Tidsskrift for biavl 3 2016

Page 1

TEST AF VOKSSMELTER LÆS SIDE 90

TIDSSKRIFT FOR BIAVL · MARTS 2016 · NR. 3


INDHOLD 75 Honning & Jordbærdag 76 Orientering 78 Månedens arbejde 82 Fakta om lægemidler i varroabekæmpelsen

84 Den sikre strategi er vejen frem 86 Bierne skal også mærke at det er jubilæum

87 Kokke FIK bank med honning 90 Smelt dit voks 94 Vintersysler i Vendsyssel 96 Biavlertur til Georgien 97 Annoncer 103 Møder 107 Dronningegitter med droneudgang

Danmarks Biavlerforening Nummer 3/2016 - 150. årgang Oplag 6000 Tryk og layout Glumsø Bogtrykkeri Udgivet af Danmarks Biavlerforening Fulbyvej 15 · 4180 Sorø dansk@biavl.dk · www.biavl.dk Telefontid: Mandag - torsdag kl. 9 - 14 Tlf. 57 86 54 70

KOKKE FIK BANK MED HONNING LÆS SIDE 87

VINTERSYSLER I VENDSYSSEL LÆS SIDE 94

Deadlines for indsendelse af foreningsmeddelelser og annoncer, som ønskes bragt i: April senest fredag den 25. marts Maj senest fredag den 22. april Juni senest torsdag den 26. maj Foreningsmeddelelser bedes sendt til Sally B. Malmroes på sbm@biavl.dk Annoncer bedes sendt til Rolf Tulstrup Theuerkauf på rt@biavl.dk Tidsskrift for Biavl udkommer: April Omdeles den 19.-21. april Maj Omdeles den 20. maj Juni Omdeles den 17. juni

74 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


HONNING & JORDBÆRDAG LØRDAG DEN 18. JUNI Det er nu du skal planlægge dit arrangement for Honning & Jordbærdagen. Tilmelding og bestilling af materialer skal ske senest den 15. maj. Formålet med Honning & Jordbærdagen er at præsentere honning, jordbær og biavl. Det er en oplagt mulighed for at markedsføre og sælge sæsonens første nyslyngede honning. Honning & Jordbærdagen i historisk perspektiv I år fejrer vi 150 års jubilæum, derfor kan du glæde dig til at være en del af Honning & Jordbærdagen den 18. juni, som i år får et historisk perspektiv, og der udsendes ekstra materiale til dette. Det er vores håb, at alle lokalforeninger og interesserede biavlere ved denne lejlighed vil slå et slag for jubilæet. Alle medlemmer kan deltage Samtlige lokalforeninger og medlemmer af Danmarks Biavlerforening, som ønsker at lave et lokalt arrangement, kan deltage i Honning & Jordbærdagen. Det kan for eksempel være en bod hos en jordbæravler, en butik eller måske på det lokale torv. Mulighederne er mange. Du skal tilmelde dig senest 15. maj Til hvert tilmeldt arrangement sender Danmarks Biavlerforening: • 2 forklæder med foreningens logo • 2 ”Honning & Jordbær” plakater • 2 vejviserplakater • Folderne ”Honning & Jordbær”, ”Bi-Lidt” og honningopskrifter • Udkast til lokal pressemeddelelse • Plakat og folder om biavl i historisk perspektiv

Tilmelding senest den 15. maj For at få materialerne fra Danmarks Biavlerforening skal tilmelding ske senest 15. maj. Når du tilmelder dit arrangement skal du samtidig oplyse detaljerne (hvem, hvad, hvor og hvornår) omkring arrangementet. Arrangementet skal være offentligt, og det skal annonceres på Danmarks Biavlerforenings liste over arrangementer. Benyt gerne udkastet til lokal pressemeddelelse som oplæg til en positiv omtale af arrangementet i de lokale medier. Den 15. maj er en vigtig dag Sidste frist for tilmelding og bestilling af materialer er den 15. maj. Du kan tilmelde dig Honning & Jordbærdagen ved at sende en mail til dansk@ biavl.dk Husk at bestille etiketter til flydende honning i god tid i forvejen. Udsendelse af bestilte materialer Bestilte materialer bliver sendt i uge 23.

Danmarks Biavlerforening udarbejder og udsender derudover en landsdækkende pressemeddelelse og lægger en samlet oversigt over arrangementerne på www.biavl.dk WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 75


Knud Graaskov Formand Danmarks Biavlerforening Enghaven 33, 4000 Roskilde E-mail: dbf-formand@biavl.dk Telefon: 26 84 31 43

Rune Havgaard Sørensen Sekretariatsleder E-mail: rhs@biavl.dk Telefon: 57 86 54 69 Ansvar: Administrativ ledelse, økonomi og foreningsrådgivning Tilknyttet: Bestyrelse, Økonomiudvalg og koordinationsudvalg Sally B. Malmroes Kontorfunktionær E-mail: sbm@biavl.dk Telefon: 57 86 54 72 Ansvar: Salgsafdeling, medlemsadministration og kalender Rolf T. Theuerkauf Ansvarsh. redaktør og konsulent, Agronom E-mail: rt@biavl.dk Telefon: 57 86 54 68 Ansvar: Kommunikation, lovgivning, rådgivning. Tilknyttet: Medieudvalg og Markedsføringsudvalg Ole Kilpinen Konsulent, Biolog E-mail: olek@biavl.dk Telefon: 57 86 54 67 Ansvar: Anvendt forskning og rådgivning Tilknyttet: Uddannelsesudvalg Flemming Vejsnæs Konsulent, Biolog E-mail: fv@biavl.dk Telefon: 57 86 54 73 Ansvar: Anvendt forskning og rådgivning Tilknyttet: Fagligt udvalg Danmarks Biavlerforening Fulbyvej 15 • 4180 Sorø E-mail: dansk@biavl.dk www.biavl.dk Telefon: 57 86 54 70 (hovednummer) Telefontid: mandag - torsdag kl. 9-14

ORIENTERING Fødevarestyrelsens indgriben er vigtig Ekstra Bladet bragte den 16. februar en historie om honningforfalskning. I følge artiklen har firmaet Scandic Food angiveligt til nogle butikskæder leveret kinesisk honning, der er tilsat sukker. Danmarks Biavlerforening finder det af største vigtighed, at der gribes ind overfor honningforfalskning. Fødevarestyrelsen har ifølge kontrolrapporten sendt fem honninger til analyse på EU-kommissionens akkrediterede og anerkendte ekspert-laboratorium i Frankrig, som konstaterede at fire ud af fem honninger indeholdt sukker. Alle fire honninger, som indeholdt sukker, stammede fra Kina. Danmarks Biavlerforening finder Fødevarestyrelsens arbejde meget vigtigt. Det er af største vigtighed, at forbrugerne kan regne med den vare de køber og at honning er den rene vare uden tilsætning af sukker. Flere lande rundt om i verden forholder sig meget kritisk overfor kinesisk honning, da der har været flere tilfælde, hvor kvaliteten ikke har været i orden. Danmarks Biavlerforening kan ikke acceptere, at udenlandske producenter bryder en af branchens mest elementære love. Det er af største vigtighed, at der gribes ind i sådanne situationer og sagen viser, at systemet fungerer, og at Fødevarestyrelsen griber ind i sådanne situationer. Foreningen vil endvidere arbejde for, at kontrollen af udenlandsk honning intensiveres. Reglerne for honning fremgår af Honningbekendtgørelsen. Her står det ganske klart: ”Honning må ikke tilsættes fødevareingredienser, herunder tilsætningsstoffer til fødevarer, ligesom andre tilsætninger end honning er forbudt, hvis produktet markedsføres som honning eller anvendes i et produkt, der er bestemt til konsum.”

Erfa-dage om uddannelse Danmarks Biavlerforenings Uddannelsesudvalg har i februar gennemført tre ERFA-dage, som

76 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


særligt henvendte sig til lokalforeningernes ”Koordinatorer for nye biavlere” og ”Koordinatorer for aktiviteter og fastholdelse”, samt andre personer som lokalforeningerne finder relevant i forbindelse med afholdelse af uddannelsesaktiviteter. Møderne, der blev afholdt tre forskellige steder i landet, gav deltagerne rig mulighed for at udveksle erfaringer og diskutere problemer og behov, i forhold til afholdelse af henholdsvis begynderkurser og aktiviteter for biavlere med flere års erfaring. Det er tydeligt at uddannelsesaktiviteterne er en stor opgave for lokalforeningerne og Danmarks Biavlerforening skal, i samarbejde med lokalforeningerne, forsøge at skabe de bedst mulige vilkår for at denne opgave kan blive løst. Møderne havde også til formål at indsamle lokale erfaringer til det videre arbejde med udvikling af ny uddannelsesplan i Danmarks Biavlerforening. Endvidere vil der på baggrund af input fra møderne blive udgivet materiale med ideer til aktiviteter i lokalforeningerne.

Ny Miljø- og Fødevareminister I forbindelse med, at tidligere Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen har valgt at trække sig den 27. februar, har Statsminister Lars Løkke Rasmussen udnævnt Esben Lunde Larsen til posten. Danmarks Biavlerforening takker Eva Kjer Hansen for samarbejdet, der særligt skabte fokus på mulighederne for økologisk biavl og biernes fødegrundlag i agerlandet. Foreningen byder samtidig Esben Lunde Larsen velkommen som ny minister på området, og opfordrer den nye minister til at fortsætte det hidtidige fokus på bierne i ministeriet, men også at sætte yderligere skub i arbejdet og komme i mål med NaturErhvervstyrelsens længe ventede biavlsstrategi. Flemming Thorsen genindtræder i bestyrelsen Efter kort sygeorlov er Flemming Thorsen pr. 1. marts genindtrådt i bestyrelsen og dermed også som formand for fagligt udvalg.

Generalforsamling 2016 Danmarks Biavlerforening afholder generalforsamling lørdag den 9. april kl. 10.00 på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af stemmetællere. Delegerede kan ikke være stemmetællere. 3. Bestyrelsens beretning. 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab. 5. Bestyrelsens forslag og planer for kommende år. 6. Forslag fra foreningerne, listeforbundene og bestyrelsen 7. Forslag til budget herunder kontingent 8. 8. Valg af formand. På valg er Knud Graaskov (modtager genvalg) 9. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant. På valg er Erling Atzen, Bo Brebøl og Jens Sproegel (alle modtager genvalg). 10. Forslag til mødested for næste års generalforsamling. 11. Eventuelt. Under dette dagsordenspunkt kan der ikke tages beslutninger Program: kl. 9.30 Kaffe/the med rundstykke Kl. 10.00 Generalforsamling Kl. 12.00 Frokostpause med buffet Kl. 15.00 Kaffepause Deltagelse: Generalforsamlingen er offentlig, men kun delegerede og Danmarks Biavlerforeningsbestyrelse har forhandlingsret, og kun delegerede har stemmeret. Lokalforeninger har fået direkte besked om tilmelding af delegerede. Tilhørere kan tilmelde sig generalforsamlingen på www.bishoppen.dk. Reglerne for generalforsamlingen fremgår af vedtægterne, der kan ses på www.biavl.dk.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 77


AT LEVE OG BO I VENDSYSSEL Kombinationen af barsk blæst, hav og mange køer er årsag til, at vi blot kan høste femten kilo honning på 2 1/2 måned. AF JENS SPROEGEL Hjørring Amts BF jens.sproegel@mail.dk ”a stor li u i havi. Der er båre så kålt. De er no midt i marts, å biern sku jo flywe, men di ser jo båre å fryser. A tror int der blywer honning i or, men så slæpper a da os for or slynge. De er jo in ant en pangel og gratwerk.” Altid to uger bagud Det siges, at det slet ikke var Vor Herres mening, at der skulle bo mennesker i Vendsyssel. Hele det nordlige Danmark har i århundreder været plaget af kraftig sandflugt, som har lagt store arealer helt øde. Den barske blæst er årsag til at Vendsyssel ofte har senere forår og tidligere efterår end i egnene syd for Limfjorden. Sporene af den kraftige vestenvind ses tydeligt på træer og buske, idet alle trætoppe hælder mod øst. Vi

er omgivet af hav hele vejen rundt. Ja, det er der jo mange steder i Danmark der er, men forskellen er, at vi ikke har land foran til at beskytte mod vestenvinden, men derimod Vesterhavet. Derfor oplever vi meget mere regn og rusk, sne og slud, end resten af landet. Klimaet er baskere og luften køligere heroppe, og dermed er vi altid mindst 14 dage bag efter resten af landet, når det bliver forår. Samlet betyder det, at vi har en forholdsvis kort træksæson til honning produktionen. Normalt siger vi at træksæsonen varer fra vinterrapsen blomstring og indtil 20. juli, så er det slut. Det vil sige en træksæson på ca. 2½ måned. Køer er lig med majs og græs Samtidig er Vendsyssel et af de mest husdyrtætte områder i Danmark. Mælkeproduktionen er enorm, hvilket er ensbetydende med kæmpe arealer med majs og græs til slæt. Ikke ligefrem

Naturen omkring skolebigården. Den hvide cirkel markerer skolebigårdens placering. 78 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


På materiellageret er det hele nu sat i system og skilte viser hvor de forskellige ting findes. ideelt til vores bier. Dog har vi også store arealer med vinterraps, og det er vores hovedtrækkilde. Så vi ved, at vi skal være klar til rapsens blomstring. Det gør vi altid ved at begynde at drivfodre bierne ca. 42 dage før blomstring, men da det er svært at finde ud af, hvornår rapsen blomstrer, starter vi altid i bierne omkring den 20.-25. marts. Da bliver vores bier fodret første gang, og det viser sig, år efter år, at det er en rigtig god ide. Men det sene forår er altid en udfordring. Her er det vigtigt at vi husker på, at pollen aldrig må være en mangelvare i vore familier. Har de ikke mindst to hele tavler fyldt med pollen i efteråret, så skal det skaffes fra nabofamilierne hvis det kan lade sig gøre. Vi har masser af pil i vores område, men det er jo lige så sent som alt muligt andet i vores område, og kan derfor ikke være føde til bierne i det meget tidlige forår.

lige buske og træer. Især hvidtjørn er her meget af overalt. Niels Hausgaard synger, at vendelboerne er så rasende velbegavede. Det ved vi ikke, vi er ikke stolte af at være vendelboer, men bare taknemmelige.

Tre typer honning Der kan laves lynghonning i området omkring Skagen, men ellers kan vi kun lave den meget lyse rapshonning og den lidt mørkere sommerhonning fra de vilde blomster og ikke mindst træerne i læbeplantningen. Den meget hårde blæst heroppe har altid gjort, at landmændene er gode til at plante læhegn med alle mulige biven-

Det koster at have en undervisningsbigård, og normalt regner vi med, at vi kan høste 15 kilo honning per stade - måske langt under det halve af i en normal bigård. Men i vores skolebigård er intet helligt, og vores bier bliver nok ”mishandlet” lidt indimellem, men det er jo et valg vi har taget. Det er i skolebigården tingene bliver afprøvet.

Planlægning af året Vi har den sidste måneds tid brugt tid på at planlægge sæsonen 2016. Vi plejer at lave et årshjul med overskrifter, og en egentlig kalender med de møder som vi skal nå. I skolebigården holder vi åbent hus næsten hver torsdag aften hele sommeren, og på www. Honningtavlen.dk kan I altid se hvad der sker. Det er altid en afbalanceret cocktail af faste rutiner i skolebigården og spændende nyheder vi vil have afprøvet hos bierne.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 79


Der hersker også orden i værktøjskasserne. De er lige til at tage med ud i skolebigården. Når vi laver sæsonprogram, har vi fokus på at der skal være noget til alle og med lige dele bier, udflugter og ikke mindst hygge. Skal vi være helt ærlige, så er vores største udfordring at der ved sæsonstart altid kommer rigtig mange til vores møder. Men vi kan også se at der kommer færre og færre jo længere vi kommer hen på sæsonen.

Det er vi meget opmærksomme på i foreningen, men vi har ikke forstået at ændre på det. Måske er det bare naturligt at man får nok af bierne efter en hektisk sommer. Materiellageret På loftet over vores klubhus har vi vores lager af

80 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Månedens Biavler Mit navn er Holger D. Hansen og jeg bor i Brønderslev. Jeg har været biavler i 14-15 år. I det meste af min tid på arbejdsmarkedet var jeg ansat i korn- og foderstofbranchen, og har i perioder haft Jens Sproegel som kollega. På et tidspunkt omkring år 2000 fandt jeg ud af, at Jens var begyndt som biavler. Jeg drev på det tidspunkt et deltidslandbrug, og havde god plads til et par bistader. Jens var blevet valgt i bestyrelsen i Hjørring Amts Biavlerforening, og han kunne fortælle at man ville starte et begynderkursus i Sindal. Jeg blev tilmeldt og vi var ca. 20 deltagere i foråret 2002. En sen aften sidst i maj ringede Jens. Han havde hentet årets første sværm og sagde: ”Du kan låne et stade til sværmen af mig, så er du i gang”. En bekendt var på besøg, og bemærkede bistadet. Han havde selv haft bier, men var stoppet. Nogle dage efter (på min 50 års fødselsdag) kom han med tre ældre nymalede trugstader. Et opstablingsstade i 12x10 plus tre trugstader i 10x12. Det var noget ”bøvl”. Jeg fik i løbet af sommeren ved hjælp fra flinke kolleger staderne fyldt op - to sværme af de mest hidsige og sorte bier jeg nogensinde har set - og jeg indvintrede fire familier. Året efter lærte jeg mere om betydningen af fredelige bier/dronninger. Jeg har i alle årene haft gule bier, og skifter hvert år nogle dronninger. Jeg køber dronninger hos Willy Svendsen, da jeg mener vi bør støtte dronningeavlen. Jeg har efterhånden været biavler i en del år, og dermed oplevet år med lidt/meget honning, lille/stor dødelighed o.s.v. Mens jeg var aktiv landmand/foderstofhandler havde jeg en klar forestilling om at der var brug for bier og biavlere, og det mener jeg stadig. Det at stå med en ”klat” bier i foråret, som så pludselig fylder 4-5 kasser, det synes jeg er vildt. Jeg var i en del år bestyrelsesmedlem i H.A.B., formand i et par år, og har i alle årene som biavler med stor glæde deltaget i såvel skolebigårdsarrangementer som vintermøder, også i samarbejde med naboforeninger. Der bliver i mange foreninger afholdt begynderkursus, men derefter kommer opgaven med at få de nye biavlere ”integreret” og fastholdt i lokalforeningen - en opgave som mange ildsjæle heldigvis arbejder på at løse. Vi skylder disse ildsjæle at støtte de møder/arrangementer der laves. Kom eventuelt selv med forslag. Jeg er sikker på man er lydhøre. Som noget hel aktuelt har Danmarks Biavlerforening jubilæum i år. Fortæl om det! Godt biår fra Vendsyssel, Holger Dahl Hansen.

bimateriel. Der er ikke meget plads, men alligevel er der styr på alt. Orden og opdeling er kodeordet her. Materiellageret har i mange år været et sted, hvor ting bare blev stillet hen. Det førte naturligvis til at lageret blev mere eller mindre ufremkommeligt. Måske kender I problemet? Det er så let bare at stille tingene fra sig, men faktisk er det lettere at rydde op med det samme. Vi har derfor givet det største ordensmenneske ansvaret for lageret. Det virker! Nu er det hele sat i system og der er blevet sat skilte op over alt,

således at alle ting nu har deres faste pladser. Det lyder ikke af så meget, men det er en stor fornøjelse at kunne finde det der skal bruges. Vi begynder desuden alle sæsoner med at gennemgå og klargøre alt materiellet til sommerens bipasning. Vi har nu i de tre første måneder fortalt jer om vores forening, historien, vores naboforeninger, og Vendsyssels særpræg, så nu vil vi tage fat på det sjove, nemlig hvordan vi passer bierne, og hvad laver vi i sæsonen. Så følg med næste gang.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 81


Foto Palle Frejvald.

FAKTA OM LÆGEMIDLER I VARROABEKÆMPELSEN AF BESTYRELSEN Danmarks Biavlerforening Denne artikel er udarbejdet, for at give biavlere bedre viden om, hvad der er op og ned i den generelle snak om brugen af lægemidler i biavlen. Danmarks Biavlerforening anbefaler ikke brugen af lægemidler i varroabekæmpelsen, men derimod den sikre strategi. Du kan læse Danmarks Biavlerforenings holdning til emnet i artiklen ”Den sikre strategi er vejen frem” (se side 84). Pesticider og lægemidler Ordet ”pesticid” bruges ofte i flæng om såvel lægemidler som pesticider. Pesticid er et meget værdiladet ord og bør derfor bruges korrekt. Lægemiddel lyder derimod meget mildere, selv om skader, på grund af lægemidler brugt forkert, kan være lige så alvorlige som skader ved forkert anvendelse af pesticider. Pesticider er plantebeskyttelsesmidler, kemiske bekæmpelsesmidler, der anvendes til at kontrollere skadelige organismer i plantekulturer, for eksempel herbicider mod ukrudt, fungicider mod svampe og insekticider mod insekter. Pesticiderne kan ved deres direkte giftvirkning eller spredning i miljøet påvirke mennesker eller andre organismer. Lægemidler er medikamenter, der tilføres mennesker eller dyr for at bekæmpe sygdomme og sygdomssymptomer. De påvirker mange af

organismens funktioner og kan alle, foruden de gavnlige virkninger, have utilsigtede uhensigtsmæssige bivirkninger. Hvert lægemiddel har et eller flere anvendelsesområder, de såkaldte indikationer, godkendt af sundhedsmyndighederne. Lægemidler kan være receptpligtige eller håndkøbslægemidler uden recept. Off-label godkendelse Off-label godkendelse er en speciel sprøjtemiddelgodkendelse, som gør det muligt at bruge et middel i en afgrøde, som ikke er nævnt på dets etiket. Sådanne godkendelser kan søges af enkelte avlere eller avlerorganisationer på vegne af deres medlemmer, og gives af Miljøstyrelsen til mindre anvendelsesområder f.eks. arealmæssigt små afgrøder eller til en meget begrænset anvendelse i en arealmæssigt større afgrøde. Udtrykket Off-label ses også brugt om lægemidler. Kaskadereglen Som udgangspunkt skal der til behandling af dyr anvendes lægemidler, der er godkendt til dyr. Det gælder alle dyrearter, produktionsdyr såvel som selskabsdyr. ​​Reglerne om anvendelse af lægemidler til dyr har som udgangspunkt, at der til behandling af dyr anvendes lægemidler, der er godkendt til dyr – dvs. at lægemidlet har en markedsføringstilladelse. Det er en velkendt problemstilling, at der ikke altid findes et lægemiddel, som er godkendt

82 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


til en bestemt dyreart og sygdom. I en sådan situation kan dyrlægen undtagelsesvis, især for at undgå uacceptable lidelser hos de pågældende dyr, anvende den såkaldte kaskaderegel. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kaskadereglen kun må anvendes i de tilfælde, hvor​ der ikke findes et registreret lægemiddel til den pågældende dyreart og indikation. Findes der ikke et lægemiddel til dyr, som er godkendt til markedsføring her i landet, kan en dyrlæge undtagelsesvis under sit direkte personlige ansvar, især for at undgå uacceptable lidelser hos de pågældende dyr, anvende, udlevere eller ordinere lægemidler efter kaskadereglen, dvs.: lægemidler, som er godkendt til anden dyreart eller anden indikation lægemidler, som er godkendt til mennesker eller lægemidler, der er godkendt i et andet land Bayticol til varroabekæmpelse Lægemidlet Bayticol (virksomt stof: flumethrin) anvendes af nogle til bekæmpelse af varroa. En dyrlæge kan på en biavlers anmodning vælge at udskrive en recept på dette middel efter kaskadereglen. Dette kan ske, hvis dyrlægen skønner, at der ikke er noget godkendt middel, der kan løse problemet, og den hidtidige behandling ikke har været tilstrækkelig.

Der vil sjældent være givet en direkte vejledning i metoder til anvendelse af midlet, da biavl er et specielt område. Midlet er beregnet til behandling af klovbærende dyr mod skab (ektoparasitter) hos kvæg og lus og flåter hos får. Der er tilbageholdelsespligt på mælk og kød fra behandlede dyr. Variationer af midlet bruges til behandling af hunde og katte mod lopper, lus og flåter. Selv om Danmarks Biavlerforenings har en sikker strategi, kan det ikke påregnes, at en dyrlæge anser den for at være tilstrækkelig. Dyrlægen har måske ikke tilstrækkelig kendskab til strategien og dens resultater, da der jo ikke foreligger en egentlig godkendelse af anvendelsen af de organiske syrer, som dyrlægen kan henholde sig til. De organiske syrer skal ikke godkendes, da disse ikke er klassificeret som lægemidler i Danmark. Kun læger og dyrlæger kan søge tilladelser til anvendelse af lægemidler efter ”kaskadereglen” eller efter reglerne for off-label anvendelse. Udformning af vejledning i brug af et lægemiddel er producentens ansvar. Ved midler, der anvendes efter kaskadereglen eller efter off-label tilladelse, gives der i sagens natur ikke nogen vejledning, da midlet anvendes til et andet område, end det af producenten foreskrevne.

Foto Palle Frejvald. WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 83


DEN SIKRE STRATEGI ER VEJEN FREM AF BESTYRELSEN Danmarks Biavlerforening Danmarks Biavlerforening håber med artiklen på “Fakta om lægemidler i varroabekæmpelsen” (side 82) at få udryddet en række misforståelser. Artiklen er alene baseret på faktuel viden, men foregiver ikke at komme omkring alle aspekter af emnet. Danmarks Biavlerforening håber med denne artikel, at få afsluttet diskussionen om brugen af lægemidler i bekæmpelsen af varroa. Artiklen er ikke en kritik af biavlere med en anden holdning til bekæmpelsen af varroa, men en understregning af hvorfor Danmarks Biavlerforening anbefaler den sikre strategi. Danmarks Biavlerforenings anbefaling Bekæmpelsen af varroa skal ske med effektive midler, der ikke udsætter bier, biernes produkter eller biavleren for fare eller forurening. Selv om der ikke er påvist forurening af dansk voks, vil Danmarks Biavlerforening udtrykke bekymring over muligheden for ophobning af

På Danmarks Biavlerforenings varroahjemmeside (www.varroa.dk) kan du finde information om varroa og den sikre strategi.

flumethrin i voks. Der er ligeledes grund til at være bekymret over risikoen for resistens mod flumethrin over tid. For en række midler brugt i vore nabolande, er der påvist resistens. Derfor anbefaler Danmarks Biavlerforening, at varroabekæmpelsen bygger på ”Den sikre Strategi”, som er baseret på anvendelsen af organiske syrer, eller andre naturlige stoffer. ”Den sikre Strategi” udvikles og forbedres løbende, ligesom der udføres forsøg med nye midler, der kan tænkes at indgå i bekæmpelsen. I den forbindelse er det vigtigt, at midlerne er lette at anvende, har en god effekt og et rimeligt prisleje. Danmarks Biavlerforening skal ikke medvirke til anvendelsen af lægemidlet Bayticol i varroabekæmpelsen og ej heller give vejledning til brug af dette middel - det siger en generalforsamlingsbeslutning. Beslutningen er udtryk for et meget stort flertal af de ved generalforsamlingen repræsenterede biavleres holdning. Den sikre strategi Den sikre strategi er en samling af behandlingsmetoder, som kan kombineres på forskellig vis, så de kan passes ind i den enkelte biavlers driftsform. Denne tilgang skyldes, at varroa kan opformere sig stærkt i løbet af sæsonen, hvis der ikke foretages jævnlig bekæmpelse. Det er ikke målet at have en ekstrem høj effektivitet hver gang, men derimod at holde midetrykket lavt. Fælles for disse metoder er at de ikke efterlader syntetiske fremmedstoffer i honning eller voks. Danmarks Biavlerforening vil til enhver tid fraråde brugen af de syntetiske lægemidler, da de gang på gang har vist sig problematiske, efter at have været i brug i en årrække.

Den sikre strategi kan betegnes som en to- eller tretrinsraket, hvor sommer- og efterår/vinterbehandlingen må anses for at være kernen. Forårsbehandlingen i form af dronefratagning kan tilkobles, hvis man er usikker på sin behandlingsstrategi, eller hvis man bor i et område med stor fare for reinvasion af varroamider.

84 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Figuren viser en oversigt over mulighederne for varroabekæmpelse med biologiske metoder. Ud fra hvert trin kan man vælge den metode, der passer bedst ind i ens strategi. Erhvervsbiavlere vil ofte vælge fjernelse af droneyngel fra. Hvis man i sin egen biavl har erfaring for at sommerbehandling og en sen behandling er tilstrækkelig, kan fjernelse af droneyngel eventuelt undlades. Det tilrådes dog, at man kører en strategi, som har vist sig tilstrækkelig. Trin 1: Forårsbehandling. Denne forårsbehandling laves for at holde midetrykket lavt hen over sommeren (perioden april – juli). Behandlingen vil normalt bestå af droneyngelfjernelse. Denne metode er dog ikke nok til at holde midetrykket nede. Derfor skal der straks efter den sidste honninghøst foretages en sommerbehandling. Trin 2: Sommerbehandling. Sidste honninghøst vil normalt være afsluttet i starten af august. Her behandles typisk med myresyre på en af de mange måder, denne behandling kan foretages på. Sommerbehandlingen vil reducere midetrykket voldsomt og dermed give bifamilierne gode muligheder for at producere sunde vinterbier. Foretages ingen sommerbehandling, vil midetrykket atter stige. Trin 3: Efterårs/vinterbehandling. Bier yngler ofte langt ind i efteråret. Derfor vil der ske en opformering af mider i denne periode. Derfor anbefaler Danmarks Biavlerforening, at der laves

en efterårsbehandling for at tage de sidste mider, som enten har opformeret sig naturligt, pga. af mangelfuld behandling eller er kommet til pga. reinvasion fra nabobigårde. Den sene behandling kan foretages med enten myresyre, mælkesyre eller oxalsyre. Behandling med myresyre og mælkesyre kan udføres frem til midten af oktober. Vær opmærksom på, om temperaturen for en myresyrebehandling er for lav på dette tidspunkt. Oxalsyrebehandlingen bør udføres i december – eller tidligt i januar – da det erfaringsmæssigt er det tidspunkt på året, hvor den største andel af bifamilierne er yngelfrie. Udfører man ikke en efterårsbehandling, behøver der ikke nødvendigvis at ske noget. Men det må kraftigt frarådes at fravælge den sene behandling, uanset hvilken metode der er valgt som sommerbehandling, da risikoen for reinvasion altid vil være til stede i efterårsperioden. Den sene behandling giver også en ekstra sikkerhed i forhold til høj behandlingseffekt. Mere varroa Danmarks Biavlerforening har samlet artikler og vejledninger om varroabekæmpelse på hjemmesiden www.varroa.dk

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 85


BIERNE SKAL OGSÅ MÆRKE DET ER JUBILÆUM Danmarks Biavlerforening fejrer i år 150 års jubilæum. Det er ikke bare en fejring af foreningen, men også en fest for bierne, der har en vigtig rolle som bestøvere i naturen og i landbruget. AF RUNE HAVGAARD SØRENSEN Danmarks Biavlerforening rhs@biavl.dk Siden foreningen blev stiftet er der arbejdet aktivt med biernes ve og vel. I 1866, hvor foreningen blev stiftet, havde man fokus på biernes pasning og sygdommen bipest. I dag er den store udfordring at sikre biernes fødegrundlag gennem hele sæsonen. Som alle ved, er det essentielt, at bierne gennem hele sæsonen har adgang til særligt pollen, hvis de skal yde optimalt og sikre bestøvningen. Danmarks Biavlerforening har med sine observationsbigårde dokumenteret, at der er perioder i løbet af sæsonen, hvor der stort set ikke er føde at finde for bierne. Denne fødemangel er kritisk, da den svækker biernes vitalitet og gør dem mere modtagelige og sårbare over for sygdomme og pesticider. Dette vil føre til en dårligere bestøvning og i sidste ende kan det reducere landbrugets produktion og de vilde planters udbredelse. Danmarks Biavlerforening har derfor etableret et samarbejde med to af landets førende frøfirmaer, der nu udbyder frø med bivenlige planter, samtidig med, at firmaerne informerer om vigtigheden af at så for bierne. Kommunerne kan være med til at fejre bierne Danmarks Biavlerforening opfordrer i den kommende tid alle kommuner til at være med til at fejre bierne, ved at udså bivenlige planter, der kan sikre bierne et godt fødegrundlag gennem hele sæsonen. Foreningen har i samarbejde med frøfirmaet DLF udviklet flere frøsortimenter, der på en gang skaber flot blomstring og føde til bierne. Alle kommuner, der etablerer mindst 1 hektar af de bivenlige planter fra DLF får et certifikat, i form af et roll-up banner, der kan pryde indgangen til kom-

munens borgerservice eller lignende. Af dette certifikat fremgår det, at kommunen har ydet en særlig indsats for bierne. De store frøportioner henvender sig også til landmænd, der med de nye MFO-arealer har fået nye muligheder for at udså blomstrende planter. Haveejerne kan holde havefest for bierne Også haveejerne bliver i år opfordret til at holde havefest for bierne. Det sker via et samarbejde med frøfirmaet Weibull. I de større havecentre og byggemarkeder, vil man blandt frøene finde en flyer, der fortæller om vigtigheden af bivenlige planter, samt hvilke planter man kan vælge. Herudover vil man i forskellige butikker kunne finde borddisplays med flyeren og 11 bivenlige planter til haven. Indsatsen fra landets mange haveejere er vigtig, men mindst lige så vigtig er bevidstheden om biernes betydning både i forhold til miljøet og i forhold til havens frugter. Derfor er indsatsen i særdeleshed en oplysningskampagne. Lokalforeninger kan være med Danmarks Biavlerforenings lokalforeninger kan tage del i arbejdet med at skabe festmåltider for bierne. Alle lokalforeninger får information, som de kan bruge i forhold til deres kommuner. Lokalforeningerne kan også købe de små displays med bivenlige planter med henblik på videresalg af frøene ved forskellige arrangementer. Der udsendes direkte information til lokalforeningerne om disse muligheder.

Brug QR-koden eller gå ind på www.biavl.dk/biavl/biplanter og se hvilke planter frøblandingerne indeholder og hvilket frøsortiment der markedsføres til haveejerne.

86 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


KOKKE FIK BANK MED HONNING

Det populære madprogram MasterChef, udfordrede i et helt program sine deltagere med honning. Danmarks Biavlerforening var med bag kameraet, både før, under og efter optagelserne. AF RUNE HAVGAARD SØRENSEN Danmarks Biavlerforening rhs@biavl.dk

summe. For at skabe den helt rigtige stemning, har biavlere, materielforhandlere og Danmarks Biavlerforening leveret bier, bistader, biavlsmateriel, honningtavler og meget mere.

Mandag den 7. marts satte det populære madprogram MasterChef fokus på dansk honning. Programmet, der oprindelig er britisk og produceret i 56 lande, er et moderne madprogram. Forskellige deltagere (der alle er amatører) konkurrerer om at lave den fineste mad, og bliver bedømt af et dommerpanel bestående af nogle af landets bedste kokke. Fire dage om ugen produceres et nyt program i MasterChef-studiet. Der er livlig aktivitet i studiet med i alt 30 mand, og der er mindst lige så mange i gang i redaktionen med forberedelse af næste udsendelse. Bemandingen i studiet, er dog lidt anderledes, end mange andre tv-programmer. Blandt de mange ansatte er nemlig kokke og madkyndige, der sikrer en høj faglighed i programmet. Men denne dag er noget særligt - i hvert fald for nogen. Dagens tema er nemlig DANSK HONNING. Til rekvisitør-teamets store begejstring, er det bogstavelig talt lykkedes at få studiet til at

Mens forberedelserne er i gang, ruller friske råvarer ind i studiet, og bliver placeret flot på hylderne. Der er dog ingen tvivl, dagens absolut mest interessante råvare er honning. Honningen kommer fra Fyn, nærmere bestemt Solens Hjerte, hvor biavlerne Zofuz Knudsen og Lars Fischer har leveret nogle glas af deres flydende og faste honning, der vandt henholdsvis sølv og guld på verdenskongressen i Sydkorea. Herudover har den berømte mjød fra Snoremark også fundet vej til programmet. Kameraet ruller Optagelserne går i gang, og dommerne Thomas Castberg, Jakob Mielcke og Jesper Koch præsenterer dagens tema. Deltagerne bliver bedt om først at smage på honningen, og derefter bestemme sig for, hvad de vil lave på baggrund af honningens smag. De øvrige råvarer skal vælges på bagrund af honningens smag. Det er helt klart, at dommerne ved, at honning ikke bare er hon-

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 87


ning og de siger, at de er klar til at give deltagerne bank med honning. Deltagerne, der alle er valgt gennem audition i årets første udsendelser, har sjældent nogen madfaglig uddannelse bag sig. Til gengæld brænder de for madlavning og drømmer alle om, at vinde det eftertragtede MasterChef-trofæ. Efter at være inddelt i hold, går deltagerne straks i gang med at smage på honningen. I første del af programmet, skal deltagerne tilberede en kødret, hvor honning indgår som en tydelig ingrediens. Det ene hold smager på honningen og konstaterer, at den florale smag er tydelig, og de går i gang med at finde relevante råvarer. En time efter står deltagernes mad klar. Dommernes kritik og bedømmelse er hård. For dem er det ikke nok, at maden smager sødt af honning. Honningens smagsnuancer skal kunne smages. Der skal være den korrekte balance mellem det sure og det søde. 88 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Halvdelen af de otte deltagere vinder retten til at gå direkte videre til næste program, mens de resterende må kæmpe om overlevelsen. Her står opgaven på honningkage. Ikke bare en almindelig honningkage, men en gastronomisk honningkage med sesam puf, bagte blommer og honningskum.

Vi bringer her opskrifterne, hvis du selv vil prøve kræfter med honningkagen. Var du ikke så heldig, at se programmet, da det rullede over tv-skærmene, kan du se programmet på www.tv3play.dk

SESAM PUF

HONNING KAGE

Ingredienser: 115 g rørsukker 90 g lys sirup 2 tsk. bage pulver Lys sesam

Ingredienser: 150 g mel 7 g bagepulver 70 g brun farin 70 g smør 0,65 dl sødmælk 1,3 dl flydende honning 1 æg Spray fedt

Fremgangsmåde: • Bland rørsukker og sirup i en gryde, rør det hele godt sammen • Sæt gryden på komfuret på høj varme – herfra må der ikke røres i blandingen, kun slynges. • Varm massen op til det begynder at karamellisere og tage farve • Tag gryden af varmen og pisk bagepulver i • Massen ”bobler” op og hældes i silikoneforme • Drys med sesam, afkøl og bræk i mindre stykker

BAGTE BLOMMER

Fremgangsmåde: • Bland mel, bagepulver og brun farin i en skål • Smelt smørret, hæld mælken ned til smørret og varm op til ca. 60 grader • Tilsæt honning til mælkeblandingen og rør rundt til den er opløst • Bland ægget i de tørre ingredienser og tilsæt herefter langsomt mælkeblandingen • Spray en rektangulær form, hæld dejen i og bag 15-20 min ved 165 grader

HONNING SKUM

Ingredienser: 1 vanilje stang 1 dl mjød 1 stk. blomme Fremgangsmåde: • Skyl blommerne, halver, og befri dem for sten • Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland med mjød • Steg blommerne på en tør pande ved høj varme, til de får en næsten sort stege overflade • Deglacer med lidt af mjøden og lad blommerne tilberede i væsken til den er færdig – gerne med lidt bid

Ingredienser: 2 dl fløde ½ dl pasteuriserede æggeblomme Flydende honning Fremgangsmåde: • Smag fløde til med honning • Vend pasteuriserede æggeblommer i massen • Kom massen på en sifon flaske og skyd en patron i

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 89


SMELT DIT VOKS Med en minidampvokssmelter er det nemt og hurtigt at smelte voks af rammer.

AF FLEMMING VEJSNÆS & OLE KILPINEN Danmarks Biavlerforening fv@biavl.dk Som en del af vores artikelserie om at ”passe på dansk voks”, beskriver vi i denne artikel ”Minidampvokssmelteren”. En god løsning for den mindre biavler, der ønsker at smelte overskydende vokstavler nemt og hurtigt. Minidampvokssmelter Minidampvokssmelteren består af en rustfri stål beholder med en stor si-indsats og et afløb (se figur 1 og 2). Beholderen har en diameter på 42 cm og rummer alle rammemål. Smelterens højde er 64 cm. Beholderen kan indeholde 14 langstroth rammer, hvis den pakkes godt.

Figur 1.

Figur 2. 90 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Figur 4.

og døde tidligt på vinteren. Der var flere fyldte fodertavler og flere gamle yngeltavler. Afsmeltningen fandt sted i et koldt værksted, hvor tavlerne også havde stået i flere dage. Beholderen rummer fint 10 Dadant rammer. Afsmeltningen tog ca. 1 time. Under afsmeltningen skal der arbejdes med forede arbejdshandsker, da vi arbejder ved høj varme.

Figur 3. Tapetafdamper Dampen leveres af en tapetafdamper, der kan indeholde 5 l vand som dampes af i løbet af en time (se figur 3). Effekten er på 2300 Watt. Det vil sige at elprisen for en times afsmeltning er ca. 5,- kr. Tapetafdamperen er en lille fin afdamper, der virker godt efter hensigten. Under vores test har vi selvfølgelig glemt afsmelteren flere gange under afsmeltningen af voks, men heldigvis slår den selv fra, når den er ved at løbe tør for vand. For en sikkerheds skyld bør man holde den under opsyn. Et lille irritationsmoment er, at den ikke har en tænd/sluk knap, som ville være yderst relevant, når man vil kigge ned i beholderen og ikke ønsker damp lige op i hovedet og overalt i lokalet (se figur 4). Vi brugte at tage stikket ud af stikkontakten.

Afsmeltning af jomfrutavler går ret hurtigt og rammerne fremstår meget rene. Derimod tager fodertavler længere tid og man skal huske at det giver en stor mængde væske i den beholder, der skal opsamle voksen. Det er tydeligt, at gamle yngeltavler tager længst tid at afsmelte og de kræver mest arbejde. Når voksen er afsmeltet, skal man tage rammerne ud og ryste/banke dem af for kokonrester (se figur 5). Desuden bør man med det samme fjerne kokonresterne fra tråde

Figur 5. Figur 6.

Testen Vi har testet afsmelteren med forskellige typer af afsmeltning. Vi testede afsmelteren i januar måned. Vi brugte bl.a. en vinterdød bifamilie på 10 Dadant rammer. Familien var dronningeløs WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 91


og lister – gør man det, så slipper man for yderligere rengøring af tavlerne senere. Vi tager ikke stilling til hvordan man efterfølgende vasker sine rammer. Vi vil nok være mest tilbøjelige til at sende dem til det lokale vokssmelteri sammen med årets store afsmeltning. Husk at de fleste vokssmelterier tager sig ekstra betalt for kun at vaske rammer.

Figur 7.

Når man har taget rammerne fra, bliver man hurtigt overrasket over, hvor mange kokonrester yngeltavlerne indeholder (se figur 6). Det fylder meget i bunden af karret. Det vil være en god ide at røre denne kokonsuppe godt igennem og dampe den godt igennem endnu en gang for at få den sidste voks med. Voksen løber direkte ud i en spand (se figur 7 og 8). Da det er en kontinuerlig proces, vil man opleve at blandingen lagdeler sig. Det vil for de fleste være tilfredsstillende. Ofte vil man dog samle disse voksklumper op og så smelte dem af samlet igen. Her kunne et tip være at lukke voksafløbet med en tilpasset korkprop (korkprop plus to omviklinger med gaffatape). Herefter kan man gentage afdampningsprocessen i beholderen. Det er ikke noget problem at afløbet er lukket, da låget er tilpas ”utæt”. Man lader så alle voksklumper smelte og opsamler alt voks i bunden af karret. Herefter tømmes beholderen over i en spand, der straks sættes i et isoleret honningmagasin, gerne med et låg som bund og et låg som top, for at sikre så god en isolering som muligt (se figur 9). Hermed sikrer man, at voksen størkner langsomt og urenhederne har derfor god tid til at bundfælde sig.

Figur 9.

Figur 8.

Når klumpen er størknet, kan man skrabe urenhederne af i bunden af voksklumpen (se figur 10 og 11). Jo varmere rumtemperaturen er desto bedre forløber processen. Et andet tip er at købe en ”billig” rustfri stålgryde, som voksen kan løbe ned i. Hvis gryden under processen står på en varmeplade, holdes voksen flydende og dermed lagdeler den ikke.

92 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Figur 10.

Figur 11.

To voksklumper efter afsmeltning. Voksklumpen på billedet til venstre (fig. 10) er en direkte afsmeltning, mens voksklumpen på billedet til højre (fig. 11) er afsmeltningen af venstre voksklump (der blev sat en prop i afsmelteren og herefter langsom afkøling i en magasinkasse). Den højre del af overfladen er renset for urenheder. Bemærk at begge klumper har samme farve, men billederne er taget under forskellig belysning og derfor er farven forskellig på billederne. Kokonrester Man bliver overrasket over den store mængde kokonrester, der bliver tilbage. Hvad skal man gøre med det? Vi kan konstatere at både mus og rotter elsker denne grød. Derfor er det vigtigt at man skaffer sig af med disse kokonrester så hurtigt som muligt, således at det ikke tiltrækker ubudne gæster. En mulighed er blot at brænde det af. Brænd ikke den fugtige kokonmasse i husets brændeovn. Den sødlige duft af døde bier bliver hængende i huset i lang tid. Afsmeltning med tutti frutti I et tidligere nummer af tidsskriftet har vi vist hvordan man kan bruge en simpel tutti frutti afsmelter. Den er yderst prisbillig, men kapaciteten er også begrænset, og afsmeltning af rammer er ikke en mulighed, med mindre man skære voksen ud af rammerne. Minidampvokssmelteren Minidampsvokssmelteren er forholdsvis prisbillig og nem at arbejde med. Den passer godt til en hobbybiavl eller til den der hvert år blot ønsker at smelte rammer af f.eks. vinterdøde bifamilier og som ikke ønsker at opbevare disse tavler gennem længere tid. Beholderen fylder ikke meget og den er let at opbevare.

Figur 12.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 93


VINTERSYSLER I VENDSYSSEL Sløjdhold for biavlere vedligeholder materiel og sommerens gode sociale samvær. AF LARS BO CHRISTENSEN larsbo@ulvedybet.dk Duften af brænderøg og lyset fra ilden, der buldrer lystigt i brændeovnen, er de første indtryk,

Hanne Bormann Larsen, der er formand for Knivholt Bilaug, laver et halvmagasin. der møder den lille flok biavlere, når de hver onsdag aften hele vinteren igennem mødes på en nedlagt landsbrugsejendom i det nordøstlige Vendsyssel. Formålet med at mødes er sløjd for biavlere, men emnerne for samtalerne i aftenens løb er mange og meget forskellige. Oftest er det dog bier eller biavlsmateriel, der diskuteres. Deltagernes nyanskaffelser bliver studeret, filmstrimler fra internettet vises og kommenteres. Der udveksles ofte drillerier, ikke mindst fordi Henrik Kjærulf, der lægger lokaler til, er en lun fyr, der gerne starter drillerierne. Holdet består af tolv deltagere, hvoraf der i år er to kvinder. De er lokket til af de gode råd og det sociale samvær, og der er rigeligt af begge dele. Deltagerne er medlemmer fra tre forskellige lokale biavlerforeninger, nemlig Hjørring Amts

Biavlerforening, Knivholt Bilaug og Biavlerforeningen Vendsyssel. Deltagernes meget forskellige uddannelser, færdigheder og erfaringer bliver ofte udnyttet. Gruppen tæller blandt andet en elektriker, en dronningeavler og en maskinarbejder, så næsten intet synes umuligt at producere eller reparere. Socialt samvær er drivkraften Lokalet der rummer de fleste aktiviteter, er en tidligere svinestald, der nu er praktisk indrettet til værksted. De utallige ting, rummet er fyldt godt op af, bevidner Henrik Kjærulfs meget mangfoldige interesser, kreativitet og talenter. Maskiner og redskaber har Henrik samlet sammen gennem en del år. Der er adgang til de fleste typer af maskiner til bearbejdning af træ. Mange af maskinerne er af ældre dato, men velfungerende og godt vedligeholdte. Opstår behovet for at dreje, slibe eller svejse i metal, er dette også muligheder, der er omfattet af det brede udvalg af maskiner. Stedet er et rent slaraffenland for handymænd og -kvinder. Henrik Kjærulf er meget engageret i lokalt foren-

Aftenens højdepunkt, hvor lækkerierne indtages og der hygges og drilles færdigt.

94 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Willy Svendsen og Henrik Kjærulf kigger på mens Erling Christiansen laver foderkasse. ingsarbejde og i formidling af information om biernes liv til skoler og institutioner. Så da idéen, for få år siden, dukkede op, om at danne et hold biavlere til sløjd, var der ikke langt fra tanke til handling. Ifølge Henrik Kjærulf, var tanken at videreføre det gode sociale sammenhold, der gennem sommeren er opstået i skolebigården. Ønsket om at drage nytte af hinandens erfaringer og idéer har vist sig at være en nyttig sidegevinst. Fra begyndelsen var der otte deltagere på holdet, men antallet er siden blevet udvidet med yderligere fire. Holdet har kørt med fuld bemanding siden starten, og de fleste af deltagerene har været med fra starten og stiller altså op år efter år. Snak, snak, snak Der bygges i år flittigt på trugstader, salgsboder, foderkasser, varmekasser, voksstøbeforme og meget andet. Næsten hver mødeaften er der ting, der skal byttes, leveres eller vurderes.

Indimellem er det ældre ting der bliver ombygget eller renoveret. På hyggelig dansk manér afsluttes hver aften med et ordentligt kaffebord med lun leverpostej, ost, hjemmelavede marmelader og rødbeder (ingen honning), og lidt snak om, hvor lidt der er nået og hvor meget der er snakket.

Michael Rene Jensen og Henrik Kjærulf arbejder på et trugstade. WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 95


EN REJSE TIL STEDET HVOR GAMMELT OG NYT MØDES Biavlertur til Georgien den 10.-20. september

På grænsen mellem Europa og Asien ligger Georgien med en prægtig oldkristen kultur og en helt enestående natur. Georgien er det centrale hjemsted for Kaukaserbien ”Apis mellifera caucasia”. Den er tilpasset livet i bjergene med kolde vintre og varme somre. En kraftig yngelansætning og høj produktionsevne. Ruttner skriver dog, at den er noget modtagelig for Nosema og at den laver meget propolis. Den har så mange gode egenskaber, at den indgår i avlsprogrammer over hele verden. Rundrejsen i Georgien byder på en stribe af spændende biavlerbesøg. Dertil kommer et skræddersyet kulturprogram med besøg til UNESCOs fredede seværdigheder, herlig lokal mad og kvalitetsvin fra Kaukasus. Vi skal besøge oldgamle kulturcentre i Tbilisi og den storslåede Sortehavskyst, men også de mindre byer og bjergrige områder i bl.a. jeep. Områder hvor der ikke kommer mange turister. Turen starter i Georgiens hovedstad Tbilisi, der er placeret dramatisk smukt på adskillige bjergsider omkring floden Kura, der snor sig igennem området med sine karakteristiske maleriske klippefyldte kyster. Vi besøger Universitets biavlsinstitut, hvor vi skal opleve bierne og også forskningen i silkeorme.

Fra Tbilisi bevæger vi os afsted på en ti dage lang odyssé igennem Georgien og dets vigtige biavlskultur. Vi skal besøge praktiske biavlere med 1500 bistader og også ældgamle klostre med helt moderne biavl. 11 dages rundrejse med fuldpension og fuldt program. Endelig pris og detaljeret program er færdigt fredag den 4. marts. Maks. antal deltagere 26 personer. Rejseleder Thomas Køllner fra Krim Rejser, en fantastisk formidler og kendt fra tidligere rejser med Danmarks Biavlerforening for sin enorme viden om historien og kulturen. Faglig turleder Asger Søgaard Jørgensen, konsulent i Danmarks Biavlerforening. Rejsen finder sted fra den 10.–20. september. Tilmelding og henvendelse vedrørende detaljeret program skal ske hos Krim Rejser på mail: info@krimrejser.dk eller telefon 35 26 55 49.

96 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Køb din begynderpakke i Bihuset for 3700,- kr. Begynderpakken indeholder 1 bibørste 1 stadekniv 1 bi-jakke med hat og slør

Rammer i 1. klasses

1 spidssi med stativ

kvalitet produceret

1 skrællegaffel

1 røgpuster 5 kg vokstavler til at sætte i rammerne

Bistade i styropor med 4 magasiner og dækplade

i Danmark

96 honningglas (8 kasser á 12 stk.)

Rammer - vælg mellem:

50 rammer til 1 rulle tråd bistadet til rammerne

50 færdigtrådede rammer

+

+

Se det store udvalg i webshoppen!

1 par gummihandsker med manchetter

1 dronning-gitter

Til varroabekæmpelsen - vælg mellem 1 stk. krämerplade

1 stk. Nassenheiderfordamper

eller

1 æske blåstifter

2 bakker Apiguard

(til at sætte tråden fast med i rammerne)

Muligheder for tilkøb:

Trænger dine bier til forårsfoder?

Bistade i polyuretan

Kontakt din forhandler af bimateriel for at høre om mulighederne når du skal anskaffe slynge.

Ønsker du et traditionelt dansk trugstade, kontakt da forhandleren og hør nærmere om pris.

Apifonda i 2,5 kg pakker og 15 kg pakker Begynderpakken med bistade i polyuretan Pris: 4.050,- kr.

Begynderpakken med bistade i polyuretan i rammemålet Langstroth Pris: 4.550,- kr. Alle priser er inkl. moms - ved fragt påregnes et fragtgebyr

Bestil dine bifamilier nu! Vi har overvintrede bifamilier på 6 rammer med dronninger fra 2015 fra Avlerringen. Fås i 12x10, Lav Normal og Langstroth Pris: 1400,- kr. Åbningstider: Man.- fre.......8-17 Lørdag......... 8-12 (Tirsdag lukket)

BIHUSET

Heino Christiansen Rødlersvej 11 4733 Tappernøje Tlf. 55 96 53 22

www.bihuset.com

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 97


NORDSJÆLLANDS BIMATERIEL

Bifamilier sælges Gode stærke 6 rammers bifamilier, med yderige buckfast-dronninger fra 2015, på rammemål 12x10 og NM. Pris 1.120,- kr. + moms - til levering sidst i april. ®

Alt til biavl

Bestilling på dronninger modtages

Max Guldkjær Pårupvej 50, 3230 Græsted

Stougaard Biavl

v. Peter Stougaard Hedemarksvej 36, Fensten, 8300 Odder Tlf. 8655 1261, mobil 2082 1261/4053 1261 Mail: stougaard-biavl@mail.dk www.stougaard-biavl.dk

Bargum´s Biavl v/ Karin og Jürgen Bargum Høgsholtvej 6, Ravsted 6372 Bylderup-Bov Tlf. 61 77 41 41

Bemærk åbningstiderne: tirsdag 1400 - 1700 torsdag 1400 1700 lørdag 900 - 1200

Tlf. 48 26 87 20 www.gbiavl.dk

Åbningstider: Mandag & onsdag 17.00-20.00 Søndag 17.00-20.00 Samt efter aftale pr. telefon

Salg af biavlsmateriel, voksafsmeltning, rammevask samt valsning af tavler.

Vi forhandler næsten alt inden for biavl blandt andet vokstavler, fast & flydende foder, rammer, bidragter, opstablingsstader i styropor og meget andet

Øster Bording Landhandel

Jørn Pedersen/Lis Christiansen Øster Bordingvej 55 - 8600 Silkeborg TLF: 86 85 66 60 Mail: j-p-biavl@live.dk

www.landhobby.dk Åbningstider: Hverdage 9-17 & Lørdag 9-13 I marts og april har vi desuden åbent alle søndage 10-13 Sunde bifamilier sælges med unge Buckfast dronninger, 12x10 og Norsk Mål. Jeg kan tilbyde dig nogle gode familier til rimelige priser. Claus Lap 4470 Svebølle (Vestsjælland) Tlf. 5927 6767 / 2364 6727 Bifamilier sælges Efter udvalgte dronninger, 12x10 og norsk mål. Svend Sejr Tlf. 23 30 08 49

Lindevej 26, 5474 Veflinge, Fyn TLF: 64 80 15 18/29 80 69 27 Fra 1.10.15 - 1.4.16 er der åbent fredage 14-19 Eller efter aftale Bifamilier i 12x10 og NM med dronninger fra 2015 sælges www.skovsbiavl.dk skovsbiavl@skovsbiavl.dk

98 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

Jens O. Svendsen Jedstedmøllevej 3 6771 Gredstedbro

Tlf. 24 24 18 54

Åbningstider: onsdag fra 16.00 til 18.00 fredag fra 16.00 til 18.00 lørdag fra 9.00 til 12.00 (i perioden fra 1/10 til 27/4 hver onsdag fra 16.00 til 18.00 eller efter aftale)

Store sunde bifamilier med mærkede dronninger fra 2015 sælges. Familierne er godt varroabehandlet. Kan evt. sælges med bistader. Tlf. 28 89 38 97 (Silkeborg-området)


WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 99


Voksafs

- foderdej og fodersirup

Ra

Flydende foder i 14 kg spande

Vi har alt til biavl

- foderdej og fodersirup

- foderdej og fodersirup

Flydende foder i 14 kg spande

- Spørg hvis derVoksafsmeltning er noget du manglerog rammevask Rammer kan indleveres til:

Bivoks og honning Aulum: Hele året købes Hårby: 1. august - 1. maj

Flydende foder i 14 kg spande

Vals

Vi udvinder og und

Valsning af prima dansk bivoks

Aulumgaard A/S Vi udvinder og valser voks i adskilte puljer derBesøg løbende vores Hus i Aulum Bivoks og honning Kom til Åbent Buntmagervej 18, 7490 Aulum underkastes kontrol og analyser. Tlf. +45 96 41 21 00 webshop købes Lørdag den info@aulumgaard.dk 16. april kl. 9 15 www.aulumgaard.dk

Besøg vores webshop og se de gode tilbud

Aulumgaard A/S

Aulumgaard A/S

og se de gode tilbud

Åbningstider: godeSkanderborg tilbud afdeling Buntmagervej 18, 7490 Aulum Vi byder på en masse Hverdage 9.00-16.30 Vestermarken 12, Hårby, Tlf. +45 96 41 21 00 Voksafsmeltning ogog rammevask - og fra den 31. marts kan du se tilbuddene program aulumgaard.dk - foderdej fodersirup Lørdag 9.00-12.00 8660 Skanderborg info@aulumgaard.dk Rammer kan indleveres til: Flydende foder i på www.aulumgaard.dk Tlf.Hele +45året 86 52 33 46 www.aulumgaard.dk Aulum: 14 kg spande Hårby: 1.kr@aulumgaard.dk august - 1. maj www.aulumgaard.dk Åbningstider: Vi serverer pølser, øl ogValsning vandaf prima på dagen dansk bivoks Åbningstider: Hverdage 9.00-16.30 Vi udvinder og valser voks i adskilte puljer der løbende Bivoks og honning Tirsdag & fredag 10-17 Lørdag 9.00-12.00 underkastes kontrol og analyser.

købes

aulumgaard.dk

Aulumgaard A/S

Buntmagervej 18, 7490 Aulum Tlf. +45 96 41 21 00 info@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk Åbningstider: Hverdage 9.00-16.30 Lørdag 9.00-12.00

Aulumgaard A/S Buntmagervej 18, 7490 Aulum Tlf. +45 96 41 21 00 info@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk Åbningstider: Hverdage 9.00-16.30 Lørdag 9.00-12.00

Besøg vores webshop og se de gode tilbud aulumgaard.dk

Nye åbningstider i Skanderborg

Aulumgaard A/S Skanderborg afdeling

Vestermarken 12, Hårby, 8660 Skanderborg Tlf. +45 86 52 33 46 kr@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk Åbningstider: Tirsdag & fredag 10-17

fra 1. april - 1. oktober Mandag, tirsdag, torsdag og fredag 10-17 Øvrige dage lukket

100 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

Aulumgaard A/S Skanderborg afdeling Vestermarken 12, Hårby, 8660 Skanderborg Tlf. +45 86 52 33 46 kr@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk Åbningstider: Tirsdag & fredag 10-17 Øvrige dage lukket


MB BIAVL Vi forhandler alt indenfor biavl Bjergegaardsvej 4, 9620 Aalestrup Tlf. 64 67 43 86 - mobil 31 53 59 14 info@mbbiavl.dk - www.mbbiavl.dk Åbningstider: Ring for aftale Bifamilier sælges Bifamilier af rolige og yderige dronninger fra 2015 sælges. Sidder på 12x10 tavler. Pris: 1.000,- kr. Birger Mikkelsen Tlf. 97 26 82 15 mobil 29 25 77 75

Bier sælges Fuldgode og 6-rammers på langstroth med eller uden huse, og nogle få på 12x10 sælges. Klar til salg medio april. Aage Oksbjerg, Tommerup, Fyn Tlf. 51 21 80 86 aageoksbjerg@outlook.dk Bifamilier sælges Igen i år sælges buckfast bifamilier med 2015 dronninger, 12x10, varroabehandlet og synet. Biavler Niels Chr. Vestergaard Tlf. 20 63 60 20

Har du sat kryds i kalenderen den 2.-3. juli? Ringe by på Fyn vil denne weekend være omdrejningspunkt for fejringen af Danmarks Biavlerforenings 150 års jubilæum. Torve og gader vil summe af biavlsaktiviteter, og lørdag aften vil der blive afholdt en stor fest i Midtfyns Fritidscenter. Følg med på www.biernesfest.dk

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 101


Bifamilier samt udstyr til salg Efter 35 gode år som biavlere begynder ryggen at give problemer. Derfor har vi bifamilier samt udstyr til ca. 40 familier til salg. Alt meget velholdt. En stor del af nyere dato. Bistader i Readan NM, slynge, si, røre og tappelinje. Sælges samlet eller delt. Billedserie kan ses på vores hjemmeside www.soebakkegaard.dk Ring evt. på 61 75 36 97 for en aftale.

Salg af bifamilier Jeg sælger nye bifamilier fra medio april 2016. Efter udvalgte dronninger med gode avlsresultater. Bierne sidder på 6 rammer 12x10 og med mærket dronning fra 2015. Jeg deltager i DBFs test af brugsdronninger. Bestil dine bifamilier allerede nu!

Søbakkegaard I/S Harekærvej 5, 4600 Køge

Pris pr. stk. 1120 kr. + moms. Biavler Jakob Germundsson

Vejen Biavlscenter Bastrup Skovvej 20 6580 Vamdrup

Tlf. 3070 7415

Åbent: tirsdag, torsdag og fredag kl. 16-18 (hele året) Fra 1.4-1.10 har centeret åbent på lørdage fra kl. 8.30-12.00 Øvrige dage efter aftale

Bestilling via mail: min.honning@gmail.com eller på webshoppen www.min-honning.dk

Benny Gansler Tlf. 75 36 79 00 Mobil 21 74 79 59 info@biavlscenter-vejen.dk

Vejen Biavlscenter Borgergade 74 6752 Glejbjerg

Åbent hver onsdag (hele året) kl. 16-18 eller efter aftale

Tlf. 75 36 79 00 Mobil 21 74 79 59 info@biavlscenter-vejen.dk

www.biavlscenter-vejen.dk

Biavlscenter Åbningstider:

Mandag-Fredag: 10-17 Lørdag: 9-13

&

Dyrefoder

Bistader • Værktøj • Voks Honningemballage Vi modtager rammer til afsmeltning og vask hele året

Se vores nye

webshop

på www.nordjysk.com

Ølsvej 46, 9500 Hobro - Tlf. +45 98 52 27 80 - info@nordjysk.com www.nordjysk.com 102 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


MØDER FYN De fynske Bivenner Onsdag den 30. marts kl. 19.00: Klaus Hviid Pedersen - Når bierne skal flytte hjemmefra – se under Vestfyns BF. Nordfyns BF Onsdag den 30. marts kl. 19.00: Klaus Hviid Pedersen - Når bierne skal flytte hjemmefra – se under Vestfyns BF. Ringe og Omegns BF Torsdag den 14. april kl. 19 kommer Zofus Knudsen og Lars Fischer fra Solens Hjerte. De vil fortælle om Apimondia i Seoul i Sydkorea og om guldmedaljen for den bedste honning. Det foregår i foreningens hus, (bag forsamlingshuset), Sdr. Højrupvejen 104a, Søllinge 5750 Ringe.

P.b.v. Aksel Scheby Svendborg og Omegns BF holder møde torsdag den 7. april kl. 19.00: Næstformand i Danmarks Biavlerforening Arne Henriksen kommer med 2 indlæg. Mål og midler i Danmarks Biavlerforening - hvor står vi, og hvor ønsker vi at bevæge os hen som en faglig grøn organisation? Praktisk biavl år 2016. Arne Henriksen tager udgangspunkt i såvel egen biavl som lokalforeningens arbejde med biavl, og han vil komme med tips og ideer til det praktiske arbejde året igennem. Efter gammel tradition betales 50 kr. pr. deltager ved foredragsaftener. Søndag den 10. april kl. 10.00: Praktisk dag og åbning af skolebigården. Medbring fornødent værktøj. Vi rengør bistaderne, rydder op i skolebigården og skal klargøre vort nye lokale til bimateriel. Efterfølgende spiser vi sammen i foreningens lokale vor medbragte madkurv - så husk snapsen og cognacen til kaffen. Det er jubilæumsår, og det markerer vi ved hvert møde på forskellig vis. Vi får denne dag efter frokosten et lille indlæg fra en biavler, der var med ved såvel 100 års jubilæet som 125 års jubilæet. Han vil fortælle lidt om sine jordbesiddelser i det skotske højland, hvor han bærer titlen Lord of Lochaber og sidst men ikke mindst han brygger skotsk ale, og det vil vi se frem til, og så driver han stadig biavl (indlægget er på dansk). Tirsdag den 5. april kl. 19.00 starter vi kursus for begyndere i biavl - det arrangeres som et familiekursus. Yderligere oplysninger og tilmelding til Carl Aage Brunsvig tlf. 62 22 03 01/ mortenshave@live.dk Alle arrangementer holdes på Skårup Skovmølle, Skårupøre Strandvej 47.

P.b.v. Jørgen Bang Vestfyns BF Onsdag den 30. marts kl. 19.00: Klaus Hviid Pedersen - Når bierne skal flytte hjemmefra. Hvad skal du tænke på, når du ikke kan have bierne hjemme i haven længere? Når en udebigård er nødvendig på grund af naboerne, eller antallet af stader bliver for stort til haven.

Hvad ligger til grund for valg af placering og hvilke fordele/ ulemper giver det dig som biavler? Klaus Hviid Petersen kommer denne aften og fortæller om sin biavl, hvor ingen af hans bistader står hjemme i haven. Biavlen, som Klaus driver, er med megen vandring af staderne, så de bestøver flere forskellige afgrøder i løbet af sommeren. Klaus Hviid Petersen har været biavler i over 10 år og er ansat ved Swienty A/S. Derigennem har han besøgt mange biavlere og set deres måde at arbejde med bier på – biavlere, der har 50—3.000 stader. Sted: Naturcenter Hindsgavl, Galsklintvej 2, 5500 Middelfart. Vindinge Herreds BF Onsdag den 30. marts kl. 19.00: Klaus Hviid Pedersen - Når bierne skal flytte hjemmefra – se under Vestfyns BF. Østfyns BF Onsdag den 30. marts kl. 19.00: Klaus Hviid Pedersen - Når bierne skal flytte hjemmefra – se under Vestfyns BF.

JYLLAND 6000-6999 Kolding og Omegns BF Onsdag den 6. april kl. 19.00: Foredrag om dronningeavl af dronningeavler Helle Theodorsen. Helle kommer fra Fyn, hvor hun driver en meget alsidig biavl, hvor dronningeavl, bestøvning, brug af småfamilier og stalddørssalg er væsentlige elementer. Der er lagt op til en meget interessant aften med en meget spændende biavler, der kan og ved meget og som gerne deler ud af sin store viden og erfaringer på en spændende, underholdende og forståelig måde. Der bliver med garanti noget at tænke over for både store og små biavlere og for ”de gamle” og ”de unge”. Sted: KUC (i auditoriet), Ågade 27, Kolding. Tilmelding på: koldingbiavl@gmail.com Har du spørgsmål til arrangementet, så kan Ole Nielsen kontaktes på tlf. 40 78 48 70. Et bistade i haven – hvorfor ikke? Lær at blive biavler. Vores sommerkursus for nye biavlere starter den 13. april og varer til slutningen af august. Det foregår hver onsdag fra kl. 19.00 til 21.00 i skolebigården, som forventes flyttet til Organia, Vranderupvej 100, Kolding. På kurset vil du sammen med andre kursister og erfarne biavlere udføre sæsonens forskellige arbejder i staderne, tage honning fra og slynge den. Den teoretiske del af kurset vil ske undervejs ud fra de observationer, vi gør i staderne. Vi vil også lave en bi-familie til hver kursist, som du kan få med hjem efter kurset. Du vil kunne låne bidragt i skolebigården. Det koster 200 kr. at deltage og gebyret dækker bl.a. lærebogen ”Den nye biavler”, som du får på kurset. Det vil ikke være nødvendigt at komme hver eneste onsdag – hold sommerferie med din familie med god samvittighed. Tilmelding til: Ole Nielsen, koldingbiavl@gmail.com eller på tlf.: 40 78 48 70 Ribe og Omegns B.F. Fredag den 1. april kl. 18.00: Gourmetaften på Esbjerg Konference Hotel. Chefkok Bo Rasmussen vil kreere en lækker menu. Pris 250,- kr. – drikkevarer for egen regning.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 103


Varde og Omegns B.F. Fredag den 1. april kl. 18.00: Gourmetaften på Esbjerg Konference Hotel. Chefkok Bo Rasmussen vil kreere en lækker menu. Pris 250,- kr. – drikkevarer for egen regning.

JYLLAND 7000-7999 Herning og Omegns BF Den 21. marts kl. 19.00: Foredrag om dronningeavl. Deltagerbetaling kr. 50,-. Den 16. april kl. 9.30: Rengøringsdag Vi begynder i skolebigården den 25. april kl. 19.00. Vi ser om bierne har overlevet vinteren og får skiftet bund. Holstebro og Omegns BF Medlemsmøde i skolebigården, Nybovej 28, 7500 Holstebro. Tirsdag den 22. marts kl. 19.00: Zofuz Knudsen og Lars Fischer, som var Månedens arbejde skribenter i 2015. Deres daglige færden er i et bofællesskab (Solens Hjerte) i Holmstrup ved Odense. Bofællesskabet består af ca. 50 medlemmer i alle aldre. Deres bigård består af 15 bifamilier og omkring 20 småfamilier ved indgangen til 2016.

P.b.v. Knud Lemvig og Omegns BF Begynderkursus i biavl starter den 5. april og forsætter den 12., 19. og 26. april samt 3. maj alle aftner kl. 19 og foregår på Lemtorpskolen blok F. Skolebigården starter den 11. april kl. 19 med forårseftersyn og igen den 2. maj. Den 23. maj er der tilsyn og udvidelse. Skolebigården er flyttet til et bedre område i Skolebakkeskoven, ikke langt fra den gamle placering. Der bæres bidragt eller slør i skolebigården. M.v.h. Bente Haunstrup Morsø B.F. afholder i samarbejde med Sydthy og Nordthy biavlerforeninger fællesmøde tirsdag den 5. april kl. 19.30: En aften med Swienty. Fællesmødet holdes på Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, Thisted. Der er mulighed for levering af biavlsmateriel – kontakt Swienty. Nordthy B.F. afholder i samarbejde med Sydthy og Morsø biavlerforeninger fællesmøde tirsdag den 5. april kl. 19.30: En aften med Swienty. Fællesmødet holdes på Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, Thisted. Der er mulighed for levering af biavlsmateriel – kontakt Swienty. Salling og Fjends BF Alle møder foregår på Marienlyst i Skive, møderne starter kl.19. Begynderkursus den 21.marts samt 4., 11. og 18. april. Møderne er den teoretiske del til biavlen for nybegyndere. Mandag den 25.april kl.19 starter den kommende sæson med klargøring af materiel og der ryddes op på vort lager. Kom og deltag, det plejer at være meget hyggeligt og der serveres kaffe, når vi er færdige. Mvh Joan Daae Sørensen Sydthy B.F. afholder i samarbejde med Nordthy og Morsø biavlerforeninger fællesmøde tirsdag den 5. april kl. 19.30: En aften med Swienty. Fællesmødet holdes på Videncenter

Thy-Mors, Silstrupparken 2, Thisted. Der er mulighed for levering af biavlsmateriel – kontakt Swienty. Vejle og omegns BF Kursus i biavl 2016 afholdes tirsdage kl. 19 den 29. marts samt 5., 12., 19. og 26. april på Langelinie Skole, Strandgade 2 (indgang inde i gården), 7100 Vejle. Parkering mellem skolen og kirken. Program: 1. aften: Biavlens betydning, udstyr og materiel 2. aften: Etablering af bigård, bisamfundet 3. aften: Forårseftersyn, udvidelser honninghøst, slyngning m.m. samt indvintring/vintertilsyn 4. aften: Blomster og honning 5. aften: Varroabekæmpelse, andre bisygdomme, lovgivning. Det praktiske arbejde foregår i skolebigården, som er beliggende på Haraldskær avlsgård, Skibetvej, 7100 Vejle. Vi starter i skolebigården tirsdag den 3. maj kl. 19, derefter er der undervisning alle tirsdage indtil 30. august, hvor der er afslutning i skolebigården. Kursusafgift kr. 650, som betales den 5. april. Tilmelding/forespørgsel til: Kursusleder Kurt Andersen, Kløvervej 7, Vejle; tlf. 50 99 47 16; kurt.andersen@vejlebiavl.dk P.b.v. Klaus

JYLLAND 8000-8999 Kaløvigegnens BF Mandag den 4. april kl. 19: Foredrag om den bivenlige have med AneMette Olesen fra Skarresø. Selv om man ikke ønsker at holde bier for at få honning til eget bord, så er bier dog et aktiv som er værd at lokke til haven. Bier bestøver vores frugt og bærbuske og andet i blomst. Man regner med, at 80 % af al frugt og bærhøst skyldes de flittige bier. Hvilke planter foretrækker bierne og hvordan kan haven indrettes så den bliver mere bivenlig. Der bliver smagsprøver lavet af bivenlige urter og en pose frø af en bivenlig plante. Sted: A-huset, hovedgaden 69 F, 8410 Rønde. Entré inkl. kaffe og kage kr. 50,-. Tilmelding senest den 28. marts til Lene Svenningsen på tlf. 60 12 15 33 eller mail@lenesvenningsen.dk Arrangementet afholdes i samarbejde med Haveselskabet Syddjurs Kreds. Norddjurs BF Den 5. april kl.19.00 på Mosebrugscenteret. Arbejdsaften i skolebigården. Vi skal have gjort materiellet klar til sommeren. Der er vokstavler, som skal loddes på rammer og vi har magasinkasser, som skal males. Desuden almindelig oprydning i vores udstyr. Tag selv din kaffe med denne aften. Claus Danielsen Nr. Snede og Omegns BF Lørdag den 2. april starter vi igen op i skolebigården, på Grættrupvej. Vi mødes ved klubhuset kl 13.00 og alt efter vejret tjekker vi bifamilierne. Derefter vil der være lidt vådt og tørt til ganen og forhåbentlig en god snak i klubhuset.

104 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


Herefter er det fra tirsdag den 12. april kl 19.00, og hver tirsdag aften frem, sommeren over. Vel mødt og på gensyn

Mads Kjær Odder og Omegns BF Fra starten af april indtil først i september holder vi bigårdsmøder hver mandag i lige uger. Eneste undtagelse er tirsdag den 17. maj pga. Pinse. Første gang mandag den 4. april i skolebigården. Vi starter hver gang klokken 19 i bigården og går derefter som regel indendørs til kaffe, bisnak og undervisning. Fem gange i sommerens løb mødes vi i en privat bigård, ellers er det altid i skolebigården i Økologiens Have i Odder. Se detaljer om mødested og aftenernes emner i kalenderen på vores hjemmeside www.odderbiavlerforening.dk eller kontakt undertegnede. Peter Bartholdy (sekretær), tlf.: 60 61 05 73 Århus og Omegns BF Ved generalforsamlingen den 15. februar blev det oplyst, at vi per nytår havde lidt over 150 medlemmer, og at der er kommet flere yngre medlemmer, ligesom der er kommet flere kvinder i foreningen samt at vi tillige har en sund økonomi. Søren Bendixen blev valg til formand, og han overtager posten efter Jesper Duwe Nielsen. Der er 31 kursister på de 2 begynderkurser, og dem og alle foreningens medlemmer glæder vi os til at se, når skolebigården starter mandag den 25. april kl. 19.00. I 2015 var vi med i en del forsøg og et af de mere interessante resultater var, at pollentællingen viste at 2-4 blomster giver 90 % af alle pollen – det gælder i øvrigt ikke kun for Århus området! Det er en god ide, at du holder “Min Side” på www.biavl.dk opdateret med dine medlemsoplysninger. Sørger man for at holde f.eks. sin mail adresse ved lige, er man sikker på at få informationer via mail både fra os og fra Danmarks Biavlerforening. Der opstår af og til spontane arrangementer, så det er en god ide at følge med i foreningens aktiviteter på hjemmesiden www.aarhusbiavl.dk Skolebigården er observationsbigård. Det er interessant at følge udviklingen. Det kan du også nu ved at gå ind på www.stadevægt.dk og se, hvad der sker inde i stadet. P.f.v. Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer

JYLLAND 9000-9999 Ålborg BF Tirsdag den 19. april kl. 19.00 starter vi den nye sæson i skolebigården, Lundby Hedehus, beliggende i Lundby Krat pr. Gistrup.

SJÆLLAND OG ØERNE Kronborg Vestre Birks BF Onsdag den 13. april kl. 19 får vi besøg af Christa Wengel Escasain Berg. Hun holder et foredrag med titlen “Hvem dræber honningbierne? Hvordan påvirkes bierne af forskellige pesticider og hvornår bliver de farlige

for vores bier?” Det foregår i kantinen på Gribskolen, Græsted Stationsvej 10, 3230 Græsted. Alle er velkomne. Den 27. april er første aften i skolebigården. Vi mødes og får udvekslet vinterens erfaringer og gør klar til årets nye biavlere kommer ugen efter, den 4. maj. Mvh. Bestyrelsen København Amts BF Søndag den 3. april kl. 10.00: Eftersyn og forårsrengøring i trugstaderne hvis vejret tillader det. Møder i skolebigården i Ejby Mosetoften 35, 2600 Glostrup: Lørdag den 2. april kl. 10.00: Eftersyn og forårsrengøring i trugstaderne hvis vejret tillader det. Nordsjællandske Bivenner afholder de to sidste indendørsmøder i foråret på mandagene den 4. april og den 18. april. Begge møder foregår i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby fra kl.19.30. Der er åbent fra kl. 19. Alle er velkomne til at deltage i de to møder. Den 4. april får vi besøg af Flemming Vejsnæs, konsulent i Danmarks Biavlerforening. Han vil fortælle om DBFs nye varroa-strategi og forsøgsarbejde og desuden demonstrere DBFs nyudviklede digitale stadekort. Den 18. april handler om bæredygtig biavl i Zanzibar. Jesper Kirknæs og Bo Bramming, hhv. formand og næstformand i Dansk Tanzaniansk Venskabsforening, vil fortælle om det tre-årige bi-projekt i Zanzibar, der blev afsluttet i 2015. De viser billeder og video fra projektet. Se flere detaljer på hjemmesiden www.nbv-biavl.dk Den 19. marts startede teoridelen i årets begynderkursus. Som i de senere år er begynderkurset fuldtegnet. P.b.v. Bodil Branner Slagelse BF Tirsdag den 22. marts kl. 19-21: Begynderkursus – teoriundervisning for nye biavlere på Antvorskov skole. Lær om biernes liv, og hvordan du passer dem. Tirsdag den 29. marts kl. 19-21: Begynderkursus – teoriundervisning, for nye biavlere på Antvorskov skole. Lær om biernes liv, og hvordan du passer dem. Torsdag den 31. marts kl. 19: Klargøring af materiel til skolebigården, Østerskovvej 3, 4190 Munke Bjergby. Vi sætter voks i rammer, klargør bunde og andet, vi skal bruge i skolebigården i løbet af sommeren. Tirsdag den 5. april kl. 19-21: Begynderkursus - Sidste aften med teoriundervisning for nye biavlere på Antvorskov skole. Lær om biernes liv og hvordan du passer dem. Lørdag den 9. april: Begyndere kl. 13.30, Øvede kl. 14. Teoriundervisning og opstart i skolebigården. Vi renser bunde og kontrollerer forderstanden hos bierne. Lørdag den 23. april: Begyndere kl. 13.30, Øvede kl. 14. Teoriundervisning og møde i skolebigården. Vi kontrollerer foderstanden og status hos bierne. Sydsjællands BF Så starter vi op i Skolebigården, Glasmagervej 42, Fensmark, 4684 Holmegård. Vi mødes første gang lørdag den 16. april kl. 10.00-12.00: Vi vil denne dag lave vokstavler, så de er klar til hele sæsonen. Såfremt vejret er til det, ser vi også, hvordan bierne har klaret vinteren, og gør rent i bistaderne. Foreningen vil denne for-

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 105


middag være vært ved kaffe/te/brød. Vel mødt og på gensyn. Pbv Lone Rahbæk Frederiksen

GENERALFORSAMLINGER JYLLAND 8000-8999 Kjellerup og Omegns BF afholder generalforsamling onsdag den 13. april kl. 19.00 i box 2+3 i Mosaikken, Tinghusvej 16, 8620 Kjellerup. Dagsorden ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe og boller. P.b.v. Peter Kildedal

106 • MARTS 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK


DRONNINGEGITTER MED DRONEUDGANG Jeg læste en gang på en engelsk side, at hvis man lavede et hul på 9 mm i hvert hjørne over flyvesprækken, ville dronerne gå ud der. Nu bruger jeg plasticdronningegitter, så det var nemt gjort. Jeg fjernede en tværstang mellem to huller i gitteret. Det er ikke så sjældent at jeg løfter yngel over gitteret, men synes egentlig at det er synd/ træls for de droner, som ikke kan komme ud. Teorien er at dronningen går i midten af kassen, mens dronerne vil søge ud ved hjørnerne. I sæsonen gik det rigtig fint. Når jeg laver yngelleje, plejer jeg at lægge en pind mellem magasinerne så der bliver en ekstra flyvesprække over gitteret. Men det var jo ikke nødvendig når jeg nu havde lavet hullerne. Det gik godt i de fleste familier, men der var et par dron-

ninger som ikke kendte teorien, for de gik over gitteret ugen efter. Men det skal helt sikkert prøves igen - men hullet skal lukkes når der skal laves vinterleje, så der kommer en pind mellem magasinerne som jeg plejer at gøre. Steen Horshauge, Hjørring Amts Biavlerforening

Ny bog om biernes fantastiske verden ROLF THEUERKAUF OG BENNY GADE

Bogen ”Biavl – bier, blomster og honning” henvender sig til alle med en spirende nysgerrighed rettet mod biernes og biavlens verden. Det være sig naturinteresserede, jordbrugere, folkeskoler og andre. Bogens hensigt er at give et inspirerende indblik i biernes og biavlens verden, men der er ikke tale om en egentlig lærebog i biavl. Biavl – bier, blomster og honning henvender sig til alle, der vil vide mere om biavl, og som har lyst til selv at komme i gang. Bogen gennemgår alt, hvad du behøver at vide for at få succes som biavler.

Bogens mange fotos kommer helt tæt på biernes travle hverdag inde i bistadet, når ynglen fodres, og honningen lagres i vokstavlerne, og også under jagten på blomsternes nektar og pollen.

ROLF THEUERKAUF OG BENNY GADE

Bier kan holdes alle vegne – også i en villahave eller på tagene af storbyens bygninger. Det giver en enestående mulighed for at studere biernes fascinerende liv – og for at blive selvforsynende med honning!

Bogen udgives i samarbejde med Danmarks Biavlerforening, hvor begge forfattere er aktive.

– bier, blomster og honning

Selvforsyning og bæredygtighed er nogle af tidens skarpeste tendenser, og både på landet og i byerne er interessen for at holde bier stigende. Bierne er vigtige for både frøavlere, frugtavlere og generelt for mangfoldigheden i naturen. Bogen kommer omkring emner som bl.a.: Sådan hjælper du bierne; biens biologi og levevis; årets gang i bistadet.

Bogen er udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof i samarbejde med Danmarks Biavlerforening i anledning af foreningens 150-års jubilæum. ”Biavl – bier, blomster og honning” er på 280 sider og er skrevet af Rolf Theuerkauf og Benny Gade, der begge er aktive i Danmarks Biavlerforening. Bogen koster 349,95 kr. og kan købes på www.bishoppen.dk og hos landets boghandlere. lindhardtogringhof.dk

LINDHARDT OG RINGHOF

BIAVL_omslag041215.indd 1

08/12/15 14:24

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • MARTS 2016 • 107


Afsender: Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø

Magasinpost SMP ID-nr. 42444 ID nr. 42245


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.