"i
O riginal Melodi af H . Kjerulf.
Som du sidder der bagom dine Skjær, tunge Fjeld omkring, og Havets Dyb for Foden, grunder du vel paa Saga, som skal gaa end engang med Undre ifra Land. H i l dig, norske By, „Bergen aldrig ny", gammeldags og evig, som din Holbergs Lune; engang Kongers Vagt, siden Handelns Magt, Præsident paa første Frihedsthing. Høj og liflig, som Solskinsdagen kom stundom af din Regn og vindforrevne Taage, steg med store Mænd eller Daad igjen du, naar det var mørkest i vort Land. Op af Folkegrund, vittig, kjernesund, skjød der stærke Tanker, byggende i Landet, skjød vor Kunst tilsidst, i sin Fødsel kyst af din mørke mægtige Natur. I din Højfjeldssal blev t i l Maler Dahl, langs med dine Strande drømmede Welhaven, og i Aftnens Guid gynged Ole Bull paa din Vaag iblandt Europas Flag. Med dit Hav i Pagt har du evig Magt, blaae Fjorde er dig Aarer ind i Landet. Fra dit norske Sind skinner Lykke ind, — af din Fortid v i l din Fremtid gaa! Bjørnstjerne Bjørnson.