j FaoAdekonkurrancen. For Konkurrancen om den arkitektoniske Udformning af Torvalmenningen som udløb Iste April var der sat en 8-Dages Frist for Indsendelsen fra de udenbys Deltagende. Denne Frist udløb igaar. Der er indkommet 10 Udkast. Juryen, som antagelig vil træde samemn idag, bestaar af Arkitekt Magnus Paulson, Kristiania, Arkitekt Georg Greve, Arkitekt Hassel, Ingeniør Johan Irgens og Konservator Lexow. Facadekomitéens Sekretær, Reguleringschef Madsen, vil ogsaa veere tilstede under Bedømmelsen. Antagelig vil Bedømmelsen være færdlg i Slutten af Ugen.
Torvalmenninqens arkitektoniske
Utkastene t i l den arketektoniske utforming av Torvaltnenning er utstillet i Permanenenten fra imorgen t i l og med 27. ds. /
b
7 y
-/9/f
Arkitektkonkurrancen for Torvalmenningen. Arkitekterne Grimnes og Egil Haanshus 1. Præmie.
-/V/9.
Torvalmenningens facade. Utfaldet av konkurrancen av Torvalmennitigens facade foreligger nm iste p:r. 800(3 .kroner blev tildelt arkitekterne Gaimnes og Haanshus, Kristiania. 2. pr. kr. 3500 blev tilkielt arkitekt Hans W. Rohde, Fjøsanger. 3. pr. ka*. 2000 tildelte arkitekterne Sch.ack.-Bul og søn her i byen. 4. pr. kr. t?W) tildeltes arkitekterne Fred. Schulz og Ljunggren, Kristiania. Ingen av de præmierte utka-l blev indkjcpt. ;
/ '
/S/t,
-
Brandsfrøgef. Den Forklaring, som Magistratens 2den Afdeling i > Mdrgenavisene for den 13de d. M. har givet om de paapegede Uregelmæssigheder i Re guleringen af Bmndstrøget synes at være alt andet end tilfredsstillende. Olaf Kyrres Gades AfsmaJning i Retning af Smaastrandgaden er, heder det, n fuld Overensstemmelse med Reguleringsplanen, som derved tager de nødvendige (!) Hensyn t i l Sporveisarrangementetc Herved maa sigtes t i l at den fra Smaastranden kommende énsporede Sporvei et Stykke ned i Olaf K y r res Grade for Krydsning udvides t i l Dobbeltspor og altsaa optager en større Bredde af Gaden, som derfor hor er gjort bredere. (Af tilsva rende Grund er det altsaa, at Olaf Kyrres (Jade er gjort afsmalende Ira Walckendorffs Gade til nedi mod Ole Bulls Plads. hvor det dobbelte Krydsningsspor igjen gaar over t i l enkelt). Dette Arrangement forud sætter imidlertid, at Sporveien i al Fremtid skal vedblive at være- én sporet, thi under en modsat Forud sætning er det absolut meningsløst. En g.jennemgaaende dobbeltsporet Sporvei kræver ingen vekslende Gadebredde. Vedkommende Myndigheder regulerer a l t s a a i H e r r e n s A a r 1919 nye Gader uden H e n s y n
Resultatet a f Arkifektkonkurran cen for Torvalmenningen foreligger nu. 1. Præmie, 8000 Kr., tilfaldt Ar kitékterne G r i m n e s og Egil H a a n s h u s , Kristiania; 2. Præmie, Kr. 3500, Arkitekt Hans W, R o h d e , Fjøsanger; 3. Præmie. Kr. 2000, Arkitekterne Schack B u l l og Søn, Bergen; 4 Præmie. Kr. 1500, Fred. S c h u l t z og Axel L j u n g r e n , Kristiania. Juryen bestod af Arkitekt Georg G r e v e , Konservator E. L e x c w, Stadsarkitekt H a s s e l , Ingeniør I r g e n s og Arkitekt Poulson.
/<?/f. t i l M u l i g h e d e n a f, a t de d e r i g j e n n o m gaaende Sporv e i s l i n j e r k a n b l i v e omh y g g e d e f r a e n k e l t t i l dobbelt Spor! Og dog er det almindelig anerkjendt, at det for en tilfredsstillende Udvikling af vore Sporveisforhold er en nødvendig (her er Ordet paa sin rette Plads) Betingelse, at eaadan Ombygning snart finder Sted i den Udstrækning hvori det over hovedet er muligt at faa den istand bragt. Skulde det være for sangvinsk at gjøre sig Forhaabning om, at dette, uden at møde uovervindelige Vanskeligheder, i en nær Fremtid maatte kunne gjøres iallald paa Strækningen fra Marineholmen t i l Tyskekirken, maaske helt ud t i l Sporveiens Endepunkt i Sandviken? Det paapegede Knæk i Pracéen af Walckendorffs og Starvhusgaderne imellem Christies Gade og Torvet, er i sin Orden, mener Magistraten, som dog forsaavidt ikke oplyser, hvad der paa denne korte Strækulng, hvor intet udentorliggende Hensyn har kunnet paa virke Reguleringen, har motiveret Afvigelsen fra den ved Gadereguleringen ellers almindelig fulgte rette Linie. Hvad der har gjort nødvendig denne Skjævhed, 6om vil være i høi Grad iøinespringende, naar der kom mei Husrækker i Gaderue, gaar over almindelige Folks Forttand.
u t f o r m i n g
!
Om førstepræmieutkastot., forfattet av arkitekterne G r i m n e s og H a a n s h u s , Kristiania, uttaler juryen bl. a.: Forslaget viser gode grep t i l løsningen av Torvalmenningens arkitektoniske utforming. Pladsen har faat cn sikker avslutting til begge sider, bedst dog m^t øst De to flankerende bygningsblok ker optar her paa e.n helt t ifredsstillcnde maate pladsens langvægger og er i sig selv av god virkning. De er ogsaa som knutepunkter tilstrækkelig faste t i l at in dramme og fæstne bille-let a^ fjeldene, som danner den bakenfor liggende naturlige foudvæg Den mindre pavillon, som er rigtig proportioneret og tiltalende utformet, bidrar yderligere t i l ar gjøre pladsvirkningen m,t øs' vellykket. Arkitekturen forøvrig er stort set av god holdning. En forenkling av gavlmotiverne ved de gjennemgaaende tvergate». synes dog ønskelig. Dissa svæk ker nu ncget virkningen av fløibygningernes gavlparti. F^cader nes inddeling og detaljbeha^dling er ogsaa god. Dog har forfstteiei. gjennemført en unødig v^dtdre ven enstonighet ved utformingen av etagernes fortløpende vindusrekker. Forøvrig v i l juryer. tilføie, at selv om det er lykkedes
Arkitekterne Grimnes og Haanshus' utkast, som fik Jerste p r æ m i e . forfatteren at gi langside? ne et nogonlunde sammenhæiigende dette utført nogenlunde i cverens stemmclse med den lille b.;gn:ng præg, frcmgaar det dog med typaa Torvalmenningens øs^idé; delighet av utkastet, at pUdsenec Om « F o r u m LI r b i *«, forsvake punkter altid vil bli op fattet av ark. Hans R o h d e , stykkingcr i de forholdsvis smaa Fjøsanger, uttales: kvartaler ved de brede gater. Fr» Hovedprojektet virker urolig let overbygging av Starvhusgater. med fine to hoie gavler 2<>m er og Store Markevci v i l binde pladplaceret midt paa pladsens lang sens sider betydelig bedre sam i.i »r. Arkitekturen er ganske men, og juryen kan tamke god og eier en viss hjemlig t"ne. men don individuelle behandling av åe enkelte facader -jvækker husrækkonos 'karakter av pladsvæg. Overfor alternativet mel den hoie overbygning mot ust fal der derimot disse indveudinger I ort, idet pladsen ved dette arran gement faar en lukket karakte* med et hbvedpoint i den høle gavi ; i fonden. Juryen er imidlertid j ?iv deri op f a t-n ing, at en overbyg i ning som den her foreslån> te vi!rle betegner et altfor radikalt brud paa den vedtagne regit«ering likesom len vildc fr«ta rdadson dens karakter av central orret niing3pladsf'v^k: ... 3* ^ir^JwiB Om i ' u '.H F ø n ; x«. forfar, tet av S c li a k B u 11 & søft, uttales: Forslaget bar enkelte gcdc t i l - ' Iop. Saaledes viser arkitekturen for on del ..v bygningerne en f or ho!d?vfs t : - : fordeling av mur fl a t^ine. T < i ' . ^ n e u er o^saa gan sko fast og god, og plad se us lang*. ) -ider har faat c.n viss sr«mmenhæng. . Forslaget lider inrdlertid ved en ubestemt markerir.g a" pladsens avslutninger i dens læn*i derefninger. særlig mot vet»t. hvor den forskjellige placering av bo Arkitekterne Schak Bull & s ø n s u t k a s t vedmotiverne paa begge sider taarnet paa nordsiden, gavlene i paa sydsiden av Torvaimonmngen gjør sig særdeles uheldig giældende. De lave murforbirdel«er. hvormed forfatteren soker a* l.ængsle sammen bygningerne o» indrammo pladsen mot øst °-g vest, svarer ikke t i l sin hensigt og hører ikke hiemme paa en pl ids a'denne art. Pladsens mønsrerla-g ging er ute av maalestok ig ikke helt god. f
1
a,*
Boi ger.
W 9
Fagadekonkurrancen.
Arkitekt Rohdes utkast.
Konkurranceutka8tene til Torvalmerunngens arkitektoniske Utformning er fra Skjærtorsdag av iadtil Sondag den 27de ds. utstillet i Bergens permanente Haaudverka- og Industriutstilling, hvis Styre velvilligst har overladt sine Lokalet i Iviinstintlustii-
fr fik saaden. Jeg er rigtignok fuldt klar over, at jeg efter offenthg takst har faaet hvad jeg med l o v e n i haand kan kræve, men uretfærdighet blir der allikevel overfor en tidligere tomteeier, naar den tomt han er blit berøvet nu efter blot ca. 1 såra tid ved takst (av de samme mænd?*) sættes t i l mere end den
arkftektoniskg otfornioing. De indkomne konkurranceutkast er utstillet fra og med den 17. d». t i l og med den 27. ds. hver dag fra kl. 11 til 2 i Den permanente haandverkf- og industriutstillirigB lokale, Den permanente utstillingsbygning. (B.A.E.)
^
y / y
-
være uten enhver hygienisk BeKonkurrancen formning
av
om
Facadeut-
Bebyggelsen
Torvalmenningen
er
om
avsluttet
tænkeligihet.
Mot en slik Over-
bygning anføres, at den rent psykisk v i l Virke hemmende paa Tra»
med Premieutdeling t i l end el Ar-
fiken.
kitekter, og Juæyen foreslaar
at
bygning kan virke slik ' i nuaaige
Arkitekterne Grimnes og Haans-
Tilfælder, men her hvor det gjæl-
hus' Utkast (Iste Præmie) efter
der en Hovedtrafikaare, lar nok
en delvis Omarbeidelse bør benyt-
ingen
tes som Direktijv for Pladsens ar-
Stængsler.
kitektonstke Utformning.
V i indrømmer at en Over-
sug
stanse
utstillede Konkurranceutkast
bør
maal ikke blå
Ho-
vedsaken er nu, at det videre Ar-
ogsaa nek t i l at vise, at 1-ste P r æ -
beide fremmes med aaa stor Hur-
mieutkastet er det- eneste som der
tighet som mulig, og v i tror, at
kan bli tale
det naturligste og mest
lægge
til
gende v i l være, at man t i l denne
ning. Arkitekt Rhodes Utkast har
endelige Utformning
mange
Bergens-Arkitekt.
Enkeltheter,
antar
Med
al
Torvalmenningens øvre Kortside
vd nemlig enig med Juryen i , at
danner en absoliut Hindring for
deres Arkitektur «i sin Karakter
Utkastets videre Benyttelse.
ikke ga.ar saa godt ind i Bengens-
Førstepræmieutkastet
gjør i
miliøet som ønskelig kunde være.»
Fond-
Naar man finder den rette Mand
avslutningen paa øvre Torvet er
t i l at samarbeide.med
tilistrækkelig stor t i l at markere
miteen om den endelige Utform-
Torvets sluttede Karakter uten at
ning kan
dette
sikkert
paa, men det kræver Følelse
uten at berøve Torvet dets luftige Karakter. — Det indeiholder De-
Traditioner.
taljer som ikke er gode. Saaledes
fin der
virker Gavlene fremmedartet
Byen selv.
proportionert,
o
£yt^oc^^'j^<^
man
-
- / ? / f
med
Den første Nybygning i Brandstrøget. Svaneapothekets nye Gaard under Tag\
rettes
SammenihæDg
diaarlig
y^<7?
Facadeko-
stænge Ut&igten mot Fjeldene, og
og
grundeier.
Re-
spekt for Iste Pnæmievindeme er
det hele et godt Indtryk.
Ældre
en
av
men den kompakte Lukning
Deres ærbødige,
betryg-
Grund for den endelige Utformudtmerkede
2
dobbelte pris pr. m . Denslags skjøn begriper jeg ikke. Det er endvidere høist beklagelig at et eller andet tilfældig konsortium som ikke før e f t e r branden har sikret sig tomt i et kvartal, hvad enten av jobbehen syn eller ikke, skal være den som ikke blot faar en tomt igjen, men endogsaa e t h e l t kvart a 1 og dette t i l fortrængsel for de mange æ l d r e tomteeier e , som burde ha hat fortrinsret t i l tomt. Dette konsortium v i l nu, takket være tomtefordelingskomiteens »udmerkede« fordel ingspricip tjene en betragtelig sum paa denne affære.
dette Spørs-
avgjørende.
er
om at
Red. anm.
/
Lm; JOertki
Et Blik paa de i Permanenten
arv indbildte
*) Nei.
av
bergenske
Og en saadan Mand vanskelig
utenfor
likesom
Handelsforeningens Hus med sin Avtrapning
av Taket
mangler
Balance. Ved den endelige Utformning arv Torvets Facader ha/aper vi, at det er Facadekomiteen magtpaaliggende at skarffe mere Lys ind i Iste Etage og særlig i 2den Etage end Utkastene kar
sørget
for.
V i «kulde iikke ha noget imot at gjense endel avArkitekt Rhodes Detaljer i den endelige Utformning av Pladsen — saaledes
de
kraftige gode Gavler og det elegante hjemlige Taaxhfparti — men en mere
eller
mindre
direkte
Overføring har kan&ke sine Vanskeligheter. Juryen peker paa Nødvendigheten av en let Overbygning av Scarvnu&gaten og
St. Markevei
for at binde Torvets Sider bedre sammen.
V i er enig i Ønskelig-
heten herav, og aaar Overbygningen gjøres ganske let, akulde den
BranflstrÉets tomter. H r . redaktør. Jeg har med megen interesse læst Deres artikel om tomtepriserne i brandetrøket og de nylig avhjemlede takster. Som tidligere eier av tomt i brandstrøket og som en av dem som er berøvet chansen at faa tomt igjen eftnr de b i l l i g e priser hvormed min tomt forsvandt fra mig, kan jeg ikke andet end forbauses over ?.t tomtepriserne i brandstrøket kae være steget med slike uhørte skridt siden de oprindelige takster for omtrent et aars tid siden blev avhjemlet. Hvad der er at beklage synes ikke at være den omstændighet, at de eiere som f i k tomt igjen fik dem billig av kommunen, dette var jo tvertom lovens hensigt.Men det som er at beklage er, at naar kommunen kan fordele tomterne t i l »billig« pris saa er dette paa bokosting av os som paa den ene side fik lave takster og paa den anden side ikke f i k nogen tomt igjen eller m. a. o. at de, som har faat, en tomt har erholdt en fordel paa bekost ing av de som ikke
medens de øvrige Etager er bortleiet til Kontorer. I Bygningen installeres Varmtvands Varmeanlæg, elektrisk drevet Ventilationsanlæg samt 4 elektriske Heise. Desuden skal Bygningen udstyres med alle en moderne Forretr ningsgaards Bekvemmeligheder. I Juli forrige Aar paabegyndtes Bortsprængningen af de svære Stenmasser over Byggetomten, og i Juni iaar kunde man begynde med Reisningen af selve Bygningen, som antages at blive færdig t i l Sommeren. Bygningens Arkitekter er Herrerne Kjælder og 1. Etage er i sin HelArnesen og Kaarbø. hed disponeret af Svaneapotheket,
Svaneapothekets Eier er den første, som har gaaet t i l Opførelse af Nybygning i Brandstrøget. I disse Dage reises Tagspærrene. Nybygningen ligger paa Apothekets gamle Plads i Nærheden af Strandshjørnet, og daekker et Areal af 615 Kvm. og indeh older et Gulvareal af ca. 3000 Kvm. Den er udstyret med isolerte Kjældere og er udført af helt ud ildsikre Konstruktioner og Materialer.
w
I Hvilket System bør
vælges?
fordeling t i l de forskjellige Bjdel. A t forlade sig pal felet* Varmestationer vil blive slaaet tuske Ovner bliver altfor resisammen med Fordeling for Lys kubclt. og Kraft og kan da blive baaue De almindelige elektrisk? Ovdriftssikker og økonomisk. ne som for Tiden holder paa at Af Mangler ved Systemet fodi erobre Hjemmene, er udmerket maa afhjælpes, kan nævnes: fei det Brug, de er konstmeret 1. De mange Varmestationer (en for, nemlig for Tilknytning t i l i hvert Kvartal) optager forkonstant Spænding og for prompt holdsvis mere Plads end færre Opvarmning, saalænge de er indmen større Stationer vilde koblet. Men disse Ovne vil rocgjøre. Pladsforholdene i kere at komme i Miskredit ved at Brandstrøget nødvendiggjør benyttes for Opvarmning med vadog en saadan Anordning. De riabel Spænding. Elektrisk Opvarmning af Rum, som kræves for AnlegSystemets Virkningsgrad vil UBrandstrøget i Bergen kan mest gene, har imidlertid liden eller blive mindre god. fordel ag ti g istandbringes ved Udingen Værdi, idet Anlæggcne For A l t e r n a t i v 2 er paaved Udnyttelse af de for kan placeres helt underjordisk, regnet en stor Varmestation, beden regulære Drift instalendog under en Bygning» liggende f. Eks. ved Elektriciletslerede Maskinaggregater, idet disKjælderrum. vorkets nuværende Omformerstase ved at gaa med større Brugstid 2. Opvarmniugsvandets Temperatir n. ker producere mere Energi. Det tur vil ikke blive konstant. Paa Grund af de lange Afstnngjælde da at kunne disponere denVåndets Maksimaltemperatur, 3e vil et saadant Anlæg for Varmtne Energi for Opvarmning paa en som naaes om Morgenen tænyand ikke blive praktisk gjennomlÆaade, som tilfredsstiller Forbrukes indstillet t i l mellem 75 Gr. førlig. Ledning af varmt Vånd gernes Krav. og 95 Gr. C, alt eftersom Aarsigjennom de Rørlængder, som A f de mange forskjellige Maatiden kræver det. iiamges, vil medføre store FrikSder, bvorpaa saadan Opvarmning 1 Løbet af Dagen v i l Vån«f Brandstrøget kan ske, er føl- tionstab og bctraglclige Varmedets Temperatur pynke ned t i l gt nde tre Alternativer tåget un- tab. et Minimum, som vil afhænge der særlig Overveielse: Det bliver vanskelig og kostaf Magasincrnes Størrelse. 1. Direkte elektrisk Opvarmning bart at opnaa en jevn VarmefordeMan cnslaar det laveste M i i Brandstrøgets Lokaler vedl ling inden det Territorium, som nimum t i l 64 Gr. C. GjenemAnvendelse af elektriske Ov- skal forsynes. snittet bliver da 75 Gr. C ner, som er tilkoblet et særFra et varmeteknisk StandVirkningen af denne ujevne skilt Fordelingsnet for Op- punkt vilde et Anlæg for Damp Temperatur kan modarbeides varmning. Dette Fordelings- blive betydelig fordelagtigere. ved Hjælp af Ventiler med vid net kan have en variabel Spæn- Men den disponible Energi er ikke Regulering. Denne Ujevnhed ding, hvorved Elektrieitct,?skikket derfor, fordi Magasinei Temperaturen har forøvrig verket kan regulere Totalbe- r n g fra Nat t i l Dag kun vanskeen heldig Side derved, at Temlastningen saaledes, at de Ener- lig lader sig gjennemføre for peraturen er høiest netop naar gimængder, som strømmer ind Di; mp. man trænger mest Opvarmi Varmenett.et, ikke overstiger Drift, Vedligehold og Amortining; dette er jo om Morgehvad Kraftstationerne t i l en sation af et saadant fjerntliggende nen, naar Forretningstiden behver Tid kan yde. Centralanlæg bliver dyrt. Saagynder, og Lokalerne opvarf- Et eneste stort elektrisk ophe- danne Anlæg lønner sig bedst i me-s fra en kjøligere Nattetemdet Centralvarmeanlæg, hvor kulproducerende Lande, hvor Arperatur t i l hvad man trænger Varme kan opmagasineres og beidshjælp er dyr. om Dagen. fordeles over Brandstrøget, Dersom Brændselsopvarmning 8. De Væsketryk, som befordrer saaledes at man t i l enhver Tid bliver valgt for det brændte Strøg, Vandcirkulationen inden en kan erholde Opvarmning derbør en udenfor Strøget liggende Bygning, v i l variere mellem et fra. Dampstation af æstetiske og saniMaksimum paa 2.5 Atmosfæ8. En Centralvarmestation med tære Grunde foretrækkes fremfor rer (om Natten naar CirkulaVarmtvandsmagasin i hvert mindre og individuelle Anlæg intionen er liden og FriktionsKvartal, bygget med direkte j den Strøget. Vabene smaa) og «t Minimum Tilknytning til elektriske Dettredie Alternativ Kvartalstationer (Transforma- j er fundet heldigst for den elek- | paa ca. 1.5 Atmosfærer {om torkiosker). Fra disse Varmt- triske Spildkraftudnyttelse og er Dagen naar Cirkulaf ionsstrom yandsmagasiner v i l Centrifu- derfor videre udarbeidet som For- i meu er stor). galpumper drive Vand gjen- Bhg for den elektriske SpildkraftMan kon helt undgaa denne nem de forskjellige Bygnin- opvarmning. Dette System har Tryk varia (ion ved Anvendelse gers Varmeapparater. af passende Ventiler for Trykfolgende heldige Sider: Ved A l t e r n a t i v 1 sker 1. Opmagasinering af den t i l reduktkm. Sandsynligvis vil .Éiærgifordelingen udelukkende dog Radiatorventiler med vid førte Energi kan arrangeres vev' elektrisk Overføring. AnlægRegulering kunne afbjælpc forholdsvis enkelt og billig. gfnes totale Kostende vilde muli- 2. Forbrugerne v i l saagodtsom Virfcningerne af dc varierende gens i^ke blive større end for A l t . Tryk. helt selvstændig kunne regu2 og | Ved Pimipernc vil Vande: i lere den Opvarmning, man ønTilførselsrørene have et prakSystemet har imidlertid flere sker; der kan opnaaes fuld tisk talt konstant Tryk paa 3 uheldige Sider, som gjor det minRumopvarmning paa en hvila 4 Atmosfærer. Det er mudre anvendelig, hvor man tiMrækensomhelst Tid af Døgnet. lig, at 4 Atm. Tryk kan fastber Udnyttelse af Spildkraft. Sær- 3. Varmestationerne vil med Letslaaes for alle Kvartaler. l g kan nævnes følgende: Ophed kunne reguleres meget nøivprmning kan væsentlig ske om agtig. Om Høsten og Vaarcn Katten. Forbrugerne kan vanskcog for en stor Del af Vinteren, 1)ir opmagasinere den Varme, som naar Dagenes Gjonnemsnitstilføres de forskjellige Kum. Rumtemperatur ikke ev under f. n.ene selv med Vægge Gulv og Eks. -r- 1 Gr. C , behøver man Tag, Indbo o.&.v., har sædvanligikke at lade Vandmagasinerne v.s meget liden Varmckapacit; de naa en høiere Temperatur end afkjøles hurtig. Der kan tænkes 75 Gr. C , hvilket giver en mebenyttet elektriske Samleovner, get behagelig Opvarmning. hvoraf flere findes i Handelen. 4. Driftsforstyrrelser vil i høi Men disse Samleovner er endnu Grad kunne undgaaes. Uheld ikke saa udviklet, at de kan tilved ét Anlæg vil ikke forstyrre fredsstille alle de forskjelligartede i andre. Den elektriske EnergiKrav som maa vente? af en st^rxe-1 Sporveien» Driftsbestyrer, Ingeniør M o n n har i «idsto Nnmer af «Elektrokemisk Tidsskrift» paabegyndt en Hække Artikler om de for» skjellige Projokter for Opvarmning af Brandstrøget ved JJjælp af elektrisk Spildkraft. Hr. Molm behandler i første Afsnit V a l g e t a f Sys t e m . Da dette har Interesse ogsaa udenfor de rene Fagkredso, tillader vi 06 at gjeugive det.
y d
Torvalmenningen og den nye Flairestaurant. En Forestilling fra Direktør
K o r e n - W i b e r g .
Da det var kommet os for Øre, at Direktør K o r e n W i b e r g bavde lendt de kommunale Myndigheder en Forestilling angaaende Ranerne for Torvalmendingen og Fløirestauranten, henvendte vi os til vedkommende Autoriteter med Anmodning om at faa Adgang til at offentliggjøre Forestillingen - en Anmodning, «om med «tor Elskyærdighed blev imødekommet. Direktøren skriveri enestaaende Avenue virker efter
J11 Bergens Magistrat
mit
og Formandskab 1
Skjøn
som Anstaltmagerl
Hvis de Folk, som foreslaar LukIfølge
Formandskabets Be-
slutning af 28de Juni 1916, hvor Direktørens fastsat, ogsaa
Virkeomraade
er
skal han blandt andet «holde Øie med Nybyg-
ninger».
ningen af Torvet,
havde været
mindre Theoretikere, mindre A r kitekter, men større Kunstnere, større Malere, da vilde de selvsagt aldrig have foreslaaet denslags Ødelæggelse.
Det saakald-
I Stillings Medfør tillader jeg
te Lægmandsskjøn, som bevise-
mig derfor at henlede den ærede
lig ofte repræsenterer den sund*
Magistrats og det
Sans mod Fagfolks steile Theori,
ærede For-
mandskabs Opmerksomhed
paa
vilde formodentlig
straks
tåge*
to Pro jekter, som kan faa meget
A f stand fra det lukkede Torv.
uheldige Følger for Byens Ud-
Byer, som har den Lykke at be-
neende, dersom de udføres.
sidde
en
central Hovedavenue,
Det første Projekt gaar ud
bevarer den ubeskaaret som en
paa at «lukke» Torvet og gjøre
dyrebar Skat, — i Regelen da.
det til en «Plads».
Kristiania har sin «Carl Johan»,
Jeg har ved
en tidligere Leilighed henledet
Berlin sin «Linden».
Myndighedernes Opmerksomhed
nia gjorde man en Fadæse, da
paa de mange uheldige Sider ved
man
en saadan Lukning, som tænkes
midt paa Avenuen.
rverksat ved Overbygning af Ga-
man bitterlig paa det.
der og ved en isoleret Bygning
meget værre vilde det ikke være
midt paa Torvalmenningen. Men
at snøre sammen Bergens Torr»
da «Lukningen» atter dukker op
Engang i Fremtiden
byggede
I Kristia-
Nationaltheatret Nu angrer Hvor-
maa
det
i de nye Konkurrance-Udkast t i l
Kvartal, som begrænses af Tor-
Torvets Udformning, finder jeg
vet, Hollændergaden
det at være min Pligt paany at
kirke Almenning, blive reguleret,
advare mod Proj ektet.
og da vil Torv-Avenuen faa ot
E n lukket Plads
kan
ikke
og
endnu bedre Løb. Det andet Projekt, som lige-
lægges hvorsomhelst eller i hvillukkede
ledes vil blive til liden Glæde for
Pladse hører hjemme i Fladlands-
Byen, ifald det blir til Virkelig-
Byerne,
hed, gjælder den paatænkte Fløi-1
kensomhelst
By.
hvor
De
den Spadserende
bare kan se Huse og atter Huse,
restaurant.
Side ved Side langs Passagelin-
30te April
jerne.
I saadanne Tilfælder kan
den 29de var afholdt Generalfor-
lukkede Pladse skaffe Variation
samling i A . S «Fløirestauranten»
i Gadebilledet og være berettiget,
hvor Arkitekt Schous Tegninger
fordi de skaber større Vuer med
til Bygning var fremlagt.
malerisk Afslutning.
Men Ber-
gen hører til de meget faa Byer,
^Aftenbladet»
for:
*'" oplyser, at der
Paa
Basis af Tegningerne skulde, heder det, Bygningen reises.
Naturens Haand har
Idet jeg gaar ud fra, at disse
faaet baade Vuer og Baggrund
Tegninger er de samme, som for
i en storslagen Omgivelse.
en Tid siden var at se i en af
som
fra
aabne Almenninger bestandig
været
Do
har derfor
Bergens Pryd
Byens Aviser,
Hvor man kom,
jeg tillade
mig følgende Bemerkninger: Schous Tegning viser en stør* |
og udgjort noget af dens Eiendonimelighecl.
skal
re Stenbygning
med tilhørendo |
; laa de lange Perspektiver foran
Taarn.
| en, snart af sluttet ved et mun-
karakteristisk for Øiemedet, men
I tert
minder om et tysk,Raadhus eller*
Havnebillede,
snart
ved
| Fjelde eller bakket Terræn. | Maleren Chr. Krohg har engang
om med
Bygningen
virker ikke \
tu moderne Sjømandskirke tilhørende af
Menighedshus.
tiæffende sagt, at Bergen er en
Grupperingen
By, som «ligger paa Landet».
enkelte Led er ikke god.
Arkitekt Schous Udkast til Fløietablissementet.
Kors-
Kompleksets
passes ind i sin Omgivelse.
I
aarevis har man søgt at gjøre Arkitekterne begribelig,
at der
maa tåges Hensyn til Milieuet; men lige langt er man kommet, ser det ud
til.
I
nærværende
Tilfælde burde enhver forståa, at Fløirestauranten
maa
bygges
med national Stiltone af Tømmer.
svært
Tåget torvtækkes. Og-
saa Gnindfladen bør disponeres i
Overensstemmelse
med
god
norsk Tomteanlæg, altsaa Hovedbygning med Fløie og Tun. A t sætte en Bygning
som
Schous
med-typisk Gadepræg paa Fløif j eldet mellem Skog og Berg vilde være lige bagvendt
som
at
bygge en Fjeldstue med Torvtag paa den nye Strandgade. Værst af det hele er dog Forslaget om et Taarn. Man bygger som bekjendt Taarn paa en Restaurant, naar Udsigten fra den. me. ikke er tilfredsstillende; men da man fra Fløifjeldet kan se over hele Byen og ud paa selve Nordsjøen, behøves intet Taarn.
E n Lo-
kal tone eller et stedegent Præg
Schous Taarn faar in casu ingen
mangler
Endnu
Funktion; det blir en overflødig
I Plads af Bergens centrale, pragt-
værre er det, at Arkitekten har
Paradefigur i Bygverket eller et
j fulde og — paa Grund af Udsig-
negligeret
Mindesmerke
I ten til den oirurnwrndo No+ni<
Sætning, at ethvert Bygverk maa
!
Dermed er i Grund en alt ing-
i sagt.
At
lave
en
innelukket
fuldstændig. den
alraengyldige
over den Mange]
paa Logik og Beskedenhed, som
rørsiepræmie ved Torvfacadekonkurrancen.
73 ^
9
karakteriserer Jobbetidens Frembringelser.
Taamet paa Fløien
er
kort og godt en Uhyrlighed
—
en contradictio in adjecto. —
Man
Arkitekterne har huseret nok nede i Byen. Og Byens Autoriteter var ialfald tidligere ligeglad, naar det gjaldt Arkitektur. Da
Brandstationen blev bygget
paa
Skansen, naaede
man
det
slemmeste, som hidtil er præstei Retning af offentlig Bebyg-
gelse.
Forhaabentlig
vil
den
ærede Magistrat og det ærede Formandskab sørge for, at ikke Arkitekternes
Misgjerninger
naar helt op til Fløifj eldets Top. Der
findes intet Forsvar for
Schous Udkast til Fløifj eldsrestauranten. Ærbødigst Koren-Wiberg. Idet vi gjengiver ovenstaaende, skal vi oplyse, at Arkitekt Schou har modificeret sin Tegning adskillig. Hr.
Oparbeidelse.
kunde lige godt tale om en
f i r k a n t e t Kugle.
ret
Bygartnerens nye Planer for Byparkens
Det Taarn, som
Koren-Wiberg med rette kri-
ticerer saa skarpt, er nu helt sløifet.
Som bekjendt har Formand- vi har faaet Anledning t i l at se, skabet i sidste Møde vedtaget giver et meget tiltalende Indtryk. Istedetfor de mange Smaabed, Beslutning om at Oparbeidelsen af Byparken skal foregaa i Som- som der nu er, v i l der midt i mer samtidig som Vand- ogKloak- Parken paa hver Side af en ny væsenets Arbeider skal foregaa. Musikpavillon i gammel Stil, Bygartneren har udarbeidet et blive anlagt to Bed. Paa østre og vestre Side af Par Planer for Parkens OparbeiPaviljonen skai der ogsaa være deise. Den ene af disse er meget og vidtgaaende og gaar bl. a. ud B e d - A r r a n g e m e n t s , Gaden plantes Trær. Langs paa at lukke hele Lungegaards- mod vandet og derved skabe et meget Sidebederne sættes Bænker, der stort Parkanlæg. Den anden Plan, placeres saaledes, ftt Publikum som der vistnok er størst Sand- har god Udsigt t i l Plantningerne synlighed for blir gjennemført, og ikke som nu bare har Anled skal v i gjøre r fermere Rede for. ning t i l ftt se over paa hinanden Pa» den anden Side af OhriSom Parken nu er, er den jo stiesgade der hvor Barneikke noget absolut vakkert Skue, parken var skal ogsaa anlægges pa» Grund a f Barakkerne, og hele den Uorden som Branden et mindre Anlæg med Bænker, skabte, men der er ogsaa en og paa den gamle Jernbaneplads anden Ting som gjør det absolut anlægges en Park med Sandkasnødvendig ftt Parken blir om- ser for Barnene. I det hele tålagt, den nemlig ftt som Bedene get giver denne nye Plan et meog Plantuingerne nu er anlagt, get tiltalende Indtryk, og den er de t i l meget stor Hinder for har fremfor alt den Fordel, ftt den Trafiken, og det hele Anlæg giver skaber rette Linjer i Anlægget^ et ikke saft lidet forvirrende Ind- saaledes at man slipper st maatte tryk. Der er ligesom ikke nogen løbe gjennem en hel Labyrint, som det nu er Tilfælde, naar man Plan i det hele. Den P U n som Bygartner Ro- skal gjennem Parken. senkilde har udarbeidet, og som
Byens Borgere vil ikke bare med Interesse, men sikkert ogsaa med ublandet Glæde
læse
2
^
den
flængende Kritik, som Direktør Koren-Wiberg
i
foranstaaends
Skrivelse er fremkommet med, —
en Kritik, der falder med saa
meget større Vegt, som Direktøren paa dette Omraade taler med Ved
Autoritetens
Myndighed.
Siden af, at han som neppe
nogen anden nulevende Bergenser ' er
indforlivet med Byens
Kulturhistorie,
er
han en fin
Kjender af Bygningskunst.
Og
Den nedbrændte Del a f Bergen, som i Hovedsagen udgjorde Byens Omkring Midte, var i sin forrige Skikkelse Uden architektonisk Værdi. Nu har Reguleringen. Byen faaet den sjældne Mulighed, at kunne bygge et helt nyt BycentFra æret Hold skrives t i l os: rum. Og det bør være et Sted, som I Anledning det nye Raadhusman ikke bare fores uendelig hurtigt udkast i Kristiania (Skyskraperal- igjennem lige derhen, hvor man skal, •ternativet) skriver Arkitekt Morgen men hvor man ogsaa ha.r Lyst til at stierne: < At Reguleringsplanen fort- erholde sig for al gl f'le sig over sætter gamle Synder, den gjentager Jgtedéts Skjønhed!' den vanlige u d n i v e l l e r i n g a f Naar Raadhuset placeres paa og T e r r æ n e t . Mod Sjøgaden ligger d t t e r Heidedraget v i l den ønnerulig Raadkuset paa C o t e 3 som dominerende Kontrastvirkning de øvrige Byguinger, og Terrænet, op^aes paa en l a n g t b i l l i g e r e som stiger helt t i l C o t e 11, e r o p - f f r a l t l a n g t natur slugt i Bygningens Indre uden at l i g e r e og m e r e hjemlig udnyttes og uden at komme t i l Ud- M a a d e . . > trvk i dens ydre. Heri ligger efter Det var den samme Nivelleringsmin Mening den s t o r e F e i l i , . Reguleringsplanen. O g l ^ ^ Brandstrøget. Der blev det er denne Feil, som ogsaa sintArkitekthold gjentagne gantelig er Ophavet t i l Skyskraperal* sagt fra at man maatte være forternativet. ; ] kostbar og u
han
eier dertil den lykkelige Ev-
ne at kunne se i Sammenhæng; han
stirrer sig ikke" blind paa
Enkeltheder,
men ser dem alla
som et sluttet Hele. talelser
fortjener
Hans Udderfor
den
største Opmerksomhed. Han representerer i dette Tilfælde Byens vaagne Samvitighed. Redaktionen.
nY
o g
t r a Q g
r e m
E O m
0
h l e v
k D æ g a t
r
e
d
R f
n i l e
a f
f r a
g G
6
g t i g
m
e
d
a t
v e (
t a g e
a n
Projektet derfor brilgei som GrundKegulering, i hvis Snor der lag for Bydelens arch i tektoniske Udformnmg, men med Hensyn til denne , . , , -i,. , ' _ . . , t i l at l a v e noget extra. Over bygbide af Opgaven er Forslaget kun ° . 'f meget lidt tilfredsstillende. Gader nmger \ ladukter, og den opkonstrukog Pladser mangler for en stor Del terte lukkede Plads, der ekahoarkere rolige og klare-Former, ikke alene i Bergenske Forretmngscentrum, maaite imidlertid t i l for at bevare Hovedsagen, hvad der til on hvis det «kjære gamle Fræg?. Xaarnu'' I Grad er naturligt, men ogsaa i Ende praktiske Krav melder sig saa ikelthederne er Form og Petning bemerker vi allerede noget t i l Hulslomt af Trafikhepsyn. At der tåges Hensyn t i l Trafikken er selv- heden og man vil kanske nu forståa ' folgeligt, men naar det alene bestem- at en varsom behandling af Ternen-; mer alt, er den arehitektoniske Side get vilde bragt, os nærmere Maalet a f Sagen ikke losl paa nogen fyl- og-at vi kunde opnaaet større Resullestgjørende Maade. tater' aom Arkitekt Morgenstierne Til Projektet hører skilseredc Pia-; ner og Fasadetegninger t i l alle Huse-^rykker det: Paa en billigere og ne paa Terrainet, med ret indgaaen- ^mtoralt naturligere og mere h.iem-i de Bestemmelser om Bebyggelsene fy Maade. Karakter, Husenes Materialer, Hoide. En hjemlig Karakter faar en saaTagfonn m. m., og MaÉet har været vist ikke ved Kunster, store Ord og uden direkte Kopiering at benytte ferie Gloser, men en kan for en Tid den gamle Bergens-Architek tu r >om faa Byens Borgere t i l at se iud i Forbillede for den nye Bebyggelse. T r ol dfpeilet, t i l dette en vakker Hvor rig denne gamle Architektur Dag gaar i Knas. end er, er en saadan FremgangsK. G. skriver i det danske Arkitokmaade i det hele tåget neppe den rig- jurblad archilektene om Bergens tige. Ved Løsningen af en stor Op- (~}>onQpb .trelse blandt andet: -Med. gave skulde man nødig fristes til at fe ^ Tra-fikforbindelsør kunde' brage Trosten: en god Kopi er bedre [ - • ''• <. »- • «•••> • —••-,<...•' end en da årlig Original. k u n 6 t i g
a ] ( i d
f ø ]
e n
r e n t
h
d e t
Arkitekterne Grimnæs og Haanshus frk første præmie. I konkurransen om den arkitektoniske utforming av Torvalmenningen deltok der 10 deltagere. Konkurransen hadde følgende ut-* fald: Iste præmie, 8000 kr., blev vundet av arkitekterne N Grim næs og Egil Haanshus. Kristiania, 2den præmie, 3500 kr., arkitekt Hans W. Rohde, Fjøsanger, 3die præmie, kr. 2000, arkitekterne Schack Bull og søn, 4de præmie, kr. 1500, arkitekterne W Schultz og Axel Ljungren. Juryen bestod av arkitekt Magnus Paulaon, Kristiania, arkitekt Georg Greve, arkitekt Hassel, ingeniør Johan Irgens og konservator Lexow. Facadekomiteens sekretær, reguleringschef Madsen, har ogsaa deltat i bedømmelsen.
nø
po
e
:
z
T
Cirundeiernc i Brandstrøget. Man benn-ndiget Magistraten ti] st lade 'ldM.ale Eenter til C4rundeierne i Biundstroget al Plxpropriationstaxteme over deres Eicndommo fra Ti-* ir;i
9de Decej «r 1918 til i.fimi li)19 forsaavtdt angaar de Grnndeiere. som endnu ikk pi in rihét og som ikke har tåget i Bru t.iMolfr.
dem
Torvalmenningens Bebyggelse. Skal KojikiiiTanivn.-lk/i-ion - bearbci* do" al en Betgensarkttekt? Der har været* delte Meninger >ni * •!•!'! af Faeadek mkurrancen Mand og Mand imellom l;ar der vaés, ret fort ivrig Diskus.sion oin Sagen. Fra autoratativt Hold irDiié tnan iidet^ eller intet, saa man slog sig tro" stig til JRo med at det første præ* mlerede EJdkget va,- det bedste, 2detj ;
l r:'m'iiei-eilo cloj- n.*T»stbodst-» o. ;
v.
Nu vi^er det sig, nt ingen ni' do i Facadokonkurraneen præinii rede Udkast har lo/M- Opgaven |)aa rn for alle Parter tilfredsstillende Maade. I ifi er derfor Mttnihgen at lade; Mut lige præmiej[édé LTdkast beS^ hoide af en Arkitekt. — vistnok rn' Hergensarkitekt. Facadekomitéen mener, at der vil; medgaa en Maancds Tid til dette Arbeide. Grundeierne' deri mod er tilbnielig til at tro, at .det vil komme til at tage flere Maaneder. Saaledes vil praktisk talt Ogsaa hele 1919 medgaa, før man kan paabegyndc Byggeviiksomheden. Igaar Eftermiddag afholdtes et Møde af de 9 interesserede Grunieiere. hvor man enedes om at udarbeide et Forslag som vil blive over-ondt Facadekomitéen og Farmand* akabet. Antagelig vil Bergens Arki-' tektforening afgivø Protest mod Planen om at overlade Arbeidet t i l cn enkelt Arkitekt, da det jo kan opfritter; som on Desavouering : i del r
f
^i-/-/f/f
G a m l e h j
m
e m s p l a n e r n e .
A r b e i d e t staar stille p a a G r u n d a ! T o m t e s p ø r g s m a a l e t .
Tor¥almenningens
Utformning.
Gnindeiernes irkilekler ?il i Fællesskap løse Opgaven under Ledelse a? en selvvalgt Ordfører. Til
formning paa
det
foreliggende
1' ugadekbniifceen.
Grundlag og med opgivne Ge3ims-
Hr.'
og Etagehøider m. v. utarbeides
Arkitekt Georg Greve,
uv de av Bygherrerne for Bergen.
Strøk engagerte Arkitekter under
Efter Anmodning av Fagadekoiniteens
Formand
avholdtes
Mandag den 19. Mai 1919 et Møte mellem Fagadekomiteens
dette
Ledelse av en av disse selvvalgt Ordfører i Fællesskap
med F a -
cadekomiteen.
Repræ-
Det maa være Forutsæiningen
sentanter og Eierne av Brandtoin-
at Planen før Godkjendelse
ter paa Torvalmenning til Drøf-
tegnes i Oprids og Perspektiv av
telse av, paa hvilken Maate der
en av de arbeidende Arkitekter
.rkulde kunne opnaaes et Samar-
valgt Arkitekt, under Konferance
beide til Løsning av Torvalmen-
og i Samraad med
Lingens
teen,
.Arkitektur,
forsaavidt
angaar Kvartalerne mellem Srnaa-trandgaten og Marke vei.
op-
Fagadekomi-
at de henned forbundne
Ut-
gifter, forsaavidt de overstiger de
Møtet resulterte i , at der av
for Grundeierne 1*1 Arkitektho-
(xruudeierne opnævntes en Komi-
Lorar normale Utgifter, bæres av
te bestaaende av d'Hrr. Kjøbmand
Bergens Kommune.
Wilh.
Gulbrandsen,
Kjøbmand
Naar man har fundet at niaat-
Ingolf Ellingsen og Ovenetssak-
te fremkomme med ovenstaaende
fører Gran Bøgh, med Mandat at
Forslag, er dette av Hensyn til at
??øke Spørsmaalet nærmere drøftet
Utarbeidelsen alene av nye
med Grundeierne og dere% Arki-
? a d e skisser for Strøket ikke vil
tekter og dorcfter videre forhand-
føre til nogen effektiv Løsning.
le med Fagadekomiteen.
Man
F a-
er av den Opfatning at de
ForhandKngskorniteén har der-
endelige Faeadeplaner alene kan
efter avholdt et Møte med samtli-
utarbeides i nøle Forbindelse med
ge Grundeiere og
Grundplanerne.
de
engagerte
Dette kan kun
ske ved og gjennem de Arkitekter,
Arkitekter Onsdag 21de Mai. I Betragtning av at det gjæl-
som har faat i Opdrag at planlæg-
der at finde Former for et Sam-
ge de paa Almenningen opførende
arbeide som kan løse Torvalmen-
Bygninger.
12ingens Gjenreisning
paa
den
Man
Grundeiere som endnu ikke
de hvad angaar Kravet til den ar-
bundet sig til bestemt Arkitekt, i
kitektoniske Utformning, og til
Sakens Interesse har bestemt sig
eie Krav som av forretningsmæs-
til
tige Hensyn niaatte stilles til den
for derved at medvirke til Spørs-
nye Bebyggelse,
maalets gunstigste Løsning.
er Grundeierne
Medvirkning til
Sakens
videre
Fremme.
snarest at engagere Arkitekt,
Man
skal endelig
oplyse,
For-
Spørsmaalets Detaljer, forsaavidt taadan Forhandling fra
vendig at bearbeide
komiteens
de
forelig-
gende Utkast ydérligere. For
at dette skal fornødent
av de ovenfor
kunne
Bergen den 22. Mai 1919.
dobbelte
gere Forsinkelse, skal man tillate at foreslaa, at endelige Planer for Torval.menningens
Side skulde være øn-
ske
Tilgodeseende
nævnte
Facade-
skelig.
Hensyn og for at undgaa ydérliåg
at
undertegnede Forhandling?koniite
mands Uttalelser vilde det bli nød-
under
har
er bemyndiger, til videre at drøfte
Ifølge Fagadekomiteen?
arkitektoniske
Ut-
Det, man først og fremst maa Børge for, er at faa de Gamle bort fra Arbeids- og Pleiehjemmet, fcrat dette bare kan benyttes gom Pleiehjem for svagelige Gamle. Der er nu ca. 82 Gamle der, som udmerket godt kunde have været anbragt i Gamlehjem, men som der ikke er Plads til. — Hvis Johanneskirkens og Domkirkens Menigheder faar sine
Hjem, vil der kunne anbringes ca. 150 Gamle, og saa vil de kommunale Hjem kunne tage 150. Det er nemlig Meningen at bygge 3-4 kommunale Hjem med Plads til 50 Gamle paa hvert, saa Komiteen har forsaavidt alle Planer Pa 'dige, mon det hele staar i Stampe paa Grund af Tomtespørgsmaalet. V i havde tænkt paa en Tomt paa Wilhelmineborg i Sandviken og havde saa smaat gjort Beregning paa denne, men saa. fik vi en Dag Besked om, at en anden kommunal Institution skulde have denne Tomt. Marku.spladsen har ogsaa været paa Tale, men der skal jo den nye Kvmdeklinik ligge, saa denne Tomt er ogsaa tåget fra os. Det *kan*hok være, at vi kunde skalié Tomter udenfor Byen, men Hjemmene maa ligge paa Steder, hvor Kommunikationerne er gode, for det nytter ikke at isolere de Gamle fra Byen. De maa have let Adkomst til denne, og der maa være Anledning til for deres Slegtninger og Kj endte at besøge dem. Der er rigtignok Planer oppe om at ombygge og udvide Hjemmet ved Domkirken; men da maa jo det delvis nedrives, og hvor skal man da gjøre af de Gamle ? Til disse Udtalelser af Hr. Greve vil vi knytte den Bemerkning, at det er uomgjængelig nødvendig, at der hurtigst mulig gjøres noget effektivt for de Gamle; den nuværende Tilstand er ganske uforsvarlig. De Gande lever under Forhold, som Byen ikke længere kan være bekjendt af.
skal videre oplyse at de
mest tilfredsstillende Maate, baa-
villige til allerede nu at yde sin
«Bergens Aftenblad» har henvendt sig til Skoleinspektør E i nar G r e v e , som er Formand i den kommunale Komite, der behandler Gamlen jcmspørgsmaalet i vor By, for at høre, hvor langt Komiteen nu er kommet i sit A r beide. — Komiteens Arbeide er først og fremst baseret paa at faa opr t t t e t kommunale Hjem, udtalte Skoleinspektøren; men den interesserer sig ogsaa for Oprettelse af Menighedshjem rundt om i Byen. Som bekjendt har Bystyret bevilget 100,000 Kroner til Domkirkens Menighedshjem, og Komiteen har anbefalet, at det samme Beløb gives til Johanncskirkens Hjem. Behovet for baade kommunale og Menighedshjem er meget stort. Efter de Oplysninger, v i har indhentet, er der nu ca. 300 Gamle, som trænger at komme i Hjem. Disse maa da fordeles paa de forskjellige Hjem, og Fordelingen v i l foregaa paa den Maade, at de, som hører til de Menigheder, hvor der er Menighedshjem, v i l blive anbragt i Mett ighedshjemmene, medens andre vil faa Plads paa de kommunale Hjem.
Ærbødigst. Gran Bøgh.
WUih. Gulbrandsen,
(sien.)
(sisrn.)
Ingolf Ellingsen, (sign.)
o r v a l m e n n i n g e n s
G j e n r e i s n i n g .
Facadekomiteen og G r u n d e i e r n e . T Betragtning af at det g.iælder • Morgenavisen < omtalte forleden Gnmdeierne havde holdt Mede ?A tinde Fonner for et Samarbeide for at drøfte Grundeiernes Stilling som kan løse Torvalmenningens lil Spørgsroaalet om den arkitekt- (gjenreisning paa den mest tilfredsoniske Udformning af Torvalmen- .-tillende Maade, baade hvad angaar •i mgen og enedes om at sende en Ivravef til denarkitektoniskeLTdformmotiveret Henstilling fil Facade- liug, og til de Krav som af forretlingsmæsiige Hensyn niaatte still«s lomiteen. Hensfiilimrejj bar faaet eigendel fil den nye 'Bebyggelse, er Grund0 rdlvd* ' eierne villige til 'allerede nu at yde sin Medvirkning' til Sagens videre Til Fremme. Facadekomiteen. Ifølge Facadekomiteen* Form an ds Udtalelser vilde det blive aadvenHr. Arkifekf Georg Greve, dig at bearbeide de foreliggende UdBergen. kast ydérligere. ; ESfter Anmodning af FacadekoFor.at dette, skal kunde ske unt, miteens Formand afholdtes Mandag der fornøden Tilgodesende ai de den 10. Mai 1919 et Møde mellem ovenfor nævnte dobbelte Hensyn og 1-acadekomiteens Bepræsentanter og for at undgaa ydérligere ForsinkelEiere af Brandtomter paa Torval- se, skal man tillade sige at fore»laa, menningen 'fil Drøftelse af, paa at endelige Planer for Torvalmenhvilken Maade. der skulde kunne ningens arkitektoniske Udformning opnaaes et Samarbeide til Lesning paa ået foreliggende Grundlag og af Torvalmenningens Arkitektur, med opgivne Gesims- og Etageheiforsaavidt angaar Kvartalerne melder m. v. udarbeides af de af Byglem Sniaastrandgafen og Markevei. herrerne for dette Strøg engagerede Medet resultede i at, der at Arkitekter under Ledelse af en af Gruudeierne opnævntes en Komite disse selvvalgt Ordfører i Fælesikab bestaaende af dHrr. Kjøbmand med Facadekomiteen. "Wilh, Gulbransen, Kjøbmand Ingolf Det maa være Foradsætningen at inimgsen og Overretsagferer Cfran Planen fer Godkjendelse optegnes i Begh, med Mandat at søge Spørgs- Oprids og Perspektiv af en av de maalet nærmere drøftet med Grund- arbeidende Arkitekter valgt Arkitekt, eierne og derei Arkitekter og derunder Konferance og i Samraad med efter videre Forhandle med pacedeFacadekomiteen, koraiteec. at de hermed, forbundne Udgifter, Forhandlingskomiteén bar derefter forsaavidt de overstiger de for GrundafhoJdt Møde med samtlige Grundeiere eg de engagerede Arkitekter 5
0* .8 til Arkitekthonorar normale dgjfrer, bæres af Bergens Kommune. 2saar nan har fnndet at maatte fremkomme med uvenstaaende Forslag, er dette af Hensyn til at Udarbeideise alene af nye Faoadeskisser for Strøget ikke ril føre til nogen effektiv Leming. Man er af den Opfatning at de endelige Faeadeplaner alene kan udarbeidee i neie Forbindelse med Grundplanerne. Dette kan kun ske ved og gjennem de Arkitekter, som har faaet i Opdrag at planJaMge.de paa Almen! mugen, opførende Bygninger. Man oplyser at de Grundeiere som endnu ikke har bundet sig til bestemt Arkitekt i Sagen* Interesse har bestemt eig til snarest at engagere Arkitekt, for derved at medvirke til Spørgsmaahte gnnstigite :
r
78ning.
i
Torvalmendingens
Foreløbig Enighet opnaadd mellem Grundeierne og Facadekomiteen. Grundeierne igaar
Mete
ved Torvet hadde paa
Ovenetssakfører
G r a n B ø g h s Kontor. Der forelaa
et imetekommende Svar paa
Grundeiemes
Henvendelse
til F a-
^adikomiteen. ut paa at Grundeiemes Arkitekter
vil nu snarest engagere Arkitekter. Derefter vil de enkelte Arkitekter
sammenarbeide Facideutlcastene.
utarbeide sine Særprojekter, hvoretter
Ærbødigst.
Side av Torvet, som har antat Arki-
Omlægning av sporveislinjen. Paa grund av det sapnkninersarbeide som foregaax paa Øvre Muralmennine mot Markcveien maa sporveislinjen flyttes noget vestover. Man driver nu paa med dette arbeide.
Raadmtak>-arcalet o£ K\ i St&ter&ad Lerflag < Appvobation ]>aa, Ber .Jkslutniug om at afhac 2 m. v. i 4^11916 ad"bi^ndte Str#gi
Telefon- og Telegrafvesenets AnlægsbudgeL 1,100,000 Kroner til Indkjøb af Kvartal A i Brandstrøget. Kristiania idag. I sin Indstilling om Telefonog Telegrafvæsenets Anlægsbudget foreslaar Jernbanekomitecn Budgettet forhøiet med 250,000 Kroner. Departementet havde afknappet Bevilgningen til 7 Telefonanlæg,.som var opført paa Telefondirektørens Forslag, men Komiteen optager det helt ud. Den øgede Bevilgning kommer følgende Anlæg tilgode: Telefonanlægget Søveien-Aarbostad paa Andorøy i Tromsø 42,000 (til dette havde Regjeringen intet opført), Bodø—Terringøy—Taarnvik—Marhaugen 124,000 (Regjeringen 64,000), Aalesund—Volda 69,500 (42,200), Moldøen—Nordfjordeid—Stryn 98,000 (43,000), Trædal—Ortnevik i Sogn 82,500 (54,500), Skaartveit—Ombo i Skaanøy 20,000 (intet), ValdresVaagaamo 100,000 (50,000). Komiteen slutter sig ogsaa til Forslaget om Indkjøbet af Kvartal A i Brandstrøget i Bergen for K r . A.100,1
og A r n e s e n & K a a r b ø e , som er overdraget Opbyggelsen av disse
selv vælger en Opmand, som skal
lebig bare er Grundeierne paa sendre
:-.l
Bet er Arkitekterne D a n i e l s e n
Bygherrerne paa Torvets Nordside
er endnu ikke avgjort, da det fore-
(men.)
brandsens BygniDger.
Deooe gik som det vil eiindres
Bergen den 22. Mai 1919.
f
Firmaerne Brandts og Wernée & Gul-
Forretningsgaarde.
Man ekai endelig oplyae, at un ertegnede Forhandlingskomite er' bemyndiget til videre at drøfte Spørs-' maaleis Detaljer, forsaavidt saadan Forhandling fra Facadekomiteen s Side; skulde være ønskelig.
Gran Bøgh. Wilh. Gulbrandsen. («gn«) (»go.) Ingolf Ellingsen.
Utformning.
Facadekomiteen forbeholder sig dog at akceptere den valgte Arkitekt. Hvem dette Arbeide blir anbetroet,
tekt.
Her blir Firmaet Storjohanns
Magasiner,
A/S . Bankhuset,
hvori
Handelsbanken ekal ha Lokaler, samt
disse blir at sammenarbeide av Arkitekternes
Opmand
og Facade-
komiteen. Forhaapentlig vil der ialfall i Løpet av Aaret foreligge akoepterte Tegninger for Torvet. Saa maa vel Byggearbeidet kunne paabegyndes i 1920 — forutsat at Kommunen til den Tid har avlevert Tomterne.
Sporveien og gåterne i brandstrøket.
4 e t-c ;
Erfaringer
nye bygning, hvis opførelse allerede forlængst er paabegyndt paa hjørnet av Chr. Michelsensgate og Strandgaten, skal opføres i fulde fem etager av betonkonstruktion og utmures med teglstein. Bare ildfaste materialer anvendes. Bygningens Iste etage og kjelder skal helt disponeres som lokaler for apoteket Svanen. De øvrige etager er bortleiet t i l kon- i to rer. Opvarming skal ske ved hjælp av et varmtvandscentralanlæg. Ved siden av dette installeres ledningsnet som muliggjør elektrisk opvarming av alle rum. Som reserve ved indtrædende strømbrud installeres eget motordrevet lysanlæg. Forøvrig utstyres bygningen med nloderne sanitær-anlæg, heis etc. Bygmiingens facade ekal pudses og delvia utstyres med huggen graa grandt. Betonikonstruktionerne utføres av Bergens monierfabrik. Bygningens arkitekter er Arnesen & Darre Kaarbø. 1
Staten vil kjøpe Kvartal i i JranJstrøket. Privat til «Bergens Ann.«Tid.». Kristiania, 13. Jernbanekomiteen inditiller paa Indkjep av Kvartal A i Brand.trøket. Komiteen uttaler bl. a. at Bergen» Kommune skal ha «kimet sig villig til at kjøpe Statens Eiendom Kysten 2 forsaavidt Telegraflenet overtar Kvartal A. Under lit nærvær i Bergen eifartt Komiteen at Kommunen fremdeles interesserer sig for at overta Tomten.
andetsteds fra.
Ingeniør S e i p og driftsstyrer Det er imidlertid meningen at M o h n har nylig foretat en rei- faa indskiftet sporveisskinner se til Sverige og Danmark foråt saasnart saadanne er skaffet t i l studere sporveisfundamentering, veie og trafikforholdene kan "tilføret og fremst i anledning av late indskifting. Videre skal der linjebyggingen i brandstrøket. lægges dobbeltspor gjennem den V i har i den anledning hen- nye Strandgate, foreløbig t i l vendt os t i l ingeniør S e i p og Muralmenningen og Bandsynligspurt ham hvilke erfaringer han vis snart ^videre 'gjennem O. har høstet av reisen. Sundtsgate t i l HolbergsalmenDet var ikke^ eaa lang tid vi ningen. Fra Torvalmenningen hadde at gjøre paa, uttalte inge- over Torvet t i l V etrlid sal manninniøren. V i var borte bare 14 da- gen 3kal ogsaa lægges dobbeltge og i denne tid besøkte v i spor, og saa endelig gjennem M i Stockholm, Gøteborg, Malmø og chelsensgate. Dermed har jeg Kjøbenhavn. V i er imidlertid, ef- nævnt de nye linjer-i brands.trøket, ter reisen kommet t i l det resultat At angelen paa sporveismateriel at' det v i l være mest praktisk at — særlig skinner — har saavel anvende betonstøping i gater med her som i nabolandene bragt daarlig grund, og steinlag i gater stans i arbeiderne med nyanlæg og med god grund. vanskeliggjort vedlikeholdet. •— Der har forresten, været en in- Baade i Sverige og Danmark •erøBsekonflikt mellem sporveien kjørte man saa at si paa stumperog vteivæeenet om spørsmaalet. ne. Heldigvis er utsigterne for ma Veivæsenet v i l nemlig paa grund terielforsyning lysnet betydelig, av gatedækkets holdbarhet gjer- og forhaapentlig faar vi snart det ne ha aaa eolid underlag for spor- vi trænger. veirøkiimerne som der med rimeDobbeltspor er anlagt i samtlilighet kan skaffes. Sporveien v i l ge byer som vi besøkte, men jeg derimot gjerne ha et noget ela- tror jKjøbcmhavn var naadd stisk underlag. Derved v i l skin- længst op imot. det fuldkomne nemateriellet vare længer, og ut- mod sin sporveisdrift. Der var skiftingsarbeiderne kunne fore- bil let pr i sen fremdeles 10 øre, det gaa lettere. samme som før krigen. TJbegrænEfter reisen er vi imidlertid set overgang f i k man ogsaa uten kommet t i l enighet og det staar ekstra tillæg. I de andre byer bare igjen at faa de kommunale badde man forhøiet billetprisen til 15 øre og overgangen var manmyndigheters approbation. Betonunderlaget er det solide- ge, sted begrænset. Idet vi passte man har men det blir ogsaa serte Kristiania' kastet r i ogsaa temmelig kostbart. ISTaar v i ikke der et blik paa sporveien. Der foreslaar dette anvendt i alle ga- har man jo ogsaa forhøiet' billetter, er det fordi v i har fundet at prisen t i l 15 øre og der gives i n betonene større soliditet ikke gen overgang. Derimot kan man svarer t i l utgifterne for gater faa to billetter for 25 øre. Forsom Har fast grund. Der har vi øvrig kan det bemerkes, at K r i ment at et steinlag er mest reg- stiania staar langt bedre end Bergen hvad materiel angaar. ningssvar cm 3«. For gateoparbeidelsen v i l det I brandstrøket skal der nu anlægges dobbeltspor overalt. — I være av stor betydning om der Olav Kyrresgate er allerede lagt snart kan skaffes nødvendig sk"net provisorisk dobbeltspor (jernbaneskinner paa sviller). Det var faa gjort gåterne helt færdige efselvfølgelig kjedelig for gate- terhvert og kunne ta arbeiderne i tlækkets utseende, men her var den rekkefølge de bør komme t i l ikke andre skinner at opdrive. —
ty?
-
/9/9
Nu er det ganske vist mulig, at
Kommunal Uretfærdighet.
Forretningsbarakkerne males. Formandskapet bevilget 12,300 kroner t i l maling av forretningsbarakkerne A , B, 0, D og K Overmaling av de øvrige forretningsbarakker fandtes at kunne utstaa.
Kommunen gjerne vilde tappe sine Leieboere ogsaa; men saa har vi Husleienævnden, som antagelig nedlæccer Veto mot det.
vate Barakeiere er ikke beskyttet av
Efter tre lange Aars Foiløp har
Nævnden.
Bergens Kommune omsider besluttet
Det værdigste for Kommunen vil
sig til at aykræve de private Barak/
ffr-
/f/f.
Gaderne i Brandstrøget.
være, om den erkjender, at det nu
eiere i Brandstrøket en Grundleie.
er. forsent at rette paa den Bommert,
1 og for sig kan der ikke være noget større ai si paa det
at man ikke i rette Tid forbeholdt sig
at Kommunen
en Gruudleie hos alle dem, som flyt-
sjerue vil gjøre sig sine dyre Tomter
Daarlig Brolægnlng.
indbringende. Som bekjendt e/ nu Gaderne i Br^ndstrøgeta søndre Del færdige og aabnet for Trafik. De saa t i l at begynde med vakre cg sklide ud; men det vårede ikke længe, før deres krøbelighed kom filnyne idet Underlaget begyndte at evigte og Brolegningen blev mero og mere ujevn. Allered, nu er der dybe Huller i Brolægningen, og epedelt i Regnveir ser dot sørgelig ud Langs Trikkelinjen i Olaf Kyrres Gade er det særlig ilde, og man vil neppe kunne undgaa at rive Qaden op igjen med dot første for at bnnge den i ordentlig Stand Det skulde være interessant at vide Grunden til, at .Brolegningen er saa slet, at den svigter med det samme Gaderne aabnea lor Trafik. Arbeidet har ikke gaaet hurtig, det bar været meget, kostbart, og man skulde da have Grund t i l at vente, at det blev saaledes udfort, at man ikke med det samme blev nødt til at gjøre det omigjen
Men de pri-
tet ind i Baråkkerne, for det gaar da
Der er bare den Hake
ikke anstændigvis an at sætte enkelte
det, at man forsømte at nytte
av dem i en Særstilling, rent bortset
Anledningen dengang, da den natur-
fra den Omstændighet, at den bereg-
lig bød sig, og at en Beslutning som
nede Grundleie er urimelig hei.
ved
den der nu er fattet derfor kommer
Q
at virke som en Uretfærdighet. For slik sein Saken nu ligger an, kan Kommunen bare ramme de' private /
i
Kommunens egne
Barakker vil
sætte Leiesummen
bare
til hvad
Renter, Vedlikehold og Amortisation koster Kommunen, formodentlig i en
1
Tigtig Følelse av, at det fremfor alt gjaldt at faa Forretniogeme hurtigst mulig igang og derved bevare Kommunens Skattefundamenter.
/f
samme Grund var det vel
Men senere har man formodentlig angret, at man ikke nyttet Anlednin-
30/5 12/9
15/10 2/11 21/11
gen til at drive kommunal Rovdrift, hvis Indstilling gik ut paa, at de at de ved sit Initiativ tok Risikoen
—
19/12 —
egen Regning. Det er denne Indstilling, som nu er vedtat av Formandskapet, og den
—
E. n B.
—
C.
*
2/5
-
—
a D.
*
—
gaar ut paa, at Grund leien skal fastsættes i Forhold til hvad Grunden har kostet Kommunen uten Hensyn til,
at Barakeierne ikke kau utnytte
(irunden til mere end en Etage, medens de betaler for en Grundværdi svarende til 4 å 6 Etages Hus med Kjæl der og Loft.
strøket, Hr, S e i p , har vi faat følgende Fortegnelse over de Tomter, hvorom der fra Veivæsenet er avgit Erklæring om at Bebyggelse kan flnde Sted:
Fred. Iversen, Johan Lnthe. „Hygea\ Dr. L. Smith. Hansa Bryggeri. Erik Brekke. ¥
(?) P. Michelsen, Trygve Reimers. J. Graarud, Gustav Aasgaard. Bergens Brandforsikringsselskap. „Gula Tidend* og Norsk Herbyrge. A/S Wernøe & Gulbrandsen, A. Secher. III og IV D. Døscher, Finn de Lange. II, I I I og IV Johan Fleischer, E. v. d. Fehr Mortensen, Fridthjof Schwingg. IV, V og VII H. Stender, Helen Nilsen, Thora Moh r. Thorvald Beyer. I C. Braudt. II
F.ukelte av disse Tomter har skiftet Eiere, men bare paa et Par av Tomterne er. man begyndt at tygge. Saavidt vi har kunuetr forståa, er der for Tiden liten Stemning for at gaa til Opbygning iaar. \ En av de større Grundeiere ved
Torvet uttaler saaledes paa vor Forespørsel at han tior, at Tegningerne og Sannnenarbeiduingen av disse vil ta 0 å 8 Maaneder, hvad der igjen vil si, at man først hen paa Vaarparten kau tænke paa at bygge, hvis Koujunkturerue tillater det.
Et lite Eksempel vil illustrere, hvad dette fører til. Barakrækkerne paa Torvet ovenfor Strandgaten privat.
er
De to nedenfor Strandgaten
er kommunale. De, som eier de øvre Barakker, har selv raaattet bygge dem og har følgelig Renter og Amortisation at bære m. m. og skal dertil
nu betale mere i G r u n d l e i e
leie.
end
de
kommuuale Leiere
De Private kommer derved
at sitte mere end dobbelt saa dyrt som de andre. Hadde de endda i sia Tid været gjort opmerksom paa det, saa kunde
Nodrivoing disse Dage paabegyndt . af dt ore Murbygning, som eftor Bran__ itod tilbagc paa Firmaet Kroepelien*Eiendom ud modi Snaørsalmendingea. Det bliver nok"^ heller ikke henge, fer og>aa de evrige tilbagestaaemle Ruiner i Brnndsteøget maa 3amme<Yoi.
a/12
paa sine egne Skuldre og bygget for
nedenfor Strandgaten betaler i H u s
R u l n c m e fjei
B r o n d s f r
1918 Kvartal J. Nr. V og VI — B. • VI — — E. * I — E. * VII og VIII — I. • X, X I og XII A. — — E. • V og VI — D. * III og IV — — ' • B. » I — B. • VIII og IX — I og V — 'f7^$7å D.
private Barakeiere maa straffes for
alene
73
i
Gateoparbeidelsen i Brandstrøket skrider jevnt fremad, og etterhvert som de nye Gater blir oparbeidet maa Grundeierne overta sine Tomter. Ved Henvendelse til Ingeniøren for Veivæsenets Arbeider i Brand-
og Angeren har resultert i en Komite, lir. Redaktør! I Anledning a f Dere» Artikol om Gaderne i Brandstrøget, særlig Olav Kyrres Gade. -kal jeg tillade mig at oplyse, ai man i denjie Gade i Sporet har innattet nedlægge provisorisk \ oida^kke. Uer kunde nemlig ikke fekaffcs Sporveisskinner .paa det Tidspunkt Gaden blov oparbeidet. \ Der maate derfor nedlægges Jernbaneskinner anbragt. paa Sviller. Dotte giver et meget daarligt Fundament ter Brostenen, idet denne bliver lig gende fast paa Svillerne, men synker, mellem disse. Det er Forudsætningen, saa .-nar-fc SporyeisskiBner kan skaffes, at Tidskifte dot. provisoriske Spor og Vei• lække. Der var Tale om provisorisk bare MI. anvende Pukdække mellem .vkinneme; men da det var usikkert naar Sporveibskinner kunde skaffes, fandt man det heldigere at nedlægge Smaabrosten, idet et daarligt Stenbroilakke dog maatte. være at foretrakke for et Pukdække. Stenen vil beholde det væsentlige a f sin Værdi efter Udskiitningen. Bergen, 5. Juli 1919. Hans Sein;
— /?/f.
En Fortegnelse over dem som er levert.
Barakker, neiet man sig med at an-
ousket at bygge Barakker selv paa-
- Gaderie i Brandstrøget.
&£e<4^4&&^
fur dem, som leier i de kommunale
de av Kommunen anviste Steder. /f
/ r
T o m t e r n e
Da man i sin Tid fastsatte Delen
ogsaa, at man imøtekom dem, som
-
3
gaa f i i .
Av
fe
^ E ^ S
r^7yr^
Barakeiere, medens samtlige Leiere
de ha tat det med i Beregningen, og de fleste av dem hadde da sandsynlievir, betakket sig for at
2aa
igang paa ' de Præimsser, men nei, nu skai de betale, like før de skal vises bort.
Olav
Kyrresgate og
Starvhusgaten.
EM redegjørelse fra ingeniør Seip. Paa foranledning av flere henvendelser og uttalelser angaaeude deu daarlige forfatning hvori den nye brolåcgning i Olav Kyrresgate og Starvhusgaten forbi Byparken befinder sig i , har jeg troet at det v i l være rigtig like overfor offentligheten at gjøre opmerksom paa at den nuværende brolægning i disse gater bare er provisorisk. For Olav Kyrresgate er forholdet det at der ved oparboidelscn, paa grund av krigen ikke kunde -kaffes sporveisskiuner. Der maatte derfor foreløbig nedlægzp?> jernbaneskinner paa tversvilr, hvad der rncdforte at man ikte kunde faa noget ordentlig fun-
dament for brolægningen. Man hadde da valget mellom al n e d l æ g ge et midlertidig pu i^Lokke eller et dække av smnabrostcn «om maatte forutsettes at bli ujevnt. Man valgte det siclstc væsentlig av hensyn t i l renholdet. Der er torutsætisingen
at
o m l e g n i n g skal
foretas saasuarf. der blir anledning til at faa nye sporvcisskinner. T Starvhusgaten cr det betuttet at der skal w n ven dos asfalt, linder krigen kunde heller ikke denne faacs for nogculunde rimelig pris. Betonfundamentet for asfalten hlev derfor støpt og midlertidig blev der lagt smaabrosten oven paa bctonen. Denne sten egner sig ikke for anvendelse ved bei r i „„nf «nm forutsætter tonfundament som J A U U I ^ sten av ganske regelmæssig høide. Det er £orute*tningcn at stenen skal utskiftes med asfalt, even, i , 1 "i 1-raftal iuelt naar det tustøtenae :ivd elingen Br r g. scptbr. 1910. foi Hans Seip-
I-utearbeiderne i Brandstrøget bliver færdige. Vi tror dette betegner en Rekord i Sendrægtighed, og vi tror ogsaa at man holder Rekorden, naar Talen er om Arbeidets Kostende. Kommer hertil, at de nye Gader ogsaa er* daarlige, synes vi, man har Grund til at være stolt over Resultatet:
Gaderne i Brandstrøget. >Morgenavisen< kritieerede for en Tid siden den daarlige Brolægning i de nye Gader i Brandstrøget. Arbeidet var saaledes udført, at Gadelegemet var praktisk talt ubrugelig strax efter at Gaden var aabnet for Trafik. Værst er det som bekjendt i Olaf Kyrres Gade. men ogsaa i andre Gader er Forholdet alt andet end tilfredsstillende. \ Siden er Kritiken blevet almindelig, og Ingeniør Seip som leder Kommuens Gadearbeider i Brandstrøget, rykker nu ud med en Redegjørelse, hvori det heder, at Brolægningen er provisorisk af den Grund, at man ikke har kunnet skaffe Sporveisskin.ner. I Starvhusgaden har man manglet Asfalt. Det er mulig, at dette kan være gode Grunde for de 2 nævnte Gaders Vedkommende, skjønt vi forstaar rigtignok ikke, at det skulde være nødvendig at gjøre selv provisoriske Brolægninger saa daarlige. Desuden viser det sig jo, at ogsaa andre Gader er daarlige og trænger Forbedring. Det vil derfor blive en meget kostbar Affære at bringe Gaderne i ordentlig Stand. Gadearbeidet i Brandstrøget har jo allerede kostet enorme Summer, og man kan tænke sig t i l hvad det vil koste, før man endelig er færdig. Og hvilken Tid tager ikke Arbeidet? Der er allerede hengaaet næsten 4 Aar siden Branden, og endnu er kun do færreste Gader færdige — og de som man troede færdige er altsaa provisorisk udbyggede. Vi saa forleden en Udtalelse af Ingenior Seip om, at man haabede at i blive færdig om 2 Aar, vel at mærkc, hvis man fik drive uforstyrret. Det er jo ikke usandsynlig, at der vil komme >Forstyrrelser* af forskjellig Art, f. Ex. derved at Arbeiderne udføres provisorisk for senere at omgjøres. Der maa saaledes regnes med 6 Aar eller derover fra Branden t i l
/9
y/c
Kvartal
\ * 2 3 S £
Den skandinaviske arkitektkOnklirranSe Om nyt hOtel
o
r
*t delta i bedømmelsesarbe:-
• n Ifølge programmet kan der utdeles 3 præmier paa henholdsvis kr. 10,000, 6000 og 4000, KBergens Hotelkompani har — indkjøp som tidligere meddelt — indbudt r _ norske, svenske, danske og f i n - 3 ø l s e s k o m i t e e n skulde finske arkitekter t i l konkurrance p e t kan den forom planer for et nyt hotel i B e r - , j j . opførte begen, beliggende paa hjørnet a \ ^ jerledes. Torvalmenning og Logegaten. Indleveringsfristen er nu utløpet og der er ialt indkommet over 40 utkast fra samtlige fire lande. Utkastene v i l bli bedømt av en j u r y bestaaende av d'herrev professor .Anton .Rosen (opnævnt av Akademisk Arkitektforening, Kjøbenhavn), professor Ivar Tengbom (opnævnt av Svenska Teknologforeningen Stockholm), arkitekt A. Darre Kaarbø (opnævnt av Bergens Arkitektforening) Stadskonduktør Rich. Tønnesen, kjøbmand Thorolf Mowinckel (som suppleant for skibsreder Thv. Halvorsen, som for tiden er i utlandet), overretssagf. Gran Bøgh samt direktør J . Blomquist. Ca
I [Jerpeni 40 utkast indkommet.
c e g o m
QY
m
k
r
a
n
h
a
2 0 0 0
r
p r >
r e t
s t k
mme
i e
d
e l e
p
K.
I Bergens byret blev idag avholdt skjøn over kvartal K . i brandstrøket. Retten blev administrert av assessor Ernst Joh a n c s s e n. Kvartalet agtes nyttet t i l retslokaler. I . Under forutsætning av at kvartal K . eksproprieres for Bergens kommune. Alternativ A Refusionsbestemmelserne i bygningsloven for Bergen forutsættes belt ut bragt i anvendelse paa kvartalet: 1. Tomten forutsættes bebygget bare med 4 etgs. hus. 350 kr. pr. kv.mtr. Enstemmig. 2. Tomten forutsættes bebygget i fuld høide (18 meter) -400 kr. pr. kv.metr. Enstemmig. I begge tilfælder fratrækkes dem., efter de nævnte priser pr. kv.mtr., beregnede sum, værdien av det kvartalet tilliggende halve gateareal beregnet efter 5 kr. pr. kv.mtr. og av gateoparbeidelsesbidrag beregnet efter 24 kr. pr. løpende meter av fa<jaderne. A l t e r n a t i v B: Den begrænsing som indeholdes i lov av 4de april 1916 § 5 m. h. t. rcfusionvspligten forutsættes at gjælde for kvartalet ogsaa naar staten erhverver det ved ekspropriation. 1. Tomten forutsættes bebygget bare med 4 etgs. hus 350 kr. pr. kv.mtr. Enstemmig. 2. Tomten forutsættes bebygget, i fuld høide (IS meter) 400 kr. pr. kv.mtr. Enstemmig. I begge tilfælder fratrækkes den, efter de nævnte priser pr. kv.mtr., beregnede sum, værdien av gateoparbcidelse beregnet efter 24 kr. pr. lepende meter av faqaderne.-
/?
f
_
e
t
d
an(
a a k r æ V
e
t
t i l
p
r
æ
m
e
r
t i l
H
v
i
s
be
TJ. Under forutsætning av at kvartal K eksproprieres fra Nordhausen. Der gaaes ut fra at loven av 4. april 1916 § 5 gjælder ham, saa kommunen bare kan kræve refusion for oparbeidelse av gato med 24 kr. pr. løpende meter av facaderne. 1. Grunden forutsættes bebygget i fuld høide uten hensyn til projektert balustrade 440 kr. pr. kv.mtr. Enstemmig. 2. Grunden forutsættes bebygget bare med 4 etages hus og med balustrade. 385 kr. pr. kv.-mtr, uten balustrade. Da der ikke foreligger nogensomhelst oplysning om den projekterte balustrade, særlig m h. t. dens høide i forhold t i l gaten, fi.nder skjønsmændene f. t. ikke at kunne uttale sig om dette underalternativ. Ulempeerstatning. Ingen med 3 mot 1 stemme» som stemte for b0,000 kroner. Skjønsmænd: Arkitekt Schak B u l l . Kjøbmand Samuel M i c h e l sen. Direktør O. C a r l s e n . Mægler Olaf S ø r v i g , den idste som opsynsmand.
^ — /A V / *
ROLF
S A A S B
Telefon 5188,1891. Skippergaten 19 Kristiania
Hotelko (Forfsæfl
•
. s o m Sik l s i e Gieriov Knudsens Utkast l
^ T T s k e r ^ jodt B odøni m<c Ise s-k oaii i t < M 'iling lyder saaledes:
Undertegnede
Bt
komite bestaaende av
- or A oton R o s e av. Akadi.-iu: ?k
U
s
t
mavlnd-
\rkit >rok-
Kiobc e n g » o rn kpp .. Tr.i'nfvToirforc
11
Plan S;K0 Lysgaarc
3ergens ArKiro i, Vnndn;kfov W
Præmie
ti o r . arkitektoniel ning me< es klar mon noget tør Pb bingen er konstruktivt t i l et enkelt Pilarsystem, den største Frihet saa ve] redning av Lokaler i fqj Øiemed, som t i l Forandr fremtidige Behov. Kjøkkena vrlelingen, fr, v cl.r r>r crr\A* <*vj,
t i l , men F r
mangler. Fes ta v del ingen cr anlagte Garderober, delingen gjør et nog • "yk, men er vistnok
-
H
flere st
a
•oujgsT.xdiøfyf Ar So
'jecrtpo^/ig So raje^BSS^j Q8 *l d øjf^ffjcj E9TT JeSnnqpem letting '"Vi 3 13 Sspptai -J9)j9i uaiaq lawaioji nop 'SØ|PBT?JJ •id lapjgui snn9.\* sojjsnaSigfl
• • • • • • • • uedia^uv
QiO*ZT
raioi^Jioois
uro psamsaødg -PSUiia^tretAOJ^ r as^; -93A J B q I9SUd[BUTTS2
oduS I B Æuutfd uro 5 0 •9p0t ' B I U I } S U } I B
i
w
QCQ*Q8
•U9jnjspuBj8ug
SOUBJJieSLTGd
t8'8S ' * * 8oni3.rjJ9Zji3Mqog 9^9'Tv
'
Win
'jqjrø '01 Miopuoq V 69S , 6?9 V16O» aoqetx T
x
19'v
0S'89T 00'«i
*VaOil
JBiunea
*7tO«V» V«0T9 \»8l«S v8*v 00'6I <33'90I 09*v9T
93U9AS
01*81
0
- 9 S S 0 J £ ) ?.UA93nd0 JB1| 19^U9mO^IB'd
*
gpsayj-smp ^9pr 'urarpaj^ x V -9j_ddns nu J O ua^i^naoo^sr^ pg.\ jaippoijioj o^øejgpun w ioj $Wp9ti A9^q 8}\&u mos 'giruro^j U O Q
JJI0Å"&9tø
•9 T *»IHB!*8HS *
sioiSnisiøH
—
OABquoqe-ftj
— — —
rajoq^oois mBpmismv qomiz 09dj9AVlUV
— BjsrAt?
P0
SJJBJ
ptnjflsÅj, aopuo j r
•UB|Bi^uaoa)jS|j| P8A
T
ap|oqjoj
*J96jog
•9pn«^i "ad a i ø cg moå ji[q S8BA9sq So eddestøR *id OQ'8 * !H w»l«l9q -(am n9{Bpsånjn^ b]å ^° S9nm9ig B I I I9iøii\q 1 9nr9}aq§ipnX "** 'oji^ 'iå e i ø g3 Sp8smns}9rj suonon -^nBB^njqpiiT?^ " i_fJ_°d J
iv
18
kitektur er tung men savner ikke en viss Bredde i Anslaget, iøvrig savnes Finhet i Projektets Behandling.
Gatebiilled, ua| sies at eie en Karakter.
$fø. 47 «U t e n f 0 r M u r e n e » .
væ>senitlige Man Forslaget er beundring?værdig i ogsaa ved det vakkert utarbeidet baade i Plan ! An tal Hotelva v g Fagader, av en klassisk Enkeltjiet og Klarhet som man altfor •jo;den møter i moderne Arkitek- betydelig kunn( turløsnmger.
Stilen har trods s/in Strenghet kunnet indpasses i den moderne Opgave. I forskjellige Detaljer har-'d-en dog øvet en viss Tvang aaledes i Løsningen av Butiksvmduer som er utilstrækkelig i Størrelse. Forfatteren er ogsaa kommet t i l at ødsle med Utrum gj nnem den strengt gjennemførtt Monumentalitet f. Eks. i begge
dorofter at ma-a stiliede 3 P,ræmi Ute Præmie, i Murene». 2den Præmie, N 3dje Præmie, N i de Hotel Rc Tønnesen stei ste P r æ m i e tilde mciries de Hot veau», anden som er henlagte paa de værdifnl- ^Utenfor irene dcéte Steder i Bygningen. Dette måe N r . har ogsaa medført Sløifning av de anfører: Ark adeb uer. A Naar jeg ikke rig av Tcrtauget foran Bygningen for at at 4'et i og for xii cpnaa en horisontal Plan turde gen de Arboide «1J end tildeles Iste Btm De forskjellige Avdelinger i Planen or forøvrig saave ! praktisk ssom smukt løst. Man maa dog bemerke, at Anretningsrummene er for «maa, og at Traprperue t i l Galleriet ikke er tilfredsstillende. Facaderhe v i l anta^e1
60
dVCi
—
—
Qz79l 0S'8l
-nieipan 9p
uros 'oqpj,^ 'n9sq1.19p8.ijj '.rqQ i9.r
arkitekterne 5org, Siren, Aaberg & l
torrh ]eg mener n siiie strengt mon d'er kræver fl.adit ierjhvert/faild en £ Fortau gene og er IS" a boby gn i n ge r n e 9 Forfatteren forut paa Hjørnet av sti;
i v y
Naar biiver Parken færdig?
heller ikke mere. Siden Stenene er blevet paakjørt har Arbeidet hvilet og Parkens Udseende været me get afskrækkende.
I mange Maaneder har nu By par ken været underkastet Regulering Denne Regulering begyndte først med, at Vand og Kloakvæsenet havde gravet store Dele a f Terræn »et op for at læsge de nødvendige Ledninger, men dette var ikke tør dut, inden der blev paakjørt en Mængde Sten. Man kan nu se hvor Veiene i Parken skal gaa, men
Fra kompetent Hold oplyses at det er Bygartnerens Udkast for By parkens Regulering som Facadekomi teen ikke kan godkjende, og som nu sinker Arbeidet. Bygartneren er blevet anmodet om at fremkomme med et nyt Udkast. og dette fore ligger nu i to Alternativer, Denne Sag har passeret Magistraten. Fra xMagistraten vil den blive oversendt Stadskonduktøren t i l Udtalelse, og
Byparkens
Regulering.
fø.
derefter skal Facadekomiteen have Ordet. Afgjørelsen v i l endelig tilslut blive hos Reguleringskommis sionen, men for at skille Trætten skulde man tro Formandskabet t i l syvende sidst tog Afgjørelsen i sin Haand. Der oplyses endvidere, at de nye Planer vil hurtigst blive fremmet — ja inden en Maaneds Tid. Elter hvad Bygartneren meddeler, kan vi vente at By pai ken v i l staa luldt færdig ved St. Hans Tider næste Aar. Og det er sandelig heller ikke for tidlig.
/>7y^
V,
/ ? / 9
B r a n d s t r ø g e t . et n y e Man synes nu i det væsentlige at være færdig med at oparbeide de nye Gader i den sondenfor Torvet liggende Del af Brandstrogot. Der er imidlertid nogle Bemærkninger at gjore ved den Maade, hvorpaa Oparbeidelsen er skeet. Forst paatrængar det sig Opmærksomheden, at baade Valckendorfs- og Starvhusgadcn har faaet et Kmuk dor hvor do overskjæres af Olav Kyrres Gade. Husrekke rue i do nr denfor og søndenfor denne Gade l i gende Kvartaler gaar ikke i lige Flugt, hVad der synes paafaldende, da der neppe kan paavises nogen Grund til en saadan Afvigelse fra den rette Linje. Dernæst er at bemærke, at Gadernes Husrækker, regnet efter Forton genes nu nedlagte Bordurstcne (det maa vel være Meningen, at Fortougene i samme Gade skal have samme Bredde), ikke overalt er reguleret paralelle. Saaledes smalner Olav Kyrres Gade ikke ganske ubetydelig af paa Stykket fra Valckendorfs Gade til Smaastrandgaden og det samme er Tilfælde paa Stykket fra Starvhusgadcn nedover t i l Ole Bulls Plads. Olav Kyrres Gade er efter de foreliggende Planer (hvorfor?) paa Stykket mellem Valckendorfs- og Starvhusgadcn reguleret et Par Meter eller saa bredere end mellem Smaastrandgaden og Valckendorfs Gade. Denne Forøgelse af Bredden synes efter Planerne at skulle være fordelt med Halvparten paa hver af Gadesiderne, men er ved Gadcoparbeidelsen udelukkende lagt paa søndre Side. Det vilde være af Interesse at faa vide Grunden for de paapefiede Uregelmæs6igheder. Borier.
Bycentrum.
Der kan visselig gjøres endel be rettlede Indvendinger mod Planen for det nye Bycentrum, hvad der ogsaa er gjort. Har Planen Mang ler, saa er de nok en Følge af Kon kurranceprogrammet, der levnede l i den Idéfrihed t i l de Konkurrerende, snarere end af bristende Evne hos disse. Ved den atholdte Konkurrance fik vi de allerbedste Kræfter t i l at arbeide med Opgaven. Og sel vom Konkurrancen har forsinket Byens Gjenreisning, hvad den ialfald ikke skulde behøvet at gjøre i den Grad, som Tilfældet er blevet, saa var det dog et Held, at vi kom t i l at afholde en Konkurrance. Det er eiendommeligt, at netop den Side ved Planen, 6om kanske beteg ner det største Fremskridt. har fremkaldt de stærkeste Indvendinger hos Godtfolk V i sigter her t i l Planeringen, som i Virkeligheden vil vise sig at være en umaadelig Forbedring fra tidligere Tilstande. Men mod den gjennemferte, rationelle Planering af alle Brandstre jets Gader hører vi først indvende, at det ikke yil blive saa pent, som hpr før var. Her tindes Folk, som ør saa glade i sin By, at de helst vil bibeholde denne aldeles uforan dret, som de har været vant t i l at se den, og disse Folks stærkeste Argument er altid, at saa eller saa har det før været. De"foretrækker de gamle, bakkede Gader for de mo derne planerede saadanne, gammel dags Brolægning for moderne, de foretrækker Lille Lungegaardsvand bibeholdt fremfor at faa en stor og vakker Central park, og de foretrækker Hoper med Bolværk og Vippe bommer for moderne Kaier med elektriske Kraner, De synes at den gode, gamle Tid dog var den hyggeligste, og naar vi ret tænker os om, saa Ander vi ogsaa, at i vor Barndom var alting bedre, end det nu er, og end det nogensinde kan blive. Det maa ikke glemmes at nævne, at en af de Indvendinger, man hører mod de store Planeringsarbeider i Brandstrøget, er den, at PJanerin gen formindsker Byens Arealer, QJ> dette er pudsigt nok eudogsaa en temmelig ud bredt Opfatning. Med Hensyn t i l Bebyggelsen i Centrum saa hører vi kanske nær- j mest t i l dem. som flnder, at man i en moderne Bys Forretningscentrum uhindret af Bygningsloven, ligesom i England og Amerika, frit ber faa bygge Huse i saadan Høide, som beregningsmæssig og i anden I & n ^ seende kan godtgjøres at være for-
svarligt. I vort Centrum faar man nu bygge fem fulde Etager plus en indredet Loftetage. Det har man gjort i Christiania i en Menneskealder. Christiania og Berlin ér nu altid Mønstrene for os. I Berlin har de bygget fem fulde Etager vistnok i flere Menneskealdere, saavidt erindres har de der endnu ikke Lov t i l over femte Etage at indrede Loftet. For Christiania og Berlin er det ikke saa godt at komme bort fra Hustypen med fem Etager. PJudselig at gaa over t i l et større Eta geantal vilde der for længere Tid bryde Harmonien og vække Misnøie hos de mange Huseiere, som nylig havde været underkastede Indskrænkningen t i l fem Etager. Men vi stod efter den store Brand saaatsige helt frit med Hensyn t i l Fastsættelse af den tilladelige Byggehøide i vort Forretningscentrum. Og da var det en Feil helt at ignorere, saaledes som vi faktisk har gjort det, de siden Christiania og Berlin fastsatte sine Byggeheider gjorte Fremskridt paa Elevatorkonstruktionernes og andre Teknikens Omraader. Vor Bys Cityomraade er .jo fra Naturens Haand begrændset, saa vi burde havt særlig Op fordring t i l at udnytte det oinhyg gelig igjennem et ikke for ringe Antal Etager .paa Husene. V i kjender her i vort Land i de forskjellige Teknikens Brancher blot altfor vel den Teknikertype, som mener at godtgjøre sin Dygtighed • ved Opstilting af strengest mulige Krav og ved at skjærpe de Bestemmelser, som andetsteds maatte være gjældende, medens tvertom den sande Dygtighed er den, som véd at afgjøre, hvor Lempelighed uden Skade kan anvendes. Om vi ikke tager Feil, har her i Byen været nogen Kontrovers mellem Bygningsmyndigbed og byggende Publikum anganende Hushøiden, ialfald tyder derpaa en fra flere Hold os for Øre kommen Udtnlese, at der her i vor By blandt Bygningslovens Mænd findes nogen, som ikke taaler at se Huse høiere end han selv er. A t vi her i Bergen ved Nyoplø reisen af Forretningsstreget i vore Dage ikke gaar ialfald t i l et Par Etager mere, end de fra tidligere Tid har i Christiania og Berlin, anser vi for en Feil. Nu er det vel for sent at faa rettet derpaa. efterat det første nye store Hus i det brændte Strøg er omtrent under Tag. Men hvad vi nu faar passe paa, er at der overalt i Centrum, af den Private som af det Offentlige, bygges i fulde fem Etager plus fuldt indredet Loftetage, saa Area
1
let bedst muligt nyttiggjøres. V i ; maa ikke lade vor Bygningslovs Hr. Prokrustes faa dyrke sit Lieb haberi og kutte en eneste Etage af vore Husel Forhaabentlig behøver vi ikke at se noget Omen for Forretnings byen Bergens Fremtid i den Om stændighed, at den første Fugl Fø nix, som flyver op af det brændte Strøgs Aske, ikke er en almindelig Forretningsgaard, men et Apotejc. Begyndelsen er iøvrigt god. De nogat opstykkede Tomter har givet os Frygt for smaa og trange Huse. medens ved ikke større Kvartaler end det nyregulerede Brandstrøgs hvert af disse bedst og mest økonomisk burde bebygges med en eneste muligst stor Forretningsgaard. Den nye Svaneapotekgaard vil irnidler tid i omhandlede Henseende bli ve særdeles tilfredsstillende, det bliver en anselig Gaard af moget gode Forholde, og den tegner t i l at gjøre sin Arkitekt og Bygherre Ære, sin Entreprenør ogsaa, da dens Op førelse synes at have gaaet huitige re, end vi med vort Tempo er vante t i l . En Bemærkning har været gjort t i l os, og det er den, at Loftetagens Vinduer synes at skulle blive saa smaa, at det kunde tyde paa. at Hr. Prokrustes alligevel har været ude og har faaet den Tilfreds stillelse, at der ikke bliver nogen indiedet Loftetage. Forhaabentlig er dette ikke saa. det er kanske ba re den store Høide, som gjør, at Loftetagens Vinduer ser mindre ud, end de er, og end de behøver at være t i l ordentlig indredede Loftværelser. Summa Summarum: Bergen bliver nok trods alt den norske By, som faar det stilluldeste, mest storstadsmæssige Centrum; men det er heller ikke mere, end hvad vi med Rimeiighed maatte kunne forlange efter den totale Fornyelse, som vor Bys Centrum har maattet under^aa.
Elektrisk opvarmningav de brandlidte strøk i Bergen, for det hele brandstrøk, som omI Norsk elektroteknisk forefatter ca. 150 bygninger med tils. nings møte mandag i Kristiania 157,000 kvm. T i l det fuldt gjenholdt ingeniør C. Mohr et interesreiste brandstrøk beregner man, sant foredrag med lysbilleder om: at der t i l opvarmning i et aar v i l Elektrisk .opvarmning av de gaa med optil 27.2 millioner kilobrandlidte strøk i Bergen. wattimer. Under forutsætning av, Møtet blev aapnet av direktøat der opdæmmes tilstrækkelig ved ren ved Bergens elektricitetsverk vasdragenc v i l Bergens elektriske herr Asbjørn Bjerke, som gav et tilvekst med lethet kunne levere kort resumé av sakens forløp. Tandenne energi. ken var først utkastet av ingeniør T i l den elektriske opvarmning Einar Berg som hadde bevilget benytter man utelukkende de ge10,000 kroner t i l sakens løsning neratorer og elektriske maskiner, og engagert ingeniør Mohr t i l at man for tiden har, naar de er leundersøke spørsmaalet. Der blev dige. Derved faar man forøkede saa nedsai en komité som hadde indtægter av et elektricitetsverk, gransket Muhrs utkast og fundet indtægter som ser ut t i l at b l i ret det anbefalelsesværdig. Saken var betragtelige slik som brændselsendnu ikke sat ut i livet,, men priserne er nu og antagelig v i l man Kådde planer oppe om at anarte sig lang t i d fremover. Man vende systemet t i l opvarmning av vil opnaa en bedre betaling pr. et folkehotel i Bergen. kilowattime end hvad man for t i Ingeniør Mohr opridset tioved- den faar. fra en stor del av de nu trækkene i den plan t i l elektrisk tilknvttede konsumenter. opvarmning av de brændte bydele i Bergen, som han selv har utar- J beidet og som den nedsatte sakkyn- j dige komite enstemmig har anbefalt. T denne forbindelse omtalte han de forskjellige anlæg, som maa utfores, bl. a. fordelingen av elektrisk energi i de centrale bydele. Denne fordeling er i mange henseender n y her i landet. Ved at nedlægge kablerne i rør i.gatelegemet efter et system, som eir mest b r u k t . i Amerika, .nien i den senere tid ogsaa er indført i Europa, opnaar man at faa rettet £.'ékfl. on kabelfeil, kortslutning o: .s. v. T i l Bergens Bys Ordfører, et kvarter efter bruddet har funHr. Overlærer Hopp. det sted for belysningens vedkommende, og man slipper dc vidtløfEfter hvad der er oplyst ora den tige og kostbare gravninger, som stedfundne Oparbeidélse af Olaf Kyrres Gade gjennem Brandstrøget rent cr blit et ordsprog i Kristiasynes der at have været Opfordring nia. I Bergen planlægges nemlig, til at bringe Spørgsmaalet ora Æ n at adskille ledningerne for belysdring deraf paa Bane i sidste By ning, for teknisk bruk og for de styre møde. planlagte opvarmningsanlæg. I Da saa ikke er skeet, tør man tilfælde av lcdningsfeil v i l først henstille t i l Hr. Ordføreren at tage belysningen bli vedlikeholdt, derInitiativet t i l , at Reguleringen om efter strøm t i l de forbrukere, som gjøres. betaler bedst (smaaforbrukerne). Det maa ikke ske, at Gaden med Forbrukere efter de billigere . taen efter den onsporede Sporveis riffer v i l sandsynligvis bli koblet Krydsningstatious pølteformede Trasammen t i l et net for sig selv, som Qé afpasset Regulering Aarhundremaa taale de længste avbrytelser. derne fremover skal bære Vidnes Motordriften utskilles fra bebyrd om, at Bergens Bys Kommulysningen, hvorved der skapes nikationer i 1919 endnu stod paa friere reglementer end f. eks. i et allerede da aflæ.ss Udviklingstrin, Kristiania, hvor man har regleog at Byens Myndigheder ikke havde menter om strøm ved igangsætninFremsyn nok t i l at indrette sine gen og noksaa strenge regler- for, Gadereguleringer med paakrævede hvad man i elektrotekniken kalFremskridt i saa Henseende for Øie. der faseforskyvning. Disse regleTrods den i >Morgenavisene fremmenter v i l i Bergen b l i mere libekomne Erklæring fra Magistraten rale. Ved hjælp av dem v i l man om den iverksatte Regulerings Nødkunne anvende betydelig flere vavendighed af Hensyn t i l Sporveisrl atibher av elektriske motorer arrangementet, er der visselig ingen ond nu, særlig v i l mango kunne Grund t i l at frygte for, at et Inibenytte billigere motortypcr og en tiativ som antydet v i l møde Modhol del specialmaskiner. som man stand fra Magistratens Side. Det for var bange for at anskaffe sig, er paatageligt, at denne, som selvfordi man ikke var klar over, om følgelig ikke er Skyld i den begaa de stemte med reglerne. ede Feil, ved sin Optræden kun I det elektriske opvarmningshar villet dække manglende Omsystem i Borgen indgaar en transtanke inden vedkommende Afdehng formatorstation i hvert kvartal, af Kommunens tekniske Stab, os hvor der ved siden av ogsaa anden v i l vel neppe fastholde sit lægges varmcanlæg. Man har regStandpunkt, efterat dettes Uhold net med at belastningen for belysbarhed er paavist. ning og teknisk bruk v i l b l i paa 3000 kw., men der er truffet arBorger. rangement for betydelig større strømlo.verancer. For opvarmningen er der regnet med en belastning, som naar op t i l 15,000 kw. 1
Brandstrøget.
Kaar man læser Bergens historia, b l i r man straks forbauset over at l æ g g e merke t i l , hvor mange gange byen cr b l i t herjet av ildebrande. M a n skulde n æ s t c n tro, at ildebrande maatte trives, og det godt ogsaa, i Bergen. Av en gammel beskrivelse har jeg plukket u l beretninger om ildebrande fra aaret 147C og t i l vor t i d .
Denne brand kan s æ t t e s ved siden av branden i 1623; de f i k da ogsaa begge navnet » S t o r b r a n d e n e « . Men denne ulykke forvandt man ogsaa, og det snarere end ventet.
den, gik ut paa at alle' utgaaende sk;b fra Bergen sku klo betale en viss av gift til opbygging av de avbrændio kirker, skoler, hospital og fattighus. Avgiften skulde gjælde alle skib, so-n gik søndcnfjelus og norden tjelds i fei aar og var 12 sk. av hver skibslast. Efter storbranden 1702 er der rolig helt til 1751. Da nedbrændte en de! av byen, fra Torvet til Nordnes, ti is. 964 hus, tillikemed alle sjøhus og pak hus langs Strandgaten, Toldboden og St. Pauls kirke, som senere ikke blev gjonopbygget. — Aaret 1771, den 2den april, ødelagdcs ved iklebrand hele kvarteret mellem Muren og Ny-Almenningen sa-avel Strandgaten som Markeveien. Og nu gaar det slag i slag med ildebrande: 1780, 2:3de september, nedbrændte omkr. 40 hus paa Strengehagen; 20de januar 1795 et helt kvarter fra Nyalnieninningcn til kirken, hvor ved 75 assurerte bygninger helt nedbrændte og 22 blev mere eller mindre beskadiget. 29de mars 1799 var der igjen en brand, og endelig en 14de februar 1800 hvorvol 33 bygninger, Nykirken iberegnet, blev ødelagt aldeles, samt 10 mere eller mindre beskadiget. Nu er det rolig en tid. Men den 30te mai 1855 var der igjen brand i strøket Øvre Torvalmcnning paa nordre side og Torvet og Jrtaadstuoalmenningen paa østre side. — Igjen er det rolig ,i det stcre og hele tat, faar vi si, til den store brand den 15de—16de januar 1916. V i ser saaledes at Bergen har felt ikke saa ganske litet av ildebrande. Det er vel nærmest en »rckora«, hvis man skal konkurrere om det.
i a.>KC, og i aaret 1487 blev hele Strand siden lagt i aske. Efter denne sidste brand skal <!cr ha v æ r e t r o l i g med ildobrande. Godt og vel to hundred aar efter, altsaa i 15S9 blev Strandgaten fra M i n e n og t i l N y k i r k e n a v b r æ n d t . Saa cr der pause igjen. Byens borgere kan atter cn »stakkot« t i d fore et r o l i g l i v . Men saa i 1623 den Gtc april, oet var vistnok Palmesøndag, meldte der sig igjen en iklebrand, og denne gang kom den en grus. Nrcsten hele byen svidde nei del private nus qcdbrrondte. Skaden var storrc end ved nogen av de tidligere ildebrande. I aaret 1610, den 5te j u l i , var der atter storbrand. Strækningen fra M u r e n langs Vaagen mot syd og • øst og like til Bryggosporen brændte. Domkirken, K o r s k i r k e n , Raadhuset, L a tinskolen, St. Jørgens hospital og flere stiftelser blev rov for luornc. Som man ser var flammcrne hid-sige paa kirkerne, Aaret 1680, 15de j u n i , b r æ n d t e Strandgaten fra Muren til Nykirkealnienningen. Aaret 1G75 det meste av Øvrogaten og 188G igjen en del av Strandgaten fra Muren t i l N y k i r k e n . Da der paa denne tid ingen brandforsikring var blev det ved kongelig bevilling av 4de februar 1G60 bestemt at yde understøttelse til de borfei'4* snm irriv>n hoh v f ur» f sine eicndomn.c mod mur. Understøttelsen skulde vare i forn aar, og utgjøre en sunm av den samlede salttold tii et beløp av 7200 rd. aarlig. I 1687 ble? der ydet dem en understøttelse til et belop av 18 rd. av toldintraJerne. Alle disse haardc støt knækket ikke borgernes mol og drifrighet. Istedetfor at tro at byen maatte stagnere /tiltok den heller i anseelse. I det attende aarhundrcd blev byen heller ikke glemt av den gamle uhyggelige gjest, ildebranden. 1 1702, den 19de mai, var der storbrand. Strøket fra St. Jørgens hospital til Slottet (d. v. s. Bergenhus fæstning) paa den ene side og Nykirken paa den anden blev herjet av ilden.
Men som byen ligger der mellem fjeldene, som paa bunden av en gryte, likescofe' indcklemt og forstuet, maa man si at flere av alle disse «utrenskinger» bar virket godt, mens flere av dom igjen har virket uhyre skadelig, økonomisk og kanske helst historisk, til belysning av den gamle I I ans a sta ds hisloric.
Kolbein.
7-9/9 Arbeidet i Brsndsireket. tVtarkeveien antagelig færdig i Lepet av Sommeren. Der stok
arbeides n u med en Arbeids-
paa ca. 100 Mand paa de for
skjeiliae Steder i Hrandstroket.
Eudtd
av Gåterne er som man vet om'tent tærdiae, 02 da Teletonkompaniet er
færdlii
nu
med at s t r æ k k e sine nyp
Kabler tia Centralen til Raad-tupladseu
02
gamle snart
er
ifærd
Kabler vente
med af ta op de
paa Torvet, kan man at
faa
gaa igang med
lorvets Oparboidelse. Arbeidet nu
raskt,
med
o\
Markeveien
den
gaar
vil antagelig bl'
færdig i Løpet av Sommeien.
smakt
det
guar
«let
m-dbiændte
nye tlyaninger
Strøk. kun
Kvartal F . , nemlig og
lf>, 4 og 14
privat være
l o nt
Nat,
Svaneapoteket
3
rig staar alt stille,
Byggepxisor,
Stendei3 og
av
anmeldt to paa
Kor
svære
Der er
paa. Tomtene
Byaaearbeide de
Men
:
med Nybygn ngé*i i
takkel Paa
arbeides der Dag og
f
nærmer sig
snart sin F u l d ø r e l s e , ihveiUald hvad det Y d i e augaar.
•HSHBHMHMHHH
Y/3A Den nye Tørvalmeni
To
Deu nye planeredc TorvaJmending fra Privatbanken af og vestover blivei • glædéligvis nu passabel, idet Telefo at holde paa med at ruentblokko indlagl eom hidtil har ligget for Færdselcn.
Nedrivningen af Barakkerne i Brandstrøget. Torvbarakkcn skal nedrives til Flyfctetid. Dc andre leilighetsvis. For enkelte Barakkers Vedkommende er Nedrivningen allerede begyndt, dette specielt, for Torvbarakken, hvor Gieunernskjæring allerede har fundet Sted, idet Firmaet Jorgeu Eeg har ma-attet flytte sin Virksomhed t i l Hotel Norge. Hele Torvbarakkcn er beordret til FralTyttclso i April Flyttetid. Ved Henvendelse t i l Ingeniør Seip, erfarer vi, at Nedrivningen for de øvrige Barakker vil ske leilighedsvis. Nedrivningen af de øvrige Barakker vil nærmest afhængc af» naar den resterende Del af Brandstrogot bliver færdig. Barakken mellem Strandgaden og Torvet v i l blive nedrevet, naar Forholdet t i l Grundeierne or kommet i Orden. Som bekjendt verserer denne Sag fremdeles ved Høiesteret.
Torvet spærret. F r a nu af er den nyoparbeidedo Bel | af Torvgaden tåget i Brug for Færd. selen, og samtidig er den gamle Del af Torvet spærret fra Strandgaden og til Gjennomskjæringen fra den nye Markcvei. Paa Vestsiden følger Spærringen langs Træfortouget, hvorved der saavidt levnes Tilkomst til Forretningcrno i Barakkerne. Det bliver trangt om Plads paa disse Fortoug, naar Folkestrøminen skal passere over dem beggo Veie. Arbeidet med Sænkningen af den tilbageværende Del af Torvet vil med engang blive paabegyndt.
Fællesbebyggelse i Brani Til Tomteeierne i BranristrøgeiS Kvarta! „G", Bergen. Siden den store Brand den 15.— 16. Januar 1916 er Tiden nu saa langt fremskreden, at hvis ikke kvea især gjør sit ydersto t i l snarest at ta» Byen gjenreist i sin nye Skikkelse, saa vil den langsomt men sikkert glide ind i en Stagnation, som det^ kan blive vanskelig nogensinde at komme over igjen. Regulering, Byg ningsprojektering, Facadebestemmelser skulde nu være saa langt komne, at man af den Grund skulde kunne gaa uhindret ivei. Fire Aar har det tåget, før man kom saa langt. Fler-j tallet ai Tomteeicmo har indtil nu! været forhindret i at bygge paaunind af disse, det Offentliges, forskjellige! Reguleringer. I disse 4 Aar har Byggepriserne stadig gaact op, saa-; ledes, at det nu er saagodtsora ugjørlig for en enkelt Person at gaa igang med Opbygning af en større Forretningsgaard, helt. for egen Regning. Selv om det Offentlige nu ogsaa-vilTomt I 11 III IV V VI VII
Navn' Nord hausen Beyer Ditto 'Ellingsen Johannessen Rasmussen Landaas Tila.
Bebygg
do gaa t i l Oprettclse af en særskilt Laaneindretning for Bygninger i det afbrændte Strøg, vil det kun 6totte, cm de respektive Eiere skar sig sammen om den mest mulig rationelle Bebvggelse, om den mest økonomiske Drift af de opbyggede Huse. i^aa Vegne af mit Firma, Aktieselskabet F. B e y e r , som indehar Tomterne I I og I I I i Kvartal >Cf*| tillader jeg mig herved at gjøre vore Medeiere i dette Kvartal følgende Forslag t i l en sammensluttet Bebyggelse, saaledes at enhvers Interesser bliver tilgodeseet, saavel hvad Vær-; dien af hans Torht angaar, i Forhold til Bygningens Kostende og dens Indtægt, eom t i l hans Pladsinteree-i eer. •{ For at lette de senere Henvisninger tager jeg med engang en Opstilling af de forskjellige Tomteeieres Specifikationer:
M2 A r e a l . Samlet
Pris
490 00 645 595 384.00 580 452 47S 658 00 384 886 00 482 467 571.00 500 400 625 00 513 i 437 330.00 380 256 2.091 bebyggelig Grund . .
Sum (afrundet) Kr. < < < « < <
316.000.00 223,000.00 311,000 00 427,00000 286,000.00 321.000 00 125.000 00
7<71^OO J,OOO.OO C
Til Indkjøb af Tomterne dannes et' les ^dministration sloifes. EnAktieselskab med en Kapital af Kr. hver betaler sin Andel af Bygget pr. 2,009,000. Ved Stiftelsen indbetales Kvadratmeter, foruden sin Tomts den lovbefalede Margin af 10 pCt. til Kostende, og tager selv de IndtægDækning af Startningsomkostninger- ter 6om falder paa hans Andel af ne. Enhver faar saa mange Aktier Bygningen, beregnet efter de opada Kr. 1000 som hans Tomt koster. gaaende lodretto Linier af det resp. Kapitalen indkaldes videre for hver JByggearoal.. De gjennemgaaende især eftorsom hans Tomt forfalder til Korridorer bibeholdes, dog har hver Indløsning hos Kommunen. Paa den- især Ret til, som under Alternativ ne Maade opnaar man Retfærdighed, >A« nævnt, naarsomhelst at isolere hvad Tomternes Betaling angaar og sin Del af Bygningen vod Opmuring ved at lade dette Forholdstal gaa vi- af Brandvæg mod sin Nabo og paa dero vil man af den færdige Byg- denne Maade afspærre den gjennemnings Indtægter ligeledes faa en lige- løbende Korridor. Denne lober da lig Fordeling. Leien for Kontoreti- videre hos begge Naboer, indtil flere s-erne sættes ligt for alle Tomter, dog har foretaget Spærring, da faar den forskjellig pr. Etage, Butikemes Leie først sin Betydning i de andre Etafordeles pr. Kvadratmeter i Forhold ger. til Tomtepriserne. JDette er i korte Drag mit Forslag. For dette nye Aktieselskab er Ka- Fra vore Medintoresserede ser jeg pitalen for Tomternes Kostende saa- gjerne Indvendinger og Kontraforledes sikret, en Sum som jo dog en- slag, saa man tilslut maatte kunne jv^r især havde maattet erlægge al komme til et gunstigt Resultat. ligevel. For selve Opbygningen af Hvis min Idé finder Anklang vilde Huset tror jeg man i Betragtning a f do nojagtige Tegninger kunne udarden relativt høie Tomteværdi, maa beides i Lobet af Vaaren, Grundarkunne skaffe Iste og 2den Tr. Pantebeidet kunne paabegyndes* t i l Sommelaan, store nok t i l at dække Byg ren, og selve Bygget t i l Vaaren 1921, gets Kostende, dette selv ora man • saaledes at Tåget kunde være reist skulde gaa saa langt i Kalkulationen før den derpaafølgende Vinter sætsera Kr. 1,500.00 pr. Kvadratmeter ter ind. Efter Planen er Værelserne saa Efter Konferance med Folk i Bankgodt som gjørlig passet ind efter kredse har jeg det Indtryk, at man Tomtegrændserne, det samme bliver forholdsvis lettere vil kunne faa den at iagttage for Butikernes Vedkom nødvendige Byggekapital t i l et Foremendø. Bygningens 5 Trapper er altagende som dette, end om hver entid langt paa Grændeen af 2 Tom kelt Tomt blev bebygget for sig. ter, saaledes at hvis en eller flere Som Navn paa Bygningen vil j*»g af Tomteeierne 6enere engang vil foreslaa:, >Centrumsgaarden« og hvis skille sig ud, behover han kun at føre op en Væg mod sin ene Nabo, med Aktieselskab, saadant af samme sin anden Nabo vil han dog stedse Navn. maatte have fælles Trappehus (derp. t. Hamburg i Januar 1920. som han ikke atter vil foretrække at ofre Rum af sin egen Bygning t i l Freyvald K. Beyer. Indbygning af helt separat Trappe\ men dette hindrer ikke vedkommende i , af sin Bygning at kunne gjøre et samlet Hele, en sonderet Bygning til eget Brug fra Gulv til Tag. Fra den økonomiske Side seet sker det ved at vedkommende udbetalcs Beløbet for sine Aktier t i l pari Kurs, mmus Andel i Startningsomkostninger pro rata, samt mod at. han erlægger Selskabet Betaling for sin Del af Bygningen beregnet efter dennes samlede Kostende pr. Kvadratmeter. f Centralvarmeanlægget bliver fra først af saaledes lagt at kim en Kje4 \ar lel behøves tilkoblet for Udskillelse er det imorgen siden Kjæmpebrantil enkelt Bygning. den i Bergen begyndte i Bcrstads BoFordelene ved en saadan fælles Bebyggelse burde være indlysende aok. Først og fremst en betydelig Besparelse ved Opbygningen, (efter Fagfolks Mening 15 a 20 pCt.), Sløifmng ai unødige Skillevægger, lndskrænkning af Trappehuse, Sloifning af Bagtrapper, hvilket alt efter Konferance med Erandchefen, vil kunne tillades, desuden Centralisering af Varme- og Sanitæranlæg, forenklet Byggeledelse. Dornæst vil man ved den færdige Bygning have store Fordele af fælles Opvarmning, gjennemlobende Korridorer, saaledes at man faar Indgang fra alle Gater t i l det hele Komplex og ikke mindst Værd: fælles Abninistration. Som et Alternativ >B« vil jeg foreslaa, at man gaar t i l fælles Bebyggelse, aldeles som foranstaaende beskrevet, kun med den Forandring, at n
der, Søndro Muregaard, opkommet ved Arbeideres Uforsigtighed med Anbringelse af L y s under en orkanagtig Storm. Branden fik et uanet kolossalt Omfang, stors Værdier gik tabto ^g ca, 3000 Mennesker blev husvilde. Det er intet frydefuldt Skue, man møder under en Trip over de mange brændte Kvartaler efter do fire lange Aar. Af Bjorgsprængninger bar der været mange og andro staar tilbage — i Arbeider, som har slugt uhyre Summer og som vil slugo mere, saa de nye Gader ikke nctop vil blivo billige Den eneste Nybygning er Svaneapothekets Forretningsgaard i Strandgaden. Saaledes som specielt Brandstrøgets nordre Def (regnet fra Torvalmenning) fjemdeles ligger an, synes det at være ct langt Lærred at blcge, før Gjenreisningsarbeidet er i fuld Gang derude.
li-
{J?y^e^
cy /å
7y
y <rS^. /:
(
-
eidelsen Ca. 50 tomter er disponible for bebyggelse, mens der er bare indleveret byggeanmeldelse for 6 nybygninger, Sporveislinjerne gjennem Strandgaten, Chr. NMcheisensgat og Markeveien i drift til stMrøisrer.
V i bringer ovenfor et billede av en model av brandstrøket, hvori er indsat smaa modeller av de bygninger som er anmeldt t i l opførelse. Modellen er forsaavidt ikke helt korrekt som hele kvartal F paa nedre siden av Straudgaten er tat med. I dette kvartal er bare indleveret byggeanmeldelse for de to ovennævnte bygninger for Gundersen & Moldestad og A/S Joh. Petersen. Det er i eftermiddag fire aar siden den store brand brot løs som la store dele av Bergens centrmn i aske. Det grufulde syn som møtte bergenserne hin 16. januar, em morgenen er endnu i frisk erindring. I det herskende graaveir dannet ruinhopen, de hoie gjenataaende murflater og de rykende dynger det mest nedslaaende syn man endnu har været vidne t i l her i byen. Nogen ma an eder senere stod den lille barakkeby reist. I de forløpne aar har vi vænnet os t i l denne forandring i byens fysiognomi, det v i l imidlertid ingen sorg vække at barakkerne nu for en del forsvinder av hensyn t i l de fastsatte reguleringsarbeider i brajHlstrøket. Det var ihøst to aar siden opparbeidelsen av gåterne i brandstrøket tok sin begyndelse. Naar ikke dette arbeid blev paabegyndt umiddelbart efter reguleringens vedtagelse skyldes dette den omstæuckiguu^ at forholdet feil grimdeierne først maatte bringes paa det rene. Oparbeiflelsen av brandstrøket søndenfbr Torvet er nu færdig. Samtlige tomter i denne del samt en del tomter i brandstrøket nordenfor Torvet, ialt ca. 50, er nu disponible for bebyggelse. De forskjellige ledninger er lagt ned og brolæggingen tilendebragt, for en del rigtignok endnu provisorisk. I brandsferøkets nordre del omfattende MaTkeveien, Valckendorfsgaten, Fortunen, Veiten, Straridgaten og Chr. Michelsens gate er planeringsarbeiderne for en væsentlig del færdige, de forskjellige ledningsarbeider er langt fremskredne. Brolæggingsarbeiderne som her tildels er paabegyndt, v i l kunne fortsættes med fuld kraft t i l vaaren.
I John Smørsgate .drives planeringsarbeiderne nu med to skift. Arbeidet er her saa omfattende, at der v i l hengaa lang tid før man blir færdig. Paa Strandkålen er forholdet t i l grundeierne fremdeles ikke bragt iorden. » A v hensyn t i l reguleringsarbeiderne skal samtlige barakker paa Torvet fra Strandgaten t i l Logegaten være fraflyttet og nedrevet t i l paaske flyttetid. Sporveisnettet v i l t i l vaaren staa foran nye utvidelser. Det parti skinner som længe har været ventet ankom endelig ved j u letider. De nye linjer i brandstrøket v i l b l i nedlagt etterhvert som brolæggingsarbeidet skrider frem. Der v i l gaa en linje gjennem Strandgaten, Chr. Michelseusgate og Markeveien t i l Klostret og en gjennem Strandgaten og Suadtsgaten t i l Holbergsalmenn ingen. Det er usandsynlig at disse linjer v i l kunne være i drift t i l sommeren. I det brændte strøk utgjorde antallet av tomter før branden ca. 380. Dette antal er efter ekspropriationer reduceret t i l omtrent det halve. Av de halvhundred tomter som nu er disponible for bebyggelse, er der hittil indleveret anmelde!sø paa nybygginger for bare 6 tomters vedkommende, forut er; fra Svaneapoteket og Stenders nybygginger nemlig av boktrykkerfirmaet N i Issen & søn og hr. i
Hans Iversen som skal bygges paa øvre siden av Strandgaten og av Gundersen & Moldestad samt Johan Petersen a.s, som skal bygge paa nedre side av gaten i kvartal F. Endvidere har lelefonkompaniet erhvervet en del mindre arealer t i l utvidelse av siu bygning..
....
••.