Bok 03 del 04

er paabudt, at B o r d t a k e t i den nedre Ende m o t Takrende eller Gesims skal v æ r e t æ k k e t med i l d fast M a t e r i a l , saa har det dog under Brandene saavel i Aalesund som i Bergen vist sig, at T a k e t er begyndt at brcende nede ved Gesimsen eller Takrenden. F o r k l a ringen h e r t i l maa v æ r e , at forannævnte Lovbestemmelse ikke overalt overholdes, og at Gnisterne t r i l l e r ned ad* T a k e t og samler sig i s t ø r r e M æ n g d e i Takrenden, hvorfra Bordtaket antændes.

Overalt hvor der anvendes B o r d tak under den ildfaste T a k t æ k n i n g , b ø r derfor dette i sin nedre Ende saavel mot V i n k e l r e n d e som mot Takrende eller Gesims i en Avstand av 5 0 Cm. v æ r e helt i n d k l æ d t med ildfast M a t e r i a l , hvor. t i l i k k e henregnes Takpap eller Sink. ;

K r u m Taksten er j o allerede forbudt som T a k t æ k n i n g s m a t e r i a l i Landets B y e r , men det b ø r ogsaa v æ r e f o r b u d t at benytte saadan Taksten, selv om der l æ g g e s Takpap under den. D e r bor ogsaa gives mere bestemte Regler selv f o r den flate Taksten, saaledes at den k u n tillades anvendt, naar den har t i l s t r æ k k e l i g e Falser og O m l æ g og slutter absolut tætPap b ø r ikke l æ n g e r godkjendos som ildsvikker T a k t æ k n i n g i Byerne uten for lave S k u r af m i n dre B e t y d n i n g . D e t viser, sig neml i g , at disse T a k i mange T i l f æ l der i k k e b l i r o r d e n t l i g vedlikeholdte, og da er deres « B d s i k k e r h e t » ogsaa meget problematikk.

Og endelig, naar disse Regler er fastsatte, maa der fra de lokale Bygge- og Brandmyndigheters Side føres en skarp K o n t r o l med, at de v i r k e l i g overholdes, og at den engang paalagte i l d s i k r e T a k t æ k n i n g f o r s v a r l i g vedlikeholdes.

Rydningerne i Brandstrøget.

Den ene af de paa .^Wkeveien opsatte B a r a k k e r er n u under Nedr i v n i n g , og det bliver vel ikke saa l æ n g e , f ø r ogsaa de andre maa fjernes.

Opsigelsesf risten for B o r t f l y t n i n g e n u d l ø b Iste A p r i l .

Med Bydningsarbeidet f r a Strandgaden er man paa etpar Steder naaet t i l op mod Markeveien, hvor saaledes Gjennembruddet er ganske n æ r . D e t skal v æ r e Meningen ogsaa at hegynde f r a den anden Side, og isaafald bliver al F æ r d s e l over Markeveien stanset.

Flere af de F o r r e t n i n g e r , som har Barakker i dette S t r ø g , har søgt om TJdsættelse med B o r t f l y t n i n gen eller i modsat F a b l at faa anvist en anden passende T o m t for Barakkerne. A n t a g e l i g maa dette sidste kunne lade sig ordne, da der vel neppe kan blive Tale om nogen ' l æ n g e r e TJdsættelse med B o r t f l y t telsen, saafremt der i Sommer skal blive sat F a r t paa med Rydningsarbeidet.

Barakkerne i Strandgaden er det ogsaa Tanken skal fjernes i L ø b e t af Sommeren eller H ø s t e n , og paa Torvet er de jo alle opsagt t i l Bortflyttelse indeu Iste A u gust.

Dersom der skal gaaes igang med en s t ø r r e Arbeidsstyrke for Rydningsarbeidet, v i l det' antagelig være nødveudig med engang at faa et s t ø r r e Felt muler Arbeide, da det hele ellers v i l komme at staa i Stampe eller udskudt over et T i d s r u m , som ikke v i l v æ r e t i l Gavn hverken for den ene eller den anden.

Med. S æ n k n . n g s a r b e i d e t paa (1 sl -iden af Torvet er man allerede kommet noksaa langt paa Vei. Der vil selvfølgelig blive drevet paa nu ! fremover, saa at man hurtigst mul i g k a n blive f æ r d i g med denmf D e l af Arbeidet.

B e r g e n s b r a n d e n i 1916.

danne Avdelinger v i l i k k e kunne sættes fra det faste Brandkorps, men maatte dannes av Mandskaper i det l ø n n e d e Reservekorpsr Det turde derfor v æ r e at anbefale, at der i Byernes Reservekorps — ved Siden av det blandt de i Henhold t i l Brandloven utskrevne Mandskaper dannede Seilkorps — ogsaa blev opsat en Avdeling, der hadde t i l speciel Opgave at passe Takene, og for at gi et bestemt U t t r y k herfor burde benævnes Takavdelingen eller Takbeskyttelseskorpset.

Hvorled&s lignende Brandkatastrofer skal kunne forebygges.

En

Utredning av

en

departemental

I denne Forbindelse burde det \ ist ogsaa tåges under OverveidSO) om det paa en eller anden Maate kunde ordnes slik, at de Huse, som nu allerede har en mindre ildsikker T a k t æ k n i n g — som f. Eks. k r u m Taksten — k u n de p a a l æ g g e s at anskaffe en mere ildsikker T æ k n i n g .

Da man imidlertid av Hensyn til Mangler, som v i l forekomme saavel ved Utførelsen som ved Vedlikeholdet av T a k t æ k n i n g e n , ikke ved denne fuldt ut kan sikre sig mot Ildens O v e r f ø r i n g ved Gnister, b ø r man s t r æ b e hen t i l i videst m u l i g U t s t r æ k n i n g og da f o r l i g ved høie Bygninger at utføre Takene av ildfaste Materialer i hele sin K o n s t r u k t i o n . Det synes inkonsekvent at læ gge stor Vegt paa, at Husenes V æ g g e r er u t f ø r t av ildfast Materiel, naar det mest utsatte P u n k t — Taket — ikke er ildfast.

Der b ø r derfor i Bygningsloven indtages Paabud om, at Huse over en viss H ø i d e , der antageligvis kan s æ t t e s t i l 10 a 12 Meter — £. Eks. 10 Meter for mindre Byer og 12 Meter for s t ø r r e Byer skal forsynes med ildfaste Tak, altsaa hele Takkonstruktionen i l d fast (f. Eks. Jernbeton).

Foruten den foran paapekte Beskyttelse, som en helt ildfast T a k k o n s t r u k t i o n yder mot Overf ø r i n g av I l d utenfra, har den sin store B e t y d n i n g ved at holde en i Bygningen utbrudt Brand inde og forhindre, at I l d og Gnister fra samme spredes t i l andre B y g n i n - ' ger.

Hdfaste Take har t i l Forebyggelse av Bybrande endog s t ø r r e B e t y d n i n g end ildfaste Etageskillere. M e n ellers er det vor Mening, at det ved saa store B y g n i n ger som foran n æ v n t ogsaa vilde v æ r e ønskelig, om ildfaste Etageskillere, ildfaste Trappeganger osv. kunde k r æ v e s anvendte, og idetheletat al I n d r e d n i n g i Murbygninger kunde b l i mest mulig ildsikker. '_

Komite.

Med Erfaringerne fra den nye Telefoncentral i Bergen for Øie vil man henpeke paa, at Anvendelse av i l d s i k k e r t Glas i Murbygninger, hvis V i n d u e r ligger Nabogrund eller anden f a r l i g Bebyggelse n æ r m e r e end 4 a 6 Meter, ogsaa vilde ha sin store Betydning t i l Forebyggelse av I l dens F o r p l a n t n i n g fra et H u s t i l et andet, men en saadan Foranstaltning er dog formentlig av f r r stor R æ k k e v i d d e baade i økonomisk og bygningsteknisk Henseende t i l at den kan f o r u t s æ t t e s gjennemført ved almindelige Bygninger, s æ r l i g da Forholdene jo kan være vidt forskjellige ved forskjellig Slags Bebyggelse. A n vendelse av saadant Glas v i l dog kunne finde Sted i specielle T i l falder og da antageligvis, hvor den kan fremhjælpes ved Lettelser i Assurancevilkaar.

Man skal derhos fæste Opmerksomheten ved, hvad der i Beretningen om Branden i Molde er a n f ø r t om Ø n s k e l i g h e t e n av, at alle Glugger og Aapninger maa j være d æ k k e t av Lemmer eller Vinduer, og at Takvinduer i B y g ninger av s t ø r r e H ø i d e maa v æ r e forsynt med Traadglas.

3.

Paa

Betydningen av et godt øvet Brandmandskap, t i l s t r æ k k e l i g og tidsmæssige Brand- og Slukningsredskaper og fremfor alt et paal i t e l i g Brandsignalsystem er saa kjendte T i n g , at det antagelig i denne Forbindelse skulde v æ r e

Brandvæsenets 0 m r a a d e.

F o r å t et B r a n d v æ s e n under en meget stor Brand skal k u n n i gjøre den tilsigtede Nytte, er det ikke t^Lstrækkelig, at det har et stort An tal Mandskaper., Der bør ogsaa sørges for, at Korpset har et t i l - ! s t r æ k k e l i g A n t a l sakkyndig Befal, der kan lede Mandskaperne til et effektivt Slukningsarbeide, j Under Forhold som ved Branden i Bergen turde det derho» ha været av Betydning, om man som et Led i B r a n d v æ s e n e t s ^ Organisation hadde hat en A v d e l i n g eller Avdelinger, som hadde hat til -Speciel O p g a v e a t p a s s e T a k e n e og søke forhindret, at disse a n t æ n d t e s ved Gnister. Saa-

r

overflødig at minde om det.

Kunde man saa ha Midler t i l at opdrage P u b l i k u m t i l , naar I l d bryter løs, uopholdelig at varsle B r a n d v æ s e n e t , saa v i l eir væsentl i g K i l d e t i l de store Bybrande være fjernet.

Likeoverfor S j ø d a m p s p r ø i t e r nes Benyttelse der hvor saadanne findes, v i l det kunne anbefales som heldige Foranstaltninger: 1. at de altid i s t e r k S t o r m bør være bemandet og opf y r t , k l a r t i l øieblikkelig Tjeneste, samt 2-. at Havneterritoriet opdeles med « B r a n d a a p n i n g e r » eller Gater, som aldrig maa belemres med Oplag av F a r t ø i er, saa at S j ø d a m p s p r ø i t e n t i l enhver T i d kan komme let frem. Det maa da være Havnepolitiets Sak at sørge for at disse « B r a n d a a p n i n ger t i l enhver T i d er aapne.

4.

Vandverk.

Ved Siden av et godt B r a n l væsen er et effektivt Vandverk en Hovedbetingelse for Ildens Bekjæmpelse.

Fordringerne t i l Vandverket maa v æ r e : en r i k e l i g V a n d t i l gang, rikelige R ø r d i m e n s i o n e r og et godt T r y k i Vandledningerne.

I denne sidste Henseende t ø r Bergens Vandverk ikke ha været fuldt saa effektivt, som ønskelig kunde være. I f ø l g e Brandchefens Beretning er T r y k k e t i Ledningen i den gamle B y gjennem.snit• h g ca. 50 Meter. Dette er lite, og særlig under en sterk Storm v i l Straaler av denne Styrke neppe kunde vinde t i l nogen stor H ø i d e mot Stormen. Ved A n l æ g av nye Vandverk bør Trykhoiden formentlig saavidt m u l i g søkes sat til ca. 80 Meter, idec Vandveikets Effektivitet derved betydelig forøkes, uten at nævmeværdigo Vanskeligheter opstaar.

Or

Reguleringsarbeidet i Brandstrøget.

Planeringer og

Fordelingen

avbrændte

Oparbeidelser.

Reguleringsarbeidet i Brandstrøget skrider jevnt frem. Afdelingsingeniør S e i p udtaler paa vor Henvendelse at man nu snart er fserdig med Planeringen paa søndre Side af Torvet, og Ledningsarbeidet der er paabegyndt Saasnart det er afsluttet v i l man gaa igang med Istandsættelse af Gadedækket. Ovenfor Torvet holder man paa med Planering af Taarnpladsen.

Videre arbeides der i Valckendorfsgade fra Torvet og i Chr. Michelsens Gade saavel fra Strandhjørnet som fra Den nye Marke ve i . Arbeidet i Den nye Markevei og i Jan Smørs Gade v i l blive paabegyndt saasnart Barakkerne er fjernet. Opsigelserne for Barakkerne udlober i Slutten af Mai. Veivæsenet arbeider nu i Brandstrøget med en Styrke paa 50 Mand og 60—70 Heste. Hertil kommer Vand- og Kloakvæsenete, Telefonvæ3enets og Gasværkets Arbeidere.

Talt arbeider der nu ca. 100 Mand foruden Heste og Kjørere i Brandpt-røgét.

Arbeidet B a r a k k e r n e

i

a v Tomterne

I M e d h o l d av § 3 i Specialloven f o r B r a n d s t r ø k e t av 14de A p r i l 1916 f o r e t o k Formandskapet f ø l g e n d e F o r d e l i n g av de nyregulerte T o m t e r i B r a n d s t r ø k e t , h v o r t i l der har meldt sig Liebhabere: K v a r t a l A. K v a r t a l e t i sin H e l h e t tildeles A n s ø k e r N r . 69, et K o n s o r t i u m ved O v e r r e t s s a k f ø r e r n e A m e l n & Michelsen.

K v a r t a l B.

brandstrøket. s o m

s k a l

fjernes.

Der er som kjendt i l æ n g e r e t i d g r u n d er u t e l u k k e t . paagaat arbeid i b r a n d s t r ø k e t paa Paa sporsmaalet om hvordan s ø n d r e side av Torvalmenning t i g a n g e n paa arbeidskraft hadmed at s æ n k e arealet, som ligger de v æ r e t , oplyste i n g e n i ø r e n , at m e l l e m Smaastrandgaten og hoden hadde v æ r e t l i t e n . Ø v e d e artel N o r g e og o m l æ g g e vand- og beidere hadde man nok av arbeid kloakledningerne. F o r at faa en for, men de var vanskelig at faa oversigt over hvorledes arbeidet fat i inden byen, og nogen arfor tiden l i g g e r an og hvad det beidsstok utenbysfra var det paa Lgøste s k r i d t b l i r , har v i henvendt g r u n d av e r n æ r i n g s v a n s k e l i g h e os t i l i n g e n i ø r W i l s o n , som uttalterne i k k e t i l r a a d e l i g at faa. te, at arbeidet paa s ø n d r e side av T ø v e d e f o l k tok man i k k e i n d .

Torvet vilde være færdig i løpet Da de nye reguleringer av k o r t t i d . cg store vandog kloakD e r har v æ r e t drevet et i h æ r ledningsarbeider nødvendiergior dig arbeid fremover og arbeidet ftt en del av barakkerne er gaat meget bra fra haanden. nedrives, er leieboerne i endel av De store offentlige bylednindisse som k j e n d t opsagt. I n g e n i ø r ger i b r a n d s t r ø k e t v i l b l i nedlagt Seip ved Bergens v e i v æ s e n oplyunder g å t e r n e , derimot b l i r de ser at leieboerne av barakkerne private avstikkere lagt inden ved Store M a r k e v e i er opsagt og k v a r t a l e r n e og der forgrenet t i l f r i s t e n er u t l ø p e t . E n av dem er de forskjellige bygninger. ogsaa f l v t t e t og barakken nedreD e t n æ s t e arbeid som foreligvet. D e ø v r i g e leiere av barakger er n e d l æ g g i n g av en stor kerne utenfor hadde faat p r o l o n vand- og en k l o a k l e d n i n g lange gation h i t t i l .

F o r barakkerne i Torvalmenning og den nye F o r t u n en u t l ø p e r fristen i slutten Strandgate. av mai og n e d r i v i n g e n v i l da D e t t e arbeid v i l d e antagelig straks begynde.

Gartnerbarakpaagaa t i l utover h ø s t e n . A v anken ved B y p a r k e n samt Secher dre arbeid i n æ r m e s t e f r e m t i d er og Reimers b a r a k k e r maa likelekanalisationen av vestre bydel des f r a f l y t t e s i slutten av m a i . som staar i direkte forbindelse da de k o m m e r i veien f o r de n u med a n l æ g e t i b r a n d s t r ø k e t , samt paagaaende arbeider. u t f ø r e l s e n av Vaagsprojektet, de Endel av barakkerne i Strandvigtigste. Det f ø r s t e pro j e k t , som gaten maa likeledes v æ k i l ø p e t av gaar u t paa at s p r æ n g e tunnel sommeren og leieboerne er b l i t gjennem Dragefjeldet for nedvarslet, men nogen bestemt fri3t l æ g g i n g av ledninger u t mot hadde de i k k e fat. D e t dreier sig Puddefjorden, blev der bevilget dog f o r e l ø b i g bare om barakkerne t i l f ø r branden, h v o r i m o t Vaagspaa den ø v r e samt et par av de y t projektet er b l i t bevilget senere. terste paa nedre side. De ø v r i g e Nogen mangel paa materialer barakker b l i r staaende endnu uter i k k e at befrygte da det n ø d v e n over o-g der er i k k e t r u f f e t nodige er anskaffet for l æ n g e siden, gen a v g j ø r e l s e angaaende deres saa nogen stans i arbeidet av den skjæbne.

T o m t I tildeles A n s ø k e r N r .

16, Bergens B r a n d f o r s i k r i n g s s e l ®kap.

T o m t I I tildeles A n s ø k e r N r .

10, J o h a n Fleischer.

T o m t I I I tildeles A n s ø k e r N r .

85, E . v. d. F e h r Mortensen.

T o m t I V tildeles A n s ø k e r N r .

22, F r i t h j o f Schwings.

T o m t V tildeles A n s ø k e r N r .

19, Olsen & Rasmussen, P . K o c h og M a r t i n O. Nielsen.

T o m t V I tildeles A n s ø k e r N r .

12, N o r s k Livsforsikringsselskap Hygea.

• T o m t e r V I I , V I I I og I X t i l d e les A n s ø k e r N o . 56 L . L . G u l a T i dend og L . L . N o r s k t H e r b y r g e i Bergen.

K v a r t a l

Strek.

T o m t X n i tildeles Ansøker N r . 1 3 , 1 . C. L u n d .

T o m t e r V I og X n tildeles A n s ø k e r N r . 47, K a r l N o r d b y .

T o m t e r V I I og V H I tildeles A n s ø k e r N r . 79, A . S . M . F . Z u chermans Magazin.

T o m t I X tildeles A n s ø k e r N r .

31, I . C Hansen.

T o m t X tildeles A n s ø k e r N r , 62, Sverre "W. Monsen.

T o m t X I tildeles A n s ø k e r N r .

45, I . P . Broegelmann.

T o m t tildeles A n s ø k e r N r . 17 Georg H . G r u n g .

K v a r t a l

27, N . Nilssen & S ø m T o m t V tildeles A n s ø k e r 8, F r e d . Iversen.

T o m t V I tildeles A n s ø k e r 9, J o h a n Lothe.

T o m t V I I tildeles Ansøker Kr. 14, N . 0 . Hansen.

T o m t , V m tildeles Ansøker N r . 63, A . Games.

T o m t I X tildeles A n s ø k e r Nr. 61, L . iWieneke.

T o m t e r I og I I i dette Kvartal b l i r ledige.

K v a r t a l K. beholder K o m m u n e n .

G.

T o m t I tildeles A n s ø k e r N r .

75, H . Nordhausen.

T o m t e r n og I I I tildeles A n s ø k e r N r . 5 1 , A . S . F . Beyer.

T o m t T V tildeles A n s ø k e r N r .

28, E . E l l i n g s e n .

Med Hensyn t i l G r æ n s e n mellem T o m t e r I I I og I V henviser m a n t i l Reguleringskommissionens B e s l u t n i n g av 19de F e b r u a r d. A .

T o m t V tildeles A n s ø k e r N r .

34, B e n j a m i n Johannessen.

T o m t V I tildeles A n s ø k e r N r .

39, I v a r Rasmussen. .

T o m t V n tildeles A n s ø k e r N r .

K v a r t a l M. T o m t I tildeles A n s ø k e r Nr. 5, E i l e r t L u n d .

T o m t e r V og V I tildeles An- i s ø k e r N r . 36, A.S. Store Markevei N r . 20.

T o m t V n tildeles 'Ansøker Nr. 73, R . O. B r a t l a n d .

T o m t V I I I tildeles H . Nordhausen i f l g . senere indløbet Ansøkning.

T o m t e r II og H I er utsat til sammen med en Overbygning over J o n S m ø r s Gate at danne Tomt for n y Maskinistskole.

T o m t IV. b l i r ledig.

K v a r t a l N.

K v a r t aTH. Nr. Nr. Nr.

T o m t e r I I og I I I tildeles A n s ø k e r N r . 15, F r i t z Barca.

T o m t V tildeles A n s ø k e r N r , 35, M e l c h i o r B r u n .

T o m t e r V I I tildeles

Ansøker

Nr.

32, Jacob Magnus.

T o m t e r V , V I , V I I I , I X , X og X I tildeles A n s ø k e r N r . 2 1 , H o tel eier E r i k B r e k k e .

T o m t e r I og X I I i dette K v a r t a l b l i r ledige.

K v a r t a l

J.

T o m t n i tildeles A n s ø k e r N r .

K v a r t a l

F.

T o m t e r I og I I tildeles A n s ø ker N r . 41, Gunnar Bradley.

T o m t I I I eller V tildeles A n s ø k e r N r . 8 1 , K n u t og Magnus Aase efter eget V a l g .

T o m t e r I V og X ; i V tildeles A n s ø k e r N r . 1, Gundersen & Moldestad.

T o m t V I tildeles A n s ø k e r Nr. 68, K r i s t i a n R e i m T o m t e r V I I og V i n tildeles A n s ø k e r N r . 1 1 , J . 0 . Bjerkvig.

T o m t e r I—V og I X b l i r ledige.

T o m t V T tddeles A n s ø k e r A u g .

D . Michelsen sen.

Nr. T o m t V n tildeles A n s ø k e r N r .

54, A u g . D . Michelsen j r .

T o m t e r V I I I , I X og X samt T o m t V tildeles A n s ø k e r N r . en u b e t y d e l i g D e l av n u v æ r e n d e 25, H e l e n N i l s e n .

T o m t e r V I og V I I tildeles A n - Gategrund, der fremkommer derBegrænsning s ø k e r N r . 49, Georg M . Paasche | ved at T o m t X F s mot Ø s t sker efter en ret og med og T h o r a M o h r .

G a t e l i n j e n p a r a l l e l L i n j e istedetK v a r t a l D. for i en spids V i n k e l , t i l l æ g g c * T o m t I tildeles A n s ø k e r N r . i f l g . Overenskomst med Bergen* 44, A . S . W e r n ø e & Gulbrandsen.

T e l e f o n k o m p a g n i dettes Eiendom T o m t I I tildeles A n s ø k e r N r .

(Tomt TV) i Kvartalet.

37, C. B r a n d t .

T o m t X I b l i r overensstemmenT o m t I I I tildeles A n s ø k e r N r . de med de tidligere vedtagne F o r 7, J . Graarud. u t s e t n i n g e r f o r R e g u l e r i n g e n paa T o m t I V tildeles A n s ø k e r N r . dette P u n k t at u t l æ g g e t i l U t v i 20, Gustav Aasgaard. delse av Gaten og f o r b l i r derfor T o m t V tildeles A n s ø k e r N r .

Kommunen tilhørende.

29, A . Secher.

T o m t I i dette K v a r t a l b l i r ledig- D e r har dog senere m e l d t K v a r t a l E. sig Liebhaber t i l T o m t e n .

T o m t I tildeles A n s ø k e r N r . 6, K v a r t a l I. Dr. L . Smit.

T o m t I I tildeles A n s ø k e r N r .

T o m t I I tildeles A n s ø k e r N r .

60, H a a k o n Andersen.

24, Vestlandsk E l e k t r i s k A.ST o m t e r m og I V tildeles A n T o m t I I I tildeles A n s ø k e r N r . s ø k e r N r . 18, J . M i l n e ' G r i e g .

3, D . D ø s c h e r .

T o m t I V tildeles A n s ø k e r N r .

38, F i n n de Lange.

T o m t V tildeles A n s ø k e r N r .

5S, P. Michelse.?.

Tomt VT cildeic Ansøker N - .

78, T r y g v e Reimers-.

T o m t e r V I I og V I I I tildeles A n s ø k e r N r . 84, A . S . Hansa Bryggeri

r

66, J . O. Landaas.

C.

T o m t I tildeles A n s ø k e r 50, Beyer.

T o m t I I tildeles A n s ø k e r 58, H å k o n Isdahi.

T o m t L U tildeles A n s ø k e r 42, F r e d . Storjohann.

T o m t I V tildeles A n s ø k e r 30, BL Stender.

idet

48, H a n s ' H . Iversen.

T o m t I V tildeles A n s ø k e r N f .

K v a r t a l

0.

T o m t I tildeles A n s ø k e r Nr. 64, A . S . C. Kroepeliens Enke.

T o m t I I tildeles Ansøker Nr. 64, B j a r n e K r o e p e l i e n .

T o m t V tildeles Chr. M . Jacobsen.

Tomt V I I Nr.

tildeles

Ansøker

57, C h r i s t i a n Iversen.

ni,

Tomter

IV, VI,

yill

og

I X b l i r ledige.

K v a r t a l

P.

T o m t e r V , [v% V I I og V I I I samt H a l v d e l e n av Tomter I V og I X tildeles A n s ø k e r N r . 8C. A.S. Wallendahl & Søn.

T o m t e r I , I I , I I I og X samt H a l v d e l e n av Tomter I V og I X b l i r ledige.

K v a r t a l QK v a r t a l e t i sin Helhet tildeles A n s ø k e r N r . 59, A.S. J. Berstad.

Kvartal ;

R.

Tomt I tildeles Ansøker Nr.

£ 3 , H . A . Thomassen.

T o m t X I i dette Kvartal ( O v e r b y g n i n g e n av Jon Smørs Gate paa Markeveiens Østside) vil utgaa, idet Overbygningen efter Fo rman dska p s b eslutn i ngen 21de f. M . overflyttes t i l Markeveiens Vestside. Bebyggelsen g T o m t X I I v i l under disse Forhold k u n n e ske i f u l d H ø i d e og FowJstttningerne f o r Fordeling av de a

v

Jr Tomter i K v a r t a l e t R langs J o n S m ø r s Gate, h v o r t i l der har meldt sig Liebhaber, er derved b l i t forr y k k e t . Overensstemmende med Beguleringskominissionens Inds t i l l i n g foreslaar m a n S p ø r s m a a l e t om F o r d e l i n g av Tomterne X I I , X I I I og I X utsat.

X

T o m t e r n , I I I , I V , V . V I I og b l i r ledige.

Kvartal

o m t e r n e

i

d e ta v b r æ n d t e

s t r ø k

ifåysfgff * til • tomfe!n deling for -JBfand&tydket • whtatøéétS f. fooo ** *» f 4* 4* /•

S.

Dette K v a r t a l b l i r ledig.

K o m m u n e n beholder t i l offentl i g B r u k KvaTtal T (TorvhalsK v a r t a l e t ) og Arealerne s ø n d e n for Christiesgate (Raadhuskvartalet)'.

* Ved Tomtefordelingen har man tat Reservation med H e n s y n t i l de nye Tomters n ø i a g t i g e S t ø r relse, idet denne f ø r s t kan fasts æ t t e s ved den endelige U t s t i k ning i Marken.

Det v i l b l i n ø d v e n d i g at beg j æ r e Omtaksering av en R æ k k e av de nyregulerte Tomter, dels f o r d i Tomteinddelingen er blit æ n d r e t , og dels f o r d i der sarfdsynligvis v i l b l i foretat endel F o r a n dringer med H e n s y n t i l de projekterte I n d k j ø r s l e r . M a n v i l k o m me t i l b a k e t i l den n æ r m e r e Fikser i n g av I n d k j ø r s l e r n e i en senere s æ r s k i l t Sak, j f r . Reguleringskommissionens Uttalelse.

S l u t t e l i g uudlater man i k k e at f æ s t e Opmerksomheten ved, at der — sa al ed es som a n f ø r t av Reguleringskommissionen — blir endel Tomter, som i k k e e n d e 1 i g kan utdeles, f o r d i K o m m u n e n i k k e k a n b l i raadig over vedkommende i Tomterne indgaaede æ l dre Eiendomme, idet E k s p r o p r i a tionstaksterne over disse er appell e r e t og saaledes i k k e danner endelig Ekspropriationsgrundlag.

Disse er A r n e Fabrikers, A.S. C. Kroepeliens Enkes, j f i J. Foss's, T . Namtvedts, Nordhausens, Stenders og W a l l e n d a h l & S ø n s t i d l i g e r e Eiendomme, der ber ø r e r de nye K v a r t a l e r C, G, J .

K , M , N , O og P, — for de 2 % idstn æ v n t e K v a r t a l e r for en ikke u v æ s e n t l i g D e l , men for de ø v r i ge av de her n æ v n t e K v a r t a l e r kun f o r en ringe Dels vedkommende.

Tomtefordelingen i Brandstrøget.

Formandskabets Forslag t i l Fordeling af Tomterne i Brandstrøget foreligger nu endelig, og det er sandelig ikke for t i d l i g ; t h i der er nu gaaet «a. Vå Aar, siden Branden lagde Centrum i Aske, og endnu ligger det mmroe Centrum i Ruiner. Det er en .Sendrægtighed som man ikke ofte ser Magen t i l , og 6om ingenlunde helt kan undskyldcs af de vanskelige Forhold under Krigen, skjønt dette 'naturligvis er et formildende Moment.

Mon nu er man som sagt naaet saa langt, at Formandskabet har leveret *in Indstilling t i l Tomtefordeling.

Naturligvis er det ikke godt ved en saadan Fordeling at imødekomme «Ile Krav; t h i Byen maa naturligvis først og fremst sørge for at der t å ges Hensyn t i l , at man faar en god og hensigtsmæssig Bebyggelse — svarende t i l Nutidens og saavidt mulig til Fremtidens Krav.

Blomsterbarakken i Byparken.

Det forekommer os, at dette ikke er gjort i fornøden Udstrækning i det Tomtefordelingsforslag, som nu foreligger. Det forekommer. os nemlig, |it Kvartalerne er altfor meget opQolt. at der med andre Ord bliver for mange og for smaa Huse med da årlige Pladsforhnld.

Dotte v i l ikke alene give det nye Centrum et smaat og uordnet Udseende; det v i l ogsaa hindre en virkelig moderne Bebyggelse, der som tnkjendf. kræver Plads. .

Dat gjælder her. som alte ved, tlyens Centrum, City eller Forrotpingsntrøget.

Der bør da ogsaa være noget storstilet over dette Strøg, og samtidig maa der naturligvis være Adgang t i l den bedst mulige Udnyttelse af det knappe Are.d og t i l tidsmæssig og prak-J tisk Indredning af Gaardene mod Indkjørsler, Elevatorer 06V. Hvis Kvartalerne er smaa og disse igjen opdelt i en Række mindre Tomter, opnaar man intet i Retning af j h r j J v i i a k Bebyggelse.

Der maa søgefe en andon Løsning, hvorved hvert af de smaa Kvartaler udbygges som on Enhed, eller Udbygningen ialfald sker i store, moderne Tomteenhoder, og bliver paa den Maade Antallet af Tomter formindsket, saa ikke enhver Leibhaber kan faa sin Tomt, saa bør han ligefuldt kunne faa sit Lokale, idet Antallet af saadanne godt kan blive det samme som ved stærkere Tomteopstykning. Bebyggelsen faar maaske væm t l i g ske ved Aktieselskaber, hvor de Brandlidte fortrinsvis kan blive Aktionærer og derpaa Leiere, og Kommunen faar tage sig af denne Sag; om nødvendigt faar endog Komtøunen selv udføre Bebyggelsen af endel Kvartaler for érøirpaa at sselge de færdige Bygninger t i l Private.

Det skal tåges Anledningen t i l at nævne, at kommunale og andre offentlige Bygninger bør holdes udenfor Brandstrøget, udenfor det i vor By saa knappe Citystrog, saa dette r sin Helhed bliver disponibelt t i l Forretningegaarde. Hensynet t i l Byens Bd vikling som betydelig Handelsby kræver mod Styrke dette.

Gjenopførelsen af Byens centralo Dele, Forretningsstrøget, er en Sag af saa stor Betydning for Nutid og Fremtid, at man bør vie don al fornøden Opmærksomhed, og man raaa, før det bliver forsent, overveie, hvorvidt det ikke skulde være heldigere nu med en Gang at gaa t i l moderne Bebyggelse i Byens Centrum end *enere blive tvunget dertil af Udviklingen.

D a v i l det blive vanskelig og først og fremst d y r t ?Ju derimod har man Anledning t i l at vælge, om man vil holde sig t i l det gamle; tora er veiet og fundet for let, siler Udviklingens Vel. 0 I D

m

a

n

v

n

<^7<p-c^t. oc^-c^)-

Brandslroget.

Den Murganrd ved Smaastrandg3dert, hvor eidst Hr. Henrik Schwings har havt sin Manuiakturforretning i late Etage og Hr. Kubon sin Barberforretning i 2den Etage. staar nu for Tur til at jrcvnoa med Jorden. Begge de asvnte Firmaer har imidlertid været" aa heldige at Ina godt beliggende Loaler igjen, Hr. Selnvinira Samlagets Ur.

Da denne barak ligger i d i n utvidede Starvhusgate, som nul skal oparbeides, er eierne av ba4 rakken beordret t i l at flytte samme.

Paa ansokhing tillade de imidlertid at flytte barakken i n d i parken, saa at den kommer t i l at igge indenfor den nye gatelinje.

Arbeidet i brandstrøket.

Der er nu sysselsat en nokaaa stor arbeidsstyrke mod r y d d i g g j ø reisen og oparbeidelserne i brandstrøket. I kvartalerne paa østsiden av Torvet kan man saaledeti omtrent fra dag t i l anden merke fremgang, og det kan vel omtrentlig forutsies at man her v i l ha lagt det væsentligstt; og tyngste bak nig naar v i er kommet l i t t frem paa sommeren.

Der skal nu ogsaa tas fat med en større arbeidsstyrke i 6trøket omkring Markeveien.

Samtlige barakker der og i Fortunen er paabudt bortflyttet o m k r i n g pin!se, og naar dette er sket, v i l pia nerinfirerne der kunne paaf*kyne* overalt i forbindelse med den planering, som paa begge eider av "aten alleredo gjennem en t i d har p a ora at.

T barnkkvartrilet ved Parken kommer der likeledes med det for =jte at b l i foretat endel oprydnin?.

Barakkerne millom En gi OK Markovogeu skal hev byrja Mytjinffi, dei hev fenge leiga hus atman stad; men mange cr busvilk endaa.

</^5W

De exproprierede Eiendomme i Brandstrøget Udbetalingen af Takstsummerne.

I A n l e d n i n g af en Henvendelse t i l Borgermester B a n g i « B e r g e n s A f t e n b l a d » igaar, beder Borgermesteren os oplyse at U d betalingen af Takstsummerne for de eksproprierede Tomter i B r a n d s t r ø g e t allerede er f æ r d i g for de Tomters vedkommende som lin r et A r e a l af 200 M . og derunder.'

B a r a k k e r n e ved Engen og F o r t u n e n maa f l y t t e .

Paa g r u n d av den forestaaende oparbeidelse og bebyggelse av b r a n d s t r ø k e t maa de hercmhandlede barakker, som er o p f ø r t av k o m m u n e n , fjernes.

A v hensyn t i l leierne i barakkerne besluttet formandskapet at la disse f l y t t e t i l det i k o m m u nens eie v æ r e n d e nyregulerte k v a r t a l S i n æ r h e t e n av F o r t u nen, og bevilget det i den anledn i n g f o r n ø d n e b e l ø p , beregnet t i l 40 000 k r o n e r .

Som bekjendt er Fordelingen af de nye T o m t e r f o r k o r t T i d siden foretoget af Formandskabet.

P e r e f t e r har Formandskabet i sit Mode i f o r r i g e U g e besluttet at P a r a g r a f 4 i Specialloven, antag e l i g tvungen Overtagelse af nye T o m t e r , i k k e skal bringes i A n vendelse Igaai er Kommunens A d v o k a t tilskrev* om at foranledige F i a vi gel.ses] ondelse afsagt for alle hvorom •Tomters vedkommende verserer Proces.

Saader ikkf snart F ivigelseskjondplseme er afsagt og i k k e appelleret og H j e m melet saaledes er bragt iorden, v i l U d b e t a l i n g e n kunne finde Sted t i l alle de gamle Eiere som ikke ei t i l d e l t nye .Tomter. Dette v i l saaledes kunne paaregnes at linde Sted i den n æ r m e s t e T r e m t i d .

F o r ' fleres Vedkommende som er t i l d e l t nye Tomter v i l O p g j ø r •finde Sted t i l L i k v i d a t i o n saasnart samtlige Detaljer er bragt lorden.

Eierne i brandstrøket.* Som det v i l erindres, er der t i d l i g e r e indbetalt 5 procent renter t i l grundeierne i b r a n d s t r ø k e t av ekspropriationstaksterne over deres eiendomme i n æ v n t e s t r ø k for tiden 9. desember 1916 t i l 9. desember 1917.

Igaar bemyndiges magistraten t i l at indbetale renter f o r tiden 9. desember 1917 t i l D. j u n i 1918 t i l de grundeiere som endnu ikke er utløst.

Flytningen av barakkerne paa Torvalmenningen tillatt utsat.

E f t e r at v æ r e opsagt t i l fraflyttelse den 1. august d. a. — paa g r u n d av Torvalmenningen? oparbeidelse — har eierne av Centralbarakken andraget om t i l latelse t i l at f l y t t e barakken over paa almenningens sydside, likesom eierne av T o r v b a r a k k e n har søkt om ti la tel ?c t i l at o p f ø r e en passende barak ved Byparkens nordre side rnellem den" nyregulerte Raadhusgate og Norda!

Brunsgate.

Begge andragender avsloges.

E f t e r vedtagelsen av en æ n d r e l arbeidsplan for oparbeidelsen av Torvalmenningen, saaledes at den foregaar i 3 perioder og saaledes at ledningerne føres frem over almenningens m i d t r e pari i , besluttet man at meddele eierne ay barakkerne paa Torvalmenningen rnellem Strandgaten og Logegaton, at de kan g l o r e regn i n g paa at faa ha barakkerne s l å e n d e i n d t i l 1. mars 1919. D o g mas den nederste del av barakken n æ r m e t Strandgaten f den nederste butik og t i t i n - j r m n ^ fjernes mden 1. august cl. a., l i kesom eierne maa v æ r e forberedt paa. at fjerne den del av barakkerne som l i g g e r ret fo igger ret l o r a n utløpet av St ore Markevei i imenningcn paa et t ril e'punkt. r

/ s /

0

+

/ f / f

Brandstrøget.

Fordelingen af Tomterne i Brand strøget er foretaget af Formandskabet, men endnu er der intet Tegn t i l at der skal begynde nogen Bygge virksomtoed i den nærmeste Fremtid Dette kan have forskjellige Aarsager Dels er Tomteinddelingen af en saadan A r t , at mange føler liden Lysl at bebygge Tomterne, og dels er der endnu slet ikke Adgang t i l at bygge, fordi Kommunen ikke er færdig med Regulerings- og Grundarbeiderne. lindelig er Priserne paa Byggematerialer enormt svære, ligesom Arbeidslønnen er urimelig høi, samtidig som det er vanskelig at faa virkelig dygtige Arbeidere.

Men medens saaledes Byggearbeidet hviler, og Brandstrøget fremdeles, efter snart 3 Aars Forløb, ligger i Ruiner, drives der Klapjagt efter de bedste Tomter i Brandstrøget, og særlig synes man at være stærkt opsat paa at lægge saa mange som mulig af offentlige og halv offentlige Bygninger her.

Vi tror dette er uheldig.

Brandstrøget er ikke stort. Der er knapt nok om Plads t i l de Brandlidte, < skal offentlige og halv offentlige lnstitutiooer optage de største og bedste Tomter, bliver der liden Plads i:'jen til moderne Forretningsgaarde. t

Og det ei* da først og fremst saadanne med Butiker og tilstrækkelig I~ci; i, Kontorer og Hoteller, man maa have i det brændte Strøg, Byens City.

De offentlige og halv offentlige Kontorer maa man da kunne finde Plads for udenfor Brandstrøget.

Det er ingen Nødvendighed, kanikke :gang ønskelig, at de ligger netop i Centrum, og der findes i Byen mange ^cde Tomter, som v i l egne sig rodt for denslags Bygninger.

Hvis man ser sig blind paa Brandstrøget og ikke opdager andre Muliglieder for Byggevirksonihed her i Byen, er vi bange for, at det vil gaa ilde.

Det tyder paa Raadvildhed og Mangel paa Duelighed, at man ikke kan opdage Muligheder for Bebyggelse r.denfor et enkelt begrænset Strøg.

</

/z/s-

T i l d e l i n g av tomter i brandstrøket.

I f ø l g e paragraf 4 i specialloven f o r b r a n d s t r ø k e t av 4de april 1916 skal de grundeiere, som i k k e paa a n s ø k i n g har faat sig t i l d e l t nogen tomt, av formandskapet kunne anvises tomt i samme kvartal , eller nabokvartal som refusion for grundavstaaelsea, naar det ved skjøn av skjøn;--kommissionen avgjøres, ai t-omten er likeså a god og beleil i g som hans t i d l i g e r e eiendom.

Overensstemmende med stadskondntørkontorets, regulering-skommissionens og magistratens uttalelser fandt formandskapet i k k e grund t i l at benytte sig av den i n æ v n t e lovbestemmelse giv ne adgang t i l t v a n g s t i l d e l i n g av tomter i brand-sifrfrkAf

Et vældig Mineskud paa T o r v e t Stenspruten

s t o d langt udover Gaden.

En Sporvognskontrollør nær rammet af en stor Sten.

P a a B r a n d t o m t e r n o paa Ø v r e T o r v e t , der hvor Sporvognen har sine Skiftespor h æ n d t e i f o r m i d dag et M i n e r i n g s u h e l d som kunde have kostet Menneskeliv.

D a M i u e s k u d d e t g i k regnet det med store og smaa Stene, enk e l t e var saa store som Brostene, udover hele Gaden. E n k e l t e f a l d t ned paa F o r t a u g e t ved de paa den modsatte Side liggende Bar a k k e r , og-det var et U n d e r at i k k e nogen blev rammet, da Stenene f a l d t t e m m e l i g t æ t .

E n af Sporveiens K o n t r o l l ø r e r som stod o m t r e n t m i d t i Gaden h o l d t paa at blive rammet a f en Sten af S t ø r r e l s e som en Brosten.

H e l d i g v i s stod der ingen Sporvogn.

H v i s dette havde v æ r e t T i l f æ l d e v i l d e u t v i l s o m t en a l v o r l i g U l y k k e have h æ n d t , f o r der samles j o som Regel en hel D e l Mennesker da.

V i spurgte on af A r b e i d e r n e om G r u n d e n t i l Uheldet. H a n sagde at det var Fjeldets S k y l d da dette var meget d a a r l i g . E n kunde n æ s t e n a l d r i g beregne Skuddene.

Dette S k u d var godt d æ k k e t , og der var t å g e t alle m u l i g e F o r sigtigbedshensyn.

* c^>c7

/^//e*

/ Hr.

t

-//?/r

Borgermester

Bang.

Skulde der i k k e n u v æ r e U d sigt t i l at faa udbetalt Takstsum-^ merne f o r de eksproprierede Eiendomme i B r a n d s t r ø g e t ?

F o r ca. iy A a r siden blev disse officielt overtaget af K o m m u nen, og n u er ogsaa Tomtefordel i n g e n iorden, saa der skulde ikke v æ r e noget t i l H i n d e r for Oid« ning.

V i l d e De, H r . Borgermester, s æ t t e D e m i n d i en B r a n d l i d t e Sted, vilde De meget h u r t i g komme t i l den Overbevisning, at disse er behandlet u r e t f æ r d i g og ubill i g t i aUer h ø i e s t e G r a d .

Ved B r a n d e n tabte man sit H u e og dermed sine B i i n d t æ g t e r .

Skatter maatte f o r 3 Maaneden betale» f o r Askehaugene. M a n tabte sin F o r r e t n i n g f o r l a n g T i d .

Maatte enten i dyre D o m m e k j ø b e n y t H u s , leie L o k a l e t i l u h ø r t Leie eller efter l a n g V e n t e n nøie sig med «n B a r a k , der gav Plada, for en B r ø k d e l af ens F o r r e t n i n g ) og saa leie Lagerpladse paa de u t r o l i g s t e Steder r u n d t i Byen.

Tomterne blev beslaglagt straks af K o m m u n e n , men et A a r maatte man a l l i g e v e l betale alle Eenter af disse.

E f t e r et A a r s F o r l ø b godtgjordes 5 p C t . Eente, medens man sel^ maa betale QV a 7 pCt. f o r K o m munens T o m t e r .

Der er i k k e T v i l om, at Kavde i k k e T i d e r n e v æ r e t aaapaf gode, • o m de var de aidete A a r , h a v d ø 2

2

K o m m u n e n f ø r t Huseierne op i de s t ø r s t e Vanskeligheder, t h i baade B a n k e r og Panthavere forlanger baade Renter og A f d r a g af Kom* munens Eiendomme, og de tidligere Eiere maa skaffe Pengene. Lad oa n u engang faa vore Penge, t h i de t r æ n g e s . G j æ l d e r det Skatter, og A f g i f t e r t i l K o m m u n e n , maa disse ud i r e t T i d , h v o r f o r skal saa K o m m u n e n unddrage sig sine For* pligtelser?

De, som f i k beholde sine Hue og sine F o r r e t n i n g e r efter B r a n den, tjente F o r m u e r , uden at en Ø r e s E k s t r a s k a t er paalagt dem.

H v o r f o r skal blot en liden D e l af Byens B e f o l k n i n g betale det Hele og behandles saa m e n i n g s l ø s t ?

Med l i d t god V i l j e kan meget gjøres.

BrandHdt.

/r, Fra Brandtomterne, Der paagaar for Tiden et betydel i g : Arbeide paa forskjellige Steder i "den brændte Bydel, saaledes i Starvhusgaden, hvor Gartncibarakken skal flyttes længere iud i Byparken og Oadeu skal- udvides; videre i Olaf Kyrres Gade, hvor der er Udminering af Bjerg for Gadens Sænkning og hvor der ligger opdynget store Masser af Sten, scm dog ikke ser ud f i l at være af nogen god Kvalitet.

•:; ** • ' 'v'-«--' ••' ''••r .**-' .•-'"/•^Ts ^«''sJaPfKf?

Udbetaling af Takstsummerne i Brandstrøget.

1

Melem Strandgaden, i Retning fra Svaneapofnekets Tomt og Markeveien, drives der ligeledes paa med Sænkningn af Terræuet. Ogsaa her jer store Stenmasser opdynget. Det Iser ud t i l , at der ikke skål komme t i l at mangle Fyld t i l de nye Kaianlæg, ialfald ikke t i l den nye Kaigade fra nordre Muren indover ril Torvet, r Paa dette Kaianlæg drives der paa med flere Dykkere og en Arbeidsstyrke, som ogsaa skaf hente de svære Kampesten fra et Kommunen tilhørende Brud i N æ r h e d e n af Byen. * Det sees forresten, at der at den enorme Teglstensmasse, som Branden den 15.—16.januar 1916 lagde j i Grus, er betydelige Masser benyttet saavel i selve Byen som i de bergenhusiske Distriktei. Der gives saale-' des Brandtomter, hvor det allermeste af den hele Teglsten er borte og der omtrent bare gives knuste Stenstykker tilbage. _JLi_ 1

Det er g l æ d e l i g at se en Ordr n i n g snart k a n ventes, undtagen f o r deres Vedkommende, der skal have nye Tomter. H v o r f o r kan i k k e ogsaa disse faa O p g j ø r ? Det maatte kunne lade sig g j ø r e at gaa ud f r a det A r e a l og den Pris, der • r opgivet f o r Tomterne, og naar •aa endelig F i n s i g t n i n g e n er iorden, ordne den Bagatel, der er udbetalt formeget eller forlidet. — M e d den F a r t , Reguleringen og O r d n i n g e n h i d i n d t i l har skudt, kan man fremdeles maatte vente etpar A a r t i l paa O p g j ø r for de T o m t e r , K o m m u n e n beslaglagde for 2 ^ A a r siden.

M a n maa vente, at Opmaalingen og derefter Udregningen af Tomterne kan tage saare lang T i d .

Isandhed hyggelige Udsigter for 'dem, der har store Summer tilgode, selv etterat T o m t er tildelt.

M a n faar Agtelse f o r den K o m mune, der behandler sine Borgere taa hensynsfuldt som Bergens Kommune.

BrandHdt.

/hfa_Jk

S a s / a

' / 9 / * '

/

Byens Bebyggelse.

D e n

D e t a i l k a r t e r over de enkelte Tomter i B r a n d s t r ø g e t er under Udarbeidelse eller delvis f æ r d i g e .

Faa G r u n d l a g af disse K a r t e r v i l A r k i t e k t e r n e kunne gaa igang med sine Planer. Paa Apotheker Lothes G r u n d v i l Gjenreisningsarbeidet i den n æ r m e s t e F r e m t i d blive paabegyndt I Aarstad er der i den senere T i d dannet flere store Bygningskonsortier.

A.S « G o d e H j e m » | har i n d k j o b t Sechera og Browns j Eiendom. A f afdøde P r o p r i e t æ r Christies Eiendom har A.S «Bild a l e n » i n d k j ø b t en s t ø r r e D e l t i l Bebyggelse. A f andre Selskaber med lignende F o r m å a ) kan nævnes A.S « N y - B c r g e n » og A.S «Andres Hus».

D r . Sandberg har kjøbt Eiendom paa V o g n s t ø l e n . A f Slettebakken er der ligeledes solgt en s l ø r r e G r u n d , som i den n æ r m e s t e F r e m t i d v i l blive bebygget, boldt M ø d e 4de J u n i . v

r 7

Forsøksekspropriationstakst.

D e r blev idag avhjemlet f o r s ø k s ekspropriationstakst over kvartalerne A og B i b r a n d s t r ø k e t . Forsøksekspropriationstaksten var f o r l a n g t i anledning av ny teleg r a f b y g n i n g ( k v a r t a l A ) og- n y postbygning ( k v a r t a l B ) . K v a r tal A blev f o r grundarealet taksert t i l 1 010 000 k r . I n g e n ulempeerstatning.

Kvartal B for g r u n d e r s t a t n i n g 2 402 000, ulempeerstatning 230 000, og erstatn i n g f o r to b y g n i n g e r k r . 85 000.

Taksten f o r k v a r t a l B blev t i l sammen 2 717 000 k r . Det er at merke at kjendelsen om h v o r v i d t der skal betales ulempeerstatning f ø r s t v i l b l i avsagt senere.

Administrator

var

assessor

Dahl.

-/*/*'; Reguleringsarbeidet i Brandstrøget.

Reguleringen af Olaf Kyrres -Gade er nu saavidt fremskredet, at der af den grovere Del af Arbeidet bare staar tilbage endel Bortsprængning af Fjeld paa Strøget ned mod Smaastrandgnden.

For at man kan tage fat der maa imidlertid den tilbagevrerende Eiendom paa Hjørnet af Olaf Kyrres Gade og Smaastrandgaden bort. Den vil nu blive ryddiggjort for Bortfjernelse.

Reguleringen af Starvhusgaden er ogsaa naaet saa langt at Sechers Barak maa.fjernes, hvilket den antagelig bliver i næste Ugc. Man er nu i fuld Gang med Nedrivningen af Barakkerne i Fortunen.

- '• T j

•• ' ' • • • " • • . ' i . ' ' r "

y/y

; V

.i_ll_C

'

/f/f.

»Bergens Tidende* kjøber Eiendom. >Bergens Tidende< har siden Branden ført en vegetærende Tilværelse i Barakken ved den tekniske Skole.

Avisen har imidlertid nu kjøbt Malermester Eche og Søns Eiendom, Nygaardsgaden No. 5. Man er allerede, gaa et igang med at indrede Bygningen fm- den nye''Virksomhed".

/ % / w

-/f/r"

n y e

P o s t -

o g

Rydningerne i

T e l e g r a f b y g n i n g .

Expropriationstaxten over Kvartal A og B i Brandstrøget.

Igaar afhjemledes Expropriationsraxt over Kvartalerne A og B i Brandstrøget. Kvartal A er paatænkt som Tomt for den nye Telegrafbygning, medens det er Meningen, at Kvartal B i Tilfælde skal afgive Plads for nyt Posthus.

Taxt Nr. 1. Kvartal A ca. 1553 Kvm. Grundtaxt 1,010,000 Kr. Ingen Ulempeerstatning.

Kvartal B ca. 445 Kvm., hvoraf bebyggelig ca. 376 Kvm. Tomt I Berg. Brandforsikringsselsk, Grundtaxt Kr. 312,000. Ulempeerstatning Kr. 28,000.

Tomt II Johan Fleischer. Grundtaxt Kr. 195,000. Ulempeerstatning Kr. 40,000.

Tomt III V. d Fehr Mortensen.

Grundtaxt Kr. 155,000. Ulempeerstatning Kr. 10,000.

Tomt IV F . Schwings. Grundtaxt Kr. 385,000. For Bygning paa Tomten Kr. 350,000. Ulempeerstatning Kr. 30,000.

Tomt V Olsen & Rasmussen.

Grundtaxt Kr. 155,000. Ulempeerstatning Kr. 30,000.

Tomt VI »Vesta«-»Hygea«. Grundtaxt Kr. 440,000. Erstatning for Bygning paa Tomten Kr. 50,000. Ulempeerstatning Kr. 35,000.

Som Skjønsmænd har funger et Kjøbmand Oluf Bjørneseth, Kjøbm. Thorvald K a h r s , Fabrikeier Chr. Campbell A n d e r s e n og Arkitekt S c h o u . /orretningien administreredes af Assessor K. F . D a h l .

/

^7/

-/9/tf.

Brandstrøket.

1. Tomterne 4, 5, 0, % 8 og 9 i K v a r t a l R i B r a n d s t r ø k e t reservertes som T o m t for et Folkehotel.

•>. M a n foretok Fordelingen av Indkjørslernc- t i l Gaardspladsene i B r a n d s t r ø k e t overensstemmende med Begulermgskommissionens Forslag.

Lungegaardens Sykehus.

Skeletdele i brandtomten i Strandgaten.

Arbeiderne som graver u t den tomt i Strandgaten hvor det gamle Svaneapotek stod, har fundet endel ben av menneskeskeletter, deriblandt 3 hjerneskaller.

Stadsfysikus tok sig av fundet og sendte det over t i l professor B r i n c k m a n n t i l n æ r m e r e undersøkelse.

Brandstrøget.

V e d Gjennembruddet af Markeveien ved Fortunen er man nu kommet laa langt, at Gaden i k k ( l æ n g e r v i l v æ r e passabel. F o r å t forebygge at F æ r d s e l e n helt maa o m l æ g g e s , er der under Oparbeidelse en B r o eller rettest et T r æ fortaug, som endnu en T i d v i l kunne m u l i g g j ø r e det for F o l k at f æ r d e s denne V e i .

Det har gaaet f o r t med R y d d i g g j ø r e l s e n og Gravningen paa dette Stykke af B r a n d s t r ø g e t ; men saa har man r i g t i g n o k der i k k e havt F j e l d og S p r æ n g n i n g e r at arbeide med saaledes som T i l f æ l d e t er med Gjennembruddet inde ved Torvet op mod Markeveien. Det gaar ogsaa forholdsvis f o r t med K y d d i g g j ø r e i s e n af Tomterne nordenfor Fortunen.

Reguleringen af Starvhusgaden skrider ogsaa frem.

De gamle T r æ e r ved Parkens Nordende maa f æ l d e s foråt give Plads for Gadeudvidelsen, som ogsaa v i l foraarsage en Del Indsnevring af Parkens Oraraade.

Med Omreguleringen og Stenfyldningen i Olaf Kyrres Gade tager det T i d . H e n det er dog Meningen at dette Arbeide skal være f æ r d i g t i l H ø s t e n .

ørk

/

Arbeidet i Brandstrøget Arbeidet med den nye K a i skrider jevnt og sikkert frem.

I n d e n f o r Murebryggen er endel af K a i m u r e n kommet saa langt op, at den selv ved H ø i v a n d e ligger godt klar af Vandlinjen, og n æ r m e r e mod Vaagsbunden er et s t ø r r e Stykke naaet ligesaa langt.

Der har man tilmed samtidig kunnet gaa igang med Udfyldningsarbeide.

Med den F a r t , som Opmurin^en og A r beidet n u har, v i l antagelig det meste af K a i m u r e n være ovenvands før V i n t e r e n s æ t t e r Ind. Man v i l da uhindret kunne fortsætte med Udfyldningeu og med Planeringen ogsaa langs do * dligere Sjøboder og Hope. ;

Med Reguleringen af Starvhusgaden gaar det ogsaa fort.

Man holder n u paa med Grusningen af den D e l af Parken, som v i l blive udlagt t i l Gade.

Det bliver et noksaa stort Stykke, som Parken herved v i l kornmo at tabe.

Grusningen gaar t æ t ind mod det Sted hvor Gartnerbarakken m i d l e r t i d i g bar faaet Plads. Samtidig med denne Regulering drives der paa med Reguleringen og Planeringen i hele S t r ø g e t o m k r i n g Olaf K y r res Gade.

Det bliver vel et S p ø r g 8 m a a l om man r æ k k e r at faa dette f æ r d i g t i l Vinteren, hvilket nok havde været Beregningen.

Paa Markeveien holder man paa med det andet Gjennembrud nær S t o k k e b æ k s m u g e t eller rettere hvor dette laa. Der v i l antagelig blive opsat en T r æ b r o ogsaa der i Lighed med den som blev anbragt over Gjennembruddet ved Fortunen.

Det n y e Bergen.

V i l h . la Cour skriver i «Kiobenhavn»: • Da jeg i sin T i d skrev om den store Brand i Frcdriksstad, gjorde jeg o p m æ r k s o m paa den Interesse, hvormed man her i Norge diskuterer de omfattende Bvregu teringer, der T i d efter anden f i n der Sted. Forholdet er faktisk dette, at en R æ k k e norske Byer enten i de seneste Aar har faaet eller i den n æ r m e s t e F r e m t i d v i l faa store Dele nyopfort fra Grunden. Det kan skyldes Brande — .Aalesund, Bergen, Molde, Fredriksstad — eller det kan skyldes store N y a n l æ g — f. Ex. den projekterede Opførclse af et Raadhus i Kristiania. I s i d s t n æ v n t e Tilfælde staar man overfor gan* ske det samme som hos os ved Bygningen af den nye Personbancgaard : der skal ikke alene reises en moderne Monumentalbygning, men hele det omliggende Kvarter skal skifte.Ham, nye Gader aabnes, nye Pladser skabes, nye Komplexer af Forrctningshuse og Beboelseshuse føres op. Man soger da f ø r s t og fremst at finde en Grundrcguleringsplan,- hvorpaa der kan arbeides, og man er 1 f u l d t u d klar over,, at det h e r ' kommer an baade paa en p r a k tisk Gaderegulering, og en æ s t e t i s k tiltalende Form for Samtlige de opførte Bygninger.

De skal enkeltvis v i r k e saa kunstnerisk afstemt som muligt, \ de skal v æ r e i Pagt med god gammel, lokal Bygningstradition, og de skal u d g j ø r e et Hele. der er et Bycentrum v æ r d i g t , give smukke Gadebilleder, gode Perspektiver, livlige Konturer eller hvad man nu i det enkelte Tilfælde v i l lægge en H o v e d v æ g t paa. Det er ikke uden Smerte, man ser v o r t eget B a n e g a a r d s t e r r æ n g mishandlet paa Grund af Planloshed. Der var paa dette Punkt noget ffreiget l æ r e r i g t at se her i Norge, saafremt vore Myndigheder i det heletaget mente det n ø d v e n d i g t at t æ n k e sig om, inden de slan cn hvilken som helst A r k i t e k t løs naa det ubebyggede T e r r æ n .

Den norske Opfattelse af cn nøle g j e n n e m t æ n k t Regulerings V æ r d i kommer vel ikke tydeligere frem, end hvor Talen er om det nye Bergen. Skulde en og anden derhjemme mene, at det var Umagen v æ r d at s æ t t e sig ind i Sagen, t ø r jeg henvise t i l den Redegjørelse af en af de seirende A r k i t e k t e r , Hr. Georg 0 r e v e, som netop er fremkommet i det smukke Tidsskrift «Kunst og K u l t u r » .

Ved Bergensbranden NatlejK mcllem 15. og 16. Januar 1916 gik en central Del af den gamle By t i l Grunde. Heldigvis var det ikke overdrevent store arkitektoniske V æ r d i e r , der tabtes. De kulturhistorisk interessante S t r ø g fandtes andet Steds, de enkelte Huse af kunstnerisk Betydning laa spredt over andre Omraadcr.

Den b r æ n d t e Bydel nord for «Torvalmenningen» var en dv i dere 1 Tidens Løb blevet altfor trang og «ubekvem».

Det s t æ r k e r e pulserende L i v , Forretningernes V æ x t , den øgede Gadetrafik og Nødvendigheden af andre Trafikaarer paa Grund af nye Bydeles F r e m v æ x t — alt dette havde t i l sammen n ø d v e n d i g g j o r t cn Regnlering, selv om Branden ikke var kommet og havde g j o r t Spørgsmaalet aktuelt. N u f i k man « p t i t 9ord» og kunde uhindret ndforme Planerne, saa langt som Pengene strakte t i l og T e r r æ n g e t f i l led det. De kommunale Myndigheder havde ved en Expropriationslov skaffet sig .fuld Handlefrihedjover hele Brandomraadet.

Hvad kunde n u en offentlig Rcguleringskonkurrance byde for Opgaver ?

Selvsagt kunde den ikke fastslaa den endelige Udformning af hver enkelt Bygning. Dette rnaatte overlades, t i l den i hvert ehKblt Tilfælde virksomme A r k i t e k t . — Men den kunde øve Indflvdclsc paa mere end selve G a d e n æ t t e t med Fordelingen a f Pladser.. beplantede Strøg, P a r k a n l æ g og lignende. Den kunde f a s t s æ t t e bestemte Regler for den arkitekto-, ;

(

mende Opgaver. Og det er netop paa dette P u n k t , at de t o A r k i t e k t e r , Georg Greve og Stadsingeniør Albert, Lilienberg, som ved Konkurrencen tildeltes 1. og 2. P r æ m i e , synes at have f u l g t f o r t r æ f f e l i g e Principer, der k u n de l æ g g e s t i l G r u n d f o r tilsvarende samlede Bebyggelser ogsaa andet Steds.

Man har j o alle Vegne lokale Bygningslove, der s i g e r : saa og saa h ø i e Huse i Gadcr af saa og saa stor Bredde. M o t i v e r n e t i l dem maa søges i hygieniske Hensyn, i Ø n s k e t om at afværge Brandfarc og lignende. Men i i n t e t T i l f æ l d e tager de den æ s t e t i ske Side a f Sagen i B e t r a g t n i n g , g j ø r det i h v e r t F a l d k u n paa meget utilfredsstillende Maade ved at opstille ajmindelige Regler, g j æ l d e n d e for samtlige Huse.

Og dog er det ;o saa l i d t . der skal t i l , f o r at noget kunstnerisk og s m u k t skal sikres. Det er k u n dette, a t det overlades en frem- • ragende A r k i t e k t at skabe det I HelhedsbHlede. som den I gjenopførte Bydel* skal udvise.

Kun det, at man g i v e r ham f r i e H æ n d e r t i l at f a s t s æ t t e de Rammer, indenfor h v i l k e E n k e l t o p gaverne kan løses paa saa mangfoldige Maader — efter hver udf ø r e n d e A r k i t e k t s individuelle Smag.

V j kjender fra selv den mindstc K j ø b s t a d disse modbydelige, skallede Husgavlc, hvis prangende Reklamer g r i n e r en i M ø d e paa lang A f s t a n d . De er i Sandhed et talende Vidnesbyrd om Nutidens B y k u l t u r ! D e t -gamle kan hvile i fornem Ro, det kan spille i p i t t o resk Mangfoldighed, det kan b æ - , re P r æ g af Folkelynne, af Skaberevne, af Velstand eller F a t t i g dom eller Hundrede andre T i n g — det er a 1 d r i g i den Grad forladt af sand B y g n i n g s k u l t u r som de fleste moderne Kaserner i n y - j byggede S t r ø g .

Og hvad skal der t i l f o r at undgaa denne H æ s l i g h e d ? I k k e stort.

F. E x . bestemte Regler om ens eller varierende. G e s i m s h ø i d e . — Hvor G e s i m s h ø i d e n er e n s — s k a l , v æ r e ens — v i l Reklamegavlerme falde b o r t af sig selv.

Og hvor G e s i m s h ø i d e n s k a l varieres — og varieres efter et bestemt P r i n c i p — v i l A r k i t e k t e n vide, at den i Ø i e b l i k k e t blottede Gavl a l d r i g v i l blive d æ k k e t af noget Nabohus, og ban v i l v æ re k u n s t n e r i s k f o r p l i g t e t t i l at l æ g g e den samme V æ g t paa dennes U d f o r n m i n g som paa selve Facadens.

Disse « v a r i e r e n d e G e s i m s h ø i d e r » spiller n a t u r l i g v i s en Rolle, s æ r l i g i JByer, hvor T e r r æ n g e t er kuperet. Den, som har vandret ad gamle trange S t r ø g i Udlandets S m a a s t æ d e r , ved, hvad der kan bringes u d af en Gadestigning.

Ganske det samme kan f o r ø v r i g sees ved enkelte Nyanlæg, hvor man mest m u l i g t har s ø g t at v i d e r e f ø r e T r a d i t i o n e n . 1 en B y , der som K j ø b e n h a v n l i g ger paa et nogenlunde j e v n t Terr æ n g , v i l F o r h o l d e t v æ r e t e t andet. Her v i l p r a k t i s k e og økonomiske Hensyn k r æ v e , at B y g n i n gerne g j ø r e s af ens Hoide, og naar der da i k k e er Tale om et h e l t K v a r t e r s samtidige Opførelse, skal det i n d r ø m m e s , at man meget vanskeligt uden cn Overgang undgaar Reklameudslettet. M a n maa da t r ø s t e sig med, at det er forbigaaendc.

Alligevel er der meget at g j ø r e ogsaa her for den r e t t e Mand. — G j æ l d e r det et s t ø r r e Omraade — l i g e g y l d i g t om det ligger ved Torvalmenningen i Bergen eller ved Personbanegaardcn i Kjøben^ havn — b ø r det dog i A n s t æ n d i g hedens N a v n overveies, hvorledes det kan komme t i l at b æ r e det mest tiltalende V i d n e s b y r d om Tidens Smag t i l de endnu u f ø d t e S l æ g t e r . K o m m u n e n , som sidder inde med Byggegrundene, eller rettere den A r k i t e k t , t i l hvem Kommunen betror H o v e d p l a n l æ g gelsen, maa g j ø r e sig k l a r t , hvorledes de forskjellige S t r ø g s a r k i tektoniske K a r a k t e r v i n d e r den bedste F o r m , om man skal l æ g g e an paa det monumentale eller det maleriske, om det skal v æ r e u n i f o r m t eller afvexlende, om B y g ningerrre skal udformes med en horisontal eller en v e r t i k a l akceiv t u e r e t A r k i t e k t u r osv.

D e t er

handling- f r e m h æ v e r \ rien af saadanne Overveielser han har saa selvindlysende Ret. Men lad os citere et Par af hans O r d v e d r ø r e n d e A r b e i d e t i Bergen : «Sidst, men i k k e m i n d s t t i l s i g ler en Regulering at fastslaa den T o n e , det M i 1 i e u , i h v i l k e n og t i l h v i l k e t det hele S t r ø g b ø r sammenstemmes.

Den sidste Del af Opgaven maatte ved U d f o r m n i n g e n af Bergens C e n t r u m t r æ n g e sig s t æ r k t i Forgrunden, da det j o netop bliver dette nye C e n t r u m , som med T i d e n b l i v e r den D e l af B y en, som f o r en v æ s e n t l i g Grad vil karakterisere og r e p r æ s e n tere den.

Og naar man som her i Byen i æ l d r e T i d e r havde — og heldigvis endnu f o r enkelte Bydeles Vedkommende har — en Arkitektur, som i k k e alene i og for sig selv er v a k k e r og k a r a k t e r i s t i s k , men som ogsaa i s æ r l i g Grad var og er k a r a k t e r i s t i s k f o r Befolkningens Lynne, maatte det ansees som et s t o r t K u l t u r t a b , om i k k e ogsaa denne A r k i t e k t u r blev den, som karakteriserede Byens nye Centrum.

Saa meget mere synes der at v æ r e G r u n d t i l a t søge Centret u d f o r m e t i den gamle Stiltone, som " S t i l f o r v i r r i n g e n s Periode i S l u t t e n af f o r r i g e Aarhundrede og i Begyndelsen af dette her som saa mange andre Steder ved en I m p o r t af fremmede og uharmoniske S t i l a r t e r og u k o n s t r u k t i ve Byggemaadcr t r u e r med at ber ø v e , og allerede har b e r ø v e t , hele S t r ø g af Byen deres s æ r l i g e lokale K a r a k t e r .

Og det maa vel erindres, at om end æ s t e t i s k e V æ r d i e r i k k e maales med en ø k o n o m i s k Maalestok, saa har, som H e r r Rigsantik v a r F e t t har u d t a l t , den Hygge, den Stemning, den H j e m f ø l e l s e . som det traditionsbundne skaber i en B y , en betydelig s o c i a 1 Værdb, H v o r er det f u l d k o m m e n r i g tig sagt. S o c i a 1 V æ r d i netop derved, at G l æ d e n over det samt i d i g hjemlige og s k j ø n n e giver selv den f a t t i g s t e Maddike en F ø lelse af Medeiendomsret t i l og Medansvarlighed for dette, som i Kjærlighecl og f i n kunstnerisk Forstaaelse er skabt.

D e t er s a m f u n d s d a n n e n d e — ikke i p o l i t i s k , men i r e n t i n s t i n k | t i v Henseende. Man faar Begreberne i Orden paa et enkelt Punkt.

Og j e g t r æ t t e s i k k e af at i r e m h æ v e det. S t r ø g , som burde v æ r e Kjobenhavns v i r k e l i g e Perle, og som er saa u t r o l i g m i s h a n d l e t : S t r ø g e t f r a det nye Raadhus t i l den nye Banegaard. Den gamle, r e l a t i v t stilfulde og rolige I n d u s t r i f o r e n i n g s b y g n i n g kan slippe for T i l t a l e . T i v o l i er j o helliget som et andet gammelt S t y k k e A r vesølv. M e n d e r n æ s t ! Terminnsbygningen — hvor man begik den Taabelighed at lappe paa noget u b r u g e l i g t i Stedet f o r at h æ l d e V o x d u k k e r n e u d , skaffe Folkemuseet et v æ r d i g t H j e m og saa f o r ø v r i g t r y d d e Kassen t i l G r u n den.

Og paa den anden Side ! « P a r a p l y e n » — et S t y k k e Paris, der vilde passe f o r Bogense.

En R æ k k e ligegyldige Facader, der aabenbart skal v i r k e v e d deres Kjedsommelighed. — « N a t i o n a l » , der burde vente paa en naadig I I debrand. Og n u sidst Films-Uhyr e t med Cementtyren og alt t i l Faget h e n h ø r e n d e .

I Sandhed : « S t i l f o r v i r r i n g e n s Periode i Slutningen af f o r r i g e Aarhundrede og Begyndelsen af d e t t e » har i k ke f e i r e t vildere T r i u m f e r end paa disse faa Hundrede Meter, som v i burde kunne v æ r e bek j e n d t af a t vise — f. E x . N o r d m æ n d . E n d n u er der Byggegrunde, som F o r v i r r i n g e n kan ø d e l æ g g e , endnu er det allerhelligste — S t r æ k n i n g e n ved selve F r i hedsstøtten — u b e r ø r t af det arkitektoniske Anarki, eller i h v e r t F a l d k u n forsynede med Smaahuse, som enhver kan se, man i k k e v i l . overlade t i l E f t e r s l æ g t e n s Spot. Men har v i Gar a n t i e r for, at i k k e disse, naar Tidens F y l d e kommer, bebygges uden Hcnsvn t i l Stedet selv t i l

7 sy r

Gjenboskabct t i l Frihedsstøtten og den nye Banegaard ?

Eller naar « N a t i o n a l » — det ske snart — falder, har v i saa Sikkerhed for, at v i faar en N y b y g n i n g , som er d a n s k og i k k e d i r e k t e i m p o r t e r e t f r a det store, u f o r d ø i cde Udland ?

Tyskerne pleier i k k e a l t i d at u d m æ r k e sig, naar det g j æ l d e r moderne B y a r k i t e k t u r . Jeg h u sker dog K v a r t e r e r i U d k a n t e n af Liibeck, o p f ø r t o m k r i n g A a r 1900 — der viste v i r k e l i g Forstaaelse af den lokale T r a d i t i o n s «sociale Værdi».

Men her var r i g t i g n o k ogsaa Byens Raad skredet m d og havde k r æ v e t bestemte æ s t e t i s k e Regler overholdt.

D e t samme g j ø r man altsaa i Norge. V i , som efter enkeltes Sigende skal forsvare os med l u t t e r K u l t u r , v i l d e det i k k e v æ r e g a v n l i g t , om v i t v a n g Myndighederne t i l at tage Sagen op og faa den l ø s t overalt, hvor nye Gadebilleder, nye Pladser voxer frem?

De Interesserede henviser j e g t i l A r k i t e k t Greves A r t i k e l i « K u n s t og K u l t u r » . Den er egnet t i l a t f r e m b r i n g e en sund Portion dansk Skinsyge.

/''V.

Brandstrøket D e r staar en f j e l d m u r under Bergen i en l a n g s t r æ k n i n g . Don deler silg i s t ø r r e eller m i n d r e h ø i d e helt inde f r a M a r k e n og utover t i l H a l v k a n d e b a k k e n og Klostret. D e t er let at s,e dette, naar man f. eks. staar nede pa* T o r v e t eller Engen.

Det er denne f j e l d r y g , som før branden i j a n u a r bar k v a r t a l e r og hus, gater og smug med en tæt bebyggelse.

Og det er den ne f j e l d r y g , som n u skal fjernes helt inde f r a Smaastrandgaten og helt utover t i l M u r e n . E i t e r l æ n g e r e tids s p r æ n g m g av fjéld er man nu kommet meget langt med t e r r æ n g j e v n m g e n i Olav K y r r c s g a t e l i k e ved Smaastraudgaten. D e r er l a g t skinner J ' e r den u t s p r æ n g t e s t r æ k n i n g , t>-;mi nai er omtrent ganske f l a t .

Der, h v o r Storj^hanns sønners forretningsgaard laa før branden 1916, drives der ogsaa paa med b o r t s p r æ n g i n g av fjold.

Ovenfor den inderste del av Strandgaten med sine smug og s m i t t e r er der kaos.

S v æ r e utsprængte steindynger , l i g a e r spredt lavere og h ø i e r e . Stein og stein og atter stein. D e r arbeides e f f e k t i v t paa mineringsarbeidet.

K j æ m p e m æ s s i g e sopelimer dekker over m i n e h u l l e t sammen m e l andre greier for at b ø t e paa »eksplrsionen«s virkin.

Et litet s t y k k e fr^Svaneapoteket og noget h ø i e r e oppe er man i g a n g med at fjerne en taarnlignende gammel mur og grus og sand. H i s t cg lier staar rester av æ l d g a m l e mure, engang i ridernc o p f ø r t av s t o r j graastein, senere r ø d e » m u n k e s t e i n « og anden s t e n , k a n s k ° i l æ n g s t henrundne dage t a t f r - i en av de lÉløstre, hvorav Bergen eneane hadde flere. :

V i l h e l m la Cour.

sr Reguleringsarbeidet I brandstrøket.

Reguleringen av Ola? Kyrres gate er nu saavidt fremskredet, at der s\ den grovere del av arbeidet bare staai tilbake endel bortsprængning av fjelc paa strøket ned mot Smaastrandgaten For at man kan ta fat der maa imidlertid den tilbakeværende eiendom paa hjørnet av Olaf Kyrres gate og Smaastrandgaten bort. Den v i l nu bli ryddiggjort for bortfjernelse.

Reguleringen av Starvhusgaten er ogsaa naadd saa langt at Sechers Darak maa fjernes, hvilket den aniagelig blir i næste uke.

Man er nu i fuld gang med nedivningen av barakkerne i Fortunen.

9n 7 f/å

Fra

Rydningen i Brandstrøget

:

N e d r i v n i n g er n u igang af de B a r a k k e r , som l i g g e r mellem E n g e n og M a r k e v e i e n . D e r v i l i n a r t b l i v e t å g e t fat ogsaa paa B a r a k k e r n e i F o r t u n e n , idet hele S t r ø g e t der skal ryddiggjøres.

S a m t i d i g er der paabegyndt Opferelse af B a r a k k e r paa den T o m t , h v o r t i l de m i d l e r t i d i g skal flyttes.

T u r e n er ogsaa kommet t i l de gjenstaaendo Rester af E i e n dommene t i l O l a f K y r r e s Gade mod Smaastrandgaden. D e maa b o r t da de n u staar iveien f o r S p r æ n g n i n g s a r b e i d e t i Olaf K y r res Gade, som er r y k k e t dem helt i n d paa L i v e t .

N æ s t e H g e kommer antage l i g den ø v e r s t e a f : .rakkerne i ^ y p a r k e n at maatte fraflyttes f o r N e d r i v n i n g , ' da R e g u l e r i n g e n a f Starvhusgaden paa dette P u n k t allerede er naaet saa l a n g t , at Barakken v i l hindre Fortsættelso af A r b e i d e t . ._

6>

/ den brændte Bydel.

Bergens By er for en væsentlig Del opbygget paa Fjeld. En Fjeldryg strækker sig helt inde fra Marken og udover t i l Nordnes. Den i Januar 1916 nedbrændte Bydel, hvor Kvartal for Kvartal strøg med og nu ligger i Grus, berøres derfor ogsaa af Fjeld. Den nye Regulering har paa Grund heraf krævet Bortsprængning af Fjeld for at Terrænet kan blive sænket der, hvor det behøves. Sprængningsarbeidet har allerede paagaaet i 6tor Udstrækning og paagaar fremdeles, saaledes fra Strandgaden af og opover mod Markeveien. Her er der ondnu meget Bjerg og Bjergknau3er at faa væk.

Af Sprængningsarbeidet er fremkommet en uhyre Graastensmasse, som der nok v i l blive Brug for t i l Fyld og Puksten.

1

For en Fremmed maa TJdstrækningen af den store Brand og Brandens Omfang paa engang være af Interesse og vække Forbauselse. Kanske mest illustrerende v i l dotte forekomme paa Strandsiden op imod Markeveien. Bergen er gammel, det ser

/r

1

31 an af de omstyrtede eller hal fjenstaaende saakaldte brandfr lere, hvis alentykke Mure har været opført af Graasten, store og smaa Teglsten og røde >Munkestenc.

Der har gjennem Aarene været flikket og lappet pa^a Murene, Vinduer er blevet tilmuret og Hvælvene har været udbedret. Der var mange af disse Kjældere. Nu v i l de for altid være ude af Historien, efter at de i lange Tider har gjort Tjeneste i Hus for Hus og for Eier efter Eier.

B r a n d s f r ø k e f s

G j e n r e i s n i n

Nye

T i d e n e r n u i n d e fil a f f a lat.

I n t e r v i e w m e d en a v v o r e l e d e n d e A r k i t e k t e r .

F o r nogen [Tid siden bragte v i gjennem et I n t e r v i e w med Avdel i n g s i n g e n i ø r S e i p en Oversigt over de paagaaende og forestaaende Gatearbeider i B r a n d s t r ø k e t .

Disse Arbeider skrider n u paa flere P u n k t e r ganske raskt frem, og samtidig er de private Bygherrer begyndt at r ø r e paa sig. R y d n i n g av Tomter er n u sat igang, og forleden D a g kunde v i meddele at den f ø r s t e B y g n i n g i B r a n d s t r ø k e t var anmeldt t i l M y n d i g heterne. D e t var Svaneapotekete Gaard.

Hvad man lægger Mærke t i l , naar man færdes paa den nedbrændte Del ai Strandgaden, er den fra Grushoborno fjernede Murstensmasse. Umiddelbart efter Branden blev der.gaaet igang med Rensningen af den hele Mursten, som kunde benyttes, og denne Rensning blev saa omfattende, at der nu ikke længer findes saa særdeles meget af hel og brugbar Mursten tilbage. Stenen fandt Anvendelse saavel i Byen 6om paa Landsbygden; den nye Mursten var jo kommet op i en uanet høi Pris, og Stenen fra den brændte Bydel kunde sælges billigere. x Flere Bygninger, £ora ved Branden kunde betegnes som ganske nye — Wallendahl & Søns store Lagerbygning paa Siriørsalmenning, C. Kroepeliens nye Bygninger paa samme Almenning og i Rentesmuget — staar endnu tilbage omtrent hvad det Ydre angaar som før Branden. Ogsaa den nye Telefonbygning staar igjen. Derimod er den endnu gjenstaaende Kinematografbygning paa vestre Side af Torvalmenning saa stygt molesteret under Branden, at den bare er en Rinn. Den blev aabnet kort Tid før Branden og fik saaledes en stakket Tilværelse.

Rydningen i det brændte Strøg vil kræve megen T i d og koste mange Penge. Der drives paa med Arbeidet, deriblandt med Nedrivning af de mellom Engen og Markeveien liggende Barakker. Turen v i l saa komme til Barakkerne i Fortunen og t i l Kjøbmand Schwings' Hus rnellem Olaf Kyrres Gade og Smaastrandgaden. Denne Eiendom blev for den øvre Dols Vedkommende støerkt beskadiget af Branden; den nedre Dels to Etager var heldigere stillet og kunde efter at have gjennemgaaet dejj nødvendige TJdbedring atter tåges i Brug.

Reguleringsarbeidet i Starvhusgaden er kommet saavidt langt frem, at den øverste Barak der maa fjernes, hvis den ikke skal hindre Reguleringsarbeidets Fortsæitelse, efter at man er færdig med Gartnerbarakkens FIvtning.

Med Arbeidet paa Muren t i l den nye Kaigade gaar det fremad saavel med TTndervands- som Overvandsmuren. Ogsaa Udfyldningen gjør Fremgang.

Der kjores daglig L æ s paa L æ s med Fyld, og der sees allerede adskillig >nyt Land<.

Som bekjendt var der ogsaa ene Hoper - i den senest nedbrændte Del af Strandgadens Sjogaarde. Flore aF Bygningerne her stod paa Pæleværk, og dette blev for Størstedelen skaanet under Branden. I den senere T i d er der blevet optaget meget af P æ leværket for efter Sagning og Kløvning at kunne blive anvendt t i l Vedbrændsel.

Man ser nu adskillige Hauge af det sønderdelte gamle Bolværk ligge ude t i l Tørring. Til Vinteren kan det jo komme vel med i ionne dyre Brændselstid.

R. ,;

E n Svale gjør i m i d l e r t i d i n gen, Sommer, og for at faa l i t t rede paa hvordan Utsigterne for den store Gjenreisning av vort b r æ n d t e C i t y ligger an, har v i henvendt os t i l en av de ledende A r k i t e k t e r , hvis I n d s i g t i disse Sjpørsmaal k a n t i l l æ g g e s den s t ø r ste B e t y d n i n g .

V i s p ø r f ø r s t A r k i t e k t e n om det langsomme Tempo ved de forberedende Arbeider, Ekspropriationen, Reguleringskonkurranoen m . v. har hat nogen v æ s e n t l i g ' I t t d f ly deise paa Byggearbeidet.

— D e r har j o med adskillig Ret v æ r e t klaget over den send r æ g t i g e Maate hvorpaa de offentlige Myndigheter fremmet de forberedende Arbeider, og hvis Ikke K r i g s s i t u a t i o n e n hadde umuiififidort .Byggevirksomheten, maatte Tddsspildet t i l l æ g g e s adskillig økonomisk Betydning.

Som Forholdene ligger an, kan det dog neppe sies at der egentlig er tapt noget. T v e r t o m maa den omhyggelig t r u f n e Forberedelse sies at v æ r e en stor F o r d e l for A r k i t e k t e r som Bygherrer.

erne S t o r j o h a n n o g Stend e r , som muligens kommer at samarbeide om Tomternes U t gravning og eventuelt ogsaa om fælles V a r m e a n l æ g o. 1. H v o r Enighet saaledes kan opnaaes v i l fælles O p t r æ d e n utvilsomt bringe heldige Resultater saavel i arkitektonisk som ø k o n o m i s k H e n seende.

F o r Torvalmendingen. skal FaQadekomiteen ha Planer oppe om en speciel Konkurrance V o r t n æ s t e S p ø r s m å l gjaldt "Ctsigterne for T i l g a n g paa Matexialer.

I størst mulig U t s t r æ k n i u g vil Jernbeton b l i anvendt for at fag et mest m u l i g i l d s i k k e r t og stabili ByggematerieL Av T e m har v i i den sidste Tid atter hat nogen T i l f ø r s e l fra Tyskland, og v i har ved Bergen Firmaer som «M j p 1 n e r» og Sta al og Jernindustri A.S., der skulde kunne tilfredsstille Behovet for Jernkonstruk-

l a l e om kapitalsterke Bygherrer, men det vilde sikkert være heldig om Byens vedkommende kunde sikre Bygherrerne Adgang t i l scørre Laan av de offentlige Fonds.

En Slags Centralinstitution for F o r m i d l i n g av By^gepenge vilde sikkert ha sin store B e t y d ning.

L i k e v i g t i g som K a p i t a l og Materialer er Arbeidskraften.

Priserne paa denne er jo steget b e t

k

e

i

k

y d e l i g , men de er allikevel i k h

ø

i

e

r

e

e

n

d

^eveomkostningerue tilsier. Idetheletat skal man y g t e for de høie L ø n n i n ger, hvis man bare kan faa A r beidsydelsen op. Tempoet er desv æ r r e i flere F a g n u kommet u t i l givelig langt ned.

— K a n der sies at v æ r e M a n gel paa Arbeidere?

I k k e i Øieblikket, men hvis der n u begynder en almindelig k

e

f r

Rygge virksomhet, maa der gjøres °g ' skaffe Arbeidskraft t i l Byen.

Den nuværende A J tioner. beidsstok tilfredsstiller bare BeT y s k Cement er ogsaa Markedet, og Prisen er n u slaa * ^ d e r normale F o r h o l d og r.oget ned, takket v æ r e denne P t nok det.

I m p o r t . - Naar den nye D a 1 e i Det fortjener i den ForbindelCementfabrik kommer ; ^e at paatales, at Politiets U t v i s f u l d D r i f t , t ø r v o r t Behov av den- i-inger av dygtige og h æ d e r l i g e ne Vare b l i d æ k k e t .

Arbeidere synes at ha v æ r e t u n ø Teglverkerne maa ved nonna, dig rigorøs. A d s k i l l i g v æ r d i f u l d D r i f t skaffe hvad der t r æ n g e s . Arbeidskraft er derved fjernet M e r e s t ø r r e Stenhuggerier er uten at der er kommet nye faglikledes startet med det økede M a - l æ r t e Arbeidere igjen, terialbehov for Øie. Ogsaa drivD t v i l b l . a. antagelig b l i n ø d v æ r d i g e K a l k b r u d og Sandtak vendig at bygge flere Arbeiderspekuleres der i . barakker enten i B r a n d s t r ø k e t el5 q q

n

a

n

e t

f

o

r

a t

!

n o v e

k n a

T i l T a k t æ k n i n g t æ n k e s vistbok V s e n t l i g anvendt Panner, om, norske, svenske og hollandske Fabrikker kan skaffe. Forhaabentlig svigter i k k e I m p o r t e n fra •'•.istnævnte Land.

Godt Malerarbeide er det visti ok i Ø i e b l i k k e t vanskelig at faa tilfredsstillende u t f ø r t paa G r u n d av Linoljeniangelen, men A m e r i kaavtalen v i l vel avbøte denne.

Linoleum t ø r der ogsaa b l i Haap om.

Importen av S a n i t æ r u t s t y r fia E n g l a n d har de't v æ r e t stop med :. det sidste Halvaar, men der er Grund t i l at n æ r e F o r v e n t n i n ger om at den atter kan komme i Sving. ,> /Kort sagt, skulde ikke Materlalmaugelen v æ r e G r u n d t i l at' ie-dstille Byggevirksomheten.

— M e n Omkostningerne ?

D y r t b l i r det. Muligens 3—4 Gange saa kostbart som før ELrigen. E n rikeligere T i l g a n g paa Materialer skulde dog i nogen Grad bringe Priserne ned, om de end i k k e kan synke t i l Niveauet før K r i g e n .

Gjenopbyggelse.

Forsinkelser.

Af Overretssagførcr Gran Bøgh.

B y g g e p e n g e , M a t e r i a l e r o g Arbeidskraft k a n skaffes.

Et

Torvets

l r eventuelt utenfor Byens G r æ n s e r . I Centrum bør opsættes Spiserum, hvor der kan serveres M a t fra de kommunale K j ø k kener. Det nye kommunale F o l kehotel kan neppe b l i f æ r d i g saa t i d l i g , at v i kan regne med d e t e

De vedtagne Planer g i r da ogsaa Bergen et bedre gjennomarbeidet G r u n d l a g for Bebyggelsen, eqd man har seet efter nogen , norsk By brand. , ',_'/' j — N a a r kan saa Gjenreisningsarbeidet f o r A l v o r begynde?

At fiksere et bestemt Tidsp u n k t er endnu for t i d l i g . Fleref B y g h e r r e r er allerede gaat igang med at rydde sine Tomter og l a ; utarbeide Tegninger og Overslag, \ og jo f ø r dette gjøres, des heldigere v i l m a n v æ r e stillet naar L e i lighet- endelig gives for B y g n i n gexn.es Paabegyndelse- Grundarbeiderne skulde der i k k e v æ r e nogen s æ r l i g e H i n d r i n g e r for at!

Barakkenip i Byparkeii.

Der drives for Tiden paa med Neds æ t t e igang i n æ r F r e m t i d , da rivningen af de østligste Butiker i Prisstigningen i k k e k a n ventes Byparkens Barakrække for at Arbeiv æ s e n t l i g f o r r y k k e t . D e t er m i g det paa Starvhusgaden kan blive fortsat. saaledes bekjendt, at H a n d e l s f o r e n i n g e n og d e t store H o t e l k o m p a n i n u agter at utskrive en A r k i t e k t k o n k u r r a n c e for sine N y b y g . Ogsaa en R æ k Selve Financieringen skulde ke private Tomteiere omgaaes i k k e by paa s æ r l i g Vanskeligheter. med Planer, deriblandt kan n a v nes H a n d e l s b a n k en, F i r n i a - Der er jo her giennemgaaende

Det er over 2%' Aar siden Bergens Centrum brændte. Det var rimelig, at Byen vilde nytte denne Leilighed til at søge de vigtigete Bydole moderne reguleret og beskyttet mod arkitektoniske Uhyrllgheder. Et Aar efter Branden forelaa den færdige Reguleringsplan. Forholdsvis kort Tid derefter fik man den arkitektoniske Plan for Bebyggelsen, som skulde give Grundtonen i det nye Bycentrum.

Tomterne er nu omsider fordelt.

Arbeidet med de nye Gador paagaar, efter hvad der slgee, med >fuld Kraftc.

En Række større Grundeiere — jeg nævner bare exempelvis Handelsforeningen, Bankhnset og Hotelkompaniet — mente da at kunne begynde at lægge Planer for sin Byggevirfcsomhed. Engang maatte mau jo begynde. Saavel for Handelsforeningen og Hotellet var den naturlige Begyndelse at planlægge Konkurrence. Det gjælder her saa store og specielle Opgaver, at det ihvertfald for et moderne Hotelkomplex vil være naturlig endog at gaa til skandinavisk Arkitektk o n k u r r e n e e . Under disse planlæggende Arbeider har det imidlertid vist sig. at Kommunen endnu ikke er kommet saalangt, at de Grundeiere 6om ligger t i l Torvalmenning endelig kan bearbeide sine Byggeplaner. . i Der er vedtaget, at Bebyggelsen omkring Torvet Bkal have et ens-! artet Præg, der e r udarbeidet Skisser for dettes Gjennemførelse. Men den saakaldte >Faeadekomit<k er ikke fornøiet hermed. Den ansøger for Tiden Kommunen om Penge t i l at lade afholde en ny F a s a d e k o nk u r r e n c e for Torvalmenning.

Det kan jo i og for sig være en smuk og rigtig Tanke, særlig hvis Komiteen havde hiavt den Idé for et eller halvandet Aar si don. Mn har dette igjen tilfølgo, at de private Grundeiere i k k e k a n f a a o p g i v e t de e n d e l i g e G e s i m s - og Etagehøider for Kvartal e r n e ved T o r v e t , f o r denne K o n k i i r r e n r e er a f h o 1 d t.

Det v i l med andro Ord sige. at alle de Planer, som imidlertid ndarbeides, o dKomkurrencer som afholdes er spildte Kræfter, spildt Tid, spildto Penge—.

Det vil v.idore sige, at de som nu tænker paa at begynde at bygge paa Torvet, f o r s i n k e s i n y e 5 a 6 M a a n e d e r.

Alle som kjendor lidt til diese Tin;:', ved, at der er utrolig meget som maa være bragt paa det rene før det egentlige Byggearbeide begynder, særlig hvor man først skal have en Konkurronce med deraf følgende Bearbeidelse, muligens ny Konkurrence o. s. v. Det v i l m i n d s t alt i alt være et Arbeide paa 6 a 8 Maaneder.

Kunde man gaaet igang nu, saa kunde man være færdig t i l at tago fat næste Sommor. Som-Forholdene nu ligger an, kan det ikke ske. Det betyder ferjen, at et nyt Aars bedste Arbeidstid forspildes.

Viatnøk or vi taalmøctige Folk her i Bergen. Men gad vido ora ikke dette er at misbruge vor Taalmodighod over Evne?

1

Borgen, 22. August 1918.

Gran Boich.

/

71.

-Hir.

arakkerne paa b r a n d s t r ø k e t ved F o r t u n e n er nu under f l y t t i n g l æ n g e r e nedover mot syd. Den nederste barak bar faat plads t æ t v e d og t i b • f den t o m t hvor » B e r g e n s r i d e n d e « hadde sin eiendom før branden. D e r hvor barakkerne stod skad oparbeides di-agonalga- « ten Ohr. Michelse™?gate t i l Strandgaten.

En ny Facadekonkurrance for Torvet.

Vil den forsinke Gjenreisningsarbeidet et halvt Aar? Som tidligere meddelt er det første Nybyg i Brandstrøket nylig anmeldt til Myndigheterne, og man hadde da ventet at Byggearbeidet for Alvor nu skulde ta fat ogsaa for en Række andre større Bygninger, s»rlig i Strøket omkring Torvet.

Overretssakfører G r a n B • g h kan imidlertid nu oplyse, at den saakaldte F a c a d e k o m i t e omgaaes med Planer om en ny Facadekonkurrance for Torvet. Dette vil iraidlertid ha tilfølge at de private Grundeiere ikke kan taa opgit de endelige Gesims- og Etageheider for Kvartalerne ved Torvet, før denne Konkurreuee er avholdt.

Det vil videre sige, at de som nu tsenker paa at begynde at bygge paa Torvet, forsinkes i nye 5 a 6 Maaneder, meddeler Overrettssakføreren i , Morgenavisen" igaar.

ce f o r Torvalmenningen. D e t kan jo i og f o r sig v æ r e en smuk og r i g t i g Tanke, s æ r l i g hvis Kom i teen havde h a v t den Ide f o r e t eller halvandet A a r si d e n.»

H e r t i l b e m æ r k e s , at « F a c a d e komiteen for B r a n d s t r ø g e t » f ø r s t var f u l d t a l l i g sammensat og kunde holde s i t konstituerende Møde i M i d t e n af A p r i l dette A a r . Den har saaledes som saadan v æ r e t afskaaret f r a at have nogensomhelst Ideer om Fremgangsmaaden for Torvalmenningens Udformn i n g f o r « e t eller h a l v a n d e t Aar? Tid siden», hvad der i og for selv er s æ r d e l e s beklageligt, men neppe kan l æ g g e s den t i l Last.

Komiteen har i m i d l e r t i d strax den kunde f u n k t i o n e r e t å g e t allo Spørgsmaal vedkommende Bebyggelsen af B r a n d s t r ø g e t op t i l Behandling og har f o r l æ n g s t afg i v e t de n ø d v e n d i g e Forslag t i !

Byens Myndigheder.

Med

Hensyn t i l selve Torval-

menningens U d f o r m n i n g har Ko m i t e e n fundet, at en Facadekon kurrance om denne maatte v æ r e den r i g t i g s t e og f o r alle mest

tilfredsstillende

Parter Ordning,

naar Grundlaget f o r de udarbeidede bortfaldt

allerede

Facadeskisser ved

Beslutning foreslaaede

var

Formandskabet?

om S l ø i f n i n g

af

de

Overbygninger

al

Starvhusgadens

og Markeveien^;

Udmundinger mod TorvaTmennin-i gen. .

Bergen, 26. A u g u s t 1918. Ærbødigst Georg Greve

Vi har i Anledning av ovenataaende henvendt os til Facadekomiteens Formaud, Hr. Arkitekt Georg G r e v e , som bekræfter at det er riktig nok at Komiteeu har fremsat Forelag om en Facadekonkurrnuee for Torvet.

Dette er en nalu; Følge av Fornaandskapets Kuldkastelse av de oprindelige Faeadeskisser for Torvet.

Disse gjorde Torvet til en lukket Plads* De foreslaaede Overbygninger over Gåterne er nu bortfaldt, eg det er da uonigjæugelig nødvendig at faa en Koukurrance istand, hvis der skal b!i Haap om at faa det Helhetspneg over Torvpladseu, som vsd det beaibeidede Keguleriogskonkurrauoearbeide er knæsat.

Fra Facadekomiteea er denne Sak ekspedert til Magistraten den 1, Juni og- Formandskapet skal i første Møte ta Standpunkt til den.

Der søkes om Kr. '20,000 til Konkurranceu.

Med Hsnsyu til Konkarrancens iudflydelse paa Byggevirksomheten hsevder Arkitekt Greve, at der er inte: til H'nder for at Grundarbeiderne kaa patbegyndes f er Konkurrancens Resu tat vcreligger, saa nogen Forsinkelse skulde her neppe kunne bli Tale om. ;

Gjenopbyggelse.

Herr Redaktør.

I en Artikel i Deres Blads Søndagsnummer af Herr Overretssag* fører Gran Bøgh betitlet «Torvets Gjenopbyggelse», forekommer følgende Passus : «Den — saakaldte «Faeadeko-, mite» — ansøger for Tiden Kommunen om Penge til at lade af-

(Facadekomiteens Form.)

Trærne fældes.

De to store træt som stod utfoi Seckers nu nedrevne barak i Byparken blev igaar ettermiddag fældt. Do maatte bort paa grund av reguleringen av Starvhusgaten. Trærne var begyndt at komme sig efter den med- I fart «om de fik under branden.

/

Provlanteringsraadets Det «r en betydelig Utvidelse, som Provianteiingsraadets Lokaler i de to tre sidste Maaneder har faat.

Den ældre Bygning med Kjølerum og et litet Utsalgsrum med Plads for et sterkt begnenset Antal Kjøpere «r blit paabyg;et en Etage og paa østsiden av Bygningen er opført en ny Bygning, ovsutil i to Spidsgavle, mens hele Underdelen er indredet som Ekspeditions- og Utsalgslokale.

Det er en meget stor og som vi tror meget heldig Forandring og For" bedring mot hvad det seldre og altfor upraktiske Lokale hadde at bjde.

Det nye Lokale er venlig og lyst og dets Gulvflate optar hele Bygningens Grundareal.

Den ene og største (vestlige) Del er forbeholdt Ekspeditionen, den anden (østlige) Del det kjepende Publikum, som her faar bra Plads i et større Antal.

Tak og Vægge er holdt i lys Farve. Gulvet er overalt lagt i Beton.

Paa Bygningens Langside er to Indgange og paa hver av dens tre Sider er to Vinduer, Langs hele Lokalet» naar undtages en passelig Aapning paa nordre Side, er anbragt en Disk i Mahognykulør med et Fremspring paa Midtpartiet.

Her er „ Kassa" placeret, mens der med Mailemrum tindes to moderne Vægter, en paa søndre og eu paa nordre Side av Disken, som er beklædt med Marmorplater.

1 den Del av Lokalet, som er forbeholdt Ekspeditionen eller Utsalget, er Borde med Marmorplate for Henlæggelse av Kjøt og paa Langvæggen Jemopsatser med Kroker for Ophængning av Kjet eller Flwsk.

Saavel i Ekspeditionsrumraet som i deu Del av Lokalet, hvor Publikum indfinder sig for at kjøpe, er en R»kke elektriske Br»ndere med Skjæ-rm.

I det hele tat vil vistnok baade Publikum og Betjeningen synes godt om Lokalet og føle sig vel tilrette her.

Som ovenfor anført er den ældre Barakbygning blit paabygget en Etage.

Ogsaa det nye Lokale her blir lyst gjennem flere Vinduer og ved Mørkets Indtræden gjennem elektriske Brændere.

Her er det Hensigten at begynde PølsefabrJkation, altsaa noget nyt i den Del av Matforsyningen, som nu for en væsentlig Del er underlagt Provianter ingsraadet.

—n.

Arbeidet

i

brand strøket.

M e l l e m Strandgaten og M a r keveiens nordre ende arbeider m a n f o r t i d e n med f u l d k r a f t med n e d s p r æ n g i n g av Tjeldryggen der. Boremaskiner er plaseret ved indg^ngen t i l Markeveien og surret l y s t i g i f o r m i d d a g . Mange arbeidere ØT ogsaa beskjæftj-' get med u t g r a v i n g av j o r d og en r æ k k e k j ø r e r e transporterer j o r d og stein b o r t efterhvert.

'fy?

-

w

r

.

T o r v a l a i e n d 1n g c i

F r e m t i d e n Det maa i k k e v æ r e videre bra at v æ r e b r a n d l i d t i denne B y . N u , over to og et h a l v t Aax efter Branden^ skal der utskrives en n y Arkitektkonkurrance for Torvets Utseende.

Følgelig kan ingen av de interesserte Tomteeiere r u n d t T o r v e t saa meget som t æ n - ' ke paa de Ddspositioner, som maa t å g e s f ø r den n æ v n t e K o n k u r r a n ce er avholdt.

Om den v i l bringe de f o r ø n skede Resultater e l l e r o m den i g j e n v i l foranledige yderligere Uteættefl.se, er mere end nogen paa F o r h a a n d k a n sige. I m i d l e r t i d Egger alle de kostbare T o m terne der og paadrager sig forø k e d e O m k o s t n i n g e r i Foran av Henter o g S k a t t e r .

F o r t s æ t t e s fremdeles i samme Tempo er der m u l i g e n s H a a p o m at B y e n v i l v æ r e gjenreist om halvhundredje A a r .

Det hele er saa meget s ø r g e ligere, som flere Tomteeiere mere end gjerne v i l gaa i g a n g snarest t i l t r o d s f o r de h ø i e Byggepriser, men de slipper altsaa i k k e t i k A t Bffanden v i l d e b r i n g e store C . u v æ l t n i n g e r var v e l alle litpt over s t r a k s ; men at det skulde gaa saa langsomt, som TilfæLdet har v æ r e t , hadde v e l neppe nogen t æ n k t sig, o g m i n d s t av alt hadde man v e l t æ n k t såg, at dor efter næsten tre Aars Forløp 9kmlde kastes i n d nye Planer, fordi m a n erudnu i k k e vet, h v a d maa viL H v i s m a n med den p a a t æ n k t e K o n k u r r a n c e endda hadde en overveiende S i k k e r h e t f o r a* fa* noget fremragende v a k k e r t , saa f i k det endda v æ r e saa sdn Sak. Men det sandV nlåtgotc er, at man med S a m a r b e i d : av "ås forskjell i g e B y g h e r r e r s A r k i t e k t e r vilde k u n n e opnaa m i n d s t l i k e saa gode Resultater.

E t saadant Samarbeide var allerede delvis etablert. D e t eflr saaledes i n g e n H e m m e l i g h e t , at de A r k i t e k t e r , som skal bygge f o r Handelsbanken, f o r Storjohann og f o r Stender allerede hadde i n n ledet et l a n g t fremskredet Samarbeide f o r at faa E n h e t over hele K v a r t a l e t . M e n efter den n u fattede Bestemmelse o m n y arkitekt o n i s k K o n k u r r a n c e , maa formod e n t l i g meget av dette Arbeide kassteres eller iailfald u t s æ t t e s i det blaa.

• D e t h a r v æ r e t sagt, at den nye K o n k u r r a n c e er en logisk F ø l g e av de F o r a n d r i n g e r som B y s t y r e t vedtok i L i l l j e n b e r g s og Greves P l a n e r .

D e t er m u l i g at dette er r i g t i g ; m e n isaaiakl blir det endnu m æ r k e l i g e r e , at I n d b y delsen f ø r s t n u utgaar.

D e t er meget l æ n g e siden den Bystyreb e s l u t n i n g forelaa. og naar det hele er saa indlysende, som man siger, saa skulde der v æ r e t al G r u n d t i l at faa K o n k u r r a n c e n i Sving for længe siden.

Ja, der burde ikke ^ været noget iveien for, at den n u hadde været færdig, saa Bygherrerne hadde vidst, h v a d de hadde at hotlde sig t i l .

D e t er f o r ø v r i g et stort S p ø r s maal om det er r i g t i g at t i l s t r æ b e et saa absoliut E n h e t a p r æ g , i^om det main har t a l t om. D e r er n e m l i g det ved det, at ethvert OBygværk b ø r p r æ g e s av" den B r u k , som der skal g j ø r e s av det. °S B y g h e r r e r n e maa av dem G r u n d stilles t e m m e l i g f r i t .

Den F r i h e t v i l man n u b e r ø v e dem og istedet presse alt i n d i s k a M o n m æ s s d g e Former, som skai v æ r e ensartet f o r neie T o r v e t .

E r det k l o g t . E r det r i g t i g , at f.

Eks. en B a n k og en Foreningsb y g n i n g o g et H o t e l s k a l ha ensartet ydre L i n j e r ? M e n baade Banken, Handelsstandens nye B y g n i n g og det store, nye H o t e l kompleks faar Fagade t i l T o r v almenningen.

Et stivt Forlangende er det ogsaa, at de ø v r i g e Forretningsbygniniger skal gives et h e l t ensartet P r æ g .

L a n g t bedre v i l d e det v æ r e o m man s t i l l e t de forskjellige A r k i tekter frat o v e r f o r sine E n k e å t o p gaver o g k u n f o r l a n g t e , at de t i l en vis G r a d skal ta H e n s y n t i l HeJhetsvirkningeri.

Dette betyr ikke, at m a n u t e n videre s k a l akceptere slike Sanimenstillinger som f. Eks. B ø r s e n og P r i v a t b a n k e n ; men der k a n b l i t e m m e l i g f r i t S p i l f o r Smak og Behag, f ø r man k o m m e r saa l a n g t b o r t i S m a k l ø s h e t e n i . Se f. Eks. Raadhuspladsen i K j ø b e n h a v n , der er Stol og B o o g V æ r d i i g h e t over den, uagtet den er i n d r a m m e t av en forholdsvis brogetf A r k i t e k t u r .

Og r u n d t Torvailmenningen v i l der netop v æ r e y p p e r l i g Aniejdn i n g t i l at faa L i v i Gatebdllledet' uten at g j ø r e det u r o l i g t . M e n paa den anden Side er der ogsaa r i k A n l e d n i n g t i l at faa det hele u b e g r i p e l i g k j e d e l i g , hvis m a n binder det i a l t f o r stive F o r m e r , saaledes som det f. Eks var g j o r t i det oprindelige U t k a s t .

Idetheletat staar v i i F a r e f o r at den nye B y k a n b l i a l t f o r «sta l f n i d » .

M e n det var det, v i skulde undgaa. V i skal n ø d i g ha en B y , h v o r v i i k k e v i l føle *s hjemme; men v i Bergensere b l i r a l d r i g hjemme i en s t i v B y . V i v i l se noget i g j e n av det L y n n e som p r æ g e r os, baade av dets Dyder og dets FeUL D e t som gjorde den b r æ n d t e B y d e l saa t i l t a l e n d e , trods alle dens a r k i t e k t o n i s k e U h y r l i g h e t e r , var netop Livlighetem. D e t s k a i v i l l i g indrøroimes, at Bebyggelsen s æ r l i g av T o r v e t var en Smorle for l i v l i g , f o r d i den var ganske v i l d ; ' men derfor b e h ø v e r man i k k e n u gaa t i l den motsatte Ydierdiiighet.

Men det er det, m a n n u k o m mer tiil å t g j ø r e , naar en E n k e l t m a n d skal tegne hele Greien. D e t er en F e i l . D e t t e er i k k e en Stationsiby eller et U t s t i l l i n g s t e r r æ n , det er en stor B y s centraleste Plads. E n slik k a n i k k e se u t som en Bedstestue, h v o r al t i n g staar paa PHads. D e n maa t v e r t imot p r æ g e s av det L i v som skal r ø r e sig paa den, og l i k s o m i et Arbeidsraim enhver T i n g p r æ g e s av den B r u k , h v o r t i l den er bestemt, sua skal hver B y g n i n g paa Torvailmenningen p r æ g e s av s i t bestemte Ø i e m e d . D e t er det som i k k e k a n opnaaes ved en A r k i tektkonkurranee, men som v i l komme ganske av sig selv, naar de enkelte B y g h e r r e r o g deres A r k i t e k t e r faar L o v t i l at bestemme sel/v. _• ...

A t det maa eke indenfor r i melige G r æ n s e r er saa, men da enhver. T e g n i n g jo skal approberer før den kan brukes, sæa har man jo en G a r a n t i for, at i k k e det hele b l i r fuldstæindig p l a n l ø s t .

D e r f o r b l i r hele denne nye Arkitektktonkurrarace bare en F o r a n l e d n i n g t i l mere S ø l og Sommel, u t e n at den tjener v i r k e lige praktiske F o r m å a ! .

for*ni„f "

v e d ^ T A

V

kitekt

af i , •-'coieirirnoise om at . »bygherren« * n æ v n e en r e n r ^ P n f o <. • • " ;ui ^ - p r æ s e n t a n t i lurven 'kke er overholdt, er dett* 73* misvisende.

Br S i ™ ir- h e l t vet e l l ^ i Sigurd Lunde m

s k a I

o p

B u r c h a r d Jessen.

I A n l e d n i n g H r . A r k i t e k t Q. Greves « f a k t i s k e O p l y s n i n g e r » for igaar «tør følgende v æ r e paa 4a Plads»: 1. A t der inden den saakaldte Facadekomite hersker en underlig Begrebsforvirring, hvoraf følger ' 2. at den valgte Ordning med « F a c a d e k o m i t e » er noget helt | i a d t , hvorfor man maa spørge, hvordan den er blevet t i l .

3. A t en J u r y maa vælgea paa v a n l i g Maade, og at en J u r y selvf ø l g e l i g i k k e kan vælge sig selv.

Paa denne Maade har et v a l g t . S k j ø n h e d • r a a d for det hele Centrum uden videre ansat sig selv som J u r y f o r de enkelte Konkurrancer. Det fremkommer h e l l e r i k k e ganske tydelig, om Bergens Kommune har approbere* Selvraadigheden inden denne nye K o m i t e med de mange Bestillinger. u k

S r ' Høiden ai Bygningerne i Brandstrøget.

Formandskabet bifaldt Facadekomiteens af Magistraten tiltraadte Forslag ang. Bøiden af Bygningerne i Brandstrøget, der er overensstemmende med de Forudsætninger, som har ligget t i l Grund for Strøgets Regulering under denne Sags Bekandting af de kommunale Myndigheder.

0

"^rz.

™ ' " "

eens kommune oe-s™ ; a* B e r ^ n . J H , p t e m b e r 1918 Ærbødigst f a c a d e k o m i f e e n f o r brandstrøket G e o r g G r eve, formand.

8e

sn a

Frimodige ytringer.

Til facadekomifeen.

D e r averteres i disse dage en arkitekturkonkurrance, som er undertegnet »Fagadekomit e e n « , og man anmodes om at hente program paa stadskondukt ø r e n s kontor mot deponering av kr. 20.—.

Naar man saa indfinder sig paa n æ v n t e kontor, faar man det svar, at programmet først b l i r f æ r d i g i oktober.

H v a d er dette f o r en maner?

Svar utbedes.

Arkitekt.

Fra facadekomiteen for brandstrøket.

Hr. redaktør. i anledning av Bergens arkitektfqrenings i n d l æ g av 24de ds. ved a r k i t e k t Sigurd Lunde t ø r følgende faktiske oplysninger v æ r e paa sin plads: 1. Den valgte o r d n i n g med »FaQadekomiteen for brandstrdk é t « som j u r y for konkurrancen om Torvalmenningens u t f o r m i n g er fremkommet efter forslag fra »FaQadekomiteen«.

2. Naar en saadan o r d n i n g er valgt, er det f o r d i Bergens kommune ved » F a g a d e k o m i t e e n « ; har en . p e r m a n e n t j u r y for alle arkitektoniske s p ø r s m a a l vedr ø r e n d e b r a n d s t r ø k e t . . De synsp u n k t , som denne komite har at h æ v d e overfor s t r ø k e t , maa den i s æ r d e l e s h e t h æ v d e overfor Torvalmenningen. som s t r ø k e t s v i g tigste p a r t i , hvorfor det selvfølgelig t i l k o m m e r den at anordne og b e d ø m m e denne konkurrance.

3. » F a c a d e k o m i t e e n « er som j u r y f u l d t k o r r e k t sammensat, idet arkitektstanden er repræsenteret med 3 av komiteens 5 stemmer og det ene arkitektmedlem, som har de to stemmer, sitter endogsaa i komiteen efter valg' blandt de av.Bergens arkitektforening utpekte arkitekter.

Til Facadckomitécn!

Der averteres i disse Dago en Arkitektkonkurrence. der er undertegnet > F a c a d e k o m i t é e n < , og man anmodes om at hente Program paa Statskonduktørens Kontor mod Deponering af Kr. 20.

Naar man saa indfinder sig paa nævnte Kontor, faar man det Svar, at Programmet f ø r s t b l i v er f a i r . digt i Oktober.

Hvad er dette for en Maner?

Svar udbedes. ' Arkitekt.

Fra Facaåekomftécn.

I Anledning Hr. >Arkitekt*» ForeSDørstsel i > Morgenavisen* af 24» «=. ,kan leg oplyso om at >Arkitekt< hvis han havde henvendt sig til Facadekomiteens Kontor i Anledning Programmet lor Konkurreneen om Torvalraenningen, havde faaet det Svar, at 1'rogrannnet bliver udsendt lsto Oktober, og it alle Arkitekter der melder sig paa Forhaand vil faa. tilsendt Programmet denne Dag. Annoncon er udsendt saa j tidlig for at Arkitekterne ikke skal tabo noget af den Tid der er tænkt at skulle mcdgaa til Opgavens Losning. Ærbødigst Facadekomitéen for Brandstrøget.

Sverre Madsen, Sekretær.

£6

e

4. D e r var af Bergens A r k i tektforening udpegt 3 A r k i t e k t e r - i A n l e d n i n g V a l g t i l Skjønhederaadet. Bergens Kommune valgte H r . G. Greve.

De, H r . G. Greve, er altsaa Bergens A r k i t e k t f o r e n i n g s R præsentant i Skjønhederaadet; men D e er i k k e o p n æ v n t som noget Jurymedlem — hverken med 1 eller 2 Stemmer. e

o. De meddeler, at Bergens Kommune maa ansees som Bygherre, siden Konkurrancen er udstedt af denne, og at det her gjælder Torvalmendingens Udform- ' n i n g som « a r k i t e k t o n i s k E n h e d » . I E n saadan arkitektonisk Enhedter tidligere udarbeide^af Dem, H r . | Greve, sammen med en I n g e n i ø r j og en A r k i t e k t . E r det i k k e Meningen, at der n u skal søgcs up= naaet et bedre Resultat? \ Finder De, H r . Greve*, at De da er den rette Jurymand i dette ' S p ø r g s m a a l , efterat De tidligere har v æ r e t med paa at lave et U d kast, som ikke var f y l l e s t g j ø r e n d e .

A r s i d d e i S k j ø n h e d s r a a d e t er noget ganske andet.

T r o r De i k k e ogsaa, det var hel-" digt, at Forretningsstanden valgte cn anseet Mand inden Bin M i d t e som R e p r æ s e n t a n t i J u r y e n eller skal den „ e t h i l k e U d f o r m n i n g " ikke ogsaa gjælde Karakteristiken af Bygningernes F u n k t i o n . ' 6. A r k i t e k t f o r e n i n g e n moa derfor forlange af Bergens Kommune at der opnævnes en J u r y, da vi i k k e kan godtage en, der har valgt j sig selv, og den b ø r v æ r e saaledes -j sammensat, at man har en vis Ga- i r a n t i for, at der i k k e alene t å g e s | Hensyn t i l Byens F o r t i d , men ogsaa dens F r e m t i d .

Da Konkurrancen g j æ l d e r norske A r k i t e k t e r , v i l v i ogsaa finde det heldig, at der o p n æ v n e s en anseet A r k i t e k t af K r i s t i a n i a A r k i tektforening.

De skal ikke v æ r e ængstelig, H r . Greve, for en valgt J u r y . Don vil blive mere alsidig sammensat end en selvvalgt.

Ensidigheden, der altid er en F ø l g e af Selvruadighed, anser v i som en F vor Bergen. 25de Septbr. 191& , Krbodigst Bergens Arkitektforening Sigurd Lunde,

/t^lér^

/ 2c?/^ ^ /f/% FapatfeKonkurrancen. ,,Von Harlekin gegrtisst, orkannt von Wen'gen, mit ihrem Holzseliwcrt priigoln sie mich alle, das ist dor Spass . . .

Heine.

Hr. Arkitekt Siguid Lunde!

Fra saklig Argumeetation til personlige Grovheter er Veien ikke lang, hror Argunienterne er tyndslitte.

Deres Indlæg av igaar skal jeg derfor ikke spilde mange Ord paa, kun disse: Naar De, Hr. Arkitekt, underskriver Deres Skrivelser med .Bergens Arkitektforening" (se «Bergens A.ften-*' blad'), er dette utvilsomt en ,selvraadig* Handling.

Naar Styret tor Bergens Arkitektforening underskriver sine Skrivelser med «Bergens Arkitektforening" og derved gir det Utseende av, at Styret ved Møte i Foreningen har erholdt Bemyndigelse til at skrive som det gjør, saa er dette fremdeles en seljrraadig Handling.

I Tilfælde Be, H r . Arkitekt, som F o r m a n d i Bergens A r k i t e k t f o r e n i n g o p n æ v n e r D e m selv eller andre t i l J u r y m æ n d i en K n k u r rance, er dette fremdeles en «Selvraadighet».

Tilsidst, hvis S t y r e t f o r Bergens A r k i t e k t f o r e n i n g o p n æ v n e r \ Dem t i l J u r y m a n d i en K o n k u r - ' rance uten at ha, Bemyndigelse ' d e r t i l , er dette en S e l v r a a d i g h e t , av S t y r e t .

H e r i er D e f o r m o d e n t l i g i k k e ; enig, men det er i h v e r t F a l d «aa. i D e r i m o t , naar «Facadekorni-' teen for B r a n d s t r ø k e t » — hvor har De S k j ø n s r a a d e t ifra, H r .

A r k i t e k t ? — indgaar med et F o r slag t i l Bergens F o r m a n d s k a p ] om en K o n k u r r a n c e og en Be-, d ø m m e l s e av samme — er dette ingen selvraadig Handling — hverken av K o m i t e e n , endnu m i n dre av m i g — men k u n O p f y l d e l sen av en P l i g t , v i h a r . p a a t a t es.

Og naar Bergeus Formandskap har akcepteret det av Faeadekomiteen fremsatte F o r s l a g , har det formodentlig fundet Forslagets M o t i v e r i n g iorden.

Og ecdelig staar i „K o n k u rrancereglerne": Hvor Forholdene tillater det b ø r den ene Arkitekt o. s. v,, altsaa ikke s k a og selvfølgelig, fordi der kan være Forhold tilstede som tilsier en andeu Fremgangsmaate.

Og likeledes er det selvfølgelig, at Fremgangsmaateu ikke ftr det væsenUige, men at en Jury er s a k k y n d i g . v

Naar Berfor Bergens Kommune i sin .Fncadekomite* har en fuldt ; sakkyndig og korrekt sammensat Be- ; dømmclseskomite og benytter den som Jnry ved en Konkurrance er dette ikke i Motstnd med Reglerne.

F i n d e r De, H r . A r k i t e k t , eller Styret f o r Bergens A r k i t e k t f o r ening, at en saadan J u r y i k k e passer Dem, saa er dette cn ganske anden Sak, men «Selvraadighet e n » er fremdeles k u n paa Dere3 Side.

Med Hensyn t i l Sakens R e a l i tet f o r ø v r i g , saa er j e g og u t v i l somt ogsaa « F a e a d e k o m i t e e n » k u n interesseret i den bcdst m u l i g e O r d n i n g , hvorledes den saa end er.

Dette er m i t sidste I n d l æ g i denne Sak. Bergen, 2Cde S é p t b r . 19.18.

——~

.Ærbødigst —,—^_____^eor^jGrjeve.

6c stridende Arkitekter.

Kunde Do ikko, Hr. Redaktør, faa I de stridende Arkitekter til at gaa ind ; i et Portrum og afgjøre Sagen med' tørre Næver istedenfor at hol do paa raed at sprute Blæk i Avisornes Spalter. Om der ogsaa blev brugt Tbllekniv, vildo jeg ikko have noget imod det, for kunde Faeadekomiteen blive stukket ibjel, saa var det vist til Byens Gavn, da den hele Komité efter den almindelige Mening bare er noget Anstaltmagori. De gamle middelalderske tyske Byer som Rothenburg og Hildesheim saavelsom vort gamle Bergen vafj dog langt smukkere, end som vi nu er istand til at bygge- uagtet de dengang' hverken havde Facadekomité eller Ar*] kitektforening. For Sagen er den, afcj skal Byen blive srauk, og ikko kjcilolig, saa maa den ikke strækkes paa nogen arkitektonisk Prokrustesseng', men den individuelle Smag baade hos de byggende Arkitekter og Bygherrerne maa faa Lov til at gjøro sig «elvstændig gjældende.

Nogtcra Borger.

/' zg/q _ /f/fl Frimodig Konkurrancen om Torvalmenninpns utforming, Bergens a r k i t e k t f o r e n i n g har i f o r e n i n g s m ø t e igaar besluttet at oversende nedenstaaende skrivelse t i l Bergens formandskap og m a g i s t r a t : »Bergens arkitektforening tillater sig herved æ r b ø d i g s t at anmode magistrat og formandskap om at foranledige o p n æ v n t en j u ry f o r k o n k u r r a n c e n orr, T o r v a l menningens u t f o r m i n g i o v e r e n s s t e m m e l s e m e d de av n o r s k e a r k i t e k t e r s landsforb-nnd vedtagne konkurranceregler.

A t man denne gang er gaat utenom reglerne t r o r v i n æ r m e s t maa bero paa en misforstaaelse, idet den ansatte facadekomité selv har fundet det u p a a k r æ v e t at foreslaa en j u r y o p n æ v n t .

Det er i alles interesse at byen faar et v æ r d i g forretningscentrum, hvorfor konkurrancen bør t i l r e Mel æ g g e s saaledes, at resultatet b l i r det bedst m u l i g e . A r k i t e k t f o r e n i £en maa derfor t i l raade at j u r y e n i k k e faar en altfor eksklusiv s a m m e n s æ t t i n g .

V i v i l b l . a. peke paa at et av mcdlemmerne i den o p n æ v n t e j u r y t i d l i g e r e har leveret et utkast t i l Torvalmenningens u t f o r m i n g , og maa saaledes ansees inhabil som u h i l d e t dommer i denne konkurrance. * Det er efter v o r m e n i n g det r i g t i g e at faeadekomiteen som sidste instans faar sig oversendt en u a v h æ n g i g j u r y s i n d s t i l l i n g — som et v æ r d i f u l d t materiale for komiteens videre arbeid.

Det er en o r d n i n g som alle parter v i l v æ r e t j e n t med, f o r der er ingen sund m e n i n g i at komiteen selv skal o p t r æ som j u r y .

V i foreslaar j u r y e n s sammens æ t t i n g saaledes: E n r e p r æ s e n t a n t v a l g t av Bergens formandskap. É n do. v a l g t inden bygherrene paa T o r v a l m e n n i n g e n .

F n do., a r k i t e k t , v a l g t av faeadekomiteen.

En En

do., a r k i t e k t , v a l g t av K r i stiania a r k i t e k t f o r e n i n g . do., a r k i t e k t , v a l g t av Bergens a r k i t e k t f o r e n i n g .

Med høiagtelse Bergens a r k i t e k t f o r e n i n g Sigurd Lunde, p. t . f o r m a n d .

•2^9

Til Facadekomiteens Formand.

V i har ingen Bebreidelse rett e t t i l K o m i t e e n f o r at den t i l Formandskabet har indgaaet med Forslag om en Konkurrance, men K o m i t e e n burde g j o r t Formandskabet o p m æ r k s o m paa, a t en J u r y maa v æ l g e s , og hvor Forholdene t i l l a d e r « b ø r den ene A r k i t e k t v æ l g e s af B y g h e r r e n , og de ø v r i g e ( i d e t t e F a l d 2 A r k i t e k t e r ) af A r k i t e k t s t a n d e n » (se « M o r g e n a v i s e n » af 24. ds.). Facadekomiteens F o r m a n d er blevet t i l d e l t 2 Stemmer f o r n o m i n e l t at skaffe 3 A r k i t e k t s t e m m e r . Samme F o r m a n d har i m i d l e r t i d t i d l i gere g i v e t e t Facadeudkast, og burde derfor paa Forhaand anse sig i n h a b i l som u h i l d e t D o m mer.

Konkurrancereglerne er opsat for at alle Parters T a r v skal iagi> tages, men om Formandskabet har k u n n e t akceptere Facadekomiteens Juryforslag, saa kan i k k e A r k i t e k t f o r e n i n g e n f ø l e ' sig tilfredsstillet, da h v e r k e n B y g herren eller de K o n k u r r e r e n d e ved V a l g er r e p r æ s e n t e r e t i Juryen. — Arkitektforeningen finder heller ingen saadanne exeptjonelle Forholde tilstede som t i l siger en anden Fremgangsmaade end den almindelige, og da Faeadekomiteen ogsaa er interesseret i den bedst m u l i g e O r d n i n g , saa skulde det i k k e v æ r e vanskelig at opnaa et f o r alle P a r t e r t i l f r e d s stillende Resultat. den

27. September

Ærb.

Bergens A r k i t e k t f o r e n i n g , Sigurcr-Lunde.

Til Nøgtern Borger. " Det var rigtig hyggelig at faa on Udtalelse fra et sundt — fornuftig Menneske. TJndskyld Udtnkket, men alm. fornuftige Mennesker maa man • .-Miart lede efter med Lygte. \ An^t.iltmageriet er desværrc en uhyggelig moderne Foreteelse — som lidt oiter lidt vil bringo os alle i Grøften.

Der er sikro Tegn paa at >Diktaturøt<, som vor kjære Kommime hai forsynet os med, vil skaffe os en kjelelig By, men foroløbig er 30 alt Papir og' atter Papir. Vi faar haabe paa en lykkelig UdløSning."

I Tak nemme lighed Doras ojrbødige Arkitekt;

f

z

y?

a t e r n e.

-/e/f. x

Der drives fremdeles paa med f æ r d i g g j ø r e l s e av Olav K y r r e s gate og Starvhusgaten.'

I den f ø r s t n æ v n t c gate har b e t o n f y l d i n g.cn tat sin begyndelse. E t stykke vestenfor den t i d l i g e r e Valckendorffsgate er u t s t u k k e t en n y gate og her drives der paa med f y l destein.

Barakkerne ved Fortunen er nu fraflyttet Tomterne for de aller flestes vedkommende; der drives, for Tiden paa med Opførelaen af endel af dem længere nede, hvor de ndgjør et helt Komplex i Retning fra Engens østre Side. hvor der ogsaa bliver Barak til Gaden.

Chr. Skagen, f. T. S e k r e t æ r .

Konkurrencen om den arkitektoniske Udformning af Torvalmenningen.

Faeadekomiteen for Brandstrøget averterer i >Morgenavisen< for Lørdag 21. ds. Indbydelse t i l Konkurience, og som Jury staar opført >Facadekomitéen<.

Denne har vel jngen Skyld hori, da det vel er Formandskabet, som har nedsat Juryen.

Faeadekomiteen har selvfølgelig i k ke valgt sig selv, men da der sidder Arkitekter i Komiteen, burde jo disse vide, at ifølge Konkurrencereglerne »bør den ene Arkitekt vælges af Bygherren og de øvrige af Arkitekt<itanden<. Desuden pleier altid Bygherren at v æ r e repræsenteret i Juryen. Jeg ved ikke, om Kommunen opIrædor paa Bygherrernes Vegne, eller om det er Meningen, at Tomteeierne ingen Stemme skal have i dette Spørgsmaal. Det er ikke alene en Feil, men uforsvarligt at holde Byggherren udenfor — selv ved en Konjkurrence af denne A r t . Desuden kan ikke Arkitektstanden tillade, hverken den private Bygherre eller Bergens Kommune, at s æ t t e sig ud over de engang vedtagne Konkurrenceregler. 'Ærbødigst Bergens Arkitektforening Sigurd Lunde, p. t. Formand.

Chr. Skac-en.

Chr. Skagen, p. t . s e k r e t æ r .

J^c*,

- /f/r

des arkitektoniske UdformHlng af

Bergen, 1918.

^

Vore Gader.

Som bekjendt har der 1 den sidste Tid 1 Byens Indre Brandstrøg paagaaet en omfattende Vlrksomhed med Oparbeldelsen af Olaf Kyrresgado og Starvhusgaden. Den førstnævnte Gade er blevet sænket, hvad der har krævet en meget betydelig BJergsprængninfr, den vil nu komme i Flust med Smaarrfrandgaden uden den tidligere Stigning. Der gjenstaar dog endnu en større Strækning mod Øst, før der kan gaaes igang méd den egentlige Færdiggjørelse.

Begge de nævnte Gader faar en Bredde af 16 Meter, Iberegnet Fortaugene*. disses Bredde bliver dog, saavidt vides, noget varierende. Stensætnlngen, som dels bestaar af mindre, dels af større Sten, er kommet et godt Stykke opover i østlig Retning, og der er opsat nye Hydranter. Der er ogsaa /»a^ *^ Strækning lact Skinner til den

• •. ,.\

Jl-

-

eloktrlak© Sporfel, --som fremtidig kommer til at løbe jenuena Olaf Kyrresgade for den Dels Vedkommende, som »Trikken« har manglet De her nævnte Gader per ud Ml at være solide og omhyggeligt byggcde Man har Ikke kunnet undgaa Stigning, men den er ikke meget fremtrædende.

Paa den færdige Del af Olaf Kyrresgade er bl. a. nedlast Kabelrør til Telefonledningen.

K. 0

Hyaiiingeu a v Braudsfrékeuø paa Markeveien har i den sidste Tid skredet jevnt frem. Hvor den tidli< gere , Langerækkeu" laa er der nu bted Kjorevei og de Volde, som gjenstaar rnellem Engen og Markeveien vil snart være borte.

Barakkerne ved Fortunen er blit nyttet længer. sydover. ]

/.s/ff

2f/

R e n t e g o d t g j ø r e l s e t i l grundeierne i brandstrøket.

M a n bemyndiget magistraten t i l at utbetale renter t i l grundeierne i b r a n d s t r ø k e t av ekspropriationstaksterne over :• deres eiendomme f o r tiden 9. j u n i d. a. t i l 9. desember d. a. forsaavidt angaar de grundeiere som endnu i k ke er u t l ø s t , og som ikke har tat i b r u k de"*av dem tildelte nye tomter.

/3.

Gasværkets Arbeider i Brandstrøget v i l snart være bragt t i l Af slutning. 1 Olav Kyrres Gade lægges Ledningen i Fortaug^t. og det videre Arbeide v i l forst blive fuldfort naar Liygningerne er kommet op. Paa Torvalmenningen lægger man i disse Dage sidste Haand paa Arbeidet med Nedlægningen af 20 Toms Ledninger og Presgasledningerne.

I Christies Gade paagaar nogle mindre betydelige Arbeider, medens Arboidpt i Raadhusgaden bliver udsat indtil videre. Naar Arbeidet paa Torvalmenning er fuldfort, v i l der ikke væro noget at gjore i Brandstrøget paa en Stund.

Denyegater.

Arbeidet paa den nye gate, som ligger rnellem den t i d l i g e r e W a l ckendorfsgate og Starvhusgaten, er nu kommet saa l a n g t , at der er paabegvndt s t e i n s æ t t i n g , t i l denne anvendes m i n d r e stein av samme s t ø r r e l s e som N o r d a h l Brunsgate og nogen andre gater og s t e i n s æ t t i n g e n b l i r g j o r t i samme f o r m som der.

fr/

7/

Det Bergen, som gaar.

Der drives paa med nedrivingen av kjøbra. Schwings eiendom paa hjørnet av Smaastrandgaten og Olav Kyrrcsgate. bygningen blev skadet under branden i januar 1916, mon blev rcpareret; den skriver sig fra et aars tid citer branden i 1855, men har senere va?ret gjenstand for vsesentlige forandringer.

n s e n Æ n d r e t konkurranseprogram. Utsat innleveringsfrist.

Arbeidet i Brandstrøget.

Of av Kyrres Gade færdig t i l Jnl. Planeringsarbciderne veien.

paa Marke-

Gasværkets Arbeider.

Den som gaar gjennem Brandstrogot t i l Stadiglied, og lægger Mærkt til Nyarbeidene, opdager 6tadig DOgot N y t som ec paabegyndt, og finJer næstcn Forandringer fra Dag t i i anden. Det maa siges, at Gadearbeidorne nu skrider bra frem, og meget er gjort i den sidste T i d . Olav K y r - ! res Gade er nu færdig lige op t i l den. nyo Raadhusgade, og Ledningsarbeideine er fuldiørt lige t i l Smaastrandgaden.

Nedlægn ~~en af det midlertidige Trikkespor, som skal gaa rundt Hjørnet ved Smaastrandgaden; paagaar, og Veivæsenets Arbeid" nud at stobe Gadefundamentet er — ndt ogsaa i den øvre Del af Olav Kyrres Gade. Der er godt fiaab om, at denne Gade kan blive helt færdig i Høst, men meget afhænger af VeirforholdeQO fremover. r

1

Raadhusgaden bliver fuldført paa Strækiiingen Christies Gade—Olav Kyrres Gade cn af do første Dage, medens samme Strækning af Starvhusgaden allerede er færdig og snart vil være ført frem helt t i l Torvet.

Her holder G a s v æ r k e t paa med Nedlæggelsen af sine Ledninger, et Ar* beide, som i n æ r Fremtid v i l være tilendebragt. hvorcfter Veivæsenets Arbeide, forsaavidt Veiret tillader det, v i l kunne igangsættes med fuld Kraft.

Faa nordre Side af Torvalmenning er de store Planoringsarbeider ved Markeveien, hvor Chr. Michelsene Gade og Jon Smørs Gade skal lægges, i fuld Gang, og Meningen er at faa Arbeiderne fuldfort i Løbet af Vinteren for Chr. Michelsens Gade, medens Jon Smors Gade trænger længere Tid. Markeveiens øvre Del holder i disse Dage paa at blive gjeanemgravet.

Gangtrafiken v i l man dog soge at opretholde saa længe som muligt, og i Lighed med hvad der er gjort paa nedre Del af Markevxien, v i l der ogsaa her blive aniagi on provisorisk Bro.

Saken har. v æ r e t behandlet i flere f o r m a n d s k a p s m ø t e r , s o nu er resulteret - i , at-facadekorniteen har utsendt et omredigeret konkurranceprogram. m

B l a n d t de anker, som har været a n f ø r t m o t konkurrancen kan n æ v n e s - juryens sammensælting. idet s æ r l i g ;. a r k i t e k t e r n e ikke fandt denne betryggende. . Den saakaldte fa'cadckbinite (d'herrer arkitekterne Georg Greve (formand) og Kaspar Hassel, i n g e n i ø r Joh. F r . Irgens og konservator Lexow) var nedsat med et specielt mandat for b r a n d s t r ø k c t s ved kommende, h v o r i ikke indgik det at v æ r e j u r y f o r denslags special konkurrance r.

A v den nye indbydelse sce? j u r y e n at v æ r e suppleret mod arkitekt M a g n u s F a u l s en, Kristiania» med a r k i t e k t Gleorg Eliassen- som varamand. . Begge

;

I Strandgaden holder Vand- bg Kloakvæsenet paa med den store Kloakledning som fra Muren skal fore t i l Fisketorvet, og dette >Væens< Arbeidere v i l , saasnart Kloakaibeidet er færdig, blive aflost a?

Veivæsenets, som gaar igang med Veiarbeiderne.

Udfyldningen ved Strandkaien paagaar med det Materiale som kommer fra Udgravningerne, j j g der or her allerede gjort adskiihgr, s

Brandstrøget.

Ben

ark i te k ton i ske U d f ormn ing af Torva! men ilingen.

Planerne f o r KonkuiTancen om den a r k i t e k t o n i s k e U d f o r m n i n g af Torvalmenningen har som bek j e n d t f r e m k a l d t adskillig Misnøie, og der er n u udarbeidet et n y t Program.

A f den nye Indbydelse sees Juryen at v æ r e suppleret med A r k i t e k t Magnus P a u l s e n , K r i stiania, med A r k i t e k t Georg E l i assen som Varamand. Begge opn æ v n t af S t y r e t for Norske A r k i t e k t e r s Landsforbund.

I anledrcing av vor meddelelse igaar om facadekonkurrancen for Torvalmenning er v i b l i t anmodet om at oplyse f ø l g e n d e : Programmet f o r k o n k u r r a n cen er ikke -blit æ n d r e t som følge av de i den senere t i d fremkomne protester mot faeadekomiteen. Den eneste protest som forelaa før programmet blev omredigeret, var Bergens arkitektfor- ' enings mistillidsvotum t i l komiteen ; det f i k i m i d l e r t i d ikke medhold hverken av Norske arkitekters landsforbunds styre eller av Bergens formandskap. — Derimot blev der av landsforbundets styre fremsat nogen ø n s k e r som komiteen fandt at burde efterkomme, b l . a. at komiteen Buppleres mcd en a r k i t e k t som opnævnes av landsforbundets styre. De ø v r i g e forandringer som er gjort i programmet er, bortset f r a utsættelsen av indleverings-fristen, av m i n d r e v æ s e n t l i g art. ;

for Torvalmenning.

I a n l e d n i n g av d e n . i høst utsendte indbydelse t i l en na>'ona. konkurrance am den arkitektoniske u t f o r m i n g , av Torvalmenningen og det f o r denne utarbeidede program har der v æ r e t megén uenighet blandt de interesserte.

Konkurranceif* har fremkaldt cn: r æ k k e protester. ,fra ,grundci.erne paa Torvalmenningen-, - likeaun» Bergens a r k i t e k t f o r e n i n g har hai. flere m ø t e r i •sakens anledning.

Man erindrer'ogssa o e r r e t s s a k t ø rer G r a n B ø g h s a r t i k e i her i bladet f o r en t i d ' siden om konkurrancen og dens f ø l g e r f o r grundeierne.

Facadekonkurrancen.

o p n æ v n t av styret f o r Norsk? arkitekters landsforbund.

Samtidig sees- i n d l e i e r j n f a fristen at v æ r e , u t ø a t fra r,Ire ne cember 1918 t i l Iste februar 1919.

Naar det har v æ r e t anført, aten specialkonkurrance som denne i k k e falder indenfor rammen av

I den tidligere indbydelse stod det de konkurrerende f r i t for at fremkomme med n y e . f o r s i a k t i l u t f o r m i n g av a r k a d e r æ k k o r paa almenningens vestside.

Dette er nu rettet sdslc)1es> at man kan f r e k o m m c ihed a l t e rn a t i v e forslag.

komiteens mandat, saa er dertil at bemerke, at dette mandat er g i t ved byggereglerne f o r b r a n d s t r ø ket, og det dexi\,r netop indgaar under komiteens opgaver at betfømme ogs&rf s p ø r s m a a l e t om facadeutforiiiingen f o r Torvalmenning.

m

F r a de' butikinteresserfcs side er der fremkommet e n " k r i n k a. anvendelse av arkader, like om man hadde heftet sig ved et programmet vedtagt bilag, hvori for fatterne av det vedtagn? fpreUg gende a r k i t e k t f o r s l a g ('forfatte' av d'hrr. Greve, Landmark og Liljenberg), uttaler sig sterkt for anvendelse av nindbuede lys a ap ninger, hvori arkader ikke vilde bli anvendt. Den omredigc-H , indbydelse er tilføiet »for at n n i gaa misfors(.aaelser«, at ;d:etfe xikke maa opf-attes som noget t!:'rektivflc. • a

;

F o r m e n t l i g av hensyn t i i den knappe t i d har ^ a n debuten i n i f.krænket kravet paa. • u t a r b e i d d se av. tegninger og perspektiver, idet to tidligere b e g j æ r t e tegni:.. ger og to perspektiver nu er b o i ' faldt," Man fsar haape, at disse «endinger er t i l s t r e k k e l i g t.il.at formilde dc mange, -vrede guder.

Samtidig sees I n d l e v e r i n g s f r i sten at v æ r e udsat f r a 31. December 1918 t i l 1. Februar 1919.

I den t i d l i g e r e Indbydelse stod det de Konkurrerende f r i t for at fremkomme med n y e F o r s l a g t i l U d f o r m n i n g af A r r k a d e r æ k ker paa Almenningens Vestside. D e t t e er n u r e t t e t saaledes, at man kan fremkomme med a l t e r n a t i v e Forslag.

F r a de Butikinteresseredes Side er der f r e m k o m m e t en K r i t i k af Anvendelse af Arkader, ligesom man havde heftet sig ved et Programmet vedlagt Bilag, h v o r i F o r f a t t e r n e af det vedtagne foreliggende A r k i t e k t f o r s l a g (forfatt e t af d'Herrer Greve, Landmark og L i l j e n b e r g ) , u d t a l e r sig s t æ r k t for Anvendelse af rundbuede Lysaabninger, h v o r i Arkader i k k e vilde blive anvendt.

Den omredigerede Indbydelse er tilføiet «for at undgaa M i s f o r s t a a e l s e r » , at dette d k k e maa o p f å t t e s som noget D i r e k t i v » .

F o r m e n t l i g af Hensyn t i l den knappe T i d har man desuden inds k r æ n k e t K r a v e t paa Udarbeidelse af Tegninger og Perspektiver, idet to tidligere b e g j æ r t e Tegninger oe- t o Perspektiver n u er bort-

for T o r v a l m e n n i n g .

Av o . r . s a k f ø r e r

G r a n

B ø g h .

Hr. ordfører Hopp!

Drt faeadekomiteen i host an s ø k t e om bevilging t i l avholdelse, av en ny konkurrance for den ar kitektoniske u t f o r m i n g av Torvalmenning, blev denne bevilg'fig — saavidt vites — av formandska pet g i t med 7 mot 7 stemmer, idet o r d f ø r e r e n s stemme gjorde utslaget.

Det t ø r derfor v æ r e dobbelt nat u r l i g at j e g vaager at henvende mig t i l Dem for at søke bragr klarhet over et par p u n k t angaa ende denne konkurrance, røm ved r ø r e r et av byens vigtigste bygge strøk.

1) Forelaa der for formandskapet ved sakens behandiing med delelse om den f o r m , h v o r i konkurranceprogTajmmet vilde b l i utsendt?

2) I programrnist findes b l . a. f ø l g e n d e passus: » P a a vestsi den stalles det de konkurrerende f r i t at bibeholde eller sløife de to arkader,som u t g j ø r reaterne av ei; tidJigere sterre arkaderække, eom v e d formandskapet? b e s l u t t i n g blev i n d e k r æ n k e t til den n u v æ r e n d e størrelse.

D e n n e f o r m a n d s k a p s b ee l u t n i n g u t e l u k k e r dog i k k e , a t de k o n k u r r e r e n de k a n k o m m e m e d nye f o r s l a g t i l u t f o r m i n g av ø r k a d e r æ k k e r paa det t e s t e d.«

//.

H a r formandskapet g i t facVdcIro-miteen noget tilsagn om. at oan g j ø r e den citer te b e s l u t n i n g oan ar k a d e r æ k k e r , bvie f o r s l a g derom fremkommer i æ n d r e t f o r m f 3) V a r i k k e formandskapet? b e s l u t t i n g om s i ø d f i n g e i absolut o g b e g r o n d e t i , at man i k k e f and' arkader begrandet og nassende i et b u t i k s t r ø k under vore f o r h o l d ' 4) P r o g r a m m e t indeholder v; dere f ø l g e n d e : » V e d den f o r e l ø b i g e u t f o r m i n g av T o r v a l m e n n i n g e n var d V forutsat at Starvhusgatens og Markeveiens m u n d i n g e r m o t almen n i n g e n skulde overbygges. F o r m a n d s k a p e t h a r imidlertid ved stakens b e h a n d l i n g b e s 1 u t t e t at e l ø i fe d i s s e o v c r 1

byggiage*Skuld» d e k o n k u r r e r e n d e f i n d e, at disse gatemundin • g»er i em eller anden f o r m b ø r o v e r b y g g e » k a n de vedlægge alternativt f o r s l a g f o r disse p u n k t s vedk ammende, «c D e t v i l v æ r e av interesse at erfare o m dette er o f f e n t l i g g j o r t med f o r m a n d ø k a p e t s vidende og dets samtykke? D e t k a n n e m l i g synes u n d e r l i g t at facadekomiteen paa denne maate desavouerer formandskapets vedtagne direkt i v e r f o r s t r ø k e t s bebyggelse.

5) I de ved formandak apets bes l u t t i n g e r av 27de og 29de 'juni 1917 vedtagne byggeregler findec saadan bestemmelse: »Bygningerne skal o p f ø r e s t i l saadan gesims- o g . t a k h ø i d e og med saadan t a k f o r m , som av k o m m u n e n bestemmes.

Salgsprisen f o r tomterne f a s t s æ t t e s med den f o r u t s æ t t i n g f o r øie, at der overalt i s t r ø k e t b l i r adgang t i l at opf i r e b y g n i n g med 5 e t a g e r . « (§ 8) I k o n k u r r a n cep ro gr am me f. l æ s e s : » M a n skal gaa u t f r a et etageantal av 5 etager med en utn y t t e t 6te loftsetage. D e n gjeunemsnitlige hoide feil gesimsoverk a n t s æ t t e s t i l 18 om., idet de k o n knrrerende deg i k k e ansees absolut bundet t i l denne høide, hvis man finder, at de a r k i t e k t o n i s k e hensyn t i l s i e r s t ø r r e TO nation".* E r dette saaledes at f o r s t å a , at den endelige gesims- og tnkhoide i k k e er fastsat og at man f ø r s t efter den nye konkurranccs e n delig foreliggende resultater kan faa disse h ø i d e r p ~ - ? r

0) Saavidt vitee har BeTgcna a r k i t e k t f o r e n i n g henstillet t i l si f ne medlemmer om i k k e at delta i konkurrancen under de foreliggende ø m s t æ n d i g h e t e r .

Dette skal igjen ha bevirket, at faeadekomiteen har so kt om tillatelse t i . at u t s æ t t e indleveringsfnsten Men i k k e det alene. Der skai v æ r e tale om at æ n d r e juryen* sammen s æ t t i n g og forandre kon k u r r a n cebet i ngelserne.

Det v i l d r v æ r e av den s t ø r s t e interesse at erfare, om dette for holder sig saa?

Indleveringsfristen var j o t i d ligere s-at t i l 31te decembex. Skal man n u foreta de ovenfor n æ v u te forandringer, v i l det formentl i g bety en u t s æ t t e ! se paa mindst 2 — to maaneder.

Det v i l med andre ord si, at en r æ k k e av de s t ø r s t e grundeiere. som sommeren 1918 — efter 2 % aars ventetid—fik sig sine tomter t i l d e l t , f ø r s t u t paa vaaren eller sommeren 1919 kan faa greie paa. hvorledes og naar de kan faa be bygge disse tomter.

N a a r man saa vet, at det f o r flere av disse grundeiere er nød vendig at gaa t i l specielle a r k i t e k t k o n k u r r a n c e r — f. eks. H a n delsforeningen og H o t e l k o m p a niet — , eaa b e t y r dette, at hele den b r u k e l i g e arbeidstid f o r de kommende aar paany er b o r t k a ste*.

B y g g e o m k o s t i n g e r og

l a a n e f o r h o l d .

1

7) I n g e n v i l v æ r e uenig i , at Bergen s ø k t e at skape et n y t c e n t r u m saa v a k k e r t og s t i l f u l d t som m u l i g . D e r f o r l o t man ogsaa utarbeide en a r k i t e k t o n i s k plan for bebyggelsen.

M e n kan det, hr. o r d f ø r e r , v æ re r i g t i g at kommunen nu h i n d r e r byggevirksomhet aarevis ved at lage nye k o n k u r r a n c e r f o r enkelte s t r ø k inden en allerede vedtat a r k i t e k t p l a n s omraade?

Bergen, 17de novbr. 1918. Ærbødigst Gran Bøgh.

7

F a c a d e k o n k u r r a n c e n T o r v e t .

dUat t i l Iste

April.

Det var oprindelig Meningen

at

den igangsatte Facadekonkurrance for Torvet skulde være avsluttet

30te

Deceaaber, men forskjellige Forhold gjoide det ønskelig

En

samtale

m e d overretssakf.

Gran

Døgh.

Onikostingerne ved brands trø Selv om de forskjellige ferret kets g j e n o p b y g g i n g v i l efter daningsbanker v i l stille sig s æ r l i g gens priser antagelig maatte anvillige overfor byggelaan. slaaes t i l o m k r i n g 100 m i l l i o n e r MT disse med andre store og pludk r o n e r u t t a l t e overretssakf ø r e r selige k r a v — skibsbygging, f skorier, f o r r e t n i n g s - og i n d u s t r i G r a n B ø g h , paa v o r f o r e s p ø r kredatter — i k k e k u n n e bevilge sel. saa l a n g s i g t i g e la?n, som Det t i l bebyggelse utlagte areer n ø d v e n d i g e f o r nt eiendoms a l u t g j ø r ca. 63,000 m . — derav markedet kan arbeide under rciibebygget ca. 50,000 m . \ F o r øie ge v i l k a a r . Bankerne v i l derfor b l i k k e t maa man regne byggeom under behandling av byggclaanskostingerne t i l henimot 2000 k r andragender v æ r e n ø d t t i l at ta pr. m . i 5—6 etager. — E n del sterke hensyn t i l , om der er tttbyggemateriel — b l . a. j e r n og sigt t i l s n a r l i g o m b y t t i n g av disse oement, som b l i r noget av det m i d l e r t i d i g e laan. Eiendomsmnrvigtigste — v i l vel i en w æ r m e r r 1 edet kan j o i k k e arbeide under f r e m t i d vise faldende tendens saa risikable v i l k a a r sora spekumen man k a n paa den anden side l e t ion s k r e d i t t en, h v o r der mere cl neppe regne med lavere arbeidsler m i n d r e p l u d s e l i g k r æ v e r størl ø n n i n g e r og neppe beiler med v æ re eller m i n d r e indbetalingcr ef sentlig økende arbeadsydelscr. ter pengemarkedebs og v æ r d i e r L ø n n i n g e r n e u t g j ø r f o r t i d e n rnelnes t i l f æ l d i g e s t i l l i n g . lem 30 og 40 pct. av onikostinA l l e r e d e f o r flere aar siden gerne.

— i et foredrag i Bergens soc'aI Selv o m man n u s æ t t e r en ø k o n o m i s k e f o r e n i n g — henlede-, gjennemsnits byggepris f. eks. j e g opmerksomheten paa diflflc 1400 k r . pr. m . , v i l man allikevel forholds vanskelighet og deres bev æ r e oppe i ca .70 m i l l i o n e r krot y d n i n g f o r b r a n d s t r ø k e t s gjen ner. D e n gamle s k a t t e t a k s t v æ r d i reising. Forholdene paa laa ne utgjorde vel 17 m i l l . k r o n e r . markedet cr n u e n d n u meget vanSaavidt j e g i ø i e b l i k k e t e n n skeligere end dengaug.

Det vT o r e r u t g j o r d e de gamle brandv æ r e av den a l V r s t ø r s t e ''•etyitakster ca. l O / ^ m i l l i o n kroner. n i n g f o r en e f f e k t i v byggevirkO m m a n n u h e r t i l l æ g g e r en del somhet, at disse s p ø r s m a a l nu p r i v a t f o r s i k r i n g e r og t i l l æ g s p o l i overveies og ordnes. D e t kan j o cer, som u t g j ø r det b e l ø p , som i i k k e v æ r e meningen at tomterne ø i e b l i k k e t k a n siges at staa t i l skal l i g g e u n y t t e t i al evighet. disposition f o r byggevirksomheSom j e g t i d l i g e r e har h æ v d e t ten bare en l i t e n b r ø k d e l av de v i l det neppe v æ r e m u l i g at faa b e l ø p som t r æ n g e s . en betryggende o r d n i n g her uten Og resten? samarbeid rnellem k o m m u n e n , v?D e t er det vanskelige s p ø r s re banker og h y g h e r r e r n s . l l v i s maal. M a n pleier at regne med, man v a r s i k k e r paa at k u n n e f^a at 6/10 av en bygnings t a k s t v æ r d i de f o r n ø d n e f ø r s t e p r i o r i t e t s l a a n — i k k e a l t i d byggeomkostingerne ad r e g u l æ r vei, vilde det vel v æ r e — d æ k k e s ved I s t e p r i o r i letslaan. det bedste at s ø k e dannet en gjen"Regner m a n med det laveste a l sidig h y p o t e k f o r e n i n g f o r f o r m i d t e r n a t i v burde paa denne maate l i n g av andenprioritetslaan gjenca. 40 m i l l i o n e r k r o n e r tænke? nem salg av garanterte l h æ T J e h a k o n v e r t e r e t i faste laan efterverobligationer, men det t ø r v æ r e h v e r t som b y g n i n g e r n e blev f æ r ét s p ø r s m a a l om man i k k e ms a dig. ta saken op i hele sin bredde for« H e r t i l er i m i d l e r t i d at bemer saavidt pantelansordoingen anke, at den o f f e n t l i g e l a a n c k a p i t a l gaar, — . O g cn t i n g t i l . — Saaviser en viss animositet m o t a*, l æ n g e legatkapitalen cg u m y n d i gaa t i l Bergen. V o r e egne fondsges m i d l e r har er saa u r c g ^ æ n o c t m i d l e r er — hvad der forres'eu og adgang t i l at anbringe s i r e midsaa g j æ l d e r de o f f e n t l i g e fonds ler i stats- og kr rnmuneobJ gatioog statsinstdtutioner — s t e r k t bener som n u v i l der desuicn. v æ r e slaglagte. M a n staar f o r ø i e b l i k for sterk k o n k u r r a n c e om de forket f a k t i s k i k ø f o r e t faa et f ø r haandenværende ikke rikel'ge steprioritets laan, og det varer m i d l e r t i l at e f f e k t i v h j æ l p kan u n d e r t i d e n aarevis f ø r m a n kan ventes h e r f r a . faa u t b e t a l t endog bevilgede laan.

Det t ø r v æ r e en opgave f ^ r M a n b ø r saaledes f o r en l æ n Bergens handelsforening uu at cpgere f r e m t i d i k k e regne med ar ta dette s p ø r s m a a l t i l videre bedet v i l gaa raskt med o m b y t t i n c h a n d l i n g . D e t k o m m e r j o praktisk av byggelaan t i l faste l a a n , hvad t a l t at b e r ø r e den s t ø r r e del av der v e l y d e r l i g e r e v i l v a n s k e l i g vor f o r r e t n i n g s s t a n d . gjøre byggefinancieringen.

E n anden side ev denne ssk, H v i s m a n gaar u t f r a at de re som speciel-'- grundeierne b ø r væspektive b y g h e r r e r selv gjennemre opmerksom paa er i s t ø r s t mugaaende t i l s k y t e r 25 pct. ev b y g l i g u t s t r æ k k i g at slaa sig sammen geomkostingernte, hvad der ve", om fælles byggeplaner b ø r v æ r e m i n i m u m , v i l man a l l i fordeenkeltekvarielcr. kevel i heldigste t i l f æ l d e ha t i l M a n v i l herigjennom opmas ca bake en 12 - t - 1 3 m i l l i o n e r k r o n e r bedre og mere o k o n o m i « k utnytsom maa. d æ k k e s ved 2den p r i o r i telse av arealerne like?om man v i l retslaan.

D e t t e b l i r et endnu kunne indspare betydelige b^lc p vanskeligere s p ø r s m a a l , idet v i ved f æ l l e s grund-arbeider, fe :iæg for t i d e n ifcke har noget instifcuc, av alleslags ledninger f o r vand, som staaT rede t i l at avlaste denne k l o a k , gas, e l e k t n c i t e t o. 1 , fæl Jaanebyrrle. :

>

?

2

W/x

for

Interessante tal og betragtninger,

at Fristen blev

forlanget.

Konkurrancen blev derfor utsat til Iste Februar.

Efter indtrængeude Henstilling fra

2

1

Bergens Arkitektforening og Kristiania Arkitektforening bar Formandskapet nu gaat med paa at forlænge Fristen til Iste April.

Vi faar da haape at

det ikke denne Gang

blir en April-

spøk.

Vi tror at vite at der de

høie

Byggepriser tiltrods er mange Bygheirer som gjerne ser Facadespørgsmaalet løst, da de gjerne vil gaa igang

med

Byggearbeidet

snarest

mulig.

Ogsaa for Kommunens Økonomi maa det nu kræves at der blir gjort Fortgang med disse rent forberedende Arbeider.

De fleste Grundeiere opbebwrer jo

fremdeles

Renter av Tomternes

Ekspropriationsværdi,

da Tomterne i

ikke er levert og vel heller ikke kad < tilbakeleveres

til

Bebyggelse

Ut

Kaeadespørgsmaalet er lest.

Reguleringschef ser

M a d i e n oplyv

paa vor Forespørsel at Facade-

konkurrancen omfattes med adskillig Interesse blandt Arkitekterne.

Der er ialt utdelt 27 Programmer til

Arkitektforeninger og til enk«

Arkitekter,

'/?? trz j tisi r

//

c^^^t^ -'/ff.

Paa Brandtomtcrne mollena Markeveien og Engen drives der nu Arbeide i Terrænet med Bortkjøring af Grus. Ved det sænkede Grundareal er der flere kolossale Grushauge, som endnu venter paa sin Fjernelse, hvad der vil kræve baade megen Tid og meget Arbeide. I Nærheden synes de nylig ordnede Barakker at være kommet 1 Orden og har faact Indflyttere. Her er Skomager-, Skrædder-, Graver-, Porsement-, Plissé- og flere andre Fag repræsenteret, endel Fag frem til selve Engen.

r

les o p v a r m i n g s a n l æ g m. v.

husets tak. Dette er en forbedring som v i regner med m a a gjennemføres.

I m i d l e r t i d savner v i en noget større forbrændingsovn f o r let b r æ n d b a r t avfald. B l i r der elekt r i s k opvarming i b r a n d s t r ø k e t , vil der b l i endda mere av dette slags avfald som maa skaffes avveien.

M a n v i l kunne realisere fællestanken — baade f o r kvartaler uø enkeltbyg — gjennem c; re; tels* av a k t i e s e l s k a p e r , hvorved ogaa de eventuelle liebhabere t i l forretnings og beboelse glokal er kan g j ø r e s ø k o n o m i 3 k delagiige i byggeomkostiugerne.

Decle »H v æ r e t i l gjensidig fordel samudig som det fordeler den ø k c u o n u s k e byrde paa flest mulige h æ n d e r 'ig derved m u l i g g j ø r større k o n- i t a n t t i l s k u d t i l byggearbeidet, hvad der letter forrentingen og laaneforholdene i frem.'.* di ge vanskeligere tider.

Renholdet av gaardsrum og gater maa i s t ø r s t m u l i g u t s t r æ k - I n i n g foregaa ved s p y l i n g med vand. Det l a r sig ogsaa let gjennemføre.

A l t i alt v i l det kunne b l i meget rent og l u f t i g og godt i- den nye bydel. Det v i l forhaabentlig v i r k e som et godt eksempel paa den ø v r i g e by. hvor forholdene l a r saa meget t i l b a k e at onske.

1

H v i s man -av en eller atriet, grund i k k e ø n s k e r aktieseis'*?.p8formen, er der jo andre ^e e at interessere eventuelle leie!v>eie i bygningene ø k o n o m i , — f. eks. ved at dis3e i forhold t i l sit leiede gulvareal deltar i en del «v nvg- ' gelaanet, for h v l k e t der se »r re utstedes partialobhgat ioner med r u m m e l i g amorti^ationsti? >g< r i melig f o r r e n t i n g .

Skal man vente at se brands t r ø k e t - g j e n o p b y g g e t i cn n o e n lunde overskuelig f r e m t i d , maa man ogsaa v æ r e forberedt paa gjennem samarbeid mellcni a l l e interesserte at s ø k e ri.rael'«r v i l - , baade ø k o n o m i s k eg ,rg;ikaar nisatorisk ;

Nogen tal, som fortælter om branden.

;

Den b r æ n d t e bydel utgjorde omtrent en tyvendedel av byens bebyggede areal.

D e n hjemmeh ø r e n d e f o l k e m æ n g d e i de avb r æ n d t e s t r ø k var ca. 2700.

Forsikringssummen for de 342 hus som b r æ n d t e opgives t i l k r .

11,889,370 i Brandkassen; andre brandforsikringsselskap var i n teresseret f o r vel 22 m i l l i o n e r kroner. Paa et m ø t e av assurancefolk blev brandforsikringsselskapernes risiko anslaat t i l 35 m i l l i o n e r kroner. Mens de b r æ n d te t r æ b y g n i n g e r s v æ r d i antages at v æ r e meget h ø i e r e ; det antages at det samlede tap var over 50 millioner.

a

Den nye bydel et mønster i hygienisk hensende.

F o r at faa en u t r e d i n g av de hygieniske s p ø r s m a a l som k n y t ter sig t i l b r a n d s t r ø k e t s gjenreisL^g har v i heuvendt os t i l stadsfysikus G . e i r s v o l d .

A v vigtigere forretninger var følgende antal rammet av branden: 1 apotek, 3 aviser, 4 bakere og de fleste konditorier, 3 blikkenslagere, 6 b o k t r y k k e r i e r og bokbinderier, 9 bok- og papirhandlere, 2 bundtmakere, 3 sports og vaabenforretninger, 3 cigarog tobaksforretninger, 6 kolonialforretninger, 6 konsertbyraaer og musikhandlere, 6 elektriske for retninger, 3 farveharidlere, 7 fotografer, 6 gartnere, 11 guldsmede, 5 hanskeforretninger, 6 hoteller og kafeer, 3 instrumentmakere, 5 jernhandlere, 4 melforretninger, 3 possementmakere, 12 skotøi og l æ r u t s a l g , 10 s k r æ d d e r &g k l æ d e h a n d l e r e , 4 steintøiforretninger og 3 utstyrsforretninger. Endvidere blev 31 sakførere, 20 l æ g e r , 18 t a n d l æ g e r og 11 barberer husvilde.

H e r t i l kommer hotellerne V i c t o r i a , Angleterre, M e t r o p o l og H o l d t s hotel og en r æ k k e kafeer. Den nye telefoncentral og den gamle central og Fortunen skole var de eneste offentlige bygninger som s t r ø k med.

E l e k t r i s k opvarming a v b r a n d s t r ø k e t .

P / a n e n skal behandles av en sakkyndig k o m i t é .

E l e k t r i c i t e t s v e r k e t har efterhvert g j o r t de n ø d v e n d i g e g r u n d arbeider i b r a n d s t r ø k e t ; der er nedlagt r ø r for kablerne, og nu da t i l f ø r s e l e n av kabelmateriel igjen er begyndt efter lang tids stans, kan kablerne b l i lagt naar de behøves.

A v s æ r l i g interesse er spørsmaalet om elektrisk opvarming av husene i den nye bydel. Denne store plan er tidligere omtalt i sine h o v e d t r æ k .

For at faa vite. hvor langt saken n u er kommet har v i henvendt os t i l elektricitetsverkets d i r e k t ø r , hr. B j e r k e,

I hygienisk henseende v i l bydelens gjenreising bringe betydelige f r e m s k r i d t , uttaler stadsfysikus. V e d reguleringen faar man store, fælles gaardsrum for flere hus; det m e d f ø r e r at der b l i r lyse og venlige r u m i husene i n d mot gaardsrummene, og det hele b l i r mere l u f t i g og sundt.

fælles c e n t r a l v a r m e a n l æ g ; ved at nytte den ledige elektriske kraft om natten opvarmes vand i svære beholdere, og det varme vand pumpes om dagen rundt i ledningsnettet i husene. H v a d enten opvarmingen sker ved koks eller ved elektricitet, v i l en central for hele kvartalet v æ r e at f o r e t r æ k ke fremfor s æ r s k i l t e a n l æ g for hvert hus; i det av elektricitets verket fremlagte forslag har v i fremholdt fordelen ved at anvende elektrisk opfyring.

— M e n dersom s t r ø m m e n b l i r borte?

— Meningen er at beholderne skal gjøres saa rummelige, at de s t r æ k k e r t i l for flere d ø g n .

De l æ n g s t e forstyrrelser vi har hat i verkets d r i f t i de senere aar har været nogen timer, og det v i l ingen .rolle spille for varmeanlægget. D e r t i l kommer at v i nu Kar faat to s æ r s k i l t e m a s t e r æ k k e r for fjernledningen; derved v i l de forstyrrelser i driften som skyldes a t m o s f æ r i s k e aarsaker kunne for minskes t i l at b l i ganske kortvarige.

som v e l v i l l i g gav f ø l g e n d e oplysninger : Det f æ r d i g e utarbeidede rlrojekt er n y l i g oversendt t i l formandskapet med anmodning om at la det behandle av en sakkyndig komite. I en saadan sak gjør der sig g j æ l d e n d e saa mange faktorer, at vi v i l gjerne ha projektet bedst m u l i g belyst fra alle sider, for at ingen interesser skal b l i tilsidesat.

E ø k , sot og støv viJ reduccres t i l et m i n i m u m , naar opvarmingen sker ved e l e k t r i c i t e t eller cen t r a l v a r m e a n l æ g , som- i tilfælle kan opfyres med gas. E l e k t r i s k e s t ø v s u g e r e maa h ø r e t i l det faste inventar i enhver b y g n i n g Med hensyn t i l det s a n i t æ r e utstyr regner v i at det v i l b l i førsteklasses i enhver henseende i de nye hus. Der b l i r tvungen instal lation av vandklosetter over det hele.

— Og b o s b ø t t e r n e ?

— De skal v æ k . D e t v i l b l i forlangt som et fast gjennemført princip at der indrettes egne r u m ;il opsamling av avfald. H e r indiættes beholdere som r e g e l m æ s s i g >mbyttes av r e n h o l d s v æ s e n e t og ø r e s t i l renovationsanstalten for <' ø m m i n g og r e n g j ø r i n g . D e r b l i r agen o m l æ s s i n g av bosset paa raten med alle de ulemper som føl jer med det, men avfaldsbehollerne ombyttes slik som det n u fjøres med l a t r i n k a g g c r n e .

Det u m hvor avfaldsbeholdercn staar kal v æ r e o m h y g g e l i g avsondret g med ventilationskanaler op t i l r

;

Reguleringsplanen.

Planen gaar ut paa at der for hvert k v a r t a l skal a n l æ g g e s et

store biand Jftvad 1 9 1 6

-

der 15.

er

j a n u a r

D e t er i d a g t r e aar siden den store brand begyndte, som la byens c e n t r u m i aske.

D e t er n a t u r l i g v i s en u l y k k e i og f o r sig, naarven b y herjes av i l d . I dette t i l f æ l d e v i r k e t en række sammenstøtende omstændigheter i r e t n i n g av at f o r s t ø r r e ulykken.

F o r det f ø r s t e hadde byens f o l k f o r l i t e t h u s r u m i forveien.

B o l i g n ø d e n v a r allerede f ø r branden et onde, som h o l d t paa at g l i i n d i borgernes bevissthet som noget der blev rotet op i f o r a n hver f l y t t e d a g . D e t er k l a r t , at branden i k k e gjorde det f o r h o l d lettere. — V æ r r e var det imidlertid at byen brændte/ i en t i d , da p r o d u k t i o n e n av hvad der t r æ n g t e s t i l o p b y g g i n g av en b y producertes i stadig f a l dende m æ n g d e , mens priserne var i en stadig og h u r t i g marsj opad, en marsj, som man f ø r s t n u m u l i gens ser stans i . D e r t i l k o m , at mange av de b r æ n d t e b y g n i n g e r hadde f o r gammel og f ø l g e l i g for lav brand takst.

D e var i mange t i l f æ l d e f o r smaa sammenlignet med dagsprisen januar 1916. H v a d det v i l si, at skulde bygge s t ø r r e og bedre gaarde t r e aar efter f o r assurancesummen f r a 1916 kan hvem som helst danne sig en men i n g om.

D e t maa siges t i l vore m y n d i g heters ros, at de t o k f a t paa opgaven med baade energi og prakt i s k skjøn.

B a r a k k e b y g g i n g og

g j o r t , -

1919.

grænser, som branden hadde snævret ind.

M e n et var at h j æ l p e paa den ø y e b l i k k e l i g e n ø d og t r æ n g s e l . E t andet - og vanskeligere - var det at b r i n g e orden i n d i det arbeid, som skulde g j ø r e forholdene normale igjen — og bedre end f ø r .

M a n k o m h u r t i g paa det rene med,- at der maatte foretages en gjennemgripende r e g u l e r i n g av det b r æ n d t e s t r ø k , og at der maatte g j ø r e s alt, f o r at denne reguler i n g skulde b l i saa f u l d k o m m e n som m u l i g . A t der maatte en k o n k u r r a n c e t i l forstod alle og at det maatte b l i en nordisk konk u r r a n c e mente de fleste — form o d e n t l i g alle undtagen Bergens a r k i t e k t f o r e n i n g , som fandt, at m a n derved saa opgavcn større end den i v i r k e l i g h e t e n var, og f r y g t e t at en nordisk k o n k u r r a n ce skulde forsinke arbeidet og muligens ved at l æ g g e planerne f o r stort an i f o r h o l d t i l den gjenstaaende b y , skyte over maalet.

Som m a n v i l mindes blev resultatet en nordisk k o n k u r r a n c e , og i slutten av mars sendtes i n d bydelsen u t .

D e r blev opsat 4 p r æ m i e r paa 8000, 5000, 3000 og 2000 k r o n e r og i n d k j ø p s r e t f o r i k k e p r æ m i e r te utkast f o r 1000 kroner pr. stk.

S a m t i d i g blev f ø l g e n d e herrer o p n æ v n t som b e d ø m m e l s e s k o m i t e .

Bergermester B a n g , b ø r s k o m m i s sær Blydt, c i v i l i n g e n i ø r Gellerstedt, Stockholm, o r d f ø r e r Geel-

Mit

éjatt

o

K a i Wnttlob, K j ø b e n h a v n , tred i e og a r k i t e k t E . O. Schou, Bergen 4de. Desuten i n d k j ø p t e s fem ut kast.

Derefter f i k f ø r s t e og anden p r æ m i e t a g e r i opdrag at samarbeide sine utkast. D e t endelige resultat blev vedtat av bystyret i december, brandaaret.

g

skal

ret t i l at ekspropriere n~efe det av- T b r æ n d t e s t r ø k . E r s t a t n i n g skulde gives i penge efter overenskomst eller takst, eller likvideres i tomt i brandstrøket.

A l l e r e d e 17de februar brandaaret forelaa forslaget f o r formandskapet. ' Formandskapet

s B e r g e n s T i d e n d e « s h u s om morgenen 16de j a n u a r K o n k u r r a n c e n blev en sukces.

D e r blandet sig r i g t i g n o k gjennem et enkelt blads spalter endel m i s l y d i n d , der var som r i m e l i g kan v æ r e en del a r k i t e k t e r , som i k k e var tilfreds med a v g j ø r e l s e n ; der hadde j o deltat 92 s t y k k e r .

Planen for konkurraucen s t i l l e t deltagerne meget f r i t . D e t g j a l d t at finde det mest hensigtsm æ s s i g e og den vakreste u t n y t telse av t e r r æ n g e t uten hensyn t i l den tidligere bebyggelse os grundeierne. D e r maatte etableres en o r d n i n g , hvorved k o m i teen og reguleringsmyndigheterne f i k f r i raadighet over det b r æ n d t e s t r ø k , u t e n at grundeieren led nogen uret.

D e r blev derfor k o r t efter branden nedsat en k o m i t e bestaaende av herrerne o.r.sakforer Torjussen, s t a d s k o n d u k t ø r T ø n n e s e n og m a g i s t r a t s s e k r e t æ r Eyde, som f i k t i l opgave at utarbeide forslag t i l t i l l æ g s l o v t i l bygningsloven, sigtende t i l at g i k o m m u n e n

I mars blev der bevilget en halv m i l l i o n t i l barakker som f o r cn v æ s e n t l i g del allerede var ophør.

Byen fandt sig fortere end cn

1916.

S k j ø n s k o m m i s s i o n e n blev opn æ v n t 6te j u n i , og f i k folgende medlemmer: Assessor D a h l , formand, k j ø b m a n d Johan P e t e r sen, ingeniør B e y e r , fabrikeier G e r d t M e y e r B r u u n og murmester E r n s t H a n s e n .

V e d ingeni&r Beyers død t i l traadte m æ g l e r S ø r v i g.

Saalanigt kom man n a t u r l i g v i s ikke uten at de forskjellige interesser s t ø t t e sammen,, s k j ø n t det maa siges, at^naar hensyn t å g e s t i l h v i l k e v æ r d i c r det g j a l d t , var r i v i n g e r n e — om de kan kaldes saa — i k k e store. De b r a n d l i d t e grundeiere var u t i l f r e d s med skjønskommissionens sammens æ t t i n g og v i k l e v æ r e sterkere rep r æ s e n t e r e t i den, likesom de anket over at kommissionens avgjørelser yar inappellable.

muyden, s t a d s i n g e n i ø r O. I n g s t a d , professor Hock Kampmann, skibsreder J o h . L u d w . M o w i n c k e l , apoteker Lothe, a r k i t e k t E g i l Reimers, a r k i t e k t Greve, K r i s t i a nia, og stadskonduktør Tønnesen, m a g i s t r a t s s e k r e t æ r Eyde fungerte som s e k r e t æ r .

Tiden for utkastenes indlever i n g u t l ø p 24de j u n i , og 10de j u l i hadde komiteen b e d ø m t dem. Resultatet var som man v i l erindre, at L i l j e n b e r g og Samuelsen fik f ø r s t e p r æ m i e , a r k i t e k t Georg Greve, Bergen, anden, a r k i t e k t

anbefalte

det enstemmig, likesaa bysty- i ret. O g da forslaget var utarbeidet i sarrrraad med vedkommende departementer blev det h u r t i g og enstemmig vedtat av odelsting og l a g i i n g og allerede 4de april sanktionerte kongen den.

T o r v a l m e n n i n g efter b r a n d e n . boligforhold blev b r a g t t i l en provisorisk orden meget h u r t i g .

D e r blev hjulpet, h v o r der t r æ n g tes h j æ l p .

E n maaned efter branden stod der 130 barakker f æ r d i g i s t r ø k e t Barneparken, B y parken og den gamle jernbanestation — for brandlidte kontorer og butikker.

gjøres.

B e r s t a d s boder, hvor branden opstod.

N u er v i kommet saa langt, at tomterne for de flestes vedkommende er overdraget grundeierne.

D e r gjenstaar enkelte ved Strandk å l e n , hvor t i l der k n y t t e r sig u l e m p e e r s t a t n i n g s s p ø r s m a a l , som h ø i e s t e r e t skal a v g j ø r e .

Og en hel del tomter er f u l d t f æ r d i g t i l bebyggelse og stillet t i l eiernes disposition. Saaledes hele k v a r t a l e t A og det a l l e r v æ s e n t ligste av B , D og 0 .

Idetheletat g j æ l d e r det alle dem, som s t ø t e r t i l f æ r d i g e gater. De er f æ r d i g e med al underjordisk forberedelse og der kan bygges naarsorahelst.

D e t er forhold utenfor administrationen som er a v g j ø r e n d e for, naar gjenreisingen kan føres videre, og det faar b l i de private byggeres sak, om de v i l vente paa lavere materialpriser — og kan-

V a n d -

o g

a r b e i d e r

ske arbeidspriser — eller de v i l bygge n u og regne med de høie leier. F o r e l ø b i g ser j e g i k k e andre end apoteker Lothe, som er gaat igang, men en del følger vistnok efter med det f ø r s t e .

H v a d den tekniske u t f ø r e l s e av brandstrøkets oparbeidelse angaar, er borgermesteren vel t i l freds.

Tempoet siden i h ø s t har der i n t e t v æ r e t at si paa.

Derimot hadde han det i n d t r y k , at det ikke g i k s æ r l i g f o r t i f j o r sommer. D e r arbeides n u med saa mange mand, som der kan anbringes. D e t b l i r l i t t dyrere paa den maaten, men man regner med, at ha det igjen ved de sparte renter og den sparte t i d . D e t har ogsaa v æ r e t bystyrets f o r u t s æ t t i n g , at der skulde s æ t t e s s t ø r s t m u l i g fart paa.

k l o a k v æ s e n e t s

i

Ingeniør W i l s o n uttaler t i l os: Vand- og k l o a k v æ s e n e t indsendte sine planer f o r reguleringen og n y a n l æ g g e h e i b r a n d s t r ø ket i mars 1917, og disse planer er det nu som i alt v æ s e n t l i g følges Planerne er godkjendt av brandkassen, idet der er tat hensyn t i l en k r a f t i g v a n d f o r s y n i n g inden strøket.

De nye gater i b r a n d s t r ø k e t forsynes med moderne og holdb a r t v e i d æ k k e som det vilde v æ r e baade brydsomt og uheldig at grave opigjen, naar stikledningerne t i l de enkelte nybygninger skulde l æ g g e s , eller man maatte, for at undgaa dette, u t s æ t t e f u l d førelsen av gatelegemerne i n d t i l samtlige n y b y g n i n g e r stod færd i g . ^ ;*\

b r a n d s t r ø k e t .

Hovedledningeme b l i r lagt gjennem f ø l g e n d e gater: gjennem den nye 0 . Sundt gate lægges en 15" vandledning fra Torvet t i l Ø s t r e M u r a l m e n n i n g for her at forbindes med den gamle l e d n i n g i Strandgaten. F r a den f ø r s t n æ v n t e kommer der desuten at gaa en l e d n i n g gjennem den nye Strandgate t i l Ø s t r e M u r a l m e n n i n g , hvor den t i l k n y t t e s den nuv æ r e n d e l e d n i n g som f o r t s æ t t e r opover t i l Klostergate. F r a dette p u n k t l æ g g e s en l e d n i n g gjennem den nye Markevei, Chr. M i chelsens gate, Taarngaten og over T o r v a l m e n n i n g , gjennem den nye Valckendorfsgate t i l forbindelse med de gamle ledninger i Kaigaten og Christieagaten.

F o r at b l i k v i t saavel u t s æ t t e l De nye kloakledningsanl.t'g i sen, som enhver f r e m t i d i g grab r a n d s t r ø k e t v i l b l i t i l k n y t t e t de v i n g i gatelegemet eT man gaat to kanaliseringsprojekter, det ene frem efter en anden plan.

De F for de vestre b y s t r ø k ved den store offentlige hovedledninger | gamle jernbanestation og det anmed dq f e r t i l b ø r e n d e i n d r e t n i n det ved Torvet for s t r ø k e n e rundt ger anlæe-gres i g å t e r n e , mens der Vaagen. t i l hvert k v a r t a l bare l æ g g e s en S t ø r s t e d e l e n av s t r ø k e n e er fælles s t i k l e d n i n g , som fortrinssaa lavtliggende at kloakvandet vis l æ g g e s i n d gjennem kvartals ved Lungegaardsvandet og ved indkjørselen, og stikledningen Torvet maa pumpes op i en boieforgrenes h e r f r a t i l de forskjelli teliggende ledning og der maa av gø g r u n d s t y k k e r . U t g i f t e r u e reden g r u n d a n l æ g g e s pumpestatiofunderes av samtlige de grundeie ner i forbindelse med kanalisere som faar nyte godt av ledninringsprojekterne. gerne. De eiere som mnatte ønIstedetfor t i l Lungegaardsvanske v a n d t i l f ø r i n g fra to hinanden det skal hovedkloaken nu føres uavhængige hovedvandledninger gjennem tunnel t i l J æ g t e v i k e n , v i l som regel kunne faa det.tø irrd- og arbeidet hermed er allerede i vilget. M a n v i l derved kunne faa f u l d gang, idet man graver sig vand, selv om en hovedledning ind fra Vestre Torvgate, hvorblir avspærret. imot p u m p e a n l æ g g e t nede ved Som man v i l f o r s t å a f r e m b y r Torvet foreløbig ikke b l i r paabe'det nye a n l æ g store fordele frem gyndt. Enkelte kjeldere er prof o r den gamle o r d n i n g med den iektert anlagt saa lavt, at de uundgaaelige og stadige g r a v i n g i ikke kan faa direkte avløp t i l der g å t e r n e . D e nye ledninger prø- de offentlige kloakker, da anves ved et t r y k paa 12—15 atmo- i t i l f æ l d e det automatiske læg skulde k l i k k e , vilde kuns f æ r e r f o r at man kan v æ r e absol u t sikker paa dem, og lednings- de t r æ n g e sjøvand ind i kjelarbeiderne skulde da v æ r e f æ r d i g derne, og selv om man garderte j j i g paa alle maater, kunde ulykf o r alle t i d e r i dette s t r ø k .

ken allikevel v æ r e ute og store v æ r d i e r kunde paa et øieblik gaa tapt ved at sjøvandet t r æ n g e r ind og ø d e l æ g g e r lagrene.

Det er en selvfølge at der i samtlige eiendomme installeres vandklosetter med direkte avløp t i l de offentlige ledninger. Som ved vandledningen skal ogsaa en fællesledning for kloakens vedkommende gaa t i l hvert k v a r t a l .

Vand- og k l o a k v æ s e n e t har anslaat utgifterne for vandledningen t i l ca. 392,000 k r . , da de gamle r ø r kan nyttes, og for klokanl æ g g e t t i l ca. 270,000, Som man ser er der lagt vegt paa at hvert k v a r t a l saa meget som m u l i g skal danne en enhet, og av egen interesse burde ogsaa eierne, efter at kommunen er f æ r d i g med sit arbeid, f o r t s æ t t e arbeidet i fællesskap. Det v i l sikkert l ø n n e sig. Ved grundarbeidet f. eks. falder der altid en masse stein t i l b o r t k j ø r i n g ved de enkelte byg, mens man i det t i l fælde, hvor flere bygger samtidig, kan bruke steinen paa stedet. Og ved o p f ø r i n g av bygningerne vilde der spares adskillige trappeopgange, elevatorer, sikringsmure etc, hvis kvartalet blev bygget som enhet. U t g i f t e r ne er beregnet at ville b l i 14—18 , pct. mindre ved fælles bygging. J Samtidig b l i r der indsparet omk r i n g 15 pct. husrum.

Det er ikke saa l i tet som er bragt iorden allerede. A l t søndenfor Torvet staar nu f æ r d i g og ogsaa Strandgaten n æ r m e r sig sin fuldførelse, det tyngste tak er ialfald her tat. N u gjenstaar anl æ g g e t paa T o r v a l m e n n i n g og nord for denne. L æ n g s t er man kommet med kloakledningerne.

A l l e vand- og k l o a k v æ s e n t s arbeider har v æ r e t avhærigig av hvor fort gateoparbeidelserne er gaat frem, og man har derfor indrettet arbeidsstyrken derefter.

Brandcbefen uttaler s i g : M a n kommer nu mere og mere væk fra de gammeldagse og upraktiske underjordiske br and ventiler. Det er en selvfølge at man i b r a n d s t r ø k e t faar overjordiske hydranter.

DiRtø opstilles med bestemt indbyrde9 avstand; de fleste faar to løp, men paa enkelte centrale p u n k t v i l de faa fire løp. Ogsaa inde i kvartalerne b l i r der opstillet hydranter. i Det er paa tale at enkelte bygninger v i l bekoste det automatiske s p r i n k l e r a n l æ g , hvilke i betyd delig grad ø k e r ildsikkerheten.

Et r ø r s y s t e m a n l æ g g e s da under hvert loft, og der er i d e t t e , r ø r system indboret straalemundstykker. Disse er l u k k e t , men aapnes automatisk naar temperaturen overstiger 67 gr. celsius. V å n d e t s t r ø m m e r da ut og slukker branden.

Med vandledningsnette*staar r ø r s y s t e m e t i forbindelse ved en ventil, som slipper våndet ut i r ø r e n e , samtidig som en meget k r a f t i g klokke automatisk begynder at ringe for at varsle hvor branden er. H v o r dette sprinkleranlæg indiøres maa kvartalet faa vand fra to uavh æ n g i g e hovedledninger. Assur a n c e p r æ m i e n b l i r , hvor det automatiske sprinklersystem t å g e s i bruk, nedsat betydelig. Det bedste middel t i l at undgaa fremtidige

brandkatastrofer, uttalte brand chefen, er dog først og fremst solid bygging, og det nye s t r ø k med sine hus av jernbeton v i l , i mota æ t t i n g t i l de utallige tralbygninger i byen, fremvise en meget stor ildsikkerhet.

z^t^

^r^-^r

^

GJenopbygningen af Byens Centrum.

Ca. 30 Tomter er stillet t i l Grand eiernes Disposition.

»

De hoie Byggepriser hindrer Byggevirksomheden.

De forberedende Arbeider t i l GJenopbygningen af Byen6 Centrum har i den senere T i d skredet jevnt fremover. Specielt har dette været T i l fælde med Oparboidelsen a f Gaderne.

Vi opsogte igaar Kommuneingeniør S e i p , og spurgte ham hvor langt Arbeidet nu var fremskredet Hr. Seip udtalte, at Arbeidet skrider jevnt og sikkert fremover. Paa s ø n d r e Side af T o r v a l m e n n i n g e n er.der allerede nu stillet 25 å 30 Tomter t i l Grundeieiernes Disposition. Gjenopbyggclsen kan her saaledes paabegyndes naarsomhelst. i For 2 Kvartalers Vedkommende, hvor Post og Telegrafbygningerae skal ligge, paaventer man nu Expropriation. Telegraf bygningen v i l efter al Sandsynlighed liggo paa Hjornet af Starvhusgaden og Christies Trade.

A l t Arbeide paa denne Side af Torvalmenningen venter v i afsluttet t i l Vaaren.

Paa n o r d r e S i d e a f T o r v a 1 me n n i n g en holder v i fremdeles paa med store Planeringsarbeider i Markeveien, rnellem Torvalmenningen og Muralmenning. V i skulde antage, at Arbeidet med dette v i l blive færdig om kort Tid. Udsprængningen i Chr. Michelsens Gado vil først blive færdig udpaa Vaaren. Desuden driver v i paa med Sprengningsarbeide i John Smørs Gade og Walkendorffs Gade. Saasnart Vand- og Kloakvæsenet er færdig med sit Arbeide i Strandgaden vil vi gaa igang med Arbeidet i dette Strøg.

Paa Strandkaien har vi endnu ikko paabcgyndt Arbeidet paa Grund af at en af Grundeierne i dette Strog afventer en Hoiesteretssags Afgjorelse. Denne kan ventes i den nærmeste Fremtid.

Kan saa Gjenopbyggclsen i dette Strog paabegyndes snarest?

Ja, flere Tomter er allerede etillet til Grundeiornes Disposition. Hvis enkelte af Grundeierne ønsker det, kan Gjenopbyggelsen ogsaa finde Sted før Gadelescmet er færdigt. Apotheker Lothe har allerede begyndt med Opførelsen af sit nye Apothek.

Hvad er Granden t i l at Grundeierne ikke med en Gang paabegynder Byggearbeidet?

Det kommer væsentlig af, at do venter en Nedgangsperiode i Byggapriserne. At gaa t i l Bebyggelse nu vil falde svært kostbart.

Desuden spiller Pengeknaphelen en ikko ringe Rolle. V i skulde dog haabe, at* Priserne paa do forskjellige Byggematerialer vil vedblive at falde. Jo hurtigere dette v i l ske, desto snarere kan Byggevirksomheden igangsættes.

Vi benyttede Anledningen t i l at sporge Hr Seip ora, hvordan Oparbeidelsen af Gaderne skrider frem.

C^C^^c^^^^^ — Arbeidet med Gaderne, 6iger Hr. Seip. er nu paa det nærmeste færdigt paa søndre Side af Torvalmenningen Færdselen er allerede begyndt paa flere Steder.

Man antager, at Arbeidet her vil Mive tiler.debragt ud paa Vaaren.

Men alt Gadearbeide inden de brændte Strøg kan først ventes færdig ora 2—3 Aar, sluttede Hr. Seip.

S

•*~' //

-

/ f / f

Konstruktive o g

ved Brandsfrøkefs E f t e r Indbydelse av Bergens Handelsforening h o l d t D i p l o m i n genior H e l m e r O l s e n igaar<t f tes Foredrag, om k o n s t r u k t i v e og ø k o n o m i s k e S p ø r s m a a l med Hensyn t i l Gjenreisningen av Brandstrøket».

•

eventuel R e p r æ s e n t a n t for dis-

fee besluttedes givet Adgang t i l at del lage i Facadekomiteens Møder dog uden Stemme.

Denne Kepræseutant skal dog ikko deltage i Bedømmelsen af Konkurranceudkastene for Torvalmendingens Udformning.

/

2 9A

-

/ f / f

;

U 1

^ -rmandskabet nu -aaet med paa at forlænge Fristen "ligere til 1. April e f t , ^ "trængende Henstilling fra Bergens og Kristianias Arkitektforeninger, i Konkurrancen ser ud til at faa nok,aa ° or Tilslutning blandt ArlutekL idet der er uddelt ialt 27 Proigrammer til de forskjellige Arkitekt! ofreninger. , '-^ 1 K

Arbeidet i Brandstrøget. sidste Barakke i Fortunen under Nedrivning.

Den sddste a f B a r a k k e r n e mellom F o r t u n e n og T o r v e t er n u u n der N e d r i v n i n g . Rydning^arbeidet i dette S t r ø g er Demlig saa iar.gt fremskredet, at B a r a k k e n bogstavelig stod paa A f g r u n d e n s Rand.

F o r t u n e n eksisterer ikka - l æ n g e r , og der er Baaledes forelø^ t i £ ingen Passage f r a Engen nedover t i l Strandgaden.

M a n maa ej-ten passere over M u r a l m e n n i n g eUer over T o r v e t .

Det bliver vel heller i k k e l æ n ge, før Markeveien i sin gamla Skikkelse helt forsvinder. D e r ei f oi tiden tre B r o e r anbragt fot.

Færdselen, men Gjennemskjav ringsarbeidet skrider stadig f r e m t-.d, saa at det vel n æ r m e s t er et kortere Tidospørgsmaal, naar T i a f i k e n helt maa stanse.

Man n æ r m e r sig med sterk» Skridt Fuldførelsen afOlaf Kyrrer Gades R e g u l e r i n g ned mod Smaa strandgaden.

Faar man Arbeidsvei r, v i l den t i l b a g e v æ r e n d e Del kunne blive f æ r d i g paa 3 a 4 Uger* Det bliver saaledes heller ikka l æ n g e , før Sporveistrafiken blive* ledet gjennem denne Gade.

Starvhusgadens Fuldførelse r e i t f r e m t i l T o r v e t er ligeledes blevet en betydet'? Lettelse f o r Tiafiken.

I S t r ø g e t paa s ø n d r e Side af T o r v e t er man i det hele k<smmet meget lan<gt.

Der var a d s k i l l i g Stans i Ar-* b r i d e t under Kuldeperioden, m e * nu er det optaget igjen i sin Hel» hed.

Formanden, K j ø b m a n d T. E .

M o w i u c k e 1 indledet Møtet med f ø l g e n d e O r d : Den B r a n d tsom overgik vor Hy f o r vel 3 A a r siden var med H e n s y n t i l de ø k o n o m i s k e V æ r eier som g i k tapt den største JIU nugeu^inde hai rammet os. )g med den U t v i k l i n g som Forr e t n i n g s l i v e t i denne centrnle B y del var naadd t i l siger det eig selv, i U l y k k e n indebar M u l i g h e t e r lor do alvorligste; Konsekvenser iv ø k o n o m i s k N a t u r . N a a r det t i l Dato er lykkedes at undgaa saadanne, skyldes det' i overveiende rad dep B l o m s t r i n g s t i d , é o m den unge e u r o p æ i s k e K r i g m e d f ø r t e ior vort Lands F o r r e t n i n g s l i v .

Priserne steg og dermed K o n j u n k t u r fortjenesten.

Kjøpeevnen eteg og dermed O m s æ t n i n g e n ogrent k v a n t i t a t i v t . De brandlidte F o r r e t n i n g s d r i v e n d e har i -in store A l m i n d e l i g h e t t i l t r o d s ror ubekvemme F o r r e t n i n g s l o k a ler visselig G r u n d t i l at v æ r e t i l freds med Ke?ultaterne av sin Virksomhet siden B r a n d e n ; men derimot er den T i d som er ivente iv mere .problematisk N a t u r . V i har at» regne med, at Priserne v i l gaa nedover, maaske med smaa Steg, men kan h æ u d e ogsaa med store. Det er m i g bekjendt, at man over i De forenede Stater veuter, at Priserne paa d« fleste A r t i k l e r i L ø p e t av i n d e v æ r e n d e Aar v i l gaa ned tri] et nogenlunde normalt N i v e a u . O m det sker, v i l det si det samme som at v o r t Lands I m p o r t ø r e r o g D e t u i l l i s t e r maa v æ r e forberedt paa at ta T a p ved denne Konjunkturnedgang, og da det visselig i k k e k a n paaregnes, at Stateu v i l delta i K o n .junkturtapet med op t i l 35 pCt., sorti den beregnet sig av K o n j u n k furgevinsten, faar nok de H a n d lende selv ta Tapet alene- Staten skyver nok Deltagelsen f r a sig uelt. O g med disse U t s i g t e r skal de B r a n d l i d t e , som n u i over 3 Aar har ventet paa Chansen f o r ir kunne drive sine F o r r e t n i n g e r fra h ø v e l i g e L o k a l e r , stile paa at realisere sine P l a n e r i saa H e n M-ende. A l e n e det er l i t e t t r i v e lig at t æ n k e paa; men saa k o m mer d e r t i l , at med de F o r h o l d som nu er de r å d e n d e b l i r det f æ n o m e nalt d y r t at bygge og forholdsvis •ike d y r t at leie. D e t v i l v æ r e Dem k l a r t , mine H e r r e r , at der -aaledes er den sterkeste Opford r i n g t i l at se e i g v e l f o r f ø r man gaar igang med at reise B y g n i n ger, der efter Tidens P r i s e r maa komme t i l at koste uendelig meget mere end v i var vant t i l f ø r Krigen.

4

Facadekonkurrancen.

Den Facadekonkurrance, der er igangsat for Torvets vedkommende slulde som tidligere meddelt v «ret åfsluttet 30. December, men af flere 8 S E ^ r man fundet F r i k e n - g e Mr kort. Og Fristen for Konkurran cens Afslutning blev derfor forlaget

Den

/

ø k o n o m i s k e

S p ø r s m a a l

Grande! erne i Brandstrøget.

En

- f ø

v

A t regne m e d at k u n n e bygge l i k e b i l l i g som f ø r K r i g e n i de f ø r s t e t i A a r fremover t r o r j e g i k ke er v æ r d at g j ø r e D e r t i l er der f o r mange av de T i n g som K r i g e n h a r m e d f ø r t og som i stør-

Gjenreisning.

re og m i n d r e Grad b l i r h æ n g e n siko at la bygge op alle disse H u de i g j e n , der v i l m e d f ø r e at man se i S t r ø k e t . bør regne med a d s k i l l i g h ø i e r e Bergens Handelsforenings Byggepriser end i 1914, men som Styre har den Opfatn-rag. at hvis dog k a n forsvares at a n l æ g g e Et det skal undgataes, at diverse vorv æ s e n t l i g lavere a l m i n d e l i g Prisdende Huseiere og Forretningsaiveau v i l maatte betinge Neddrivende i det brand •idte S t r ø k gang i M a t e r i a l p r i s e r n c og i Arved at bygge -ti J de n u væ re ri d e b e i d s l ø s ningernc.

Forrett! iugerPriser eller henimot disse før elne v i l ellers stagnere. D e t v i l ler senere kommer op i ø k o n o m i v æ r e aldeles uholdbart, om de ske Vanskeligheter, saa b ø r en norske Arbeidere v i l m o t s æ t t e alm.

O p f ø r e l s e av B y g n i n g e r i eig L ø n s r e d u k t i o n nogenlunde i l S t r ø k e t først ske, naar v æ s e n f i g F o r h o l d t i l Prisniveauets Synken, ]«vere Priser kan lægges t i l samtidig som Utlandets Arbeidere i (rrund.

F » r at opnaa saadan-ir maa g j ø r e dette. Det v i l v i r k e | maa der ske F o r r n d r i a g n æ r sajrt d r æ p e o d e f o r den norske I n d u alle de Forholsl, som berører s t r i og likesaa f o r deo meste a n - .

B y g n i n g . Om det k a n ,<éke faar den slags V i r k s o m h e t . Forholdet T i d e n vise, men der maa arbeides er j o d e s v æ r r e det, ar v i i N o r g e hen derpa»a.

Handelsforeningen har et langt høiere PrUuiveau i Forbindelse med Haaindverks- å end vore Nabolande har. og A r Industrriforeningen har t a t dette b e i d s l ø n n i n g e r u e har paa de f l e Arbeide op, og «om et L e d i vore ste Omraader naadd en Høide B e s t r æ b e l s e r f o r at k o m m e t r i som er mere end amerikansk, i bun ds i A a j æ a k a r n e t i l at her K o m m e r saa h e r t i l at Ydelserne bygges saa a l t f o r d y r t m o t anpaa mange H o l d i k k e staar i Fordre Steder, har H a n d e l s f o r e n i n hold t i l disse L ø n n i n g e r , men gen formaaet H r . I n g e n i ø r H e l endogsaa bevidst og ubevid^t l i g mers Olsen t i l i a f t e n at avholde ger under hvad der p r æ s t e r e s i et F o r e d r a g o m ø k o n o m i s k e og vore Nabolande. saa f o r e k o m m e r k o n s t r u k t i v e F o r h o l d ved Gjendet m i g , at alene U v i l l i g h e t t i l at |opførelsen av B y g n i n g e r i det f o r s t å a hvor dette v i l b æ r e hen avbrændte Strøk.

M e n det v i l kan hindre en r a d i k a l F o r a n d r i n g i k k e v æ r e nok hermed. V i maa paa dette Omraade. D e t vi] i k k e appellere t i l alle gode K r æ f t e r i tjene U t v i k l i n g e n at v i h c r t i l ! vor B y og be dem h j æ l p e med t i l lands under fredelige Forhold at det cenitrale Bergen k a n b l i maa leve under et væ.sentliu h ø i reist paa et ø k o n o m i s k f o r s v a r l i g ere P r i s n i v å a end i vorr- Nabo-, Grunidlag og be om at vor A p p e l lande n ø d v e n d i g . ti/l de enkelte i saa Henseende Byens B e f a t n i n g med Brandm ø t e s med F o r ø t a a e l s e og Bereds t r ø k e t har v æ r e t sterkt k r i t i s e r t , villighet.

Det er- en Samiundsog naar vi id ag, over 3 A a r ofrer sak av uendelig stor R æ k k e v i d d e Branden, endnu i k k e ser den det ber g j æ l d e r . J e g s k a l i -Forf ø r s t e Sten l a g t t i l en n y B y g bindelse henmed blot peke paa l i i i i g i S t r ø k e t , saa er dette egnet h v i l k e n B e t y d n i n g det v i l ha for t i l at bestyrke den M e n i n g , at B o l i g n ø d e n o g bedre B o l i g e r , om vor kommiunale A d m i n i s t r a t i o n vi kan bygge for-.- r i m e l i g e Omi k k e har noget tiLfælles med den kstninger. H v e r B o r g e r , som anamerikantske, der evnet at gjennpmodes om pensorrlig Assistance. bygge San Fransisco paa m i n d r e vil ha Æ r e av at v æ r e med paa end 2 A a r efter det hærjende Arbeidet, f o r art naa Maalet.

Jordskjælv. iDet skal indirømJeg t a k k e r D e m , H r . Inge- | mes at f o r her at v æ r e f i k K o m nnør H e l m e r s Oksen, for at De ved • munen en K j æ m p e o p g a v e i og Deres F o r e d r a g her i aften v i l bi- j med Branden, men hadde nogen i drage Deres t i l en L ø s n i n g av 1916 v i l l e t pa.ast.aa, at v i i 1919 Vanakeligheterhe.-og h a r hermed i k k e skulde hn seet Sten t i l førj den Æ r e at gi Deim O r d e t . ste N y b y g n i n g , vilde man i k k e ha, troet ham.

En av de v æ s e n t l i g . i t e Grunde Hr. Helmers Olsens Foredrag. t i l den n u v æ r e n d e SJtuation maa vel den v i d t l ø f t i g e R e g u l e r i n g og I J a n u a r 1916 nedbrændte de t i l denme k n y t t e d e æ-thetis;ke Bergens F o n r e t n i n g s s t r ø k , o g endH e n s y n sies at v æ r e . - Mange menu i k k e efter 3 A a r s F o r l ø p har ner, at man ved denne er ffaat dcu f ø r s t e B y g n i n g reist sig av u n ø d i g vidt. D e n v i l koste ustyrGrushaugen.

N a u r saaledes det t e l i g mange Penge som i lange v ær s te A r b e i d e kan siges at staa T i d e r v i l tyngde paa Byens B u d igjen, og at der m i n d s t v i l gaa 3 get. — Hen/synet t i l de B r a n d Aar t i l f ø r Gatereguleriugeu er lidtes Interesser er kommet l a n g t tilendebragt, er det isandhet i k k e ned i R æ k k e n , og $eiv nu i den for meget sagt at Sake a t r æ k k e r i sidste T i d er man V i d n e t i l , at Langdrag.

Tomteeierue opholdes i FremganA a r e t 1916 g i k med t i l Regugen med sine B y g g e p l a n e r paa leringsplanen, 191? t i l E k s p r o p r i en M a a t é som er l i t e t smigrende atioD av T o m t e r n e og dcu nye for en paa Folkestyrets Grund T a k s e r i n g forelaa forst i Slutten a d m i n i s t r e r t Kommoine. D e t er av O k t o b e r 1917, uten at Gateopvel og bra nok. at der tåges arbeidelserne endnu var begyndt. æ s t h e t i s k e H e n s y n , men ogsa-a det F o r os utenforstaaende er det vankan overdrives, og,«•efter m i n Ops k e l i g at f o r s t å a at der i det A a r f a t n i n g ialfald', or de adskillig som var gaat siden Reguleringen overdrevet.

Det t u r d e nu v æ r e skulde v æ r e nogen u o v e r v i u d e l i g pa-atide, at der t a n k e s noget meEJ.indring f o r dette Arbeide. re paa dean, der skal st a a den R i -

" - y i d e n for Forsinkelsen er i k k e l e t at avgjøGrundeierne skylder paa ommunen, Kommunen paa Grundeierne. D e r er kanske Feil paa begge SiderN a a r et A a r - var gaat tapt, skulde det v æ r e o m at gjøTe at fremskynde Arbeidet mest m u l i g ; Foredra gsholderen fremholdt at dette i k k e var g j o r t — der burde ha v æ r e t anskaffet moderne M a skiner f o r Gateoparbeidel&e, og det var i høi Grad u ø k o n o m i s k at bruke Efest og V o g n t i l at transportere b o r t de overmodige Masser.

I m i d l e r t i d er man nu kommet saa langt at en hel D e l T o m t e r har kunnet stilles t i l Eiernes Dispos.it.ion. E n R æ k k e S p ø r s m a a l om Byggeforholdene b l i r derfor nu s æ r l i g aktuelle.

Jeg t r o r ikke det er f o r meget sagt at v i hvad Byggeforholdene angaar befinder os i et U f ø r e som det g j æ l d e r snarest m u l i g at komme ut av.

Slik som Forholdene l i g g e r an maa det paa den ene Side ansees som ø k o n o m i s k u f o r s v a r l i g at gaa til G j e n o p b y g n i n g av det b r æ n d t e S t r ø k , men paa den anden Side er det ogsaa ø k o n o m i s k u f o r s v a r l i g at la Byen ligge som den ligger.'

Byggeforholdene maa k l a r g j ø res. Man niaa faa aapent Øie for hvorledes, de er o g . hvorledes de bør va^re. og hvori -det stikker at vi herhjemme bygger dyrere og langsommere end andetstod.-. opecielt i Utlandet..

Nogen n ø i n g t i g Statistik over

H v a d det k o n s t r u k t i v e angaar saa gav Bergensbranden et ekla. bant Bevis for Jernbetonkonkonstruktionernes Ildsikkerhet; T r æ h u s og vanlige M u r b y g n i n g e r mod T r æ g u l v kommer ikke mere i B e t r a g t n i n g ; Bergens nye Forr e t n i n g s s t r ø k blår KJ en op bygget i Jernbetou.

Den KonstBnktion som f o r en v æ s e n t l i g D e l blår benyttet herhjemme er B y g n i n g e r med almindelige Murstensvægge og Jeruibetongulv s t ø p t uavhængig av V æ g g e n e .

I det store og. hele har denne Korns t r u kt i on vist sig at gi gode Bygninger, men derfor er det .kke sagt at den g i r do bedste og mest ø k o n o m i s k e B y g n i n g e r .

Manglerne er forst og fremst den, at Byggemajterialerne ikke utnyttes rabionelt hverken for V æ g g e eller Gulv. E n Sløsen med M a t e r i a l e r vilde ved vanlige Priser' v æ r e u t i l l a d e l i g og end more ved de n u v æ r e n d e K o n j u n k turpriser. V i d e r e t i l l a t e r •denne Byggetype ingen r a t i o n e l • U t f ø relse. Naar et sligt H u s skal opføres sker det paa den Maate, at først mur©3 Iste Etages V æ g g e og naar disse er f æ r d i g avsluttes paa en Maate f o r e l ø b i g M u r e r a r beidet.

Jernbetonfolkene kommer n u t i l og s t ø p e r det overliggende Gulv. Naar saa dette er støpt og tilstrækkelig hærdet kommer M u r e r n e igjen og m u r e r 2den Etages V æ g g e og saaledes gaar det vekselvis videre. M u rere og Betonanbeidere arbeider saaledes paa en Maate etagevis hver t i l sin T i d , et nødvendig -samtidig og k o n t i n u e r l i g Arbeide finder i k k e Sted. Resiultatet er selvfølgelig en Forsinkelse i Opførelse og sammen med det unødvendig store M a t e r i a l f o r b r u k en F o r ø k e l s e av Omkostningerne.

, Ogsaa av Brandhensyn er dette System at f o r e t r æ k k e for de aknindelige M u r b y g n i n g e r , derved at Murene ved Fagverkssystemet ikke er b æ r e n d e og at eventuelle Revner som fremkommer ved en s t ø r r e B r a n d ikke har nogen Indflydelse paa den b æ r e n - * de K o n s t r u k t i o n .

E n tredie Byggetype som er kommet t i l Anvendelse specielt i A m e r i k a er Jernfagverksbygningerne.

Systemet er i store T r æ k analogt J ernbetonf agverksystemet; først bygges et Jernskelet som b æ r e r den hele B y g n i n g og derefte f ø l g e r Stopning og M u r i n g .

H v o r v i d t dette System v i l faa Indpas her hos os ansees foreløbig som tvilsomt.

Jernfagverket er ikke saa s m i d i g som Jernbetonfagverket og de 3være P r o f i l d i mensioner v i l s a a l æ n g e de i k k e kan fabrikeres her i Norge komme t i l at falde dyrere, specielt paa G r u n d av de høie Transportomkostninger.

T i l s l u t skal saa n æ v n e s en fjerde Byggetype.

Bygninger bygget helt i Jernbeton.

Dette System har stadig faat mere og mere Utbredelse og har meget t i l fælies med Fagverksbygningerne.

L ø s n i n g e n er elegant baade i statistisk og k o n s t r u k t i v Henseende og u t f ø r t paa r i g t i g Maate er det en K o n s t r u k t i o n der eom Fagverksbygningerne har Fremtiden for sig.

Som n æ v n t er det hovedsagel i g M u r b y g n i n g e r med Betongulv og bare i l i t e n U t s t r æ k n i n g moderne Jernbetonsystemer som er kommet t i l Anvendelse her hjemme.

Grundene h e r t i l kan v æ r e forskjellige og det er ofte sagt at man t r o r de daarlig egner sig her specielt paa G r u n d av v o r t f u g t i ge K l i m a .

G j æ l d e r det i m i d l e r t i d moderne Systemer som har faat indpas overalt ute i Verden kan man i k ke la v æ r e at benytte dem herhjemme f o r d i man « t r o r » at de i k ke egner sig. Det er et altfor stort ø k o n o m i s k S p ø r s m a a l t i l at fare saa let henover. Der maa skaffes Vishet f o r h v o r v i d t de egner sig eller ikke. Dette kan bare gjøres ved at man sammenstiller de E r faringer som er gjort saavel herhjemme som ute. H v i s ikke dette er t i l s t r æ k k e l i g maa der om n ø d v e n d i g bygges et mindre P r ø vehus, hvorved der høstes de nødvendige E r f a r i n g e r saavel hvad N y s t e m som Detaljer angaar. D e store N y b y g n i n g e r maa ikke være nogen P r ø v e k l u t , d e r t i l er de for kostbar.

Byggepriser og B y g g e t i d har det i k k e v æ r e t m u l i g at o p ^ æ t t e . En Række værdifulde Oplysninger i m i d l e r t i d om Forholdene før K r i gen b e k r æ f t e r den Kjend.sgjernimg at man i U t l a n d e t kan bygge v æ s e n l i g b i l l i g e r e end her og samtidig h u r t i g e r e .

En anden mere moderne og H e r i Bergen befinder v i oe mere ø k o n o m i s k Byggetype er saavel hvad Priser som T i d an Jornbetonf agverksbygningerne. gaar paa Toppen.

Denne K o n s t r u k t i o n beståa - i Den gjennemsnitiige 4 t ø g g e at der bygges et b æ r e n d e Jernpris pr. bebygget K u b i k m e t e r før betonskeiet for V æ g g e n e i ForK r i g e n var her i Bergen ca. 30 bindebe med Gulvene.

FagverF o r r e t n i n g s g a a r d gjenjnemsnitlig ket utfyldes saa med forskjellig B y g g e t i d f o r en femetages s t ø r r e Materiale eftersom . B y g n i n g e n Forretningsgaaord gjeuntamsnitli g skrider frem. Ved enklere B y g .

2 A a r . I Sverige er de tilsvaren- tringer som F a b r i k k e r / o g Lagerde T a l 25 K r . og 1—1*4 A a r , i hus J*H r Fagverket ialmindelighet T y s k l a n d 22 K r . og 1 A a r ; i Amé>_, sia å e n d e som det kommer av F o r r i k a 15 K r . og m i n d r e end 1 A a r . skalkningen. V e d ForretningsDe her augivne T a l k a n i k k e gjøgaarde og Leiogaarde k l æ d e s det re R e g n i n g paa nogen større ofte i n d eller behandles oas amuen Grad av N ø i a g t i g h c t . De er fremMaate. kommet ved en R æ k k e Eksempler Dette System er fni f o r ae fra de forskjellige Lande, men er Mangler som hefter ved de f ø r A n t a l l e t d e s v æ r r e noget l i t e t ; et n æ v n t e B y g n i n g e r med Jera.beI n d t r y b av Forholdene g i r de tongulve. dog.

Byggematerialer f o r saavel H v a d n u Priserne under K r i - G u l v som V æ g g e b l i r rationelt utVor gjældende forældede gen angaar, saa har den gjen-nem- n y t t e t og sparte M a t e r i a l e r er Bygningslov fra 1899 hvis Beanitlige Stigming overalt v æ r e t ca. sparte Penger, naar samme B æ r e - stemmelser delvis maa k a r a k t e r i tre Ganger det n o r m a l e ; men de evne opnaaes. D e r indspares hel- seres som latterlige, opfordrer er saa variable, at man i k k e har ler i k k e l i t e Plads i G r u n d p l a n og ikke direkte t i l Benyttelse av monoget fast H o l d e p u n k t . H e r i H ø i d e og dette maa ved de høie derne K o n s t r u k t i o n e r .

Byen varierer de f o r et femetages Tomtepriser i k k e s æ t t e s u t av H u s fra 1000 t i l 1900 K r . pr. Betnagtning. bebygget M . J—ForedragsholdeFagverket t i l l a t e r videre en ren n æ v n t e endel Eksempler fra helt u t r a t i o n e l U t f ø r e l s e .

Opde sidste A a r s N y b y g n i n g e r og bygningen foregaar ved dette Syfanxlt^ at ved don fore&taaeude stem paa den Maate at føret bygGjenreisning av B r a n d s t r ø k e t . ges det b æ r e n d e Fagverk i Formaa der regnes med en bindelse med Gulvene og naar P r i s av måndst 1600 K r . pr. be- dotte er f æ r d i g f. Eks. for 2den bygget K v a d r a t m e t e r , eller 90 | Btage kommer M u r e r n e t i l og beK r . pr. K u b i k m e t e r . D e t g i r for gynder sit A r b e i d . Saavel M u r e hele B r a n d s t r ø k e t ca. 64 M i l l i o n e r re som S t ø p e r e kan altsaa ved detKroner. * — te System arbeide samtidig og Det biiir _derfor en .stor og v:g- helt u a v h æ n g i g av hinanden, Baat i g Opgave at finde ut om der ledes at naar S t ø p e r n e er helt kan bysrges b i l l i g e r e . f æ r d i g med T a k e t har heller i k k e 1

2

0

53

/7

p t r | « r i vedrørende Sergei ingeniør Helmers-Olsens Foredrag i Handelsforeningen igaar.

Handelsforeningens Møde igaaraftes K L 7 i Bergens Haandværks•og Industriforening var udmærket besøgt Efterat Formanden havde ,;givet en Oversigt over, hvordan For. holdene nu ligger an for Byens Gjenreisning holdt Hr. Ingenior Hel• rsH)lsen sit Foredrag om »Økonomiske og konstruktive Spørgsmaal vedrørende Bergens Gjenreisning*.

Foredragsholderen gjordo rede for, hvad der burde gjøres for at ppnaa) en saa rask, billig og praktisk Be-, byggelse som muligt, samtidig med, at alle moderne Krav fuldt ud blev lilfredsstillede.

Foredraget var overmaade instrukiivt og blev fremfort paa en klar og, grei Maade. Det var ledsaget af en; Række udmærkede Lysbilleder, som' paa en, glimrende Maade illustrerede, hvad Foredragsholderen særlig vilde fremhæve. ;

1

Fra F o r n U e l ipar.

Brandstrøget Formandskabet besluttede at indbyde Bystyret til at bestemme, at Byen selv beholder til offentlig Brug nedennævnte Tomtør i Brandstrøget: 1. Raadhuskvartalet.

2. Kvartal T .

3. Kvartal K .

4. A f Kvartal M Tomterne II og I I I samt det Areal som fremkommer ved Jon Smørs GadesOverbygningpaaMarkeveienø Vestside.

5. A f Kvartal R Tomterne I V V , V I , V I I , V I I I og I X .

6. A f K r a r t a l N Tomterne. I , I I , I I I , I V , V og I X .

Takstsummerne t o r de under 1—5 omhandlede Tomter, tilsammen K r . 2.935,617, foresl aaes udredet af Laanefondet som endelitr Udgift.

Takstsummen for de under 6 omhandlede Tomter, K r . 297,938, foreslaaes forskudt af Laanefondet, men forrentet og amortis*ret f o r e l ø b i g a f Gaaverket forsaavidt angaar Tomterne N r . 1, I l og I X og af Elektrieitetseerket forsaavidt angaar Tomterne I I I , I V og V .

Et udforligt Referat af Foredraga maa paa Grund a f Pladsmangel staa over t i l imorgen.

•3

' ^ / J L

-

/9

/9.

Det nye B e r g e » , Som kjendt har f æ r d W e n og trafikken allerede en god øfewd v æ r e t aapen i die nye gater rnellem Christiesgatø og Torvalmenning. Fortaugene ner er endnu i k k e færdige, men grusfyldt, saa naar tidens fyldø kommer, r i l der egsa a bli grepet an paa fortaugenes b e l æ g g i n g med betouheller.

Men ment baade kjøretøier og fotgjængerø har kunnet passere over de to nye gater, har forbindelsen rnellem aen østre del av Olav Kyrresgate og Smaastrandgaten længe været avbrutt, idet der her har paagaat et omfattende rydding»- og bjergsprængingisar Deid, som har krævet længere tids arbeid. N u ør man paa dette punkt kommet saa langt, at det bare vil være meget kort tid, før den saa længø avbrutte forbindelse v i l bli a åpnet igjen. Forresten er passagen begyndt at nyttes av gaaende. Der staar bare et forholdsvis mindre reatarbeid tilbake.

I forbindelse hermed kan anføres, at det betydelige bjergpprængingsarbeid paa Smaastrand gåterne vestside i retning fra Olav Kyrresgate til Smaastrandgatens tnde mot syd, nu er avsluttet. A r beidet er foretat for at skaffe underjordisk pladø foT telefonrør og har paagaat i flere maaneder.

Det skal fortsættes over midtre Raadstupladø i retning av den gamle Raadhusbygning.

R.

Brand strøg€ Formandskabet besluttede at md byde Bystyret t i l at bestemme, at Byen selv beholder t i l offentlig Brug nedennævnte Tomter i Brandstrøget: .1. Raadhuskvartalet.

2 Kvartal T. 3. Kvartal K. i A f Kvartal M Tomterne I I og I I I samt det Areal. 6om fremkommer ved Jon Smors Gades Overbygning paa Markeveiens Vestside., , 5. Af Kvartal R Tomterne IV, V, VI, V I L V I I I og I X .

6. A f Kvartal N Tomterne I , I I . I I I , IV, V og I X .

Taxtsuøimerne for de under 1—5i omhandlede Tomter, tilsammen Kr., 2.935,617, foreslaaes udredet af Laa-i nefondet som endelig Udgift.

Taxtsummen for de under 6 omhandlede Tomter, K r . 297,938, foreslaaee forskudt af Laanefondet, men forrentet og amortiseret foreløbig af Gasværket forsaavidt angaar Tomtomterne Nr. I , I I og I X og a f Elektricitetsværket forsaavidt angaar Tomterne I I I , I V og V. ;

• VW • •

K o n s f r u k f ive o g

ø k o n o m i s k e ]

S p ø r s m a a l ved Brandsfrøkefs

Gjenreisning.

IL

Ingeniør Helmers Olsens Foredrag i Handelsforeningen.

Paa den ene Side indeholder deo ingen Bestemmelse f o r t i l l a telig M a t e r i a l p a a k j e n d i n g som skulde bidra t i l r a t i o n e l U t n y t t e l se av B y g g e m a t e r i a l e r n e . Paa den anden Side indeholder den Bestemmelser som t i l en viss G r a d æ g g e r H i u d r i n g e r iveien f o r en r a t i o n e l U t n y t t e l s e av T o m t e r n e og en r a t i o n e l Benyttelse av meierne K o n s t r u k t i o n e r . j

O m k o e t n i n g e r n e pr. nytbar K v a d r a t m e t e r avtar ved t i l t a g e n de E t a g e a n t a l idet O m k o s t n i n gerne f o r G r u n d , Fundamenter i n g og T a k s t o r t set er det samme enten H u s e t bygges i 4 eller 6 Etager.

H v a d T a k e t s ' F o r m angaar, skal j e g uttale, at det ofte er, r i g t i g t r i s t at se hvorledes der her hjemme sløses med n y t b a r t Rum i Taketagen. Paa den ene Side faar T a k e t ofte av a r k i t e k toniske G r u n d e en F o r m som er helt u f o r e n e l i g med r a t i o n e l U t * nyttelse og paa den anden Side v i r k e r den f o r æ l d e d e B y g n i n g s lovs uheldige Bestemmelser som passet f o r 20 A a r sdden men i k k e nu, h v o r der anvendes ildfaste Konstruktioner.

Bygningernes tilladte Høide, Takets F o r m og t i l l a d t e U t n y t t e l se samt Trappernes A n t a l s p i l l e r en 9tor R o l l e saavel k o n s t r u k t i v t >om ø k o n o m i s k , og t i l f r e d s s t i l l e r hverken B y g n i n g s l o v e n eller B y g geforskrifterne, — neppe de K r a v som maa stilles,

I Byggeforskrifteme for B r a n d s t r ø k e t heter det at- B y g ningerne skal o p f ø r e s t i l saadan Gesims og T a k h ø i d e og med saada n T a k f o r m som av K o m m u n e n bestemmes.

Likesaa skal Etageh ø i d e r , A r k i t e k t u r og Facadeuts t y r godkjendes i ethvert enkelt Tilfælde. D e t t e er vel og bra, men naar den n o r m g i v n e H ø i d e for de nye B y g n i n g e r i Byens C e n t r u m er b l i t f a s t s l å at saa lavt, som t i l gjennemsnaitlig M a x . 18 M e t e r svarende t i l et 5-Etages Hus, naar videre Takets U t f o r m n i n g , da maa-inan ha L o v ut s p ø r re om dette v i g t i g e S p ø r s m a a l er ofret den Opmerksomhet det kræver.

v æ r e T i l f æ l d e ; t i det er j o det mest t r a f i k e r t e Sted i en B y g n i n g og b ø r derfor anordnes saa praktisk og bekvemt som m u l i g .

En stor ildfast T r a p p e burde v æ r e nok, ja» f o r de m i n d r e T o m ters Vedkommende burde det n ø i e overveies om der i k k e kunde anordnes en f æ l l e s I n d g a n g og en fælles T r a p p e . S l i k gjøre., det i U t l a n d e t og T r a p p e r n e f a a i der da ogsaa en U t f ø r e l s e , saaledes at den er B y g n i n g e n v æ r d d g baade hvad D i m e o s k m e r og U t s t y r angaar.

Saa et par O r d om B r a n d s t r ø kets a r k i t e k t o n i s k e Spørsmaal, som j o er b l i t o f r e t speciel O p merksomhet kanske paa Bekostn i n g av det k o n s t r u k t i v e og ø k o nomiske som synes n æ s t e n i k k e at v æ r e ofret on T a n k e .

1

Jeg mener, at det maa ansees som en M a n g e l — f o r i k k e at si F e i l — at Faeadekomiteen saavel under Utarbeidelsen av Facadeutkastene som t i l B e d ø m m e l s e av de B y g g e t e g n i n g e r som n u er i n d k o m m e t i k k e er t i l t r a a d t paa den ene Side av en R e p r æ s e n t a n t for Grundeierne. som har ø k o n o misk Interesse av Saken og paa den anden Side av en B y g n i n g s i n g e n i ø r , som varetar det kons t r u k t i v e . Disse v i l d e begge sikk e r t se Saken f r a cn mere kons t r u k t i v og ø k o n o m i s k Sicte som maa ansees f o r f u l d t u t berettiget.

Hvad Spørsmaalet Trapper angaar saa g i k j o Forslaget ut paa at en T r a p p e skulde v æ r e t i l s t r æ k k e l i g ; men dette er ikke vedtat av Departementet.

Der skal pent f o r h v e r t H u s anordnes H v a d selve A r k i t e k t u r e n an2 T r a p p e r , h v i l k e t betyr, at da ' gaar, saa maa det indvendes — f o r s æ r l i g de m i n d r e T o m t e r i k k e kan at benytte Facadekomiteens egne gives en helt ø k o n o m i s k U t n y t t e l Ord — om end i k k e s l i k ment paa se. Resultatet b l i r da det, v i stasanime Maate — at den nye Bedig er V i d n e t i l ; t r a n g e usmakebyggelse i sine Proportioner, lige Trappeopganger, som ikke Masser, H ø i d e f o r h o l d og likeledes h ø r e r hjemme i moderne F o r r e t med H e n s y n t i l B y g g e m a t e r i e l og ningsgaarde.

D e t er som om Anvendelse s t i l l e r h e l t n y e K r a v Trappeopgangen betragtes som et t i l A r k i t e k t u r e n , og maa løses u t n ø d v e n d i g Onde, hvorpaa der i k fra sine egne F o r u t s æ t u Inger. ke b e h ø v e s n e d l æ g g e s noget A r Det maa v æ r e k l a r t at de nye beide. D e t motsatte skulde jo Bygningers s t ø r r e Dimeusloner og de nye B y g g e m a t e r i a l e r , J e r n beton og Glas k r æ v e r en n v B e -

y/z

ijniiig.

For dem, som er mest interesseret i Centrums snarlige Gjenreisning — dc B r a n d l i d t e selv — maa ethvert B i d r a g til Sagens Fosn i n g hilses med G l æ d c . E n hurtig Gjenreisning af det b r æ n d t e S t r ø g interesserer i m i d l e r t i d os alle. V i b ø r derfor alle hver paa vor Maade søge at bidrage t i l at fjerne de optaarnende V a n s k e l i g heder, saa de B r a n d l i d t e ved det forestaaende Opbygningsarbeide kan gaa t i l Foretagendet med L y s t og sikker Bevklsthed om, hvordan Arbeidet b ø r l æ g g e s an.

Der har fra T i d t i l anden v æ r e t skrevet og talt meget om Centrums Gjenreisning. M a n har diskutteret og kalkuleret frem og tilbage.

Man har i k k e undladt at g j ø r e sig en Smule v i g t i g f r a deres Side, som har faaet i B e s t i l l i n g at forvalte do „ æ s t h e t i s k e V æ r d i e r " . — Der har v æ r e t t u m l e t med f o r slidte Talemaader om t r a d i t i o n e l l e H e n s y n . M a n har ment sig forpligtet t i l at f r e m l æ g g c F o r h a a n d s proiekter i « l o k a l b u n d e n T o n e »

for det udadvendte og lade det k o n s t r u k t i v e ved Centruiaa U d f o r m n i n g komme i anden R æ k k e .

E n k l a r Oversigt f r a de F a g l æ r t e s Side over, hvad der efter B r a n d katastrofen burde v æ r e t g j o r t og endnu b ø r g j ø r e s , har t i d l i g e r e i k ke faaet komme t i l sin Ret. M a n har bevidst eller ubevidst Jadet en „Facadekomite stelle med det v æ s e n t l i g e af den « A f f æ r e » .

R e n t forfriskende v i r k e d e derfor H r . D i p l o m i n g e n i ø r H e l m e r s Olsens F o r e d r a g T i r s d a g i Bergens Haandverks- og I n d u s t r i f o r enings Sal om „ ø k o n o m i s k e o g k o n struktive Spørgsmaal vedrørende Bergens G j e n r e i s n i n g » . D e t y p p e r l i g f rem f ø r t e F o r e d r a g med sine i n s t r u k t i v e og manende L y s b i l l é der gav hver af os noget at t æ n k e paa. V i f i k s e d e t g a m l e S y s t e rn s Uholdbarhed overfor den nye R e t n i n g , som er overensstemmende med Tidens K r a v .

Hans sagligc og n ø g t e r n e F r e m s t i l l i n g holdt P u b l i k u m s Interesse fangen fra f ø r s t t i l sidst. H a n gav os Haab om, at det endnu i k k e v a r forsent at tage f a t paa den r i g t i g c Maade. u

-

/?/?.

Det v i l f ø r e f o r v i d t at behandle hans mange t r æ f f e n d e B e m e r k n i n g e r om de ø k o n o m i s k e , kons t r u k t i v e , p r a k t i s k e og æ s t h e t i s k o F o r h o l a ved Centrums Gjenreisning. Vor Bygningslovgivning i sin f o r æ l d e d e F o r m blev ogsaa behandlet efter Fortjeneste.

Foredraget, saaledes som det blev f r e m f ø r t , og som det er refereret i A v i scrne, taler f o r sig selv.

Skulde i k k e T i d e n n u v æ r e inde t i l , at de v i r k e l i g F a g l æ r t e og de ø k o n o m i s k Interesserede faar A n l e d n i n g t i l at g j ø r e sig mere g j æ l dende ved de mange Foranstaltn i n g e r , som n u maa t r æ f f e s , naar Gjenreisningen f o r A l v o r skal begynde. Skal alt f o r t s æ t t e i samme Dur som t i d l i g e r e , v i l Centrums Gjenopbygning i sin «gamle A a n d » — eller hvorledes det n u heder blandt de I n d v i e d e — k u n blive t i l F o r n ø i c l s e og T i d s f o r d r i v for deres l i l l e K l i k , medens de v i r k e l i g Interesserede og F a g k u n u skaben s æ t t e s udenfor.

Lad os endnu i k k e give t a b t — det er endnu i k k e forsent. L a i Gjenreisningsarbeidet b l i v e ledet af r e p r æ s e n t a t i v e M æ n d med Sans for, hvad der v i r k e l i g tjener t i l Byens G a v n .

Bergenser.

l i n g og en av A r k i t e k t u r e n . ramle Fm O v e r f ø r e i s e av di bergenske A r k i t e k t u r I m i t a t i o n og F o r s t ø r r e l s e le F o r m e r ; nogen N y-skapning kan det i k k e b l at *e paa T y s k e b r y g g e n i sin gamle og nye Skikkelse t r o r j e g , at man skal v æ r e h ø i s t f o r s i g t i g med U t t r y k ket « N y s k a p n i n g i den gamle A and».

De eksklusivt æ s t e t i s k e K r a v -yues at ha faat g j ø r e s i g a l t f o r sterkt gjældende. N a t u r l i g v i s v i l vi alle gjerne ha en v a k k e r B y , men H e n s y n e t t i l det p r a k t i s k e bør f ø r s t og fremst tilgodesees; og naar man l æ g g e r an paa at faa B y g n i n g e r n e saa ø k o n o m i s k regningssvarende som m u l i g .

l i g p r o j e k t e r e t og der maa v æ r e et f u l d e n d t Samarbeide rnellem alle som h a r m e d O p f ø r e l s e n at g j ø r e .

Det sker b l . a. bedst ved at en kap i t a l s t e r k H o v e d e n t r e p r e n ø r overt a r Generalentreprise paa U t f ø relse, av a l t A r b e i d e . D e r v e d bortfalder mange U l e m p e r og det g i r A n l e d n i n g t i l at b r u k e moderne Arbeidsmaskiner i større Uts t r æ k n i n g . D e r v e d k a n man ogs-aa faa t r y k k e t Arbeidstempoet op; en h e l D e l A r b e i d s k r æ f t e r b l i r f r i g j o r t , og den som v i l v æ r e med faar h æ n g e L

T i l S l u t n i n g s ø k t e Foredragsholderen at sammenstille Aarsakerne t i l at v i her bygger dyrere og langsommere end i Utlandet.

Han omtalte f ø r s t Materialprisern e ; G r u n d e n t i l at norske M a t e r i T i l B e l y s n i n g av sine U t t a l e l - aler i k k e er konkurrancedygtige ser fremviste Foredragsholderen med utenlandske maa k l a r g j ø r e s , her en R æ k k e L y s b i l l é d e r av u b l u Mellemmandsfortjeneste amerikanske J e r n - og Glasbyg- fjernes og Transportutgiftene ninger, hvis A r k i t e k t u r var dan- t r y k k e s ned. net i S a m m e n h æ n g med KonD e r n æ s t k o m m e r mangelfuld strukta onen: lodrette P i l a s t r e , P r o j e k t e r i n g , l i t e t r a t i o n e l Utføstore V i n d u s f l a t e r , l i t e t M a t e r i e l . relse, langsomt Arbeidstempo og T i l S a m m e n l i g n i n g viste han dem m a n g e l f u l d t Samarbeide.

B i l l e d e t av den f ø r s t e B y g n i n g i Bygningsbestemmelserne saaB r a n d s t r ø k e t som er godkjendt av vel f o r det æ s t e t i s k e som det konFaeadekomiteen, og som i sin s t r u k t i v e b ø r t å g e s op t i l ReviS t i l dannet en absolut Motsætsion og bringes mer i Samklang n i n g t i l de ø v r i g e B i l l e d e r . F r a et med de F o r d r i n g e r som U t v i k l i n andet F e l t f o r moderne Jernbegen og T i d e n k r æ v e r . t o n k o n s t r u k t i o n o r hentet h a n et Det store S p ø r s m a a l er nu andet E k s e m p e l : .Sturebroen i hvorledes e k a l der kunne skaffes S t o c k h o l m og den vordende N y slike B y g g e f o r h o l d her i Bergen gaardsbro i B e r g e n , som h v e r f o r at det f o r B y g h e r r e r n e kan b l i sig repræsenterer Yderligheter ø k o n o m i s k f o r s v a r l i g at gaa t i l av henholdsvis r a t i o n e l og u r a t i o G j e n o p b y g n i n g ; med andre Ord, nel U t n y t t e l s e av M a t e r i a l e r . hvorledes skal Byggepriser og E f t e r at ha berørt enkelte B y g g e t i d e r bringes ned.

D e t a l j e r ved H u s b y g n i n g e n , g i k Paa interesseret H o l d synes at ha v æ r e t opmerksom paa Foredragsholderen over t i l S p ø r s - man maalet om hvordan en N y b y g n i n g Saken og Resultatet er j o , at der er nedsat en K o m i t e , hvis Opgave skal pl an l æ g g e s . det er at unders-øke, hvorledes v i Det maa ansees som en F e i l , paa den bedste og billigste Maate naar Samarbeide rnellem A r k i t e k t kan realisere Brand^trøkets og I n g e n i ø r i k k e f inder Sted, f ø r Gjenreisning. der utstedes A n b u d s i n d b y d e i s e .

Det er en omfattende betydB y g n i n g e n maa • v æ r e ordentn i n g s f u l d og ingenlunde let Opgave K o m i t e e n har sat sig. Vanskeligheterne maa imidlertid overvindes og det var at haape, at A n-trengelserne maatte krones mod H e l d saaledes at der kunde - k å p e s et ø k o n o m i s k Grundlag • er den saa n ø d v e n d i g e og efteriiwigtccle G jen reie ning. -

Kommunens tomtekjøp I brandstrøket.

Proces om k v a r t a l K .

Blandt

de

mandskapet tet

at

tomter

som for-

f o r l e d e n dag beslut-

i n d k j ø p e , v a r som n æ v n t

ogsaa k v a r t a l K (Store M a r k e v e i 22, 24 og 28).

O m eiendomsret-

ten

t i l dette k v a r t a l paagaar der

for

t i d e n proces ved Bergens hy-

ret, idet grundein3 t i d l i g e r e

eier,

hr.

Nordhausen, har

for

at faa sig t i l k j e n d t k v a r t a l e t .

Grundlaget for hr. søksmaal

anlagt

sak

Nordhausens.

er at k o m m u n e n f ø r s t

gjorde k r a v paa t o m t e n efter de regulerte var

omtakserte

at

tomter

u t b u d t t i l grundeierne og ef-

t e r at h r Nordhausen hadde sekt om

at faa t o m t e n t i l b a k e ,

loven f o r u t s a t t e

at

skjønt

kommunen

skulde a v g j ø r e h v i l k e tomter den v i l d e ha f ø r de b r a n d l i d t e grundeiere f i k a n l e d n i n g sig

t i l at melde

med sine k r a v . — M a g i s t r a t e n

hadde,

som

i n d s t i l l e t paa

v i n æ v n t e torsdag, at k v a r t a l K i k k e

s k u l d e k j ø p e s ,men f o r s l a g herom blev

fremsat

mandskapet.

og

vedtat

i for_____—

I reguleringsplanen var foreslaat, at k v a r t a l K skulde anvendes' t i l t o m t for en monumental offentlig b y g n i n g , hvis taarn skulde danne a v s l u t t i n g i gaten set baade f r a syd og f r a nord og som skulde g i den projekterte » t a a r n p l a d s « et v a k k e r t p r æ g .

Hvad der blev gjort i B r a n d s t a de to

Paa Foranledning af Kommunens Advokater i Kristiania for at fremlægges i en af de for Høiesteret verserende Sager, har Magistratsafdelingen gjennem Uddrag af Kontorets Protokoller afgivet følgende Fremstilling af Gangen i Kommunens Arbeide med Brandstrøget i Aarene 1916 og 1917:

spørsmaal vedr. B s s p s gjenrelsing.

n

Hvad specielt n y b y g n i n g e n K o n g Oscarsgate 45 angaar saa v i l jeg i k k e undlate at oplyse at tallet 1900 k r . pr. m . bleV opgit av bygherren, som for bebygget fereaf i m i d l e r t i d bare har regnet med det effektive gulvareal for frembygningen.

D e faktiske forhold v e d r ø r e n d e denne n y b y g n i n g bestaaende a v kjelder, 4 etager og taket er i h. t i l opgave fra byggets a r k i t e k t : Fabrikbygningen: bebygget areal 351 m > , byggetid f r a aifg.

•1915 t i l St. Hans 1917. Samlede omko8tinger ekskl. tomt kr.

167,000. P r i s p r . b e b y g g e t m . k r. 4 7 5,o o.

F o r r e t n i n g s b y g n i n g e n : bebygget areal 590 m . , byggetid fra St. Hans 1917 t i l febr. 1919 — Samlede omkostinger ekskl. tomt kr. 900,000. P r i s p r b e b y-g g e t m . k r . 1 5 2 5.—.

M i d d el pris av det hele bygningskompleks paabegyndt i august 1915 er saaledes ca. k r . 1130 pf. kvadratmeter.

Bergen den 15de febr. 1919.

E i n a r Helmers Olsen.

2

2

2

2

x

Kommunen og

branden.

Kortfattet fremstilling av gen i kommunens arbeid med brandstrøket forsaavidt aarene 1916 og 1917 angaar.

15.—16. januar-branden.

S ø n d a g 10de januar organisertes h j æ l p e n .

M a n d a g 17de begyndte foranstaltinger t i l o p f ø r e l s e av handels- og k o n t o r b a r a k k e r samt bar a k k e r t i l boliger f o r de brandlidte husvilde.

S a m t i d i g begyndte man paa forarbeiderne t i l den senere vedtag ne t i l l æ g s l o v t i l Bergens bygningslov og hadde herunder gjentagne konferanser med statsm y n d i gb eterne.

1

Aar etter Branden.

En Redegjørelse fra Magistratens 2den Afdeling.

- / f / f

Da de av m i g under m i t foredrag n æ v n t e byggepriser ved senere o f f e n t l i g g j ø r e l s e i pressen synes at v æ r e b l i t t i l l a g t s t ø r r e b e t y d n i n g end hensigten var, skal jeg i k k e undlate at fremkomme med f ø l g e n d e : I m i t foredrag blev u t t r y k k e l i g n æ v n t at de angivne t a l ikke kunde g j ø r e r e g n i n g paa nogen s t ø r r e grad av n ø i a g t i g k e t men at de bare skulde g i et u t t r y k av de høie priser og store prisstiginger under k r i g e n .

Nogen sammenligning byggene meljem er en u m u l i g h e t , dette p. g. a. bygningernes forskjellige bestemmel3e og dermed f ø l g e n d e u t s t y r , v i dere p. g. a. de varierende mate rial- og arbeidsprisor i de forskjell' tre aar under k r i g e n .

første

To Dage efter (20de J u l i ) afgav Magistratsa f delingen sin I n d s t i l l i n g t i l Formandskabet, og atter to Dage deretter tiltraadte Formandskabet denne I n d s t i l l i n g .

1 Løbet uf August og Sv,pc*mber ud arbeidede saa H e r r e r n e L i l jenberg og Greve under Samarbeide med Reguleringskommissionen TJdkast t i l Regulering. Udkastet blev derefter undergi vet Behandl i n g i Reguleringskommissionen, ndlagt i lovbefalet T i d og udstillct, derefter slutbenandlct af Reguleringskommissionen, hvoretter Magistraten afgav sin I n d s t i l l i n g i Sagen den 21de November, en I n d s t i l l i n g , som behandledes i ByI styret I l t e Decem ber og der bi;faldtes enstemmig. Beslutningen j blev anproberet den 19de Januar 11917.

S ø n d a g 16de Januar organiseredes H j æ l p e n .

Mandag 17de begyndte Foranetaltningcr t i l O p f ø r e l s e af H a n dels- og K o n t o r b a r a k k e r samt Bar a k k e r t i i B o l i g e r f o r do brandlidte Husvilde.

S a m t i d i g begyndte man paa Forarbeiderne t i l den senere vedtagne T i l l æ g s l o v t i l Bergens B y g ningslov og havde herunder gjentagne Konferaneer med StatsmynSkjønskommissionen paabc'dighederae. ] jryndte sit Arbeide med Taksering I n d s t i l l i n g t i l denne L o v blev • af de gamle Eiendomme i Brumiafgivet af Magistraten den 15de Btrøget sidst i M a i 191G og kunde Februar og blev efter Behandling af slutte, dette den O d e D e o c tui Formandskabet forelagt Bystyb e r s. A., da Afhjemling f a u i t r e t i M ø d e den 25de samme MaaSted. ned. I n d s t i l l i n g e n blev der vedSamtidig med, at de i /Tilla | laget enstemmig. lovens Paragraf 3 omhandlede Ste Februar indstillede ReguleForanstaltninger fra Kommunens ringskommissionen paa Regule$ido nu blev «at iverk, ferberc^ IH$ xingskonkurrance.

P l a n l æ g g e l s e og Udførelee af .le 10de Februar tiltraadte Foringeniørmæssigc.

Arbeider i manuskabei. denne I n d s t i l l i n g . — Brandstrøget.

Disse omfatTede Derefter blev Konkurrancepro' * fcS T»-° « fremst Boringer og Maser am ud arbeidet og forelagt Ivc, • * . " . . * ^vÆ^tnA « ^ b e r e g n i n g e r l o r det heie S t r ø g . iruieringskommission ø g Formand- , "T , . ,• * spildo T i d , blev dette Bkab off hcesaa det n ø d v e n d i g e . . * BitaD, ofc Aroeade delt saaledes, at Arbeidet K a r t m a t e n e l skaffet tilveie. , ^ , , , -| . i t j i s ø n u c n i o r l o r v a mendinaren uul)en 24de M a r t s u d g i k I n d b y - , , . . ^ u e n *roe m a x » * J derlagdes S t a d s i n g e n i ø r k o n t o r e t , Isen t i l skandinavisk Kegule' deise let. uorden tor T ø r v a l n r e n ringskonkurrance med F r i s t f o r K o n k u r r e n t e r n e t i l 24de J u n i .

Bingen I n g e n i ø r f i r m a e t Gjestland Jjuryen sammentraadte derefter og Bonde. Resultaterne af disse 87 ue J u n i og arbeidede uafbrudt Arbeider forelaa m i d t i M a r t s t i l 10de J u l i , da den afgav sin) Maaned 1917. Samtidig paagik P l a n l æ g g e l s e og Beregninger for Kritik.

Konkurraneehs Resultat blev A n l æ g af Ledningsnettene for laa undergi v et Behandling i R e g u Vand, K l o a k , Gas og E l e k t r i c i t e t leriugskommidsionen med det Re under gjensidig Samarbeide samt t ø r s t

H

K

K

o

r

l

k

k

e

a

t

r

i f l n

f t

r t

r

1

n

mende.

Det maa erindres, at den

hele Opgave var kolossal, og at e n n

c i

y * Forsinkelse fra en af A d mmistrationerne virkede paa det hele Arbeide.

F o r u d s æ t n i n g e n fra K o m m u nens Side var, at Rydningen og Planeringen af Brandtomterne skulde kunne paabegyndes Vaaren 1917. F o r mest m u l i g at kunne paaskynde dette Arbeide, udsendte Magistratsafdelingen den 20de Marts 1917 saadan C i r k u l æ r s k r i velse t i l hver enkelt af Grundeierne : j « F o r at kunne paaskynde de planlagte Arbeider inden BrandBtrøget, v i l det v æ r e ønskelig, at K o m m u n e n snarest m u l i g igangs æ t t e r R y d d i g g j ø r e l s e og eventuel P l a n e r i n g af Brandtomterne. Saafremt man intet videre h ø r e r fra Dem inden Onsdag den 4de A p r i l førstk., gaar man ud fra, at der fra Deres Side intet er at indvende mod, at de n æ v n t e Arbeider straks paabegyndes.»

F o r u d s æ t n i n g e n var, at denne Henvendelse i k k e vilde støde paa Modstand. Saa blev d e s v æ r r e i k k e T i l f æ l d e . . F o r snart sagt hver eneste Gades Vedkommende fremkom der f r a en R æ k k e af G r u n d - i eierne Protester mod, at K o m m u nen paabegyndte sit Arbeide med Tomterne. F o r det mindre S t r ø g » Vedkommende s ø n d e n f o r Torvet, hvor det fornemmelig var magtpaaliggcnde at kunne komme igang med Arbeidet, v e d l æ g g e s t i l Dokumentation 7 Stykker saadanne Protester. D e r blev rettet gjentagne Henvendelser f o r at b e v æ g e de protesterende Grundeiere i B r a n d s t r ø g e t t i l at frafalde sine Protester, men som Regel uden Resultat.

ialfald fra deres Side, som frembød den s t ø r s t e H i n d r i n g f o r de i n g e n i ø r m æ s s i g c Arbeiders Fremme T i l Dokumentatiur. l.craf vedl æ g g e s en Skrivelse af 3die Septemocr 1917 fra O v e r r e t s s a g f ø r c r ne H e n r i k Ameln og Sverre M i chel-c,. med Paategning af Over-. retsJsMgfører L e i f Michelsen, som fungeiede som S e k r e t æ r f o r « K o - ] miteen t i l Varetagelse af de brandlidte Grundeieres I n t e r e s s e r » .

Gadeoparbeidelscn blev paabeg y n d t Onsdag den 10<le Oktober 1917. for mest m u l i g at kunne paaskynde do i n g e n i ø r m æ s s i g e Arbeider i B r a n d s t r ø g e t f o r saavel Veivæsenets som for Vand- og Kloakvæsenets Vedkommende har organiseret egne Ingen i ør kontorer, hvis Personale udclukkende har med B r a n d s t r ø g e t at gjøre. Det b ø r ogsaa nævnes, at I n g e n i ø r v æ s c n e t har stodt paa en R æ k k e Vanskeligheder, K r i g e n har f ø r t med sig, hvoriblandt i k k e mindst Vanskeligheden ved at tilveiebringe t i l s t r æ k k e l i g Transportmateriel, og gjennem l æ n g e r e T i d tienlitrt SDrænarstof.

I August 1917 tilskrev M a g i stratsafdelingen saa « K o m i t e e n t i l Varetagelse af de brandlidte Grundeicre.s I n t e r e s s e r » og paakaldte Komiteen* Ristan i i Sasultat, at samme den 18de J u l i l n d - I . under Samarbeide med Telefongens A n l e d n i n g . E f t e r en Tids stilieue paa, at der skulde gjørefl kompagniet f o r Telefonblokkenes Arbeide lykkedes det, endelig denHenvendelse t i l de to f ø r s t e P r æ j Vedkommende og med Sporveien ne K o m i t e at bryde Modstandcn mievindere. f o r Sporveislinjernes Vedkom-

I n d s t i l l i n g e n blev der vedtat enstemmig.

5te februar i n d s t i l l e t reguleringskommissionen paa reguleringskonkurranse.

16de februar t i l t r a a d t e formandskapet denne i n d s t i l l i n g . — Derefter blev konkurranseprog r a m utarbeidet og forelagt reguleringskommissiwn og formandskap, og likesaa det n ø d v e n d i g e k a r t m a t e r i e l skaffet tilveie.

Den 24de mars u t g i k indbydelaen t i l skandinavisk reguleringskonkurranse med f r i s t for konkurrenterne t i l 24de j u n i .

J u r y e n » a m m e n t r a a d t e derefter 27de j u n i og arbeidet uavb r u t t t i l 10de j u n i da den avgav sin k r i t i L Konkurransens resultat blev saa undergit behandling i reguleringskommissionen med det resultat at samme den 18de j u l i inds t i l l e t paa at der skulde gjøres henvendelse t i l de to første p r æ mievindere.

I n d s t i l l i n g t i l denne l o v blev avgit av magistraten 15de febr. og blev .efter behandling i forTo dage efter (20de j u l i ) avgav mandskapet forelagt bystyret i imagistratsavdélingen sin indm ø t e den 25. samme maaned. —

s t i l l i n g t i l formandskapet og atter to dage derefter tiltraadte formandskapet denne i n d s t i l l i n g .

I løpet av august og september arbeidet saa herrerne Liljenberg og Greve under samarbeid med reguleringskommissionen utkast t i l regulering.

Utkastet blev derefter undergit behandling i reguleringskommissionen, utlagt i lovbefalt t i d og utstillet, derefter slutbehandlet av reguleringskommissionen, hvorefter magistraten avgav sin i n d s t i l l i n g i saken den 21de november, en i n d s t i l l i n g som behandledes i bystyret l i t e december og der bifaldtes (enstemmig).

Beslutningen blev approbert den 19de januar 1917.

Skjønkommissionen paabegyndte sit arbeid med taksering av de gamle eiendomme i brands t r ø k e t sidst i mai 1918 og kunde avslutte dette d e n 9. d e c e m b e r s. a., da avhjemling fandt sted.

1

Samtidig med at de i tillægslovens § 3 omhandlede -foranstal-

blev sat iverk, forberedtes planF o r n t s æ t n i n g e n fra kommunens l æ g g e l s e og utførelse av de ingeside var at ryddingen og planen i ø r m æ s s i g e arbeider i b r a n d s t r ø ringen av brandtomterne skulde ket.

Disse omfattet først og kunne paabegyndes vaaren 1917. fremst boringer og masseberegFor mest m u l i g at kunne paaninger for det hele strøk.

For skynde dette arbeid utsendte ikke at spilde t i d blev dette armagistratsavdelingen den 26de beid delt saaledes, at arbeidet mars 1917 saadan c i r k u l æ r s k r i -ondenfor Torvalmenningen unvelse t i l hver enkel av grundderlagdes s t a d s i n g e n i ø r k o n t o r e t eierne: og arbeidet nordenfor 'Torva!» F o r at kunne paaskynde de menningen i n g e n i ø r f i r m a e t G j e s t planlagte arbeider inden brandland og Bonde. Resultaterne av .itrøket v i l det v æ r e ønskelig, at disse arbeider forelaa midt i kommunen snarest m u l i g igangmars maaned 1917. Samtidig paa- , sættetr ryddiggjørekse og eventuel gik p l a n l æ g g e l s e og beregninger planering av brandtomterne. Saafor a n l æ g av ledningsnettene for fremt man intet videre h ø r e r fra vand, kloak, gas, elektricitet Dem inden onsdag den 4de april under gjensidig samarbeid samt for3tk. gaar man u t fra at der fra under samarbeid med telefonDeres side intet er at indvende kompaniet for telefonblokkene* mot, at de n æ v n t e arbeider straks vedkommende og med sporveien paabegyndes«. for sporveislinjeus vedkommende. ' F o r u t s æ t n i n g e n var at denne f Det maa erindres at den heie ophenvendelse ikke vilde state paa gave var kolossal, og at enhver; motstand, Saa blev d e s v æ r r e i k forsinkelse., fra en av administra ke tilfældet. F o r snart sagt h^ver ! tionerne virket paa det hele areneste gates vedkommende frembeid. kom der fra en r æ k k e av ffrundei-

erne protester mot, at kommunen paabegyndte sit arbeid med tomterne.

F o r det m i n d r e s t r ø k s vedkommende s ø n d e n f o r Torvet, hvor det f o r n e m m e l i g var magtpaaliggende at kunne komme igang med arbeidet v e d l æ g g e s t i l dokumentation 7 stk. saadanne protester.

Der blev rettet gjentagne henvendelser f o r at b e v æ g e de protesterende grundeiere i b r a n d s t r ø k e t t i l at frafalde sine protester, men som regel uten resultat. I august 1917 t i l s k r e v magistratsavdelingen saa « k o m i t e e n t i l varetagelse av de brandlidte grundeieres i n t e r e s s e r « og paakaldte komiteens bistand i sakens anledning. E f t e r en tide arbeid lykkedes det endelig denne k o m i te at b r y t e motstanden ialfald fra deres side, som f r e m b ø d den s t ø r s t e h i n d r i n g f o r de i n g e n i ø r m æ s s i g e arbeiders fremme.

Til dokumentation herav v e d l æ g g e s en skrivelse av 3die september 1917 fra overretssakførerne H e n r i k A m e l n og Sverre M i c h e l sen med paategning av overretss a k f ø r e r L e i f Michelsen, som fungerte som s e k r e t æ r f o r komiteen t i l varetagelse av de brandlidte grundeieres interesser.

Gruudstcn

uysns

ket,

blev f o r nogen Dage siden

t i l s t i i l e t Aviserne en

Redegjørel-

ens Gjenreisning.

D e t syntes av

denrie at fremg^a, at der ikke har

meii at der t v e r t i m o t paa

og

hin-

Utvikling

og

F r e m g a n g , den dog alle ø u s k e r .

Men

da faar man

ikke

Æ v r t t i H a a p l ø s h e t , men

opjg se

at

finde V e i u t av U f ø r e t ved ar. ska-

av K o n t o r e r n e er

mange tap. un-.

arbeidet

D e t er blot en k l a r og æ r l i g

'•' Erk^endc-lse a v M a n g l e n x g og V i l -

der H ø i t r y k -

• D e t ser u t t i l , at dette er saa. je f : i at rette paa dem, som Å3en dette kan i k k e f o r d u n k l e t i l . eiet f a k t i s k e Resultat,

at

ingen

I sine egne

vilde hverken

private

skal Saker

Forretningsmand,

*Grundeier endnu — t r e A a r efter H a a r . d v o r k t r eller A r b e i d e r lade B r a n d e n — har k u n n e t n e d l æ g g e det subbe videre uten at ta e i g Grurdstenea

til

N y b y g - sammen og s æ t t e ny D e t t e er deti. O r d n i n g e n .

nogen

ning : Brandstrøket.

f a k t i s k e Resultat, som h i t t i l '

EkspropriatioBstaksterne m for B r a n d s t r ø k e t

Skik

paa

11 v a d d e r e r u t b e t a l t i R e n t e r Gateoparbeidelsen skrider n u j e v n t fremover i B r a n d s t r ø k e t , og den T i d t ø r v e l n u kke være f j e r n , da Byggevirksomheten k a n ta fat.

En R æ k k e T o m t e r er allerede overtat av de private Grundeiere, og efter hvad K o m m u n e n s S a k f ø rer f o r E k s p r o p r i a t i o n s o p g j ø r e n e oplyser paa v o r F o r e s p ø r s e l , har p r a k t i s k t a l t alle Eiere av T o m t e r under 200 K v . m . faat O p g j ø r .

Opgjør,

Ved Henvendelse t i l Kemnerk o n t o r e t har v i faat opgVt følgende Oversigt over hvad der er utbetalt.

;

En D e l av de s t ø r r e G r u n d eiere er ogsaa u t k l a r e r t .

Det synes i m i d l e r t i d som om adskillige Grundeiere er t i l b ø i e l i g t i l at se T i d e n an, og flere agter at avvente O p g j ø r t i l Facadekonkuirrancen omsider er avsluttet, saaledes at man k a n g j ø r e Regn i n g paa at faa sine Tegninger approbert.

og

T i l de brandlidte Huseiere er der t i l Dags D a t o utbetalt Renter med tilsammen Kroner 1,803,371.16.

A v de 368 Eiendomme i • B r a n d s t r ø k e t er der meddelt O p g j ø r for 202 med tilsammen K r . 7,446.179.20.

T i l b a k e staar altsaa 166 Eiendomme. H v o r m e g e t Ekspropriationssummen v i l u t g j ø r e tilsammen f o r disse Eiendomme har man' i k k e A n l e d n i n g t i l at kunne se.

H e l l e r i k k e k a n man uttaie i\% om, hvormeget Renterne vil utg j ø r e , da det beror paa, naar Ek«propriationssummen blir utbetalt.

er

opnaset ved a l t det intense A r beide.

N a a r man t i l Sammenlig-

n i n g peker paa, at San for

s t u i s é og s i t i l sig selv,- at

her

maa j o dog v æ r e noget g a l t fat etsteds i deo k o m m u n a l e strations Organisme.

Admini-

T h i Træet

k j c i d e s j o paa F r u g t e r n e .

Kjøbrnacd I .

E.

Mowiockel

ur t a l t e n y l i g i Handels-, verks-

og

Haand-

Ingeniørforeningene

k o m b i n e r t e M ø t e , at hvis i 1910 hadde sag^ gen i k k e v i l d e

nogen

at N y b y g n i n -

begynde

paa

3

Aar,

saa vilde ingen ha trodd ham.

Han

hadde Ret.

T i det blev sagt,

men ingen l o t t i l at t r o det. V o r t B l a J skrev det og advarte paa det sterkeste m o t den Arbeidsmetode, som de kommunale valgte, med den

Myndigheter ekstraordioære

Lov.

K : m m u n e n s Overtagelse

ille

Tomtar,

ranse

osv.

av

ArkitektkonkurA s p i r a t i o uerne

visselig store og

var

smukke;

men

Resultatet maatte b l i Langsomhet Fcrdyrelse. A l e n e F o r r e n t n i n -

gen, av de 20 M i l l i o n e r s

Grund-

værdi i 3 Aar v i l b l i 3 Millioner l i r on er.

H v e m b æ r e r S k y l d e n f o r denne 1 angeomhet

og denne F o r d y efterla-

tende Tienestemand, men hele vor

Bang.

kommunale A r b e i d s o r d n i n g , ved

der

sin opdelte M y n d i g h e t og sit

pulveriserte A n s v a r :

3

-/f/7.

en stor D e l blev gjenopbygget

i L ø p e t av et A a r , saa maa man

og

1

Francisco

r&lsje ? — I n g e n enkelt

Hardlekraft.

lammer

al

Hvis virkelig Myn-

dighet, og A n s v a r var samlet

paa

nogen fi-.a H æ n d e r , v i l d e visselig Sakerne hgget anderledes an. O g en saadan S a m l i n g av A n s v a r og M y n d i g h e t er

likesaa

demokra-

t i s k som den n u v æ r e n d e Paa Strøget rnellem Markeveien og Engen paagaar et intenst Rydningsarbeide. Der drives ogsaa paa med Nedrivningen af en stor Barak paa Markeveien; den maa væk som Følge al Rydningsarbeidet • -i

derved

E f t e r l a d o n h e t pe et bedre S t y r e s æ t . Paa Penge fra nogen enkelt av de kommuna- kan det i k k e strande, naar v i b l o t le M y n d i g h e t e r og F u n k t i o u æ r e r ; peker paa Forsinkelsens Rente-

Bergen den 15. februar 1919.

ftramlstreiret.

og

v æ r e t vist nogen

Derhos v e d l æ g g e s ' e n paa magistratsavedlingens f o r a n l e d n i n g fra s t a d s i n g e n i ø r e n avgit rapport dat. idag.

.2. &

omsvøp*rik

dreude f c r Byens

se for Gangen i A r b e i d e t f o r B y -

F o r u t e n de o v e n n æ v n t e skrivelser finder man i sakens anledn i n g ogsaa at burde v e d l æ g g e to skrivelser henholdsvis av 7de junj og 6te j u l i 1917 t i l komiteen t i l varetagelse av de brandlidte grundeieres interesser, som ogsaa i nogen grad viser omfanget av det arbeid, som har paahvilt kommunen.

P

slet,

kostbar f o r Skatyderne Der

der

n i s a l i o n av v o r t kommunale S t y r e

Magistratens HedegjereSse. er

Det k a n tilføies at kommunen for mest m u l i g at kunne paaskynde de i n g e n i ø r m æ s s i g e arbeider i b r a n d s t r ø k e t for saavel v e i v æ s e n e t s som f o r vand- os k l o a k v æ s e n e t s vedkommende har organiseret egne ingeniorkontorer, vis personale utelukkende har med b r a n d s t r ø k e t at gjøre.

Det b ø r ogsaa n æ v n e s at i n g e n i ø r v æ s e n e t har s t ø t t paa en r æ k k e vanskeligheter k r i g e n har ført med sig, h v o r i b l a n d t i k k e mindst vanskeligheten ved at t i l v e i e b r i n ge t i l s t r æ k k e l i g transportmåte- f r i e l og gjennem l æ n g c r e t i d tjen- j ligt sprængstof.

c^tn. /9c

deeto sterkere Bevis er

f a r t f o r , at den n u v æ r e n d e Orga-

«g

Gateoparbeidelsen blev paabeg y n d t onsdag den 10de oktober 1917.

C.

nedlagt i B r a n d s t r ø -

mange-

hodcde kommunale D r ø v t y g g e m a s k i n e ; det bevises bedst derved, at - et stigende A n t a l K o m m u n e r i de vesvJjge Stater i A m e r i k a er gaat over t i l at overlate S t y r e t t i l en F e n r n a u da komite

av

valgte

Mænd.

Jo bedre det kan bevises,

at

ijigeu av de kommunale M y n d i g heter har Ansvaret for, at man efter 3 A a r i k k e

har

set

nogen

A a r e t 1914 k o m m e r j o , heter det i I n d i e d n i u g e n , at danne et V e n d e p u n k t i H i s t o r i e n — og? a a i Bergens H i s t o r i e — paa en ganske anden Maate end nosen kunde A v det store V æ r k om Bergen vite, da V æ r k e t blev skrevet, og i H u n d r e d a a r e t 1814—1914, som d e r t i l k o m m e r Branden i 1916, under R e d a k t i o n av R e k t o r Geel- som i f l ere HenseendeT har f ø r t m u y d e n og Professor Schetelig t i l radikale Forandringer av utarbeidedes t i l H u n d r e d a a r ? j u b i - B y e n . Ogsaa av i n d r e Grunde er l æ e t , var tredje B i n d f æ r d i g i d e t da n a t u r l i g at V æ r k e t slutter Sats og delvis r e h t r y k t , da den ved et bestemt h i s t o r i s k M æ r k e . store B r a n d i J a n u a r 1916 ødela altsammen.

D e t tredje B i n d er derfor b l i t b e t y d e l i g f o r s i n k e t og f o r e l i g g e r f ø r s t nm. D e t er som de to andre, et statelig B i n d paa 600 Sider o g indeholder f ø l g e n d e Avsnit:

r o e n 1814 1914.

/ h & ^ f e ^

S k i b s f a r t og H a n d e l av J . H a gelsteen, F o r e n i n g e r vedkommende Hamdel og Skihsifart av E y v i n d de Lauge, Post og K o m m u n i k a t i o n s v æ s e n av M a l t h e S ø r e n s e n , Telegrafvæsenets Utvikling av H . W i n g a a r d F r i i s , Bergen? Tel e f o n k o m p a n i av J . W . M e i n i c h , Bergens Brændevinssamlag av Peter Jessen, H a a n d v æ . - k og I n d u s t r i av P . R. Sollied, Reiseliv

&

W a l l e n d a h l mot B e r g e n s

Ektpropriattoiisskjøn branden.

tjøiesteretsdom,

1 bJBthold ti i tillægslov av *, og T u r i s t v æ s e n av H j . N é g a a r d , P o l i t i s k L i v i B e r g e n av H j a l m a r P l 1916 t i l Bergens b y g n i n g Christensen, Sociale F o r e n i n g e r tov hlev de • i. 1910 av bye a og K l u b b e r av E y v i n d de l a n g e , i&jemsftrnmiss ion foretat eksprc ve Bergens A v d e l i n g av N o r s k For- p r i a t i o u av tomterne i det l

r i

branden i j a n u a r sanime aar. øde lagte Støøk, Overfor f i r m a f !øn avgav kort Wallendahl & Sou missionen 'rctecember 191G &kj« hvorved \A. a. i>estem"te3 e i ulempeerstatnmg riøj- 320 000 droner, der dog bortfalder under f o r u t r æ t n i n g av, at f i r m a e t i dst b r æ n d t e strok overtar anden towitoverensstemmende med paragraf «j • uievnts tov eller anvises liksgod og beleilig tomt efter tovers p a r a g r a f ^ , Dette skjen blev av fi-rinact

rer.

iudbragi; for licriesteret som. fe ^agt dom. hvorefter « k j a t t u s t stadfæste*, dog saaledes at Svis f m.:sat i d c : ' b r æ u d t e itoJÉ overande tomt overensstemmei*^ , ] | , g f 3, b l i r di i 3 t i l l æ t s s k i o u '.t avgj&re, 'r. • .; ^ t i l l e d e Zyvt 'n*-

det g j e n n e m f ø r t , og det vilde heller i k k e v æ r e p r a k t i s k at l a tredje B i n d gaa u t over den Ramime som har v æ r e t overholdt i de to andre Bind \ '

4

rr

fcar

e

m c

f

o r ; o ; r

p

a

r

a

r

a

v£(

v

c

d e / s k a l sfA; \ i (føn W&^M' jT,, Tileii)rjcerU ' i is2 330 G00 kre

/9/9 omkostninger

hsej

vedesDet bemerkes, ftt det ikke gaM a» at p r æ s u m e r o . at den., der f r i vjilitg melder sig som -lieohaber ri ajy t o m t . overensstemmende me nasvnte paragraf 3 maa anse den tre t o m t l i k e god og beleilig sea hans t i d l i g e r e eiendom. Det ri£ t i g e maa her være. a>i i '; itæa-j Snaset f a ^ r s% overdraget tuffj .«éter p«ragTaf 3, de* å* V> étM fcommissionen. veS et. til!æg=skjø|_ fivorvidt ulempeB i / ' fan^n&fatit derw ^ t f a l d t eller form ind ?kc

e n i n g f o r sociakt A r b e i d e av K . F .

D a h l og I d r æ t s l i v e t av Johan Martens.

Redaktionskomiteen meddeler, at som s æ r s k i l d t T i l l æ g s h e f t e v i l i den n æ r m e s t e F r e m t i d b l i u t g i t Registre t i l hele V æ r k e t .

D e to f ø r s t e B i n d av V æ r k e t var t r y k t i 2000 Eksemplarer, men derav b r æ n d t e o m t r e n t t r e Fjerdeparter.

Tredje Bind er efter Besloitning av Formandskapet t r y k t med tilsvarende Redukt i o n av Oplaget, i 500 EksemplaDa T r y k n i n g e n blev utsat saa l æ n g e , har R e d a k t i o n e n ove-veiet, om det skulde v æ r e hensig*linsessig at supplere F r e m s t i l l i n g e n med O p l y s n i n g e r om U t v i k l i n g e n i de sidste A a r , men den faudt', at det v i l d e v æ r e v a n s k e l i g at faa

-

net* Sakens S ø n

k o m m u n e .

efter

%

1

O T

sfdste t i l f æ l d e hvor megei.

/fatnet

Byens Gjenreisning.

Ingeniør H e l m e r s O l s e n tok

sit

økonomiske og tekniske Spørgsmaal vedrørende Bergens Gjenreisning.

Puredrag om konstruktive

og økouomiske Spørsmaal vediøreude Bergens Gjeniei»ning.

Foredraget er

tidligere holdt i BeTaens Handelsfor-

Ingeniør Helmers Olsen i m ø d e g a a e s skarpt af en R æ k k e Fagfolk.

ening og vil v æ r e vore Læsere kjendt fra det utforlige Referat, vi da bragte.

(Fortsættelse fra 2den Side).

Efter Foredraget uUpandt der sig i Motet igaar eu l æ n g e r e Menun>sutvekaling om de av Foredragsholderen utkastede Tanker.

Konstruktive o g økonomiske vedrørende Fra

-

gjen-

igaarattes i Bergens Ingeniørfor-

ening

3

Byens

Spargsmaal

Gjenreisning.

Diskussionsmødet i Ingeniørforeningen

Ingeniør H e l m e r s O l s e n holdt igaar i Bergens I n g e n i ø r f o r ening sit F o r e d r a g over E m n e t :

igaar.

ledning af endel Bemerkninger af Foredragsholderen angaaende Transporten af Grusmasserne i Konstruktive og økonomiske Sporgs- B r a n d s t r ø g e t , som han mente var gammeldags, at man i k k e uden v i maal vedrørende Byens Gjenreisning. dere kunde o v e r f ø r e de udenlandske store F o r h o l d paa vore. — E f t e r Foredraget, som v i i alt det v æ s e n t l i g e har refereret f ø r , I n g e n i H r e n gav en l æ n g e r e Udredn i n g af de forskjellige Vanskeligblev der opfordret t i l heder, man vilde faa ved at gaa Diskussion frem, som af Foredragsholderen Murmester E i d e udtalte, at antydet. meget af det, Foredragsholderen F o r m a n d e n udtalte, at oghavde udtalt, vidnede om l i d e t saa Sporgsmaalet om Kabelbaner Kjendskab t i l de faktiske F o r h o l d . i B r a n d s t r ø g e t var d r ø f t e t , og at H a n mente, at. man i k k e kunde man var kommet t i l det Resultat, feie B y g n i n g s i n d u s t r i e n over med at slige Baner vilde v æ r e uprak- j en K a m . H v a d Byggepriserne an- tiske. gaar tro ed e han, de var nogenlunA r k i t e k t G r e v e : Med H e n de de samme over S t ø r s t e d e l e n af syn t i l Foredragsholderens BeVerden. m e r k n i n g om, at Bygningsloven N a a r Foredragsholderen udta- var gammeldags, v i l j e g udtale, at te, at der ogsaa f ø r K r i g e n blev man uden s t ø r r e Vanskeligheder bygget, sent og d a a r l i g her i B y e n , kan g j e n n e r n f ø r e de Planer, som aaa f ø l e r v i os i k k e overbevidst er lagt f o r Opbyggelse af CentH a n udtalte videre, at Foreom dette, f ø r v i k a n faa fyldest- rum. g j ø r e n d e Eksempler. D e r var i n - dragsholderen havde r ø b e t stor tet iveien for, at Byggetiden her U v i d e h h é d dg Ubekjendtskab med , i B y e n kunde v æ r e den samme, Forholdene, men han var enig med gom i vore Nabolande. Nogen Be- Helmers Olsen i , at der i B y g n i n d r i n g af Forholdene ved en Gene- gerne paa T o r v e t k u n burde v æ r e r a l e n t r e p r e n ø r troede han i k k e v i l - en Trappeopgang. H a n tilbageviste paa det bestemteste ogsaa en de blive T i l f æ l d e .

A r k i t e k t S c h o u udtalte, at hel D e l andre Udtalelscr og poinForedragsholderen havde udtalt, terede, at Foredragsholderens U d at det var gaaet f o r sent med U d - talelser om, at en Bygningsingearbeideisen af Reguleringsplanen. n i ø r skulde have noget med en Bygningsfacades arkitektoniske Taleren troede i m i d l e r t i d , at v i kan v æ r e glad for, at det er gaaet U d f o r m n i n g , r ø b e d e en betydelig H a n kunde saa sent. H a n troede, det v i l d e B e g r e b s f o r v i r r i n g . blive en god P l a n , naar den en- i k k e f o r s t å a , hvorfor Telefonbygningen absolut skulde se ud som g a n g blev f æ r d i g . A t v i har faaet et moderne Varehus.

Faeadekomiteen var ogsaa h e l d i g I n g e n i ø r M u n t e r imødegik De Billeder af B y g n i n g e r , man f i k Bemerkning se ved f o r r i g e Foredrag, var rene Foredragsholderens S k r æ k b i l l e d e r paa A r k i t e k t u r . — om M a n g e l paa Maskiner her i J e g t r o r f o r ø v r i g t , at Helmers B y e n ved O p f ø r e l s e af Bygninger.

Olsen rent har misforstaaet, hvor- Der var mange Forhold, som spillede i n d . Naar man skulde benyt- , ledes B y g n i n g e r n e skal opføres i B r a n d s t r ø g e t . De Huse, han har te Maskiner, maatte man tago omtalt, er f o r det meste store Va- H e n s y n t i l Byggets S t ø r r e l s e . Det rehuse.

I B r a n d s t r ø g e t b l i r det var i k k e altid, det var l ø n n e n d e at benytte Maskiner. Med Hensyn i for det meste K o n t o r b y g n i n g e r .

Naar han t r o r , at A r k i t e k t e r n e t i l Bemerkn i tigerne om Samarbeisaa i k k e h a r Forstaaelse af konstruk- de rnellem E n t r e p r e n ø r e r n e , var han delvis enig med Foret i v e og ø k o n o m i s k e S p ø r g s m a a l ved O p f ø r e l s e n af B y g n i n g e r , ta- dragsholderen, m é n det var ikke ger han f e i l . Den B y g n i n g , Fore- E n t r e p r e n ø r e r n e s S k y l d , det var Bygherrernes. De lod ofte F o l k , dragsholderen t r o r v i l blive en som i k k e kunde arbeide sammen, Bettesnor f o r B r a n d s t r ø g e t , er Telefonbygningen, men dette er j o g j ø r e dette, f o r d i de tog de b i l l i g I k k e Raa s i k k e r t . Taleren forsva- ste M æ n d .

Der deltog ogsaa endel andre rte f o r ø v r i g t de gamle Byggei Diskussionen, som tog en rent methoder.

I n g e n i ø r S e i p udtalte i A n - teknisk K a r a k t e r .

bredde med en Etage, og at en yderligere Udbygning a f e n Etage; og en tilsvarende Ø g n i n g af Gadebredden vilde have f ø r t t i l cn helt urationel Bebyggelse af Centret. Fremdeles, at den Tagform, som er b e n y t t e t i Centret, tillader en rationel Udnyttelse af Loftsrummet. Taleren beklagede at Totrappebestemmelsen var" blevet opretholdt.

Taleren tilbageviste Foredragsholderens Paastand om, at de økonomiske K r a v var tilsidesat for de estetiske og fremholdt, at de enkelte Bygningers K o n s t r u k t i o n var de foreløbige Arbeider uvedkommende, saaledes at Paastanden om at en B y g n i n g s i n g e n i ø r burde have delfaget i disse Arbeider var ligesaa eiendommeligt, som K r a v e t om, at en Bygningsingeniør skulde sidde i Faeadekomiteen.

Taleren behandlede derefter Arkitekturens og Konstruktionens gjensidige Forhold og fremholdt, at om et I n d i v i d kan opfinde en Teknik. træne-es' Slaecrtlpds

Foredragsholderen n æ v n t e , at han i k k e troede at Jernbetonhuse egnede sig t i l Beboelseshuse, trien j e g kan da ikke f o r s t å a andet end at de ogsaa maa egne sig lige daarlig t i l Forretningsgaardc. t h i Kontorfolk er som Regel meget sensible f o r T r æ k og Fuglighed, de forlanger at sidde lige Idunt og t r æ k f r i t som F o l k i sine private Hjem. Bygninger af den Type som H r . Helmers Olsen har vist, med V æ g g e af Glas og Beton v i l uvilkaarligen skaffe fugtige og t r æ k f u l d e Kontorlokaler. Skal der bygges Jernbetonhuse, maa V æ g g e n absolut u d f ø r e s som H u l mure (Huibeton).

Naar H r . Helmers Olsen mener, at A r k i t e k t e r n e i k k e har Forstaaelse af de k o n s t r u k t i v e og økonomiske S p ø r g s m a a b v e d Opføféiseri' af Bygninger, saa tager han F e i l .

Den Bygning, Foredragsholderen t r o r v i l blive en Rettesnor for B r a n d s t r ø g e t s Bebyggelse, er Teiefonbygningen, men dette er i k ke saa s i k k e r t . Siden han i sit | Arbeide for at fuldehde en a r k i Foredrag har vist den frem som I tektonisk Form, hvorfor det var helt m e n i n g s l ø s t at t r o , at man Kxempel paa en daarlig arkitekuden videre — selv om man vilde toniskt u cif ormet Bygning, saa — kunde skabe en helt ny S t i l i vilde Taleren forsvare den A r k i Brandstrøget. Nævnte Jugendtektur, som var anvendt, ved at stilens F a l l i t som et Exempel. vise en Del Lysbilleder.

Taieren paastod at løse BygSom et a f s k r æ k k e n d e Exempel ningerne i en Bergens Stiltone paa overdreven B r u g af Glasvægikke b e h ø v e d c at v a n s k e l i g g j ø r e ge viste han Tietz's Varehus i Bygningernes^ Anvendelse eller Berlin og L a Samaritaine i Paris. øge Omkostningerne for deres OpSom M o d s æ t n i n g h e r t i l viste han førelse, samt at det i k k e er dyre Lysbilleder af 2 Varehuse i M i i n re at bygge v;akkert end at hygge chen, nemlig Oberpallingers og stygt.

Tiejbz's, bygget i 1905. Disse BygForedragsholderens Fremvisningers A r k i t e k t u r har en fornem n i n g af Telefonbygningens Til og s l u t t e t K a r a k t e r og viser, bygning som Exempel paa u r a t i o hvordan Betonkonstruktioner kan nei og u ø k o n o m i s k Byggemaade anvendes, uden at Bygningerne tilbagevistes som helt feilagtig bliver Misfostre, og at A r k i t e k t u Telefonbygningens T i l b y g n i n g var ren kan formes efter gode, gamle da i n t e t Varehus, og det fremForbilleder. Miinchens Magistrat holdtes, at Foredragsholderens og «Baupolizei» har foruden ArSammenstilling af den Stockholmkitekterne Heilmann & L i t t m a n n ske Viaduktbro og den p r o j e k t e Del i det gode Resultat. rede Nygaardsbro viste, at ForeLigesom Tietz og Wertheims dragsholderen i k k e forstod, at en Bygninger i B e r l i n var. Typen omBro lige vel som en B y g n i n g k r i n g 1000, er nu de n æ v n t e Vamaatte ta F o r m og Udseende af '•ohuse i Miinchen blevet Typen Sted, Omgivelser og- Broens A r t , lor de senere byggede. og at en Bro kan v æ r e rationel, Hr. I n g e n i ø r S e i p kunde i k k e selv om den i k k e ser u d som en •være euig med Foredragsholder Reklame for et Betonfirma ren i hans-Forslag t i l TransportTaleren konkluderede med, at arrangement og Anordninger forHr. Helmers Olsen ikke havde ø v r i g t for Arbeiderne i Brandformaaet at b e l æ g g e sit K r a v om s t r ø g e t . Han paaviste n æ r m e r e i en Revision af ByggebestemmelDetalj, at efter hans Mening var sernc — hverken de estetiske elForedragsholderens Forslag, saaler tekniske — med noget sagligt ledes som Arbeidet og Grunden i Bevis B r a n d s t r ø g e t artede sig, helt Hr. I n g e n i ø r M u n t e r var af ugjennemførbart.

D e t eneste den Opfatning, at E n t r e p r e n ø r e r han kunde t æ n k e sig kunde v æ r e ne i Byen baade havde og kunde anvendt f o r et enkelt S t r ø g s anvende de h e n s i g t s m æ s s i g e Redvedkommende, var en Kabelbane, skaber og Arbeidsmaskiner, naar uten ellers mente han at Automobare Opgaverne forelaa saa store, biltransport var det rigtige Transat D r i f t med Maskiner var beretportmiddel for Massernes F l y t tiget. Baade han og senere H r . ning i B r a n d s t r ø g e t . Men baade I n g e n i ø r S ø r v i k p r æ c i s e r e d e , at Automobiler og Arbcidsmaskiner Arbeidernes Ydelsesevné i k k e var havde i Krigsaarene v æ r e t saa at daarligere nu end før, og at det i sige u m u l i g t at opdrive. det heletaget var Mangel paa ForB r a n d s t r ø g e t s A r k i t e k t , H r . staaelse af det praktiske Arbeide 'Georg G r e v e , s ø g t e i sit I n d l æ g ' fra Foredragsholderens Side, som at paavise at der efter den n u v æ - havde foranlediget ham t i l at øve rende Bygningslov med de Lemp- K r i t i k som skeet over forskjellige ninger ;— Trappebestemmelserne Forhold v e d r ø r e n d e E n t r e p r e n ø undtaget — som er opnaaet, er ' rernes Virksomhed. fuld Anledning t i l at gjenopbygHi*. A r k i t e k t L u n d e søgte at B r a n d s t r ø g e t paa en baade i paavise, at B r a n d s t r ø g e t s A r k i praktisk og estetisk tilfredsstil- t e k t H r . Greve havde U r e t i flere lende Maade, og at selv v o r nu- af de af ham f r e m f ø r t e Meninj j æ l d e n d e Bygningslov giver A n - ger.

• -\%:^cdr'^ ledning t i l Benyttelse af nye MaHr. I n g e n i ø r G j e s t i a n d v i l terialer og Konstruktioner. de som Formand i I n g e n i ø r f o r e Ligeledes at hele det Bebyggel- ningen tage A f stand fra Tendensesproblem, som B r a n d s t r ø g e t s • sen i Foredraget t i l at kritisere Gjenreisning har s t i l l e t , paa det alt, anerkjende i n t e t og F o r s ø g e t grundigste er blevet d r ø f t e t , og paa at reducere Kollegers A r b e i ' saa for de r e n t praktiske Syns- j de ligeoverfor Almenheden. Han punkters vedkommende, saaledes var enig i mangt og meget af det ogsaa Bygningernes Høide, Tag- som var fremholdt, og han var ogformer og Trappernes A n t a l . Ta- saa enig i at forskjellige Arbeidsleren paaviste, at for en B y af op- pladser hjemme hos os i Krigens t i l det dobbelte af Bergens Stør- Tid havde seet noget daarlig ud relse maatte en Bebyggelse i Cen- med Arbeidsarrangementet, men t r e t af 5-Etages Bygninger ansees han var ikke enig naar Foreat v æ r e t i l s t r æ k k e l i g , at allerede dragsholderen f o r s ø g t e at fremen Bebyggelse med 5 Etager over holde dette paa den Maade, at UVCl. liv/tuv yuu. t4V.ll L.itic*v«v steg den gjennemsn itlige Gade-11 man fik I n d t r y k af at de not

I n g e n i ø r e r og i det heletaget de M æ n d , som bygger hos os, hverken kjender Arbeidsmaskiner eller deres Anvendelse.

Det er en g j æ n g s Synd f r a unge I n g e n i ø r e r , som har studeret i Udlandet og der l æ s t om og delvis seet en hel Del Maskiner, som der anvendes. Den unge I n g e n i ø r , som kommer h j e m med sin f æ r d i ge Uddannelse, kjendte i k k e t i l da han reiste ud, h v a d der foregik paa vore egne Arbeidspladser, hvorledes A r b e i d e t b l e v ledet og n v i l k e Maskiner man anvendte.

Under s i t Studieophold i U d landet har han s e l v f ø l g e l i g heller i k k e A n l e d n i n g t i l at studere det- ' te og F ø l g e n er, a t naar han kommer hjem med en Masse I n d t r y k f r a Udlandet, saa har han den i n d r e Bevidsthed, a t dette er n y t altsammen, og i k k e kjendes her t i l l a n d s . D e t v i l saaledes slaa ! enhver B y g n i n g s i n g e n i ø r , a t Foredragsholderen her fremviser Lysbilleder og n æ v n e r Arbeidsmaskiner og A n l æ g s a r r a n g e m e n t , som er anvendt i Udlandet, som noget man burde f o r s ø g e at faa F a t i og f o r s ø g e at b r i n g e t i l A n vendelse hos og. T h i det kan man vel paastaa, uden at r i s i k e r e a t tage M u n d e n f o r f u l d , at s a m t l i ge de Maskiner, og samtlige de Redskaber, som her er f r e m v i s t , de har v æ r e t k j e n d t her t i l l a n d s og anvendt af moderne I n g e n i ø rer, h v o r de med Fordel har k u n n e t lade sig anvende, f o r l æ n g e siden.

Kraner i tilstrækkelig Mængde og L ø f t e m a s k i n e r —- i det heletaget Transportanordninger, Kabelkraner — a l t anvendes hos os den Dag i dag.

H v a d de f æ r r e s t e f o r m o d e n t l i g kjender er, at der allerede u m i d delbart efter Branden paagik et S t u d i u m af hvorledes man inden B r a n d s t r ø g e t fordel a <rtigst skulde faa t r a n s p o r t e r e t Masser baade nede paa Jorden og oppe i Høiden. Jeg satte m i g dengang i Forbindelse med en E x p e r t f r a et af de store Kabelkran-Firmaer i Tyskland. Han k o m b i d og i Forening skisserede v i en h e l R æ k k e p j i < r e r no- A n o r d n m c e r over. r o

P

hvorledes v i kunde t æ n k e os Masserne i B r a n d s t r ø g e t transporter e t ved et Kabelkranenet, anlagt efter forskjellige Systemer. Kabelkranerne skulde samtidig k u n ne anvendes ved Husernes Opbygn i n g h e l t t i l t o p s . Dengang var i m i d l e r t i d F o r u d s æ t n i n g e n den, at man forholdsvis intens^ k o m t i l at angribe hele B r a n d s t r ø g e t . — Men dengang k j e n d t e v i endnu •ikke t i l den nye Regulering. V i kjendte i k k e t i l Massernes Placer i n g og i det heletaget v a r det selvfølgelig under en hel D e l selvlavede Dispositioner, v i skisserede op disse Transportarrangements.

V e d generelle Overslag viste det sig i m i d l e r t i d , at saadanne A n l æ g v i l d e blive forholdsvis dyre, specielt da hele T e r r æ n get og den V e i man maatte transportere baade ankomne og v æ k , gaaende Materialer, passede forholdsvis u b e k v e m t i n d i Systemet. E f t e r en D e l Studering frem og tilbage o p g a v v i det hele, idet v i kom t i l det Resultat, at Automobiltransport formodentlig her var et heldigere Arrangement.

I n g e n i ø r e n fremviste en R æ k ke Lysbilleder af Arbeidsmaskiner og A r r a n g e m e n t paa forskjellige Byggepladser, og mente at det af disse t i l f u l d e f r e m g i k , at Arbei dsmaski ner og Arbeidsarrangement paa mange Maader var o v e r t r u f f e t hos os.

Han behandlede derefter delvis S p ø r g s m a a l e t om Materialanvendelse og f r e m h o l d t som h e l t misvisende, naar Foredragsholderen havde f o r s ø g t at sammenligne forskjellige B r o k o n s t r u k t i o ner og betegnet enkelte af disse som Exempler paa gal Placering af Materialer. T h i efter hans M e n i n g var en B r o som et B y g v æ r k i høi Grad med Hensvn t i l Udseende og K o n s t r u k t i o n afTiængig a , hvor den skulde bygges og h v i l k e n T r a f i k den skulde formid'ie. E n Række. Lysbilleder af d r i stige og smukke B r o k o n s t r u k t i o ner viste at vore B r o k o u s t r u k t ø rer staar f u l d t paa H ø i d e og vel .neppe kan p a a f ø r e s en Paastand ! som f e i l Anvendelse af Materia-

Med en B e m æ r k n i n g af Formanden om at Samarbeidet b l a n d t de forskjellige T e k n i k e r efter hans M e n i n g bedst fremmedes gjennem Forstaaelse og Anerkjendelse af hinandens Arbeider, og en f a g l i g og u e g e n n y t t i g K r i t l k h v o r dette var p a a k r æ v e t , sluttede M ø d e t .

^2/TZ^

£^

u s l i t t

Økonomiske og tekniske Spørgsmaal vedrørende Bergens Gjenreisning.

I n g e n i ø r H e l m e r s Olsen I m ø d e g a a e s skarpt af en R æ k k e Fagfolk.

I n g e n i ø r Helmers-Olsen gjentog Mandag A f t e n i I n g e n i ø r f o r eningen s i t Foredrag om «Økonomiske og tekniske S p ø r g s m a a l ved Byens G j e n r e i s n i n g » .

T i l M ø d e t var i n d b u d t Bergens Handelsforening, Haandværksog Industriforeningens Bygningsgruppe og A r k i t e k t f o r e n i n g e n .

Foredraget f r e m k o m v æ s e n t l i g i samme F o r m som da det for en T i d siden blev f r e m f ø r t i Bergens Handelsforening, omend Foredragsholderen paa manse Punkter for mindre h a a r d h æ n d t frem i sin K r i t i k over de forskjellige Forhold.

E f t e r Foredraget udspandt der sig en skarp Diskussion," som v æ s e n t l i g artede sig som cn indgaaencle og saglig K r i t i k af deTleste af de i Foredraget fremholdte Meninger.

Formanden, H r . I n g e n i ø r Gjestland, aabnede Debatten med at udtale, at det havde v æ r e t heldigere, om Foredraget f ø r s t . v a r blevet af h o l d t inden faglige Kredser, f ø r det var blevet b r a g t v i dere t i l Offentligheden, Foredraget v i l d e da, efter hans Men i n g , v æ r e blevet b e k l i p p e t for en hel R æ k k e Udvexter, som k u n kunde skade de ellers mange gode T i n g , som var f r e m h o l d t .

Hr. M u r m e s t e r E i d e imødegik Foredragsholderen i et l æ n gere Foredrag. Han paaviste, at Foredragsholderens specielle Tendens f o r Jernbeton t i l alleslags Husbygninger baade s a n i t æ r t og ø k o n o m i s k ofte var m i n d r e heldig.

Ligeledes paaviste han, at den af Foredragsholderen fremholdte K r i t i k over Arbeidernes Ydeevne i de fleste T i l f æ M e r var h e l t u b e r e t t i g e t , speciell ngtar Foredragsholderen henviste t i l A r beidere i andre Lande, hvis Ydelsesevne e f t e r Murmesterens. Men i n g i k k e paa nogen Maade ragede op over vore egnes. F o r at tilbagevise, den ofte f r e m f ø r t e Paastand, a t en dansk eller t y s k Mursvend nedlæsrsrer adskillisr

mere Sten end den norske, f r e m viste M u r m e s t e r e n en R æ k k e M u r t y p e r , hvoraf det f r e m g i k , a t vore Methoder a t m u r e paa er saavidt meget vanskeligere og senere, at det er h e l t n a t u r l i g t , a t v i i k k e opnaar at n e d l æ g g e det samme A n t a l Sten, som en M u r e r , der M u r e r en l e t t e r e og meget enklere M u r .

Arkitekt S c h o u mente, at Bergens Borgere kunde v æ r e ' glade over, at der v a r ofret saavidt lang T i d paa Reguleringen af B r a n d s t r ø g e t . V i v e d j o hvordan det g i k i Aalesund e f t e r B r a n den. Reguleringsplanen blev saa at sige p r o j e k t e r e t af en I n g e n i ø r — uden Samarbeide med A r k i t e k t — paa Reisen f r a K r i s t i a n i a t i l Aalesund.

Gjenreisningen af Aalesund gik h u r t i g for sig, men uden Pian og Samarbeide rnellem de . forskjellige A r k i t e k t e r .

Arkitekturen f i k derfor h v e r k e n det lokale P r æ g eller den harmoniske Sluttethed, som man n u t i l s i g t e r ved al Bybebyggelse. M e d e t l i g n e n de Resultat af Gjenreisningen v i l de man s i k k e r t her i Bergen i k k e v æ r e t tilfreds.

Jeg f ø l e r m i g i m i d l e r t i d forvisset om, at v i n u faar en vakker og p r a k t i s k R e g u l e r i n g af Brandstrøget, takket være det omhyggelige og d y g t i g e Arbeide, som er nedlagt ved Reguleringsplanens Udarbeidelse.

Jeg t r o r ogsaa, at Bebyggelsen v i l b l i v e baade harmonisk, stedegen og praktisk.

Hr. Helmers Olsen har t o t a l t misforstaaet A r t e n af de B y g n i n ger, som skal bygges i B r a n d s t r ø get. D e t skal i k k e v æ r e Varehus, som ban synes a l t r o , men Forretningsgaarde med B u t i k k e r i 1, og muligens 2. Etage, og K o n t o r e r eller Beboelsesleiligheder i de ø v r i g e Etager.

(Forts. 6te Side.)

1

r

Økonomiske og konstruktive Spørgsmaal vedr.

Bergens Gjenreisning, R e d e g j ø r e l s e fra I n g e n i ø r E . H e l m e r s O l s e n .

Et Foredrag uden Diskussion bringer neppe positivt Resultat, og kun af den Grund at det maatte ansees at v æ r e af den største Betydning at faa ovenstaaende Spørgsmaal belyst fra forskjellige Sider, imødekom jeg Ingeniørforeningens Opfordring at gjentage m i t Foredrag. Nogen særlig Grund herfor skulde der imidlertid ikke have været, da saavel I n geniørforeningen som de øvrige indbudte Foreninger alle var repræsenteret ved det første Foredrag, og der kunde have fremført 6inø Meninger.

— Kanske det da havde v æ r e t bedre, idet ogsaa Bygherrerne der var fyllestgjørende repræsenteret og samtidig kunde udtale sit Syn paa Sagen.

Ingeniør Gjestland, Ingeniørforeningens Formand, fremkom med Bebreidelse over at Foredraget ikke først var fremkommet i Ingeniørforeningen, men falder Skylden udelukjkende paa ham selv.- Havde Ingeni-

orforeningen, hvad der efter min Mening ikke kan v æ r e T v i v l om den burde, havt Oie for Sagens store Betydning, burde, den allerede for længe siden havt Spørgsmaalet oppe til Behandling og ikke overlade dette t i l Bergens Handelsforening. Aar&agen hertil er jo forklarlig nok, da det med al Tydelighed fremgik af Diskussionen og dens Referat, at samtlige Ingeniører i det væsentligste var fornøiet med Forholdene som de er.

Naar saa beklageligvis er Tilfælde behovet de jo ikke tage Spørgsmaalet op. — Det viser sig imidlertid at vore Forretningsfolk, de økonomisk Interesserede, ikke er af rigtig samme Mening og de har derfor teet sig nødsaget t i l at tage Affære og derigjennem er Foredraget fremkommet i Bergens Handelsforening.

Jeg holder personlig ikke paa Dagspressen som det rette Sted at diskutere tekniske .Spørgsmaal, men

da imidlertid den i Ingeniørforeningen førte Diskussion er gjengivet uden i Forbindelse med mit Foredrag og derfor maa virke helt misvisende for dem der ikke har hørt Foredraget kan det ikke undgaaes. — De vel organiseredo Forsvarsforedrag med Lysbilleder fremført af d'Hr. Eide, Schou og Greve m. f l . trak ogsaa ved Diskussjonen saa i Langdrag, at jeg, da jeg KL 1 Nat først fik Ordet, ikke syntes Tiden tillod indgaaende, men nødvendig Imødegaaelso. Jeg l i k da kun udtale min Glæde over at Diskussionen var kommet istand, t h i det er jo af ikke ringe Betydning at have paa det rene hvorledes d'Hrr. Arkitekter, private og kommunale Ingeniører samt Murmestere stiller sig t i l dette vigtige Spørgsmaal.

Naar samtlige i Diskussionen del'tagende Ingeniører helt ud synes at forsvare Forholdene som de er, er dette ikke nok at beklage, og saa længe der ikke fremkom eller frem-j kommer Udtalelser i modsat Retning maa man have Lov at tro at de øvrige er enig, men saa galt kan imidlertid ikke Forholdet være.

Blandt Arkitekter synes man imidlertid ikke at v æ r e fuldt saa enig, men blev i >Morgenayisen<s Referat af en neppe tvivlsom Grund Hr. A r kitekt Lundes vægtige Indlæg saa godt som forbigaaet uden et Ord. Hvad Hr. Eides Priser angaar saa tror jeg v i paa begge Sider skal v æ r e forsigtig med Tal, men neppe tror jeg at de Bygninger Hr. Eide opgiver t i l en Kvadratmeterpris af 780—900 og 960 Kroner er bygget t i l samme Høide og udstyret paa samme Maade som de Bygninger man efter udenlandske Forholde kalder Iste Klasses Leie- eller Forretningsgaarde i 5 a 6 Etager. Isaafald konstaterer Hr. Eide det glædelige Faktum at v i herhjemme i Pris ligger betydelig under Udlandet, et- Faktum af ikke ringe okonomisk Betydning.

En nøiagtig Statistik over Byggepriser, Byggetid og Arbeidsydelsø v i l sikkert imødesees med stor Interesse, men kræver en saadan et ikke lidet Specialstudium. For Øieblikket t i l lader ikke min T i d dette, men skal jeg hertil om mulig komme tilbage senere.

Hvad Hr. E i d e s Forsvar angaar for do almindelige Murhuse med Jernbetongulve som den konstruktiv og økonomisk fordelagtigsto Byggetype, saa røber det en total Mangel paa Forstaaelse af Materialernes M do Udnyttelse og de Krav den moderne Husbygning kræver. — Ikke skal jeg søge at bibringe Hr. Eide en anden Opiatning, det v i l nok Tiden om ikke længo gjøre. Sandsynligvis gaar det samme Vei med hans og andre Taleres Syn paa Spørgsmaalet Generalentreprenør. — Selv om v i paa dette Omraado er aldrig saa konservative, saa v i l v i i Længden ikke kunne dæmme op for de moderne Konstruktioner.

Mit Forslag gik ud paa en indgaaende saglig Undersøgelse af de Systemer og de Detaljer der kan komme i Betragtning ved Byens Gjenreisning, og tror jeg nok det maa ansees eom et fornuftigere Syn paa Sagen end paa Forhaand at fordømme dom og, blive staaende ved det gamle. — De Udgifter og det Arbeide som vilde nedlæggee ved Undersøgølserne tror jeg nok man v i l faa fuld Valuta for.

Hvad Hr. Arkitekt S c h o u s Indlæg i arkitektonisk Henseende angaar skal jeg ikke nærmere behandle | dette, det v i l jeg overlade t i l mere j kompetent Hold. — Jeg skal kim i udtale, at naar Hr. Shou tror at jeg er misfornøiet med Reguleringen saa tager han skammelig Feil. Den er vislnok saa god som absolut mulig.

Naar imidlertid det endelige Udkast forelaa vedtaget i December 1916. maa man have L o v at spørge ora den etterfølgende T i d er rigtig og godt anvendt.

:

Hvad selve Arkitekturen angaar saa turde Hr. Schou forståa, at denne

af mig er betragtet fra en Ingeniørs Standpunkt, som selv hvad Facader angaar ser Sagen konstruktivt. De af mig viste Bygninger maa og kan ikke ansees som en Norm for Brandstrøget, men i •Sammenhæng med Foredraget tror jeg nok de svarede t i l Hensigten og var tilstrækkelig illustrerende.

•••->' M

| nærmere at studere den og da specielt | dens § 59, Pasus 1, 2 og 4.

Naar Hr. Greve videre udtaler at vi maa v æ r e forvisset om at naar Brandstrøget er fuldt bebygget i 5 Etager v i l det give fuldt tilstrækkelig Plads for de Forretninger og Kontoror som behøves, selv om Byen voxer t i l det dobbelte og endda have ledige Beboelsesleiligheder, da tror jeg man t ø r advare mod at stille noget Horoskop for Fremtiden.

Naar videre Hr. Greve udtaler at det ikke er dyrere at bygge vakkert end at bygge stygt, 6aa er jeg enig i dette, men skal jeg i Tilslutning dertil kun bemærke, at det er billigere samtidig at bygge konstruktivt.

At t r æ k k e frem Bygningslovens enkelte Punkter af 1899 — altsaa 20 Aar gammel — maa ansees som helt unødvendig —, Aarstallet taler for sig selv, og~ skulde yderligere Klarlæggelse være nødvendig staar jeg stadig t i l Tjeneste indtil ogsaa her Tiden om ikke længe bringer Forandring.

Hvad d'Hrr. G j e s t l a n d , M t i n -

Naar Hr. Schou videre har misopfattet min Udtalelse, at jeg ansaa V i l l a e r bygget helt i Jernbeton foreløbig mindre egnet, derhen at jeg fordømmer Jernbetonens Anvendelse til Beboelseshuse, tager han ogsaa grundig Feil. Ved store Bygninger vil og maa de moderne Konstniktioner udført paa rigtig og rationel Maade her som ellers saavel t i l Forretningsgaarde som t i l Beboelse helt ud virke tilfredsstillende baade sanit æ r t og økonomisk.

Hvad Hr. S e i p s ' Udtalelser angaar om Transports rrangemont og Arrangementer i Brandstrøget forøvrig og hans Paavisning af at mit Forslag var helt ugjennemførbart saaledes som Forholdene i Brandstrø get ligger an beviser ingenlunde a t ! °S S ø r v i k s Udtalelser anden Maade der anvendes kan forsva-' « tø udtale, at om man res og maa ansees for den rette. — hvad Arbeidsmaskiner angaar staar En Totalfeil i det hele nuværende langt paa Vandbygningens Omraade Arrangement maa uden T v i v l fore- saa er disse her endnu ikke overført paa Husbygningens. Samtidig herligge. med skal jeg tage Afstand fra Hr. Foruden de 100,000 Kubikra. Masse Gjestlands Paastand om at forsøge som skal udtages for at regulere Gaat reducere Kollegers Arbeide i A l derne skal efter Hr. Seips egen Medmenhedens Øine.. delelse ikke mindre end 400,000 KuVore Ingeniørers Præstationer paa bikm. udtages for at bringe TomterVand-, Vei og Jernbaneomraadet vine i byggefærdig Stand,, altsaa t i l ser tilfulde deres Dygtighed, men kan sammen en halv Million Kubikm. Fur jeg ikke komme bort fra at v i her i liden er det kun Gaderne som er unBergen paa Husbygningens Omraade der Behandling og Arbeidet drives endnu ligger tilbage. med gjennemsnitlig 30 Hester 6om Som jeg har n æ v n t tidligere v i l tilsammen transporterer 150 Kubikm. nok ogeaa her Forholdene medføre pr.

Dag. Skal altsaa Arbeidet i Forandring, men jo bedre forberedt Brandstrøget, hvad Transporten anog rustet v i er, jo bedre v i l det Regaar, drives paa samme Maade "° sultat blive som opnaaes. dere v i l enhver skjønne hvor det bæHvad Hr. Gjestlands Udtalelse anrer hen. gaar at .Samarbeidet blandt de forEfterat Gaderne altsaa er oparbeiskjellige Teknikere bedst fremmes ved det skal der altsaa finde Sted en uafen faglig og u e g e n n y t t i g Kritik, brudt Kjøring kanske i endnu større hvor det er paakrævet, saa tør jeg Grad end nu. Vanskeligheder nok udtale, at jeg nok t i \ \ \ h a n henvenvil Bygningernes isolerede Beliggender sig t i l feilagtig Adresse. hed bringe Huseierne og naar hertil Hvorvidt det er mest e g e n n y t kommer en stadig Kjøring af Grus t i g som økouomisk uinteresseret Inog Sten fra Nabotomterne i Forbingeniør med Interesse for sit Fag og delse med Tilførsel af Materialer, v i l sin By at paavise Mangler som paa'Situationen blive helt uholdbar. Dcc.tagolig er tilstede for at faa disse ;uden v i l den s t æ r k e Trafik paa via rettet eller som Arkitekt, Eritroprodorne bringe disse i en Forfatning nør eller fyhirer med Ncb og Klor at som kræver store Ycdligeholdsom-j forsvare Forholde man mere eller kostniuger. - Jeg for min Del mener! . . at Kjøringen n u ej uholdbar.og skal ^ . _ denne bibeholdes i A a r r æ k k e r iremende at bedømme. selv over maa man spørge sig * ™ om um i f . t e r

a a r

8

a

a

s k a l

1

1

:

N

(

h

a

p

d

E

r

G

J

e

n

n

a

o

y

e

r

o

m

g

a

l

a

a

d

e

e

f

a (

m

6

o p r e f f i o l

U d e n f o r s t a a

6

a

w i f c

F o r 6

denne Fremgangsmaade er den rig- ^ . tige og om Sagen er oiret den Op^ Bilmærksomhed den kræver. Jeg kan lede h e r a l ikko forståa andet end at det baade Jeg skal ikke nok udtale min Anerøkonomisk som teknisk maa ansef kjendelse af det udmærket organisesom helt ud nødvendig og gjennomrende og planlagte Samarbeide som førbart at gaa over t i l en rationel fandt Sted rnellem Facadekomité, ArTransportmethode, hvor Tomternes kitekt, Kommune og Konsulent, Enoverflødige Masser blev borttagei t r e p r e n ø r e r og Murmestere under det samtidig med Gadernes. /-ii, j g l i m r e n d e Forsvar for det bestaaonTrods Hr. Seips og Hr. Gjestlands fc i^„; ~ Udtalelser maatte en saadan Anord- de gamle som det eneste saliggjørenning fordelagtig kunde v æ r e t truffet!. de. Anvendt ikke i reaktionær, som En isoleret Udtagning og Transport desværre Tilfældet var, men i modaf Masserne fra de enkelte Tomter sat Retning, var det noget der lovet vil uvægerlig maatte mediere Mer- S Fremtiden, udgifter og skulde det ikke være : I»tedetfor at ofre ea^odteum to usandsynhg om det havde v æ r e t h e l - ; Dwkussion paa * digere ora Tomterne var blevet over- jaf det bestaaende, tror jeg nok en nærmere Behandling af af mig af de de af leveret Eierne i afplaneret Stand. — fremsatte positive Forslag i høiere Som Forholdene nu synes at ligge an Grad v i l bidrage t i l at loso disso vil der før eller senere opstaa store vigtige Spørgsmaal.

Ulemper af forskjellig A r t .

Allerede fra første Stund blev Hvad Hr. G r e v e s Udtalelser animidlertid Diskussionen ved det velgaar, saa v i l jeg kun udtale, at om organiserede Angreb ført over i et Bygningsloven tilfredsstiller ham Spor som helt umuliggjorde dotte. som Arkitekt saa kan den ikke t i l Skulde ogsaa de øvrige Foreninger fredsstille den projokterende Ingeniør, som mere eller mindre følte sig trufder har Ansvaret for det konstruktive fet tage Sagen paa lignende Maado samt for den mest økonomiske Udvilde dot hele jo blive et eneste Fornyttelse af Materialerne. En samsvar af det gamle. Sensigten med vittighedsfuld Husbygningsingeniør Foredraget var imidlertid at paavise k r æ v e r bestemte Bestemmelser, hvorhvor Skoen trykket for derved at faa til han har at holde sig, og turde jeg nærmere undersøgt Forholdene og derfor henstille t i l Hr. Greve, før han faa Feilene rettet. næste Gang optræder som Forsvarer F o r b i l l d 6 l s e

D

i

8

k

u

s

s

i

o

n

e

n

g

i

m

v

e

e

d

d

e

R

t

e

f

e

r

a

t

a

f

b e d s t o

uuuouu

n

1

o d t

h c l e

ai

den gamle Bygningslov af 1899,

Einar Helmers Olsen,

n

Paa

Strandsidcn sees det, at Rydningearboidet og ovorhovedet alt Arbeide paa gjenreisningen* drives med Kraft i de forskjellige Arbeidsgrene. Barakker forsvinder ogeaa. Gundersen & Moldestads store Udsalgsbarak er nedrevet, ligesaa Eidenboms Etterfølgers Herreekviperingsbarak. Turen kommer vel snart til andre.

Den nye Tid og dens Krav til Arkitektstanden, (Helmers Olsens Foredrag.)

Af Arkitekt Sfcjgrd Lunde.

Forrige Aar henvondto Underteg- I saa Humøret i Vasken. Nu mener nede sig t i l Hr. Ingeniør Helmers I Hr. Greve imidlertid efter sine egne Olsen med Anmodning om at holde "Udtalelser at de nye Konstruktionset Foredrag i Arkitektforeningen om roethoder kræver en n y B e h a n d armeret Beton. Da imidlertid Han lingogennyUdformningog delsforeningen forberedte Nedsættel det er dette som er K j e r n e n i det se af en Komité for at udrede diverse Hele. Faeadekomiteen kan eller v i l økonomiske Spørgsmaal vedrørende altsaa ikke nægte Anvendelsen af Bebyggelsen i Brandstrøget blev Fo- moderne Konstruktioner i Brandstrøredraget efter Anmodning fra Han- get, men v i l den da nægte at lade delsforeningen afholdt der. disse Konstruktioner udvikles arkiEfter Gjentagelsen af Foredraget tektonisk i Forhold t i l de nye MateIngeniørforeningen oplever man imic rialer? lertid den gamle Komedie, som for Enten v i v i l eller ikke staar v i øvrig altid gjentager sig naar nye saabdes midt oppe i n nye Tid Ideer kolliderer med det nedarvede og med sine Krav og samtidig med en tilvante, at man systematisk forsøger Klave om Halsen. Hr. Greve v i l naat reducere Udlalelserne t i l intet turligvis sige at der intet er t i l HinDa 2 Arkitekter ogsaa har kastet der for Anvendelse af moderne Konsig ind i Kampen anser jeg det nytstruktioner, og at man derfor godt tigt for Fagets Skyld at faa Spørgskan opnaa den gamle bergenske Lomaalet mere udredet. Jeg har nævnt kaltone. Jeg mener Nei — naar Fai Diskussionen, at en Arkitekt egenteadekomiteen v i l opnaa den gamle ;lig burde have holdt dette Foredrag Lokaltone ved Henvisning t i l beom Fremtidens Byggemateriale stemte gamle Bygninger. Der maa saa langt v i nu ser — for det anven skabes frit, uden Kopiering, og man des over hole Verden. A t v i har van kunde kanske da opnaa eri lokal Stilskeligt for at komme med skyldes fortone som var vort gamle Bergen mementlig vor egen Stand, som endnu re værdig og som kunde vise vore Ligger tilbage i Erfaring paa Materi Efterkommero at v i ogsaa stod i ilanvendelsens Omraade, og som Kontakt med vor Tid. Paa dette 5ndnu ligesom ligger og soler 6ig Grundlag skulde der være indbudt le sidste 10 Aars Gjemiembrud til Konkurrance.

Arkitekturen.

Udviklingen gaar imidlertid ofte hurtigere end man Hr. Arkitekt Schou mener at Hr. kunde ønske. Enkelte bliver gamle Holmers Olsen har misforstaaet A r før Tiden og stivner hen i Manér, og ten af Bygningerae i Brandstrøget. det nye som er oppø i Tiden kan Jeg tror det maa være Hr. Schou vanskelig tilegnes, uden at man eier som har troet at Ingeniøren vilde den udviklende Ævne i sig selv og lære Arkitekterne Arkitektur. Det vil tage det Merearbeide som det tror jeg at De er alene om, for det nye kræver. fremgik da klart af Foredraget, at At det kan være vanskeligt ska' det gjaldt S y s t e m e t .

Dette kora vel indrømmes, men v i tør ikko ud- Foredragsholderen stadig tilbage t i l , tale som Hr. Greve: >At det var og det maa De da ind rømme, at den helt meningsløst at tro, at man uden armerede Beton med sin >Smidighed videre — s o l v o m m a n v i l d e — og Afpasnmgsævne* er et .fortrinlig kunde skabe en helt ny Stil i Brand Materiale for en Forretningsgaard, strøgeti'. enten De støber Hulbeton mellom I disse Hr. Greves Udtalelser lig- ?ilarerae eller udfylder Rummet med ger efter min Mening Grundlaget for et i klimatisk Henseende betryggende >den æstethiske Grundtone< i Cen Meteriale. Hovedsagen er at Bygtrum. Hr, Greve skulde efter dette ningen bliver mest mulig praktisk, at med andre Ord mene: V i ævner ikke der anvendes mindst mulig Materiale, at skabe noget nyt., derfor skal der og at Opførelsen sker kontinuerlig, koges Suppe paa det gamle. saa Pilarer og Gulve kan støbes som Imidlertid forlanges der alligevel et Hole. en »Nyskabning«. Men hvordan denVor Murstensmur ved v i alle er et ne skal foregaa tror jeg endnu ikke fortrinlig Materiale, men det kræver at v i Arkitekter er helt klar over. for stor Plads og dets Anvendelse i Skal der skabes noget nyt maa der 'orbindelso med armerede Gulve — ogsaa levnes en Bevægolsesfrihed, og som har været praktiseret i de senere dot er som bekjendt ikke let at opnaa Aar — er vi enig om ikke er ideel. i et stærkt snøret gammeldags Korl dførelsen kræver ogsaa for lang set. — Ved endel Øvelse og Jongle'id.

Selv om, v i ikke benytter Murring kan man selvfølgelig præstere sten som Hovedmateriale, saa skal endel Kiinstfærdigheder, men det er De ikke være ængstelig for at vore jo en Nyskabning som tilsigtes — Kontorfolk skal blive udsat for Fugdet siges ialfald paa Papiret — og tighed og Træk. Jeg tror at v i ogHr. G r e v e har m æ r k o 1 i g nok i saa bliver nødsaget t i l at foreslaa den Anledning selv udtalt følgende: nyø og bedre Konsf rukl ioner for vo•5>D o t e r k l a r t a t de n y e B y g re Vinduer, og desværre forlade den ningers større Dimensiogjængsø Vinduestypø i vort kjære n e r o g do n y e K o n s t r u k gamle Bergen, for den lader desværre tionsmethoder kræver en meget tilbago at, onske naar dot gjælny B e h a n d l i n g o g en n y U d der >Træk<r. Jeg tror ikke at vor f o r m n i n g af A r k i t e k t u r e n , Forretningsstand v i l stillo sig reakmen det skal erindres at ot fremtionær t i l Forbedringer paa Byggetrædende Træk ved den bergenske konstrnktionernes Omraade. V i skal Arkitektur er dons Sraidighed, dons ikke forlade dot gamle naar dor ikke Afpasningsævne og dens Humør.< kan skaffes noget bodrø, men det er Videre: >det kan m u l i g e n s oglotsindig ikko at anvende det nye indvendes, at en hel Bys Opbygning naar man baade i p r ^ k Henseende paa Grundlag af et F a a t a 1 lokale og øknomisk kan skaffe vore BygMotiver v i l skabo M o n o t o n i.« — herrer Fordele. — Men hortil har ogsaa Hr. Greve Svaret færdig: >At t i l en v i s G r a d Bergen, 14de Marts 1919. er velberegnet Monotoni kun t i l ForSigurd Lande» del for et By billede*. Der gik alt» d e

!

1

(

<7 /Z n B e r g e n s

Kommunens tomter i brandstrøket.

G j e n r e i s n i n g .

A f Ingeniør Erling Gjestland.

Hr. Ingeniør Helmers Olsens Ind- , ,, . . ~ , . ^ . , , . , de Borttransport af Masser i Brandl æ g i Dagspressen i Anledning den , , , ., . ., , , . T • r • * T>7 i strøget at ville faa det derhen, at v i i Ingeniørforeningen førte Diskus- . . , . , .• , „ , ingeniører var fornøiet med 1 iansion eiter hans Foredrag om Ber, », , , ~. . . , , j. , sporten som den nu foregaar. Dette gens Gjenreisning, foranlediger kun \ * - . ^ maa i Tilfælde v æ r e den rene Mis nogen ganske faa Bemærkniuger fra forstaaelse.

Hr. Ingeniør Seip kunmin Side. , d° ikke inds© at det af ForedragsholF ø r s t maa jeg faa konstatere, at , , , , ~, TT , ~, . deren antydede Sporarrangement var Hr. Ingeniør Helmers Olsen gjennem . , , . u , , , , . .

- D U - J I gjennemførbart, men udtalte bestemt, sine forsklellige Bebreidelser mod , , , , _ , , .

T a , iat han troede Transport med LasteIngeniørloreningen røber en saare , • ... i-j Tr• , , , -i L j J •J automobiler vilde v æ r e t det ngtige. liden hjendskab t i l , hvad dor i denne , , . . „ , . , , , Z . , , Disse havde imidlertid v æ r e t vanskerorening arbeides med og hvilke oager der har v æ r e t drøftet " Bergens Gjenreisning har saaledes Vedkommende meddelte ikke en, men flere Gange været i & arbeidet enGjenstand for Foredrag med DiskusP ™ j e k t for Massetransport sion, og v i smigrer os med at netop °S t i l Brandstrøget ved £ a b e l dette Emne har v æ r e t ganske ind- baner; men at man ikke havde kungaaende behandlet. net bringe dette t i l en tilfredsstillenJeg indrømmer gjerne at Spørgs- de Løsning, maalet Hustyperne og Maaden at «fø nar andgaaet Heste» bygge Huser paa ikke er fremkom- transport, og hvor det har v æ r e t met i Foreningen; men dette er vel mulig har jeg indrettet mig paa anforsaavidt tilgiveligt, som det vel den Maade. Dette har jeg ogsaa nærmest skulde henhøre under Ar- vist gjennem min Praxis her i Byen. kitektforeningens Virkefelt at tage Ogsaa jeg fremholdt, at for Brandsig af disse Ting. strøget, hvor Masserne skal leveres Bortseet fra dette har v i dot saa P*a de mest forskjellige Steder i i vor Forening: re Lasteautomobiler v æ r e det rigr i

D

r

T

p

;

u

A

A

TT

P

T

J

1

r

c

l l g e

a

F

t

o

e

f a a

r

a

m

t

d e l

i

d

a a

t

e

e

r

t

h

a

v

d

e

v

æ

r

e

t

p

f r a

a l t i d

Findes der en Kapasitet paa é f t i g e . eller andet Omraade, saa henvender Naar Ingeniørerne Sørvik, Munter vi os t i l ham med Anmodning om at.og ilgeledes jeg anførte, at v i troede udredo det eller det Emne for os, men rngeniørerne her i Landet kjendte t i l ellers saa er jo selvfølgelig Forhol- Arbeidsmaskineri paa forskjellig Oradet i Almindeligved det, at hvis en raade, saa vor dette en naturlig Kollega har noget paa Hjertet, saa Imødegaaelse af, at Hr. Helmersmeddeler han os dette.

Han gaar Olsen viste frem som noget nyt og ikke og venter paa, at man skal op- uanet for os en R æ k k e almindelige dago, at han gjerne v i l fremfore dette Arbeidsmaskiner paa de forskjellige eller hint.

Byg — ikke udelukkende paa HusJeg tror, jeg har Ret, og jeg for- byg. Foredragsholderen gik her som itaar ogsaa Helmers-Olsen som han; paa flere Punkter af sit Foredrag >r enig i dette, at det vilde v æ r e t j u d e n o m sit Thema; men v i skal vel ieldi* o i n . Sagen først var blevet j komme t i l Enighed om, at kjender dibkuteret inden vor Kreds, da havde] man først t i l Arbeidsmaskineriet, saa man kunnet undgaa en hel Del af de Praktisk arbeidende IngeMisforstaaelser som nu i saa overkommende Anledning nok flødig Mængde synes at v æ r e tilste- forståa at anvende dette ogsaa ved de, og de mange' gode Ting ved Fo- Husbygningsarbeider. For at citere rcdraget vilde v æ r e kommet bedre - Ingeniør Munter: Skaf os Opt i l sin Ret. gaverne, saa skal man nok faa 6e, v i l

e

n

n i o r

h

v

v

e

e

r

d

H r

Det er ikke rigtig naar HelmersOlsen paany forsøger at fremholde,,

a

v

t

v

i

b

a

a

d

e

k

e

n

d

e

r

t ! 1

k

a

n

n

d

e

d

e

B y s t y r e t fattet igaar bestemmelse om h v i l k e tomter i b r a n d s t r ø k e t kommunen selv skal beholde t i l off e n t l i g b r u k . B l a n d t disse var de to k v a r t a l e r K . og T . Det f ø r s t e l i g g e r mellem Markeveien og V a l ckendorffsgatens f o r l æ n g e l s e og s t ø t e r t i l den nye Chr. Michelsens gate. D e t sidste er tomten ved Strandshjørnet, hvor den nye torvhal er t æ n k t opført.

Borgermester Olaj Olsen mente at det var en b e t æ n k e l i g sak at kommunen la i n d under sig tomtei arealer som man i k k e n u visste hvad de skulde brukes t i l . Taleren sigtet t i l k v a r t a l K . D e t var paa tale at staten vilde ekspropriere disse arealer. M a n la desuten beslag paa ganske store summer herved.

K j ø b m a n d Magnus vilde stemme mot k v a r t a l K . og vilde henstille at der blev votert p u n k t v i s .

H a n u t t a l t e at det hadde v æ r e t f o r u t s æ t n i n g e n at de p r i v a t e eiere skulde komme t i l b a k e paa sit gamle sted, hvis de ø n s k e t ; men med hensyn t i l k v a r t a l K . hadde man søkt, med lys og l y g t e for at finde b r u k for tomten, t i l t r o d s for at der v a r bud paa tomten.

Ordføreren gjorde opmerk6om paa at formandskapet tidligere hadde u t t a l t sig f o r at m a n skulde forbeholde byen selv t o m t K . Sak e n var r i g t i g n o k kommet i en noget anden s t i l l i n g ved at der var indled^t ekspropriation. D e r hadde ogsaa m e l d t sig en b r a n d l i d d liebhaber t i l tomten, og der var en smule t v i l med hensyn t i l loven.

M e n byens s a k f ø r e r hadde den opf a t n i n g at der i k k e v a r noget u l o v l i g i don fremgangsmaate som var benyttet.

t

at de i Diskussionen optrædendo Arkitekter og Ingeniører intet nyt vil.

Alle v i l vel noget nyt — noget bedre end det besta ående, men det er Maaden og Veien t i l disse Forbedringer, vi ikke er enige om.

Arkitekterne mener, at AnvendelJeg v i l nødig komme ind paa Perse af Glas og Beton paa den Maaden sonligheder i en Diskussion som denog i den Udstrækning, som af nel- ne. Det hører ingensteds hjemme og mers-Olsen fremholdt, ikke v i l være skader kun Sagen. hensigtssvarende hverken i praktisk, Det gjør mig derfor ondt, at Hr. ekonomisk eller æstetisk Henseende, Helmers-Olsen har optaget min Bøog tiltrods for, at v i Ingeniører vel mærkning om saglig og uegennyttig alle har fuldt paa det Rene hvilket K r i t i k som sigtende t i l ham.

Jeg udmærket Byggemateriale Jernbeton indser ikke at der skulde være nogen er, saa bliver vel Løsningen den, at speciel Grund t i l det. Bemærkninman med Hensyn t i l Byggemateri- gen var helt generel og fremkom alet maa lempe sig efter det som er blandt andre Beraærkninger som en praktisk og økonomisk i de forskjel- Afslutning paa den Btedfundne Delige Tilfælde. Man kan ikke ensidig bat. overalt anvende Glas og Beton, ei Havde Hr. Helmers-Olsen ikke heller v i l det vel faldo nogen ind at fremvist Lysbilleder af navngivne anvende Mur, hvor der med Fordel Kollegers Arbeider og søgt ved helt kan anvendes Jernbeton. misvisende Sammenligninger at paa> Det som jeg helt ud kan være vise Foil ved disse, saa vilde heller enig med H i l Helmers-Olsen i er at; j ikke min Bemærkning om at reducore en ordentlig Planlægning — cn or- Kollegers Arbeide i Almenhedens dentlig Gjcnneraarbeidel.se af Byg- Øine v æ r e t fremkommet. geforetagendet fra nederst t i l øverst Jeg fandt mig som Ingeniørfor— den maa t i l Og gjennem denne eningens Forsand forår' et t i l at vil Arkitekten og Ingeniøren kunde protestere mod dette, og jeg trot finde ud, hvilken Byggemethode og Protesten var rigtig. hvilket Byggemateriale for Tilfældot Erling Gjestland. er det rigtige.

1

Ingeniør Helmers-Olsen synes ai i deu Diskussion som førtes angaaen-

i

a a

i °S " nødvendige Maskinen Hvad Foredragsholderen fremholdt om Genera len trepren ører for Byggeforetagender, er jeg helt enig i . L i geledes hvad han nævnte med Hensyn t i l Samarbeide rnellem Arkitekt, Tngeniør og Bygherre. e

3-

/ f / f

| D e tomter kommunen selv skai beholde i b r a n d s t r ø k e t .

D e r forelaa igaar f o r b y s t y r e t den t i d l i g e r e r e f e r e r t e skapsindsti I l i n g \ kommunen

selv

brandstrøket.

formand-

orm

de

tomter

skal beholde i

Takstsummen

for

tomterne er k r . 3 322 555, hvorav k r . 2 935 617

belastes

bykassens

laanefond som e n d e l i g u t g i f t mens k r . 297 9$8 f o r s k y t e s av laanefondet m e n forrentes og amortiseres f o r e l ø b i g av g a s v e r k e t og c l e k t r i citetsverket.

Borgermester

Olai O l s e n

ut-

talte, at i n d k j ø p av k v a r t a l K i k k e var overensstemimend-e stratens

indstilling.

med magiKommunen

burde i k k e u t e n videre i æ g g e

be-

slag paa donne kostbare t o m t j a a r man i k k e v i s s t e ^ J i y j ^ ^ m a i i skulde anvende den t i l . D e r var p r i v a t liebhaber t i l tomten og i disse dage heter det ogsaa

at

staten v i l

e k s p r o p r i e r e tomten t i l o p f ø r e l s e av en a d m i n i s t r a t i o n s b y g n i n g . D e var .saaledes i n g e n g r u n d f o r kommunen at beholde dette k v a r t a l .

M a gnus

v i k l e opta magistra-

tens i n d s t i l l i n g ,

men \ a r

også*

i m o t at kojnimunen e r h v e r v e t kvart a l T ( T o r v h a l k v a r t ale t,h — forøvrigt

gjerne

\'i\±-

vite hvad kom-

munena s a k f ø r e r mente om l o v l i g heteri

av kommunens

gelse av k v a r t a l K .

Af

.onlv^te

hadde t æ n k t

beslaglæir-

at

k-»mjmunefl

at ' forbeholde sig

' x-i -rr tji ]

3 r u

k f o r mere monu-

mental bebyggelse; t o m t e n l i g g e r jo som bekjendt pladseu. :

l i k e UV T a a r n -

Taleren vilde

forøvrigt

m l r ø m m e , at saken n u da staten

vilde

ekspropriere

tomten

var

k o m m e t i c n noget anden s t i l l i n g .

1 dette t i l f æ l d e var det j o av m i n dre b e t y d n i n g f o r k o m m u n e n o r h

verve

den.

at

R e f . en skrivelse

• f r a kommunens s a k f ø r e r , som be k r æ f t e t l o v l i g h e t e n av saken. M e d hensyn t i l k v a r t a l T , o r d f . anbefale

saa

-/ilde

at k o m m u n e n be-

h o l d t denne t o m t , selv om den i k ke blev b e n y t t e t t i l T o r v h a l . ^ Magnus

f r a f a l d * --it forslag

om k v a r t a l T , m e n v i l d e opta magistratens Ks

indstilling

for k v a r t a l

vedkommende.

Ved voteringen

blev formand-

skapets i n d s t i l l i n g vedtat med 57 mot 14 stemmer.

/t/3

-

/9/9-

K o m m u n e n s tomteerhvervelse i brandstrøket.

I n d s t i l l i n g e n g i k , som man v i l mindes u t paa, at byen erhvervet 1. Raadhuskvartalet.

2. K v a r t a l K. 8. K v a r t a l T .

4. A v k v a r t a l M t o m t e r n e n r .

I I og I I I samt det areal som f r e m k o m m e r ved J o n S m ø r s gates o v e r b y g g i n g paa M a r keveiens vestside.

5. A v k v a r t a l R tomterne nr.

V I , V , V I , V I I , V I I I og IX. 6. A v k v a r t a l N t o m t e r n e n r I , I I , I I I , I V , V og I G D e n samlede pris er 3,133,555 kroner.

M a g i s t r a t e n ønsket ikke k v a r t a l K i n d k j ø p t og fastholdt sin o p f a t n i n g . B y e n skulde i k k e l æ g g e besla.gr paa t o m t e r hvis anvendelse man i k k e hadde paa det rene. H a n trodde i k k e , at man senere k u n d e s æ l g e den, o g han fandt det desuten hensynsløst overfor de p r i v a t e .

D e t t e hadde i dette t i l f æ l d e m i n dre b e t y d n i n g , eftersom staten r i meligvis k o m t i l at ta det.

Han fandt at det var meget, at kommunen tok f o r 3 m i l l i o n e r i handelss t r ø k e t , samt det som den i k k e fik avhændet.

M a g n u s vilde f o r u t e n mot erhvervelsen av K ogsaa •<temme mot erhvervelsen av T . E f t e r hans mening hadde k o m m u n e n gaat staten tilhaande m o t g r u m e i e r n e .

H a n savnet en uttalelse f r * kommunens s a k f ø r e r om l o v l i g h e t e n av erhvervelsen k v a r t a l K .

O r d f ø r e r e n : Formandskapet hadde i k k e n æ v n t , hvad tomten skulde brukes t i l , men det var av b e t y d n i n g f o r kommn.ien at faa den t o m t m o n u m e n t a l t bebygget.

D e r f o r burde den erhver ves.

V e d at staten har indledet e k s p r o p r i a t i o n av den er saken i m i d l e r t i d k o m m e t i en an len stil l i n g — da har det n a t u r l i g v i s m i n d r e interesse f o r kommunen.

D e r har v æ r e t nogen t v i l om lovlighete.i av tomtens erhvervel86. O r d f ø r e r e n hadde derfor faat byens s a k f ø r e r e s uttalelse, som g i k ut paa, at der i n t e t u l o v l g var i at beholde k v a r t a l K .

M . h. t k v a r t a l T . vilde han bestemt anbefale erhvervelsen. T i l t r å d s f o r at heller i k k e her var tomte.ns an ven del se fastslaat.

Magnus vilde efter dette stemme f o r erhvervelse av kvartal T. D e r votertes derefter alternat i v t over magistratsforsla^et — optat av hr. M a g n u s — og forrn and.skap ets.

D e t sidste blev vedtat med 57 m o t 14 stemmer.

criiy

^

7.3

n y e

r/*

B e r g e n .

-

Tomter

i

brandstrøket.

Liebhabere t i l de endnu ledige tomter i b r a n d s t r ø k e t anmodes om inden 5 april f « s t k . at fremkomme med tilbud — med angivelse av hvilken eller hvilke tomter de ø n s k e r at overta. N æ r m e r e oplysninger faaes hos regulenngschefen, den gamle jernbanestation, hver formiddae rnellem 10 og 12.

B

Tilbudene stiles t i l Komiteen for avhændelse av tomter strøket og indleveres paa reguleringschefens kontor.

/ / j ^ / J

••

Det Offentliges Tomtekjøb.

Hr.

Ca. 4 Millioner K r . til Indkjøb af nye Tomter i Brandstrøget.

I

-

/ ?

Forhold til det vordende Bergens i Posthus.

De heri fremholdte Tanker er en glædelig Foreteelse, og det vilde jo være ønskeligt om noget saadant kunne bære Frugt.

Det er imidlertid det besynderlige, det ser i hvertfald saadan ud, at hverken Stat eller Kommune kan kjebe sine Tomter før de er blevet 2 — 3 Gange dyrere end de behøver at være.

For den som gaar og ser paa det hver Dag. tror jeg at det er øieneynlig at der gaar store Værdier tabt, der bebeves bare at tænke paa Renterne.

Det er jo store Værdier eom ligger i disse Strøg; men Tomterne er vel kanske ikke dyre nok endnu?

X.

/ /

Grondeierkomitéen for Brandstrøget havde igaar sammenkaldt et Møde af brandlidte Grundeiere paa Børsen. Der fremlagdes en Beretning for Grundeierkomitéens Arbeide, som nu er afsluttet, lige8om der blev meddelt Decharge for Regnskabet. Efter endel Diskussion blev Mødet hævet.

/

Redaktør i

Deres ærede Avis for 2. ds.

stod en Artikel angaaende Statens

I Statsraad Fredag er det beslutte* fremsat kgl. Proposition om Bevilgning af ca. K r . 2,720,000 t i l Indkjøb af en Tomt for nyt Posthus i Bergen. Tomten ligger i Brandstrøget,.

Samtidig er det besluttet fremsat] Proposition om Bevilgning af ca. «1 Million t i l Indkjøb a f Tomt for en ny Telegraf- og Telefonbygning i Beri gen. Ogsaa denne Tomt ligger i Brandstrøget, lige i Nærheden af Posthustomten.

3/y

^/y - / ? / ?

/9/f

Nye Post- og Telegraibygninger i Bergen.

X

i brand(BAE)

- / V / 9

</

3/V

Man begynder nu saa smaat for Alvor at tænke paa Gjenreisningen af den brændte Bydel tiltrods for at der er mange og etore Vanskeligheder, som melder sig for de forskjellige Tomteeiere.

Bare Byggepriserne skulde fortiden være mere end nok til at •kræmme Tomteeierne bort.

probationsforslag ger.

t i l Nybygni

Et af disse, Bogtrykkerfirmaet Moe NiUgen ocr Sons B y g n i n g i K v a r t a l 7, ved Siden af Svaneapotbekets gamle Tomt, offentliggjør vi idag.

Bygningen, som skal udføres helt af ildfast Materiale, er paa 6 Etager med K j æ l d e r og Lofteet age.

I den mindre oentrale Del af Brandstrøget bliver der vel heller iLgen større Nybygning, før P r i I første Etage v i l der blive 3 merne synker, men i Strøget rundt I B u t i k e r s a m m e n h æ n g e n d e med (Torvet, hvor en hel Del af de stør- 2den Etage, hvor der ogsaa v i l b l i re Forretningsdrivende §kal have ve indredet Lagerrum. I 3di« •ine Nybyg, vil nu lidt efter lidt Etage bliver der Kontorer og i 4de, riet ene Hus efter det andet reise 6te og 6te Etage skal Moe Nilssen •ig op af Gruset, og naar saa F a - selv have eit S æ t t e r i og Kontorer, j eadekomiteen er færdig med sin Paa Loftet bliver Lagerrum.

Fe^ømmelse, kan man vel gaa ud Den vakre B y g n i n g er u d f ø r t fra, at Op bygningen vil ekyde af A r k i t e k t e r n e S c h a k Bull •tørre F a r t . og Søn.

Der er nu vedtacret etpar A n - |

Facadekonkurrancen.

Fristen for Indlevering af Udkast til Facadekonkurrancen \ Brandstrøget udløb Tirsdag. Der er indkommet 8 Udkast deraf 6 indenbys og 2 udenbys. Man kan dog vente endel flore, da der for eventuelle Deltagere udenbysfra er givet nogen 3?espit.

(

Moe-Nilssen & Sens Nybygning i Brandstrøget.

'

—/?/?

Gmndeierne I brandstrøket.

v

Igaar holdtes møte av grund eierne i brandstrøket. Gruudeiei komiteen, som blev nedsat efter branden fcr at vareta de brandlidte grundeieres interesser, fremla beretning om sit arbeid og regnskap som blev git decharge; samtidig meddelte kom een at den ansaa sit hverv som f r l d f ø n og komiteen blev opløst, :,

7 paa H j ø r n e t af Smaastrandgaden i Brandstroget begynte I ^ Lokaler igaar

a t

og Olaf Kyrresgade.

Bygningen opføres i 5 Etager med to K j æ l d e r e og Loftsetage.

Armeret Betonkonstrwktioner anvendes i storst m u l i g U d s t r æ k n i n g og hele Bygningen b h r u d f ø r t af ildfast Materialer.

Facaden blev vedtaget i Faeadekomiteens .Mode den 5*a Februar 1919. Iste Etage udføres af nat u r l i g Sten, Vinouesom.ramninger i 2den Etage, Siutstenen og Ge-

r e t t e n 9

s i k r

o

J $ £ d é t o Kvarta, til B g g « 7 Administratto^bygning Mor. Ikke mmdst med W tjenlige Betslokaler l.gge»<> S tclse fra T u r n h a U e n _ _ _ _ _ _ 1

Stenders Nybygning

8imsbaand af n a t u r l i g Sten. Fladerne ellers udføres i Oementpuds, holdt i lyse Farver, og T å g e t tækket med sorte, glacerede P a n d ø sten.

Stenders F o r r e t n i n g optager hele Iste Etage eom Butiklokale, 2den Etage som Ekspedittonslokale og Kontorer, L a g e n u m i 2Kjmldere og paa Loftet. Be øvrige 8 Etager indredes t i l Kontorer beregnet paa Bortleie. Lagringens bebyggede A r e a l er 4S1 K v m ,

7/ y - / f / j Tomtepriaørne i Et eiendommeligt Forhold.

Som tidligere meddelt har Staten nu foreslaaet bevilget Penge t i l Indkjøb af Kvartalerne A og B i Brandstrøget t i t Brug for n y t Posthus og ny Telegrafbygning. Prisen var henholdsvis 1 Million og 2/720,000 K r .

Dette er Jo overraa»ade hoie Priser, og v i har derfor undersøgt, om de svarer t i l , hvad de privato Tomteeiere har betalt Kommunen for de respektive Tomter.

Det viser sig t i l vor Overraskelse, at Staten ikke alene har betalt Overud snsrt Jobb* pris, men

d i erne

Brandstrøget

Er det Kommunen, s sig snyde,, er det State mi tankeløst rutter med Millionerne, eller er det andre og skjulte Interesser, som her spiller ind.

Da Sagen ikko længere er en Privataffære, men a f offentlig I n teresse, da det jo er Skatteborgerne, som skal betale de af Staten opjobbede Priser, forekommer det os, at man har Krav paa en Rede^gplse fra rette Vedkommende.

Med Hensyn t i l Kommunens Befatning med Brandstrøgtointerne i det hele faget maa det misbilliges, at Kommunen ved Tomternes Gjensalg ikke har sikret sig, at de virkel i g skulde anvendes t i l Bebyggelse istedenfor bare t i l Spekulation. N u er vistnok en stor D e l af Tomterne bare solgt videre og derved kommet op i sljge Kostender, at neppe nogen længere bar Raad t i l at bebygge dem. Det er saa langt fra, at K o m munen ved sin Disponering over Brandtomterne har søgt at bidrage |eit t i l Afhjælpelse af H u s n ø d e n , at denne tværtom netop holdes vedlige ved saadan Disponering.

priser* For Kvartal xVs Vedkommende var Prisen af Kommunen fastsat t i l Kr. 593,817.20, medens altsaa Staten betaler de private Eiere 1 Million. En ganske smuk Stigning!

Kvartal A tilhører et Konsortium v«<J O.R.Sagførerne Ameln og M i chelsen. Kvartalets Størrelse 1566.8 Kvm. Pris 424 K r . pr. Kvm- under Forudsætning af, at Bygningen faar 5 Etager, og 379 K r . pr. K v m . hvis 4 Etager. Da Kommunen har t å g e t Bestemmelse om mindste FPøide, bliver Kvartalets Kostende Kroner 593,817.20.

For Kvartal ETs Vedkommende stiller Forholdet mg endnu niere meningsløst, idet do private Eiere / V / ? / ? betaler Kommunen tilsammen K r .

Fra Strandsiden.

1,510,953.00, medens altsaa Staten Det har i den senere Tid været noru. skal betale 2,720,000 Kroner. get vanskeligt for Passagen i StrandK v a r t a l B bestaar af 9 Tomgaden, hvor Færdselen og Kjoretrafiken er meget livlig. Der er blovet ter: ' ' nedlagt Kloakrør og Yandledningsrør, Tomt I tilhører Bergens Brandder har været stor Kjørsel til og fra forsikringsselekab. Størrelse 446.Q Brandtomterne og Transport af svære Kvm. Pris under Forudsætning af Sten fra disse. Arbeidet paa, Kaian5 Etager 502 K r . pr. Kvm. Tomlægget paagaar og Undervandsmuren kommer daglig længere og længere opi tens Kostende altsaa Kr. 224,19.3.20 Stenknusemaskinen >Svedala< har i Tomt I I tilhører Hr. Johan nogle Uger skaffet tilveie on hel Del Fleischer.

Størrelse 359.4 K v m . grovere og finere Puksten. Paa nePris under Forudsætning 5 Etager dre Muralmending er Berstads Murba102 K r . pr. K v m . Tomtens Korak nedrevet og et Stykke længero nedo er en større Træbarak jevnet rtende altsaa K r . 144,478.80. i med Jorden.

Tomt I I I , tilhører % v. d. Fehr Mortensen. Størrelse 549 3 Kvm. Pris under Forudsætning 5 Etager 223 Kr. pr. Kvm. Tomtens Kostende K r 122,493.90.

Tomt I V , Eier Fritbjof Schwings.

Størrelse 395.S K v m . Pris 606 K r . pr. K v m . under Forudsætning 5 Etager, Stril 4 Stager 625 K r . pr.

Kvm, Tomtens Kostende, mindste Pris K r . 248,000. x

Facadekonkiirransen for Torvet.

F o r konkurransen om den ar k i t c k t o n i s k c u t f o r m i n g av T o r v a l menningen sena u t l ø p var

Iste

april

der sat en 8-dages f r i s t f o r

indsendelsen tagende.

f r a de utenbys del-

Denne

frist

utløper

idag.

Eeguleringschef oplyse,

Madsen k n n

at der er i n d k o m m e t 10

utkast.

J u r y e n , som antagelig v i l t r æ sammen i m o r g e n , bestaar av a r k i t e k t Magnus Paulsen, arkitekt

Kristiania,

Georg Greve,

arkitekt

Hadsel, i n g e n i ø r Johan I r g e n s og konservator L e x o w .

Facadekomiteens gulerinigschef

s e k r e t æ r re-

Madsen

v i l ogsaa

v æ r e tilstede under b e d ø m m e l s e n .

A n t a g e l i g v i l b e d ø m m e l s e n væ. re f æ r d i g i s l u t t e n av uken.

Central tit i

-/f/f

j t ^

y

Hjornetomt til den nya Taarnplass stor ca 380 m. og med

en samlet fasade paa ca. 40 meter er tilsalgs.

N æ r m e r e v e d henvendelse t i l

0.3%sa£tfører J . W a a g e ,

(Q.M.A )

Gjenreisningen av brandstrøket.

de utstykkede tomter. M e n i den

D e r K a r i den sidste t i d hævQt

sidste f o n n a n d i s k a p s m ø t e t i l l a t t at

sig

røster

fra

de

sidste t i d har der tiævct sig r ø s t e r . for en moderer h i g av dette standpunkt-

Saaledes blev der ogsaa i

o p f ø r e en m i n d r e barakke paa cn j

brandlidte

grundeiere o m at opbygn ingen av

av

brandstrøket;

.strøket.

inidttrær

bør

u.tstaa -fci'1 der

rimeligere

kommunens tomter i b r a n d - ; V i v i l advare mot at slaa!

i n d paa denne v e i .

byggepriser.

D e r blev r i g \

O g der pekes s a m t i d i g paa van-

t i g n o k f o r dette tilfælde tat all,-

dbeli^heterne

m u l i g e forbehold, men t e n d e n ^ r r

ved

at

skaffe de

f

nødreaiidagie pengemidler t i l byens

er dog tilstede og v i mener de?!

gjenreisning.

er al g r u n d t i l paa det sterkeste

Det

at advare

er vanskelig at kunne ut-,

tale noget bestemt

om

Hvis

hvorvidt

mot

der b l i r t i l l a t t opført han-

m a n i en overskuelig f r e m t i d t ø r

delsbarakker

gjøre

grundeierne

r e g n i n g paa n æ v n e v æ r d i g

konsckvensernc.

paa

tomterne

ved disse

f$

barakhOi

Det

kunne f orren to g r i u i d v æ r u i e n , og interessen for n y b y g n i n g -vil «tør.

ten''nair v æ r e t istaud t i l at helde

ved k u n n e s v æ k k e s .

pi-iserne oppe, og v i h a r t i l dato

er allerede n u altfor meget av en;

nedgang

i byggepriserne.

Tomt V, Eiere: Olsen & Rasmusa>n, Per Koch og Martin 0 . Nielsen, Størrelse 335.7 Kvm. Pris 295 K r . pr.

Kvm. hvis 5 Etager, 259 K r . pr. K v m . i Etager. Tomtens Kostende, da der i t r denne og de etterfølgende Tomter W tåget Bestemmelse om 4 Etager, Kr. 86,946,3. Mindste Fris Kommer til Anvendelse for denne og følgende Tomter:

Tomtefordelingen i brandstrøket.

har gjerne v i s t s i g at pje^gemag-

set l i t e t t i l p r i s f a l d i de forskjel-

barakkeby d e s v æ r r e , saa der børj

Regtilenngskommissionens

lige b y g n i n g s a r t i k l e r .

ikke b l i tale om at de centrale by • j

Tomt V I , Eier Norsk Livsforsikringssclskab >Hygea«. Størrelse S77 Kvm. Pris henholdsvis 339 og 308 Kr. for 5 og 4 Etager. Tomtens Kodende K r . 270,116,00. ' Tomterne V I I , V I I I og I X eies af L.L. sGula Tidend* og L X aNorskt Herbyrge« i Bergen.

Tomt V I I , Størrelse 841 K v m .

Priser henholdsvis 241 og 223 K r . pr. Kvm. for 5 og 4 Etager. Tomtens Kostende K r . 187,54300.

Tomt V I I I , Størrelse 444.2. Pris henholdsvis 357 og 321 K r . pr. K v m for 5 og 4 Etager. Tomtene Kostende K r . 142.588.20.

Tomt I X . Størrelse 431.6 K v m .

Pris henholdsvis 223 og 196 K r . pr.

Fvm. for 5 og 4 Etager. Tomtens Kostende K r . 34.593 50.

slag

ssi kan u*A.t? uegie ior, at aame ' Tomteaffære forekommer os mildest talt opsigtsvækkende, og det kunde v æ r e interessant at vide, hvad det er» som har bevirket, at Ctrund-

s t i l l i n g oversendt

ind-

t i l formand-

skapet.

tid

Tomtefordelingskofmiteene t i l tomtefordeling

b r æ n d t e s t r ø k , som

for-

i

det

forelaa ved

n y t a a r , h a r n u v æ r e t behandlet av reguleringskommissionen den

omfangsrike

og

dokumentsam-

Regnleringskommissionen, som har

h a r behandlet

avgit indstilling

saken,

o m enkelte

f o r a n d r i n g e r i tomtefordelingskomiteens forslag. Bortset; f r a forskjellige saadanne avvikelser f r a

regne med heie

som barakkeby.

byggepriser.

Saalænge

grundeierne

ingen

i k k e v æ r e s t ø r r e g r u n d t i l at ut-

indtægiter h a r av sine tomter v i l de

sætte gjenreisni n gs arbeidet,

ha al interesse av at faa bygge-

Anderledes

s t i l l e r det sig sejv-i

f ø l g e l i g med byg»gepengcne.

Der

1

virksomheten,

igang.

Og

kom-

munen b ø r konsekvent negte op-

har i den sidste t i d v æ r e t vanske

førelse av flere baa-akker i brand-

1% at faa penger t i l n y b y g .

strøket.

Og

Byen v i l staa sig paa

her h v o r det g j æ l d e r s æ r l i g store

dot.

d i m m e r v i l vanskeligheterne kan-

straks gaa i g a n g med bebyggelse

ske v æ r e endnu s t ø n e . I m i d l e r t i d

av sine egne tomter.

er der g j o r t

en k r a f t i g

s k r i d t t i l at

laanemidler

tilføre

dette allerede t i d l i g e r e o f f e n t l i g -

byen

g j o r t e f o r s l a g indeholder i n d s t i l -

gjenreisningen

l i n g e n i n t e t av almen

og v i h a r g r u n d t i l at t r o at m a n

interesse.

dele y d e r l i g e r e skal p r æ g c byen

maa m a n endnu i l a n g

D t f r a eltet synspunkt turde der

av

l i n g t i l formandskapet. indgaaende

a? åømme

Efter alt

M e n Bergen

beregnet paa

av

brandstrøket,

Likeledes

b ø r kommunen

spore t i l tremme av

bygg virksomheten

ogsaa

V i haaper at biidgetkomiteen er

i

d r i n g e r i selve reguleringsplanen.

f i n d e en tilfredsstillende 1

n y b y g som forestaar.

av dette s p ø r s m a a l .

nødvendige

Hvorom

alting

er bor ial

ikke IcomriLvnen bidra wl al. forhale byens gjenreimvtig. myndigheteT bestemt

huv

Byens

q urindelig tat

st an d p u n k t

blev t i l l a t t at o p f ø r e

blandt

de p r i v a t grundeiere.

D e n foreslaar saaledes i n g e n æ n -

øn forholdsvis n æ r f r e m t i d v i !

Det v i l b l i

opmerksom

paa "de mange slik

avsætninger

store at de

ka.n b l i

foretat. aUeredte paa budgettet f o r 1919—20.