VERDENS NORDLIGSTE OG SJOVESTE BIAVL LÆS SIDE 58
TIDSSKRIFT FOR BIAVL · FEBRUAR 2016 · NR. 2
INDHOLD 39 Bien Maja bliver et hit hos børnene 40 Orientering 42 Månedens arbejde 45 Moderate midenedfald 46 Biavl i Mali 48 Nordisk-Baltisk birådsmøde 49 Jern og aluminium er bandlyst! 50 Mød op, bak op! 53 Når bier stikker husdyr ihjel 56 Hotelbier – en del af oplevelsen 58 Verdens nordligste og sjoveste biavl 61 Lokal støtte til fremtidens biavlere 62 Annoncer 67 Møder 71 Belle Helene med honning
MÅNEDENS ARBEJDE LÆS SIDE 42
HOTELBIER – EN DEL AF OPLEVELSEN LÆS SIDE 56
Forsidefoto: Roar Ree Kirkevold
Danmarks Biavlerforening Nummer 2/2016 - 150. årgang Oplag 6000 Tryk og layout Glumsø Bogtrykkeri Udgivet af Danmarks Biavlerforening Fulbyvej 15 · 4180 Sorø dansk@biavl.dk · www.biavl.dk Telefontid: Mandag - torsdag kl. 9 - 14 Tlf. 57 86 54 70
Deadlines for indsendelse af foreningsmeddelelser og annoncer, som ønskes bragt i: Marts senest fredag den 26. februar April senest fredag den 25. marts Maj senest fredag den 22. april Foreningsmeddelelser bedes sendt til Sally B. Malmroes på sbm@biavl.dk Annoncer bedes sendt til Rolf Tulstrup Theuerkauf på rt@biavl.dk Tidsskrift for Biavl udkommer: Marts Omdeles den 18.-21. marts April Omdeles den 19.-21. april Maj Omdeles den 20. maj
38 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
BIEN MAJA BLIVER ET HIT HOS BØRNENE EN NY TEGNEFILM FOR BØRN RAMMER BIOGRAFERNE I VINTERFERIEN. DANMARKS BIAVLERFORENING ER MED TIL AT PROMOVERE FILMEN OG SAMTIDIG SKABE SYNLIGHED OM VIRKELIGHEDENS HONNINGBIER. AF RUNE HAVGAARD SØRENSEN Danmarks Biavlerforening rhs@biavl.dk En ny tegnefilm om den lille bi Maja har ramt biograferne i vinterferien. Danmarks Biavlerforening har af United International Pictures, der lancerer filmen i Danmark, fået mulighed for at være med til at promovere filmen og samtidig skabe synlighed om virkelighedens honningbier. Blandt andet kan alle lokalforeninger lave børneevents med bien Maja. Selvom filmen er fiktion, indeholder den også aspekter, som relaterer sig til virkeligheden. Arbejde, flid og honning – det er de tre hovedingredienser i en bis liv. Lidt anderledes er det dog med bien Maja, der har svært ved at underordne sig bistadets regler og hellere vil summe hid og did over engens blomster. Hun er noget af en prøvelse for lærerindebien Frk. Cassandra, men den perfekte ven for en anden utilpasset bi, dovne Willy. Selv om Cassandra holder meget af Maja, kan hun ikke forhindre den utæmmelige lille bi i at blive bemærket af bidronningens chefrådgiver Buzzlina, der straks slår ned på hende. Nysgerrige små bier er nemlig det sidste Buzzlina har brug for i sin plan for at tage magten i bistadet. Hun stjæler Dronningens livseliksir, hendes gelé royal. Planen er at skyde skylden på hvepsene, men da Maja opdager sandheden ved et tilfælde, sørger Buzzlina for at få hende bortvist fra bikuben. Willy følger imidlertid efter hende og sammen udforsker de blomsterengen og bliver venner med flere af dens beboere, bl.a. græshoppen Flip og hvepsen Stik, som de redder fra edderkoppen Theas spind.
sig dog ud af stadet for at finde Maja. Hun beder en myregeneral om hjælp i eftersøgningen, hvad myrerne dog tager lidt for alvorligt, således at den fumlefingrede duo Arnie og Barney kommer til at ødelægge hvepseboet – så hvepsene også kommer i krigshumør. Det er nu op til Maja – med hjælp fra Willy, Flip og Stik – at redde trådene ud, skabe fred på engen igen og vise, at venskab er tykkere end honning. En bihistorie Bien Maja er evigt ung, men faktisk mere end 100 år gammel. Forfatteren Waldemar Bonsels skrev historien i sit hjem nær München og fik den udgivet i 1912. Den blev en stor succes og udgivet i flere lande. Allerede i 1920’erne tog Bien Maja springet (eller flyveturen) ind i filmens verden med en stumfilm, hvor historien blev genskabt med rigtige insekter. Det internationale gennembrud kom dog fra 1975 og frem, hvor Maja dukkede op i en TVserie af tegnefilm produceret af det japanske Zuiyo Enterprises. Det blev over årene til ikke mindre end 104 episoder af en lille halv time. Se mere om filmen på: www.uip.dk/da/movies/bien-maja
I mellemtiden har Buzzlina afsløret tyveriet af bistadets gelé royal og med held fået skudt skylden på hvepsene. Dronningen selv er for afkræftet til at kunne protestere mod Buzzlinas forsøg på at opildne til krig. Frk. Cassandra sniger WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 39
Knud Graaskov Formand Danmarks Biavlerforening Enghaven 33, 4000 Roskilde E-mail: dbf-formand@biavl.dk Telefon: 26 84 31 43
Rune Havgaard Sørensen Sekretariatsleder E-mail: rhs@biavl.dk Telefon: 57 86 54 69 Ansvar: Administrativ ledelse, økonomi og foreningsrådgivning Tilknyttet: Bestyrelse, Økonomiudvalg og koordinationsudvalg Sally B. Malmroes Kontorfunktionær E-mail: sbm@biavl.dk Telefon: 57 86 54 72 Ansvar: Salgsafdeling, medlemsadministration og kalender Rolf T. Theuerkauf Ansvarsh. redaktør og konsulent, Agronom E-mail: rt@biavl.dk Telefon: 57 86 54 68 Ansvar: Kommunikation, lovgivning, rådgivning. Tilknyttet: Medieudvalg og Markedsføringsudvalg Ole Kilpinen Konsulent, Biolog E-mail: olek@biavl.dk Telefon: 57 86 54 67 Ansvar: Anvendt forskning og rådgivning Tilknyttet: Uddannelsesudvalg Flemming Vejsnæs Konsulent, Biolog E-mail: fv@biavl.dk Telefon: 57 86 54 73 Ansvar: Anvendt forskning og rådgivning Tilknyttet: Fagligt udvalg Danmarks Biavlerforening Fulbyvej 15 • 4180 Sorø E-mail: dansk@biavl.dk www.biavl.dk Telefon: 57 86 54 70 (hovednummer) Telefontid: mandag - torsdag kl. 9-14
ORIENTERING Bestyrelsesmøde den 7. februar Danmarks Biavlerforenings bestyrelse afholdt søndag den 7. februar ordinært bestyrelsesmøde. Mødet var et fysiske møde på Fyn, og der var god mulighed for at gå i dybden med nogle af de større emner. Årets generalforsamling nærmer sig, og derfor er der særligt fokus på forberedelserne til dette. Således blev opgaver omkring beretning med videre koordineret. I 2016 udløber foreningens eksisterende strategi. Således skal der på generalforsamlingen også vedtages ny strategi. Processen blev påbegyndt ved formandsmødet i oktober, og bestyrelsen arbejdede således videre med de mange gode bidrag fra deltagerne på formandsmødet. Den nye strategi vil række frem til 2020, og den vil have bierne, biavlerne og biernes produkter som gennemgående linjer. Bestyrelsen forholdt sig også til foreningens igangværende politiske arbejde. Økologisk biavl har været et stort fokusområde i en længere periode. Netop nu arbejdes der på højtryk med dette i Miljø- og Fødevareministeriet. Det er således bestyrelsens holdning og forventning at et nyt regelsæt for økologisk biavl, der giver reel mulighed for økologisk biavl i Danmark, kan lanceres i 2016. Et andet politisk fokusområde er efterlønsreglerne, der ofte er problematiske for biavlere på efterløn, der ønsker at have biavl som fritidsbeskæftigelse. Foreningen har arbejdet på mere hensigtsmæssige regler på dette område, og har blandt andet indgivet forslag til ”Virksomhedsforum for enklere regler”, der har til opgave at komme med anbefalinger til regeringen. Virksomhedsforummet behandlede forslaget i december og fandt det værdigt til at blive videresendt til regeringen. Danmarks Biavlerforening følger op på sagen, og håber at dette kan føre til mere hensigtsmæssige regler for biavlere på efterløn. Lokale koordinatorer Danmarks Biavlerforening er en forening i hurtig vækst, og medlemstallet er det højeste i over 20 år. Med jævne mellemrum opstår der ønsker om
40 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
mere støtte til organisering og inspiration til aktiviteter i de lokale biavlerforeninger. For at være en stærk organisation, er det vigtigt at vi formår at omsætte foreningens formål til praktiske handlinger. Danmarks Biavlerforening kan inspirere til lokale aktiviteter, men fra tidligere initiativer ved vi, at vi når længst, hvis der findes konkrete modtagere i lokalforeningerne, således at alt ikke havner hos en og samme person. Vi kender alle situationen, hvor nogle få personer hænger på alle opgaver. På formandsmødet den 24. oktober blev der derfor på opfordring fra lokalforeninger, fremlagt forslag til en fremadrettet organisering, der rækker helt ud i de lokale biavlerforeninger. Der blev taget godt imod forslaget, og derfor er der
udsendt yderligere information til alle lokalforeninger i januar måned. Fremadrettet vil alle lokale biavlerforeninger få mulighed for at udpege seks lokale koordinatorer, der løbende modtager materiale og/eller invitation til møder fra Danmarks Biavlerforening. Koordinatorerne vil dække følgende områder: • Koordinator for nye biavlere • Koordinator for aktiviteter og fastholdelse • Koordinator for biernes produkter • Koordinator for biavlsinteresser • Koordinator for presse og PR • Koordinator for bisygdomme
GENERALFORSAMLING 2016
Danmarks Biavlerforening afholder generalforsamling lørdag den 9. april kl. 10.00 på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af stemmetællere. Delegerede kan ikke være stemmetællere. 3. Bestyrelsens beretning. 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab. 5. Bestyrelsens forslag og planer for kommende år. 6. Forslag fra foreningerne, listeforbundene og bestyrelsen. 7. Forslag til budget herunder kontingent. 8. Valg af formand. På valg er Knud Graaskov (modtager genvalg). 9. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant. På valg er Erling Atzen, Bo Brebøl og Jens Sproegel (alle modtager genvalg). 10. Forslag til mødested for næste års generalforsamling. 11. Eventuelt. Under dette dagsordenspunkt kan der ikke tages beslutninger Program: kl. 9.30 Kaffe/the med rundstykke Kl. 10.00 Generalforsamling Kl. 12.00 Frokostpause med buffet Kl. 15.00 Kaffepause Deltagelse: Generalforsamlingen er offentlig, men kun delegerede og Danmarks Biavlerforenings bestyrelse har forhandlingsret, og kun delegerede har stemmeret. Lokalforeninger har fået direkte besked om tilmelding af delegerede. Tilhørere kan tilmelde sig generalforsamlingen på www.bishoppen.dk. Reglerne for generalforsamlingen fremgår af vedtægterne, der kan ses på www.biavl.dk.
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 41
VINTEREN ER IKKE EN STILLE TID
AF JENS SPROEGEL Hjørrings Amts B.F. Jens.sproegel@mail.dk Det er vinter udenfor, og i skrivende stund er der sne på staderne. Egentlig har vi som biavlere ikke så travlt her om vinteren - i hvert fald ikke ude hos bierne. Men måske indendøre, hvor materiellet skal klargøres, så vi ikke bliver overraskede over, at det pludselig er forår. Skulle du mangle noget at give dig til, så er det bare at stille op til bestyrelsen i den lokale biavlerforening. Her går tiden ikke i stå, og måske er der netop lige så meget at se til om vinteren, som resten af året.
I det nordjyske samarbejder de lokale biavlerforeninger om at arrangere 3-4 vintermøder. Her har vi inviteret til et møde om den brune bi på Læsø.
Hos os i Hjørring, bruger vi vinteren til at afholde forskellige møder. Emnerne for møderne kan spænde vidt. Dels skal møderne gøre os klogere på bierne, dels er der også enkelte sociale arrangementer indimellem, som udelukkende tjener det formål at hygge og få en snak om løst og fast. Samarbejdet med naboforeningerne Vi har i mange år haft et tæt samarbejde med Biavlerforeningen Vendsyssel, og sammen forsøger vi hvert år at arrangere 3-4 aftenmøder. I år bliver det til tre møder. Vi har fået Carl Johan Junge, Læsø Biavlerforening, til at fortælle os om Læsøs brune bi. Desuden har vi et kursus i mjødbrygning, og endelig vil Asger Søgaard Jørgensen, Danmarks Biavlerforening, fortælle om biodiversitet og om biernes fødegrundlag. Biavlerforeningen Vendsyssel holder til i Brønderslev og blev stiftet i 1979. Egentlig er foreningen en udbryder af Hjørring Amts B.F. Foreningen blev stiftet med biavler Mogens Mølbjerg Andersen i spidsen. På det tidspunkt var han – med sine flere hundrede bifamilier i trugstader - landsdelens absolut største biavler og dronningeavler. Han sad også i Danmarks Biavlerforenings bestyrelse i flere år. Du kan læse mere om B.F. Vendsyssel på deres hjemmeside www.bifv.dk I 2013 kunne vi med glæde konstatere, at en ny biavlerforening så dagens lys midt i vores ”område”. Det er Knivholt Bilaug i Frederikshavn. Som forening, synes vi andre, at de er dybt privilegerede. Foreningen har til huse på en af de
42 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
Så skal der smeltes skrællevoks. Honning fra skrællevoks er fortrinligt til fremstilling af mjød. flotteste gamle herregårde i Nordjylland. Herregården Knivholt er til daglig et kulturcentrum i Frederikshavn, og besøges af utroligt mange mennesker med mange forskellige interesser, og det hele smelter sammen til noget helt unikt (se www.knivholt.dk). En sand win-win-situation Det kan jo ikke undgås, at man tænker sit, når der pludselig kommer endnu en forening i lokalområdet. Kan vi nu finde ud af det indbyrdes, og vil de nye stjæle vores medlemmer? Ja, der kunne tænkes mange tanker, men i foreningen valgte vi i stedet at møde dem med åbne arme og byde dem velkommen - og på samme måde er vi blevet budt særdeles velkommen i Knivholt. De er som naboforening blevet en naturlig del af samarbejdet mellem foreningerne. Og hvorfor har vi nu valgt at tage netop dette emne op? Det skyldes, at vi gerne vil slå et slag for den indstilling, at det ikke er en katastrofe at der kommer nye foreninger rundt om i landet. Måske kunne det faktisk tjene et godt formål, de steder, hvor enkelte foreninger i dag er blevet så store, at det kan være vanskeligt for en forenings bestyrelse at magte alle opgaver. En ting er sikkert: I Nordjylland har den ekstra aktivitet gjort, at vi alle er lidt mere opmærksomme på de ting der skal gøres. Jo flere vi er, des mere fylder vi i hverdagsbilledet, hvilket giver mere omtale og opmærksomhed og i sidste ende flere medlemmer til alle. Det er faktisk en rigtig god ide.
Mjødkursus Traditionen tro brygger vi hvert år mjød, og i år er ingen undtagelse. Det er en årlig begivenhed der faktisk er gået hen og er blevet en tradition, som rigtig mange ser frem til. Der bliver brygget i stor stil på mjødkurset - ofte bliver der brygget op mod 300 liter på denne ene aften. I Stenum, 10 km vest for Brønderslev, ligger en lille friskole, som altid villigt stiller skolekøkken til rådighed for os. Der er ikke så meget plads, men med lidt god vilje går det fint. I den forbindelse er det værd at bemærke, at alle skoler i Danmark gratis udlåner deres lokaler og køkkener til foreningslivet i området. Så der er masser af muligheder, det er bare om at komme i gang. Når der skal brygges mjød i så stor stil, er det nødvendigt med en god planlægning. Der skal være indkøbt alt hvad der skal bruges, såsom gær (vi bruger portvinsgær), humle (som er en stor videnskab), krydderier (som vi er enige om skal bruges meget begrænset) og naturligvis honning. Og da vi er nordjyder, bruger vi altid den honning som alligevel ikke kan sælges. Det være sig afkog fra skrællevoks og fra slyngede tavler. Det kan også være honning, der måske er på vej til at gære. I skal ikke snydes for opskriften. Vi mener at denne mjød er en af de bedste typer, man overhovedet kan få. Den er ret simpel, men smager fantastisk. Og den bliver bare bedre og bedre som årene går - 20–30 år er ingen alder for en mjød, der er lavet med omtanke.
Den traditionelle mjødbryggeraften. På denne aften brygger vi op mod 300 liter mjød.
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 43
Der skal bruges: 20 l vand og 10 kg honning. Tilsæt skrællen fra 3 citroner, 3 hele stænger kanel, ca. 100 gram humle. Desuden skal der bruges en lille pakke rosiner og en pakke portvinsgær. Begynderkursus Februar er måneden hvor vores begynderkursus starter. Begynderkurset er vores absolut vigtigste aktivitet, når det gælder om at få nye medlemmer til foreningen. Hvert år har vi ca. 10 kursister med på holdet, men i år er der ikke færre end 17 nye kursister - og det er vi rigtig glade for. Det er som om at der i de senere år er kommet en ny generation af danskere, som gerne vil noget andet end det traditionelle foreningsliv, og som er mere til natur m.m. Så det nyder vi godt af i foreningen. Vi er i den heldige situation, at vi har gode kursusfaciliteter i vores klubhus. Således har vi både projektor, computer og hvad der ellers skal bruges. Dog bor vi i en del af Danmark, hvor internetforbindelsen desværre kan være lidt af en udfordring, hvilket betyder, at vi ikke har internetadgang fra klubhuset. Det er selvfølgelig lidt af en udfordring, men en god planlægning kan gøre det ud for det.
Vi har anskaffet et 42 tommer fladskærms-tv, som er et rigtig godt redskab i undervisningen. Og så koster det næsten ikke noget i anskaffelse, fordi det ikke kan modtage digital tv. Men som præsentationsskærm er de fantastiske. Prøv engang! Vi holder begynderkursus hver 14. dag frem til foråret, hvor de nye biavlere bliver sluppet fri sammen med de garvede biavlere. De nye lærer en masse og bliver stille og roligt sluset ind i foreningen. Og de hygger sig! En af udfordringerne ved at have nye biavlere, er, at holde fast på dem. Derfor ligger det os meget på sinde, at få dem i gang med deres egen biavl. Og vores mål er altid følgende: • De skal kunne slynge deres egen honning allerede til sommer. • De skal bestille/købe deres egen bifamilie på den første kursusaften. • De skal have gennemgået begynderpakken. Disse tre ting er, efter vores opfattelse, det allervigtigste for at holde gejsten oppe hos de nye biavlere. Når I møder os næste gang, er vi allerede i gang med begynderkurset, så der får I meget mere at vide.
DERFOR ER JEG BIAVLER Mit navn er Anne-Marie og jeg er 68 år gammel. Jeg blev biavler i 2012 da jeg mistede min mand, som havde været biavler i flere år. Jeg havde fulgt med på sidelinjen og syntes det så spændende ud. Så da jeg pludselig stod alene med fire stader fyldt med bier, valgte jeg at melde mig til et begynderkursus og blev medlem i Hjørring Amts Biavlerforening. Jeg kommer ofte til vores ugentlige møder i foreningen. Her møder jeg et godt kammeratskab og samtidig nyder jeg godt af at udveksle erfaringer med gamle biavlere. Det er utrolig lærerigt. Samtidig gennemgår vi bigårdens stader. Det er en god hjælp til at opfriske, hvad man selv skal lave i sin egen bigård. Bierne er nogle fantastiske små dyr, og man lærer hele tiden noget nyt.
44 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
MODERATE MIDENEDFALD Foto Palle Frejvald. AF OLE KILPINEN & FLEMMING VEJSNÆS Danmarks Biavlerforening olek@biavl.dk Som tidligere år har vi bedt vores trofaste midetællegruppe om at tælle, hvor mange varroamider der faldt ned under og efter deres oxalsyredrypning. Undersøgelsen er nu afsluttet og resultaterne er gjort op. Heldigvis kan vi i år melde om ganske moderate midenedfald, med et gennemsnit på 115 mider, blandt de 68 deltagere med samlet 570 bistader. Nedfaldet er altså på niveau med tidligere år (se figur 1), hvis man lige ser bort fra sidste år, hvor tallet var meget højt. Hvis vi opdeler resultaterne efter om nedfaldet var meget lavt (under 50), lavt (50-100), moderat (100-500) eller højt (over 500), må vi
Figur 2. Sammenligning af hvordan nedfaldstællingerne fordeler sig mellem ”meget lavt” (<50), ”lavt” (50-100), ”moderat” (100-500) og ”højt” (>500), i denne sæson i forhold til sidste sæson. sige at det ser ganske godt ud (se figur 2). I forhold til sidste år ligger de fleste nedfald i den meget lave ende. Specielt er det godt at der er så få, der har nedfald i den høje gruppe. Så samlet set ser det rimeligt ud. Nu skal man passe på med at afblæse varroaalarmen. Som altid er det fortsat vigtigt, at have fokus på at nedbringe antallet af varroamider i sine bifamilier, også selvom disse midetællinger ikke er alarmerende. Midetællingerne kan fortælle os, at ligger man i den lave ende, har man gjort tingene rigtigt.
Figur 1. Nedfaldstællinger i forbindelse med oxalsyredrypningen fra 2009 til 2015. De lodrette fejllinjer angiver usikkerheden på beregningerne (konfidensintervaller).
Har du selv lyst til at deltage i midetællegruppen, kan du inde på ”Min side” på biavl.dk krydse af, at du gerne vil deltage i midetællingerne. Så vil du blive kontaktet ved næste midetælling i uge 22.
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 45
BIAVL I MALI Biavleren var i gang med at bygge sig et nyt bistade. Staderne er ret simple og hovedingredienserne er kraftige græsstrå og kokasser. AF KELD ERIK JØRGENSEN ke.joergensen@gmail.com Under min udsendelse med FN til Mali var jeg så heldig, at jeg på en af mine ture omkring hovedstaden Bamako, traf en lokal bonde der havde et par bistader. Området omkring Bamako er et udpræget skovsavanneområde. En del af området er opdyrket med afgrøder som majs, hirse og lokale kornsorter, men der dyrkes også lidt frugter og grøntsager til eget forbrug. Størsteparten af området er dog uopdyrket og bevokset med naturlig forekommende planter og træer, bl.a. mango- og baobabtræer. Besøget foregik i december måned, hvor der er en naturlig tørkeperiode og vegetationen var præget af mangel på regn. Foret med kokasser Samtalen foregik på mit bedste skolefransk og med den lokale chauffør til at oversætte til det lokale sprog, Bambara. Med en hel del latter og fagter blev der udvekslet erfaringer og historier. Bonden der viste sine bistader frem, var i færd med at fremstille et nyt stade. Staderne bliver lavet af lokale og forhåndenværende materialer, såsom de kraftige græsstrå der gror overalt i området. Stadet er et cirka 1 m langt rør, som indvendig er beklædt med kokasser. I enderne er røret lukket til med plader, som dog ikke slutter så tæt, at bierne ikke kan komme ud og ind af stadet.
Foruden det stade han var i gang med at lave, havde bonden yderlige to stader, der allerede var placeret i træer. Bistaderne bliver placeret i trækronerne for at beskytte dem mod angreb fra dyr, der kunne røve honningen og for at give stadet en skyggefuld placering. Af de to stader var det kun det ene der var beboet af bier. Det andet ventede på at en bisværm skulle komme forbi og tage det i brug. Blandt biavlerne i området er det ikke normalt at lave aflæggere, men i stedet venter biavlerne blot på, at en af områdets mange bisværme kommer forbi og slår sig ned i stadet. I det beboede stade var der en livlig trafik til og fra, og efter at have studeret bierne fra jorden spurgte jeg om det var ok, at jeg kom tættere på, så jeg kunne tage nogle billeder. Muligvis blev mit spørgsmål oversat forkert, for der blev både smilet og nikket da jeg pegede på stadet og derefter kameraet. Der lød kun sporadiske protester mens jeg med et par hurtige tag kravlede op i træet, og jeg var derfor lidt overrasket, da jeg kiggede ned og opdagede at både chauffør og bonde løb bort med viftende arme. Efter at have taget et par billeder, der dog ikke blev helt skarpe, besluttede jeg mig for at følge de andres eksempel.
46 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
Bistaderne placeres i trækronerne for at give dem skygge og samtidig beskytte mod dyr med hang til honning.
Et kig ind i bistadet, hvor hele den indre overflade er beklædt med kokasser.
Honningen fra området omkring Bamako er meget velsmagende og holder sig flydende. høste honning fra bierne. Når honningen skal høstes sker det ved, at alle bierne bliver slået ihjel for at biavleren kan få adgang til honningen. Biavleren fortalte, at de tre bistader tilsammen giver ca. 60 liter honning. Honningen er udelukkende til eget forbrug, men hvis biavleren ville sælge det, så kunne det indbringe hvad der svarer til 10 kr. per liter.
På sikker afstand fra bierne blev vi enige om, at de afrikanske bier er lidt til den aggressive side. Honning koster bierne livet Fra marts til maj er det muligt for biavlerne at
Efter besøget i bigården var det tid til at smage på honningen. Honningen var blevet høstet i sommers, men den var stadig flydende uden den mindste antydning af krystaller. Honningen smagte aldeles pragtfuldt, som lokal honning altid gør når det smages i dets naturlige omgivelser.
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 47
NORDISK-BALTISK BIRÅDSMØDE AF OLE KILPINEN & FLEMMING VEJSNÆS Danmarks Biavlerforening olek@biavl.dk Den 28.–29. januar blev der i Helsinki, Finland, afholdt Nordisk-Baltisk Biforsknings Symposium (NBBRS) med ca. 60 deltagerer fra de nordiske og baltiske lande. Det var forskere, rådgivere og medlemmer af bestyrelserne i biavlerforeningerne der deltog i dette arrangement. I forbindelse med symposiet holdes møde i Nordisk Baltisk Biråd, hvor de medvirkende organisationer kort drøfter politiske emner af fælles interesse og samarbejdet mellem organisationerne generelt. Herunder blev det besluttet at Nordisk Baltisk Biråd næste gang finder sted i Estland med den estiske biavlsorganisation som vært. Mødet er som altid et godt forum for udveksling af erfaringer og resultater, mellem såvel forskere, konsulenter og foreningsfolk. Mange af de problemer og spørgsmål der opstår i et land har ofte også interesse for andre. På mødet blev der præsenteret resultater fra en lang række undersøgelser i de forskellige lande. Biers immunforsvar Dalial Freitak fra Helsinki Universitet, fortalte om biers immunforsvar og om at de har undersøgelser der viser, at dronninger der injiceres med dræbte bipest bakterier, producerer afkom som er mere modstandsdygtige over for nye infektioner. Det betyder også at det er muligt at arbejde på udvikling af vacciner mod f.eks. ondartet bipest. På grund af patentspørgsmål kunne hun ikke fortælle om de præcise resultater af udviklingsarbejdet med vacciner, men det er bestemt en spændende udvikling. Droneyngelfratagning Fra Letland fortalte Valters Brusbardis om forsøg med droneyngelfratagning. Gennem to år har de gennemført meget omfattende undersøgelser af betydningen af droneyngelfratagning for antallet af varroamider i bifamilierne. Resultaterne er
meget overbevisende i forhold til at der fjernes rigtig mange mider med droneynglen, og at der også var tydeligt færre mider i de familier hvor der var foretaget droneyngelfratagning. Det blev bl.a. opgjort ved at tælle andel af inficerede arbejderceller med eller uden droneyngelfratagning. De bifamilier hvor der ikke var foretaget droneyngelfratagning var der næsten dobbelt så stor andel arbejderceller med varroamider, som hvis der blev skåret droneyngel fra. Desuden fandt man i bifamilier med droneyngelfratagning mellem 10-17 gange flere mider i droneyngel end i arbejderynglen. Bier som aktive smittespredere Marja-Leena Lahdenperä fra firmaet Lallemand Plant Care fortalte om hvordan de bruger bier som det de kalder entomo-vektorer, dvs. at bierne spreder sporer af gavnlige svampe som kan udkonkurrere og dermed forebygge f.eks. gråskimmel i jordbærplanter. Systemet bygger på en specialkonstrueret indgang til bikassen, som betyder at bierne på vej ud tvinges til at gå over svampesporerne, hvorimod de på tilbagevejen går udenom. Undersøgelser af om de tilførte svampesporer kunne genfindes inde i kassen, viste at dette ikke var noget problem. Så de mente at man faktisk godt kunne høste honningen, selvom det ikke var det primære formål med bierne. Dette kunne blive en nye service vi biavlere fremover skal forsyne frugtavlen med. Bifamilier til udbringning af gavnlige svampe, samt samme bifamilier til bestøvning. Det bør selvfølgelig betyde en øget pris, især hvis vi ikke kan høste den efterfølgende honning til konsum. Vi vil følge denne udvikling med spænding. Neonikotinoider og mikroorganismer Joachim de Miranda fra landbrugsuniversitetet i Uppsala, Sverige, fortalte om nogle tillægsundersøgelser de havde gennemført i forbindelse med det store svenske neonikotinoid forsøg, som vi tidligere har omtalt (Tidsskrift for Biavl nr. 7, 2015). I undersøgelsen, hvor man ellers fandt at specielt vilde bier blev hårdt ramt af neo-
48 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
nikotinoiderne, kiggede man også på om der var forskel på forekomsten af skadelige, men også gavnlige, mikroorganismer (bakterier, virus m.m.) på de bier der blev eksponeret for insektgiften, i forhold til kontrolgruppen. På trods af at de havde kigget på en lang række forskellige mikrober, så var det dog ikke muligt at se forskel på grupperne. I dette toårige forsøg, kunne man se klar påvirkning af de vilde insekter, men ingen umiddelbar skade på honningbierne. Sortshonninger i Finland Endelig var der et par meget interessante foredrag af Anneli Salonen fra det østfinske universitet i Joensuu, som har arbejdet meget med sortshonninger. Dette er specielt interessant fordi Danmarks Biavlerforening i år starter et nyt projekt, som handler om at undersøger mulighederne for at producere sortshonninger i Danmark. Anneli Salonen har dels produceret en meget
fin lille folder om karakteristika ved de mest almindelige (finske) sortshonninger. Det er et fint arbejde, som vi godt kan lade os inspirere af i Danmark. Derudover har hun undersøgt de forskellige sortshonningers egenskaber i forhold til bl.a. antioxidant og antibakteriel aktivitet, samt indholdet af forskellige aktive komponenter som brintoverilte og methylglyoxal. Resultater viste at der var endog meget stor variation mellem honningerne og selv indenfor en bestemt sortshonning, kunne der være stor forskel. Derfor er der også behov for flere undersøgelser på området. Alt i alt, var det et rigtig godt møde, med interessante fremlæggelser og mange gode diskussioner af fælles problemstillinger og muligheder for samarbejde. Mange af præsentationerne fra mødet kan ses på den finske biavlsorganisations hjemmeside: www.mehilaishoitajat.fi/tapahtumat/ nordic-baltic-apicultural-resear/
JERN OG ALUMINIUM ER BANDLYST! I Tidsskrift for Biavl 1/2016 kunne du læse en artikel om hurtig og billig vokssmeltning. Artiklen beskriver, hvordan du nemt kan smelte dine voksrester med en saftkoger. Som opfølgning på artiklen skal det understreges, at det er meget vigtigt at der i voksbehandlingen udelukkende bliver brugt beholdere af rustfrit stål. Bruger du beholdere af jern eller aluminium ødelægges voksen, da det bliver voldsomt misfarvet (se figur 1). Kommer voks i kontakt med jern ved afsmeltningen, vil der omgående ske en
Figur 1. Misfarvet voks som følge af kontakt med jern og aluminium. Foto Flemming Vejsnæs.
Figur 2. Du må kun bruge saftkogere af rustfrit stål til vokssmeltningen. Bruger du en af de ældre modeller af aluminium (t.h.) ødelægger du voksen. Foto Klaus Langschwager. misfarvning og den fine gule farve forvandles til brun-sort. Denne misfarvning af voks sker også, hvis du bruger en af de ældre modeller af saftkogere som er fremstillet af aluminium (se figur 2). Kommer voks i kontakt med aluminium under afsmeltningen sker der en frigivelse af aluminiumoxider, hvilket resulterer i misfarvning af voksetog giver det et mat udseende. Desuden gør aluminiumsoxiderne at beholderens overflade bliver meget vanskelig at rengøre. Flemming Vejsnæs & Ole Kilpinen
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 49
MØD OP, BAK OP! Samværet og begejstringen for biernes forunderlige liv er drivkraften bag to østfynske biavleres frivillige arbejde i lokalforeningen.
AF STEEN SCHØNNEMANN kss.odense@gmail.com Det er fredag eftermiddag, og jeg har sat Østfyns Biavlerforenings to ildsjæle - Børge Johansen og Claus Leifermann - stævne til en snak om foreningens virke. Begge har de i stort set hele deres voksenliv haft bier. Passionen for biernes forunderlige og uforudsigelige liv, er det, der gør, at de begge har lyst til at bruge så megen tid på det frivillige arbejde. Og så nyder de den kontakt og glæde, det giver, at formidle deres viden til nye biavlere. Honning giver god økonomi Foreningens alder er der ingen af de to, der rigtig kan huske, men de har begge været aktive siden begyndelsen af 60´erne, og i mange af årene som medlemmer af bestyrelsen. I skrivende stund har foreningen 52 aktive medlemmer og ni støttemedlemmer. Støttemed-
Børge Johansen (t.h.) og Claus Leifermann er to ildsjæle, som trækker en stor del af læsset i Østfyns Biavlerforening.
lemmerne er dels ægtefæller, dels medlemmer, der kun har ganske få familier. I foreningens vedtægter er det indføjet, at man skal være medlem af Danmarks Biavlerforening for at være aktiv i foreningen. Der er en del, der synes, at kontingentet til Danmarks Biavlerforening er for højt i forhold til det, de har ud af det, og derfor i stedet vælger at være støttemedlemmer, eller have bier uden tilknytning til foreningen. På trods af det lave kontingent til foreningen (35 kr.), så er der en god økonomi i foreningen og det skyldes den store indtægt, som Børge Johansen genererer ved salg af foreningens honning, bifamilier og andre produkter fra skolebigården. Fra skurvogn til klubhus Omdrejningspunktet i foreningen er skolebigården. Foreningen har tidligere haft bigårde hos forskellige private. I 2002 fik foreningen grunden, hvor bigården i dag har til huse, stillet til rådighed af Kerteminde Kommune efter et grundigt stykke arbejde af Børge Johansen og bestyrelsen. Der blev indkøbt en skurvogn, og senere erhvervede man en pavillon, som i dag er indrettet til et dejligt klubhus. Hvert forår samles medlemmerne og gør bigården klar til sæsonen under Børges kyndige vejledning. Den overordnede drift af foreningens fire bifamilier, er også Børge Johansens ansvar. Gennem hele sæsonen er der hver torsdag eftermiddag aktivitet i bigården. Et sted mellem 10 og 20 medlemmer møder op og hygger sig med at gå bierne igennem og drikke en kop kaffe eller en øl sammen. Det styrker fællesskabet meget. Det er fast tradition, at der på Grundlovsdag bliver omlarvet i skolebigården. Her kan alle interesserede medlemmer deltage, men omlarv-
50 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
Skolebigården er omdrejningspunktet i foreningen. Kerteminde Kommune har stillet grunden til rådighed for biavlerforeningen.
ningen sker hovedsageligt med henblik på at kunne lave en række småfamilier. Disse småfamilier sælges og indtægten bidrager – sammen med honningsalget - til foreningens gode økonomi. 25 kroner for et slyngerum Et af foreningens medlemmer, Tommy Brødbæk, har stillet et lokale til rådighed, hvor der er indrettet et topmoderne slyngerum med alt, hvad der skal bruges - herunder to 4-soldsslynger og en honningpresse. Medlemmerne kan så booke tid i slyngerummet. Det koster 25 kr. pr. gang at bruge slyngefaciliteterne, og pengene går til at dække forbruget af strøm og varmt vand. Godt og vel halvdelen af foreningens medlemmer benytter sig af slyngerummet, og det på trods af, at flere selv er i besiddelse af en slynge. Der er medlemmer, som ligefrem har valgt foreningen på grund af de fine slyngefaciliteter og dermed selv er fri for at skulle investere i en slynge. Vi kommer igen Hvert forår bliver der sat plakater op i de lokale butikker, hvor foreningen tilbyder interesserede at få et begynderkursus i skolebigården. Det er også Børge Johansen der leder undervisningen af begyndere, og det foregår som en skøn blanding af praktisk arbejde i bifamilierne krydret med teoretiske input. Der er typisk mellem syv og ti personer som starter på kurset, og af dem fortsætter tre-fire stykker med at have bier. Rigtig mange specielt
de yngre kursister stopper efter kurset, men generelt melder de ud, at de vender tilbage, når deres hverdag er blevet mindre stressende. I foreningens regi bliver der indkøbt glasemballage i pallevis, som så sælges i anbrud til medlemmerne. Desuden bliver der indkøbt diverse syrer, gulvpap, Virkon S m.v., som Børge Johansen så sælger, når skolebigården er åben. Alle medlemmernes brugte rammer kan to gange om året afleveres til smeltning og vask i skolebigården. Der er lavet aftale med Honninggården, som kommer og henter dem, ligesom de leveres
Grundlovsdag er lig med omlarvedag. De forhåbentlig mange nye dronninger, der kommer ud af anstrengelserne bruges til at lave småfamilier. Småfamilierne bliver senere solgt, og indtægten luner i foreningskassen.
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 51
I skolebigården er der årligt to opsamlingsdage, hvor medlemmerne kan aflevere brugte rammer til smeltning og vask. Den lokale vokssmelter henter rammerne i skolebigården. retur, når de er blevet vasket. Vinterfoderet kan bestilles hos foreningen, og leveres så til afhentning i skolebigården. Aktiviteter året rundt I sommerhalvåret er skolebigården stedet, hvor foreningens medlemmer mødes. Der arrangeres besøg i bigårde og på spændende lokaliteter. Foreningen deltager ved en række arrangementer, blandt andet Fjordens Dag, Honning&Jordbærdagen og på lokale markeder i Kerteminde og Munkebo. Her er det igen Børge Johansen og Claus Leifermann, der trækker det store læs. Forud for arrangementerne bliver der rundsendt mails, og medlemmerne er flinke til at melde sig. De er på den måde med til at reklamere for foreningen, og skabe interesse for biavlen. I vinterhalvåret mødes man hver torsdag til bisløjd i Kulturhuset i Munkebo, hvor Willy Anderskov er behjælpelig med de praktiske og håndværksmæssige udfordringer. Herudover arrangeres i samarbejde med fire andre fynske biavlerforeninger fælles foredrag henover vinteren.
Mød op, bak op! En forenings succes står og falder med, at der findes ildsjæle, der vil investere tid og viden i arbejdet. Mon vi alle husker at skønne nok på det i det daglige? Det er som bekendt lysten, der driver værket, og derfor er det også vigtigt, at mange medlemmer i foreningerne møder op, når der kaldes på dem i forbindelse med arrangementer og aktiviteter. Vi er desværre nok for tilbøjelige til at tage de frivilliges store indsats for givet, og samtidig må vi konstatere, at uden disse ildsjæle, ville mange foreninger lide en krank skæbne.
52 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
Selv om det er vinter, så er der alligevel aktiviteter i biavlerforening – bl.a bisløjd.
NÅR BIER STIKKER HUSDYR IHJEL AF EIGIL HOLM eigil.holm@pc.dk
efter ca. 3 timers forløb.
Lige så længe der har været landsbyer i Danmark, har der været biavl. Næsten alle bondegårde havde bikuber i en bigård, der skulle være indhegnet, så husdyrene ikke kunne komme ind. Bierne kan stikke heste, køer og andre husdyr ihjel. Jyske lov fra 1241 og Christian den Femtes Danske lov fra 1683 præciserer, at bigårdens ejer skal betale erstatning for husdyr, der dræbes eller beskadiges af bier inde i en bigård, for den skal være forsvarligt hegnet. I de gamle landsbyer lå gårdene tæt, og husdyrene blev drevet ud på græsning i skov og eng hver morgen under opsyn af byens hyrder. Om aftenen blev de drevet ind i landsbyen igen. Hvis et husdyr bliver angrebet af bier på landsbyens gade under disse omstændigheder, skal dyrets ejer selv bære tabet. Man kan holde husdyr ude fra bigårde, men man kan ikke holde bierne inde bag hegnet. Christian den Femtes Danske Lov, 1683 5. Bog 13. Kapitel. (Om Bier og vilde Dyr.). 1. Artikel. Hvo, som Bier har, han skal selv vogte dem med Gærde, saa at anden Mands Fæ kunne dem ikke nedkaste og spilde. End er Gærdet saa lavt, at anden Mands Fæ kan gaa i Gaarden og spilde dem, vide sig det selv og faar ingen Erstatning derfor. 2. Artikel. End vorder nogen Mands Fæ stukket til Døde uden for Mandens Bigaard, da bøder han ikke derfor, der Bierne ejer. 3. Artikel. End bliver det stukket ihjel i Bigaarden, da gælder han Skaden, der Bierne ejer, fordi han havde ikke lovlig Lukke om sine bier. Eksempler: Skive Folkeblad 3. juni 1904. (Fremsendt af Erik Mortensen) En hest, der tilhører Chr. Jakobsen i Lund, rev sig i går løs fra sit tøjr og væltede under sin vandring et bistade, der stod i markskellet, men som tilhørte naboen. Bierne blev rasende over den ublide medfart, overfaldt hesten og tilredte den således med stik på hoved og hals, at det var frygteligt. Dyrlægen blev tilkaldt, men kunne ikke redde dyret, der døde
Tidsskrift for Biavl september 1907 side 220 En Hest ihjelstukken af Bier! af P. Jensen Pedersen Paa denne Tange (Holmslandsklit) er mange Beboere, og en Del af disse holder Bier, som trives ret godt. Forleden havde en Mand, Kristen Andersen i Haurvig, tøjret sin Følhoppe tæt op til sin Have, hvori der stod nogle kuber med Bier i. Hoppen, som opdagede, at der ovre omkring Bikuberne groede noget dejligt langt og saftigt Græs, vilde række over Gærdet og nappe Græsset, hvorved den væltede en af Kuberne. Bierne, som saa deres Hjem i Fare, blev rasende over den ublide Medfart, overfaldt Hoppen og stak den saaledes, at den døde under store Lidelser. Deraf skønnes Biernes Evne til at forsvare deres Hjem; men tillige kan man drage den nyttige Lære deraf, at man aldrig skal tøjre sine Dyr for nær ved Bigaarden. Tidsskrift for Biavl 1943 s. 166 En uhyggelig Oplevelse af Jens Jensen, Nørre-Næraa, Skamby Den 27. juli i Aar havde jeg en Oplevelse med vore Bier og Køer, der paavirkede mig saa stærkt, at jeg aldrig glemmer den, bl.a. fordi det ikke kunde kaldes helt forsvarligt at have Køer tøjret saa nær bigården en solhed Eftermiddag sidst på Honningsæsonen. Vore Bistader staar i en Række Øst-Vest, og Græsmarken ligger Nord for Bigaarden og adskilt fra denne med en 1½ m høj Bræddevæg og 2-3 m højt Buskads. Køerne stod nævnte Dag tøjret med Retning Syd-Nord, og den nærmeste var 30 m fra Bigaarden. Temperaturen var 26 Gr. i Skyggen, og Klokken var 16, da jeg kom for at flytte Køerne. Der var lidt Træk paa Hvidkløver i Græsmarken, og Trækbierne havde da angrebet den nærmeste Ko, der stod og slog med Hovedet og piskede med Halen. Jeg ansaa det for livsfarligt for mig at forsøge at redde Koen med bart Hoved, og saa hurtigt, jeg kunde, løb jeg ind for at hente Slør. Da jeg kom tilbage havde Koen holdt op med at reagere og stod med strittende Ben og sænket Hoved, mens Skummet stod den ud af Halsen og den brølede hult. Koen var besat med
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 53
stikkende bier overalt, og Mulen, omkring Øjnene og Haleroden var helt graa af Brodder. Så hurtigt det var gørligt, fik jeg Koen trukket til Stalddøren, hvor en Spand Vand jog de fleste Bier væk. Koen var glathaaret, og ved Hjælp af Knive, tætte Kamme og vore Negle fik vi de fleste brodder fjernet. En tilkaldt Dyrlæge gav Koen to Indsprøjtninger med Kamferæter paa Halsen, hvorefter den fik en Afvaskning over hele Kroppen med Salmiakspiritusopløsning. Saa snart den første Ko var fjernet, faldt Bierne over den næste, og jeg maatte hurtigst muligt have dem alle hjem. Et Hestekøretøj, der senere paa Eftermiddagen gjorde Holdt ved Ejendommen for at aflevere Varer, maatte skyndsomst forsvinde uden at faa afleveret noget. Den først angrebne Ko var meget sløj de første to Dage, den hævede stærkt paa Halsen, og den hverken aad eller drak eller gav Mælk af Betydning; efter den Tid gik det langsomt fremad igen. G. Holst-Jensen: Haandbog i Biavl 1945 side 151 Følgende afskrækkende Eksempel illustrerer dette med al ønskelig tydelighed: En Landmand har en ret stor Hvidkløvermark, som han ønsker bestøvet. Han træffer Aftale med en Biavler i Nærheden om, at denne sætter et nærmere betegnet Antal Stader hen i Kløvermarken, og det sker. Da Tiden er inde, at Kløveren skal høstes, bliver der sendt Bud til Biavleren om at fjerne Bierne. Det bemærkes, at der er 1½ km i Flugtlinie mellem Frømarken og Stadernes oprindelige Plads. - Staderne flyttes altsaa tilbage. Den følgende Dag sker Ulykken. Det er stadig fint Flyvevejr, og Bierne gaar fra Morgenstunden den følgende Dag paa Vingerne og kommer ind i
Trækkredsen fra Kløvermarken, hvor de i titusindvis havner. De finder imidlertid ikke deres Bolig og klumper sig nu i Mængder, hvor den før stod, eller flyver søgende om. Først paa Eftermiddagen sættes 4 Mand med to Spand Heste i Arbejde paa Marken; men ikke længe efter er det hele i vildt Oprør. Det ene Spand Heste løber straks løbsk med Maskinen. Mændene flygter til en nærliggende Dam, som de styrter sig i forfulgt af de rasende Bier. Det andet Spand, der vel har været nærmere ved Stadepladsen, bliver straks oversaaet med stikkende Bier. De arme Dyr kaster sig i Smerte ned i Kløveren og Vrimmelen af Bier. Resultatet bliver, at disse to kostbare Dyr dør henimod Aften. Mændene bliver bragt i Seng og er i flere Dage sengeliggende. En Tid efter bliver Biavleren præsenteret en Regning paa omkring 6000 Kr. for de døde Dyr. Senere vil der komme Regninger fra Læger og Dyrlæger, Erstatningskrav for sprængt Seletøj og ødelagte Maskiner, for tabt Arbejdsfortjeneste og for Svie og Smerte og eventuel Erstatning for Værdiforringelse af det andet Spand, der dog slap fra Katastrofen med Livet. Og alt dette kunde have været undgaaet ved blot et nogenlunde Kendskab til Biernes Livsvaner parret med lidt sund Fornuft. I det ovenfor beskrevne Tilfælde er der begaaet en Række let paaviselige Fejl. For det første er Afstanden mellem Bigaardens oprindelige Plads og Kløveren alt for lille til, at en Flytning kan tilraades. For det andet burde Biavleren have været klar over, at Bierne paa Grund af den korte Afstand vilde ende i Kløvermarken efter Tilbageflytningen og gjort Landmanden opmærksom paa, at dette uvægerligt vilde ske, og at der derfor ikke uden stor Risiko kunde høstes Kløver de første Dage efter Flytningen. Og for det tredie burde man have efterladt et eller to Stader til at indsamle de tilbageflyvende bier. Formodentlig vilde da Ulykken ikke have faaet et saadant Omfang, som Tilfældet blev. At der ogsaa er begaaet Fejl af den anden Part har i denne Sammenhæng mindre interesse. Det maa i Almindelighed kræves, at det er Biavleren, der sætter sig saa grundigt ind i Sagerne, at han kan drage de logiske Konsekvenser af sine Dispositioner med Bierne. Ovenstående er et udskrift af Haandbog i Biavl 1945. Begivenheden er udateret, men jeg blev ringet op af Bent Thomsen, Sonnerupgård ved Hvalsø, der fortalte historien. Den var sket på hans nabogård, da han var
54 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
omkring 10 år gammel, vist i 1942 eller 43. Hans beretning svarede næsten nøjagtigt til Haandbogens. Begivenheden er skildret i en dom i Tidsskrift for Biavl 20. maj l945 side 44: Dom Følgende Dom fra Østre Landsret af 10. November 1944 har utvivlsomt Biavlernes Interesse: “F., der have Tilladelse til at opstille Bistader paa E.s Mark, fjernede dem en Aften ved 11-Tiden, idet Marken næste Dag skulde slaas. Da man næste Dag ved Middagstid begyndte at slaa paa det Sted, hvor Staderne havde staaet, overfaldt en Bisværm Høstfolkene og flere Heste. F., der under de foreliggende Omstændigheder, herunder det varme Vejr, til en vis Grad var klar over, at bierne kunde flyve tilbage til det Sted, hvor Staderne havde staaet, burde, da han den paagældende Morgen saa Bierne flyve ud af Staderne paa unormal hurtig Maade og var bange for, at de vilde flyve tilbage, have advaret E., og da han ikke gjorde det, fandtes han erstatningspligtig
for den skete Skade”. Skade: 2 Heste døde og Værdien af to andre forringet. Endvidere skete der Brud paa Seletøj og Maskiner som Følge af, at Hestene løb løbsk. Denne Dom maner til Forsigtighed, naar Biavlerne flytter Bier ud i Frømarker. Tidsskrift for Biavl 20.2.1950 Ingen erstatning for kvier, der døde af bistik Retten i Ebeltoft måtte i går tage stilling til en paragraf i Christian den Femtes lov, der siger, at uden om bigårde skal være hegn, som hindrer dyr i at trænge ind til bierne. En gårdejer på egnen havde krævet 557 kr. i erstatning af biavler, lærer J. Schmidt, Kejlstrup, fordi dennes bier havde ihjelstukket tre af hans kvier. Ved dommen frifandtes biavleren, hvis hegn man fandt forsvarligt, og dommeren bemærkede, at det var lettere at holde kreaturerne uden for et hegn, end holde bierne inde. (Politiken 22/1 1950).
Her kan du købe begynderpakken 1. Bihuset Heino Christiansen Rødlersvej 11, 4733 Tappernøje Tlf. 55 96 53 22 www.bihuset.com 2. Nordsjællands Bimateriel Max Guldkjær Pårupvej 50, 3230 Græsted Tlf. 48 26 87 20 www.gbiavl.dk 3. Sydfyns Bimateriel & Specialfoder Jan Staldgaard Skovsbovej 360, Egense, 5700 Svendborg Tlf. 62 20 97 40 / 20 90 97 40 www.sydfyns-specialfoder.dk 4. Skov’s Biavl Lindevej 26, 5474 Veflinge Tlf. 64 80 15 18 www.skovsbiavl.dk 5. Swienty A/S Hørtoftvej 16, Ragebøl, 6400 Sønderborg Tlf. 74 48 69 69 / Fax 74 48 80 01 www.swienty.com 6. Honninggården Claus Bengtson Åbjergvej 7A, Holse St. , 5464 Brenderup Tlf. 29 99 03 33 www.honninggården.dk
7. Aulumgård A/S Buntmagervej 18, 7490 Aulum Tlf. 96 41 21 00 / Fax 97 47 17 55 www.aulumgaard.dk 8. Bakkegårdens Biavlscenter Vestermarken 12, Hårby 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 33 46 / Fax 86 52 33 52 www.aulumgaard.dk 9. Ommersyssel Biavlscenter I/S H. Hansen & A. Pedersen Østerbro 1, 8970 Havndal Tlf. 86 47 04 52 / Fax 86 47 05 61 www.obcbiavl.dk
13. Vejen Biavlscenter Benny Gansler Bastrup Skovvej 20, 6580 Vamdrup og Borgergade 74, 6752 Glejbjerg Tlf. 75 36 79 00 / 21 74 79 59 www.biavlscenter-vejen.dk 14. Honningpigen Betinna Woller Alstedvej 77, 4173 Fjenneslev Tlf. 40 31 01 25 www.honningpigen.dk
10. Afdeling af Ommersyssel Biavlscenter I/S Damgaardens Biavl Dørup Gade 6, 8362 Hørning Tlf. 29 27 59 19 www.obcbiavl.dk 11. Kongeå Biavl Jens O. Svendsen Jedstedmøllevej 3, 6771 Gredstedbro Tlf. 75 43 18 54 / 24 24 18 54 12. Midtjysk Biavlscenter Poul Ole Hansen Ølgodvej 39, Urup, 7200 Grindsted Tlf. 75 33 00 22
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 55
HOTELBIER – EN DEL AF OPLEVELSEN Samarbejde mellem Hotel Comwell Sorø og biavler Bo Egelunn Nielsen giver gæsterne en god oplevelse og en menu med honning.
AF ROLF TULSTRUP THEUERKAUF Danmarks Biavlerforening rt@biavl.dk Hele formiddagen har du og 14 kollegaer fra salgsafdelingen lyttet til salgschefens peptalk. Salget ligger lidt foran i forhold til budgettet, men alligevel skal I stramme op, for konkurrenten puster jer gevaldigt i nakken. Salgschefen viser jer den 24. slide i præsentationen. Endnu en graf. Selvom I begyndte kl. 9, så virker det naturstridigt, at klokken nu kun er 10.53. Heldigvis er der kaffepause om syv minutter. Med udsigten til kaffe føles det som om at minutterne snegler sig lidt hurtigere, og endelig lyder det fra salgschefen: ”Så holder vi et kvarters pause”. Uden for mødelokalet mødes I af duften af friskbrygget kaffe. Nu skal det gøre godt med en pause og en opkvikkende kop kaffe. »Tag en kop kaffe og følg med,« siger Jakob Buus Møller Andersen, hotelchef på Hotel Comwell Sorø, »nu skal I hilse på BiBo og hans bier.«
Biavler Bo Egelunn Nielsen i hotellets salgsudstilling. Det er muligt for gæsterne at købe honning, mjød og marmelade lavet på honning.
I hotellets køkken er der honning på så godt som alle bordene. Honningen er en vigtig ingrediens i en stor del af de retter, som serveres for gæsterne. Tag-selv honning på morgenbordet Biavler Bo Egelunn Nielsen, alias BiBo eller ”Honningmanden”, har siden 2012 haft en bigård med 10-12 bifamilier hos Hotel Comwell i Sorø. Bierne tjener to formål, nemlig at give hotellets gæster en anderledes oplevelse og samtidig forsyne hotellets køkken med honning. »Når hotellets personale kommer med et hold gæster, er der altid flere som holder sig på god afstand i begyndelsen. Men når de ser, hvor fredelige bierne er, rykker de hurtigt nærmere, « siger Bo Egelunn Nielsen. Når der er gæster i bigården, får de altid vist hvordan der ser ud inde i bifamilien. Tavlerne tages op og gæsterne får vist og fortalt om arbejderbier, droner og dronningen. Naturligvis skal gæsterne også se en honningtavle. »Som regel får gæsterne også en honningtavle med ind, og den bliver serveret for dem til morgenmaden næste dag. Så kan de ved morgenbordet selv tage deres honning fra tavlen,« forklarer Bo Egelunn Nielsen.
56 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
Jakob Buus Møller Andersen viser, hvordan honningfyldet kommes i chokoladeskaller. Pause fra det formelle »Bierne og honningen betyder meget for os her på hotellet. Det er med til at give gæsterne en oplevelse. Vi har mange forskellige arrangementer i huset og mange er af mere formel karakter. Men ved at hive gæsterne ud af den formelle sammenhæng i blot 10-20 minutter, så skabes der hurtigt et mere uformelt samvær, hvor man er fælles om en anderledes oplevelse,« forklarer Jakob Buus Møller Andersen. Bo Egelunn Nielsen har desuden etableret bigårde på to andre Comwell hoteller, hvilket vidner om, at bierne er effektive til at give gæsterne en anderledes oplevelse, som de kan fortælle om. »Samarbejdet er en rigtig god måde at udbrede kendskabet til bier og biavl. Vi har planer om, at der skal opstilles et observationsstade i restauranten, så gæsterne kan se, hvor den honning der er brugt i retterne, kommer fra,« fortæller Bo Egenlunn Nielsen. Ud over at hotellets kokke bruger honning i mange af retterne, så er det desuden muligt for gæsterne at købe honning fra bigården, ligesom det er muligt at købe mjød og marmelade lavet med honning.
Lokale biavlere får også en på opleveren Den første lørdag i februar møder 12 medlemmer af Slagelse Biavlerforening op på Hotel Comwell Sorø. De er her også for at få en oplevelse, for de skal høre om, hvordan hotellet bruger honning i næsten alle retter. Men ikke nok med det – de skal selv lave en overdådig flerretters menu. ”I dag skal I lave en menu bestående af rimmet laks på cedertræsplanke og grillet entrecote. Hertil skal I lave en rodfrugtblanding med honningvinaigret, salat og stegte kartofler. Desserten er fyldte chokolader med honningfyld samt panna cotta – og I skal lave det på en time,” siger hotelchefen. ”På én time?” udbryder flere vantro. Et par af de fremmødte er ekstra skeptiske, da de udmærket er klar over, hvor lidt de selv har stået bag ”kødgryderne”. Alle følger de dog med oprejst pande ud i køkkenet, hvor de bliver mødt af et hold kokke. Gruppen opdeles hurtigt i mindre hold. Hvert hold får assistance af en kok, som fortæller dem, hvad de skal lave og hvordan de skal gøre det. Der blev snittet, rørt, braset og grillet til den helt store guldmedalje og da klokken var to minutter i tolv, stod samtlige retter klar til at blive båret ind i restauranten. Præcis én time efter at de 12 medlemmer af Slagelse Biavlerforening trådte ind i køkkenet. Mætte og tilfredse er de 12 biavlere blevet en oplevelse rigere – takket være hotelbierne.
Efter nøjagtig en time var alle retterne færdige og klar til at blive serveret. De tolv medlemmer af Slagelse Biavlerforening kunne herefter nyde måltidet og tænke på, at sådan kan honning også bruges.
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 57
VERDENS NORDLIGSTE OG SJOVESTE BIAVL AF ROAR REE KIRKEVOLD ree.kirkevold@combitel.no Stik nord for Danmark ligger Norge. Her drives der biavl både som hobby og som erhverv. Indtil for nogle år siden var der en ganske betydelig tilbagegang i antallet af biavlere. Tilbagegangen skyldtes ikke at nordmændene (nordmændene fordi næsten alle biavlere var mænd) var blevet trætte af biavlen og derfor var stoppet, men slet og ret fordi de døde af alderdom. Det virkede næsten som om, at biavlernes gennemsnitsalder øgedes med 360 dage per år. Ingen unge med fornuften i behold kastede sig over biavl. De spillede i stedet golf, shoppede eller rejste på alt for dyre rejser til fjerne lande, som de knapt nok havde hørt om. En ung knægt, som alligevel trodsede strømmen og kastede sig over biavlen, sagde forleden til en avis, at han i mange år havde følt sig som en outsider, fordi han havde valgt at blive biavler. Men nu er han pludselig blevet trendy. Han bliver hentet ind til byerne for at inspirere unge mødre, der dyrker rodfrugter i baghaven og som vil bruge deres barselsorlov på at redde verden ved at begynde med biavl. De strømmer til. Læger og socialrådgivere. Ammende kvinder og mænd, som bytter erhvervslivet ud med en tilværelse ude på landet, hvor de håber at finde sig selv. Først lo de gamle biavler og sagde: Det går nok over. Når alle sværmene er stukket af og kroppen værker af bistik, så giver de nok op. De kender jo ikke noget til rigtige bier, disse opkomlinge. En ung mand fra Oslo ringede til et af Skandinaviens hotteste arkitektfirmaer, Snøhetta. ”Hej, jeg hedder Alexander og vil gerne hyre jer til at designe et par højhuse til mig”. Snøhettas personale i omstillingen har god træning i at sortere folk fra, når de henvender sig.
Honorarerne er af en sådan størrelse, at det er nødvendigt at eje en oliekilde eller to. Om det var det med højhusene, som fangede stjernearkitekternes interesse, ved ingen, men knægten fik alligevel lov til at komme til møde. ”Hvor mange skal der bo i højhuset?” spurgte arkitekterne. 60.000 svarede den unge mand uden at blinke. På et eller andet tidspunkt i samtalen kom det frem, at de 60.000 ikke var mennesker i fast arbejde, men derimod bier i et bistade. Den unge Alexander ved hvordan man skal gebærde sig, og på mirakuløs vis fik han overtalt firmaet, som har designet prestigeprojekter over hele verden, som for eksempel det 80.000 kvadratmeter store verdensberømte bibliotek i Alexandria i Egypten, til at lave to bistader til sig. Hvem kommer dog på sådan en tovlig ide? Han var ikke fuld. Blot ung og entusiastisk – og ny biavler. Hvad mon den fornøjelse kostede, tænker du sikkert. Prisen står lidt hen i det uvisse, for firmaet syntes, at opgaven var tilpas spændende, at de gav ham nogle hundrede tusinde i rabat. Alligevel blev prisen et stykke over 250.000 norske kroner. Men her slutter historien ikke, for den unge biavler præsenterede sin ide for erhvervslivet og helt ind på den finansielle sektors polerede parketgulve. Han kom ind i kontrolrummet både her og der. Ganske hurtigt havde han finansieringen i orden og dermed kunne verdens dyreste bistader blive en realitet. Staderne står i dag på et hustag i Oslo – synligt fra gadeplan. Hver gang han sætter bier i staderne, står der en kødrand af mennesker og fotografer omkring ham. Alle de store aviser, ugeblade, finanstidsskrifter og tv-stationer har fulgt lige i hælene på ham.
Bestøvning i Hardanger i Sogn. Biavlere sætter deres bier ud mens isbræen ligger majestætisk i baggrunden. Foto: Roar Ree Kirkevold.
58 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 59
En kvinde i Oslo, Ragna, ville ikke have bier, men hun fik alligevel to bifamilier af en, som var nødt til at skaffe sig af med bierne, da han skulle flytte til udlandet. I dag er hun primus motor for urban biavl i Oslo. Hun fik den ide, at hun ville have bistader stående uden for kongens slot. Der var jo en dronning i forvejen, og Ragna syntes, at det ville passe med en håndfuld flere. Hvad skete der så? Jo, Ragna gav de tre bidronninger navne. Hun valgte typiske ”dronningenavne”. Så pakkede hun nogle glas honning fint ind og gav dem til kongen og dronningen (kongen først, for det er ham, der er chefen udadtil). Hilsen fra dine dronninger i parken, skrev hun til kongen. Sandsynligvis får konger og dronninger tonsvis af gaver, så hvad skal du give for at blive husket, når nu skabene bugner med sølvkandelabre og frugtfade i pustet glas? Jo, honning fra parken udenfor. I en officiel sammenhæng, hvor det halve kongerige så med, fortalte kongen Stortinget om gaven. I Norge har vi et embede som Stortingspræsident. Det er landets næsthøjeste embede. Lige under kongen og et godt stykke foran statsministeren. Det viste sig, at Stortingspræsident Olemic Thommessen også havde været biavler. Han tog temaet op med kongen i fuld offentlighed. ”Det bedste De kan gøre, hr. konge, er at lade deres dronninger gøre som de har lyst til”.
De gamle biavlere rundt om i landet griner ikke længere over de urbane biavlere, men de smiler fornøjede. De bliver brugt som mentorer og lærere. De stiller op og lærer alle de nye biavlere alt hvad de kan, og det er ikke så lidt. Halvdelen af alle norske registrerede biavlere er begyndt med bier i løbet af de seneste tre år. Nu er andelen af kvindelige biavlere oppe på 30 procent, og ”alle” taler om bestøvning, lokale fødevarer og naturlig glæde. Den nye generalsekretær i Norges Biavlerforening, Heidi Kirkeby, har en bred erfaring indenfor norsk landbrugsorganisation. På et stort møde for nogle uger siden, sagde hun, at det var så godt at komme til en branche, hvor temaerne var glæde og hvordan vi skal få flere til at begynde med erhvervsbiavl, så vi kan dække den enorme efterspørgsel der er på norsk honning. I hvilke andre jordbrugserhverv oplever man vækst? Hvor finder du landmænd, som står på spring for at hverve andre til at begynde indenfor erhvervet? Dette lille øjebliksbillede af norsk biavl vil vi gerne sende til jer i Danmark. I er også positive og kundskabsrige. I var også kloge nok til at forstå, at biavl i storbyerne er til alles bedste. Afstanden mellem os er så lille, at vi burde mødes langt oftere. - Vi har meget at tale om. Verdens måske allernordligste biavlere ønsker en god bisæson til alle i Danmark.
Alle sover egentlig bedst med dyne på. Foto: Roar Ree Kirkevold. 60 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
LOKAL STØTTE TIL FREMTIDENS BIAVLERE Lokale sponsorer støtter Alssund Biavlerforenings undervisning af skoleelever, og er derved med til at sikre en tilgang af unge, fremtidige biavlere. AF PREBEN MEIER familien_meier@hotmail.com Alssund Biavlerforening har længe puslet med tanken om at iværksætte forskellige aktiviteter, som kan vække interessen for bier og biavl hos eleverne i både folkeskoler, efter- og ungdomsskoler. Aktiviteterne skal medvirke til, at den fremtidige biavl sikres, både som en god hobby, men også for at sikre, at bestøvningsbehovet og medlemstilgang bliver dækket ind. Tidligere har foreningen modtaget midler fra Albani Fonden, hvilket gjorde det muligt at købe et begrænset antal bidragter til skoleelever. Dragterne blev indkøbt og har siden været flittigt brugt, da flere klasser nu har været på besøg i skolebigården. Fik blod på tanden Tanken om en øget synliggørelse i forhold til skoleelever fik fornyet energi, da folkeskolerne i Sønderborg i dette skoleår gennemførte naturformidlingsprojektet Green Screen for 1100 skoleelever i alderen 9–14 år. Foreningen deltog aktivt i projektet og vi havde god succes med at inddrage børnene i biavlens forunderlige verden. Det var meget glædeligt at opleve, at interessen for bierne og biavlen blev vakt hos mange af eleverne. Men det stod også klart for os, at den sparsomme plads og det udstyr, som foreningen råder over, er en begrænsning. Derfor blev vi i foreningen enige om, at vi ville forsøge at ændre på det. Derfor begyndte vi at søge midler hos forskellige puljer og fonde i håbet om, at virkeliggøre vores ideer, så endnu flere børn og unge kan få glæde af og viden om biavl. Vi søgte om midler til indretning af både foreningens lille hytte, men også til udearealerne omkring hytten, så vi bedre kan huse eleverne.
Desuden søgte vi penge til indkøb af bidragter, udstyr og bimateriel. Blandt andet ville vi gerne købe nogle bistader og observationsstader, så vi bedre kan vise og forklare eleverne, hvordan bierne indretter sig. Desuden ville vi rigtig gerne kunne indkøbe en gennemsigtig slynge, så eleverne bedre kan se, hvordan det foregår når der slynges honning. En drøm går i opfyldelse Vi blev meget overraskede over den overvældende positive respons, idet næsten alle så positivt på vores henvendelse og valgte at støtte vores projekt – og det blot indenfor tre måneder. Jem og fix Projektstøtte har bidraget med byggematerialer, mens den lokale Broager Sparekasse, Danfoss på Als og det lokale Elselskabs SE Vækstpulje har støttet med midler til indkøb af bidragter og anden udrustning, samt til bistader og slynge. Opbakningen fra de lokale sponsorer betyder, at stort set alle foreningens ønsker er blevet opfyldt og kan gennemføres. Foreningens medlemmer er nu i fuld gang med byggeplanlægning og indkøb af materialer og udstyr. Vi regner med, at vi i løbet af foråret er ved at være klar med indretning og udstyr, så både unge fremtidige biavlere samt foreningens begynderhold kan få glæde af tiltaget. Den kommende sæsons begynderhold består forhåbentlig allerede af helt unge mennesker, så biavlen fremadrettet sikres og får fremgang. Vi har lagt en lille film på YouTube – søg efter Alssund Biavlerforening MOV04A+B
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 61
VI HAR ALT TIL BIAVLEN Vi har alt i forårsfoder på lager Overvintrede bifamilier med buckfast-dronninger fra Avlerringen sælges Åbningstider: Man.- fre.......8-17 Lørdag......... 8-12 (Tirsdag lukket)
BIHUSET
Heino Christiansen Rødlersvej 11 4733 Tappernøje Tlf. 55 96 53 22
www.bihuset.com
Bifamilier samt udstyr til salg Efter 35 gode år som biavlere begynder ryggen at give problemer. Derfor har vi bifamilier samt udstyr til ca. 40 familier til salg. Alt meget velholdt. En stor del af nyere dato. Bistader i Readan NM, slynge, si, røre og tappelinje. Sælges samlet eller delt. Billedserie kan ses på vores hjemmeside www.soebakkegaard.dk Ring evt. på 61 75 36 97 for en aftale. Søbakkegaard I/S Harekærvej 5, 4600 Køge Bargum´s Biavl v/ Karin og Jürgen Bargum Høgsholtvej 6, Ravsted 6372 Bylderup-Bov Tlf. 61 77 41 41
NORDSJÆLLANDS BIMATERIEL Alt til biavl
Max Guldkjær Pårupvej 50, 3230 Græsted
Tlf. 48 26 87 20 www.gbiavl.dk
Åbningstider: Mandag & onsdag 17.00-20.00 Søndag 17.00-20.00 Samt efter aftale pr. telefon Bemærk åbningstiderne: tirsdag 1400 - 1700 torsdag 1400 - 1700 lørdag 900 - 1200
Salg af biavlsmateriel, voksafsmeltning, rammevask samt valsning af tavler. 62 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
Vejen Biavlscenter Bastrup Skovvej 20 6580 Vamdrup
Åbent: tirsdag, torsdag og fredag kl. 16-18 (hele året) Fra 1.4-1.10 har centeret åbent på lørdage fra kl. 8.30-12.00 Øvrige dage efter aftale
Benny Gansler Tlf. 75 36 79 00 Mobil 21 74 79 59 info@biavlscenter-vejen.dk
Vejen Biavlscenter Borgergade 74 6752 Glejbjerg
Åbent hver onsdag (hele året) kl. 16-18 eller efter aftale
Tlf. 75 36 79 00 Mobil 21 74 79 59
info@biavlscenter-vejen.dk www.biavlscenter-vejen.dk
Vi møder kunder direkte i øjenhøjde – hver gang
revision • skat • rådgivning
BOOK ET MØDE Vi kigger gerne forbi, så du uforpligtende kan høre mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed.
LÆS MERE PÅ WWW.RSMPLUS.DK
145598_Ann Biavlerforening_136x73mm.indd 1
Vi forhandler næsten alt inden for21/01/15 biavl 11.04 blandt andet vokstavler, fast & flydende foder, rammer, bidragter, opstablingsstader i styropor og meget andet
Øster Bording Landhandel
Jørn Pedersen/Lis Christiansen Øster Bordingvej 55 - 8600 Silkeborg TLF: 86 85 66 60 Mail: j-p-biavl@live.dk
Jens O. Svendsen Jedstedmøllevej 3 6771 Gredstedbro
www.landhobby.dk Åbningstider: Hverdage 9-17 & Lørdag 9-13 I marts og april har vi desuden åbent alle søndage 10-13
Tlf. 24 24 18 54
Åbningstider: onsdag fra 16.00 til 18.00 fredag fra 16.00 til 18.00 lørdag fra 9.00 til 12.00 (i perioden fra 1/10 til 27/4 hver onsdag fra 16.00 til 18.00 eller efter aftale) Bifamilier sælges Efter udvalgte dronninger, 12x10 og norsk mål. Svend Sejr Tlf. 23 30 08 49
I BIOGRAFEN
11. FEBRUAR
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 63
Lindevej 26, 5474 Veflinge, Fyn TLF: 64 80 15 18/29 80 69 27 Fra 1.10.15 - 1.4.16 er der åbent fredage 14-19 Eller efter aftale www.skovsbiavl.dk skovsbiavl@skovsbiavl.dk
Biavlscenter Åbningstider:
Mandag-Fredag: 10-17 Lørdag: 9-13
&
Dyrefoder
Bistader • Værktøj • Voks Honningemballage
Se vores nye
Vi modtager rammer til afsmeltning og vask hele året
på www.nordjysk.com
webshop
Ølsvej 46, 9500 Hobro - Tlf. +45 98 52 27 80 - info@nordjysk.com www.nordjysk.com
Vi har alt til biavl
Voksafsmeltning og - Spørg hvis derVoksafsmeltning errammevask noget du manglerog rammevask Rammer kan indleveres til: Aulum: Hele året Rammer til: En ny sæson står snartkan for indleveres døren.
- foderdej og fodersirup
- foderdej og fodersirup
- foderdej og fodersirup Flydende foder i 14 kg spande
fodersirup
foder i ande
Hårby: 1. august - 1. maj Flydende foder i Har du materiellet Aulum: klar? Flydende foder Hele året Valsning af prima dansk bivoks 14 kg spande VoksafsmeltningVi udvinder og rammevask - Vi har puljer alt ider 1.løbende klasses voks, rammer og valser voks i adskilte
i 14 kg spande Bivoks og honning Hårby: 1. august - 1. maj Rammer kan indleveres til: og underkastes kontrol og analyser. ilodningsudstyr købes Aulum: Hele året Hårby: 1. august - 1. maj
Valsning af prima dansk bivoks
Vi udvinder og valser voks i adskilte puljer der løbende Vi holder Åbent Hus Bivoks og honning ”Madpakker” til bierne underkastes kontrol ogkg analyser. 2,5 Ambrosia foderdej købes lørdag den 16. april til forårsfodring Aulumgaard A/S
og honning øbes
Besøg vores webshop og se de gode tilbud
Aulumgaard A/S
Skanderborg afdeling Buntmagervej 18, 7490 Aulum Valsning af prima dansk bivoks Vestermarken 12, Hårby, Tlf. +45 96 41 21 00 Skanderborg info@aulumgaard.dk Vi udvinder og valser voks i adskilte puljer der8660 løbende Tlf. +45 86 52 33 46 www.aulumgaard.dk underkastes kontrol og analyser. kr@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk Åbningstider: Åbningstider: Hverdage 9.00-16.30 Aulumgaard A/S Tirsdag & fredag 10-17 Lørdag 9.00-12.00
aulumgaard.dk
41 21 00 mgaard.dk mgaard.dk
er: .00-16.30 0-12.00
Buntmagervej 18,96 7490 Tlf. +45 41 Aulum 21 00 webshop Tlf. +45 96info@aulumgaard.dk 41 21 00 og se de gode www.aulumgaard.dk info@aulumgaard.dk tilbud www.aulumgaard.dk Åbningstider:
aulumgaard.dk
Hverdage 9.00-16.30 Åbningstider: Lørdag 9.00-12.00 Hverdage 9.00-16.30 Lørdag 9.00-12.00
Aulumgaard A/S
Besøg vores afdeling 12, Hårby, Gode tilbud på Skanderborg Vestermarken Vestermarken 12, Hårby, 8660 Skanderborg www.aulumgaard.dk webshop Tlf. +45 86 52 33 46 8660 Skanderborg +45kr@aulumgaard.dk 86 52 33 46 og se de gode Tlf. www.aulumgaard.dk kr@aulumgaard.dk Honning og bivokswww.aulumgaard.dk Åbningstider: tilbud Tirsdag & fredag 10-17
Aulumgaard A/S Aulumgaard A/S vores Besøg Buntmagervej 18, 7490 Aulum Skanderborg afdeling vej 18, 7490 Aulum
d A/S
Aulumgaard A/S afdeling Skanderborg
Vestermarken 12, Hårby, 8660 Skanderborg Tlf. +45 86 52 33 46 kr@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk Åbningstider: Tirsdag & fredag 10-17
købes aulumgaard.dk
64 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
Åbningstider: Øvrige dage lukket Tirsdag & fredag 10-17
Salg af bifamilier Jeg sælger nye bifamilier fra medio april 2016. Efter udvalgte dronninger med gode avlsresultater. Bierne sidder på 6 rammer 12x10 og med mærket dronning fra 2015. Jeg deltager i DBFs test af brugsdronninger. Bestil dine bifamilier allerede nu! Pris pr. stk. 1120 kr. + moms. Biavler Jakob Germundsson Tlf. 3070 7415 Bestilling via mail: min.honning@gmail.com eller på webshoppen www.min-honning.dk Rammer fra eget værksted
MB BIAVL Vi forhandler alt indenfor biavl Bjergegaardsvej 4, 9620 Aalestrup Tlf. 64 67 43 86 - mobil 31 53 59 14 info@mbbiavl.dk - www.mbbiavl.dk Åbningstider: Ring for aftale
Alt i materiel Smeltning af voks og rammevask udføres. PS ! KUN VOKS FRA „GRØNNE BIAVLERE“ Karstoftvej 8, Uhre. 7330 Brande Træffes bedst kl. 12-12.30 eller efter kl. 20
Tlf. 97 18 70 16 mobil: 21 45 97 76 NB ! Bestil i god tid.
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 65
66 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
MØDER FYN De fynske Bivenner Onsdag den 24. februar kl. 19.00: Flemming Vejsnæs – Nyt i biavlen – se under Østfyns BF. Onsdag den 30. marts kl. 19.00: Klaus Hviid Pedersen - Når bierne skal flytte hjemmefra – se under Vestfyns BF. Nordfyns BF Onsdag den 24. februar kl. 19.00: Flemming Vejsnæs – Nyt i biavlen - se under Østfyns BF. Onsdag den 30. marts kl. 19.00: Klaus Hviid Pedersen - Når bierne skal flytte hjemmefra – se under Vestfyns BF. Ringe og Omegns BF Man kan endnu nå at tilmelde sig til TEMAdag søndag den 13. marts kl. 9-14 i Søllinge forsamlingshus, Sdr. Højrupvejen 104a, Søllinge, 5750 Ringe. Arrangementet er et samarbejde mellem Langeland, Fåborg og Ringe & omegns biavlerforeninger. I løbet af dagen vil der være 3 spændende foredrag: Asger Søgaard Jørgensen vil fortælle om biernes fødegrundlag- om vilkårerne for bierne og insekterne i Danmark på baggrund af pollenundersøgelser over flere år. Jacob Harrekilde Jensen der er skovrider for de fynske skove taler om træer og planter, som er betydningsfulde for biavl- især de arter som der arbejdes med i skovdrift og naturpleje. Har tidligere været projektleder på genslyngningen af Skjern å, oprettelsen af Danmarks store nationalparker i Thy, Mols Bjerge, parken ved Vadehavet. Palle Frejvald fortæller om biavl i Østeuropa under indtryk af en autocampertur gennem 2 mdr. i Rusland øst for Uralbjergene og Kasakhstan. Giver også et bud på om honningen fra Østeuropa er af samme gode kvalitet, som vi kender den i Danmark. Har du brugt bigrej eller honningprodukter, er du velkommen til at medbringe og sælge det denne dag. Pris for TEMAdagen er kr. 100 inkl. burgerbolle og øl/vand i pausen. Tilmelding til Christoffer Serber på serberne@gmail.com eller sms/ring 28 74 18 43. Torsdag den 14. april kl. 19 kommer Zofus Knudsen og Lars Fischer fra Solens hjerte. De vil fortælle om Apimondia i Seoul i Sydkorea og om guldmedaljen for den bedste honning. Det foregår i foreningens hus (bag forsamlingshuset) Sdr. Højrupvejen 104a, Søllinge, 5750 Ringe.
P.b.v. Aksel Scheby Svendborg og Omegns BF holder temaaften med fokus på presning af honning onsdag den 16. marts kl. 19.00. Til denne aften har vi inviteret Klaus Langschwager og Flemming Bønløkke, der med deres håndværksmæssige baggrund vil komme med et par korte indlæg, hvorefter der er rundbordsdiskussion og erfaringsudveksling fra det første år med presning af honning. Alle deltagere er velkomne til at tage ting med: Rammer, markedsføringsideer, hånddamprensere etc. Går du med tanker om at begynde at presse din honning, bør du også
møde op denne aften og få uddybet dine spørgsmål omkring opstartsfasen. Mødet holdes på Skårup Skovmølle, Skårupøre Strandvej 47. Husk mødet tirsdag den 23. februar med Flemming Vejsnæs kl. 19.00 og mødet søndag den 6. marts kl. 9.30 om varroabehandling med Carl Aage Brunsvig. Se i vort udsendte årsprogram. P.b.v. Jørgen Bang Vestfyns BF Onsdag den 24. februar kl. 19.00: Flemming Vejsnæs – Nyt i biavlen - se under Østfyns BF. Onsdag den 30. marts kl. 19.00: Klaus Hviid Pedersen - Når bierne skal flytte hjemmefra. Hvad skal du tænke på, når du ikke kan have bierne hjemme i haven længere? Når en udebigård er nødvendig på grund af naboerne, eller antallet af stader bliver for stort til haven. Hvad ligger til grund for valg af placering og hvilke fordele/ ulemper giver det dig som biavler? Klaus Hviid Petersen kommer denne aften og fortæller om sin biavl, hvor ingen af hans bistader står hjemme i haven. Biavlen, som Klaus driver, er med megen vandring af staderne, så de bestøver flere forskellige afgrøder i løbet af sommeren. Klaus Hviid Petersen har været biavler i over 10 år og er ansat ved Swienty A/S. Derigennem har han besøgt mange biavlere og set deres måde at arbejde med bier på – biavlere, der har 50—3.000 stader. Sted: Naturcenter Hindsgavl, Galsklintvej 2, 5500 Middelfart. Vindinge Herreds BF Onsdag den 24. februar kl. 19.00: Flemming Vejsnæs – Nyt i biavlen - se under Østfyns BF. Onsdag den 30. marts kl. 19.00: Klaus Hviid Pedersen - Når bierne skal flytte hjemmefra – se under Vestfyns BF. Østfyns BF Onsdag den 24. februar kl. 19.00: Flemming Vejsnæs – Nyt i biavlen. Nyt om bier og biavl i verden omkring os. Flemming Vejsnæs vil fortælle om, hvad der rører sig i biavlen omkring os. Flemming har i en periode haft orlov fra Danmarks Biavlerforening for at arbejde i den norske biavlerforening, så vi kommer bl.a. til at høre om biavl i Norge. Sted: Munkebo Kulturhus, Troels Alle 4, 5330 Munkebo. Onsdag den 30. marts kl. 19.00: Klaus Hviid Pedersen Når bierne skal flytte hjemmefra – se under Vestfyns BF.
JYLLAND 6000-6999 Ribe og Omegns BF Torsdag den 10. marts kl. 19.00: Asger Søgaard Jørgensen fortæller om pollenundersøgelserne mm. Fredag den 1. april kl. 18.00: Gourmetaften på Esbjerg Konference Hotel. Husk, at alle aktiviteter kan ses på bisaetninger.dk Varde og Omegns BF – se under Ribe og Omegns BF
JYLLAND 7000-7999 Herning og Omegns BF Den 21. marts kl. 19.00: Foredrag om dronningeavl. Deltagerbetaling kr. 50,00. I marts måned starter et nyt hold ”Nybegyndere i biavl”. Alle som gennemfører kurset får ved afslutning en lille bifam-
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 67
ilie. Kender du evt. nogen som kan være interesseret, så giv venligst bestyrelsen besked. Klik ind på www.honningbien.dk Lemvig og Omegns BF Fællesmøde i Mejrup Kultur og Fritidscenter lørdag den 27. februar kl. 10-15. Se program i Tidsskrift for Biavl 1/2016. FRA BANKDIREKTØR TIL BIAVLER. Mandag den 14. marts kl. 19 vil Per From fortælle om sin rejse, der startede den dag han sagde op i banken og til ca. 14. marts 2016, hvor han gør status over den aktuelle situation som forholdsvis nyetableret erhvervsbiavler. Han vil fortælle lidt om, hvorfor han valgte biavlen, hans fascination af bierne og hans nysgerrighed for at udvikle nye ideer i biavlen. Han vil komme ind på hans opstart og de problemer han løb ind i. De gode og de dårlige oplevelser, og ikke mindst sammenholdet og opbakningen fra andre erhvervsbiavlere. Aftenen foregår på Lemtorpskolen blok F.
P.b.v. Bente Haunstrup Salling og Fjends BF Onsdag den 16.marts kl. 19 på Marienlyst i Skive, er der foredrag ved dronningeavler, Anders Peder Blæsild. Aftenen vil handle om dronninger, dronningens betydning, småfamilier m.m. Foredrag og kaffe koster 75,00 kr. Årets begynderkursus, teoretiske del, starter mandag den 14. marts kl. 19 på Marienlyst i Skive. Der fortsættes mandagene den 21.marts samt 4., 11. og 18. april. Vejle og omegns BF ”Kursus i biavl 2016” afholdes tirsdage kl. 19 den 29. marts, samt 5., 12., 19. og 26. april på Langelinie Skole, Strandgade 2 (indgang inde i gården) 7100 Vejle. Parkering mellem skolen og kirken. Program: 1. aften: Biavlens betydning, udstyr og materiel - 2. aften: Etablering af bigård, bisamfundet - 3. aften: Forårseftersyn, udvidelser honninghøst, slyngning m.m. samt indvintring/vintertilsyn - 4. aften: Blomster og honning - 5. aften: Varroabekæmpelse, andre bisygdomme, lovgivning. Det praktiske arbejde foregår i skolebigården, som er beliggende på Haraldskær avlsgård, Skibetvej, 7100 Vejle. Vi starter i skolebigården tirsdag den 3. maj kl. 19, derefter er der undervisning alle tirsdage frem til 30. august, hvor der er afslutning i skolebigården. Kursusafgift kr. 650, som betales 5. april. Tilmelding/ forespørgsel til: Kursusleder Kurt Andersen, Kløvervej 7, Vejle, tlf. 50 99 47 16, e-mail: kurt.andersen@vejlebiavl.dk P.b.v. Klaus
JYLLAND 8000-8999 Bjerringbro B.F. Møde med Flemming Vejsnæs torsdag den 16. marts kl. 19.00-22.00. Vi har været så heldige, at Flemming Vejsnæs har lovet at komme og holde foredrag. Først om sine næsten 25 år i Danmarks Biavlerforening og derefter noget om den måde, Flemming holder bier på. Alle er velkomne, pris 20 kr. til kaffen. Mødet afholdes i samarbejde med Viborgegnens B.F. Haderslev og Omegns BF Onsdag den 24. februar kl. 19.00 i KFUM-huset, Kløvermarken 1, 6100 Haderslev: Mød Erling
Atzen, Rømø, som vil fortælle om honningbehandling og vise billeder. Efter foredraget kan der købes kaffe og kage. Naboforeninger er meget velkomne! Hammel & Omegns BF Se også vores hjemmeside www.hammel-bi.dk Begynderkursus 2016. Den teoretiske del af kurset foregår i Gjern Kultur- og Idrætscenter, Skovvejen 6, 8883 Gjern. Der er undervisning kl. 19-22 på flg. torsdage: Den 17. og 31. marts, samt 7. og 14. april. I pausen serveres der kaffe og franskbrød med honning. Den praktiske del: Fra uge 16 fortsætter kurset med den praktiske del i skolebigården ved Klintholm, Vadstedvej 110, 8450 Hammel, alle dage kl. 19.00: Den 18. og 28. april, den 9., 19. og 30. maj, den 9., 18. (Honning&jordbærdag), 20. og 30. juni, den 11. og 21. juli, samt 1. og 11. august. Herefter følger en særlig plan for indvintring. Det er muligt at få et fornuftigt udbytte af kurset uden at møde op alle gange. Aftenerne forløber i store træk med et teoretisk oplæg om, hvad der rent praktisk skal gøres under gennemgangen af bifamilierne, og afsluttes med en hyggelig snak om aftenens oplevelser og besvarelse af spørgsmål. Tilmelding senest den 10. marts til: Flemming Thorsen, flemt@fibermail.dk eller tlf. 20 26 15 63; Poul Fjeldsted, fjeldstedpoul@gmail.com eller tlf. 23 21 89 94. Tilmeldte vil modtage endeligt program med flere oplysninger. Kursusgebyr i alt kr. 450, kontonummer oplyses ved tilmelding.
M.v.h. Flemming Thorsen og Poul Fjeldsted Kaløvigegnens BF Torsdag den 17. marts kl. 19: Kursus for nye biavlere. Dette er 1. mødegang ud af 4. De øvrige datoer er den 31. marts samt 14. og 28. april. Kurset består af en teoretisk og en praktisk del. Teorien er fordelt over 4 torsdag aftener i marts–april måned og herefter fortsætter vi i skolebigården, hvor vi mødes hver 10. dag hhv. onsdag aften og søndag formiddag. Kursusprogram udleveres på første mødeaften, men kan også ses på foreningens hjemmeside www.kalovig-egnensbiavlerforening.dk. Foreningen er vært med kaffe/te og brød til disse kursusaftener. For kurset vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 300,- for ikke medlemmer af foreningen. Ved efterfølgende indmeldelse i foreningen vil beløbet blive refunderet. Kurset afholdes på Rønde Bibliotek, Skolevej 12-14, 8410 Rønde. Tilmelding senest den 4. marts til Lene Svenningsen, tlf. 60 12 15 33 eller kaloebiavl@gmail.com Norddjurs BF Den 1. marts kl. 19.00 på Stenvad Mosebrugscenter: Vores årlige begynderkursus starter op denne aften. Vi holder kursus på datoerne 1., 15. og 29. marts, samt 12. og 26. april. Seneste tilmelding den 26. februar til formanden på mail. ckr. danielsen@gmail.com Claus Danielsen Nr. Snede og Omegns BF Lørdag den 2. april starter vi igen op i skolebigården, på Grættrupvej. Vi mødes ved klubhuset kl 13.00 og alt efter vejret tjekker vi bifamilierne. Derefter vil der være lidt vådt og tørt til ganen og
68 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
forhåbentlig en god snak i klubhuset. Herefter er det fra tirsdag den 12. april kl 19.00, og hver tirsdag aften frem, sommeren over.
Vel mødt og på gensyn Mads Kjær Odder og Omegns BF Fra starten af april og indtil først i september holder vi bigårdsmøder hver mandag i lige uger. Eneste undtagelse er tirsdag den 17. maj pga. pinsen. Første gang mandag den 4. april i skolebigården. Vi starter hver gang klokken 19 i bigården og går derefter som regel indendørs til kaffe, bisnak og undervisning. Fem gange i sommerens løb mødes vi i en privat bigård, ellers er det altid i skolebigården i Økologiens Have i Odder. Se detaljer om mødested og aftenernes emner i kalenderen på vores hjemmeside www.odderbiavlerforening.dk eller kontakt undertegnede. Peter Bartholdy (sekretær), tlf.: 60 61 05 73 Silkeborg og Omegns BF Begynderkursus starter tirsdag 1. marts kl. 19.00 på Harsnablundvej 7-8, Gødvad ved Silkeborg. Kurset bliver 8 tirsdage, de 6 første med teori og praktiske ting og redskaber, og de sidste 2 tirsdage bliver i skolebigården med bidragter på. Deltagerne er her selv med til at undersøge bierne i bistaderne. Efter kurset kan deltagerne sammen med andre af foreningens medlemmer være med til at passe bierne og lære mere og blive fortrolige med arbejdet. Tilmelding senest uge 7 til Bjarne Strandby, mail: bjstby@ mail.dk, tlf. 22 42 75 86 Tilmeldte vil modtage nødvendige oplysninger før kursusstart. Pris for kurset er 450 kr. Undervisere bliver Bjarne Strandby og Henrik Christensen, mail: futting.damsgaard@dlgtele.dk, tlf. 24 25 23 44. Viborgegnens BF Møde med Flemming Vejsnæs torsdag den 16. marts kl. 19.00-22.00. Vi har været så heldige, at Flemming Vejsnæs har lovet at komme og holde foredrag. Først om sine næsten 25 år i Danmarks Biavlerforening og derefter noget om den måde, Flemming holder bier på. Alle er velkomne, pris 20 kr. til kaffen. Mødet afholdes i samarbejde med Bjerringbro Biavlerforening. Se evt. www.viborgbi.dk
P.b.v. Signe Tronborg Århus og Omegns BF Husk at tjekke om dine bier har foder nok! Nu kan du indlevere din bedste rørte/faste honning produceret i 2015 til den årlige honningbedømmelse! Honningen kan indleveres SENEST den 1. marts til en fra bestyrelsen eller ved generalforsamlingen. Se nærmere omtale i de sidste numre af EViseren, der rundsendes til alle medlemmer. Præmierne overrækkes ved Hyggeaften Gule ærter & Grønne tærter den 17.marts på Landbrugsskolen. Onsdag den 17. marts kl. 18.30-22.00: Gule ærter og grønne tærter: masser af hygge, god mad, snaps og kaffe… - kåring af vinderne af Honningbedømmelsen 2015 og Amerikansk lotteri med en masse spændende præmier! Arrangementet holdes i kantinen på Jordbrugets Uddannelses Center, Risskov. Pris 50 kr./næse – øl, vand og snaps købes særskilt. Husk når du/I
tilmelder jer, at du skal oplyse navn, hvor mange der kommer samt hvilken ret du/I vil have – Gul? eller Grøn? Tilmelding på www.hvemkommer.dk/guloggroen eller via formand@aarhusbiavl.dk og SMS til 23 30 31 44. Tilmelding senest søndag den 13. marts. Der opstår af og til spontane arrangementer, så det er en god ide at følge med i foreningens aktiviteter på hjemmesiden: www.aarhusbiavl.dk Skolebigården er observationsbigård. Det er interessant at følge udviklingen også her i foråret så gå ind på: www.stadevægt.dk og se hvad der sker: – vælg vægt og derefter vælge DK-Aarhus.
P.f.v. Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer
JYLLAND 9000-9999 Vesthimmerlands BF Den 7. marts kl 19.00 starter kursus i biavl for begyndere. Det sker på Hovedgaden 39, Vester Hornum, 9640 Farsø. Der bliver 6 teoriaftner og herefter åbner Skolebigården ca. den 2. maj. Læs mere på vores hjemmeside www.vesthimbiavl.dk eller kontakt sekretær Kathrin Østergaard secretaer@vesthimbiavl.dk, tlf. 23 34 77 96. Aalborg BF Tirsdag den 15. marts kl. 19.00 i lokale 1, på Vejgaard Bibliotek. Knivholt Bilaug kommer og fortæller om deres forening og de tiltag der er i gang for at udbrede kendskabet til biavl. Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål og diskutere, hvordan man kan drive en forening. Pris inklusive kaffe og kage 40 kr. Begynderkurset 2016 starter den 1. marts kl. 19.00 og afvikles med 4 teoriaftner på Vejgård Bibliotek, lokale 1. De efterfølgende teoriaftner afholdes den 8., 22. og 29. marts. Den 5. april foregår undervisningen i skolebigården og den 12. april aflægges der besøg hos en materielforhandler. Har du kendskab til personer, der eventuelt har lyst til at blive biavler, kan du henvise vedkommende til foreningens hjemmeside. Kurset forestås som sædvanligt af Keld Skygge Andersen. Seneste tilmelding er den 23. februar til instruktøren. Kurset er gratis for DBF medlemmer af Aalborg Biavlerforening, øvrige kan deltage for den beskedne pris af 400,- kr.
SJÆLLAND OG ØERNE Holbæk B.F. Husk vores fællesmøde i Svebølle lørdag den 27. februar – se fællesannoncen i Tidsskrift for Biavl 1/2016 side 31. Fællesmødet er arrangeret i samarbejde med Odsherreds og Nordvestsjællands B.F. Kronborg Vestre Birks BF Tirsdag den 8. marts kl. 19 er der “studiekreds” om emnet: “Hvordan håndterer vi sværmning og hvad kan vi evt. gøre for at forhindre det?” Der kommer et oplæg og herefter er tanken at alle kan byde ind i en fælles snak med erfaringer, spørgsmål, gode råd, ideer m.v. Kulturhuset, Møderum 2, Skolegade 43, 3200 Helsinge. Onsdag den 16. marts tråder vi foreningens rammer og sæt-
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 69
ter voks i så vi er klar til foråret i skolebigården. Vi mødes kl. 19 i sløjdlokalet på Gribskolen, Græsted Stationsvej 10, 3230 Græsted. Medbring evt. en kande kaffe/te.
Mvh. Bestyrelsen København Amts BF Tirsdag den 15. marts kl. 19.30: Seniorforsker Yoko Dupont fortæller om vilde bier. Mødet holdes i Auditorium A 2-84.-11 på KU LIFE, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C. Yderdøren er åben fra kl. 19.00 og låses kl. 19.30, så kom i god tid. Der udleveres parkeringsbilletter. Møder i skolebigården på KU Life, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg: Søndag den 21. februar kl. 11.00: Rense bunde i opstablingsstaderne. Søndag den 3. april kl. 10.00: Eftersyn og forårs rengøring i trugstaderne hvis vejret tillader det. Møder i skolebigården i Ejby, Mosetoften 35, 2600 Glostrup: Lørdag den 2. april kl. 10.00: Eftersyn og forårs rengøring i trugstaderne hvis vejret tillader det. Midtsjællands BF (MIDTBI) Torsdagene den 11., 18. og 25. februar samt 10. og 17. marts samt 7. april: BEGYNDERKURSUS. Hovedunderviser er Palle Frejvald. Kursusprogrammet følger i store træk det af DBF udarbejdede materiale. Kursets deltagere inviteres til at deltage i medlemsmødet den 3. marts. Efter den 7. april overgår kurset til almindelige medlemsaftener i skolebigården. Torsdag den 3. marts: Arbejds/Medlemsmøde for nye og gamle medlemmer. Der trådes og ivokses rammer. Stadekort gennemgås. Evt. etablering af teams. Alle ovenstående arrangementer foregår fra kl. 19 til 21.30 i Værkerne, Frederiksvej 27, Sorø. Nordvestsjællands B.F. Husk vores fællesmøde i Svebølle lørdag den 27. februar – se fællesannoncen i Tidsskrift for Biavl 1/2016 side 31. Fællesmødet er arrangeret i samarbejde med Odsherreds og Holbæk B.F. Odsherred B.F. Husk vores fællesmøde i Svebølle lørdag den 27. februar – se fællesannoncen i Tidsskrift for Biavl 1/2016 side 31. Fællesmødet er arrangeret i samarbejde med Holbæk og Nordvestsjællands B.F. Slagelse BF Tirsdag den 1. marts kl. 19-21: Opstart af begynderkursus, Antvorskov skole. For nye biavlere. Lær om biernes liv, og hvordan du passer dem. Hvis du overvejer om biavl kunne være en hobby for dig, så send en mail til info@ slagelsebiavl.dk for at tilmelde dig. Mødet er åbent for alle. Tirsdag den 8. marts kl. 19-21: Aftenmøde med Kurt Holbæk, Antvorskov skole. Biavler Kurt Holbæk fortæller om sin egen biavl, De grønne biavlere og biavl i New Zealand, som han har et indgående kendskab til fra besøg hos gode venner. Tirsdagene den 8., 15., 22. og 29. marts kl. 19-21: Begynderkursus – teoriundervisning, Antvorskov skole. For nye biavlere. Lær om biernes liv, og hvordan du passer dem. Torsdag den 31. marts kl. 19: Klargøring af materiale til skolebigården, Østerskovvej 3, 4190 Munke Bjergby. Vi sætter voks i rammer, klargør bunde og andet, vi skal bruge i skolebigården i løbet af sommeren.
GENERALFORSAMLINGER JYLLAND 7000-7999 Nordthy BF Generalforsamling onsdag den 24. februar kl. 19.30 på Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, Thisted. Dagsorden jf. vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffen.
JYLLAND 8000-8999 Hadsten & Omegns BF holder ordinær generalforsamling tirsdag den 8. marts kl. 19.00 i lokale 3, Sløjfen Hadsten. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret et stykke mad. Af hensyn til traktementet bedes i tilmelde jer senest den 3. marts på godthaabsvej1@gmail.com eller tlf.: 50 82 12 23. P.b.v. Henning Grøn
SJÆLLAND OG ØERNE Gl. Roskilde Amts BF afholder generalforsamling den 7. marts kl.19.00 på Trekronerskolen, Trekroner Alle 1, 4000 Roskilde. Generalforsamlingen forgår i hallens cafeteria. Dagsorden efter vedtægterne. Ønskes en sag på dagsordenen tilsendes den skriftligt formanden senest 1. februar. Sagen fremlægges af forslagsstilleren. Der er fællesspisning kl. 18, for de der ønsker at deltage, derefter generalforsamling. Prisen er inkl. 1 øl/vand 85 kr. Tilmelding til spisning til Ralf på tlf. 2226 9832 eller på mail: ralf33@live.dk. P.b.v. Hans Janstrup Holbæk og Omegns BF holder ordinær generalforsamling i foreningens lokaler på Nyvang tirsdag den 1. marts kl. 19.00. M.v.h. Bestyrelsen Københavns Amts BF Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i KABF’s Voksklub mandag den 7. marts kl. 19.45 på Rytterskolen, Hvidovre Kirkeplads 1 (ved Hvidovre Kirke), 2650 Hvidovre. Hvidovre Biavlerforening afholder ordinær generalforsamling mandag den 7. marts kl. 19.00. Rytterskolen, Hvidovre Kirkeplads 1 (v/ Hvidovre Kirke). Lolland-Falster BF afholder generalforsamling onsdag den 24. februar kl.19.00 på Sofie Rifbjerg Efterskole i Ø. Kippinge. Dagsorden ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe. Nordsjællandske Bivenner afholder ordinær generalforsamling mandag den 29. februar kl. 19.30 i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. (Der vil være åbent fra kl. 19.00). Dagsorden ifølge vedtægterne, se http:// nbv-biavl.dk/?Aktiviteter. Forslag, der ønskes behandlet under generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest mandag den 22. februar. P.b.v. Bodil Branner
70 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
BESTØVENDE INSEKTER GIVER STØRRE HØST Landbrug, der tager hensyn til de bestøvende insekter, høster også større udbytter. Det beskriver forskere fra Norsk Institut for Naturforskning i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Science. Undersøgelsen er ifølge instituttets hjemmeside (www.nina.no) det første på verdensplan, som påviser, at færre bestøvende insekter i et område påvirker udbyttet på markerne uanset hvor i verden, det sker. Forskerne har nemlig ikke kun set på de norske frøavlere og æbleplantager, men har samarbejdet med forskere i Afrika, Asien og Latinamerika. Overalt var resultatet det samme. De steder, hvor der var mange bier, fluer, biller og sommerfugle i tilknytning til dyrkede marker, var der også udsigt til en bedre høst. Undersøgelsen viser også, at store marker med monokulturer giver lavere udbytte end mindre og varierede arealer. De bestøvende insekter kan nemlig ikke flyve lige langt, og derfor når nogle af insekterne ikke ind på midten af de store felter.
PÆRER BELLE HELENE MED HONNING Den kendte dessert kan - som så meget andet - få nyt liv, hvis den peppes op med honning. Med honning kan du hurtigt lave lækre pærer, og du kan servere en frisk lun dessert med kølig is. Til 4 portioner skal du bruge: Søde pærer: 4 pærer 8 spsk. honning Chokoladesauce: 150 g mørk chokolade 2 spsk. kakao 1/4 l fløde Lidt mjød eller honning Pynt og tilbehør: 20 mandler Vaniljeis Sådan gør du: Pærerne skæres i både og kernehuset fjernes. Honningen smeltes på pande. Lad pærerne simre på panden, mens de jævnligt vendes forsigtigt i 5-10 minutter til de er bløde. Tag pærerne af panden og rist derefter mandlerne i den tilbageværende honning. Lad herefter mandlerne køle af på et stykke bagepapir, inden de hakkes og bruges til pynt på desserten. Fløden koges op i en tykbundet gryde under omrøring. Chokoladen hakkes og smeltes i fløden. Tilsæt herefter kakao, mens der fortsat røres i saucen. Smag herefter chokoladesaucen til med mjød eller honning. Desserten anrettes på tallerkener med pærerne, vaniljeis, chokoladesauce og drysset med de ristede, hakkede mandler.
WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • FEBRUAR 2016 • 71
Afsender: Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Magasinpost SMP ID-nr. 42444 ID nr. 42245