BEREDSKAB 06, November, 2010

nummer 6 路 November 2010

H酶jderedning

Ny uddannelse i forebyggelse, side 10 Uddeling af redningsberedskabspris side 14

side 20

TEMA:

trafiksikkerhe d

10405 · VISION MARKETING · 4036 0322

Practice makes perfect – and saves lives

Højderedning og faldsikring Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!

Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier?

Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og redningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien.

Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden.

Udover at være globalt førende i avanceret sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.

Yderligere information Læs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

Leder

Ny aftale indgået om redningsberedskabet – med kortvarig holdbarhed Den 9. november kunne forsvarsministeren meddele, at en ny politisk aftale om redningsberedskabet var blevet indgået. Dog kun for 2011. Dermed indeholder aftalen ikke store forandringer, da den i bund og grund er en videreførelse af den foregående. Det sker med den begrundelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt for at kunne tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en ny flerårig aftale.

Under de givne omstændigheder, hvor der ellers er fokus på besparelser i stor stil, er det Beredskabsforbundets opfattelse, at aftalens indhold er det bedst mulige resultat for de frivillige og forbundet. Udsigten til yderligere besparelser i Beredskabsforbundet via finanslovsbevillingen ville have været et solidt spark til en organisation, der på grund af finanskrise og bortfald af befolkningsuddannelsen i førstehjælp allerede er i knæ rent økonomisk. Forbundet kan nu undgå yderligere afskedigelser samt have råderum til at videreføre forbundets kerneaktiviteter, hvilket ellers ville være blevet reduceret til et kritisk niveau.

Beredskabsforbundet ser desuden meget positivt på en række af de elementer, som står beskrevet i forliget. Der står blandt andet, at der vil komme fokus på redningsberedskabets internationale opgaver, frivillige og ungdomsbrandkorps. Overordnet betyder det stor fokus på frivilligområdet generelt, hvilket der er et behov for. Der er således mange aspekter i dette, som kan være med til at styrke frivillige på det rekrutterings- og opgavemæssige område på både kortere

Nummer 6 - November 2010 - 30. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

og længere sigt. Fra mange steder rundt i landet lyder det samstemmende, at det er blevet langt sværere at hverve frivillige til redningsberedskabet. Derfor skal der fokus på, hvordan vi får de unge til at melde sig, og her er ungdomsbrandkorpsene en af de oplagte muligheder.

Men med det etårige forlig ændres Beredskabsforbundets nuværende situation ikke betydeligt. Men behovet for en organisation, der arbejder for de frivillige og for tryghed i samfundet, vil stadigvæk være til stede. Og ønsket fra de kommunale beredskaber om hjælp til at udvikle og styrke frivilligområdet lokalt føles stadig stigende, hvilket er en yderst positiv udvikling. Det kræver dog politisk velvilje fra forligspartierne, at denne udvikling fortsættes. Derfor håber Beredskabsforbundet på politikernes opbakning, når drøftelserne om et kommende flerårigt forlig indledes i det nye år.

Beredskabsforbundet ser frem til at påbegynde arbejdet omkring den kommende flerårige aftale for redningsberedskabet.

Forbundet håber, at arbejdet vil vise, at de frivilliges organisation drives effektivt, og at det erkendes, at der findes et betydeligt økonomisk og samfundsmæssigt potentiale for udvikling af de frivillige i redningsberedskabet. Beredskabsforbundet har tidligere godtgjort dette ved en bortfaldsanalyse, som forbundet håber, vil blive taget i betragtning ved de kommende forligsdrøftelser om den flerårige aftale.

BEREDSKAB

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Adm. direktør Per Kjærholt

Oplag: 13.059 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2009 - 30/6-2010

Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab 3

Indhold

Danskerne kører aggressivt . . . . . . . . . . . 4 Markant fald i spiritusulykker . . . . . . . . . . 6 Redning midt på motorvejen . . . . . . . . . . . 8 Befolkningsuddannelse . . . . . . . . . . . . . . 10 Kunstigt åndedræt har ikke tabt pusten 13

Redningsfolk hædret og mindet . . . . . . . 14 Satte livet på spil for at redde lille Silke . 15 Blå blink og sminke . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Brændende måneder i vente . . . . . . . . . 18 Sæson for skorstensbrande . . . . . . . . . . 18 Ny forsikringsaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Nyheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Redning i højden – og i dybden . . . . . . . . 22 Frederiksberg Kreds fyldte rundt . . . . . . 24 DSRS Kerteminde . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Æ’sprøjt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 DFI Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Regioner og kredse . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Deadline til næste blad er mandag den 3. januar – bladet udkommer fredag den 28. januar

Abonnement: 2011, seks udgivelser, pris 200 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto: Jannik Hansen

TEMA: trafiksikkerhed

Danskerne kører aggressivt Ved færdselspolitiet i Midt- og Vestsjællands politikreds arbejder man hårdt på at øge trafiksikkerheden. Kredsen strækker sig helt fra Sjællands Odde i vest til Greve i Øst.

Af Mads Jakobsen Leder af kredsens færdselsafdeling er vicepolitiinspektør Peter Stryhn. Han har mere end 30 års erfaring med de danske bilisters kørekultur på vejene. Ifølge hans vurdering er kørestilen gennem årene blevet mere og mere aggressiv.

– Når jeg ser, hvordan danskerne kører i dag, så er det en yderst aggressiv kørestil, som vi har i forhold til tidligere. Hvad der helt nøjagtig ligger til grund for dette, kan jeg kun gisne om, men samfundet generelt er blevet mere travlt, trafikmængden er øget, og individet sætter sig selv forrest. Det skaber mange farlige situationer hver dag. Man vil ikke kun køre 80 km/t, selv om dette er fartgrænsen.

Dette fører til en aggressiv og hasarderet kørsel for nogle bilister, der med deres overhalinger presser sig ind mellem andre bilister, hvormed chancen for ulykker stiger markant. Tænk i stedet på køen i supermarkedet. Her vil alle ikke acceptere, hvis nogen snyder sig foran i køen ved at presse andre ud. Men på vejene forholder tingene sig anderledes, fortæller Peter Stryhn. Han kan dog glæde sig over, at der også er sket positive adfærdsændringer blandt bilisterne.

– Hvor det i 80’erne var helt fint, ja, man pralede måske ligefrem med, at man havde listet branderten hjem i bil, så er spritkørsel slet ikke accepteret i dag. Og hvor det for 20-25 år siden kun var halvdelen af bilisterne, der kørte med sele, så er det helt oppe på 90 procent i dag. Så på visse områder er det blevet langt bedre end tidligere, fortæller Peter Stryhn.

Udstyret, der fotograferer bilister, som kører for hurtigt

Adfærdsændring tager tid At ændre adfærden blandt trafikanter er ikke noget, som man gør fra det ene øjeblik til det andet. Det tager tid. Som nævnt med spritkørsel, så kan det tage en hel generation at få ændret adfærden. Og det er også Peter Stryhns erfaring: – Det kræver en langsigtet strategi at skabe nye adfærdsmønstre i trafikken. Samfundet bliver jo afspejlet i trafikken, så vi skal jo også tænke ind, hvordan det hele ser ud i det store billede. Vejene er en yderst vigtig del af vores infrastruktur, så vi er naturligvis også nødt til at snakke fremkommelighed.

Vi kan ikke pakke trafikanterne ind i vat og nedsætte fartgrænsen til det halve.

Vi skal derfor have ændret adfærden på andre måder. Hårdere straffe kan være en mulighed, og det vil måske være med til at

Beredskab 4

ændre nogle personers adfærd. Oplysning og informationskampagner er et andet redskab til at skabe større trafiksikkerhed.

Koordinerede kampagner i samarbejde mellem Rådet for Sikker Trafik, Vejdirektoratet, kommunerne og Rigspolitiet har indvirkning på den adfærd, som bliver udvist i trafikken, fortæller vicepolitiinspektøren. Han påpeger, at mange ser færdselsloven som vejledende, og at de dermed ikke ser sig selv som kriminelle, hvis de fx overskrider fartgrænserne. Men de er i sagens natur kriminelle, når en lov overtrædes.

Grunden til trafikuheld Hastigheden i sig selv er ikke årsag til de alvorlige trafikuheld. Men hastigheden er en afgørende faktor for, hvor voldsomt en ulykke kan udvikle sig.

TEMA: trafiksikkerhed

– Det giver sig selv, at jo mere fart man har på ved en ulykke, jo større påvirkning udsættes både bil og kroppen for. Det kan dog undre, at eftersom bilerne bliver sikrere og sikrere gennem de sidste mange år med blandt andet ABS, ESP og airbags, så sker der stadig rigtig alvorlige ulykker. Uopmærksomhed er også en afgørende faktor. Vi har mange eksempler på bilister, der barberer sig eller lægger makeup. Eller varebiler, hvor der er installeret computerbord med bærbar, så føreren kan lave regnskab og udskrive fakturaer, mens vedkommende kører. Hvis folk kun koncentrerede sig om at køre bil, så ville antallet af trafikulykker kunne reduceres mærkbart. Sidst men ikke mindst så handler det også om køreerfaring

På udkig gennem bagruden Et af midlerne til at få danskerne til at lette foden fra speederen er ved at foretage fartmålinger med blandt andet fotovogne.

Denne torsdag sidst i oktober holder en af færdselsafdelingens to vogne på Holbækvej ved Ringsted. I vognen sidder Karsten Nielsen og følger trafikken, der glider forbi.

Han har bag sig 40 år ved Færdselspolitiet og indgår nu som pensioneret politibetjent i reserven, hvor han to gange om ugen sidder i en af fotovognene.

– Foreløbigt har fotovognen holdt her i knap to timer, og ud af 441 biler har 44 af dem kørt 59 km/t eller mere i en byzone. Den hurtigste har foreløbigt kørt 91 km/t, så vedkommende står til en bøde på kr. 3.500

Peter Stryhn, leder af Færdselspolitiet i Midtog Vestsjællands politikreds

Den orange blitz, der fanger fartglade bilister

og rutine. Det gælder om at vide, hvordan man skal reagere og håndtere bilen, hvis bilen fx kommer i slinger eller ud i rabatten.

Så en trafikulykke er oftest en kombination af flere af de nævnte ting, fortæller Peter Stryhn. Han forklarer, at en spritbilist er den farligste bilist at have på vejen, for vedkommende vil både kunne køre for stærkt, køre uden sele og have nedsat reaktionsevne.

Dermed er kimen til en trafikulykke med dødelig udgang lagt. Desuden forklarer vicepolitiinspektøren også, at mennesker oftest er vanemennesker. Så selv om der ligger sne, så kører vi altid klokken syv om morgenen, for det har vi altid gjort. Og derfor skal den tabte tid, der er blevet brugt på at afise bilen, indhentes på vejen til arbejde. Og så er det, at det går galt.

og en betinget frakendelse af kørekortet, fortæller Karsten Nielsen. Kameraet har således foreløbigt blitzet hver tiende bil, men Karsten Nielsen forventer, at det tal vil stige, og forklarer hvorfor: – Den foreløbige fartmåling er lavet i de tidlige morgentimer, hvor trafikken er tæt.

Nu begynder det at løsne op, og der bliver længere mellem bilerne. Dermed stiger hastigheden også, og flere vil få taget et dyrt foto, inden trafikken tætner til i løbet af eftermiddagen. Og hvis man bliver blitzet, mens man snakker i mobiltelefonen eller kører uden sele, så bliver der lagt ekstra oven i bøden.

Kan genkende adfærd Med så mange års erfaring i Færdselspolitiet har den nu pensionerede betjent stor

Beredskab 5

erfaring med at spotte bilister på afstand.

– Farten kan man hurtigt vurdere samtidig med, om de overskrider den tilladte hastighedsgrænse. På nogle biler kan man se, at forlygterne lige ryger ned i asfalten, fordi føreren har fået øje på fotovognen.

Andre er optaget af andre ting og ser derfor ikke vognen. Den sidste kategori er vanvidsbilisterne, som er fuldstændig kolde, og som formentlig også kører rundt med falske nummerplader. På dette punkt kan fotovognen ikke stille noget op, da det er en gruppe, som er svær at nå ind til, forklarer Karsten Nielsen.

Efter en dag med blitz bliver den analoge kamerarulle sendt til fremkaldelse. Billederne er forsynet med stempel, så de

kan sammenholdes med oplysninger fra dataene i computer, som også registrerer fartoverskridelserne. Alle billederne kigges igennem manuelt for at sikre kvaliteten og for at kigge efter andre lovovertrædelser som manglende brug af sele eller tale i mobiltelefon.

Peter Stryhn ser store gevinster ved at bruge ATK (Automatisk Trafik Kontrol), som både kan foregå stationært med stærekasser og manuelt med fotovogne og lasermåling.

– Det gælder om, at vi med vores tilstedeværelse og synlighed sender et præventivt budskab til trafikanterne. Vores statistik viser, at gennemsnithastigheden bliver sænket på de strækninger, hvor vi bevæger os. Og dermed nærmer vi os målet med at skabe sikkerhed for alle trafikanter, slutter Peter Stryhn.

TEMA: trafiksikkerhed

Markant fald i spiritus Antallet af spiritusulykker i første kvartal 2010 er faldet til det laveste niveau i fem år. Samlet er antallet af uheld og personskader faldet til det laveste i 10 år. Det viser de endelige tal, som Vejdirektoratet har offentliggjort for trafikulykker i Danmark i første kvartal 2010.

Tallene baserer sig på politiets indberetninger. De viser blandt andet, at antallet af spiritusulykker med personskade eller materiel skade til følge er faldet i forhold til 1. kvartal i de fem foregående år. For personskadeulykkerne er tallet faldet med 50 % siden 2005, hvilket er det laveste niveau i forhold til 1. kvartal i de fem foregående år.

bilulykker er faldet med 25 %. I 1. kvartal 2009 var der 635 personskader mod 476 skader i 1. kvartal 2010. Personskader på knallert 45 er faldet fra 16 i 1. kvartal 2009 til syv i samme periode i år. Hvis man ser på den generelle udvikling i personskader siden udgangen af år 2000 for de enkelte transportmidler, så er der med udgangen af 1. kvartal 2010 tale om en halvering i antal uheld for personbil, fodgænger og cykel.

Generelt faldende tendens Men også generelt er der en faldende tendens. Antallet af uheld og personskader i 1. kvartal 2010 er de laveste kvartalsmæssigt i 10 år, mens antallet af dræbte i trafikken er det næstlaveste set over samme årrække. Antallet af personskader ved

Sommer er fortsat højsæson for spritulykker Antallet af spritulykker stiger markant i forårs- og sommermånederne end den resterende del af året. Forklaringen er de mange sommerfester og -middage. Spritulykker kostede sidste år 75 mennesker

Af Mads Jakobsen

livet og betød, at 787 personer blev kvæstet, viser de nyeste tal fra Vejdirektoratet. Hver 4. trafikdræbte har mistet livet i en spritulykke – dermed er alkohol stadig en af de største dræbere i trafikken – især om sommeren.

Grib ind Alle opfordres til at gribe ind, når de for eksempel til en fest, middag, VM-kamp eller grillaften oplever, at

Kilde: Vejdirektoratet

Antal uheld og personskader fordelt på år Uheld

Personskader

År

Personskade

Materielskade

I alt

Dræbt

Alvorlig

Lettere

I alt

2000

7346

9745

17091

498

4260

4832

9590

2001

6861

9534

16395

431

3946

4519

8896

2002

7126

9383

16509

463

4088

4703

9254

2003

6749

9386

16135

432

3868

4544

8844

2004

6209

9450

15659

369

3561

3985

7915

2005

5412

8811

14223

331

3072

3516

6919

2006

5403

9177

14580

306

2911

3604

6821

2007

5549

9484

15033

406

3138

3519

7063

2008

5020

8757

13777

406

2831

3092

6329

2009

4174

8111

12285

303

2498

2449

5250

Beredskab 6

TEMA: trafiksikkerhed

ulykker

Fakta og gode råd Fart dræber Fart er den største dræber i trafikken. Faktisk kunne hvert 3. trafikdrab undgås, hvis alle overholdt hastighedsgrænsen.

Hvis alle bilister kørte efter fartgrænserne, ville der ske markant færre ulykker.

Gennemsnitsfarten på vejene og antallet af trafikulykker følges tæt ad – jo højere fart, jo flere ulykker.

Lille fartoverskridelse har stor betydning Selv små ændringer i hastigheden kan påvirke risikoen for ulykker og skader markant. Kører man fx 93 km/t i stedet for 80 km/t, fordobler man sin risiko for at ende i en dødsulykke.

Brug sele Sikkerhedsselen reducerer risikoen for at blive dræbt eller kvæstet med 50 % og er dermed det mest enkle og effektive sikkerhedsudstyr. Uanset, hvor meget højteknologisk sikkerhedsudstyr nye biler har, er det stadig vigtigt at huske selen.

en fuld person vil køre hjem. En undersøgelse fra DTU Transport har tidligere vist, at otte ud af ti spritbilister var i selskab med andre personer, inden de satte sig bag rattet.

– Vi ved fra undersøgelser, at der er mange, der tænker, at de bør blande sig, når en påvirket person vil køre hjem. Men der er mange, der ikke får det gjort, fordi det kan være meget grænseoverskridende. Men med et enkelt spørgsmål kan man faktisk signalere, at man synes det er en dårlig idé – og samtidig give personen nogle alternativer som for eksempel, at man kan ringe efter en taxa, tilbyde overnatning og lignende, siger Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Sol, sommer og spritkørsel Modsat hvad mange tror, så sker der altså flere spritulykker på vejene i forårs- og sommermånederne end i december måned.

Forklaringen er de mange private fester og grillaftener med vin og øl på bordet. Desuden er sommerlandet præget af byfester, havnefester, festivaler, vejfester etc. Mange fester opstår desuden impulsivt, hvor folk glemmer at få aftalt, hvordan man kommer sikkert hjem.

Husk selen – også på korte ture De fleste sammenstød sker ved hastigheder under 50 km/t, hvor sikkerhedsselen har den største effekt. Selen kan betyde forskellen på, om du slipper helt uskadt eller kommer alvorligt til skade. Spænd derfor sikkerhedsselen, også selvom du bare skal ud på en kort tur.

Passagerer uden sele er farlige Alle i bilen skal benytte sikkerhedsseler. Passagerer uden sele er til fare for andre i bilen. Hvis der sker en kollision, vil de blive kastet rundt i bilen med stor kraft og skade både sig selv og andre.

Gode råd om sikker kørsel • Sid ikke for tæt ved rattet • Sid så opret som muligt • Hvis du kan se i bakspejlet, at du vil blive påkørt bagfra, så pres hovedet mod nakkestøtten og se lige frem • Lad ikke løs bagage ligge i kabinen Indstil nakkestøtten korrekt Otte ud af 10 indstiller nakkestøtten forkert. De fleste indstiller nakkestøtten for lavt og for langt tilbage. Det kan medvirke til piskesmældsskader, fordi hovedet kastes bagud og henover nakkestøtten, inden det kastes frem igen.

• Det øverste af hovedet skal flugte med det øverste af nakkestøtten • Afstanden mellem baghovedet og nakkestøtten skal cirka være en håndsbredde • Det er bedre, at nakkestøtten sidder for højt end for lavt. Hvis man er flere, der deles om bilen, og hvis man ikke er lige høje, så indstil nakkestøtten lidt for højt til den laveste person Kilde: Rådet for Sikker Trafik, www.sikkertrafik.dk

Beredskab 7

TEMA: trafiksikkerhed

Redning midt på motorvejen Ved et trafikuheld tænker de fleste nok mest på, om den forulykkede mon overlever, og måske på om de selv er i fare, men der er sikkert ikke mange, der tænker på sikkerheden for de folk, der kommer for at redde de forulykkede.

Af Line Nielsen Kunne du tænke dig at stå midt på en trafikeret motorvej? Nej, vel. Men det er ikke desto mindre, hvad redningsfolk jævnligt må gøre. I Sønderjylland er det frivillige brandfolk, der står for brand og rednings-

opgaven, og BEREDSKAB har spurgt Finn Laukamp, der er viceberedskabsinspektør i Aabenraa Kommune og frivillig brandmand hos Tinglev Frivillige Brandværn, hvordan de håndterer sikkerheden ved trafikuheld.

Spærrer helst vejen helt af

– Når alarmen lyder på trafikuheld, bliver der altid sendt to vogne af sted, nemlig redningsvognen med tre mand med frigørelsesudstyr samt en autosprøjte med seks mand.

Derudover kommer der altid en redningsvogn med tre mand fra Aabenraa, fortæller Finn Laukamp.

Når mandskabet ankommer, skynder de sig at sikre skadestedet og få afspærret området. Ved større uheld kommer der som regel altid en skiltevogn, men indtil den når frem, må mandskabet stille en autosprøjte på tværs af vejen.

– Vi spærrer altid af i god afstand til selve ulykken, og så forsøger vi at lede bilisterne over i andre baner på motorvejen. Allerhelst spærrer vi vejen helt af og leder trafikken udenom, men det er ikke altid, at det kan lade sig gøre. Generelt prøver vi at få trafikken til at glide og lade dem komme forbi, men hvis der ligger biler midt på vejen, er vi nødt til at lukke vejen helt af. Heldigvis har vi ikke selv oplevet, at nogen er blevet påkørt under en redning, men jeg mener, at en autosprøjte fra Falck blev torpederet mellem Skærbæk og Toftlund i januar.

Heldigvis var der ingen i bilen, fortæller Finn Laukamp.

Frigørelse kræver noget ekstra De frivillige brandfolk udfører også frigørelse i forbindelse med trafikuheld. Frigørelse er fx, hvis der er fastklemte i bilerne, som ikke kan komme fri ved egen hjælp, og det

Beredskab 8

TEMA: trafiksikkerhed

kræver noget ekstra træning for brandfolkene: – Alt, hvad brandfolkene laver, kræver uddannelse, men frigørelse kræver lidt ekstra. For eksempel er der fem ekstra øvelser med frigørelse udover de obligatoriske 12 redningsøvelser om året. Og når det er frivillige, så foregår al uddannelse om aftenen og i weekenden, så de bruger en del fritid på det her, fortæller Finn Laukamp.

Selvom brandfolkene har samme uddannelse, så er det alligevel delt lidt op, idet der oftest er nogle bestemte folk, der tager sig af frigørelse, mens andre er mere til brand, og nogle helt tredje bedst kan lide at håndtere drejestigen.

Med hensyn til sikkerhedsudstyret så er indsatsdragten den samme, men når det drejer sig om frigørelse, har man ikke brug for det lange bagstykke bag på hjelmen, som man

ofte ser på brandhjelme. Derudover har redderne specielle sikkerhedsbriller på, som ikke er i glas, og som kan holde til at blive ramt af gnister, splinter og lignende. Der er også specielle skærefaste handsker, som beskytter reddernes hænder, når de fx tager fat i skarpe ting. Under disse handsker har de desuden gummihandsker på, så de ikke får blod på sig, da det kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Håndtering af tilskadekomne Fordelingen af opgaver på skadestedet er, at der er nogle, der klipper bilen op, andre fjerner løsdele fra skadestedet, og så er der en, der holder øje med sikkerheden, fx sørger han for at lægge noget over skarpe dele, så folkene ikke skærer sig og lignende.

– Der er primært to mand, der bruger frigørelsesværktøjet, og som er tættest på de tilskadekomne. Er der ambulancefolk til stede, så er det dem, der tager sig af de tilskadekomne, men vi hjælper dem, især hvis der er flere tilskadekomne. En del af vores uddannelse er netop håndtering af

tilskadekomne, og i uddannelsen kommer man godt rundt om alle former for skader, fortæller Finn Laukamp.

Ingen vagtplaner, folk møder bare op Utroligt nok arbejder de frivillige brandfolk i Tinglev Frivillige Brandværn ikke ud fra faste vagtplaner. De er altid på kald og dukker simpelthen op, hvis de kan: – Brandfolkene er udstyret med en pager, og når alarmen lyder, så kommer der som regel 10-12 ud af de 29 brandfolk, som vi er i værnet, så vi er meget privilegerede.

Den første holdleder på stedet tager holdlederpladsen. Han fortæller brandfolkene, hvilket udstyr de skal have med, og så kommer de selv i de køretøjer, der skal bruges.

Det kan fx være en sprøjte, en stigevogn eller en redningsvogn, siger Finn Laukamp om ordningen i det frivillige brandværn, som blev startet tilbage i 1888.

 SKADESERVICE

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888

 FUGTTEKNIK  SKIMMELSANERING  INDUSTRISERVICE  LØSØRESERVICE  STORSKADEBEREDSKAB

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG - ODENSE – VEJLE – ESJBERG HADERSLEV – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

Beredskab 9

Uddannelse

Befolkningsuddannelsen i førstehjælp ophører Af Bent Mortensen, landschef Befolkningsuddannelsen i førstehjælp ophører ved udgangen af året. Dermed forsvinder et tilbud til den danske befolkning, som vi i Beredskabsforbundet har fundet godt, som utvivlsomt har reddet liv, og som har været en vigtig opgave for Beredskabsforbundet. Så det er med vemod, vi nu siger farvel til ordningen.

Det plager naturligvis, at vi i Beredskabsforbundet ikke var enige i begrundelserne for at nedlægge ordningen, og at tallene, der lå til grund for nedlæggelsen, ikke er blevet bekræftet. Men fremtiden er nu et marked, hvor udbyderne af førstehjælp sælger kurser til markedspris. For et 12 timers kursus ligger priserne for de fleste udbyderes

vedkommende mellem 700 og 1.200 kr. pr. kursist, hvilket jo er ”lidt” mere den tidligere deltagerbetaling på 125 kr.

For Beredskabsforbundet gælder, at førstehjælp ikke længere er en virksomhed, der ydes statstilskud til. Det kunne betyde, at Beredskabsforbundet ikke længere kunne udbyde førstehjælpskurser, men sådan er det ikke. For år tilbage etablerede Beredskabsforbundet en kursusafdeling, der udbyder førstehjælpskurser på kommerciel basis. Denne afdeling videreføres under navnet Beredskabsforbundet Uddannelsescenter, så Beredskabsforbundet er stadig en førstehjælpsorganisation.

Der sker fremover en opdeling, så al Beredskabsforbundets kommercielle virksomhed foregår i Uddannelsescentrets regi, mens

Beredskabsforbundets non-kommercielle virksomhed forbliver i Beredskabsforbundet.

Det hjælper ikke at græde over spildt mælk, så i Beredskabsforbundet arbejder vi videre med andre opgaver som den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse, konsulentordningen til hvervning af deltidsansatte brandfolk og de traditionelle opgaver som de frivilliges talerør. For så vidt angår førstehjælpen, så håber vi, at vi har taget fejl, sådan at det vil lykkes at udbrede førstehjælpsuddannelsen til en tilstrækkelig stor del af befolkningen, selv om vilkårene nu ændres fra nytårsskiftet.

Befolkningsuddannelse i forebyggelse Lige om lidt går starten til en ny befolkningsuddannelse i Danmark. Uddannelsen handler om at forebygge ulykker, den varer omkring 4 timer, og den er gratis at deltage i.

Af Bent Mortensen, landschef Befolkningsuddannelsen i forebyggelse skal være landsdækkende, men for at starte et sted, så er der udpeget 10 kommuner, hvor hvervning af instruktører er i gang, og hvor befolkningen kan få den nye uddannelse allerede fra januar 2011.

De 10 kommuner, der er udpeget, er: Nordfyn, Svendborg, Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lejre, Roskilde, Frederikssund/Halsnæs (samordnet) og Hillerød. I de 10 kommuner har både beredskabschefen og Beredskabsforbundets kredsledelse fået et brev med anmodning om hjælp til at hverve forebyggelsesinstruktører, og med tilbud om besøg af landschefen med henblik på at orientere om det nye initiativ. Reaktionerne har været noget blandede, og i nogle kommuner har det været ganske vanskeligt at få kontakt til beredskabschefen.

Men foreløbig er succesen i hus. Det første hold forebyggelsesinstruktører er samlet.

Det er sammensat af frivillige og deltidsansatte brandfolk fra de fleste af de 10 kommuner. Den 6. og 7. december bliver de uddannet på Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekkersten, og bliver der forsynet med den nødvendige viden. Derefter bliver de forsynet med det nødvendige materiel, herunder filmklip, undervisningsmateriale m.v.

Uddannelsen er planlagt ud fra, at de nye frivillige forebyggelsesinstruktører ikke nødvendigvis har en pædagogisk uddannelse. Uddannelsen understøttes derfor af filmklip og materiale, som involverer kursisterne i uddannelsen i praksis. Der arbejdes blandt andet med ROS-modellen, der jo også anvendes som værktøj ved kommunernes risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet. ROS står for Risiko Og Sårbarhed. Modellen er bearbejdet, så den nu findes i en udgave, der er god som

Beredskab 10

grundlag for kursisternes arbejde med egne risici i hjemmet, på arbejde og i fritiden, samt til at udpege de områder, hvor forebyggelse lønner sig.

Den nye befolkningsuddannelse starter med ca. 15 forebyggelsesinstruktører, men skal udbygges i 2011. Et led i denne udbygning er at skabe et netværk for forebyggelsesinstruktørerne. De skal kunne mødes, udveksle erfaringer og få nye tips og idéer med hjem. Uddannelsen finansieres af Beredskabsforbundets bevilling på finansloven, og der afsættes penge netop til netværksdannelse.

Frivillige og brandfolk, der er interesseret i at blive forebyggelsesinstruktører i 2011 kan få mere information ved henvendelse til landskontoret og vil allerede nu kunne tilmelde sig.

P7 200 Lumen

Cree LED’ens maksimale lysstyrke

230 meter

Rækkevidde på maksimal styrke

64 timer

Total brændetid på et sæt batterier

CHOICE OF THE PROFESSIONALS

Fokusering

Enhåndsbetjent Speed Focus

Nærmeste forhandler henvises af SCANLICO DENMARK A/S på tlf: 38 71 69 59 eller info@scanlico.dk

Det er helt sikkert!

- vi tilbyder kursus i sikkerhed

• Ved du/dine kollegaer hvordan det udleverede faldsikringsudstyr anvendes korrekt?

• Ved du/dine kollegaer, hvordan det udleverede faldsikringsudstyr kontrolleres for deffekter?

• Og hvis uheldet er ude og ulykken sker. Ved du/dine kollegaer så, hvordan du redder en kollega eller dig selv? Én faldulykke er én for meget, når man kan forbedre sikkerheden med et kursus i faldsikring.

Kontakt os og hør nærmere om, hvordan vores kurser kan hjælpe Jer med at opnå den rette sikkerhed på arbejdspladsen - uanset om I arbejder 3 eller 90 meter oppe.

Rekvirer kursusbeskrivelser på telefon 3871 6959 eller info@scanlico.dk

KURSUS Kontrol af Personlige Værnemidler 2010: uge 48 2011: uge 2, 6 & 10

KURSUS Faldsikring og Redninger 2010: uge 50 2011: uge 4, 8 &12 ®�

SCANLICO DENMARK A/S Marielundvej 48 A • 2730 Herlev • tlf.: 38 71 69 59 • telefax: 38 71 69 53 • www.scanlico.dk • info@scanlico.dk

THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkel Oplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store, tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugen under selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strøm nok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS’ omfattende produktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold.

NYHED! “Hvor-er-du?” funktion: Med EADS SINE terminal THR9 får du en unik funktion, som ingen andre SINE terminaler kan tilbyde. Du og dine kolleger kan se hvor mange meter I befinder jer fra hinanden og i hvilken retning!

For the Security of all.

Læs mere på www.zenitel.dk

www.eads.com/pmr

Autoriseret distributør

Førstehjælp

Kunstigt åndedræt har ikke tabt pusten Pressen har kunnet give den opfattelse, at det er helt slut med at give kunstigt åndedræt ved livreddende førstehjælp. Dette er ikke sandt.

Af Mads Jakobsen De nye guidelines fra Det Europæiske Råd for Genoplivning kom i midten af oktober. De nye anbefalinger er baseret på den seneste videnskabelige dokumentation af, hvad der virker bedst i praksis, og anbefalingerne skal give bedre overlevelse for mennesker med hjertestop.

– Guidelines 2010 var ventet med spænding, men det viste sig, at ændringerne var få og små. Der er ændringer både inden for basal genoplivning til børn og til voksne og til brug af AED (hjertestarter), men de fleste ændringerne vedrører avanceret genoplivning, som jo ikke betyder noget på førstehjælpskurser, fortæller Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen.

Trænede skal give kunstigt åndedræt Alle personer, hvad enten de er trænet i førstehjælp (underforstået været på førstehjælpskursus) eller ej, der kommer frem til en person med hjertestop, skal begynde med brystkompressioner.

Personer, der er trænet i førstehjælp, skal ligeledes give kunstigt åndedræt. Der er således intet ændret i denne kombination, som stadig vil være 30:2 (30 brystkompressioner og 2 indblæsninger).

For personer, som ikke har lært førstehjælp, gælder, at de kun skal give brystkompressioner.

Ingen revolutioner Som nævnt er der ikke nogle radikale ændringer i de nye retningslinjer. Derimod er der en lang række justeringer og præciseringer af de nuværende guidelines. Bent Mortensen lister her nogen af dem op: • Trykdybden på en voksen foreskrives som mindst 5 cm (men højest 6 cm) • Trykhastigheden på en voksen foreskrives som mindst 100 pr. minut (men højest 120) • Trykstedets placering er nu præciseret. Trykstedet er som hidtil midt på brystet, men præciseringerne hedder: • Nederste halvdel af brystbenet • Ikke trykke på ribbenene

• Ikke trykke over den bløde del af maven • Ikke trykke på ”sværdbenet” • Skift af førstehjælper anbefales, når der har været givet HLR (Hjerte-Lunge-Redning) i 2 minutter (idet der kan måles faldende effekt efter 1,5 - 3 minutter), uanset om førstehjælperen føler sig i stand til at fortsætte • Vedr. HLR og afhentning af AED: Er en førstehjælper alene, anbefales han kun at bruge tid på at hente AED, hvis den er i hans umiddelbare nærhed. Elles skal han blot give HLR. Er der flere hjælpere, kan den ene hente AED, hvis der er en i nærheden, og hvis hjælperen ved, hvor den er. Ellers skal han blive ved den første hjælper og overtage HLR efter 2 minutter.

• Trykstedet på børn er nu angivet som på voksne, altså den nederste halvdel af brystbenet. For ikke at trykke i den bløde del af maveregionen, anbefales det at finde sværdbenet og lægge trykstedet en finger over dette.

• Det præciseres, at der skal trykkes fast og bestemt, også på børn under et år. Trykdybden er altså vigtig.

• Bemærk om alarmering (ikke ændret), at der ved en hjælper gives HLR i et minut før alarmering. Er der to hjælpere alarmerer den ene, når der er konstateret bevidstløshed og manglende normal vejrtrækning.

Beredskab 13

Den danske redningsberedskabspris

Kontorchef Susan Nissen overrækker statuette og check

Priskomiteens formand Bjarne Laustsen med Jacob Jensen (tv) og Steen Oettinger (th)

De to prismodtagere med Silke og hendes forældre

Redningsfolk hædret og mindet Uddelingen af Den Danske Redningsberedskabspris og Mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk blev afholdt fredag den 1. oktober i Holmens Kirke.

Af Mads Jakobsen Som formand for Den Danske Redningsberedskabspris kunne Bjarne Laustsen byde velkommen til overrækkelsen af Den Danske Redningsberedskabspris, der blev stiftet i 2006: – Den Danske Redningsberedskabspris kan enten tildeles en enkeltperson eller tildeles dele af eller et helt redningsberedskab, der har deltaget i en skarp indsats, og som har markeret sig med en ekstraordinær indsats.

Og i år kan jeg godt garantere, at indsatsen er noget ud over det sædvanlige. Jeg finder det specielt positivt, at samtlige interessenter inden for det danske redningsberedskab har fundet sammen om at etablere et ligeværdigt samarbejde. Det er sket med det formål at værdsætte én eller flere i redningsberedskabet – uanset tilhørsforhold – der har ydet en ekstraordinær indsats i en skarp situation, og som fortjener at blive hædret for dette, fortalte priskomiteens formand.

En prisværdig indsats Den Danske Redningsberedskabspris blev uddelt for tredje gang. Prisen for 2009 gik til to mand ved Falck Greve for en indsats, hvor de reddede en femårig pige ud af en sammenstyret etageejendom. På vegne af forsvarsministeren kunne kontorchef ved Forsvarsministeriets 5. kontor Susan Nissen

overrække statuette og en check på kr.

50.000,- til de to brandfolk fra Greve.

– Når valget er faldet på jer skyldes det en hel ekstraordinær indsats, der foregik om aftenen den 3. februar 2009, hvor det gjaldt om at redde femårige Silke. En kraftig gaseksplosion fik en toetagers ejendom på Hundige Strandvej til at styrte sammen, og her lå Silke begravet under murbrokkerne.

Silke ligger gemt under køkkenskabe og hylder. Men der er ikke meget plads at arbejde på. Der er faktisk så trængt, at det ikke er muligt at arbejde med redningsudstyret eller iltapparat og hjelm. Normalt tager man ikke sit udstyr af under indsats, men som I selv har sagt efterfølgende, så handlede I instinktivt, og I er selv fædre. Derfor tænker I kun på, at I gik to mand ind og skal komme to mand og en lille pige ud, sagde kontorchef Susan Nissen om begrundelsen for tildelingen af prisen.

Mindehøjtidelighed Ved Falcks 100-års jubilæum i 2006 donerede Falck en mindesten for omkomne brand- og redningsfolk. De erindres hvert år den første fredag i oktober ved en mindehøjtidelighed ved Holmens Kirke i København, hvor mindestenen også er anlagt.

Falcks koncerndirektør Allan Søgaard Larsen lagde en krans ved mindestenen bistået af beredskabschef og formand for

Beredskab 14

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup.

Der skal lyde en stor tak til fanebærerne fra Frederiksberg.

Indstilling for 2010 Deadline for indstilling af en person eller et hold, der har udført en ekstraordinær indsats i 2010, er mandag den 18. april 2011.

Læs mere om kriterierne på www.redningsberedskabspris.dk

Den danske redningsberedskabspris

Satte livet på spil for at redde lille Silke En kraftig gaseksplosion fik den 3. februar 2009 en toetagers ejendom på Hundige Strandvej til at styrte sammen. Lille femårige Silke blev begravet under murbrokkerne.

Af Line Nielsen Meldingen lyder på bygningsbrand, så da de to brandmænd Jacob Jensen og Steen Oettinger når frem til ulykkesstedet, bliver de noget overraskede over synet: – Lige da vi lander på ulykkesstedet, får vi at vide, at en femårig pige ligger i ruinerne. ’Ruinerne?!’, tænkte jeg, ’hvad er der sket?’. Så får jeg øje på den gamle købmandsbygning – butiksfacaderne ligger helt ude på vejen, fortæller Jacob Jensen om synet, der møder brandfolkene denne februaraften.

Bygningen er et toetagershus med købmandsbutik nederst og bolig ovenpå. Her bor et par med deres femårige datter, og mens det er lykkedes forældrene at komme helskindet ud af bygningen, så ligger lille Silke fastklemt i resterne af køkkenet. En del naboer er strømmet til for at hjælpe med at få Silke ud, og de viser nu Jacob Jensen og Steen Oettinger hen til det sted, hvor en tysk mand har fået kontakt til Silke.

Det sammenstyrtede hus, hvor Silke lå gemt under murbrokkerne

– Da vi kommer hen til stedet, hvor de har hørt Silke, står den tyske mand samt et pizzabud og forsøger at grave sig vej ind til Silke. Vi beder dem om at træde tilbage, men tyskeren vil gerne blive og hjælpe. ’Det bliver kun som lygteholder’, siger jeg til ham. Han peger derefter hen på det sted, hvor han har hørt Silke, og jeg begynder at kravle over køkkendelene, men der er meget lidt plads, så jeg tager mit røgdykkerapparat af og rækker det bagud til Steen, som sidder i åbningen. Jeg kalder på Silke, og hun svarer, men der, hvor lyden kommer fra, ligger en bunke sten, så det kan ikke passe, tænker jeg. Jeg fjerner hylder med tallerkner, som jeg rækker bagud til Steen.

Jeg fjerner sten og grus, mens jeg hele tiden kalder på Silke, og hun svarer: ’Jeg er lige her’, men jeg kan ikke se hende.

– Pludselig finder jeg et par strømpebukser, og så spørger jeg Silke, om det er hende, og hun svarer, at det er hendes ben. Steen kommer så også ind, men da pladsen er trang, må han også lade sit røgdykkerapparat blive udenfor. Vi får så gravet hendes ben og hoved fri, men hendes højre arm ligger fastklemt over hendes hoved, og vi kan ikke trække den fri. Vi forsøger at få nogle luftpuder derind, men delene er simpelthen for store. Jeg tager nu hjelmen af, så jeg kan snakke med Silke. Vi prøver også at give hende en iltmaske på, men der er for lidt plads. Til gengæld er hun jo ved bevidsthed og taler til os, så jeg sender masken tilbage til ambulancefolkene og siger, at de må sætte den på hende, når vi kommer ud. Vi får så en såkaldt spreder ind, som er et hydraulisk frigørelsesværktøj. Vi kan nu fornemme, hvordan røgen bliver presset ind til os fra den anden side, hvor de er i gang med at slukke branden. Jeg har Silkes ben og krop på mit bryst, og mens Steen løfter med sprederen, forsøger jeg at hive Silke fri. Først sker der ikke rigtig noget, men så

Beredskab 15

prøver vi igen, og pludselig er hun fri. Jeg løfter hende ud og overdrager hende til ambulancefolkene. Lige inden jeg gør det, kigger Silke op på mig og siger tak. Det er bare så overskudsagtigt, hun er så fattet og så rolig – det er jeg stadig forbavset over den dag i dag, fortæller Jacob Jensen.

Da de to brandmænd kommer ud til sprøjten, er de ved at hoste lungerne op. De bliver kørt til skadestuen for at blive tjekket for røgforgiftning. Heldigvis er der ikke noget galt, så senere vender de tilbage til ulykkestedet og hjælper med slukningen: – Det var lige så meget for at få det bearbejdet. Det hjalp på en eller anden måde at komme tilbage til stedet og prøve at forstå, hvad der var sket. Flere brandfolk har efterfølgende sagt til os, at man aldrig må smide sit udstyr, men de har ikke stået i situationen. Det var rent instinktivt – det var en lille pige, vi taler om, og vi er selv fædre, så vi ved, hvad forældrene gennemlevede.

Ja, vi tilsidesatte vores egen sikkerhed, og vi ville gøre det igen. Normalt siger man, at man går to mand ind og to mand ud, men i denne situation vidste både Steen og jeg, at vi gik to mand ind, og to mand og en lille pige ud, siger Jacob Jensen.

Silke endte med et forstuvet håndled samt nogle hudafskrabninger. Senere viste det sig, at hele tagkonstruktionen var blevet holdt oppe af et IKEA-højskab i køkkenet.

Da brandfolkene var ankommet til ulykkesstedet, havde pizzabudet stået og flået i netop det skab, så det var heldigt, at de havde fået ham stoppet og var kommet ind på anden vis.

– Når det er sagt, så er jeg glad for, at folk i det mindste reagerer; at de har overskud til at hjælpe. Tyskeren havde jo fået etableret kontakt med Silke, inden vi ankom, og det gjorde, at vi hurtigere kunne lokalisere hende, slutter Jacob Jensen.

KulturNat

Blå blink og sminke På Polititorvet i København blev KulturNatten 2010 noget af et tilløbsstykke. Det samlede beredskab have nemlig taget opstilling.

Af Mads Jakobsen En lang række af aktørerne inden for beredskabet havde fundet sammen i hjertet af København for at demonstrere, hvad det kan udrette, når noget går galt.

Temaet for øvelsen er trafikuheld. Tre biler har været impliceret i et færdselsuheld.

En er fastklemt. En anden er røget ud gennem forruden. Den sidste fører kommer i politiets varetægt for spirituskørsel.

Publikum får således mulighed for at følge en redningsaktion fra alarmopkaldet, til den sidste ambulance og brandbil har forladt skadestedet.

Rundt på Polititorvet er en lang række af beredskabets materiel stillet op. Lige fra politiets motorcykler til brandbiler og ambulancer. Beredskabsforbundet i skikkelse af Region Hovedstaden og de frivillige herfra har ligeledes en plads på torvet. Godt 30 frivillige har i løbet af dagen gjort klar til aftenens besøgende. To telte er rejst, udstilling og informationsmateriale er gjort klar, handlebane i førstehjælp opstillet og område til sminkning af både figuranter og besøgende klargjort.

Fokus på førstehjælp På Beredskabsforbundets stand er der mulighed for at få afprøvet sine førstehjælpsegenskaber – eller mangel på samme – på handlebanen, hvor fire forskellige scenarier skal klares.

Sminkørerne havde en yderst travl dag med at sminke børn og figuranter

Mange kom til kort, når de skulle igennem handlebanen i førstehjælp

En af dem, der får prøvet banen, er AnneLise Vammen fra Kgs. Lyngby: – Jeg har aldrig været på et førstehjælpskursus, så det kommer egentlig ikke som nogen overraskelse, at jeg følte mig noget handlingslammet. Men stadigvæk er det skræmmende, hvor lidt man føler sig i stand til at hjælpe, når man ikke har været på førstehjælpskursus før. Mange, der ikke har et førstehjælpskursus, afholder sig helt sikkert fra at hjælpe til, når de bliver vidne til en ulykke. Det er egentlig meget skidt, at vi ikke kan hjælpe hinanden. Derfor er det naturligvis en god idé, at vi danskere lærer førstehjælp, så vi kan springe til, siger Anne-Lise Vammen.

Hun vil nu tage familien med på et befolkningskursus i førstehjælp samt opfordre arbejdspladsen til at give alle medarbejdere et kursus.

Udover at få delt en masse flyers om førstehjælpskurser og frivilligtanken ud til de forbipasserende så blev rigtig mange børn sminket af forbundets sminkører. Det var blandt andet muligt – ikke i bogstaveligste forstand – at få et blåt øje, et brandsår eller et ansigt fyldt med glasskår. Et stort tilløbsstykke blandt børnene.

Det anslås, at mellem 8.000-10.000 personer var forbi Polititorvet den 15. oktober.

Beredskab 16

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN Hermed sender Autotec jer og jeres familie de bedste ønsker om en glædelig jul og et lykkebringende nytår

A

LT

IN

D

EN

FO

R

A

DV A

RS

EL

,M

A

RK

ER

IN

G

FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK

&

U

D

RY K

N

IN

G

Brand

Sæson fo

Brændende måneder i vente

Den kolde tid nærmer sig.

Det samme gør fyringssæsonen i brændeovne.

Af Mads Jakobsen

I de kommende måneder stiger antallet af brande. Danskerne er rykket indenfor, og det betyder hygge og stearinlys.

Af Mads Jakobsen Den mørke tid er over os, og det betyder, at stearinlysene tændes rundt omkring i de danske hjem. Desværre er de kommende måneder også det tidspunkt på året, hvor flest danskere omkommer i brande. I 2009 omkom 71 danskere i brande. Næsten 30 procent af alle ofrene omkom i månederne december, januar og februar. Det viser tal fra Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009. Beredskabsforbundet opfordrer derfor befolkningen til at være varsom og bruge ild med omtanke. 35 procent af årets udrykninger til brande i private boliger sker nemlig i de kommende tre måneder (1.930 af i alt 5.620 udrykninger i 2009).

Det er især rygning, optændingen i brændeovnene, tilberedningen af julemaden i køkkenet og de mange levende lys, som vi omgiver os med i juletiden, der er årsag til de ekstraordinært mange brandskader på denne årstid. Mange af disse lys er anbragt i forbindelse med juledekorationer, adventskranse og juletræer, og det betyder, at brandfaren øges gennem julemåneden i takt med, at gran og mos tørrer ud. De alvorligste af alle disse brande koster menneskeliv.

Hvis man vil sikre sig mod brandskader i julen, bør man følge nedenstående råd, når man bruger levende lys (se alle råd på www.beredskab.dk/ brand): • Pas på adventskranse, juledekorationer og juletræer. Sæt lysene, så flammen ikke kan antænde grene og pynt, når de brænder ned. Man kan evt. behandle brændbare dekorationer med et brandhæmmende middel.

• Brug lysmanchetter af stanniol – og helst selvslukkende lys.

• Gå aldrig fra tændte lys.

• Placer lysene på sikre steder: fx ikke i nærheden af gardiner og lignende, eller hvor mindre børn, hunde og katte kan nå dem.

• Især i juletiden er det vigtigt, at man har slukningsmidler stående parat.

Hav nogle vandfyldte blomstervandkander med spreder stående parat i rum med levende lys og juledekorationer. En vandforstøver (blomsterspray) kan også bruges til at slukke en mindre brand i en juledekoration.

Når juletræet tændes, bør man supplere med en spand vand og en gulvklud. Desuden bør man have en tilkoblet haveslange hængende klar – samt en 6 kg pulverslukker stående parat.

• Sørg for at have opsat røgalarmer i hjemmet. De koster fra kr. 75,-. Billigere livsforsikringer findes ikke! Læs mere om opsætning af røgalarm i boligen på www.beredskab.dk/brand

Beredskab 18

Tilsodning af skorstenen var i 2009 årsag til 36 pct. af alle brande i enfamiliehuse. Det fremgår af Redningsberedskabets Statistiske Beretning for 2009. Glanssod i skorsten kan opstå, hvis man fyrer forkert, og det er oftest grunden til, at der opstår skorstensbrand.

Beredskabsforbundet giver sammen med Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 gode råd til at sikre en korrekt fyring.

– Tendensen er, at antallet af skorstensbrande i privatboliger er aftagende. Men derfor er der stadig stort behov for fokus på området, for danskerne kan fyre bedre.

Det vil både gavne miljøet og brandsikkerheden. Mange har den opfattelse, at jo mere og større brænde vi putter i brændeovnen, jo mere varme får vi ud af det. Men det skal faktisk forholde sig lige modsat. Vi vil få langt bedre udnyttelse af brændet, hvis vi fyrer med mindre stykker, lidt ad gangen, men tit, og sørger for en god ilttilførsel til brændet, siger skorstensfejer i Ringsted Keld Lûtzhøft Jensen, der er oldermand i Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778. Han fraråder, at man fylder brændeovnen op med brænde, inden man går i seng, med håb om, at der vil være varmt næste morgen. Så hellere stå 10 min. tidligere op. Årsagen til det lille fald i antallet af skorstensbrande skal efter Keld L. Jensens vurdering blandt andet findes i en stor udskiftning af brændeovne, der er sket gennem de sidste par år. Der er i 2008 kommet strengere krav, der sikrer en renere forbrænding og et formindsket partikeludslip. Det giver en ændring i den sod, som aflejres i selve skorstenen. Men der er stadig grund til at være påpasselig og fyre korrekt for at undgå den farlige glanssod. Heldigvis er det sjældent, at skorstensbrande breder sig til andre dele af boligen.

Udnyt brændslet fuldt ud Årsagen til et sodlag der kan brænde ved fastbrændselsfyring er, at der har været fyret med luftunderskud eller for stor brændselsmængde i forhold til den tilførte luft. Den luftmængde, der er nødvendig for en ren og økonomisk forbrænding, er ”sparet” væk. Mange mennesker tror, at hvis man lukker for luften til brændslet, fyrer man mere økonomisk, men dette er ikke tilfældet.

Brændslet vil godt nok holde i længere tid, men den

Brand

or skorstensbrande Fakta Antallet af alle brande i enfamilieshuse med skorstensbrand som årsag: 2009: 36 % 2008: 42 % 2007: 40 % 2006: 42 % 2005: 43 % Kilde: Redningsberedskabets Statistiske Beretning

energi, der er i brændslet, bliver ikke udnyttet. Det betyder, at den energi, der ikke er udnyttet, altså uforbrændte røggasser, sætter sig i fyringsanlægget som sod. Når der lukkes for luften, vil røgens hastighed blive mindre, og det har den virkning, at de vanddampe, der indeholdes i røgen, og som bæres op igennem skorstenen i dampform, vil fortætte i skorstenen og blande sig med de uforbrændte røggasser. Når dette er sket, ses der ofte i skorstenen et sodlag med en blank overflade (glanssod). Hvis der er glanssod i skorstenen, er denne ofte umulig at fjerne med normale rense-

redskaber. Skorstensbranden opstår som regel under optænding eller ved påfyring af brændsel. Her gives masser af luft, og der opnås derved så høje temperaturer, at glanssoden antændes.

Undgå brand i skorstenen • Efterse skorstenen for træk, skader og utætheder, inden fyringssæsonen begynder • Sørg for isolering/foring af skorstenen • Fyr kun med helt tørt brænde og sørg for rigelig luft til ovnen • Fyr lidt ad gangen • Køb ikke for stor en ovn

• Tjek røgen fra skorstenen – den skal være næsten usynlig • Skorstenshøjden regnet fra gulvet bør være mindst 5 meter • Skorstenen bør mindst være 1 m over tagryggen eller den højeste del af taget.

• Ved brand, luk for lufttilførsel og alarmér brandvæsen 1-1-2 • Ved montering af ny brændeovn eller ny skorsten, kontakt skorstensfejeren Læs mere om forebyggelse af brande i private hjem på www.beredskab.dk/brand.

Ny forsikringsaftale Vi har gennem nogen tid haft drøftelser med GF Forsikring om de fordele, som de kan tilbyde medlemmer af Beredskabsforbundet.

Der er derfor fra den 1. november 2010 etableret en gruppeforsikringsordning, som medlemmer af Beredskabsforbundet kan tilmelde sig.

GF har det specielle, at de blot skal have forsikringerne til at løbe rundt. Det er medlemsejet og har som formål at levere de bedste forsikringer til den lavest mulige pris. Overskuddet på bilforsikringer udbetales hvert år i marts måned til de, der har haft bilen forsikret det foregående år. I år fik de fleste tilbagebetalt 15 % af den præmie, de har indbetalt sidste år.

GF Forsikring tegner ikke landbrugs– eller erhvervsforsikringer, men er klar til at lave forsikringsforslag til alle, der ønsker tilbud på privatforsikringer og bilforsikringer.

Telefonnummeret direkte til GF Brand & Redning er 7565 3874, og hjemmesiden er www.gf-forsikring.dk/beredskab.

Har du allerede forsikringerne i GF Forsikring, så send en mail på beredskab@gfforsikring.dk eller ring til GF Brand, Redning og Vagt og bliv tilmeldt ordningen. I løbet af 2011 vil vi udsende mere information om mulighederne.

Beredskab 19

Kort nyt

Sandsækken fyldes med vand Ny type vandbekæmpelse vinder indpas. Smartere og hurtigere end traditionelle sandsække. De vandabsorberende sække kan benyttes, når vejret viser tænder og sender voldsomme skybrud ind over Danmark.

Teknologien er ikke ny. Det er stort set samme princip, som i mange år har været brugt i f.eks. bleer. Dermed er det muligt at opbevare sækkene, uden at de fylder alverden, og når først skybruddet har ramt, så benytter man vandet til at ”fylde” sandsækkene, som dermed forsinker/standser vandmasserne.

Bekæmp vand med vand En stormsæk kan suge 20 liter vand, og fem sække suger 100 liter vand på 3-5 minutter. I modsætning til fx en traditionel sandsæk, som de færreste har liggende, fylder stormsækken ikke meget. Kun 45x60 cm og 0,8 cm høj. 20 sække fylder altså ikke mere end 15 cm i højden, og hver sæk vejer kun 600 gram. Til sammenligning vejer en sandsæk mellem 25 og 30 kg. Det eneste man som regel har nok af, ved skybrud, stormflod el. lign er vand. Så det er jo oplagt på den måde at bekæmpe vand med vand.

– Hvis, eller rettere, når himlen næste gang åbner sine sluser er det de færreste, der har en sandkasse, der er stor nok til at fylde i sække og dermed sørge for, at vandet ikke trænger ind i huset. Desuden er det sjældent, at Falck el. lign. i disse situationer har tid til at køre rundt med sandsække. De fylder i øvrigt også alt for meget, siger Jakob Søderberg fra AQUAmatric.

Jakob Søderberg fra AQUAmatric står med en af de nye stormsække

Lolland Brandvæsen fik overrakt prisen som Årets Frivilligberedskab 2009 af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech

Indstillinger til Frivilligpriserne 2010 Så er tiden kommet til at indstille kandidater til Årets Frivilligpriser for 2010. Hvem synes du, der skal modtage priserne?

Prisen som Årets Frivillig tildeles en (gruppe af) frivillig(e), der i 2010 har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Prisen som Årets Frivilligberedskab tildeles et kommunalt eller statsligt redningsberedskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, enten i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Hvis du vil indstille en person eller et redningsberedskab, skal du benytte en blanket til at begrunde din indstilling. Du finder denne på Beredskabsforbundets hjemmeside www.beredskab.dk.

Beredskabsforbundets Landskontor skal have modtaget indstillingen til Frivilligprisen (-erne) senest mandag den 13. december 2010. Selve priserne uddeles af forsvarsministeren ved et arrangement på Kastellet i marts-april måned

Termisk kamera gør en forskel TrygFonden har siden 2007 doneret termiske kameraer til 27 brandstationer i Danmark.

Der er netop afsluttet en undersøgelse af, hvordan kameraerne anvendes, og hvilken forskel et termisk kamera gør i udførelsen af brandfolkenes arbejde. Konklusionen er klar. Kameraet giver en forkortet indsatstid samt større præcision i slukningsarbejdet.

Flertallet af de brandfolk, TrygFonden har talt med i forbindelse med undersøgelsen, er begejstrede over bredden i kameraets anvendelsesmuligheder. Dér, hvor kameraet har sin største berettigelse, er dog i den akutte brandsluknings- og redningsindsats og i forbindelse med den såkaldte ’efterslukning’. I akutindsatsen bruges kameraet til at lokalisere arnestedet for en brand og til at finde eventuelle indebrændte personer og dyr. I efterslukningsfasen bruges kameraet til sikre mod eventuelle tilbageværende gløder og ”ildreder”, som ellers kan være usynlige for det blotte øje, f.eks. gemt bag vægbeklædninger og loftsplader.

Beredskab 20

Kort nyt

Åbent Hus flere steder i landet Den landsdækkende kampagne for at skaffe flere deltidsbrandmænd kulminerede foreløbigt lørdag den 6. november, hvor en lang række brandstationer inviterede borgerne indenfor.

Nytårsgudstjeneste Tirsdag den 4. januar 2011 afholder Beredskabsforbundet Region Hovedstaden nytårsgudstjeneste for samtlige frivillige i Region Hovedstaden. Alle er velkomne til at lægge vejen forbi Holmens Kirke i København den 4. januar 2011 kl. 19.00.

Hvem skal have Beredskabsforbundets Hæderstegn?

Indstillinger til Beredskabsforbundets Hæderstegn skal indsendes i starten af 2011.

Hæderstegn Beredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen.

Indstillingsbestemmelserne og -blanket finder man på den medlemsvendte del af www. beredskab.dk. Indstillingen indsendes med påtegningen ”FORTROLIGT” til Beredskabsforbundet, Att.: Præsident Bjarne Laustsen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være Landskontoret i hænde senest 1. marts 2010.

På landsplan mangler der pt. 150 deltidsbrandmænd, og det er et tal, som redningsberedskabets aktører og organisationer gennem en landsdækkende kampagne forsøger at få nedbragt. Via hjemmesiden www.blivbrandmandnu.dk har foreløbigt over 500 personer vist deres interesse. Flere viste deres interesse i starten af november, hvor en lang række beredskaber åbnede dørene for interesserede.

Tilbagemeldingerne er derfor, at kampagnen indtil videre har været en succes.

Mange kender ikke til hverdagens helte De slukker brande, skærer mennesker fri af sammenkrøllede biler og forhindrer olieudslip i at blive miljøkatastrofer. Alligevel har hver fjerde borger aldrig hørt om begrebet deltidsbrandmand. De fleste brandstationer i Danmark har deltidsbrandmænd ansat. Og sidste år blev de kaldt ud til cirka 22.500 udrykninger. Men mange ved ikke, at deltidsbrandmændene spiller en helt central rolle i det danske redningsberedskab. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov. Hos Falck i Nyborg var der rig mulighed for at lege med vand

– Det har altid været rigtig svært at få folk til at forstå, hvad det her handler om. Den almindelige borger tror stadig, at der sidder ti mand nede på brandstationen og venter på, at der skal ske noget. Generelt har befolkningen kendskab til vores kerneopgaver (brandslukning og redning), men de ved ikke, hvordan vi er organiseret for at kunne løse disse opgaver. Og det er selvfølgelig ærgerligt. For så var der måske flere, der ville melde sig til at blive deltidsbrandmand, siger Sven Urban Hansen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.

Mangel på deltidsbrandmænd Og der er ikke nok, som melder sig. Der mangler i øjeblikket omkring 150 deltidsbrandmænd over hele landet.

– Det lyder måske ikke af mange. Og tallet er muligvis også større.

Men jeg bliver lidt foruroliget, når så forholdsvis mange slet ikke kender til begrebet deltidsbrandmænd. Det kan jo i værste fald betyde, at man på sigt skal til at gøre op med deltidsbegrebet – og de økonomiske konsekvenser, det vil have for samfundet. For man skal jo have noget, der kan træde i stedet. Og det vil være omkostningskrævende, siger Karsten Andersen, formand for Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk.

Beredskab 21

Højderedning

Redning i højden – og i dybden Hos Frederikssundkredsen har man tilføjet en ny kompetence til listen. 11 frivillige er nu uddannede højdereddere og kan redde folk både i højden og i dybden.

Af Line Nielsen Foto: Kreds Frederikssund Mange har måske hørt udtrykket højderedning, men hvad betyder det egentlig? Man skulle tro, at det kun handler om at redde folk ned fra toppen af et højhus, men faktisk kan det lige så godt være redning fra en brønd. På spørgsmålet om hvad højderedning er, svarer kredsleder fra Frederikssundkredsen, Ronald Graabæk: – Uddannelsen hedder højderedning, men jeg ville nok kalde det for specialredning.

Det kan fx bruges til at slæbe kraftige mennesker ned fra 4. sal uden at belaste reddernes rygge. I gamle dage lærte man at fire bårer ned via tovbane, i dag har man noget andet redningsudstyr til det. Højderedning kan også bruges til at få folk ned fra vindmøller, men man kan også redde personer op fra et hul i jorden, fx en brønd.

Vi bruger primært højderedning til alt over 32 meter, idet vores lift kan klare op til 32 meter, fortæller Ronald Graabæk, der kender en del til højderedning, idet han også arbejder i det kommunale beredskab. Han har derfor personligt prøvet at hænge på en brændende skorsten i stormvejr, mens han forsøgte at slukke ilden.

Ud over kanten For mange mennesker lyder det grænseoverskridende at hænge ud over en bygning, og ifølge Ronald Graabæk handler det om at finde sine egne grænser: – Egentlig er det ikke et krav, at man skal ud i store højder, men det har kredsen dog sat som krav, for så ved vi, hvor vi har folk – vi ved, at de tør, hvis det bliver nødvendigt. Det hjælper jo ikke at stå på en redningsopgave og så pludselig finde ud af, at

man faktisk ikke tør gå ud over kanten. Det er den der frygt for, om tovet nu også kan holde, og hver enkelt må finde sine egne grænser. Nogle skal lige tage tilløb til det, oplever Ronald Graabæk.

Men sikkerheden er helt i top, når der trænes. Man arbejder med flere liner, idet der også er en på ryggen for at sikre, at de frivillige ikke falder ned.

– Alt er fikseret og dobbelttjekket. Det er kun fuldt uddannede højdereddere, der går op først og sætter den første line, og de kan af gode grunde ikke have en sikkerhedsline på. Vi bruger heller aldrig gammelt tov – i det hele taget tager vi ingen chancer, siger Ronald Graabæk.

Spændende kompetence Uddannelsen i højderedning tager 37 timer og indeholder både teori og praksis. Teorien fokuserer bl.a. på træklængder, og på hvor lang tid man må hænge i udstyret og lignende. Derudover er der masser af øvelser, bl.a. har folkene trænet på Kyndbyværket, på forskellige broer, i træer og på Højagergård, hvor de frivillige har deres lokaler.

De har sågar haft figuranter liggende på bunden af en brønd, så de kunne hente dem op. Kredsen øver fire gange om året i 6-8 timer ad gangen, og de har lært at arbejde i al slags vejr. Med udstyret, som bl.a.

Beredskab 22

består af seler, falddæmper, stropper til at hænge fast og en helikopterstrop, kan de hæve og sænke omkring 430 kg. Kredsen har valgt at investere i seks sæt, og til sammen koster de omkring 120.000 kr. Selvom kredslederen ikke regner med, at højderedning er noget, de frivillige kommer til at bruge så ofte, så mener han, at det er en god investering, for det er et godt trækplaster: – I kredsen gør vi meget for at holde på de frivillige og trække nye til. De frivillige skal have noget, der er spændende og sjovt, og derudover har vi højderedning i kommunen, så hvis der skulle blive brug for det, så er vi der. Vi støtter op om det daglige beredskab – uanset hvad der sker, kan vi støtte op, fortæller Ronald Graabæk, der også kunne berette, at der havde været stor tilmelding til uddannelsen i højderedning blandt de frivillige i kredsen.

Har du en historie fra din kreds, som du gerne vil have i bladet, så skriv til os på information@beredskab.dk

www.pro-safe.dk Eurovinil oppustelige telte Coltri Sub kompressorer Teltet som bruges af Beredskabet – kan andre have interesse?

Dansk importør i mere end 15 år med Nordens største reservedelslager

Pro-Safe RIB-gummibåde Mere end 10 års erfaring med salg/ service til stat/militær - kontakt os gerne for referencer/rådgivning.

Pro -S afe A/S :: Møllevangen Mølle va ngen 6 0 :: D K -42 20 Kor K or sør s ør : : T l f : +45 3295 2878 2 878 emai ll:: in fo@ p ro- s a f e . dk

Jubilæum

Frederiksberg Kreds fyldte rundt Havde det været en person, kunne han eller hun gå på efterløn, men det var en kreds, der den 26. oktober rundede 60 år. Og kredsen har ingen planer om at gå på efterløn eller stoppe med sine mange aktiviteter.

Af Line Nielsen Som en blandt flere københavnerkredse rundede Kreds Frederiksberg i oktober et skarpt hjørne.

Kredsen består i dag af 32 frivillige, og selvom opgaverne i dag er noget anderledes end i 1950, så bruger de frivillige i kredsen stadig rigtig mange timer på en række forskellige opgaver til gavn for kommunen og borgerne.

Trofaste frivillige Jubilæet skulle naturligvis fejres på behørig vis med både en reception og en fest.

Det var i flotte omgivelser på Frederiksberg Rådhus, at der tirsdag den 26. oktober blev afholdt reception med stående buffet for indbudte gæster. Kredsleder Ib Otte fortalte bl.a. om årene, der

var gået siden starten, om kredsens opgaver og om nogle meget trofaste frivillige: – En gang frivillig, altid frivillig. Det viser sig ved, at flere af kredsens frivillige har været med i 25, 40 og 50 år. Ligeledes er der også flere i kredsen, der har modtaget Beredskabsforbundets hæderstegn. Vi har i dag 15 årlige tilbagevendende arrangementer.

Kredsen har en kerne af meget aktive medlemmer, der står klar til at løse de opgaver, vi får – ingen opgave er for lille ej heller for stor, vi tager fat på det, der kommer, sagde Ib Otte.

Borgmesteren roste de frivillige Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj deltog også i festlighederne, og her fortalte han om sit ledelsesprincip, der går på, at når ros er på sin plads, så bør den også falde prompte: – Folk, der gør et godt stykke arbejde, skal have det at vide, fordi

Buffet i festsalen på Frederiksberg Rådhus

Beredskab 24

Jubilæum

Kredsleder Ib Otte fortalte om nogle meget trofaste frivillige og de mange opgaver, som kredsen har

Borgmester Jørgen Glenthøj roste de frivillige for det store stykke arbejde, som de laver for kommunen

Brandchef Tommy Sillemann takkede de frivillige for det gode samarbejde

anerkendelse gør os glade og får os til at se en mening med det, vi gør. Samtidig er det sådan med frivilligt arbejde, at det et langt stykke hen ad vejen skal bære lønnen i sig selv. Frivilligt arbejde gør man for andres skyld, for sin egen skyld, men ikke for pengenes skyld, sagde Jørgen Glenthøj.

I forhold til kredsens opgaver, mente borgmesteren, at succeskriteriet måtte være at kunne træde til, når det gælder: – Selv om meget af arbejdet ikke nødvendigvis syner af det helt store, så gør det jo en verden til forskel for de enkelte mennesker, som rent faktisk får brug for vores konkrete hjælp. For dem gør Beredskabsforbundet – jeres arbejde – en verden til forskel. Det er beredskabsarbejdets lod at være både beredt og forberedt.

Det bedste arrangement er selvsagt det, hvor f.eks. beredskabets brand- og samaritervagter har haft mindst at lave. Succeskriteriet er altså ikke altid bare høj aktivitet, men at kunne hjælpe, når det virkelig gælder. Det kan Beredskabsforbundet – og det er takket være jer! Den ros skal de mange aktive have, for den er velfortjent og kan ikke gentages for ofte, sagde borgmesteren, som håbede, at det gode samarbejde vil fortsætte mange år fremover.

Godt samarbejde med brandvæsnet For nogle år siden flyttede kredsen ind på brandstationen hos Frederiksberg Brandvæsen, og ifølge brandchef Tommy Sillemann var det en god beslutning: – Jeres lokale på brandstationen har vist sig at være et godt aktiv.

Det betyder, som jeg oplever det, at I har en naturlig base på brandstationen, og at I på den måde er synlige, også for brandfolkene. Og det er faktisk ikke helt uvæsentligt. I er på den måde synlige, og det bliver åbenlyst for alle, at I er en del af beredskabet på Frederiksberg, hvilket er rigtig godt. Skal vi kigge på fremtiden, så kunne den rumme mange ting: Udbygge brandvagtsordningen, rekruttere nye medlemmer og pumpeopgaver i forbindelse med ekstreme regnskyl.

Brandchefen sluttede af med at sige, hvad der kendertegner kredsens medlemmer: – I går til opgaven med krum hals, uden at kræve noget til gengæld.

Det er frivillighedskonceptet i fuldt flor, sagde Tommy Sillemann.

Landschef Bent Mortensen fortalte om forbundets historie og om nye opgaver for Frederiksberg-kredsen

villaværnsledere, karreværnsledere, bedriftsværnsledere, sogneværnsledere, hjælpestationsledere samt frivillige sygehjælpere. Alt sammen i skyggen af den kolde krig: – Og det gav en dobbelt opgave til de frivillige her i Frederiksberg.

De var operative frivillige ved Civilforsvaret for Storkøbenhavn, men de var også aktive i Civilforsvars-Forbundets regi for at forberede borgerne på følgerne af krig og ulykkelige hændelser. Forebyggelse er et af de magiske nøgleord i dag, men jeg må konstatere, at her er eksperterne, I har gjort det i 60 år, sagde Bent Mortensen.

Det ledte ham frem til i dag, hvor Frederiksberg-kredsen står over for en ny opgave, som kan sætte kredsen på landkortet: – Frederiksberg Brandvæsen ønsker at bruge de frivillige, og forbundskredsen har som opgave at skaffe de frivillige. Ofte er det sådan i landets kommuner, at de frivillige tegner en kontrakt med kommunen, som så står for alt vedrørende administration, uddannelse og operativ indsættelse af de frivillige. Her på Frederiksberg er det anderledes. Her ønsker man, at Beredskabsforbundet har en større rolle vedrørende hvervning, administration og uddannelse af de frivillige. Selv om det er anderledes, så sker det i andre kommuner, så Beredskabsforbundet har erfaringen med det. Men opgaven er stor. Nu er det sådan, at hvor opgaver er, kommer frivillige til, så jeg ser en spændende fremtid for Beredskabsforbundet her på Frederiksberg, og jeg ønsker jer held og lykke med arbejdet, sluttede landschefen.

0063BE - Ordensbaand

Landschefen ser tilbage Sidste taler på podiet var Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen. Han havde været en tur i arkiverne og fortalte, at Civilforsvars-Forbundets (som det hed dengang) opgaver i første halvdel af 1950’erne havde været at gennemføre uddannelse af

Beredskab 25

24/01/05

10:35

Side 1

Dansk Søredningsselskab (DSRS)

DSRS Kerteminde Bugsering af motorbåd i Kertemindebugten

Af Poul Sørensen, Stationsleder 2008 – Et opstarts år Kerteminde-afdelingen af Dansk SøRedningsSelskab blev etableret i 2008, hvor der ved standerhejsning den 16. juni blev overdraget en 6 m SAR-redningsbåd til den forventningsfulde skare af interesserede og kommende aktive i afdelingen. Efter etablering af en lokal ledelse, øvelser i at håndtere båden, etablering af klublokale i en indkøbt skurvogn hen over året, følte vi os klar til udkald, fra vi officielt var erklæret operationsduelige i starten af 2009.

Hvornår mon der skete noget, og hvordan gjorde vi os synlige i det af fritidssejlere stærkt befærdede kystnære område fra Storebæltsbroen til Fyns Hoved, som er vort dækningsområde?

2009 – Så går vi i gang I januarkulden startede vi med at assistere en fiskerbåd med motorproblemer i Romsø Sund. Året igennem havde vi 12 assistancer med den seneste den 1. december.

Assistancer til såvel motor- som sejlbåde og såvel grundstødninger som motorproblemer. Vi følte, at der var brug for os!

2010 – Et atypisk år eller hvad?

I år tænkte vi, hvad sker der? Indtil 28. maj havde vi ikke et eneste udkald, men så kom der ”gang i butikken”, og over sommeren og til dato har vi haft 13 assistancer af samme

karakter som året før. Vi havde nu også afholdt yderligere øveaftener, så vi følte os godt rustet til at hjælpe lystsejlere i nød, og den flok lettere gråhårede mænd og en enkelt dame – 7 i alt – der er godkendt til at varetage redningsaktioner fra Kerteminde-afdelingen følte, at vi ”kunne gøre en forskel”.

Aktuelle hændelser I stedet for at opremse vore tekniske data, der vil være en gentagelse af de foregående indlæg fra DSRS, vil jeg dvæle ved et par aktuelle hændelser: 1. juni 2010 ringer vagttelefonen på min mobil kl. 21.30, og vagtleder Søren Dreier spørger, om jeg kan sejle ud og assistere en grundstødt 40 fods sejlbåd ved Romsø Rev. Vi har ikke en egentlig vagtordning, der binder os i en periode. Vagtlederen må ringe rundt, til han har samlet tre personer, der kan møde op. Jeg springer ud i bilen og kører til Kerteminde Marina, hvor redder Peer Schrøder og jeg ifører os røde redningsdragter og redningsveste, der opbevares i klubhuset, og så går det derudaf med båden kl. 21.50 – kun 3,5 knob i marinaen – der en den påbudte max fart, men uden for havnen med gashåndtaget i bund går det med ca. 25 knob hen over de behagelige små bølger. Allan Søndervang varetager vagtcentralen i klubhuset af hensyn til kommunikationen imellem havaristen og os. Båden er tydelig at se, da vi kommer

Beredskab 26

rundt om Stavres Hoved, og det er jo dejligt længe lyst på denne årstid. Fremme ved havaristen ser vi straks, at han står hårdt på grunden. Vandlinjen er løftet ca. 30-40 centimeter. Det bliver vist ikke nemt at få ham af! Efter kontakt med bådejeren og forsøg på at hale ham af grunden ændrer vi taktik. Vi beder om at få et tovværk fastgjort i masten under salingshornet (halvt oppe i masten), hvilket ejeren er betænkelig ved – ser nok i ånden, at vi knækker hans mast – men ok da og efter et par forsøg, hvor vi nu prøver at krænge havaristen af grunden med vor lille, men stædige SAR-redningsbåd med de 65 hestekræfter, der får lov at arbejde, lykkes det. Båden er flot og kan for egen motor sejle til Kerteminde. Dagen efter får jeg en god snak med bådejeren, der er taknemmelig for vor indsats.

Efter udkald 3., 4., 6. og 18. juni hvor andre reddere er i aktion, er det min tur igen den 5. juli. En 25 fods motorbåd, der er under sejlads fra Stubbekøbing, hvor den lige er overtaget, til Ebeltoft, løber tør for diesel.

Sælgeren har oplyst, at der er 70 liter brændstof om bord, hvilket skulle være rigeligt til at nå Ebeltoft, men det kunne jo tyde på, at der har været mindre. Eivind Skaalum og jeg har fået et godt signalement af båden og en nogenlunde position.

Der er ingen fare, båden ligger for anker og afventer os. Vi sejler lidt rundt til forankrede både, der kunne ligne signalementet, men forgæves, indtil vi får øje på den rigtige på en lidt anden position. Kontakt over mobiltelefonen virker ikke, da vi har fået opgivet et forkert nummer – viser det sig senere.

Operationen er simpel. Vi får et 50 meter slæbetov over og påbegynder bugsering til Kerteminde. Tæt på havnen tager vi båden på siden, så vi har god manøvreringsevne og lander den ved bunkerstationen. To glade besætningsmedlemmer takker for vel udført assistance, og vi drager hjem tilfredse med vor indsats.

To udramatiske hændelser, men vi har gennem året også været involveret i mere spektakulære redningsoperationer, hvor adrenalinet har været i gang! Det er sikkert sundt for vi efterlønnere og pensionister, der har tid og lyst til ”at gøre en forskel” – og så har vi det også sjovt og et godt kammeratskab!

The VIKING advantage

En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare.

VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af branddragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

Beredskab_H260x185_marts2010.indd 1

11/03/10 14.33

Æ’sprøjt / DFI Information

Glimt fra årsmødet Forbundet og seks værn blev hver belønnet med 10.000 kroner for indsatsen. Den glade giver var Sønderjysk Forsikring, der var repræsenteret ved underdirektør Jens Harck (t.v.)

(Foto: LLN Press)

Arne Christensen, der her ses sammen med gæstetaler Søren Rislund, blev genvalgt som formand uden modkandidater (Foto: LLN Press)

Uniformerne er på plads, og så kan marchen gennem byen starte. Næste år er det Gram, der danner rammen om årsmødet

Marchen sluttede ved brandstationen hos Løjt Frivillige Brandværn, der stod for dagens arrangement (Foto: LLN Press)

(Foto: LLN Press)

« Solen skinnede, og det var traditionen tro et flot syn, da Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund sluttede stævnet – årsmødet – af med optog gennem Løjt Kirkeby, der dannede rammen for stævnet (Foto: LLN Press)

Der var hæder til en stribe brandfolk, der alle har rundet 25 år i de frivilliges rækker (Foto: LLN Press)

DFI, Hedehusene Kulturnat 2010 Beredskabsstyrelsen Hedehusene deltog på Københavns kulturnat Børn og voksne fik en ny oplevelse på årets kulturnat i København. Det var nemlig første gang, at det samlede 1-1-2-beredskab stod bag et arrangement på Kulturnatten.

Arrangørerne var Københavns Politi, Københavns Brandvæsen, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Beredskabsforbundet, Falck, hjemmeværnet, Region Hovedstaden og Beredskabsstyrelsen.

Det var Beredskabsstyrelsens centre i Hedehusene og Næstved, der stod bag Beredskabsstyrelsens del af arrangemen-

N

tet. Og københavnerne fik bl.a. mulighed for at komme helt tæt på en Basisbil og en Pionervogn samt prøve kræfter med noget af det udstyr, som anvendes i forbindelse med trafikuheld, hvor der er fastklemte.

Mange børn og voksne fik en god aften på Polititorvet bl.a. med at klippe en bil i stykker, sidde højt til vejrs i de imponerende køretøjer samt se og prøve Beredskabsstyrelsens materiel.

Udover udstillingen gennemførte aktører fra det samlede 1-1-2-beredskab en lille demonstration af deres fælles indsats ved en alvorlig færdselsulykke. Her fik tilskuerne et indblik i hvor mange folk, der hjælper ved et simpelt trafikuheld.

Udstyr til:

V

S

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Beredskab 29

Ø

Københavns Politi skønner, at der har været mere end 8.000 besøgende på Polititorvet.

Og det store antal besøgende var med til at gøre kulturnatten til en succes, der skal gentages i 2011.

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

regioner og kredse

Region Midtjylland Kreds Herning Omkring 3.000 besøgende lagde lørdag den 4. september vejen forbi Redningscenter Herning på H P Hansens Vej. Solen stod højt på himlen den første lørdag i september, hvor Herning Kommunale Beredskab, Falck og Beredskabsstyrelsen traditionen tro afholdt det årlige åbent hus-arrangement på Redningscenteret ved H P Hansens Vej 98-112.

Mange muligheder Dagen igennem var der lagt op til ”en på opleveren for både små og store” – og det løfte blev indfriet til fulde. Gennem en række udstillinger, workshops, prøv-selv-stande, køreture i beredskabskøretøjer, besøg af Flyvevåbnet og live-demonstrationer af forskellige typer indsatser blev iagttageren ført gennem dagligdagen for beredskabspersonel.

Det frivillige beredskab Også hos det frivillige beredskab, der har til huse på Beredskabsgården, H P Hansens Vej 98, havde man lagt sig i selen for at lokke interesserede til, idet funktionsområdet Indkvartering og Forplejning havde opstillet feltkomfur, hvorfra der blev budt på smagsprøver af såkaldt varmforplejning. Rigtig mange kiggede dagen igennem forbi og benyttede samtidig lejligheden til at se garagerne og det materiel, de frivillige løser deres opgaver med.

En succes Skulle man efter besøget føle sig snydt skyldes det nok mere de mange og til tider lange køer ved prøvestandene end udbuddet af muligheder. Med det fornemme besøgstal, der til tider vanskeliggjorde det at finde p-pladser til alle, må arrangementet siges at være en succes af den slags, vi gerne ser nogen flere af for vores ”hverdagshelte” – der gør en forskel og sikrer trygge rammer for borgerne.

Allan Fuglsang Frivillig i Kommunikation/Logistik

Region Syddanmark Flere kredse kan inden for det næste år markere deres 75 års jubilæum. Vejle lægger for med reception den 4. december. Det er vigtigt at huske sådanne mærkedage – Beredskabsforbundet skal kunne synliggøres ude i kommunerne.

På regionsplan har vi netop afholdt temamøde for medlemmer af beredskabskommissionerne. En god, men kold aften i Kolding med mange aktiviteter. Endnu en gang blev det klart, hvor vanskeligt det er at få politikernes opmærksomhed. Alt for få fandt det vigtigt at deltage i debatten om kommunernes mulighed for at bruge frivillige i beredskabet. Men de, der kunne afse aftenen til

De mange tilskuere fulgte nøje med i forvandlingen af en stationcar til åben vogn dette, fik syn for sagen. Fire kredse stillede op for at vise nogle af deres kerneområder. Odense Juniorbrandkorps, Nordfyns digeberedskab, Vejles forplejningshold og Koldings kemikalieberedskab samt kommandovogn var at finde på pladsen.

Efter denne fremvisning kunne gæsterne trække inden for i varmen. Præsident Bjarne Laustsen fortalte om Beredskabsforbundet og vore mange frivillige. Han opfordrede meget til at sætte fokus på de ofte ubrugte ressourcer, som de frivillige udgør. Den efterfølgende debat viste den forskellighed, som politikere og embedsmænd ser i denne ressource. Men et stod klart – det drejer sig om samarbejde kommunerne imellem.

Et godt måltid mad produceret på feltkomfuret blev indtaget med god appetit af de i alt 65 personer.

På den måde har vi også mulighed for at følge den udvikling, som heldigvis er sat i gang.

I weekenden den 6.-7. november afholdt vi et regionsseminar. Hovedtemaet var intern og ekstern information. Desuden har vi visioner for Region Syddanmark på programmet. Kredsene er blevet opfordret til at komme med forslag til opgaver, som kan blive vores mærkesager. I alt var 22 personer tilmeldt.

Region Hovedstaden

Projekt Østbørn Kolding har netop været på tur til Polen, hvor vi besøgte nogle af de børn, der havde været på lejr denne sommer. Vi var seks personer af sted med en lastbil fuld af effekter til såvel børnene som til de forskellige institutioner.

Vi føler, at det er godt at holde kontakten ved lige.

En travl og måske også en noget hektisk periode står foran os alle. Regionen skal finde frem til en ny regionsleder, da jeg har valgt at trække mig ved årsmødet. Men forud for årsmødet ligger de mange kredsårsmøder i januar/februar. Også her er der varslet nogle få udskiftninger.

Alle ønskes et fortsat godt arbejdsår.

Og endelig skal vi jo også huske at ønske hinanden en glædelig jul!

Else Højsager Regionsleder

60 år er ingen alder De københavnske kredse har henover efteråret fejret 60 års jubilæer. Kreds Vestegnen havde 16. oktober en rigtig god fest med 40 deltager inkl. beredskabschefen. Kredsen er resultatet af en sammenlægning af fem kredse: Rødovre (stiftet den 13. oktober 1950 med formand inspektør A. Bille), Glostrup (stiftet den 26. oktober 1950 med formand fhv. overbetjent H.P. Rømming) samt Hvidovre, Brøndby og Albertslund. Kreds Fre-

Region Syddanmark afholdt temamøde for kommissionsmedlemmer

Beredskab Beredskab 30 30

regioner og kredse deriksberg holdte reception på Frederiksberg Rådhus den 26. oktober.

KulturNat 2010 i København Beredskabet var rigt repræsenteret ved KulturNat 2010, hvor alle aktører under ”beredskabets faner” havde samlet aktiviteterne på Polititorvet.

Temaet var ”færdsel/trafik”, og det var en flok trætte og tilfredse frivillige, der stod tilbage, da arrangementet lukkede kl. 22 den 15. oktober.

Læs mere andetsteds i bladet.

Nytårsgudstjeneste 2011 Regionen afholder traditionen tro nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke den 4. januar 2011.

Jeg vil gerne opfordre alle til at sætte kryds i kalenderen.

Regionsårsmøde Regionen afholder regionsårsmøde efter vedtægterne den 19. marts 2011.

Jesper Marcussen Reg. Infoassistent

Kreds Frederiksberg Seniordag Tirsdag den 7. september afholdt Frederiksberg Ældreråd deres årlige Seniordag på rådhuset.

38 foreninger og organisationer var til stede med hver sin bod. Borgmester Jørgen Glenthøj åbnede mødet.

Kredsen deltog for 7. gang. Ud over førstehjælpsvagten startede vi kl. 10.00 med udlevering af kaffe/the og småkager. Der blev udleveret 750 kopper kaffe, 100 kopper the, hertil blev der spist 8 kg småkager. Kl. 11.00 startede vi udlevering af 1.200 sandwich, hertil blev der drukket 450 vand.

Velkomstmøde Tirsdag den 2. november afholdt kommunen sit halvårlige velkomstmøde for nye borgere. Der var ca. 600 personer i Rådhushallen. Her var flere foreninger og institutioner repræsenteret med hver sin bod. Vores stand var godt besøgt, så der var rig mulighed for at reklamere for Beredskabsforbundet.

Ib Otte Kredsleder

Landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med

Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk

Virksomhedsberedskab 130 møder på 25 år Den 27. august i år kunne sammenslutningen fejre 25 års jubilæum, men dette vil først blive markeret i forbindelse med medlemsmøde nr.

130, der finder sted den 27. november på Scandic Palace Hotel i det centrale København.

De mange møder har dels ført os rundt til talrige virksomheder og institutioner, hvor vi har hørt, om opbygningen af deres interne beredskab, men hvor vi også har haft lejlighed til at udveksle erfaringer og i øvrigt hygge os sammen.

En særlig ”serie” af møder var de i alt syv studieture til det daværende Barsebäckverk i årene 1987-1998 samt vore udvekslingsbesøg med Industrivernet i Norge.

Vi startede i Hedehusene ”Bedriftværnslederklubben for Storkøbenhavn” blev stiftet på et møde ved det daværende Civilforsvaret for Storkøbenhavn den 27. august 1985, hvor 52 af de fremmødte straks meldte sig ind. I årene efter havde vi et nært samarbejde med Bedriftværnslederklubben i Aarhus.

Derfor besluttede de to klubber i starten af 1990’erne at ændre navn til Sammenslutningen af Bedriftværnsledere for derved at kunne fremstå som én enhed over for omverdenen.

Navneændringerne berørte ikke de hidtidige klubbers suverænitet. ”Øst for Storebælt” besluttede vi i 2007 igen at ændre navnet til det nuværende Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab for derved at tydeliggøre den betydning, beredskabsforanstaltninger på den enkelte arbejdsplads har i hverdagen.

Hvad vil vi?

Sammenslutningen arbejder for, at flest mulige virksomheder og institutioner har et frivilligt,

Beredskab Beredskab 31 31

internt beredskab, samt at disse beredskaber tilpasses behovet på den enkelte arbejdsplads.

Vi er glade for, at flere og flere virksomheder og institutioner opretter effektive, interne beredskaber, som kan imødegå uønskede hændelser i hverdagen.

Landet over ses flere og flere beredskaber, heraf efterhånden en hel del, der har en intern hjælperøgdykkerordning.

At vort virke har haft betydning, især for virksomhedernes egne beredskaber, viser bl.a. nogle af vore aktiviteter: • Vi har oprettet en samarbejdsgruppe, hvori indgår en række professionelle aktører inden for flere grene af beredskabet.

• Vi arbejder på at indgå en samarbejdsaftale med Beredskabsforbundets landsledelse.

• Vi indgår som delegeret i Beredskabsforbundets landsråd.

• Vi har et konstruktivt samarbejde med en del kommunale redningsberedskaber.

• Vi samarbejder med andre egenbeskyttelsesorganisationer i Norden.

• Vi holder kontakt til Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen m.fl. for at fremme vore synspunkter.

Her i jubilæumsåret oplever vi stadig en tilgang af nye og yngre medlemmer og holder et medlemstal omkring de 100 personer, trods en stigende gennemsnitsalder på vore ”gamle”medlemmer.

Se mere på hjemmesiden www.virk-bered.dk Niels Erik Bølling

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkkenog badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Magasinpost UMM Id nr: 42102

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

I TIlFÆlDe AF...

Når uheldet er ude har du brug for udstyr der er pålideligt og holdbart, og nemt at vedligeholde. Det er også godt at vide at redningskøretøjet er

blevet

designet

og

fremstillet

ud fra de højeste sikkerhedskrav, der

giver

mandskabet

arbejdsforhold. kabinen

kan

forlænges

for

Selv ekstra

optimale

mandskabsplads

til

røgdykkerudstyr. Og når uheldet ikke er ude er Volvos omfattende forhandlernetværk klar til at holde køretøjet i topform til næste gang alarmen går.

VolVo Trucks. DrIVING ProGress www.volvotrucks.dk