: kuppet mod præsident Manuel Zelaya i Honduras
Nyheden om militærkuppet i Honduras landede som en bombe midt i agurketiden. De færreste havde forestillet sig, at tiden kunne skrues 30 år tilbage i Latinamerika - til en tid med mord og overgreb på politiske modstandere. Men hvorfor er det gået så galt? TEKST FOTO
PER BERGHOLDT JENSEN PRIVAT
Da Honduras’ præsident Manuel Zelaya blev vækket af soldater tidligt den 28. juni og tvunget i eksil i Costa Rica, var det kulminationen på lang tids politisk spænding i Honduras mellem Zelaya på den ene side - og overklassen og hæren på den anden. Zelaya ville holde en vejledende folkeafstemning, der skulle vise om honduranerne ønskede en forfatningsændring. Honduras’ højesteret kendte folkeafstemningen for forfatningsstridig – og henviste til, at flere punkter i grundloven ikke kan ændres.
stemningen. Hærledelsen nægtede, og Zelaya svarede igen med at fyre hærens øverstkommanderende, general Romeo Vásquez Velasquez. Men højesteret genindsatte general Velasquez, og hæren fjernede Zelaya. Derefter blev parlamentsformanden, Roberto Micheletti fra Zelayas eget Liberale Parti, indsat som ny præsident.
Zelaya trodsede kendelsen og bad militæret om at fordele valgurner og sikre af-
Kupmagerne hævder, at de ville forhindre Zelaya i at bryde forfatningen og forsøge at blive genvalgt ulovligt. Men det argument er grundløst, for den bindende folkeafstemning om en forfatningsændring ville finde sted samtidig med præsidentvalget den 2. november, og Zelaya ville umuligt kunne genopstille. Ifølge Zelaya skulle fornyelsen af grundloven øge den folkelige medindflydelse.
010
HONDURAS
DEMOKRATI
International isolering I kølvandet på kuppet er internationale fordømmelser haglet ned over kup-regeringen. I alt 192 FN-lande kræver Zelaya genindsat; Honduras er smidt ud af Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), og USA og EU har lukket for budgetstøtten. Efter kuppet mæglede Costa Ricas præsident, Oscar Arias, men forhandlingerne strandede, og Zelaya slog sig ned i Nicaragua nær grænsen til Honduras med en flok tilhængere. USA, EU og OAS bebudede, at de ikke vil anerkende resultatet af et valg, medmindre Zelaya genindsættes først, og kup-regeringens politiske manøvrerum er således yderst begrænset. Læs mere om baggrunden for kuppet i Honduras på www.ibis.dk :
FOKUS