yderst aktivt bidragende til HAGA-gruppens arbejde. De nære relationer er yderligere udbygget i årets løb, dels med deltagelse af den svenske formand ved Beredskabsforbundets Landsrådsmøde den 18.-19. juni på Hotel Nyborg Strand, dels ved et nordisk møde i Stockholm den 23. august med udarbejdelse af kommentarer til statutterne for European Cooperation Forum (se senere).

Ved dette møde styrkedes desuden kontakten til de finske repræsentanter, der også var med ved mødet i Budapest.

Ved det svenske landsmøde (Förbundsstämma) i Linköping i dagene 8.-9. oktober deltog landschef Per Junker Thiesgaard og undertegnede. Det var en yderst inspirerende oplevelse med et veltilrettelagt og velgennemført program, hvor især temaerne Frivillige Ressourcegrupper (FRG) og ungdomsarbejdet gav inspiration til fortsat samarbejde. Der er i forbindelse med FRG etableret kontakt til Ystad og Malmø med henblik på yderligere erfaringsudveksling samt mulighed for gensidig udveksling af frivillige, og der forventes aftalt et besøg i Danmark af ungdomsrepræsentanterne fra det svenske beredskabsforbund.

Det er ikke lykkedes at skabe en effektiv kontakt til Norge – trods ihærdige forsøg.

I dagene 27.-29. april deltog vicelandschef Hanne Buchholdt og undertegnede i et møde i Budapest, Ungarn, arrangeret af organisationen European Cooperation Forum (ECF).

Formålet var at undersøge mulighederne for et bredere europæisk samarbejde på det beredskabsmæssige område. Der blev drøftet udkast til vedtægter og arbejdsprocedure for organisationen. Et udkast blev sendt til kommentering i deltagerlandene. På nordisk plan gennemførtes et møde i Stockholm den 23. august (omtalt under 1.) med deltagelse fra Sverige, Danmark og Finland, hvor der blev udarbejdet et fælles nordisk forslag til vedtægterne – primært med det sigte at sikre en demokratisk proces i det videre arbejde.

Dansk deltagelse i dette samarbejde vurderes stadig og skal ses i relation til vores senere deltagelse i et andet europæisk initiativ, der omtales i det følgende.

I dagene 2.-4. september deltog vicelandschef Hanne Buchholdt og undertegnede i et møde i Strasbourg arrangeret af den franske Fédération Nationale de Protection Civile med deltagelse af beredskabsorganisationer fra Frankrig, Tyskland, Belgien, Luxembourg, Italien, Grækenland og Danmark. Også her var formålet at afklare fremtidige samarbejdsmuligheder mellem landene på det beredskabsmæssige område. Der er stor interesse for et samarbejde på tværs af grænserne, og fra dansk side ses på mulighederne for dansk deltagelse af Beredskabsforbundets

frivillige som en inspiration for og motivation til det fortsatte frivillige arbejde. Et samarbejde med det regionale beredskab i Strasbourg er umiddelbart en mulighed, der kan arbejdes videre med. I forlængelse af dette møde deltog Per Junker Thiesgaard i et arrangement i Paris 11. november med kranselægning ved den ukendte soldats grav under Triumfbuen i forbindelse med ’Beredskabets Dag’ i Frankrig.

Sammenfatning Der er som anført knyttet gode kontakter – både i nordisk og europæisk regi – og det er min klare opfattelse, at disse kontakter fremadrettet kan nyttiggøres med henblik på udvekslingsmuligheder for danske frivillige. Vi ser dette som et væsentligt mål i det internationale arbejde, da det i høj grad vil kunne virke motiverende og udbytterigt for vore frivillige.

Det vurderes, i hvilket regi vore anstrengelser (arbejdsmæssige og økonomiske) bør sættes ind – ECF eller det franske initiativ, eller måske begge. Umiddelbart har vi mere tilfælles med deltagerne i det franske projekt, ligesom landene geografisk muliggør samarbejde på tværs af grænserne. n

Af Erik Petersen, konsulent på det internationale arbejde

Side 35

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

regnskab 2011 RESULTATOPGØRELSE 2011 Note 1 2

3

4

2011

2010

Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenester Øvrige overførselsindtægter Andre driftsindtægter

650.340,91 13.700.000,00 292.085,58

9.222.153,18 13.600.000,00 1.290.460,56

Ordinære driftsindtægter i alt

14.642.426,49

24.112.613,74

668.532,68 6.646.772,73 7.315.305,41 5.657.064,20 855.398,89 707.771,06 5.804.692,03 1.327.936,42

715.852,13 8.813.847,40 9.529.699,53 12.825.250,16 1.227.373,50 923.494,07 13.129.129,59 1.370.979,09

14.447.933,86

24.029.808,21

Renter Finansielle indtægter Finansielle udgifter

17.539,58 2.431,91

6.704,76 2.034,53

Renter i alt

15.107,67

4.670,23

209.600,30

87.475,76

Ordinære driftsudgifter Husleje, leje og leasing Andre ordinære driftsudgifter Forbrugsudgifter i alt Lønninger Pension – Lønrefusion Personaleudgifter i alt Tilskud Udgifter i alt

Årets resultat

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 Note

2011

2010

Aktiver Omsætningsaktiver Aktier i BFUC P/S Tilgodehavende vedr. salg af varer mv.

Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS Likvide beholdninger Tilgodehavende fra det offentlige

1.000.000,00 592.144,79 125.000,00 1.766.182,70 356.394,01

1.409.383,22 125.000,00 1.358.182,37

Omsætningsaktiver i alt

3.839.721,50

2.892.565,59

Aktiver i alt

3.839.721,50

2.892.565,59

10

Passiver Egenkapital Egenkapital

1.760.621,50

551.021,20

11 12 13 14

Gæld Gæld vedr. køb af varer/tjenesteydelser Anden kortfristet gæld Igangværende arbejder Reserveret bevilling

562.350,45 114.551,27 702.198,28 700.000,00

1.368.367,95 887.746,86 85.429,58

Kortfristet gæld i alt

2.079.100,00

2.341.544,39

Passiver i alt

3.839.721,50

2.892.565,59

5 6 7 8 9

Side 36

noter til regnskab 2011 1 Salg af varer og tjenester

6 Tilgodehavende vedr. salg af varer mv.

I 2011 er salget af virksomhedskurser og sikkerhedsartikler udskilt i et selvstændigt selskab, Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S, ligesom befolkningsuddannelsen i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse er bortfaldet pr. 1. januar 2011. Som følge af dette oppebærer Beredskabsforbundet ikke indtægt fra salg af kurser og sikkerhedsartikler samt gebyrindtægter, hvilket har medført et fald i salg af varer og tjenester på ca. 8,1 mio. kr.

Faldet i tilgodehavender på ca. 817.000 kr. skyldes nedlæggelse af befolkningskurser og virksomhedskurser, hvorfor debitormassen er formindsket.

Indtægten på 650.340,91 kr. stammer fra indtægter på landsrådsmøde, støttemedlemmer og abonnementer.

8 Likvide midler

7 Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS Posten angiver Beredskabsforbundets anpart i Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS.

Beredskabsforbundets kassekredit i Danske Bank har et maksimum på kr. 300.000.

2 Andre driftsindtægter Andre driftsindtægter, der overvejende består af fonds- og sponsorindtægter, er i 2011 faldet med kr. 998.000. Faldet i denne indtægt skyldes, den finansielle krises indflydelse på fondes tildeling af tilskud og som konsekvens heraf, afviklingen af Beredskabsforbundets fondssøgning.

3 Andre ordinære driftsudgifter Andre ordinære driftsudgifter består af følgende poster: Befordring, overnatning og repræsentation, herunder landsrådsmøde 1.141.900 Arbejdsmarkedsbidrag 101.300 Diverse reparationer 42.400 Brændstof og energi 59.600 It-indkøb og drift samt telefon 968.200 Porto og forsendelse 377.700 Konsulentbistand og advokat 166.900 Trykning, bladet Beredskab og bøger 723.700 Forsikring 149.200 Kopimaskiner, tidsskrifter, annoncer, marketing og PR-bureau (DELKON) 2.114.800 Øvrige varekøb, administrationsomkostninger DELKON og befolkningsuddannelse i forebyggelse, kontorhold, inventar og kursusmaterialer 641.366 Uniformer 159.700 Forbrugsudgifter i alt 6.646.766

9 Tilgodehavende fra det offentlige Beredskabsforbundet har kr. 356.394,01 tilgode i moms.

10 Egenkapital Egenkapital pr. 1. januar 2011 551.021,20 Overskud 2011 209.600,30 Aktier i Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S 1.000.000,00 Egenkapital pr. 31. december 2011 1.760.621,50

11 Gæld vedr. køb af varer/tjenesteydelser

Periodiseringsposter Kreditorer Gæld vedr. køb af varer/tjenesteydelser i alt

2011 2010 55.676,91 234.095,87 506.673,54 1.134.272,08 562.350,45

1.368.367,95

Nedgangen vedrørende kreditorposter skyldes ophør af virksomhedskurser og befolkningskurser med deraf følgende fald i indkøb af kursusmaterialer mv.

12 Anden kortfristet gæld

2011 2010 Moms 22.737,03 Lønkreditorer 114.551,27 865.009,83 Anden kortfristet gæld i alt 114.551,27 887.746,86

4 Personaleudgifter

13 Igangværende arbejder

Der er i 2011 sket et markant fald i forbundets personaleudgifter på kr. 7.325.000. Dette skyldes, at der i 2010 er foretaget en del afskedigelser af fastansat personale og med udgangen af 2010 er kursusafdelingens tilbageblevne medarbejdere blevet overført til Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S. Ligesom der er opnået besparelse pga. ophør af befolkningskurserne. Personalereduktionen i Beredskabsforbundet udgør ca. 50 % i forhold til udgangen af december 2009.

2011 2010 Samarit, container 85.429,58 DELKON 396.483,89 Forebyggelsesuddannelse 305.714,39 Igangværende arbejder i alt 702.198.28 85.429,58

5 Aktier i Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S Beredskabsforbundet Uddannelsescenter er etableret ved apportindskud fra Beredskabsforbundet i form af kapitaliseret goodwill.

14 Reserveret bevilling

2011 2010 Rammeaftale 50.000,00 Medlemskartotek 300.000,00 Ny it-udbyder 350.000,00 Reserveret bevilling i alt 700.000,00

Side 37

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Beredskabsforbundet har den 10. december 2009 stiftet Bered­skabs­ forbundet Førstehjælp ApS og den 1. januar 2011 Beredskabs­ forbundet Uddannelses­center P/S. Formålet er at opdele Beredskabsforbundets kommercielle og nonkommercielle virksomhed.

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S er etableret som et partnerselskab, hvortil følgende aktiviteter er overført fra Beredskabsforbundet: • • • • •

Kommerciel kursusvirksomhed Effektsalg Forlagsaktivitet Salg af sikkerhedsartikler via netbutik Sponsor- og fondsvirksomhed

Side 38

Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS er etableret som et anpartsselskab med den ene funktion at være komplementar for BFUC. Komplementarselskabet har ikke nogen ejerandel af partnerselskabet.

Partnerselskabet ejes fuldt ud af Beredskabsforbundet som eneste­ kommanditaktionær. Komplementarselskabet ejes ligeledes fuldt ud af Beredskabsforbundet.

Begge selskaber er fuldt ud finansieret af Beredskabsforbundets egenindtjening i årene før 2011.

Hedehusene, den 23. marts 2012 Per Kjærholt Adm. direktør

Solveig Andersen Vicedirektør

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Vi har revideret årsregnskabet for Beredskabsforbundet for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011, omfattende resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet aflægges efter de udgiftsbaserede regnskabsprincipper.

Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsregnskabet for 2011 som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser.

I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne påtegning, bliver vurderet på ny.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udforme, implementere og opretholde interne kontroller, der er relevante for at udarbejde et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt for valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Dette indebærer, at det ved revisionen er efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset

om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risiko­ vurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Beredskabsforbundets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Beredskabsforbundets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrække­ ligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Beredskabsforbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2011 samt af resultatet af Beredskabsforbundets aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar - 31. december 2011 i overensstemmelse med de af Beredskabsforbundet anvendte regnskabsprincipper. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

København, den 23. marts 2012 Rigsrevisionen Michala Krakauer Kontorchef

Side 39

Beredskabsforbundets årsberetning 2011

regnskab 2011 på hovedformål Som led i Beredskabsforbundets resultatkontrakt med Beredskabsstyrelsen skal forbundets regnskab fordelt på hovedformål offentliggøres i årsrapporten jf. nedenstående Regnskab 2011 fordelt på hovedformål (netto) Organisation (foreningsmæssigt ståsted for frivillige) Landsråd 440.268 Landsledelsesseminar 39.592 Præsidie 90.747 Landsledelse, befordring, møder, kuverter mv.

74.985 BF-Stævne 6.169 Den Danske Redningsberedskabspris -6.788 Regions- og kredstilskud, musikkorps og marchforening 873.884 Kommunalt samarbejde, herunder beredskabskommissioner 2.645 Samarbejde med interessenter, fx FKB, Falck, KL, HJV m.fl.

35.869 FKB-årsmøde 15.910 Medlemsdatabase 304.200 Internationalt samarbejde 21.159 Strategisk udvikling og organisation 69.307 Analyse af samfundsværdi af frivillige Ungdomsbrandkorps Frivilligkontaktudvalget Støttemedlemmer Uniformering af frivillige Indkøb af bil Løn fastansatte, fordelt Kapacitetsomkostninger, fordelt Egenfinansiering, fordelt

70.152 4.212 5.949 -59.615 105.574 170.657 2.876.074 997.072 -93.000.

6.045.023

Information og hvervning Bladet Beredskab 437.124 Hjemmeside 48.861 Informations- og hvervekampagner, herunder tilskud 495.274 INFO-netværksgruppe og it-gruppe 3.198 Råd for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning 10.427 Rekrutteringshjul 41.000 Brochurer og publikationer, markedsføring af BF 20.191 Information og markedsføring 110.395 Barak H1, Frøslev 84.586 Løn fastansatte, fordelt 1.529.106 Kapacitetsomkostninger, fordelt 530.699 Egenfinansiering, fordelt -49.500 3.261.361

Side 40

Uddannelse Uddannelse af frivilligkoordinatorer Bedre Ældresikkerhed mv.

Kurser og materialer Uddannelse af instruktører Faglige lederkurser, regionale kurser mv.

Løn fastansatte inkl. forebyggelse, fordelt Kapacitetsomkostninger inkl. forebyggelse, fordelt Egenfinansiering, fordelt

9.421 -20.634 59.995 363.039 19.515 522.188 237.990 -7.500 1.184.013

Hvervning af deltidsansatte brandfolk Lønninger Kapacitetsomkostninger Regionale og lokale kampagner Markedsføring Hensat til regionale og lokale kampagner

814.386 646.825 697.002 445.302 396.485 3.000.000

Bevilling Overskud

13.700.000 13.490.397 209.603

organisation

delegerede

Præsident Bjarne Laustsen, MF

Banestyrelsen

Landschef Per Junker Thiesgaard

BF – Barakkens Venner

Vicelandschef Hanne Buchholdt

Brandfolkenes Organisation

Vicelandschef Else Højsager, fungerende

Dansk Brand- & sikringsteknisk Institut Dansk Folkehjælp

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand Henrik Sohl

Dansk Røde Kors Det Biovidenskabelige Fakultet

Region Nordjylland, regionsleder Lene Krüger Schade

Det Offentlige Beredskabs Landsforbund

Region Midtjylland, regionsleder Poul Erik Lassen

Falck Danmark A/S

Region Syddanmark, regionsleder Marianne Kjær

Folk & Forsvar

Region Sjælland, regionsleder Britta Mortensen

Foreningen af Danske Kvinders Beredskab

Region Hovedstaden, regionsleder Carsten Lind Olsen

Frederiksberg Kommunalbestyrelse Frederiksberg Brandvæsen

Region Nordjylland, viceregionsleder Hardy J. Wounlund

Frederikshavn Kommune

Region Nordjylland, viceregionsleder Kurt Pederssen

Gentofte Brandvæsen

Region Midtjylland, viceregionsleder Nanna V. Aggerholm

Gentofte Kommune

Region Midtjylland, viceregionsleder Flemming Elniff

Kolding Kommune

Region Syddanmark, viceregionsleder Frank Kristiansen

Konservative

Region Sjælland, viceregionsleder Erling Møller Jensen

Københavns Brandvæsen

Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Nielsen

Københavns Politi

Region Hovedstaden, viceregionsleder Søren Brandt

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket

Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Larsen

Odense Kommune

Region Hovedstaden, viceregionsleder Carsten W. Larsen

Politidirektørforeningen Politiforbundet

Adm. direktør Per Kjærholt

Region Hovedstaden

Vicedirektør Solveig Andersen

Region Midtjylland

Kommunikationschef Mads Jakobsen

Region Nordjylland

Konsulent Benthe Petersen

Region Sjælland

Konsulent Mette Højgård

Rigspolitiet

Konsulent Jesper Koch

Roskilde Kommune

Konsulent Henrik Stage

Rudersdal Hørsholm Kommune Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab

Ambassadør

Vejen Kommune

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Vejle Kommune Venstres Landsorganisation

Rådgivende revisorer

Aalborg Kommune

PwC

Aarhus Kommune

Advokat Advokatfirmaet Kromann Reumert

Side 41

Protektor:

Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene Telefon +45 3524 0000 www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN