Tidsskrift for biavl11 2015

Page 1

NEONIKOTINOIDERS SIDEEFFEKTER PÅ BIER LÆS SIDE 322

TIDSSKRIFT FOR BIAVL · NOVEMBER 2015 · NR. 11


INDHOLD 315 Biavlskonference og “Yngre biavlere” 316 Orientering 318 Månedens arbejde 322 Status for neonics´sideeffekter på bier 327 Ærespræmie for honning med havtorn 328 Nyt værktøj til varroainstruktører 330 Optimistisk erhvervsbiavl 335 Tak for kaffe! 336 Pollen er godt for potensen 338 Trekantens biavlskonference 339 Annoncer 345 Møder 346 Generalforsamlinger 347 Æbleskiver med honningsyltede æbler Forsidefoto: Tove Steenberg

Danmarks Biavlerforening Nummer 11/2015 - 149. årgang Oplag 6000 Tryk og layout Glumsø Bogtrykkeri Udgivet af Danmarks Biavlerforening Fulbyvej 15 · 4180 Sorø dansk@biavl.dk · www.biavl.dk Telefontid: Mandag - torsdag kl. 9 - 14 Tlf. 57 86 54 70

MÅNEDENS ARBEJDE LÆS SIDE 318

NYT VÆRKTØJ LÆS SIDE 328

Deadlines for indsendelse af foreningsmeddelelser og annoncer, som ønskes bragt i: December senest fredag den 27. november Januar senest mandag den 28. december Februar senest onsdag den 27. januar Foreningsmeddelelser bedes sendt til Sally B. Malmroes på sbm@biavl.dk Annoncer bedes sendt til Rolf Tulstrup Theuerkauf på rt@biavl.dk Tidsskrift for Biavl udkommer: December Omdeles den 18.-21. december Januar Omdeles omkring den 20. januar Februar Omdeles omkring den 20. februar

314 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


BIAVLSKONFERENCEN 2016

LØRDAG DEN 5. OG SØNDAG DEN 6. MARTS 2016 PÅ VEJEN SPORTSHOTEL DANSK BIAVLSKONFERENCE ER STEDET HVOR ALLE DANMARKS BIAVLERE MØDES TIL EN FARVERIG BUKET AF SPÆNDENDE FOREDRAG OG BIAVLSAKTIVITETER. LØRDAG VIL PROGRAMMET VÆRE SPRÆNGFYLDT MED SPÆNDENDE OPLÆG. SØNDAG KAN DU FORDYBE DIG, VED AT DELTAGE I SPÆNDENDE WORKSHOPS. OPLEV SAMTIDIG DEN STORE UDSTILLING MED MATERIELFORHANDLERE OG ANDRE UDSTILLERE FRA ERHVERVET. LÆS MERE OM KONFERENCEN OG MULIGHED FOR TILMELDING I NÆSTE NUMMER AF TIDSSKRIFT FOR BIAVL.

KURSUS FOR ”YNGRE BIAVLERE” LØRDAG DEN 5. OG SØNDAG DEN 6. MARTS 2016 PÅ VEJEN SPORTSHOTEL ”Yngre” biavlere er biavlere, som lige er begyndt med biavlen – i alle aldre. Kurset er for alle, ‘der har snuset til biavlen, f.eks. på et lokalt begynderkursus. På kurset får du chancen til at lære mere og møde nogle meget inspirerende undervisere. Begyndere i biavl vil også kunne deltage, men man bør have et grundlæggende kendskab til fagudtrykkene samt have prøvet at arbejde med bier. Programmet er tæt pakket, men der vil blive lagt vægt på at der er tid til erfaringsudveksling og spørgsmål undervejs. Kurset er tilrettelagt - og styret af to erfarne og kendte biavlere; Lars Fischer og Bent Povlsen KURSUSINDHOLD • Hvordan holder vi vores bifamilier sunde og sygdomsfri. • Hvordan kan Danmarks Biavlerforening hjælpe os nyere biavlere. • Erfarne biavlere deler ud af deres viden og praktiske erfaringer. • Bistadets indre liv og bisamfundets mysterier. • Under mikroskop undersøger vi biens enkelte organer og deres betydning. • Honningbehandling fra stade til salgsklar vare. • Slyngning og presning af honning. • Statens opgave vedr. registrering og sygdomsbekæmpelse. • Hvordan man bliver Kyndig Biavler. • Den første introduktion til dronningeavl. • Hvordan man laver dronninger, når man kun har tre familier. • Hvordan præsenterer vi vores unikke produkt – og hvad skal prisen være. • Erfaringsudveksling og diskussion. Evt. oprettelse af erfa-grupper. KURSUSPROGRAM Vi er stadig i gang med at træffe de sidste aftaler med underviserne. Så snart detaljerne er på plads, kan du finde programmet på www.biavl.dk Kurset starter lørdag kl. 10:00 og inden da serveres der morgenkaffe, så kom i god tid. Lørdag slutter kurset kl. 17:30, hvorefter der er middag og et fællesarrangement med biavlerkonferencen om aftenen. Søndag fortsætter kurset kl. 9:00 og slutter kl.16:00, kun afbrudt af frokostpause.

LÆS MERE OM KURSUS FOR ”YNGRE BIAVLER” OG MULIGHED FOR TILMELDING I NÆSTE NUMMER AF TIDSSKRIFT FOR BIAVL. WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 315


Knud Graaskov Formand Danmarks Biavlerforening Enghaven 33, 4000 Roskilde E-mail: dbf-formand@biavl.dk Telefon: 26 84 31 43

Rune Havgaard Sørensen Sekretariatsleder E-mail: rhs@biavl.dk Telefon: 57 86 54 69 Ansvar: Administrativ ledelse, økonomi og foreningsrådgivning Tilknyttet: Bestyrelse, Økonomiudvalg og koordinationsudvalg Sally B. Malmroes Kontorfunktionær E-mail: sbm@biavl.dk Telefon: 57 86 54 72 Ansvar: Salgsafdeling, medlemsadministration og kalender Rolf T. Theuerkauf Ansvarsh. redaktør og konsulent, Agronom E-mail: rt@biavl.dk Telefon: 57 86 54 68 Ansvar: Kommunikation, lovgivning, rådgivning. Tilknyttet: Medieudvalg og Markedsføringsudvalg Ole Kilpinen Konsulent, Biolog E-mail: olek@biavl.dk Telefon: 57 86 54 67 Ansvar: Anvendt forskning og rådgivning Tilknyttet: Uddannelsesudvalg Flemming Vejsnæs Konsulent, Biolog E-mail: fv@biavl.dk Telefon: 57 86 54 73 Ansvar: Anvendt forskning og rådgivning Tilknyttet: Fagligt udvalg Danmarks Biavlerforening Fulbyvej 15 • 4180 Sorø E-mail: dansk@biavl.dk www.biavl.dk Telefon: 57 86 54 70 (hovednummer) Telefontid: mandag - torsdag kl. 9-14

ORIENTERING Bestyrelsesmøde Bestyrelsen holdt den 21. oktober ordinært bestyrelsesmøde. Bestyrelsen konstaterede status på afslutningen af tredje kvartal ved hjælp af kvartalsrapporten. Heraf kunne det konstateres, at foreningen fortsat er i en god udvikling på de essentielle områder. Medlemstallet er 5% højere end på samme tidspunkt sidste år. Salgsafdeling har omsat som budgetteret, dog er salget ikke på niveau med 2014, hvor afdelingen oplevede et ekstraordinært stort salg. Lavere salg kan også være afledt af et mindre honningudbytte i 2015. På baggrund af kvartalsrapporten vurderes økonomien fortsat at være tilfredsstillende, dette skyldes bl.a. at foreningens EU-støttede projekter har opnået fuld støtte i forbindelse med årets afrapportering. På mødet blev der også orienteret om foreningens deltagelse i forskellige møder, bl.a. om deltagelsen i Apimondia, seneste binævnsmøde og årsmødet ved økologisektionen i Landbrug & Fødevarer. Endelig blev bestyrelsesmødet anvendt til forberedelse af det forestående formandsmøde.

Jubilæum i Ringe Danmarks Biavlerforening har siden foråret været i dialog med de lokale biavlerforeninger på Fyn med henblik på planlægning af foreningens 150 års jubilæum i 2016. Flere af de lokale foreninger har i den forbindelse været i kontakt med deres respektive kommuner, for at afdække interessen for et samarbejde. Efter en længere proces har Danmarks Biavlerforenings Jubilæumsudvalg valgt Faaborg-Midtfyn Kommune som samarbejdspartnere og vært for foreningens jubilæumsarrangement. Dette også med lokalforeningen Ringe og Omegns BF som samarbejdspartner. Således vil der den 2.–3. juli 2016 finde et stort arrangement sted i Ringe by. Torve og gader vil summe af biavlsaktiviteter og lørdag aften vil der blive afholdt en stor fest i Midtfyns Fritidscenter. Der vil blive mulighed for, at rigtig mange kan involvere sig i arrangementet. Dette gælder både lokalforeninger, biavlere og andre med interesse for bier og honning. Målet med Danmarks Biavlerforenings jubilæum er at gøre bierne kendte, og det vil ske gennem en lang række aktiviteter. Du kan læse mere om dette i næste nummer af Tidsskrift for Biavl.

316 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Formandsmøde Lørdag den 24. oktober afholdt Danmarks Biavlerforening formandsmøde. Mødet har til formål at drøfte relevante emner med lokalforeningerne, og bestyrelsen orienterede kort om det igangværende arbejde. Ved mødet deltog næste 100 personer, der alle var formænd eller bestyrelsesmedlemmer i lokalforeningerne. På forudgående opfordring af de deltagende foreninger blev mødet også anvendt til drøftelse af følgende emner: • Organisatorisk styrkelse af Danmarks Biavlerforening og lokalforeningerne Med voksende medlemstal er det vigtigt at sikre, at organiseringen følger med. På mødet blev fremlagt forslag om, at der lokalt udpeges ressourcepersoner på forskellige områder, således at der lokalt er personer til at modtage inspirations- og aktivitetsmateriale fra Danmarks Biavlerforening. Forslaget blev godt modtaget, og der arbejdes derfor videre med dette.

Hvordan holder vi vores bier sunde?

Emnet omhandlede særligt sundhedsattester og det Centrale Bigårdsregister. Danmarks Biavlerforening er meget opmærksom på de udfordringer, der er med registret. Der kom på mødet mange input til den videre dialog med NaturErhvervstyrelsen om at få systemet til at fungere bedre.

Udstillingsmaterialer

Her blev det gennemgået, hvilket materiale Danmarks Biavlerforening har til rådighed for udlån til lokalforeningernes arrangementer og aktiviteter. Her blev endvidere stillet i udsigt, at der vil blive mulighed for at købe udstillingsmateriale gennem Danmarks Biavlerforening. • Dansk honning til brug i madlavningen Under dette emne blev der opfordret til, at Danmarks Biavlerforening går i dialog med kendte kokke om at anvende honning i madlavningen, med henblik på at honning oftere anvendes når disse kokke medvirker i TV-programmer.

Der var god gang i de strategiske processer ved årets formandsmøde.

En væsentlig del af mødet blev anvendt til drøftelse af foreningens fremtidige strategi. Foreningens nuværende strategi rækker frem til 2016, derfor blev deltagerne ved formandsmødet på en kreativ måde inviteret til at komme med input til foreningens fremtidige strategi. I denne proces blev der særligt fokuseret på bierne, biavlerne og biernes produkter, da disse tre områder er essentielle for foreningens eksistens. Sidst på mødet blev berettet om deltagelsen i International Meeting of Young Beekeepers i Slovakiet. Ida og Victor, der begge havde deltaget, viste billeder fra konkurrencen og fortalte levende om deres oplevelser.

Kontingent 2016 Som medlem af Danmarks Biavlerforening har du ved udgangen af oktober måned modtaget den årlige opkrævning af medlemskontingent. Opkrævningen dækker medlemskab for 2016. Husk at betale rettidigt, så undgår du afbrydelser i din modtagelse af Tidsskrift for Biavl. Alle medlemmer opfordres til at tilmelde sig betalingsservice, hvilket gør arbejdet nemmere for dig selv og for os. Kontingentet til Danmarks Biavlerforening er uændret i forhold til 2015.

Ophævelsen af randzoner fjerner gode tiltag for bierne Danmarks Biavlerforening har afgivet høringssvar til udkast til ”Lov om ophævelse af lov om randzoner” og må med beklagelse konstatere, at udkastet fjerner en del af de muligheder, som randzoneloven åbnede for i forhold til at fremme flora- og faunaforbedrende foranstaltninger i randzonerne – særligt med henblik på at fremme honningbiernes og de vilde biers fødegrundlag i det åbne land. Med ophævelsen af randzoneloven fjernes en af mulighederne for, at gøre det danske agerland mere blomsterrigt. Dette ville have gavnet både bierne og de andre insekter, som yder en vigtig økosystemydelse, nemlig bestøvning af naturens vilde planter. I høringsmaterialet fremgår det, at randzonerne kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Danmarks Biavlerforening opfordrer i den forbindelse til, at randzonerne kun kan være et alternativ til efterafgrøder, såfremt de etableres med en mindst 3 meter bred bræmme ind mod omdriftsarealet tilsået med bivenlige planter. Flere arter af bivenlige planter udmærker sig ved at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra jorden.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 317


NU ER DER STILLE I BIGÅRDEN AF ZOFUZ KNUDSEN & LARS FISCHER post@solenshjerte.dk www.solenshjerte.dk Her sidst i november har roen virkelig sænket sig i bigården. Arbejdet er overstået og den eneste tjans, som er tilbage er oxalsyrebehandlingen. Men så kan vi tage fat i en af årets store begivenheder; det årlige julemarked på Herregården Lundegaard, hvor vi har en stand. Der er en del arbejde forbundet med at forberede en stand, men det bringer også et godt salg og mange gode oplevelser med sig. Sidste besøg hos bierne I november/december er det tid til oxalsyrebehandlingen. Det er årets vigtigste behandling mod varroa. Det er vigtigt, at man er nøjagtig med afvejningen, når man laver oxalsyreblandingen. Den må ikke være for stærk for bierne eller for svag for varroamiderne. Lav altid en portion oxalsyre til 18 bifamilier ad gangen, også selvom man ikke har så mange familier. Køkkenvægte er ikke altid præcise nok til at afveje mindre mængder end 25 g. Vælg en kølig og stille dag uden for megen vind til selve oxalsyrebehandlingen. Gerne en dag med et par graders frost. Bifamilien skal helst sidde i klynge, så oxalsyren rammer så mange bier som overhovedet muligt. Brug en 50 ml doseringssprøjte til at dryppe 3-3,5 ml oxalsyre pr. tavlegade, som bierne fyldte, før de gik i klynge. Vi kigger altså på bistyrken ved indvintring i september/oktober og doserer oxalsyren derefter, også selvom familien sidder i klynge over f.eks. fem tavlegader i december.

OPSKRIFT PÅ OXALSYRE TIL 18 BIFAMILIER:

Bland 25 gram oxalsyre op med 333 gram varmt vand. Når krystallerne er 100 procent opløst, iblandes 333 gram sukker, som opløses under omrøring. Brug altid syrefri handsker og beskyttelsesbriller under arbejdet med oxalsyre. Oxalsyre kan købes hos Matas. 180 gram koster 40 kr. På hjemmesiden varroa.dk, kan man få alle relevante oplysninger om oxalsyredrypning. Der ligger også et par gode instruktionsvideoer. For at undgå, at bierne bliver afkølet under oxalsyredrypningen, er det vigtigt at oxalsyren er lun. Vi varmer altid oxalsyren, så den er omkring 30 grader og transporterer den ud til bierne i en køletaske med et par varmedunke i bunden. Oxalsyreblandingen kan holde sig i et halvt års tid, hvis den opbevares under 15 grader. Historien om de æglæggende arbejdere En af årets store og nye udfordringer har været to bistader med æglæggende arbejdere. Vi opdagede det ved, at der var et fuldstændigt overdådigt antal æg i staderne, både på tavlerne og i hver enkelt celle. I hvert stade var der 5-6 tavler fyldt med æg og i nogle celler var der op mod 20 æg. Det er ikke normalt! Begge bifamilier havde været i gang med at lave en ny dronning, da vi kiggede til dem fem uger tidligere. Det må have været gået galt. Måske havde de nye dronninger været uheldige på parringsudflugten, måske var det på grund

318 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Det virkede desværre ikke. Den tilsatte dronning blev slået ihjel og aflæggeren blev fyldt med pukkelyngel igen. Vi endte med at ryste dem ud og fjerne kassen. Så måtte bierne tigge sig ind i de andre familier.

Sådan kan det se ud når en æglæggende arbejder er på spil. af det triste og blæsende sommervejr? Vi skulle have kigget til dem lidt tidligere i forløbet. Så ville vi have opdaget, at der ikke var en fungerende dronning og vi kunne have forholdt os til det. Vi besluttede os for at følge det gamle råd om at ryste alle bierne ud 100 meter væk fra bigården og derefter lade dem flyve tilbage til stadet. Vi lagde to lagner et godt stykke fra hinanden på marken og fejede bifamilierne ud på lagnerne. Derefter sanerede vi ud i tavlerne, ved at lægge alle tavler med pukkelyngel i fryseren. Det blev noget værre noget. De fleste bier fløj hjem, men efter et døgn lå der stadig knap en liter afkræftede bier på hvert lagen. Dagen efter var de døde. Det var frustrerende og utilfredsstillende – og så virkede det overhovedet ikke! Der kom øjeblikkelig æg i begge staderne igen. Æv! Dernæst slog vi de to familier sammen. Så havde vi da kun én familie med pukkelyngel. Efter at have tænkt os om nogle dage, besluttede vi os for at dele familien op i to: En aflægger med trækbierne og en aflægger med de unge stadebier. Begge halvdele fik en ny dronning. Aflæggeren med trækbierne blev lavet ved at flytte stadet og sætte et nyt stade med kunsttavler på den gamle placering. I løbet af et par dage havde alle trækbierne samlet sig i det nye stade og de fik en dronning i et indføringsbur. Det fungerede godt og denne aflægger er blevet til en stor og flot familie. Stadebierne blev lavet til en kunstsværm ved at ryste dem ned i en multikasse sammen med en dronning i et indføringsbur. Sværmen blev sat mørkt en dags tid og derefter rystet ud foran en småfamiliekasse. Vi lavede denne sværm, fordi vi håbede, at det kunne få bierne til at starte på en frisk og ryste dem ud af den negative pukkelyngelsspiral.

Har du oplevet æglæggende arbejdere? Vores anstrengelser var kun en delvis succes og vi brugte mange kræfter på disse to familier med pukkelyngel. Det var utilfredsstillende og frustrerende for os. Der er noget at lære og vi vil gerne bede om jeres hjælp. Derfor har vi nu en opfordring: Send en mail til os, hvis du har erfaringer med æglæggende arbejdere og hvordan man kan få bifamilien på rette spor igen. Fortæl, hvad du har gjort og hvad der har virket. Skriv helst indenfor den næste uge. Så kan vi nå at samle erfaringerne inden deadline og skrive om dem i næste nummer af TfB. På julemarked Vi har en stand på julemarkedet på Herregården Lundegaard på Midtfyn. Det er et arrangement, som vi altid glæder os rigtig meget til. Sidste weekend i november pakker vi bilen med varmt tøj, honning og godt humør. Vi laver en hyggelig stand og bruger et par dage sammen med alle vores med-fødevare-producenter i julemarkedets fødevareafdeling. De fleste små virksomheder kommer igen år efter år og vi har efterhånden fået opbygget mange gode forbindelser og dejlige venskaber. Mange af kunderne er også ”gengangere.” Vi får altid en god snak om bier og honning, når folk kommer for at købe et par glas af årets honninghøst. På hjørnet af vores stand stiller vi en bærbar computer. Den afspiller et diasshow med flotte og stemningsfulde billeder fra bigården og slyngerummet. Diasshowet fungerer som en slags moderne observationsstade, hvor folk kan få et indblik i, hvor honningen kommer fra. Mange stopper op og kigger. Folk bliver nysgerrige og kommer hen for at snakke, hygge og smage. Især børnefamilier kigger på billederne og snakker om bierne og naturen. Lars laver forskellige hudplejeprodukter og flere af dem indeholder bi-relaterede råvarer i form af voks og propolis. Cremer og hudplejeprodukter passer godt ind i en biavlerstand, som jo handler om naturens egne produkter.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 319


Vi har forskellige hjemmerullede bivokslys med på standen. Det er hyggeligt og sjovt at lave vokslys og for at dele glæden, sælger vi også et ”rulselv-lys-sæt”. Det er et hit! To voksplader, noget væge og en opskrift. Det er nemt for os at lave disse sæt og vi sælger mange af dem. Specielt børnefamilierne er glade for dem, da det er en skøn juleaktivitet. Honningsortimentet Vores erfaring er, at det er godt at have mange forskellige honninger med, når vi er på marked. Vi har syv slags honning med på julemarked. Forår-, sommer- og sensommerhonningerne er selvskrevne. Derudover har vi presset pollenhonning, flydende byhonning, krystalhonning og en flot ståltappespand, som vi har lånt af biavlerforeningen, fyldt med nyslynget honning. Tappespanden er god til at trække folk til. For mange mennesker er det fascinerende at se nyslynget honning blive tappet og at kunne købe et glas nytappet honning. En af de honninger, der altid vækker opsigt og giver anledning til mange spørgsmål er vores krystalhonning. Vi laver krystalhonning ved at tappe nyslynget forårshonning på glas efter skumning af spanden. Honningen bliver altså ikke rørt overhovedet. Glassene stilles køligt, så honningen bliver så krystallinsk og hård som muligt. Krystalhonning skal rigtig knase i tænderne, når man spiser den. En del af vores kunder kender denne honning fra deres barn-

Vores rul-selv sæt består af et stykke væge og to kunsttavler. På banderolen er der en vejledning i at rulle bivoksslys.

dom og kalder den for ”gammeldags honning.” Det er altid en af de honninger, vi sælger mest af, når vi er på marked. Til årets julemarked havde vi planlagt at lave en portion overrørt forårshonning. I nogle lande er god cremet overrørt honning en delikatesse. Vi synes, at en overrørt honning er lækker på et stykke brød og så er den god at blande op med kanel til julens risengrød. Desværre høstede vi ikke så meget forårshonning i år, så vi må vente med at lave overrørt honning til næste sæson. Om at lave en stand For år tilbage var vi på markeder og i supermarkeder omkring ti gange årligt og det har givet os en masse gode erfaringer. Det vigtigste vi har lært er, at standen skal matche markedet og de kunder der kommer lige præcis dér. Det nytter ikke noget at lave en stand, som udstråler eksklusivitet, hvis kunderne går efter at gøre et kup og få et godt tilbud med hjem. På et stort fynsk kræmmermarked lavede vi en stand med nystrøgne hvide duge, blomsterdekorationer, sølvlysestager og meget mere af samme slags. Standen var utrolig smuk og elegant. Til vores store forbavselse, solgte vi bare ikke særlig

320 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


meget honning. Da vi efterfølgende evaluerede weekenden, kom vi frem til, at vores stand ikke havde passet til resten af markedet og til kunderne. Året efter valgte vi en anden strategi. Vi kørte vores kassebil ind på pladsen, åbnede bagsmækken og solgte honning direkte fra kasserne. Det virkede. Omsætningen blev tredoblet i forhold til året før og prisen på vores honning var den samme begge år! Vores erfaring med at sælge honning på et marked er, at der skal være mulighed for smagsprøver. Folk skal have mulighed for at smage hele sortimentet og glæde sig over variationen. Smagsprøverne virker som en icebreaker og giver altid anledning til forundring og masser af spørgsmål til biavlerne. Mange gange ender snakken med at kunden køber flere forskellige honninger, fordi det pludselig er blevet alt for svært at vælge. Ispinde er gode til smagsprøver af fast honning. De er billige og stabile. Man kan få 5000 stk. for ca. 300 kroner hos www.nordform.dk. Så er der nok til rigtig mange markedsdage. Kosmetik med biernes produkter Bivoks, honning og propolis er alle gode ting at bruge i cremer og salver. En hjemmelavet propolissalve eller honningcreme kan både benyttes til eget brug, som gave eller som en del af sortimentet på en markedsstand. At lave kosmetik adskiller sig ikke meget fra at lave en madret i køkkenet. Hvis man holder sig til opskriften og har de rigtige råvarer, er man sikker på at få et godt resultat.

SÅRSALVE MED PROPOLIS

Mandelolie eller tidselolie: 100 g Bivoks: 25 g Sheabutter: 25 g Honning: 20 g Propolistinktur (se TfB nr. 9, 2015): 20 ml Opvarm olie, bivoks og sheabutter i en skål i et vandbad. Når bivoksen er helt smeltet (omkring 65 grader) tages skålen fra varmen og der omrøres roligt, mens der tilsættes honning. Der omrøres fortsat og når salven er lunken, tilsættes tinkturen. Den må ikke være helt afkølet, for så er det svært at få tinkturen optaget. Der omrøres fortsat og når salven er afkølet, kan den puttes på glas. Denne portion giver ca. 150 ml. Den kan f.eks. puttes på 5 stk. 30 grams honningglas. Sheabutter kan f.eks. købes hos Urtegården: www.urtegaarden.dk

Her bringer vi opskriften på en god sårsalve med honning og propolis som aktive ingredienser. Den kan benyttes på belastet hud og læber, samt mindre sår og rifter. I bigården skal man ikke lade sig narre af stilheden udenfor. Inde i bistaderne arbejder familierne hårdt på at opretholde indeklimaet. Klyngen af bier løsner og samler sig efter temperaturen og bevæger sig rundt for at opvarme foderet og sikre sig det næste måltid. Vi ønsker bierne held og lykke derinde og glæder os allerede nu til at se dem i luften igen næste år.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 321


STATUS FOR NEONIKOTINOIDERS SIDEEFFEKTER PÅ BIER AF YOKO L. DUPONT1 (yoko.dupont@bios.au.dk), MARIANNE BRUUS1, TOVE STEENBERG2 & PER KRYGER2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg 2 Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse

det førte til heftig debat. Kritiske røster mente, at beviserne for skadeligheden af neonics var utilstrækkelige, og at fordelene ved brugen langt oversteg en eventuel skadevirkning. Andre hyldede forsigtighedsprincippet om at være på den sikre side. Imens har forskere verden over arbejdet på højtryk for at undersøge virkninger af neonics på nytteinsekter, særligt bier.

Et toårigt forbud mod brugen af tre insektgifte fra neonikotinoid-gruppen udløber sidst på året. Flere undersøgelser har vist, at neonicotinoider ofte ikke er dødelige for bier, men kan have langsigtede skadevirkninger, samt at vilde bier påvirkes mere end honningbier. Der er derfor god grund til at undersøge sagen nærmere. Neonikotinoider, eller kort blot neonics, er en gruppe af insektgifte, som i de seneste år er kommet i mediernes søgelys. Dette skyldes en voksende mistanke om, at disse pesticider, sammen med bl.a klima- og landskabsændringer, er en væsentlig årsag til den uforklarlige bidød (colony collapse disorder), som har lagt honningbistader i USA og Europa øde. Siden neonics kom på markedet i 90’erne, er de blevet nogle af de mest anvendte insektgifte globalt. Det er typisk frø, som behandles med neonics før udsåning, og giftstoffet optages derefter af planten (systemisk), som derved bliver giftig for skadelige insekter. Men eftersom alle dele af behandlede planter inklusiv pollen og nektar indeholder giftstofferne, er der måske risiko for, at også nytteinsekter såsom bier bliver påvirket (Figur 1). Grundet indicier for skadevirkning på bier blev der i december 2013 vedtaget et toårigt forbud mod anvendelse af tre neonics til behandling af insektbestøvede afgrøder i EU (stofferne imidacloprid, clothianidin og thiamethoxam, herefter ”neonics”, medmindre andet nævnes). Forbud-

Figur 1. Raps er en masseblomstrende afgrøde, som både honningbier og vilde bier gerne trækker på. Konventionelt dyrket raps kan dog være behandlet med forskellige insektgifte. Indtil det midlertidige forbud trådte i kraft, var det også lovligt at bejdse rapsfrø med de nu forbudte neonics. Foto Tove Steenberg.

322 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Honningkrukke

Død larve Celle med æg

Celle med larve

Figur 2. En mikro-koloni af jordhumle (Bombus terrestris) kan f.eks. bestå af fem arbejderbier fra samme stade. Efter få dage udnævnes typisk en af bierne som æglæggende dronning, og bierne begynder at bygge rede. I en sådan mikro-koloni kan der registreres antallet af celler med æg og larver, antal honningkrukker (biernes forråd af sukkervand) og antal døde larver (som kastes ud af boet af arbejderne). Foto Marianne Bruus.

Den toårige periode, hvor stofferne er forbudt, lakker mod enden ved slutningen af i år. Men hvad ved vi i dag om effekterne af neonics? Og hvad mangler vi stadig viden om? Vi vil i denne artikel gøre status for det videnskabelige grundlag (ikke den politiske diskussion). Formålet med det følgende er derfor at samle den viden, vi p.t. har om neonics effekter på bier, både honningbier og vilde bier – og hvad vi endnu mangler at finde ud af. Testning af pesticider Hvordan dokumenteres sideeffekter af insektgifte på nytteinsekter som bier? I EU testes pesticider først og fremmest i standardtests, hvor den akutte dødelighed måles på honningbier. I laboratoriet udsættes et antal bier for giftstoffet, og det fastsættes, hvilken dosis pesticid som resulterer i dødeligheden af halvdelen af forsøgsdyrene indenfor 48 timer (LD50).

Laboratorieundersøgelser kan suppleres med feltundersøgelser, men som regel undersøges kun korttidsdødeligheden. Resultater af standard akut-tests viser derfor hverken giftighed for andre nytteinsekter (herunder de knap 300 arter af vilde bier i Danmark), ej heller langtidsvirkninger såsom nedsat levetid, adfærdsændringer eller frugtbarhed. Testene viser heller ikke, hvordan disse ikke-akut dødelige skadevirkninger på de enkelte individer påvirker kolonier af sociale bier, eller hele bestande. EFSA (European Food Safety Authority, et ekspertpanel, som rådgiver myndigheder i EU om spørgsmål angående fødevaresikkerhed) anbefalede derfor i 2012 en udvidet risikovurdering, som består af flere trin. Første trin er en laboratorietest af akut dødelighed, når individer kommer i direkte kontakt med et giftstof. Andet trin er tests i laboratori-

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 323


figur 3a

figur 3b

Figur 3. Undersøgelser af ikke-dødelige (såkaldt ”subletale”) effekter, f.eks. måling af biernes fødesøgningsaktivitet eller evne til at finde hjem, kan kræve lang observationstid. De er derfor mere ressourcekrævende end standard laboratorietests af akut dødelighed. En mulig løsning er at automatisere dataopsamlingen ved hjælp af RFID (Radio Frekvens Identifikation)-mærkning. Ved denne metode sættes en slags stregkode på ryggen af en bi (figur 3a), og en læser sættes ved ind/udgangshullet til stadet. Når bien med mærket passerer læseren, registrerer denne, hvornår bien forlader stadet (figur 3b) og vender hjem igen (figur 3c). Fotos Marianne Bruus. et med mikro-kolonier (små, dronningeløse boer), som udsættes for giftstoffet via føden (figur 2). I disse tests kan der måles på andre, mere langtidsvirkende effekter end akut dødelighed, f.eks. antallet af producerede æg og larver (figur 2). Forsøg på højere trin involverer mere realistiske og komplekse forhold, hvor mikrokolonier eller kolonier har adgang til blomster i væksthus eller felten. I sådanne forsøg kan adfærdsændringer måles, f.eks. arbejdshastighed på blomster, orienteringsevne mv. (figur 3). Eksisterende undersøgelser belyser ofte kun et enkelt trin i denne kæde, og der findes stadig kun forholdsvis få undersøgelser på højere trin. I laboratorietests opnår man et præcist mål for, hvordan den enkelte bi reagerer på bestemte typer og doser af pesticid. Men hvor meget og hvilke giftstoffer en bi typisk kommer i kontakt med under fødesøgning i felten, kan være svært at afgøre. Bierne kan komme i direkte kontakt med

figur 3c giftstoffer i en sprøjtet mark, men kan også indtage det (oral eksponering) via pollen og nektar. Det springende punkt er, hvordan giftighed målt i laboratoriet omsættes til faktiske forhold. Bier navigerer i et landskab, hvor forskellige marker er behandlet med forskellige typer giftstoffer på forskellige tidspunkter og i forskellige doser. Det er derfor ikke så lige til at dokumentere konsekvenser af brugen af neonics. Dokumenterede sideeffekter af neonics EFSA og andre har beregnet akut oral LD50 værdier for de forskellige neonics ud fra korttidstests på honningbier. Der findes desuden data på koncentrationen af stofferne i pollen og nektar i sprøjtede planter samt gennemsnitsindtaget af pollen og nektar per bi eller larve per dag. En simpel regneøvelse estimerer, at bier i værste fald (hvis alt indsamlet pollen og nektar var fra behandlede marker) ville udsættes for en dosis af pesticid på ca. 1-6% af den akutte orale LD50.

324 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Med andre ord må man forvente, at honningbier udsættes for ikke-dødelige doser af neonics i landbrugslandet. Selvom bierne ikke umiddelbart dør ved indtagelse af neonics under deres fødesøgning, tyder andre resultater fra laboratorieforsøg dog på, at bierne kan blive negativt påvirkede på længere sigt. Flere undersøgelser har vist, at voksne bier, som bliver udsat for mindre doser af neonics (inkl. koncentrationer, som kan findes i pollen og nektar), har nedsat immunforsvar, indlæringsevne, hukommelse og fødesøgningseffektivitet. Yngel udsat for ikke-dødelige doser neonics udvikles langsommere og færre voksne udklækkes. I tråd med dette er det vist, at kolonier af humlebier og honningbier udsat for neonics vokser dårligere og producerer færre hhv. ringere dronninger. Et fransk studie undersøgte om honningbiers orienteringsevne blev påvirket af et neonikotinoid. Det viste sig, at langt færre forgiftede bier vendte hjem til stadet fra 1 km afstand sammenlignet med uforgiftede bier. Dødeligheden af arbejderstyrken i forgiftede boer var af en sådan størrelsesorden, at koloniens risiko for at uddø blev væsentligt forhøjet. Der findes dog også undersøgelser, som har vist det modsatte, dvs.at honningbiers langsigtede overlevelse og formeringsevne ikke påvirkes væsentligt, hvis de bliver fodret med små koncentrationer af neonics. Bier i felten I virkelighedens verden samler bier nektar og pollen i et mosaiklignende landskab med sprøjtede og usprøjtede arealer. Bierne har derfor of-test et valg mellem flere forskellige slags blomster. De fleste undersøgelser af neonics har dog udsat bierne for en forholdsvis høj dosis af stofferne og uden alternative fødekilder for at simulere et worst-case scenarie, hvor bierne udelukkende samler blomsterressourcer fra forgiftede kilder. Kun enkelte feltundersøgelser belyser, hvordan uforgiftede bier reagerer, hvis de fouragerer i landskaber med neonics-behandlede marker. En svensk undersøgelse fra det velansete tidsskrift Nature (er omtalt i Tidsskrift for Biavl

Figur 4. Rødkløver er en afgrøde, som er helt afhængig af insektbestøvning, og som særligt tiltrækker humlebier og honningbier. Her er det agerhumle (Bombus pascuorum) på en rødkløverblomst. Foto Yoko L. Dupont.

nr. 7, 2015) har vist, at bestande af vilde bier klarer sig dårligere nær rapsmarker behandlet med et af de midlertidigt forbudte stoffer. Men i modsætning til humlebier, hvis kolonitilvækst blev hæmmet nær marker behandlet med neonics, var honningbiernes arbejdsstyrke upåvirket. Flere mindre feltundersøgelser har ligeledes vist, at honningbifamilier, som blev udsat ved eller i marker behandlet med neonics, ikke udviste tegn på svækkelse selv i det sårbare overvintringsstadium. En helt ny artikel (også fra Nature, august 2015), har dog sammenholdt et meget stort datamateriale om tab i honningbistader (knap 130.000 stader) med neonics-anvendelsen i regioner over hele Storbritannien gennem 10 år. Her findes en sammenhæng mellem tab af bier og neonics-belastningen af områderne. Temperatur og antal solskinstimer har imidlertid også en indflydelse på omfanget af bidød, ligesom der kan være andre variable, som ikke er medtaget i analysen. Sammenhængen giver dog alligevel grund til eftertanke og ansporer til yderligere undersøgelse af problemstillingen.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 325


Kunne det tænkes, at bier i felten ville prøve at undgå sprøjtede marker, især hvis der blev plantet alternative fødekilder som f.eks. blomsterstriber? Denne løsningsmodel blev for nyligt punkteret af en undersøgelse, som viste, at honningbier og humlebier faktisk foretrækker nektar med en felt-realistisk koncentration af to af de midlertidigt forbudte neonics frem for ren nektar. Denne tiltrækning skete til trods for, at de bier, som blev udsat for giftstofferne, mistede appetitten og spiste mindre end deres uforgiftede artsfæller i forsøget. Status Resultater af de seneste års undersøgelser kan derfor betragtes som dele af et puslespil, hvor undersøgelserne supplerer hinanden, men hver især ikke giver et fuldstændigt billede af sideeffekterne af neonics. Gennemgående viser både laboratorie- og feltundersøgelser, at de midlertidigt forbudte neonics ikke er akut giftige for bier, men at der ved koncentrationer, som forekommer i nektar og pollen, kan opstå kroniske skadevirkninger på honningbier og vilde bier. Særligt vilde bier er udsatte. I denne sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at resultater fra tests udført på honningbier ikke umiddelbart kan overføres til også at gælde for vilde bier eller beskyttelse af biodiversitet generelt. Svagheden i bevisførelsen for skadeligheden af de midlertidigt forbudte neonics ligger i at dokumentere sammenhængen mellem de doser af giftstoffer, som bruges i forsøgene, og hvad bierne faktisk udsættes for, når de fouragerer i landskabet. I de fleste forsøg gives bierne udelukkende sukkervand med neonics i doser i den høje ende af, hvad de kan forventes at møde i landbrugslandet. Kun i ganske få feltforsøg følges uforgiftede stader, som er udsat nær behandlede marker. Hvad mangler vi af viden? Selv med de seneste års fokus på problemstillingen omkring neonics og med mange opsigtsvækkende videnskabelige undersøgelser er der naturligvis stadig meget, vi ikke ved. Den kompleksitet i landskabet, som bierne møder i form af forskellige arealer, landskabsstrukturer, afgrøder og sprøjtemidler, kan have afgørende betydning. Som nævnt ovenfor kan det være

svært at afgøre hvilke doser af neonics en bi reelt bliver udsat for i et givent landskab. Hertil kommer, at bier i naturen, i modsætning til i laboratoriet, ofte udsættes for forskellige stressfaktorer. Der kan forekomme perioder med få blomster, hvor bierne sulter. Ligeledes kan sprøjtning med herbicider (ukrudtsmidler) i landbrugslandet forringe udbuddet af vilde blomster. Desuden kan der komme parasit- eller sygdomsangreb. Pesticidpåvirkede honningbier har vist sig at have mindre modstandskraft over for parasitter. Det kan derfor tænkes, at syge bier eller bier i dårlig foderstand er mere sårbare overfor neonics. Disse aspekter undersøges i et igangværende forskningsprojekt på Aarhus Universitet, hvor skadevirkninger af bl.a. et mindre giftigt neonikotinoid (thiacloprid) undersøges i både laboratoriet og felten. Der har været meget fokus på sideeffekter af de tre midlertidigt forbudte neonics. Der findes dog en anden gruppe af neonics (bl.a. thiacloprid), som anses som mindre giftig. Disse giftstoffer bruges i Danmark også i blomstrende afgrøder som raps og rødkløver, der tiltrækker mange bier (figur 4). I et igangværende norsk projekt blev det observeret, at humlebier og honningbier ikke blev frastødt (repelleret) af rødkløver sprøjtet med thiacloprid. Men foreløbige resultater både fra dette og det danske projekt viser en tendens til dårligere vækst af humlebiboer, som har været udsat for thiacloprid. De sidste års forskning har derfor dokumenteret muligheden for alvorlige sideeffekter på bier ved brug af de tre midlertidigt forbudte neonics, og flere undersøgelser er undervejs. En udredning fra EFSA samt revidering af systemet til tests af pesticider er også på vej, men tidspunktet for offentliggørelse er endnu ukendt. Fra et biodiversitetsmæssigt synspunkt er det tankevækkende, at vilde bier er mere følsomme end honningbier (som bruges i nuværende tests). Men der er også et økonomisk argument for at begrænse brugen af giftstoffer som kan påvirke bestøv-ere: honningbier og vilde bier anslås at levere bestøvningsarbejde for 14 milliarder Euro årligt i EU.

326 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


HONNING MED HAVTORN SCOREDE ÆRESPRÆMIE AF RUNE HAVGAARD SØRENSEN Danmarks Biavlerforening rhs@biavl.dk Med hele 13,5 point af 15 mulige kunne Bente Gaarde Christensen med det højeste pointtal blandt honninger modtage en flot ærespræmie. Præmien modtog hun for sin blandingshonning ”Honning med havtorn”, hvor både honning og havtorn kommer fra Ærø. Næsten 3000 personer gæstede International Food Contest i Herning den 3. og 4. november, hvor Danmarks Biavlerforening for tredje år i træk repræsenterede dansk honning. Antallet af biavlere, der ønsker at få deres honning bedømt ved messen, stiger år for år. Således blev der i år bedømt i alt 30 honninger i kategorierne blomsterhonning (15 stk.), flydende honning (7 stk.), lynghonning (4 stk.) og blandingshonninger (4 stk.). Blandingshonningerne var tilsat chokolade, nougat, ingefær og havtorn. Honningen med havtorn fangede særligt dommernes interesse, og de tildelte honningen 13,5 point af 15 mulige. Det kvalificerede honningen til modtager af ærespræmien, som biavler Bente Gaarde Christensen modtog under bifald ved åbningsceremonien. Dommerne hæftede sig særligt ved den fine balance mellem de syrlige havtornebær og den søde honning. Mange medaljer til honning Den samlede vurdering af de deltagende honninger spændte fra 10 til 13,50 point. Dommerne uddelte på baggrund af dette to guldmedaljer, fire sølvmedaljer og to bronzemedaljer. Dommerpanelet består af i alt fire personer, hvoraf de to (biavler Torben Nielsen og biavler Inken Thaysen Dam) er udpeget af Danmarks Biavlerforening og to er udpeget af International Food Contest (lektor Pia Agger, Erhvervsakademi Lillebælt og faglærer Birger H. Christiansen, Kold College). Denne sammensætning skal sikre,

Bente Gaarde Christensen fik ærespræmie for sin honning med havtorn. at der både er bifaglige kompetencer og generelle fødevarekompetencer. Dommerne vurderede honningerne på fem parametre: ydre fremtoning, duft, konsistens/viskositet, mundfølelse og smag/eftersmag. Dommerne lægger i bedømmelsen særligt vægt på produktets kvalitet, varen skal således teknisk set være i orden. Desuden fokuserer dommerne på honningens særlige egenskaber, som fremhæver den i forhold til andre honninger. For hver parameter gives mellem 1 og 15 point. Den samlede vurdering er et gennemsnit af de fem parametre.

PRÆMIEREDE HONNINGER

Ærespræmie: Bente Gaarde Christensen, Holbæk: Blandingshonning (13,50 point) Guldmedalje: Lars Hovmand-Lyster, Slagelse: Flydende honning (13,25 point) Torben Skjoldshøj, Næstved: Blomsterhonning (13,25 point) Sølvmedalje: Leif Johansen, Errindlev: Blandingshonning (13 point) Jan Edvin Hansen, Nakskov: Blomsterhonning (13 point) Torben Skjoldshøj, Næstved: Blandingshonning (13 point) Lindeballegård Biavl i/s, Gadbjerg: Blomsterhonning (13 point) Bronzemedalje: Knud Sørensen, Thisted: Lynghonning (12,75 point) Hans Jørgen Lambertsen, Karrebæksminde: Flydende honning (12,75 point)

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 327


NYT VÆRKTØJ TIL VARROAINSTRUKTØRER

Indholdet af de varroa-demonstrationskasser, som hver lokalforening har fået udleveret.

AF PALLE FREJVALD, OLE KILPINEN & FLEMMING VEJSNÆS Danmarks Biavlerforening olek@biavl.dk I forbindelse med projektet ”Økologisk varroabekæmpelse”, som Danmarks Biavlerforening kører i 2013-2016, har vi sammensat en varroa-demonstrationskasse til brug for instruktørerne i lokalforeningerne. Kassen indeholder forskellige værktøjer beregnet til varroabekæmpelse, midetællemetoder, informationsark og lidt sikkerhedsudstyr. I projekt Økologisk varroabekæmpelse indgår afprøvning af gamle og nye metoder til varroabekæmpelse. Nogle af forsøgene i 2014 er allerede beskrevet i forsøgsrapporten der fulgte med Tidsskrift for Biavl i maj. Ud fra de erfaringer der blev indhentet i 2014, er forsøgene fortsat og fortsætter, og nye er sat i gang, her i 2015. Yderligere forsøg vil blive sat i værk i 2016. Kasserne blev af praktiske årsager uddelt til de foreninger som deltog i formandsmødet i slutningen af oktober. De få resterende foreninger har fået tilsendt en demo-kasse til lokalforeningsformanden.

Droneyngel Som de fleste ved, har varroamiderne præference for at yngle i droneceller - er der droneceller vælger hovedparten af miderne at yngle i dem. Det er derfor stadig en god ide, at holde miderne nede ved hjælp af dronerammer og udskæring af droneyngel. Der ligger derfor en to- og en tredelt droneramme i varroa-demonstrationskassen. Myresyre Demonstrationskasserne indeholder ud over de traditionelle myresyremetoder: Nassenheider, krämerplade, og klud til fri myresyre, også den nye Nassenheider Pro-fordamper, som er blevet testet de seneste to år. Erfaringerne siger at den kan være en smule kompliceret at samle, men fungerer godt og er ikke så temperaturfølsom som f. eks. krämerplader. Man skal blot huske at tjekke forbruget efter et par døgn. Er forbruget højere eller lavere end anbefalet, skal der skiftes til større eller mindre væge, så doseringen kommer til at passe. Til almindeligt rammemål anbefales en daglig dosis på 10-15 ml 60% myresyre. Midetælling, et vigtigt instrument Den helt traditionelle hvide nedfaldsbakke er naturligvis med i demonstrationskassen. Der er også fundet plads til et flormelis-midetællesæt.

328 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Metoden er beskrevet i forsøgsrapporten i maj. Der udtages en biprøve på ca. 300 bier, som pudres med flormelis. Flormelis får miderne til at falde af bierne. Ved at ryste prøven igennem en si ”sorteres” mider og bier fra hinanden. Derved kan man vurdere, hvor mange mider der cirka er i bifamilien. Vi har lagt en vejledning med i demonstrationskassen. Forsøgene med forskelige midetælle-metoder er forsat her i 2015, men flormelismetoden er indtil nu den mest pålidelige midetælle-metode. Hygiejnisk adfærd Det har i forskellige undersøgelser vist sig at bifamilier med god hygiejnisk adfærd, har færre mider end andre bifamilier. Derfor har vi lagt en skabelon til udrensningstest med i kassen. Kuverten med skabelonen indeholder en brugsvejledning, men kort fortalt udvælges ved hjælp af skabelonen et tavleudsnit på 100 forseglede yngelceller. Dernæst dræbes pupperne ved at stikke en nål gennem cellelåget. Efter 12 timer tælles antal udrensede celler. Man har dermed et udtryk for bifamiliens hygiejniske adfærd – udrensningsevnen - i procent. Hygiejnisk adfærd er arveligt, så udrensningstesten indgår i dag rutinemæssigt i moderne dronningeavl. Man bør ikke benytte dronninger med lavere udrensningsevne end 80 procent. Testmetoden er oprindeligt udviklet for at avle sygdomstolerante bifamilier. Dronning i bur Der er i 2015 lavet forsøg med indespærring af dronninger (italiensk opskrift) og fratagelse af al yngel (tysk opskrift). Den italienske opskrift blev fremvist på biavlskonferencen i marts 2015. Det er muligt at se indlægget fra konferencen under ”Video” på varroa.dk. De endelige resultater af forsøgene kommer i forsøgsrapporten til næste år. Selvom forsøgene endnu ikke er helt afsluttede, siger de foreløbige indberetninger, at metoden sandsynligvis er brugbar her i Dan-

mark. Vi har derfor, og af praktiske årsager, lagt et dronningeindespærringsbur med vejledning i demonstrationskassen, således at metoderne kan demonstreres i skolebigården. Oxalsyre Den mest effektive varroabekæmpelse får vi stadig ved hjælp af oxalsyredrypning i yngelfrie bifamilier. Derfor er både doseringssprøjte, oxalsyrebøtte og et glas med lidt sukker med i demonstrationskassen. Yngelfri perioder opnås normalt om vinteren, men kan også være efter dronningeindespærring eller fjernelse af al yngel. Undervisningsstøtte Til at understøtte brugen af demonstrationskassen har vi sat en ny Power Point-præsentation op, som kan downloades fra biavl.dk. Heri er der blandt andet omtale og billeder af de forskellige varroabekæmpelsesmetoder, og korte beskrivelser af hvordan de bruges. Til dagligt brug i skolebigårdene har vi fået fremstillet et par ringbind med laminerede informationsark, omhandlende varroamidens biologi og udvikling, samt ark om droneyngelfjernelse. Derudover sider med billeder af de mest almindelige og alvorlige sygdomme bierne kan blive ramt af. Der vil blive suppleret med flere ark i fremtiden. Indholdet i mapperne er ligeledes blevet optrykt som plakater. De kan for eksempel hænges op i mødelokalet, eller huset ved skolebigården. Nyt varroahæfte Det er planen at der allerede i løbet af 2016 kommer en ny revideret udgave af temahæftet: ”Varroa og dens bekæmpelse”. Heri vil de nyeste metoder blive beskrevet indgående, blandt andet anvendelsen af dronningeburet og total yngelfratagelse.

VIDEOEN OM ITALIENSK DRONNINGEINDESPÆRRING FINDER DU VED AT SCANNE QR-KODEN: eller ved at gå ind på denne side: www.varroa.dk/varroa-viden/video/ varroabekaempelse-paa-italiensk/ WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 329


Ivan Nielsen i dronningeavlsrummet, hvor han tilbringer rigtig mange timer hver sommer.

OPTIMISTISK ERHVERVSBIAVL AF FLEMMING VEJSNÆS Danmarks Biavlerforening fv@biavl.dk 40 spændte biavlere satte erhvervsbiavler Ivan Nielsen, Hobro, stævne i begyndelsen af oktober. Det er Danmarks Biavlerforenings ERFA gruppe 50+ biavlere der var på besøg. Målet er at danne et netværk af biavlere der vil mere med deres

biavl end blot hobby. Antallet af erhvervsbiavlere og deltidsbiavlere har gennem de sidste mange år været langsomt dalende, og med en klar stigning i gennemsnitsalderen. Dagen hos Ivan blev ualmindelig lærerig og gav rigeligt med stof til eftertanke.

TIP FRA IVAN: IVANS NORSKE GENOPFINDELSE I biavlen bruges mange penge på at købe specialmateriel, for eksempel foderkasser. Disse skal bringes ud, de skal gøres rene osv. På en erhvervsbiavlertur for mange år siden så Ivan, hvordan man kan lave et magasin om til et foderkar. Der blev fremstillet specialposer og en bi-gangs plade. Pladen sættes op ad siden, således at bierne kan kravle op langs siden til foderkarret. Det flydende foder hældes i posen. Der lægges f.eks. halm i posen. Når fodringen er færdig, smides poserne væk og der er ingen ekstra rengøring. Nemt og fikst. Ivan har selv fået fremstillet nogle specialposer, der passer til hans rammetype. 330 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Opbygget fra bunden Ivan er en af vores ”unge” erhvervsbiavlere, som har startet sin virksomhed op helt fra bunden. Derfor er han den helt rette mand til at dele ud af sine ”biavler-livserfaringer” omkring det at starte op fra bunden. Efter at have drevet hobbybiavl i mange år og været ansat som medhjælpende biavler hos en af landets større erhvervsbiavlere i en del år, blev beslutningen taget i 1998, hvor det nuværende husmandssted blev købt. Ivans biavl er langsomt blevet bygget op, mens han sideløbende arbejdede som tømrer. Efterhånden som antallet af bifamilier steg, blev tømrerjobbet mere og mere sæsonbetonet. Opbygningen af biavlen er sket ud fra grundholdningen om, at investeringer skulle være betalt i løbet af den indeværende sæson. Der ligger altså ingen langsigtede låntagninger til grund for opbygningen af erhversbiavlen. Den er sket i takt med, at økonomien har været til det. Ivan påpeger at dette for ham har været en god og sund måde at udvikle sig på. Han vil ikke udelukke, at en velgennemtænkt plan for biavlen og driftsbygningen kunne have været bedre i form af låntagning og hurtigere etablering. Men for Ivan har det givet en sikkerhed og en mulighed for at drage nytte af de personlige erfaringer og erkendelser, der oparbejdes i løbet af årene. Dronningeavlen Ivan påpeger vigtigheden af at satse på flere strenge, for at sikre en rentabel biavl: Slår honninghøsten fejl, så er der en anden streng som sikrer indtægt – i Ivans tilfælde er det dronningeavlen. Ivan er i dag en af landets større buckfast dronningeavlere. Han har mellem 300 og 350 bifamilier, hvoraf de 200 har øparrede dronninger. Det store antal bifamilier er nødvendigt for at kunne drive en moderne dronningavl. De bruges alle til at udvælge de bedste linjer og avlsdyr. De resterende 150 bifamilier er det, som i biavlssprog omtales som ”køddyr”. Det er simpelthen bier, der skal bruges til at lave de familier der skal producere og fodre dronninger. Ofte tænker vi som kunder ikke over, hvor mange liter bier der skal bruges til at fylde parringskassetterne op for at opnå gode parringer. Dronningeavl er et meget interessant arbejde, og det er utroligt givende når der kommer respons

Ivan Nielsen, Hobro, tegner og fortæller om sin erhvervsbiavl. fra kunder der er tilfredse, men også fra de utilfredse kunder. Dronningeavlen går fra 16. maj til 22. juni. Og det er hver dag i denne periode. I de senere år er der sket en interessant udvikling i dronningeavlen, idet flere og flere kunder begynder at købe dronningeceller. Dronningecellen kan ikke sendes med posten, men tilsætning af dronningeceller er meget mere sikker end tilsætning af jomfrudronninger og endda parrede dronninger. Du skal kunne lide det Ivan er optimistisk omkring det at være biavler. Men du skal kunne lide det og ville det. Det at

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 331


TIP FRA IVAN: DEBOXER – SÅ SIMPELT, AT DET ER TIL AT GRÆDE OVER Hvad er forskellen på at være erhvervsbiavler og hobbybiavler? Du skal have overblik, du skal have plads og så skal du lave samme indgreb, blot 1000 gange oftere. Derfor kan selv små og simple hjælpemidler gøre en stor forskel. Deboxer-klodsen er et sådant hjælpemiddel. Når du tager dine honningmagasiner hjem til slyngning, skal rammerne ud af honningmagasinet. Disse er ofte kittet og klistret godt fast. Derfor er der en del arbejde forbundet med at løsne rammerne. Men ved at lave noget så simpelt som en klods (som vist på billedet), kan du spare rigtig meget tid. Når du sætter dit magasin over klodsen, vil magasinets vægt i sig selv løsne tavlerne og du kan nu nemt tage dem ud af magasinet. Det lyder næsten for simpelt, men husk på, at hvis du skal slynge 10.000 rammer, så er en deboxer rigtig god at have! være din egen herre og være i pagt med naturen tiltaler Ivan meget. Men som Ivan også fortæller: har du en partner, så skal vedkommende også støtte og synes at missionen er rigtig. Ivan bliver mere og mere bevidst om ikke at slide sig selv op i sommerperioden. Derfor har Ivan i de sidste par år haft en sommermedhjælp i et par måneder hen over sommeren. Og her har Ivan fundet en, for ham, dygtig medhjælper, som kan aflaste på de rigtige tidspunkter. Det betyder også, at Ivan bedre kan udnytte virksomhedens kapacitet. Virksomhedens mål er, at medhjælperen i fremtiden kan ansættes i hele sommerperioden. At træffe de rigtige beslutninger Ivan ser også en anden vigtig faktor omkring det at have medhjælp i sommerperioden: Har man ikke en sådan, vil man automatisk knokle til klokken sent om aftenen hver eneste dag. Det betyder, at evnen til at træffe de rigtige beslutninger, og lave noget fornuftig planlægning, stille og roligt forringes dag for dag. Og netop evnen til

at træffe rigtige beslutninger og fornuftig planlægning, er en væsentlig faktor for at kunne drive en fornuftig forretning. Vi bør nytænke Ivan er optimistisk på dansk biavls vegne, men mener vi skal nytænke. Dansk biavl har befundet sig i en overgangsperiode, hvor det er blevet mere og mere almindeligt blot at satse på honningproduktion: Have mange bifamilier, producere så meget honning som muligt og sælge det hele til en honningcentral. Problemet er, at det resulterer i en lav kilopris, hvilket betyder lav rentabilitet. Kigger man på vores nabolande, f.eks. Sverige, men især Tyskland, er det helt almindeligt, at biavlere selv står for at fylde på glas og sælge hele sin honningproduktion til f.eks. butikker, på markeder, internettet osv. Hele traditionen omkring direkte markedsføring er gået mere eller mindre tabt i Danmark. Vi begynder dog at se enkelte biavlere gøre dette og så taler vi altså om en helt anden kilopris.

332 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Driftsbygninger Under besøget gik alle deltagere igennem Ivans driftsbygninger og diskuterede driftsbygningernes indretning, arbejdsstillinger, arbejdsgang, sikkerhed mm. Slyngerummet på ca. 70 m2 er et åbent rum, hvor det er muligt at flytte alle maskiner til siden for rengøring og anden udnyttelse af rummet. Der er indrettet et lagerrum på ca. 50 m2, et rum til dronningeavl med rugemaskiner (25 m2). Derudover er der et lagerrum på 300 m2 og en garage på ca. 100 m2. Vi kunne ved selvsyn se, at hver eneste cm2 var udnyttet. Det var også helt tydeligt, at samtlige rum var gennemtænkt. Nu er Ivan jo tømrer, så hans hobbyrum er tømrerværkstedet på ca. 100 m2, og her er der ble-

vet produceret meget biavlsmateriel gennem årene. Og når der opstår en idé, som evt. kunne lette livet som biavler, er Ivan straks gået i værkstedet og har produceret en prototype, som er blevet testet. Dagens vigtigste tip var gulvet: Ivan besluttede tidligt i byggeprocessen, at han ville få de personer ”der har forstand på det” til at lave de ting, som Ivan ikke selv havde forstand på. Derfor fik han en professionel til at lave et epoxygulv. Overfalden er behandlet med sand for at gøre gulvet skridsikkert. Gulvet blev lagt på ganske få dage og står i dag som et flot og fint gulv uden de sædvanlige revner og sprækker, man ofte ser, når man selv arbejdet med denne sundhedsfarlige substans. Et epoxygulv er det mest nemme gulv at gøre rent.

TIP FRA IVAN: BITÅRNE I en erhvervsbiavl kan de store mængder materiel være et problem. Særligt opbevaring og det at få nok materiel med ud i bigården kan volde kvaler. Ivan har, som noget nyt, arbejdet med at køre alt det klargjorte materiel ud i bigårdene på en palle i foråret. Når dette praktiseres er det meget vigtigt, at disse bitårne opsættes bitæt og er sikret over for vejrliget. Derfor er der også specialfremstillet presenninger, der passer på et sådant tårn. På den måde slipper Ivan for hele tiden at skulle pakke lastbilen og tage stilling til hvor mange magasiner, der er brug for. De står allerede i bigården. Det giver også en fantastisk mulighed for at foretage en mere individuel pasning af bierne. Og hvilken biavler har ikke op til flere gange skullet køre to gange til bigården, fordi man ikke medbragte materiel nok! Foto Ivan Nielsen.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 333


Fokus på økonomistyring Et af dagens emner var økonomistyring i biavlen. Ivan indledte emnet med sine egne tanker og erfaringer med økonomistyring. Da han i sin tid uddannede sig til landbrugsdriftsleder lærte han, at man fungerer bedst om morgenen. Det betyder at regnskaberne ikke skal gemmes til aftentimerne, men i stedet bør man gøre det til en vane at bruge tre kvarter på kontoret hver formiddag. Et andet princip for Ivan er, at alt hvad der kan gøres forud, bør laves om vinteren. Indtjeningsperioden for en biavler er meget kort, derfor skal alt fungere effektivt i sommerhalvåret. Økonomien er i gode hænder hos økonomikonsulent Jette Kejser fra landbrugsforeningen ”nf plus”, der bidrog med et inspirerende eftermiddagsoplæg til de mange fremmødte biavlere. Jette er uddannet i jordbrugsøkonomi og tidligere landmand. Derfor havde hun forholdsvis nemt ved at sætte sig ind i biavlen. Det er ligegyldigt, om man beskæftiger sig med kvæg, svin, mink eller biavl. Alle er afhængige af vind og vejr. Jette gennemgik de faldgruber og muligheder, der findes i en virksomheds regnskab, med fokus på de skattemæssige dispositioner. Overskud contra underskud af årets resultat og de skattemæssige afskrivningsregler blev gennemgået. Mulighederne for at bruge afskrivningerne som ”elastik” for at få et positivt skattemæssigt resultat gav oplæg til en række gode spørgsmål og diskussioner.

TIP FRA IVAN: FODRING Snakken om fodring kan altid få sindene i kog. Skal det være tørsukker, foderdej eller inverteret foder? Der er mange grunde til at bruge det ene eller det andet. Men Ivan har en filosofi: Har du udstyret til det, så er tørsukker uden modstykke den billigste måde at fodre sine bier på. Ivan har en gammel mælkerøretank. Sukker og vand hældes i tanken, og der røres indtil næste dag. Det ”hemmelige” tip er, at der tilsættes eddikesyre. Ivan tilsætter 1 l eddikesyre pr. 250 kg sukkertørstof, hvilket svarer til blot 4 ml pr. kg tørstof. På den måde kan foderblandingen holde sig frisk og der dannes ikke mug i blandingen hvis den står for lang tid. Tanken på billedet kan rumme knapt 1300 liter, og den kan lige akkurat klare en 1000 kilo bigbag sukker. Prøv selv at regne på de forskellige foderpriser!

I forbindelse med årsregnskabet melder sig også spørgsmålet om værdiansættelse. Et lager bestående af egen produktion kan værdiansættes til produktionsværdi eller salgsværdi. Metoden må variere fra år til år, men hvis salgsværdien er lavere end produktionsværdien, så er det altid den laveste værdi der gælder. Man skal dog altid have argumenterne i orden - også over for sig selv! Bifamilierne er også et aktiv i værdiansættelsen i virksomheden. I den himmerlandske biavlsvirksomhed er værdiansættelsen lav. Årsregnskabet afsluttes 1. januar, og ingen kender på det tidspunkt biernes tilstand, når den nye sæson går i gang. Rune Havgaard Sørensen 334 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


TAK FOR KAFFE!

Konstrueret foto: Palle Frejvald AF OLE KILPINEN Danmarks Biavlerforening olek@biavl.dk Vi er rigtig mange som kender det med at vi ind imellem tager en kop kaffe ekstra, selvom vi ved at vi ikke har godt af det. Nu viser det sig at bierne måske har det lidt på den samme måde. Engelske forskere fra universitetet i Sussex, England, har netop vist, at honningbier bedømmer nektar med små mængder koffein som mere værd end nektar med den samme sukkerkoncentration men uden koffein.

som man f.eks. finder i nektaren fra kaffeplanter og mange citrusplanter, virker altså positivt på bierne. I de nye forsøg blev bierne i et observationsbistade trænet til at flyve på en kunstig nektarkilde med eller uden koffein. Forskerne observerede bierne ved fødekilden og i observationsbistadet og kunne se, at bierne fløj mere på fødekilder med koffein, og når de vendte tilbage til stadet, dansede de oftere og mere, efter at have indtaget føden med koffein. På den måde rekrutterede de også flere nye samlebier til nektaren med koffein.

Det er velkendt at bierne rangerer fødekilder efter sukkerkoncentrationen og at dette har betydning for deres rekruttering af nye samlebier ved hjælp af dansen hjemme i stadet. For et par år siden viste man også, at honningbier der fodres på en kunstig nektar med blomsterduft bliver bedre til at huske blomsterduften, hvis der tilsættes små mængder koffein. Koffein i større koncentrationer virker ganske vist afskrækkende på de fleste insekter, men små koncentrationer,

Det tolkes som at bierne vurderer en fødekildes kvalitet til at være højere, hvis den indeholder små mængder koffein. Det kan også forklare at de husker duften bedre, fordi belønningen virker større, som hvis sukkerkoncentrationen havde været højere. Forskerne foreslår nu, at planterne måske kan udnytte koffeinens effekt til at reducere sukkerkoncentrationen i nektaren og derved spare ressourcer på bekostning af bierne. Dette mangler dog at blive vist i praksis.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 335


POLLEN ER GODT FOR POTENSEN AF ROLF TULSTRUP THEUERKAUF Danmarks Biavlerforening rt@biavl.dk Pollenmangel har mange negative konsekvenser for en bifamilie. Nu har en polsk undersøgelse vist, at det også har konsekvenser for dronernes reproduktive evner. Størrelsen gør en forskel Proteinforsyningens betydning for dronernes reproduktive værdi har hidtil ikke haft den store opmærksomhed. De eksisterende undersøgelser har dog vist, at pollenforsyningen – og dermed proteinforsyningen - har betydning for dronerne. Det er blandt andet fundet, at droner fra bifamilier med et stort pollenforråd er mere aktive og begynder at flyve tidligere end droner fra familier med et mindre pollenforråd. Der er desuden fundet en sammenhæng mellem dronens kropsstørrelse og dens reproduktive evne. Således er det vist, at droner opfostret i arbejderceller er mindre end droner fra almindelige droneceller. Jo større og tungere dronerne var, desto mere sæd var de i stand til at producere. Samtidig var store droners sædkvalitet bedre og førte til flere succesfulde parringer i forhold til, hvad de små droner formåede. Intime undersøgelser I den polske undersøgelse indgik seks bifamilier som alle fik monteret en pollenfælde. Tre af bifamilierne fik aktiveret fælden en uge inden forsøget gik i gang. Disse familier udgjorde så den gruppe, hvor droner blev opfostret under forhold med begrænset pollenforsyning. Femten dage efter at dronerne var krøbet ud af cellerne, blev deres evne til at krænge forplantningsorganet ud, undersøgt. Desuden registreredes mængden af sæd ved sædafgang. Kvaliteten af sæden blev undersøgt på basis

af mængden af udtømt sæd, koncentrationen af sædceller og disses levedygtighed. Undersøgelsen blev gentaget to gange i hvert af årene 2012 og 2013. Mangel påvirker sædafgangen Resultaterne viste, at der hverken var forskel i antallet af celler med droneyngel eller i mængden af opfostrede droner. Til gengæld havde de droner, som blev udsat for pollenmangel, både en lavere kropsvægt og en lavere vægt af forkroppen i forhold til droner opfostret med pollen. Når forskerne kiggede på dronernes evne til at krænge forplantningsorganet ud, så skete det i 92% af tilfældene hos droner udsat for pollenmangel, og i 87% af tilfældene, når pollen ikke var begrænset. Men når der blev kigget på, hvor mange der krængede forplantningsorganet ud og samtidig havde sædafgang, så var det kun 68% i gruppen af droner opfostret under pollenmangel. Hos droner med ubegrænset pollenadgang var det 80%. Droner udsat for pollenmangel var altså signifikant dårligere til at få sædafgang. De pollenmanglende droner, som var i stand til at få sædafgang, udskilte desuden en signifikant mindre mængde sæd end droner med ubegrænset pollenforsyning. Derimod var der ingen forskel mellem de to grupper, når det drejede sig om koncentrationen af sædceller pr μl sæd ligesom sædcellernes levedygtighed heller ikke var forskellig. Senere kønsmodne? At der ikke var forskel i antallet af opfostrede droner kan ifølge forskerne skyldes, at perioden med pollenmangel var forholdsvis kort. Andre undersøgelser har vist, at der allerede efter fem dage med fuldstændig pollenmangel kan registreres tegn på et reduceret opdræt af droneyngel.

336 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Dronernes vægt i begge grupper lå inden for den normale gennemsnitlige vægt for droner, dog var de pollenmanglende droner signifikant lettere end de pollenfodrede. Desuden var forholdet mellem vægten af forkroppen og dronens samlede vægt lavere ved pollenmangel. Dette forhold kan være de første tegn på en dårligere udvikling hos droner opfostret ved pollenmangel. Droner opfostret under pollenmangel var i stand til at krænge forplantningsorganet ud, men de havde mindre hyppigt sædafgang, og når de havde, så blev der udløste mindre mængder sæd. En mulig forklaring kan være, at de 15 dage gamle pollenmanglende droner endnu ikke var blevet kønsmodne og derfor kun kunne udløse små mængder sæd – hvis overhovedet. Ved eksperimentelt at begrænse adgangen til pollen, blev der ikke registreret negative effekter på hverken koncentrationen eller antallet af sædceller, ligesom der heller ikke var negativ indflydelse på sædcellernes levedygtighed. Undersøgelsen viste, at pollenmangel ikke omgående førte til, at bifamilierne indstillede opfostringen af droneyngel. Det er tidligere påvist, at arbejderbier reagerer på pollenmangel ved at forsegle arbejderceller tidligere end normalt. Det samme forhold kan muligvis gøre sig gældende for droneyngel. Forhold som reduceret kropsvægt, lavere evne til sædafgang og den mindre mængde sæd kan muligvis skyldes, at cellerne med droneyngel er blevet forseglet tidligere end normalt. Pollenmangel kan have ført til, at dronernes fysiske parringsevne er forringet, men det lader ikke til at påvirke sædkvaliteten. Forskerne angiver, at mekanismerne, der regulerer droneopfostring, ikke er fuldt ud klarlagt, men resultaterne af undersøgelsen tyder på, at tilgængeligheden af pollen spiller en meget stor rolle. Sammenfattende Undersøgelsen viste, at hver tredje drone havde problemer med at krænge forplantningsorganet ud og have sædafgang, når de var blevet opfostret under forhold med pollenmangel. Var dronerne derimod opfostret under forhold med normal pollenforsyning, så var det kun hver

femte drone som havde problemer. Droner opfostret under pollenmangel bliver sandsynligvis senere kønsmodne og udskyder tidspunktet for den første parringsudflugt. Den kortere reproduktive periode sænker dronernes chance for at parre sig med en dronning, og dermed reduceres sandsynligheden for at overføre sæd til hende. Kilde: Czekonska, K., Chuda-Mickiewicz, B. & J. Samborski: ”Quality of honeybee drones reared in colonies with limited and unlimited access to pollen.” Apidologie (2015) 46:1-9

Dronens udvikling •

• •

Under dronens udvikling bliver den fodret med gele royal beriget med pollen. Når den unge drone kryber ud af cellen bliver den fortsat fodret med foder rigt på protein og aminosyrer. I de første 6 dage af dronens voksenliv æder den desuden pollen, men fra 7. dagen æder den honning. I forhold til arbejderlarver, så har dronelarverne behov for betydeligt større mængder foder, som samtidig har en mere alsidig proteinsammensætning. Produktionen af sædceller begynder allerede i dronens larvestadie, og i de første dage af dronens voksenliv transporteres sædcellerne over i en sædbeholder, hvor de oplagres indtil der sker en parring. En nyudkrøben drone er endnu ikke kønsmoden, det sker først efter 10-12 dage. Når dronen er mellem 15 og 23 dage gammel (gennemsnitligt 21 dage), flyver den ud på sin første parringsudflugt.

Udkrænget forplantningsorgan hos drone. Foto Rolf Tulstrup Theuerkauf.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 337


338 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


JULEGAVEIDEER TIL BIAVLEREN - BESTIL PÅ BISHOPPEN.DK

Forklæde med logo Ensfarvet forklæde med Danmarks Biavlerforenings bomærke. Justerbar strop samt lomme på front. 65% polyester / 35% bomuld. One size. Fås i farverne sort, hvid og rød. Pris: 210,- kr. (inkl. moms) Bier og honning Bogen er skrevet af Lene Stiil og Jens Astrup. Rigt illustreret, indbundet, 120 sider. Forlaget Frydenlund. Før: 299,- kr. NU: 250,- kr. Eksklusiv glasserie med bimotiv Glasserien er designet af den bornholmske glaspuster Pernille Bülow.

Hurricane Pris: 187,50 kr.

Lågkrukke Pris: 251,25 kr.

Rund skål Pris: 296,25 kr.

Snapseflaske: 262,50 kr. Snapseglas: 131,25 kr.

Den nye biavler Denne undervisningsbog er skrevet af Eigil Holm. Bogen er en introduktion til biavl, og hjælper den nye biavler til at komme godt fra start. Til bogen er der optaget 25 videoer, som hver især skal betragtes som en illustration, der hjælper til at forstå en handling eller biers adfærd. Bogen fås både i trykt og elektronisk udgave. Den elektroniske udgave kan købes hos e-bogsforhandlere. Pris: 199,- kr.

Danmarks Biavlerforening WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 339


KØB JULEGAVEN I BIHUSET Ved køb af dragt/jakke/anorak giver vi dig et par handsker med i købet. Tilbuddet gælder både i butikken og på bihuset.dk og varer hele julen ud

Find mere inspiration til julegaven på bihuset.dk eller kig ind i butikken, hvor vi hver dag i hele december byder på gløgg og julegodter. Åbningstider: Man.- fre.......8-17 Lørdag......... 8-12 (Tirsdag lukket)

BIHUSET

Heino Christiansen Rødlersvej 11 4733 Tappernøje Tlf. 55 96 53 22 Fax 55 96 01 22

www.bihuset.com

Lindevej 26, 5474 Veflinge, Fyn TLF: 64 80 15 18/29 80 69 27 Fra 1.10.15 - 1.4.16 er der åbent fredage 14-19 Eller efter aftale www.skovsbiavl.dk skovsbiavl@skovsbiavl.dk

Salg af biavlsmateriel, voksafsmeltning, rammevask samt valsning af tavler.

Biavlscenter Åbningstider:

Mandag-Fredag: 10-17 Lørdag: 9-13

Bemærk åbningstiderne: tirsdag 1400 - 1700 torsdag 1400 - 1700 lørdag 900 - 1200

Bargum´s Biavl v/ Karin og Jürgen Bargum Høgsholtvej 6, Ravsted 6372 Bylderup-Bov Tlf. 61 77 41 41

&

Dyrefoder

Bistader • Værktøj • Voks Honningemballage

Se vores nye

Vi modtager rammer til afsmeltning og vask hele året

på www.nordjysk.com

webshop

Ølsvej 46, 9500 Hobro - Tlf. +45 98 52 27 80 - info@nordjysk.com www.nordjysk.com 340 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 341


Nye etiketter Danmarks Biavlerforenings nye etiketter er fremstillet af et meget stærkt materiale med en lim, som betyder at etiketten er let at tage af glasset igen. Overfladen er silkeagtig og meget flot. De nye etiketter er udstyret med næringsdeklaration og stregkodefelt, der kan anvendes til stregkode eller QR-kode efter eget valg. Du bestemmer selv, hvilken vægt der skal angives. PRISEN ER FRATRUKKET INTRODUKTIONSRABAT PÅ 10% (RABATTEN KAN KUN OPNÅS VED BESTILLING I 2015)

Størrelse 12,3 x 5,0 cm (passer til 450 g glas)

Pris: Rulle á 1.000 stk.: 483,75 kr. / Rulle á 300 stk.: 219,50 kr.

5

5

7 01 3 68 3 58 66 0

7 01 3 68 3 58 66 0

Størrelse 11,0 x 4,0 cm (passer til 225 g glas)

Pris: Rulle á 1.000 stk.: 483,75 kr. / Rulle á 300 stk.: 219,50 kr.

Bestil på www.bishoppen.dk

Bestil julegaverne på vores webshop Voksafsmeltning og rammevask Voksafsmeltning og rammevask på www.aulumgaard.dk - foderdej og fodersirup Rammer kan indleveres til: vi sender fra dag til dag Flydende foder i Bivoks og honning - foderdej og fodersirup

Rammer kan indleveres til:

Flydende foder i 14 kg spande

Aulum: Hele året Hårby: 1. august - 1. maj

Valsning af prima dansk bivoks

Vi udvinder og valser voks i adskilte puljer der løbende underkastes kontrol og analyser.

14 kg spande købes

Besøg vores webshop og de gode BivoksÅbningstider: og honningVisetilbud holder Aulumgaard A/S

Buntmagervej 18, 7490 Aulum Tlf. +45 96 41 21 00 info@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk

købes

Hverdage 9.00-16.30 Lørdag 9.00-12.00 - foderdej og fodersirup

aulumgaard.dk

Aulumgaard A/S

Aulumgaard A/S 18, 7490 Aulum Buntmagervej Buntmagervej Tlf. +4518, 967490 41 21 Aulum 00 Tlf. +45 96info@aulumgaard.dk 41 21 00 www.aulumgaard.dk info@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk Åbningstider: Hverdage 9.00-16.30 Åbningstider: Lørdag 9.00-12.00

Hverdage 9.00-16.30 Lørdag 9.00-12.00

Aulumgaard A/S Skanderborg afdeling

Vestermarken 12, Hårby, 8660 Skanderborg Tlf. +45 86 52 33 46 kr@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk Åbningstider: Tirsdag & fredag 10-17

Aulum: Hele året - foderdej og fodersirup Hårby: 1. august - 1. maj Flydende foder

Flydende foder i i 14 kg 14 kg spande Valsning af prima dansk bivoks

spande

Vi udvinder og valser voks i adskilte puljer der løbende

julelukket 23.underkastes december - 3.ogjanuar kontrol analyser. Bivoks og honning (begge dage inkl.) købes Aulumgaard A/S

Voksafs

Ra

Val

Vi udvinder og un

Besøg vores Besøg vores afdeling12, Hårby, Gode tilbud på Skanderborg Vestermarken webshop Vestermarken 12, Hårby, 8660 Skanderborg www.aulumgaard.dk webshop Tlf. +45 86 52 33 46 8660 Skanderborg og se de gode +45kr@aulumgaard.dk 86 52 33 46 og se de gode Tlf. tilbud www.aulumgaard.dk Honning og bivokskr@aulumgaard.dk Åbningstider: aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk tilbud Tirsdag & fredag 10-17 Aulumgaard Aulumgaard A/S A/Safdeling Skanderborg Buntmagervej 18, 7490 Aulum Tlf. +45 96 41 21 00 info@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk

købes aulumgaard.dk

Åbningstider: Hverdage 9.00-16.30 Lørdag 9.00-12.00

Åbningstider: Øvrige dage lukket Tirsdag & fredag 10-17

342 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


MIDTJYSK BIAVLSCENTER Åbningstider: fra 1.10.2015-30.4.2016 Torsdag fra 16-19

Alt i materiel Smeltning af voks og rammevask udføres. PS ! KUN VOKS FRA „GRØNNE BIAVLERE“

Ølgodvej 39 - Urup 7200 Grindsted

Karstoftvej 8, Uhre. 7330 Brande Træffes bedst kl. 12-12.30 eller efter kl. 20

samt efter aftale

Tlf. 75 33 00 22 Mobil 23 30 30 22

Tlf. 97 18 70 16 mobil: 21 45 97 76 NB ! Bestil i god tid.

Jens O. Svendsen Jedstedmøllevej 3 6771 Gredstedbro

Vejen Biavlscenter Bastrup Skovvej 20 6580 Vamdrup Åbent: tirsdag, torsdag og fredag kl. 16-18 (hele året) Fra 1.4-1.10 har centeret åbent på lørdage fra kl. 8.30-12.00 Øvrige dage efter aftale

Tlf. 24 24 18 54

Åbningstider: onsdag fra 16.00 til 18.00 fredag fra 16.00 til 18.00 lørdag fra 9.00 til 12.00 (i perioden fra 1/10 til 27/4 hver onsdag fra 16.00 til 18.00 eller efter aftale) Sælges Lega slynge 4-solds med motor, 2 trugstader med bifamilier, magasiner og rammer, 3 stk. 60 l spande med hane og meget mere. Tlf. 23 42 96 02

Rammer fra eget værksted

Benny Gansler Tlf. 75 36 79 00 Mobil 21 74 79 59 info@biavlscenter-vejen.dk

Vejen Biavlscenter Borgergade 74 6752 Glejbjerg

Åbent hver onsdag (hele året) kl. 16-18 eller efter aftale

Tlf. 75 36 79 00 Mobil 21 74 79 59 info@biavlscenter-vejen.dk

www.biavlscenter-vejen.dk

Vi møder kunder direkte i øjenhøjde – hver gang

revision • skat • rådgivning

BOOK ET MØDE Vi kigger gerne forbi, så du uforpligtende kan høre mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed.

LÆS MERE PÅ WWW.RSMPLUS.DK

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 343

145598_Ann Biavlerforening_136x73mm.indd 1

21/01/15 11.04


NORDSJÆLLANDS BIMATERIEL Alt til biavl

MB BIAVL Vi forhandler alt indenfor biavl Bjergegaardsvej 4, 9620 Aalestrup Tlf. 64 67 43 86 - mobil 31 53 59 14 info@mbbiavl.dk - www.mbbiavl.dk Åbningstider: Ring for aftale

Max Guldkjær Pårupvej 50, 3230 Græsted

Tlf. 48 26 87 20 www.gbiavl.dk

Åbningstider: Mandag & onsdag 17.00-20.00 Søndag 17.00-20.00 Samt efter aftale pr. telefon

Regnskab og Biavl Skal vi lave regnskab for din biavl? Så kontakt: økonomikonsulent Jette Kejser Tlf. 96 86 80 72 eller mail: jk@nfplus.dk nf plus Julsturpparken 10 A, 9530 Støvring www.nfplus.dk

Biavlskonference i Malmö med foredrag, udstillinger, workshops og udflugter. Se program og yderligere informationer på www.Beecome2016.com

344 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


MØDER FYN

De Fynske Bivenner Helle Theodorsen: ”Gør-det-selvdronninger”. Mandag den 30. november – se under Vindinge Herreds BF. Nordfyns BF Helle Theodorsen: ”Gør-det-selv-dronninger”. Mandag den 30. november – se under Vindinge Herreds BF. Ringe og Omegns BF Torsdag den 19. november kl. 19 00 mødes vi ved Odense Produktionsskole, Sanderumvej 117, 5250 Odense, hvor vi bliver vist rundt. Skolen har i år begyndt med biavl, men er også kendt for at opdrætte fiskeyngel til udsætning. Søndag den 6. december kl 9.30 mødes vi i foreningens hus, Sdr. Højrupvejen 104a, Søllinge, 5750 Ringe til medlemsmøde og julemorgenkaffe. Den nye indehaver af Honninggården Claus Bengtson fortæller lidt fra sin egen biavl og giver et oplæg til en snak om voks, voksbehandling og betydningen af at skifte voks i bifamilierne. Dette års kursister møder kl. 9.00, hvor vi skal blande oxalsyre og behandle skolebigårdens bifamilier. P.b.v. Aksel Scheby Vestfyns BF Helle Theodorsen: ”Gør-det-selv-dronninger”. Mandag den 30. november – se under Vindinge Herreds BF. Vindinge Herreds BF Helle Theodorsen: ”Gør-det-selvdronninger”. Mandag den 30. november. Helle kommer fra Lumby ved Odense. Her driver hun en alsidig biavl med bl.a. dronningeavl. Helle vil på en meget engageret og spændende måde fortælle om sin dronningeavl. Hun vil lægge vægt på, hvad man som ny biavler selv kan gøre, og hvordan, hvornår og hvorfor man skal udskifte sine dronninger. Buesnit – Hvad er det? Når aftenen er omme, vil alle være bekendt med, hvordan man selv kan lave dronninger ved brug af et buesnit. Foredraget vil primært henvende sig til nye biavlere, men alle er selvfølgelig meget velkomne. Sted: Kaliffenlund 2, 5540 Ullerslev. Lørdag den 5. december: Oxalsyrebehandling i skolebigården kl. 10. Østfyns BF Helle Theodorsen: ”Gør-det-selv-dronninger”. Mandag den 30. november – se under Vindinge Herreds BF.

(husk pakke til pakkespil til en pris af max. kr. 25,00). Klik ind på: www.honningbien.dk Holstebro og Omegns BF Tirsdag den 1. december: Adventshyggeaften for familien på Naturskolen med glögg og æbleskiver. Amerikansk lotteri med mange fine præmier. Pris: 50 kr. Tilmelding senest den 24. november på: hks.kongehojen45@c.dk eller tlf. 97 42 80 82. Lørdag den 5. december kl. 13.00: Oxalsyredemonstration. Vi blander en passende mængde oxalsyre. Vi behandler bierne i skolebigården, og vi viser hvordan det gøres. Der bliver mulighed for (uden beregning) at få oxalsyre med hjem til behandling af dine egne bier. Medbring en dertil egnet flaske. Lemvig og Omegns BF Lørdag den 5. december kl. 10 oxalsyrebehandler vi bierne i skolebegården. P.b.v. Bente Haunstrup

JYLLAND 8000-8999

Nr. Snede og Omegns BF Sommerens arbejde i skolebigården er ovre, tilbage er kun lidt praktisk arbejde. Lørdag den 28. november kl 13.00 mødes vi i skolebigården, Grættrupvej, Nr. Snede, hvor vi tilser og syrebehandler bierne. Skolebigården vil være vært for gløgg og æbleskiver. P.b.v. Mads Kjær Silkeborg og Omegns BF Oxalsyrebehandling som finder sted den 5. december kl. 10. Vi mødes på Harsnablundvej 7-8, Gødavd og starter med kaffe og rundstykker. Hvis nogle gerne vil have oxalsyre med hjem til eget brug, kan man tage en tæt beholder med den dag og få den mængde man har behov for. P.b.v. Inger Engsig-Karup Viborgegnens BF Søndag den 29. november kl. 10.00 afholder vi sæsonafslutning. Der vil være et fagligt indlæg om Varroa-behandling med oxalsyre og evt. med økologiske midler. Derefter hyggeligt samvær med Glögg og æbleskiver. Vi ses i Naturskolen ved Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej, 8800 Viborg. P.b.v. Signe Tronborg Århus og Omegns BF Vi går nu den stille tid i møde foreningsmæssigt, men du kan allerede nu reservere følgende datoer i det nye år: Lørdag den 16. januar kl. 18.00: Gourmetaften på Restaurant Navigator - treretters menu. Mandag den 15. februar: Generalforsamling. Torsdag den 17. marts: Gule ærter og grønne tærter. P.f.v. Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer

JYLLAND 7000-7999

Herning og Omegns BF Lørdag den 28. november kl. 11.00: Varroabehandling med oxalsyre. Oxalsyreblanding kan købes til privat brug. Mandag den 7.december kl. 19.00: Årsafslutning med gløgg og æbleskiver og underholdning.

SJÆLLAND OG ØERNE

Kronborg Vestre Birks BF Vi mødes i skolebigården lørdag den 28. november kl. 10.00 og giver bierne oxalsyre. Du kan få opblandet oxalsyre med til dine egne bier, hvis

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 345


du selv medbringer syrefast emballage. Efterfølgende siger vi god jul over en varm drik og en småkage. Den 23. januar holder vi et kursus i at lave sæbe og cremer. Se Honningtavlen for nærmere. Mvh. Bestyrelsen København Amts BF Vinterarrangement: Tirsdag den 1. december kl. 19.30: Julemøde. Vi holder julehygge og smager på honning. Tag et glas af din bedste honning med (max 1 pr medlem), så vi kan sammenligne de forskellige honninger i vores område. Ligesom sidste år finder vi den bedste flydende og faste honning. Medbring selv kaffe/ te og kop, og hvis du har overskud og lyst til at bage en kage, må den meget gerne medbringes. Skulle nogen have en flaske velbrygget mjød stående så tag endelig den med også. Håber vi som altid får en rigtig hyggelig aften. Alle er velkomne. Vintermøderne holdes i Auditorium A 2-84.-11 på KU LIFE, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C. Yderdøren er åben fra kl. 19.00 og låses kl. 19.30, så kom i god tid. Der udleveres parkeringsbilletter. Nordsjællandske Bivenner. Årets sidste møde holdes mandag den 7. december kl. 19.30 i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der vil være åbent fra kl. 19). Vi kårer årets honning blandt de honninger, der blev indleveret i november. Det sker ved den traditionelle subjektive smagsbedømmelse, som alle deltager i. Vil du vide mere om foreningens aktiviteter, så besøg hjemmesiden www.nbv-biavl.dk. P.b.v. Bodil Branner Slagelse BF Fredag den 27. november: Hyggeaften.

GENERALFORSAMLINGER FYN

Nordfyns BF indkalder hermed til ordinær generalforsamling, tirsdag den 24. november kl. 18.30 på Produktionshøjskolen i Søndersø, Odensevej 55, Søndersø. Traditionen tro serveres først suppe, hvortil kan købes øl, vand og vin. Herefter afholdes generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægterne. Evt. forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen kåres årets bedste honning. Ønsker du at få din honning med i konkurrencen, skal du aflevere et glas/bæger med etiket til enten Erik Larsen, Engvej 3, 5462 Morud, Palle Brink Larsen, Fyllestedvej 8, 5464 Brenderup eller Per Vestrup, Ny Kongevej 44, 5000 Odense C senest fredag den 6. november.

Svendborg og Omegns BF Mandag den 23. november kl. 19.00: Ordinær generalforsamling, hvor foreningen er vært ved et stykke mad samt øl og brændevin. Forslag, der ønskes behandlet, skal fremsendes til formanden Jørgen Bang, Grastenvej 213, 5700 Svendborg senest 8 dage før. Begge møder finder sted i vore lokaler på Skovmøllen, Skårupøre Strandvej 47. Bestyrelsen Østfyns BF holder generalforsamling torsdag den 19. november. Dagsorden iflg. vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe og kage. I forbindelse med generalforsamlingen er der Amerikansk lotteri og honningsmagning. Sted: Munkebo Kulturhus, Fjordvej 165, 5330 Munkebo.

JYLLAND 6000-6999

Haderslev og Omegns BF Der indkaldes til ordinær generalforsamling onsdag den 25. november kl 19.00 i KFUM Huset, Kløvervej 1, 6100 Haderslev. Dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal fremsættet skriftligt til formanden. M.v.h. Bestyrelsen Kolding og Omegns BF indkalder hermed til ordinær generalforsamling den 25. november i Naturskolen Marienlund. Mødet starter kl. 19.00. Der er mulighed for at deltage i fællesspisning fra kl. 18.00. Pris kr. 60,-. Tilmelding til spisning sendes til forenings mail, eller sms til 40 78 48 70. ”Årets bedste honning”: Samtidig med generalforsamlingen, har du mulighed for at få din honning vurderet af professionelle dommere. Du kan tilmelde max 1 glas og det skal fremgå, om det er forår, sommer, sensommer eller lynghonning. Vinderen får overrakt en fin præmie! Tilmelding sendes til foreningens mail eller sms til 40 78 48 70.

JYLLAND 8000-8999

Kaløvig-egnens BF Mandag den 23. november kl. 19: Generalforsamling med dagsorden iht. foreningens vedtægter. Forslag, der ønskes behandlet, bedes indsendt til formanden Lene Svenningsen, mail@lenesvenningsen. dk senest 8 dage før. Efter generalforsamlingen får vi besøg af Anders Peter Blæsild fra fredeligebier.dk - Anders skrev i 2014 månedens arbejde i Tidsskrift for Biavl, har været biavler i 37 år og har levet af sin biavl siden 2010. Anders har endvidere dronningeavl med renavl af Buckfast, Carnica og Ligustica bier. Anders vil i sit oplæg have fokus på biavlen, herunder belyse arbejdet omkring, hvordan vi får dronninger tilsat nye aflæggere/parringskassetter og helt aktuelt efter sæson 2015 – hvordan vi undgår sværmning. Sted: Rønde bibliotek, Skolevej 12-14, 8410 Rønde

346 • NOVEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


SMUK MUSIK TIL BISTAD

Danmarks Smukkeste Festival, Skanderborg Festivalen, har oprettet en fond, Smukfonden, som støtter sociale projekter i hele landet. Smukfonden uddeler hvert år en pose penge til projekter, som har til formål at hjælpe udsatte og ensomme borgere. Smukfonden har i år valgt at støtte BISTAD med 25.000 kr., som skal bruges til at etablere en base i Skanderborg. BISTAD er en frivillig forening, der med bier og biavl som omdrejningspunkt driver socialøkonomisk virksomhed. Foreningen har base i Aarhus, men med bifamilier i bl.a. Skanderborg. Hidtil har folkene fra BISTAD måttet pendle mellem Aarhus og Skanderborg for at passe bierne, men med Smukfondens støtte bliver det nu muligt også at etablere en base i Skanderborg. Dermed får nogle af Skanderborgs socialt udsatte borgere mulighed for at engagere sig i et meningsfuldt og lokalt projekt omkring bier og biavl. Kilde: Århus Stiftstidende

HER GØR ET BISTIK MEST ONDT

I midten af september blev den alternative Nobelpris, IG Nobelprisen, uddelt. Den alternative pris uddeles til forskere, som forsker i ting, som umiddelbart synes at være af mindre betydning i forhold til den forskning, der kan føre til en egentlig Nobelpris. IG Nobelprisen blev uddelt i ti kategorier, og i kategorien fysiologi og entomologi blev prisen delt mellem to forskere. Den ene for at have udviklet ”Schmidt Sting Pain Index”, som er en skala til måling af mængden af relativ smerte, som mennesker føler, når de bliver stukket af forskellige insekter. Den anden prismodtager fik prisen for at have ladet sig stikke af honningbier på 25 forskellige steder på kroppen, for at finde ud af, hvilke steder der er henholdsvis mindst og mest smertefulde at blive stukket. De mindst smertefulde steder var kraniet, midterste tå og overarmen. Mest smertefuldt var det at blive stukket i næseborene, overlæben og penisskaftet. Kilde: www.bt.dk

ÆBLESKIVER MED HONNINGSYLTEDE ÆBLER Ingredienser (æbleskiver – til ca. 30 stk.): 6 dl hvedemel 1 tsk. salt 6 tsk. sukker 2 tsk. kardemomme 2 tsk. natron 2 knivspids bagepulver Skallen af en citron Kornene fra en stang vanilje 6 dl kærnemælk 4 æg Ingredienser (honningsyltede æbler): 4 syrlige æbler Honning Sukker Citronsaft Vanilje Fremgangsmåde: Bland de tørre ingredienser i en skål og tilsæt kærnemælk og æg. Pisk det det hele sammen.

Lad dejen hvile i køleskab i ca. 30 minutter inden bagning. Lav de honningsyltede æbler ved at skrælle æblerne og dernæst skære dem i tern på 1x1 cm. Æbleternene vendes i honning, som er lunet op og blandet med lidt sukker, citronsaft, vanilje og evt. en smule vand. Lad æbleternene ligge i marinaden indtil de skal i æbleskiverne. Bag først den ene side af æbleskiven. Inden æbleskiven vendes, kommes et æbletern i, hvorefter æbleskiven vendes og bages på den anden side. Opskriften er udarbejdet af Stig Gadtoft og René de la Cruz, Kongskilde Friluftsgård

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • NOVEMBER 2015 • 347


Afsender: Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø

Magasinpost SMP ID-nr. 42444 ID nr. 42245


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.