Tidsskrift for Biavl 4/2015

4

April 2015

TIDSSKRIFT F O R

B IAVL

BLÅHAT-JORDBIEN ER AFHÆNGIG AF MYRER PÅ SIDE 94 FÅR DU FORKLARINGEN

Indhold Fotograf: Lars Fischer og Zofuz Knudsen

Månedens arbejde

side 90

Fotograf: Marina Meixner

”Den bedste bi”

side 96

87

Vintertabsundersøgelsen 2015

88

Orientering

90

Månedens arbejde

94

Myreafhængige bier

96

Søgen efter ”den bedste bi”

100

Erfadag for +50ere

102

Plant for bierne

104

Kartoffel er en trækplante

105

Annoncer

112

Møder

113

Har du bestilt etiketter?

114

Biting

115

Hver tiende art er truet

Forsidefoto: Blåhat-jordbi (Andrena hattorfiana) han Fotograf: Palle Frejvald Fotograf: Palle Frejvald

Erfadag for +50ere

side 100

Udgivet af Danmarks Biavlerforening • Fulbyvej 15 • 4180 Sorø dansk@biavl.dk • www.biavl.dk Telefontid: Mandag - torsdag kl. 9 - 14 • Tlf. 57 86 54 70

149. årgang

TIDSSKRIFT F O R B I AV L

Deadlines for indsendelse af foreningsmeddelelser og annoncer, som ønskes bragt i: Maj senest fredag den 24. april Juni senest tirsdag den 26. maj Juli senest fredag den 26. juni

Foreningsmeddelelser bedes sendt til Sally B. Malmroes på sbm@biavl.dk Annoncer bedes sendt til Rolf Tulstrup Theuerkauf på rt@biavl.dk

Oplag: 6.000 Tidsskrift for Biavl udkommer: Maj Omdeles den 20.-22. maj Tryk og layout: Juni Omdeles den 19.-22. juni Glumsø Bogtrykkeri Juli Omdeles den 17.-20. juli 210 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

ISSN 0900-0801

Vintertabsundersøgelsen 2015 Nu er det snart tid til årets spørgeskema om overvintringen 2014-2015.

Af Flemming Vejsnæs Konsulent, Danmarks Biavlerforening fv@biavl.dk Vi åbner for undersøgelsen på www.biavl.dk den 1. maj og lukker igen den 1. juni. Formålet med denne undersøgelse er at indsamle data om årets overvintring (= vintertab).

I denne undersøgelse har vi fokus på udvintringen af bifamilier i foråret 2015. Undersøgelsen er et led i Coloss samarbejdet (det internationale netværk, som arbejder med spørgeskemaer angående vintertab (www.coloss.org)). Vi har i år valgt, at de tre nordiske lande Norge, Sverige og Danmark samt de 3 baltiske lande Estland, Letland og Litauen kører med helt ens spørgsmål, da disse lande biavlsmæssigt ligner hinanden på mange måder.

Selvom du først kan svare på spørgeskemaet fra den 1. maj, så har du i nedenstående mulighed for at se spørgsmålene på forhånd, således at du ved, hvad du skal holde øje med ved især dine døde bifamilier.

For at kunne foretage den bedst mulige vurdering af overvintringen, er det vigtigt at vi får så mange besvarelser som muligt.

Vi opfordrer alle til at gå ind på www.biavl.dk og finde linket til internetudgaven af spørgeskemaet. Har du ikke internet, håber vi at du har en bekendt der kan hjælpe dig. Ellers kan du indsende din besvarelse af nedenstående spørgsmål. Du skal da sende besvarelsen til: Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø.

BEMÆRK AT INTERNETUDGAVEN AF SPØRGESKEMAET ER MERE OMFANGSRIGT END NEDENSTÅENDE.

(5) Hvor mange produktionsfamilier havde du før den 1. oktober 2014?

(6) Hvor mange af disse bifamilier mistede du fordi de:

(a) var døde

(b) havde dronningeproblemer

(7) Hvor mange af de døde bifamilier:

(a) havde døde bier i og foran bikassen

(b) havde ingen eller kun få døde bier i og foran bikassen

(c) havde døde arbejdere i cellerne eller ingen foder tilstede i bistadet (tegn på fodermangel)

(d) havde døde arbejderbier i cellerne, mens der stadig var foder tilstede i bikassen

(e) mistede du på grund af hærværk

(f) mistede du på grund af andre årsager

(8) Hvor mange af de overvintrede bifamilier var svage,

men dronningerette efter vinteren 2014/15

(9a) Hvor mange bifamilier udvintrede du sidste år - efter vinteren 2013-2014?

(9b) Hvor mange bifamilier udvintrede du i år - efter vinteren 2014-2015?

(10) Hvor mange af de indvintrede bifamilier fik tilført en ny dronning i 2014?

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

87

Knud Graaskov Formand Danmarks Biavlerforening Enghaven 33, 4000 Roskilde E-mail: dbf-formand@biavl.dk Telefon: 26 84 31 43 Rune Havgaard Sørensen Sekretariatsleder E-mail: rhs@biavl.dk Telefon: 57 86 54 69 Ansvar: Administrativ ledelse, økonomi og foreningsrådgivning Tilknyttet: Bestyrelse, Økonomiudvalg og koordinationsudvalg

Sally B. Malmroes Kontorfunktionær E-mail: sbm@biavl.dk Telefon: 57 86 54 72 Ansvar: Salgsafdeling, medlemsadministration og kalender Rolf T. Theuerkauf Ansvarsh. redaktør og konsulent, Agronom E-mail: rt@biavl.dk Telefon: 57 86 54 68 Ansvar: Kommunikation, lovgivning, rådgivning.

Tilknyttet: Medieudvalg og Markedsføringsudvalg Ole Kilpinen Konsulent, Biolog E-mail: olek@biavl.dk Telefon: 57 86 54 67 Ansvar: Anvendt forskning og rådgivning Tilknyttet: Fagligt udvalg og Uddannelsesudvalg Danmarks Biavlerforening Fulbyvej 15 • 4180 Sorø E-mail: dansk@biavl.dk www.biavl.dk Telefon: 57 86 54 70 (hovednummer) Telefontid: mandag - torsdag kl. 9-14

88

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

Orientering BESTYRELSESMØDE DEN 8. MARTS Umiddelbart efter afslutningen på Dansk Biavlskonference afholdt bestyrelsen et kort bestyrelsesmøde med det formål, at sikre de sidste forberedelser til årets generalforsamling. På mødet gennemgik bestyrelsen således det endelige udkast til årsrapport, materiale til den skriftlige beretning, forslag til budget for 2016 og der blev lagt sidste hånd på planerne for det kommende år.

Da der siden sidste bestyrelsesmøde har været stor politisk aktivitet omkring bl.a. økologisk biavl, konstaterede bestyrelsens ligeledes status på dette arbejde, der skrider planmæssigt frem, med forskellige interessenters godkendelse af det forslag, som Danmarks Biavlerforening har udarbejdet sammen med Landbrug & Fødevarer.

BIVENLIGE TILTAG I RANDZONERNE Husk, at det fra i år er tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et krav, at randzonen ligger i tilknytning til omdriftsarealer, hvilket typisk vil sige et areal med et-årig afgrøde.

Den jordbearbejdning, der er nødvendig for udsåning i randzonen, skal foretages i foråret. Ved nødvendig jordbehandling forstås udelukkende den jordbehandling, der er nødvendig for en tilfredsstillende etablering af de bivenlige blomstrende planter. En skånsom jordbehandling i form af harvning vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig, og vil være at foretrække frem for pløjning og/eller fræsning. Dette skyldes at jordbehandlingen reducerer miljøeffekten af randzonen i forhold til tilbageholdelse af næringsstoffer.

De bivenlige planter skal mindst bestå af 3 forskellige arter.

Endvidere skal planterne være hjemmehørende eller etablerede planter i Danmark. Endelig må indholdet af bælgplanter eller andre kvælstoffikserende planter i den anvendte frøblanding maksimalt udgøre 25 pct.

Danmarks Biavlerforening har i samarbejde med frøfirmaet DLF-Trifolium udviklet en frøblanding til randzoner, som opfylder bekendtgørelsens krav omkring sammensætning.

Frøblandingen består af stenkløver, hvidkløver, blodkløver, hjulkrone, honningurt, oliehør og cikorie.

Kender du en landmand med interesse for, at etablere bivenlige planter i randzonerne, kan blandingen bestilles hos DLF-Trifolium. Du kan endvidere læse mere, og se den omtalte frøblanding på: www.biavl.dk/biavl/biplanter

CERTIFICERING AF KOMMUNER Danmarks Biavlerforening lancerede i 2014 i samarbejde med Prodana Seeds A/S en frøblanding og en løgblanding til landets kommuner. De to blandinger udmærkede sig ved, at have en høj pollen- og nektarproduktion. Sortimentet af bivenlige blandinger udvides i år med frøblandingen ”Engblanding til lerjord” der ligeledes indeholder planter med høj pollen- og nektarproduktion.

For at skabe ekstra incitament vil alle kommuner, der etablerer mindst 1 hektar af de bivenlige planter fra Prodana få et certifikat, i form af et roll-up banner, der kan pryde indgangen til kommunens borgerservice eller lignende. Af dette certifikat fremgår det, at kommunen har ydet en særlig indsats for bierne.

Vil din kommune gøre brug af denne mulighed, kan de kontakte Prodana Seeds A/S, for yderligere information om de bivenlige blomsterblandinger og muligheden for at modtage det flotte certifikat.

Du kan endvidere læse mere, og se de omtalte planteblandinger på: www.biavl.dk/biavl/biplanter VIL DU FORTÆLLE HISTORIERNE FRA DIT OMRÅDE? Danmarks Biavlerforenings Medieudvalg søger 5 frivillige skribenter, som vil opsøge og skrive historier om biavlen rundt i landet. Som frivillig skribent får du til opgave at opsøge og beskrive nogle af de ting der rører sig inden for biavlen i dit område. Vi ser derfor gerne, at du har en vis erfaring med at skrive artikler og lignende, men dette er ikke en betingelse. Dine historier og billeder skal være med til i fremtiden at give endnu mere indhold til Danmarks Biavlerforenings medier - såvel de trykte som de elektroniske.

Dit arbejde koordineres løbende med foreningens redaktion og øvrige frivillige skribenter. Danmarks Biavlerforening dækker dine omkostninger til kørsel og kan i begrænset omfang udlåne nødvendige hjælpemidler.

Du vil få dækket dine omkostninger til kørsel iht. statens gældende takster og foreningens retningslinjer.

Danmarks Biavlerforenings Medieudvalg forbeholder sig ret til at vælge blandt interesserede skribenter, for på den måde at sikre en god og bredt sammensat gruppe af skribenter. Når alle skribenter er fundet, vil der blive afholdt en fælles informations- og inspirationsdag, hvor alle klædes på til opgaven.

Kunne du tænke dig at udbrede biavlshistorier fra din del af landet, bedes du fremsende en kort ansøgning med kort beskrivelse af dig selv til dansk@biavl.dk senest fredag den 1. maj. I tilfælde af spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte ansvarshavende redaktør Rolf Theuerkauf på 57 86 54 68 eller rt@biavl.dk

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

89

Farvel og tak til vinterbierne Bifamilien går lidt tilbage i bistyrke her i starten af april. De gamle vinterbier dør, inden de er blevet helt erstattet af nye. Nu kan de simpelthen ikke mere og det kan man ikke bebrejde dem, for de har gjort det godt. Men biavleren kan godt blive lidt frustreret over tabet, for nu skulle det jo endelig gå fremad!

AF ZOFUZ KNUDSEN & LARS FISCHER post@solenshjerte.dk www.solenshjerte.dk

Bifamilien går lidt tilbage i bistyrke her i starten af april. De gamle vinterbier dør, inden de er blevet helt erstattet af nye.

Nu kan de simpelthen ikke mere og det kan man ikke bebrejde dem, for de har gjort det godt. Men biavleren kan godt blive lidt frustreret over tabet, for nu skulle det jo endelig gå fremad!

Det er også muligt at forene to små bifamilier i én kasse.

Imellem de to familier sætter vi en skillerumsplade udstyret med et dronningegitter og en avis. Så udligner familierne sig og ”varmer hinanden godt i gang”.

På landet, hvor rapsen står og banker på, gør det virkelig en forskel at have store familier til rapstrækket.

FORÅRSFORENING AF BIFAMILIER I hjemmebigården er vi kommet ud af vinteren i år med en del små produktionsfamilier på 2-4 tavlegader. Vi tror, at vi er kommet til at tage for meget yngel ud sidste år, da vi lavede småfamilier. Det er ærgerligt, men vi har lært af det.

Vi støtter bifamiliernes vækst her i det tidlige forår ved at sørge for, at de ikke har for meget plads. Hvis bifamilien har mere plads end nødvendigt, har bierne sværere ved at holde varmen og udviklingen forsinkes. Man kan trykke bierne lidt i plads ved at fjerne overskydende tavler og sætte en skillerumsplade for enden af tavlerne. Man kan også forene bifamilierne og lade dem nyde godt af hinandens varme. Se ”Månedens Gadget” på side 93 for nærmere forklaring på skillerumsplader.

I år har vi lavet en del foreninger af bifamilier. Vi nævnte det i marts nummeret og vil gerne uddybe det lidt mere.

På en solrig og vindstille dag i slutningen af marts eller i starten af april, sætter vi små familier ovenpå store med en avis og et dronningegitter imellem. Så vil bier fra den store familie i bunden søge op igennem gitteret og forstærke den lille familie. Den øverste familie får mere overskud til at varme yngellejet, hvilket sætter skub i dronningens æglægning.

Den lille familie øverst får også et ”skub” af varmen fra den store familie i bunden.

ADSKILLELSE AF DOBBELTFAMILIERNE Dobbeltfamilierne, som går i to kasser med et dronningegitter imellem, bliver skilt ad, når de fylder de to kasser helt ud.

Den familie, som bliver stående på pladsen udvides med det samme. Familien, som flyttes, mister en del flyvebier på grund af flytningen. De skal ikke udvides endnu.

Dobbeltfamilierne, som står i samme kasse med en skillerumsplade imellem, udvides når de fylder kassen helt ud.

90

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

Derefter trækker vi et par yngeltavler op fra hver familie, lægger et dronningegitter på og giver dem en kasse mere. Når de så fylder begge kasser ud, skiller vi dem ad.

Det kan gå rigtig hurtigt med dobbeltfamilierne, når der går to æglæggende dronninger. Derfor skal man holde ekstra godt øje med dem.

DEN FØRSTE UDVIDELSE Når familierne er ved at vokse ud af kasserne, skal de have mere plads. Alle tavlegader skal være dækket af bier og der er gerne vildbyg ovenpå tavlerne. Vi gemmer ikke jomfrutavler. Familierne får en kasse med kunsttavler ovenpå. Hvis vejret er lunt, trækker vi et par yngeltavler og dronetavlen op i 2. magasin og sætter dem over yngellejet. Yngeltavlerne bliver erstattet af kunsttavler nede i 1. magasin.

Hvis vejret er til den kølige side, lægger vi en avisside imellem de to kasser og så trækker vi selvfølgelig ikke yngel med op!

I bigården har vi en familie, som bygger selv på voksledere. Denne familie udvider vi nedad. Når man sætter 2. magasin nedenunder det gamle yngelleje, taber bifamilien ikke varme opadtil. Til gengæld er bierne meget tilbageholdende med at bygge nedad og de bygger virkelig alt ud i den gamle, øverste kasse, før de rykker ned i den nye kasse og begynder at bygge.

Vi har haft vores ”selvbyggerfamilie” i to år nu og det er et spændende eksperiment. Det er fascinerende at se bierne bygge på frihånd.

BIERNE I BYEN OG PÅ LANDET De fleste af bifamilierne på taget af Hotel Grand i Odense var lidt små sidste år. De var meget lang tid om at komme i gang og var faktisk først rigtig store ved indvintringen.

Det nyder vi så godt af i år, for de er kommet igennem vinteren væsentlig bedre end bierne herhjemme. På hotellet var bistyrken omkring 6-8 tavlegader i starten af marts.

I byen har vi hverken lavet foreninger eller taget plads fra familierne. De får lov til at udvikle sig i deres eget tempo.

I Odense har vi ikke det store rapstræk. Her starter honningsæsonen senere og forløber meget mere jævnt over sæsonen.

Det er dog anderledes med pollentrækket. Bierne i byen har en overflod af pollen og trækker forholdsvis store mængder ind allerede her i det tidligste forår.

Vores bifamilier her på landet er generelt mere underforsynede med pollen og vi er meget opmærksomme på at bevare så meget pollen som muligt i familierne.

Vi planter biplanter hvert år for at styrke pollenforsyningen.

Evodiabuske, tørstetræer, hvidtjørn, snebær, lindetræer, storkenæb, hjulkrone og paradisæble står nu rundt omkring på

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

91

FORÅRSEFTERSYN Når vi kigger tavlerne igennem, ser vi efter om der er: - Tegn på sygdom.

- Æg, yngellejets størrelse og mængden af forseglet yngel.

- Plads til at dronningen kan udvide sit yngelleje, når hun er klar.

- Pollen i familierne.

- Foder nok i familierne. Hvis april er kold, kan en bifamilie sagtens fortære op til 5 kg foder i løbet af måneden.

Den 17. maj 2010 oplevede vi, at det var nødvendigt at fodre et par familier med en halv pakke Apifonda. marken og i hegnet.

FORNEMMELSE AF BIFAMILIERNE Især her i den første del af sæsonen forstyrrer vi bierne så lidt som muligt. Allerede inden vi begynder at tage tavler op, kan vi få en idé om, hvordan det står til i bifamilierne: - Vi starter turen i bigården ved flyvesprækkerne. Her kigger vi efter aktivitetsniveauet og ser efter, om der kommer pollen hjem til stadet. En familie uden æglæggende dronning henter oftest ikke pollen hjem på nuværende tidspunkt.

- De sidste par sæsoner har vi eksperimenteret med at lugte til vores bier igennem dækpladen. Vi mener at kunne lugte, om bifamilien har en æglæggende dronning og har kunnet udpege dronningeløse familier ud fra duften. En velfungerende familie dufter behageligt, sødlig og let parfumeret og får automatisk biavleren til at smile og udstøde et velbehageligt suk. En familie uden en æglæggende dronning mangler en del af dette duftbillede og har en mere neutral duft.

92

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

-Vi lytter også til stadet inden låget bliver løftet. Er bierne urolige, kommer der en knitrende lyd; lidt i stil med en radio, der ikke er tunet. Dét kan også være et tegn på, at bierne har dronningeproblemer.

Vores store helte er biavlerne med mange års erfaring.

Dem, der med sammenknebne øjne og et kort indadvendt blik fornemmer en bifamilie og dens tilstand. Vi lærer stadig at stole på vores sanser, fornemmelse og intuition og holder øjne, næse og ører åbne.

DRONNINGEGITTER Vores dronningegitre bliver først taget i brug, når vi laver vinterlejet, da vi mener, at det giver de bedste betingelser for bierne og en mere naturlig opbygning af yngellejet i løbet af foråret.

I starten af sæsonen laver dronningen et kegleformet yngelleje, der rækker op i tredje magasin og nogle gange endda helt op i fjerde. Yngellejet er det varmeste sted i bistadet og bierne bruger cellerne omkring yngellejet til inddampning af nektar. Under rapstrækket, hvor nektarindtaget på de gode dage kan være enormt, har bierne brug for et yngelleje med en stor flade til inddampningen. Der skal rigtig meget varme til at reducere vandprocenten fra 80 til under 20.

Bruger man dronningegitter hele sæsonen tvinges dronningen til at fylde 2. magasin helt med yngel. Det gør yngellejet mere kompakt og reducerer ”inddampningsområdet” omkring det. Derfor kan man risikere, at bierne holder igen med at hente nektar ind midt i rapstrækket, hvis inddampningsprocessen halter efter.

MÅNEDENS GADGET: En gadget behøver ikke nødvendigvis at være højteknologisk eller udstyret med et smart design. Den skal bare være brugbar og funktionel og udfylde et lille, men vigtigt behov.

Vores skillerumsplader er lavet af 4 mm stift masonit eller lignende tynd plade. Pladen skæres til, så den slutter tæt til alle kanterne, når den sidder imellem tavlerne i magasinet.

Den skal altså slutte tæt til både sider, top og bund. Det er vigtigt, at der ikke kan klemme sig bier igennem. Se billedet.

Pladerne kan enten være hele eller være udstyret med et stort hul i midten. De hele plader bruger vi til dobbeltfamilier, dvs. 2 småfamilier som overvintrer i samme kasse. De bruges også, hvis vi indsnævrer en familie. Bag skillerumspladen kan man eventuelt også sætte et stykke flamingo, så sidder bierne godt isoleret bagtil.

Pladerne med hul i kan enten udstyres med en avisside til sammenslåning af familier, eller med en avisside og et dronningegitter, som fastgøres med et stykke gaffatape.

Dette bruges, når bifamilier går i samme magasin i en kortere periode.

BITØMMER Vi bruger kun bitømmer under den sidste honninghøst. Ved 1. og 2. høst går vi tavlerne igennem og fejer bierne fra honningtavlerne ned i en balje og derefter ned i stadet. Bierne er meget uanfægtede og det virker rart og harmonisk.

HUMLEBIER Også humlebierne har travlt her i foråret. Hvis man ser en humlebi i marts og april er der gode chancer for, at det er en dronning, som leder efter et sted at bo. Man kan se, at hun afsøger jord og træer efter huller og sprækker, hvori hun kan lægge de første æg.

Humlebierne har det svært i Danmark. Der er 29 humlebiarter her i landet og 12 af dem er rødlistede, altså truede i en vis grad. Dette skyldes at overdrev og småbiotoper er i kraftig tilbagegang.

Man kan gøre meget for at give humlebierne gode betingelser og det er hyggeligt at have humlebier i sin have.

Man kan plante blomster, som giver pollen tidligt på sæsonen og man kan sætte kasser op, som er indrettet til humlebier. Det kan bare være en gammel fuglekasse med lidt musestrøelse fra dyrehandleren indeni. Humlebier elsker lugten af mus.

Hvis man vil være helt sikker på at få humlebier i haven, kan humlebifamilier bl.a. købes hos Bioproduction i Tappernøje. Deres hjemmeside er www.bioproduction.dk. Det gjorde vi i nogle år og siden da har vi haft en større humlebibestand i vores have.

EN TUR I TIVOLI Her sidst i april eller i starten af maj kommer vi til en af de store festligheder i dansk landbiavl. Det er selvfølgelig vinterrapsens blomstring, vi tænker på.

Forestil dig, at du er et barn i Tivoli og har et gratis turpas

til alle forlystelser i den næste måned. Der er ingen ventetid og du løber rundt fra forlystelse til forlystelse, beruset af ekstase og glæde, mens du mæsker dig i candyfloss og is. Nogenlunde sådan må det føles at være en bi, travlt flyvende fra blomst til blomst i en af de uendelige, smukke gule rapsmarker.

Rapsen er en nektar- og pollengiver i sværvægtsklassen, der sagtens kan have op til 12.000 blomster per kvadratmeter. Under optimale forhold kan rapsen give 200 kg honning pr. hektar og dens pollen har et højt indhold af protein.

Der er derfor stor grund til at glæde sig, når man ser de gule marker i nærheden af sine bistader.

Inden rapstrækket starter, sørger vi for at få indskuddene ud af bistaderne. Så kan bierne rigtig få blæst noget luft igennem, når de inddamper.

Den 21. maj 2014 så vi en tilvækst på 10 kg nektar i et stade i løbet af en dag. De 10 kg blev inddampet til knap 8 kg honning i løbet af natten. Bierne har utroligt travlt. Sådan en nat lyder bistaderne som en brølende jetmotor. Hvis man holder hånden foran flyvesprækken, bliver man mødt af en kraftig, varm og våd brise.

RETTELSE

Vi gjorde det! Hegnet er færdigt, som beskrevet i februar nummeret. Desværre forløb vi os med et lille, men vigtigt stykke fakta: Hegnspælene skal ikke lige så langt i jorden, som de rager op. Vores hegn er 145 cm højt og pælene er slået 110 cm i jorden. Vi beklager.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

93

Myreafhængige bier

Figur 1. Blåhat-jordbi (Andrena hattorfiana), hun.

Foto: Palle Frejvald.

AF PALLE FREJVALD1 & HENNING BANG MADSEN2 Danmarks Biavlerforening 2 Biologisk Institut, Københavns Universitet pf@biavl.dk 1

Det lyder underligt, at bier kan være afhængige af myrer.

Blåhat-jordbien, Andrena hattorfiana, henter kun pollen til sit afkom i planten blåhat, Knautia arvensis. Blåhat får hjælp af myrer til at få spredt sine frø. Så påstanden er næsten sand.

BLÅHAT Blåhatplanten betegnes som almindelig. Den er imidlertid ikke så talrig længere, som den har været. Den foretrækker næringsfattig sandjord, for eksempel langs vejkanter, overdrev og på brakmarker. Den kan dog også sagtens gro hvor der er gødet, men her fortrænges den let af græsser.

Vejkanter og overdrev med blomster er efterhånden en sjældenhed. Landbrugets brug af gødning og kvælstofnedfald fra luften har påvirket de udyrkede arealer, så blåhat fortrænges af græsser mv. Dertil foretrækker planten at vokse hvor jorden ind i mellem bliver rodet lidt rundt, for eksempel i markhjørner og lignende. Det hjælper den i konkurrencen mod de mere voldsomme plantearter. Endvidere bliver vejkanter desværre ofte klippet ned inden blomstringen.

Blåhat får en, som nævnt, ikke ubetydelig hjælp til spredning af sine frø af myrerne. Når frøene er modne falder de til jorden. Her finder myrerne dem og tager dem med sig.

På den måde spredes blåhats frø over et større område. I øvrigt er blåhat flerårig, det vil sige den kommer igen år efter år, så længe den ikke skygges væk af andre vækster.

94

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

BLÅHAT-JORDBIEN Blåhat blomstrer fortrinsvis i juni-juli, hvorfor også blåhatjordbien er fremme på denne tid. Blåhat-jordbien har ofte været nævnt i diskussionen om hvorvidt honningbiernes antal påvirker de vilde biers antal i naturen. At det lige er den som trækkes frem, skyldes formentlig at den er forholdsvis let at genkende, når man møder den i blomsterne. Der er flere andre vilde bi-arter, som har samme afhængighed (som er oligolektiske), blot af andre planter.

Blåhat-jordbien har kun en generation om året. Larverne udvikles i løbet af sensommeren og efteråret, og overvintrer som en kokonløs puppe. Pupperne klækker først når blåhat blomstrer næste år.

Blåhat-jordbiens hun er som nævnt let at kende (se figur 1). Hvis du ser en bi der samler pollen i blåhat, bør du få mistanke. Ser du lidt nærmere på bien, så ser du at den har godt med rødlilla pollen hængende i bagbenenes lange behåring (scopa). Den er overvejende blank og sort, både på kroppen og benene. Den har normalt et par rødbrune pletter på hver side af de forreste to led af bagkroppen. Der er imidlertid undtagelser. Helt sorte individer findes i ny og næ, især blandt hannerne (se figur 2).

De mange hår på bagbenene er betydeligt længere end honningbiernes, hvis scopa er udformet som en pollenkurv (corbiculum). Det er en meget smuk bi at se på, når den arbejder. Det rødlilla pollen den har samlet, sammen med kroppens blanke mørke farve, giver den et flot udtryk.

Blåhat-jordbien er en solitær bi. Den lever ikke i familier som vores honningbier. Men hver enkelt bi lever uafhængigt af andre blåhat-jordbier. Blåhat-jordbien kan kun leve hvis der er blåhat i nærheden, da det er dens eneste pollenkilde.

Figur 2. Blåhat-jordbi (Andrena hattorfiana), han.

Foto: Palle Frejvald.

Figur 3.

Blåhat-hvepsebi (Nomada armata).

Foto: Morten DD Hansen.

Blåhat-jordbien er ikke rødlistevurderet i Danmark, endnu. Men i for eksempel Sverige sættes den i kategorien ”sårbar”. Og på en nylig udkommet rødliste over bierne i hele EU, sættes den som ”næsten sårbar”. Se omtale af EUrødlisten på side 115.

Hanner ligner hunnerne, men mangler ofte den rødbrune farve på de to forreste bagkropsled. De er også lidt slankere at se på og har ikke pollen-scopa. Du kan være heldig at møde hanner fouragerende i blåhat. De samler ikke pollen i dem, men suger blot lidt nektar som er deres flybrændstof. Hannernes ben er ikke særligt behårede, slet ikke så langhårede som hunnernes ben er.

Blåhat-jordbien er, som anden del af dens danske navn antyder, en bi der bygger rede i jorden. Det er hunnen der gør det, og hun gør det alene. Hun graver op til tre, 20-30 cm dybe redehuller i let, gerne sandet jord. Nede i hullerne graver hun 4-6 små sidegange, som hver bliver til et lille redekammer, altså i alt max 18 kamre. Heri pakkes pollenet fra blåhat-blomsterne til et bibrød.

Når et redekammer er fyldt op med pollen, lægger hun et æg i kammeret. Hun kan nå at samle pollen til lidt over et kammer om dagen. En svensk undersøgelse siger at hun i gennemsnit har 14,2 samledage, men der er stor variation.

Blåhat-planten har, som det fremgår ovenfor, et samspil med myrer. Blåhat-jordbien kan slet ikke overleve uden blåhat-planter. På den måde er blåhat-jordbien derfor indirekte lidt afhængig af myrer. Det stopper imidlertid ikke her, for der er en anden bi-art, der er afhængig af blåhatjordbien, nemlig den kleptoparasitiske (dvs. fodersnylter) blåhat-hvepsebi, Nomada armata (se figur 3).

BLÅHAT-HVEPSEBIEN En kleptoparasit er en der snylter ved at placere sine æg i andre arters reder. Mest kendt er gøgen, hvis æg ofte læg-

ges i små sangfugles reder. Sjovt nok er det svenske navn for netop blåhat-hvepsebien meget rammende: ”blåhatgøgebi”. Blåhat-hvepsebien snylter på blåhat-jordbien ved, som gøgen i sangfuglenes reder, at lægge sine æg i blåhatjordbiens reder, der hvor alt pollenet findes. Den lægger ikke æg i andre vilde bi-arters reder, så den er dybt afhængig af blåhat-jordbiens tilstedeværelse, og dermed af blåhatplanternes ditto.

Man kan være heldig at møde blåhat-hvepsebien, når den tager sig en tår nektar i blåhat. Den samler ikke pollen, det lader den blåhat-jordbien om. Blåhat-hvepsebien er en smule mindre end blåhat-jordbien. Forkroppen og hovedet er overvejende sort, bagkroppen er rustrød, med små, fine, gule pletter iblandet lidt sort på siden. Den kan imidlertid let forveksles men et par andre Nomada-arter. Blandt andet ligner hvepsebien Nomada striata den meget.

Blåhat-hvepsebien er på den svenske rødliste betegnet som ”stærkt truet”. På EU’s nye liste betegnes den som ”næsten truet”. I øvrigt er dens antal meget varierende år for år.

SÅDAN KAN DU HJÆLPE Hvad kan der gøres for at hjælpe blåhat-bierne? For det første vente med at afslå vejkanter hvor blåhat vokser, til efter den er afblomstret. Det vil sige sidst i juli - begyndelsen af august. Yderligere tiltag kan være en let harvning af brak og overdrevarealer med blåhat, så der sker lidt forstyrrelse af overfladen, som fremmer blåhat-planternes overlevelse.

På de lidt tørrere afgræsningsarealer vil det fremme blåhat-biernes overlevelse, hvis man venter med at sætte dyrene ud til sent, godt hen i juli måned. Ved kun at benytte kvæg sikres at græsningstrykket ikke bliver for voldsomt. Undgå afgræsning med får og geder, der ofte græsser for hårdt. Faktisk hjælper alle de ting som også er godt for mange andre biplanter. En mindre plet af blåhat i haven kan også huse en lille bestand blåhatbier. Blåthat-frø kan ofte købes hvor andet havefrø forhandles.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

95

Søgen efter “den bedste bi“ Et eksperiment om samspil mellem honningbiens genetiske baggrund og dens miljø.

Dr. Marina Meixner og Dr. Ralph Büchler – Oprindeligt publiceret i Tyskland i “die Biene – ADIZ – Imkerfreund (http:// www.diebiene.de) i august 2014.

Oversat til dansk og modificeret af seniorforsker Per Kryger og Sonja Graugaard.

Dette er en sammenfatning af en serie på 7 videnskabelige artikler fra COLOSS netværket om samspil mellem honningbiers genetiske baggrund og deres miljø, i hvilket seniorforsker Per Kryger har været involveret.

Honningbier har overlevet i millioner af år uden vores

Figur 1. Kort over Europa viser de 21 testlokaliteter i 11 lande. Hver lokalitet er mærket med en sort prik, med navnet i en hvid boks. De genetiske linier på hver lokalitet er vist med bogstaver under hvert navn. Øverst til højre vises hvilke bogstavskombinationer, der matcher hvilken linie. Forkortelserne betyder: CarB = Carnica Bantin (Germany), CarC = Carnica Croatia, CarG = Carnica Kunki (Poland), CarK = Carnica Kirchhain (Germany), CarP = Carnica Gasiory (Poland), CarL = Carnica Lunz (Austria), CarV = Carnica Veitshöchheim (Germany), LigI = Ligustica Italy, LigF = Ligustica Finland, MacB = Macedonica Bulgaria, MacG = Macedonica Greece, MacM = Macedonica Macedonia, MelF = Mellifera France, MelL = Mellifera Læsø (Denmark), MelP = Mellifera Poland, Sic = Siciliana. Bogstaverne i hver cirkel angiver den lokale bi. Eksempel: I Kirchhain blev der testet afstamningerne D, E og N, med CarK (D) som den lokale bi. Desuden blev CarP (E) og MelF (N) testet.

Gentryk fra Francis et al. (2014) med tilladelse af redaktøren af Journal of Apicultural Research.

96

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

Figur 2. Kurveforløb af bifamiliernes overlevelse for lokale bier (grøn linie) og fremmed bier (blå linie) for alle lokaliteter. På den vandrette akse vises forsøgets varighed, mens den lodrette akse viser andelen af stadigt levende bier (1,0 = 100%).

Copyright International Bee Research Association. Gentryk fra Büchler et al. (2014) med tilladelse af redaktøren af Journal of Apicultural Research. hjælp, men nu ser vi hyppigt bitab, og alle taler om honningbiernes krise. Vi ved, at bier kan skades af udbredt anvendelse af pesticider og invasive arter som varroamiden, men er biernes vitalitet også forandret? Er det muligt, at selektion for øget honningproduktion kan føre til genetisk forarmelse, eller at vi letsindigt har fortrængt resistente populationer tilpasset de lokale forhold gennem import af bier med helt fremmed genetisk baggrund? Disse spørgsmål er på europæisk plan undersøgt af videnskabsfolk i COLOSS netværket.

Det internationale forskernetværk COLOSS (www.coloss.org) blev startet i 2008 og fik støtte fra EUs COST action program indtil 2012. Netværkets målsætning var at fremme internationalt samarbejde om forskning vedrørende bitab.

Indenfor COLOSS har arbejdsgruppen “Diversitet og Vitalitet” undersøgt overlevelse af bifamilier i forhold til deres genetiske oprindelse og deres tilpasning til miljøfaktorer som klima, forekomst af skadegørere og biavlspraksis.

SAMMENLIGNING PÅ EUROPÆISK PLAN For at studere de komplekse interaktioner med bifamilier og det omgivende miljø gennemførte vi et stort eksperiment med deltagere fra 11 lande. Vi sammenlignede 16 forskellige afstamninger af honningbier i forskellige miljøer over 2½ år med observationer af honningudbytte, overlevelse og modtagelighed for sygdomme. Der var opstillet bigårde over hele Europa, fra Finland i nord til Sicilien og Grækenland i syd (figur 1). De mange afstamninger kom fra institutioners bihold, fra lokale avlspopulationer, fra ikke særligt udvalgte lokale bier eller fra programmer til bevarelse af oprindelige bier. Der var bier med fra fem underarter af bier (brune bier Apis mellifera mellifera, gule bier A.m. ligustica, Krainer bier, A.m. carnica, makedonske bier A.m. macedonica og Siciliens sorte bi A.m. siciliana).

Hver type afstamning deltog med 10 eller flere bifamilier på mindst tre lokaliteter af de i alt 21 bigårde. I hver bigård blev lokale bier sammenlignet med mindst to grupper af indførte bier.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

97

ENSARTET START BETINGELSER Bifamilier blev dannet i sommeren 2009 så ensartede som muligt, enten som kunstsværme eller fra aflæggere, og de eksperimentelle dronninger blev indført. Forsøget startede 1. oktober 2009, da alle bifamilier bestod af afkom fra de nye dronninger, og sluttede 31. marts 2012.

Alle bifamilier blev bedømt regelmæssigt. Bifamiliernes udvikling, mængden af yngel og alle andre karakterer blev vurderet efter internationale kriterier (Büchler et al., 2013).

Disse er baseret på de traditionelle Apimondia retningslinier, men suppleret med observation af yngeludrensningstest.

Således var de tilpasset de udfordring, det kræver at udvælge vitale og resistente bier. Yderligere blev der udtaget flere prøver fra hvert stade for at undersøge for bisygdomme.

En bifamilie blev betragtet som tabt, enten hvis den havde kollapset fuldstændigt, eller hvis bistyrken blev anset for værende for svag til at sikre overlevelse. Dronningetab og/eller forekomst af dronemødre blev også bedømt som tabte bifamilier.

Der blev ikke anvendt nogen former for medicinering under hele forsøget, men det var tilladt at fjerne al yngel fra et stade for at fjerne varroamider (for hele bigården). For at undgå spredning af mider fra bifamilier på randen til at kollapse, blev varroamængden løbende bedømt, og i stader med alt for mange mider blev der foretaget en behandling.

Disse stader blev talt som tabt og blev ikke medtaget i videre analyser. En deltaljeret beskrivelse af forsøgsprotokollen er publiceret (Costa et al., 2012).

LOKALE BIER OVERLEVER TILFLYTTERE Af de 597 bifamilier vi undersøgte, overlevede 94 (16%), indtil forsøget var overstået. Der var drastisk forskel på overlevelsesperioden og sygdomsforekomst, både mellem lokaliteter og genetisk baggrund. På enkelte lokaliteter som f.eks.

Lunz i Østrig og Schenkenturm i Tyskland kollapsede alle bifamilier allerede i den anden vinter (2010/2011), mens bifamilierne i Avignon i Frankrig levede længst (i gennemsnit næsten to år). Overlevelsen varierede også mellem de forskellige afstamninger. Ikke mindst var der statistisk sikker forskel mellem lokale og fremmed bier. De lokale klarede sig betydeligt bedre (figur 2). Samlet set overlevede fremmede bier i gennemsnit 470 døgn, mens lokale bier overlevede i gennemsnitligt 553 døgn, hvilket betyder, at lokale bier levede 83 døgn længere end fremmede bier (Büchler et al., 2014). ÅRSAGER TIL BITAB De hyppigste årsager til bitab var varroasyge (38%), problemer med dronningetab (17%) og nosema (8%). Alle andre observerede årsager var mindre hyppige, men udgjorde samlet set 37% af tabene, herunder sult, røveri, uklare vintertab, andre sygdomme, ikke kendte årsager (figur 3).

VARROATRYKKET AFHÆNGER AF LOKALITETEN Varroatrykket var betydeligt mere afhængig af lokaliteten end af bifamiliens genetiske baggrund (Meixner et al., 2014).

Varroatrykket varierede markant mellem de forskellige lokaliteter. I nogle bigårde observerede vi hurtigt vækst i antallet KRYDSNINGSBIER ER MINDRE FREDELIGE af mider, mens miderne på andre lokaliteter havde svagere Selvom vi så betragtelige forskelle i adfærd og produktivivækstrater. Forskellene mellem de forskellige forsøgsstatiotet mellem bier fra avlsprogrammer og bier, der i mindre ner var ofte højere end forskellene mellem overlevende og grad havde været udsat for biavlerselektion, udviste ingen kollapsende bifamilier på enkelte stationer. I efteråret 2010 afstamning bedre egenskaber på alle testlokaliteter. Deriså vi ekstremt højt midetryk med 30 til 40 på 100 bier i formod kunne vi se en sammenhæng mellem bifamilier med søgsbigården på Unije i Kroatien og Dimovci i Bulgarien. På blandet baggrund baseret på genetiske analyser (Francis et trods af disse høje midetal overlevede mange af familierne al., 2014a) og nedsat fredelighed (Uzunov et al., 2014). den følgende vinter. Derimod havde bierne i Italien og Polen mindre vækst i antallet af mider, og der var færre end 10 mider på 100 bier, selv efter to år uden behandling. I Kirchhain i Tyskland fandt man, at overlevende bifamilier i gennemsnit havde 9 mider på 100 bier om efteråret 2010, mens døde bifamilier havde mere end 24 mider på 100 på samme tidspunkt (Büchler et al., 2014).

Hovedårsag er sandsynligvis forskelle i længden af bisæsonen og de deraf resulterende forskelle i bifamiliernes udvikling, som gjorde at væksten af midetrykket varierede så markant mellem forsøgsstationerne (Hatjina et al., 2014). Vores forsøg viser, at der er markante forskelle melFigur 3. Årsager til bitab i forsøget. I “Andre” er alle andre årsager lem skadetærsklen for, hvornår varrosamlet (uspecificeret vintertab, sult, røveri, andre sygdomme, ukendt årsag). amiden udløser kollaps af bifamilier.

98

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

Det vil kræve betydelige ressourcer at fastlægge skadestærskler ikke mindst, fordi der skal undersøges et stort antal bifamilier.

NOSEMA ER IKKE EN UDBREDT ÅRSAG TIL BITAB Tarmparasitten nosema var at finde på næsten alle lokaliteter.

Alligevel blev bitab sjældent tilskrevet nosema, og ud af ialt 37 tilfælde var de 25 fra en enkelt lokalitet Bine i Italien, ved forsøgets start. Generelt blev antallet af nosemasporer på et lavt niveau på alle lokaliteter. Kun i Polen og Italien blev der få gange observeret høje nosematal. I de fleste bigårde sås kun den “nye” Nosema ceranae, mens Nosema apis kun blev fundet på få steder og som Figur 4. Forsker og tekniker diskuterer, hvordan man bedømmer bifamlier under oftest i blandede infektioner med eksperimentet. Foto: Marina Meixner.

N. ceranae. Kun i Finland og Potilpasset den lokale virusvariant, og tåler dens angreb bedre len fandtes rene N. apis infektioner. Dermed kan vores data end fremmed bier. ikke støtte meldinger om, at Nosema ceranae er en betydelig årsag til kraftige bitab (Meixner et al., 2014).

DEN BEDSTE BI FINDES IKKE! Sammenfattende viser vores eksperiment, at der ikke findes VIRUS en perfekt bi, som klarer sig alle steder med højt honningudForekomst af virusinfektioner med enten akut biparalysebytte og lav forekomst af bisygdomme. I stedet viste det sig, virus komplekset eller deform vingevirus afhang meget af at de lokale bier ikke bare levede længere end fremmede bigården. I efteråret 2010 fandtes ingen virus i prøver fra Finbier, men i mange tilfælde producerede de også mere honland, mens begge virus var til stede i alle undersøgte prøver ning og var mindre aggressive. fra Bulgarien. Samlet set kunne vi ikke finde sammenhænge Derfor foreslår vi, at man fremover lægger større vægt mellem biernes genetiske baggrund og hyppigheden af på at bevare de genetiske ressourcer i al deres varians på virusangreb. I et mere dybdegående studie af bigårdene i tværs af Europa. En måde at opnå dette mål kunne være at Grækenland, med bier af fire afstamninger, viste en tendens etablere områder til bevarelse af og beskyttelse for truede til, at lokale bier havde færre virus end fremmed bier. I det populationer imod uhæmmet indkrydsning af fremmede samme studie kunne vi se, at der er sæsonvariation med gener. Der bør lægges særlig vægt på nødvendigheden af færre virus om foråret og flere om efteråret, samt en klar avlsarbejde og opformering af udvalgte lokale bier. Sådanne sammenhæng mellem øget midetryk og forekomst af virus tiltag kan bidrage til at forbedre lokale bier og dermed øge (Francis et al., 2014b). interessen hos lokale biavlere for at bruge disse bier. Egenskaber som sygdomstolerance og vitalitet bør gives forrang i LOKALE BIER SYNES AT HAVE FORDELE udvælgelsen i sådanne avlsprogrammer.

Det er åbenbart, at lokaliteten spiller en vigtig rolle for foreUhæmmet import af bier fra mange forskellige egne er komst af bisygdomme. Både lokale og fremmede bier lider en trussel for veltilpassede lokale populationer. Det er ofte af skadegørere, både parasitter og patogener. Alligevel var heller ikke til importørenes fordel, som vores resultater viser. overlevelsen signifikant længere for lokale bier end for fremVi anbefaler biavlere at købe deres bidronninger lokalt, fra mede bier. Sandsynligvis kan vi forstå den modsætning som de avlere hvis udgangsmateriale er testet lokalt igennem en et tegn på, at lokale bier har bedre evne til at holde skadelang periode. gørere nede på grund af, at de er bedre tilpasset det lokale Resultaterne i dette eksperiment er blevet publiceret miljø, klima og fødegrundlag, men også den lokale biavlsi en serie af artikler, der frit kan hentes på hjemmesiden driftsform. Ydermere viser nyere forskning, at der findes be(www.ibrabee.org.uk). De findes i Special Issue (maj 2014) tydelig genetisk variation af virus over geografiske regioner af Journal of Apicultural Research. Denne artikel giver et (Cornman et al., 2013), hvilket kan påvirke virulens i forhold overblik samt fokus på de vigtigste resultater. til forskellige værtsegenskaber i de mange underarter af bier Du kan finde en liste med referencer på www.biavl.dk vi her har anvendt. Det kan være muligt, at lokale bier er og www.biforskning.dk TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

99

Erfadag for +50’ere AF PALLE FREJVALD Danmarks Biavlerforening pf@biavl.dk Mere end 40 biavlere mødtes lørdag den 28. marts hos Swienty i Ragebøl ved Sønderborg, for at deltage i en spændende erfa-dag for de lidt større biavlere, dem med over 50 produktionsbifamilier. Her fik vi en grundig gennemgang af virksomheden, og virksomhedens visioner for fremtiden.

Swienty er en virksomhed der producerer maskiner til biavlere og honningcentraler over hele verden. Meget arbejde som kræver specialviden, men hvor behovet kun er i begrænsede perioder outsources til andre virksomheder i området. Der er ca. 15 medarbejdere ansat i Ragebøl.

Swienty har dertil et stort postordresalg af biavlsmateriel med over 1.000 varenumre, derudover et kæmpe reservedelslager, så varenumrene totalt set kommer langt over 5.000. Her findes stort set alt til biavlen. Se mere om dette på Swientys hjemmeside: www.swienty.dk EKSPORT AF DANSK HONNING Efter turen rundt i fabrikken blev det tid for et lille, men særdeles interessant foredrag af David Röskamp, om Swientys forholdsvis nye tiltag med eksport af dansk honning. Vi hørte om kvaliteter og sortshonninger, som kan sælges i udlandet endda til rimelige priser set ud fra et dansk synspunkt.

David Röskamp omtalte også en nyere måde at kvalitetsteste honninger på, NMR kaldes den. En metode der ser på molekylesammensætningen i honningen, for derefter at sammenligne resultatet med en lang række referenceprøver. Det skulle på denne måde være muligt, at se både fødekilderne, blomsterarter, og eventuelle foderrester i honningen.

Hvis man vil eksportere dansk honning, så skal honningen leveres i 200 kg tønder, nye vel at mærke. Udenlandske honningimportører accepterer sjældent genbrugstønder, fortalte David Röskamp. Og der skal følge en test med som bekræfter honningens kvalitet.

KLARINGSKAR GØR SINING OVERFLØDIG Eftermiddagen bød på et inspirerende besøg hos Tonny Tychsen, Ellum Biavl, i Ellum, ikke langt fra Løgumkloster.

Han driver biavl med omkring 200 produktionsfamilier, men hans væsentligste forretning ligger i dronningeavlen.

Tonny Tychsen viste sin slyngelinje frem. Han skræller ikke honningtavlerne, men prikker alle med en automatisk honningløsner. Slyngningen foregår i en 16 solds fuldautomatisk slynge.

Den slyngede honning pumpes automatisk fra slyngen over i et klaringskar, en forhenværende mælkekøler på ca.

1000 l. Både slynge og klaringskar har varme i bunden så honningen holder en temperatur på op til 40 grader. Hon-

Swientys showroom hvor diverse maskiner, pakkeborde, og tappelinjer blev studeret af de mange fremødte.

Foto Palle Frejvald.

100

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

Tonny Tychsen fremviser sin 1000 l fodertank med pumpe og slange. Der er flowmåler på hanen, så han ved hvor meget foder hver bifamilie får. Foto Palle Frejvald. ningen tappes direkte fra klaringskarret til tønderne. Honningen sies ikke idet alle urenheder, voksrester og lign. samler sig på overfladen i klaringskarret, hvor det let skummes af.

EGET VASKERI Tonny Tychsen driver en meget rationel biavl. Alle honningmagasiner er i trekvart Langstroth, yngelmagasinerne er helrammer også i Langstroth. Der løftes derfor aldrig tavler med yngel op over dronningegitteret som i øvrigt benyttes konsekvent, der kommer aldrig yngel i trekvartmagasinerne.

Honningtavlerne genbruges i længere tid, de skiftes kun hvis vokset går i stykker på en eller anden måde.

Vinterlejet laver Tonny Tychsen manuelt ved i bundkassen, at samle de tavler der skal overvintres på. De overskydende rammer tages med hjem for slyngning og/eller smeltning. Brugte yngeltavler slynges til sidst i sæsonen, efter at alle honningtavlerne er slynget. Alt smeltes og vaskes hjemme ved hjælp af egen dampkedel. Rammerne smeltes og koges i en arbejdsgang. Se mere om Tonny Tychsens biavl på hans hjemmeside: www.ellumbiavl.dk/ Arbejdsgangen går fra venstre mod højre. Honningrammerne prikkes i den automatiske honningløsner. Derfra videre frem til slyngen. Via den orangeslange pumpes honningen op klaringskarret. Foto Palle Frejvald.

Rammevask og vokssmeltning foregår ude bag bygningerne.

Den oliedrevne dampkedel står op mod bygningen.

De rustfri kar er til kogning og smeltning af rammerne.

Foto Palle Frejvald.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

101

Plant for bierne Øget fokus på læplantning og biotopforbedrende beplantninger er til gavn for både vildtet og bierne. Resultater fra projektet ”Biernes fødegrundlag” giver anbefalinger til, hvilke planter der med fordel kan plantes.

AF ASGER SØGAARD JØRGENSEN Danmarks Biavlerforening asj@biavl.dk Tidligere var læplantning en hjertesag for landbruget, og i årene 1943–65 plantede Hedeselskabets flyvende korps i alt 43.000 km læhegn. Det skete med betydelig statsstøtte, da man var klar over, at et godt system af læplantninger både medvirker til et godt lokalt klima og forhindrer jordfygning. Samtidig var det tætte net af læbælter i Jylland med til at begrænse vindhastigheden - også over større områder.

De tidlige læhegn bestod af en enkelt række hvidgran.

Dem kan man stadig se spor af flere steder i Jylland, men de er i vid udstrækning blevet erstattet af 3-rækkede læhegn med flere arter af løvtræer og buske. De nye læhegn har foruden de gavnlige klimavirkninger også en væsentlig betydning for biodiversiteten, da de både giver skjul og føde til fugle og dyr.

Desværre er plantningsintensiteten faldet og der sker en stadig rydning af hegn og skel i sammenhæng med den voldsomme strukturudvikling indenfor landbruget. Men der er stadig interesse for at plante.

INTERESSE FOR PLANTNING På biavlskonferencen efterlyste Ulrik Lunde, Havefrøavlerforeningen, forslag til gode bi-planter til at erstatte gamle udtjente træer i skel og småbiotoper. Han vil gerne gøre noget for at øge naturindholdet på sin ejendom på Tåsinge, såfremt det kan harmonere med en effektiv landbrugsdrift.

Han var helt klar over, at han har brug for bestøvende insekter til flere af de afgrøder, han dyrker - f.eks kinakål, Chrysanthemum og skorzonerrødder til frø.

Danmarks Jægerforbund er også med til at skabe interesse med initiativ om etablering af markvildtslaug, hvor en gruppe landmænd går sammen om at skabe sammenhængende levesteder for markvildtet. Levesteder, som samtidig gavner insekter og fugle.

Fødevareministeriet støtter også plantningsinitiativer, idet der er mulighed for tilskud til biotopforbedrende beplantninger. I finansloven er der for 2015 afsat 15,1 mio. kroner til formålet. En ordning, som der er stor interesse for, og som vi håber, vil blive fortsat i de kommende år.

Danmarks Biavlerforening har haft indflydelse på plantevalg i såvel Jægerforbundets anbefalinger, som i fødevareminsteriets tilskudsordning.

Figur 1. Der er mange arter, varieteter og kloner af pil. Her er kun gengivet de bedste. De repræsenterer en stor variation i blomstringstidspunkt, vækstform og krav til jordbund. Bemærk, at nogle pilearter blomstrer allerede fra begyndelsen af marts, såfremt vejret er til det.

Kilde: Flemming Schiøtte 1982.

102

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

Tabel 1 Blomstringsperiode for de mest betydningsfulde planter, som er fundet i projektet ”Biernes fødegrundlag”. *** = god nektarkilde; ooo = god pollenkilde.

Værdien som pollenkilde hænger bl.a. sammen med pollenets proteinindhold. Således skal proteinindholdet helst være over 20% for at pollenet er værdifuldt for bierne.

Kernefrugt er de mange forskellige typer af æbler, pærer, tjørn, paradisæbler, vilde æbler og dyrkede æbler. De er alle gode pollengivere, men pollenet ligner hinanden så meget, at de ikke kan skelnes fra hinanden ved en pollenundersøgelse. Derfor slås de sammen i gruppen ”kernefrugt”. Det samme gør sig gældende for stenfrugterne, som bl.a. omfatter kirsebær, blommer og kræge.

Frugterne fra både kerne- og stenfrugt er til glæde for folk, fæ, fugle og vilde dyr.

HVILKE PLANTER SKAL VI VÆLGE? Projektet ”Biernes fødegrundlag”, hvor der i perioden aprilseptember indsamles pollen fra bifamilier, giver mulighed for at finde de mest værdifulde planter til at sikre biernes pollenforsyning.

I forsommeren er der gode muligheder for at vælge buske og træer der giver føde til bierne, men i sommer- og sensommerperioden er der brug for at så urteagtige planter for at sikre en stabil pollenforsyning i de intensive landbrugsområder. Det kan f.eks. ske i fodposer langs hegnene, i vildtstriber eller på små udyrkede arealer. Ved såning er landmanden naturligvis nødt til at tage hensyn til eventuelle frøafgrøder. En avler af hvidkløverfrø ønsker ikke at få sin frøafgrøde forurenet med fremmede sorter af hvidkløver.

Projektet ”Biernes fødegrundlag” giver mulighed for at

vurdere hvilke planter, man med fordel kan plante og så i læhegn, i fodposer til læhegn, i vildtstriber og vildtremisser. I pollenundersøgelserne er der fundet pollen af langt flere plantearter end angivet i tabel 1, hvor kun de mest betydningsfulde og dem, som du selv kan plante eller så, er medtaget.

GODE BØGER Olesen, Frode (1985): Læhegnstyper, udvalg af træer og buske til læhegn, læbælter og hække.

Holbeck, Heidi Buur (2008): Naturen i Landbruget. Landbrugsforlaget Søndergaard, Niels (2009): Natur og Vildtpleje. Landbrugsforlaget.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

103

Kartoffel er en trækplante Det europæiske fødevaresikkerheds agentur (EFSA) har netop udgivet en revideret vejledning i risikovurdering af plantebeskyttelsesmidlers effekt på bier (både honningbier og vilde bier). Den omfattende vejledning bruges af myndighederne i forbindelse med en vurdering af det materiale, som kemikalieindustrien forelægger i forbindelse med godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Et afsnit giver en oversigt over hvilke dyrkede planter, der er af interesse for bier, og som der derfor skal rettes særlig opmærksomhed på i forbindelse med afprøvning, undersøgelser og behandling i form af bejdsning og sprøjtning.

Som noget nyt er kartoffel blevet optaget på listen over trækplanter for bier, hvilket muligvis kan hænge sammen med de resultater, som Danmarks Biavlerforening har indsamlet i projektet ”Biernes fødegrundlag”. Resultaterne er blevet underbygget af Niels Bak Pedersens billeder af honningbier i kartoffelblomster. Miljøstyrelsen har ydet en aktiv indsats ved at viderebringe informationerne til EFSA. Det skal dog bemærkes, at EFSA tilsyneladende stadig er skeptiske overfor at betegne kartoffel som en trækplante for bier: “Normalt betragtes denne afgrøde som lidt attraktiv for honningbier for pollen/nektar, men det kan ikke afvises på grund af kontroversiel information som findes i litteraturen. Der er brug for data, som kan udelukke biernes indsamling af pollen/nektar.”

Foto Niels Bak Pedersen Tilsvarende skriver EFSA for humlebiernes og de enlige biers vedkommende.

Danmarks Biavlerforening har igen i 2014 fundet pollen fra kartoffel i pollenprøverne.

I 2013 modtog Danmarks Biavlerforening af Niels Bak Pedersen billeder som viser honningbier i kartoffel. Vi vil meget gerne have flere billeder, som dokumenterer, at kartoffel er trækplante for honningbier. Send dine billeder til dansk@ biavl.dk Kilde: EFSA Guidance Document on the risk assessment of plant protection products on bees (Apis mellifera, Bombus spp. and solitary bees).

Asger Søgaard Jørgensen

Trekantens biavlskonference Selv om honningbierne er gået i vinterdvale, betyder det ikke at biavlerforeningerne ligger i hi. Der er sædvanligvis masser af aktiviteter vinteren igennem i de lokale foreninger.

I denne vinter afholdt fire foreninger (Vestfyns B.F., Kolding og Omegns B.F., Vejle og Omegns B.F. samt Fredericia og Omegns B.F.) et samarbejde om et større arrangement, som vi kalder ”Trekantens Biavlskonference”.

Vi arrangerede et heldagsarrangement med fire dygtige foredrageholdere, som hver især, inden for deres kompetenceområde, gav os en masse godt med hjem i rygsækken. Hver foredragsholder havde ca. en time til rådighed, men alle kunne sikkert have brugt meget mere tid, uden at tilhørerne på nogen måde ville have fundet det kedeligt.

Konferencen blev afholdt på Hindsgaul Naturcenter, som er centralt beliggende ved Middelfart tæt på motorvejen. Naturcenteret byder på gode lokaler til afholdelse af en konference.

Vi afholdte den første konference i 2014, så dette var anden gang vi skulle afholde konferencen. Vi havde sat et maksimum på 100 deltagere – og der blev næsten udsolgt.

Der var endda flere biavlere som kom langvejs fra, det tolker vi som stor interesse for arrangementet.

Vi startede kl. 9 med kaffe og rundstykker – selvfølgelig

104

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

med honning, hvorefter Rune Havgaard Sørensen fra Danmarks Biavlerforenings sekretariat fortalte om foreningens aktiviteter, hvorfor det til stadighed er vigtigt at være medlem af DBF og hvad vi får ud af medlemsskabet.

Som noget helt særligt i år, kunne vi i frokostpausen uddele smagsprøver på dronelarver. Det lykkedes at få god landsdækkende reklame for konferencen, ligesom der var stor interesse for brugen af dronelarver som fødekilde. Indslaget om konferencen og dronelarverne blev bragt i middagsradioavisen på P4 den 30. januar.

Hele dagen var Swienty til stede med en udstilling, hvor der blev vist det sidste nye inden for bimateriel – og der blev vidst også solgt ganske godt.

Vi synes selv, at vi havde et rigtig godt arrangement, hvor alle fik et stort udbytte. Stor tak til de fire foredragsholdere.

Tak for den feedback vi har fået på arrangementet. Der var både stor ros og forbedringsforslag. Der var flere opfordringer til et lignende arrangement til næste år – så nu evaluerer vi og overvejer noget tilsvarende til næste år.

Kommentarer – positive som negative – samt forslag til nye indlæg modtages meget gerne på vores fælles mailadresse trekantens.biavl@gmail.com Klaus Andersen

Lav din egen tavlehonning Anbring vokspladen i plasticrammen og lad bierne klare resten af arbejdet. Når cellerne er forseglede, er tavlen lige til at tage ud af rammen og placere i den tilhørende æske.

Rammerne kan bruges igen og igen.

Se priser og muligheder på www.bihuset.dk

Skal du udvide din biavl i år?

- så prøv det kendte Tappernøje stade Vi har udviklet et ny bistade, som specielt er egnet for biavlere, som har problemer med at løfte tunge magasiner.

Stadet er meget behageligt at arbejde med.

Danskproduceret og fremstillet i det miljøvenlige EPS materiale.

Tappernøje stadet fås i Norsk Mål, Lavnormal og 12x10 i farverne grøn og hvid

Det er nu du skal bestille dine BIFAMILIER OG DRONNINGER Buckfast, italienere og carnica dronninger leveres fra starten af maj.

Overvintrede bifamilier på NM og 12x10

med ung befrugtet dronning.

Til levering i APRIL

Bestil dine dronninger NU Åbningstider: Man.- fre.......8-17 Lørdag......... 8-12 (Tirsdag lukket)

1400,- kr.

BIHUSET

Heino Christiansen Rødlersvej 11 4733 Tappernøje Tlf. 55 96 53 22 Fax 55 96 01 22

www.bihuset.com

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

105

r sælges

Køb din egen professionelle Honningpresse Presser en tavle ad gangen, voksen skal tømmes for hver 5-7 presning. Man kan presse, ved ordentlig planlægning, ca. 1 tavle i minuttet. Let at tømme, og rengøre. Det hele kan gå i opvaskemaskinen. Alt er lavet i syrefast rustfrit stål. Undtaget er vægtstang den er lavet i aluminium.

Intet svineri, idet man ikke skal skrælle tavlerne inden.

Pressen sælges enten komplet, med presse aggregat, bord og balje eller kun presse aggregat, hvis man selv har et bord.

Bestående af pressekammer, voks sier, voks si holdere, stempel, vægtstang plus arm, led bolt, samt stempel pind.

For mere info www.honningpresse.dk eller kontakt Peter Sjøgren +45 40 63 82 08 Ca. 100 bifamilier i NM FBC i opstabling, slyngemaskine til 56 rammer, automatisk skrællemaskine. Sjøli Honningløsner, automatisk Tappemaskine, Honningtank m.m. Alt sælges samlet.

Pris: 200.000 + moms Tlf. 86 46 35 42 Mobil 30 82 25 42 Mangler du rammer?

Så ring til Bivennerne. Vi har rammer i LN, NM og 12x10.

Vi tager også imod bestilling.

Tlf. 30 24 34 98

ger fra 2014. Alle familier r Norsk Mål ogBifamilier har en nysælges Bifamilier onning -1.350 kr. af rolige og yde-

rige dronninger fra 2014 sælges. Sidder på 12x10 tavler.

Pris: 1.000,- kr. medio april 2015Birger – Mikkelsen Tlf. 97 26 82 15 til i god tid mobil 29 25 77 75

: 2945 2603 106 2 Fårvang

MIDTJYSK BIAVLSCENTER Åbningstider: fra 1.5.2015-30.9.2015 Torsdag fra 16-19 Lørdag 9-12

Sælges 100 bifamilier (sælges i april) og en 8-solds fuldautomatisk honningslynge med varme i bunden.

Mobil: 21 12 43 13 Tlf. 97 59 73 17

Ølgodvej 39 - Urup 7200 Grindsted Tlf. 75 33 00 22 Mobil 23 30 30 22

Bier sælges!

samt efter aftale

Samarbejdspartner søges

Savner du også en at samarbejde med i biavlen? Har du lyst til at arbejde sammen med en anden biavler? Bor du i nærheden af Stenlille og har lyst til en snak om samarbejde i biavl, så ring til mig.

Trasbogaard biavl v./Mikael Trasbo Tlf. 60 14 54 35 mikaeltrasbo@gmail.com

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

Store sunde aflæggere på 6 rammer Norsk Mål, med ny Buckfast Dronning fra 2014 – 1.350 kr.

Klar til salg medio april Bestil i god tid!

Mobil: 2945 2603 8882 Fårvang

www.naturbien.dk

Bifamilier sælges store og sunde

på 10 rammer i trugstader, meget velholdte. Evt. enkelte småfamilier også på ca. 8 rammer. Rammemål 12x10.

Dronninger 2014.

Sælges samlet eller hver for sig, 5 i alt.

Mobil 28 87 65 56 (Østjylland)

Reserver allerede nu

DRONNINGER

fra højtydende og sunde avlsdronninger.

Har medvirket i professionelt avlsarbejde i mere end 25 år.

Ubefrugtede leveres fra 1. juni - 1. august Befrugtede leveres ca. fra 1. juli - 1. september Svend Sejr 8220 Brabrand Telefon: 23 30 08 49 Mail: svsejr@gmail.com

Bifamilier sælges

med yderige, mærkede dronninger fra 2014.

Rammemål 12x10.

Pris: 1.000,- kr.

Tlf. 28 89 38 97 Bifamilier sælges Rammemål 12x10.

Tlf. 23 95 97 79 Nr. Snede Sunde bifamilier sælges med unge Buckfast dronninger, 12x10 og Norsk Mål.

Jeg kan tilbyde dig nogle gode familier til rimelige priser.

Claus Lap 4470 Svebølle (Vestsjælland) Tlf. 5927 6767 / 2364 6727

ÅBENT HUS hos Kongeå Biavl Lørdag den 16. maj kl. 11-15 I anledning af, at Jens O. Svendsen fylder 50 år fredag den 15. maj, inviteres kunder, samarbejdspartnere og venner af Kongeå Biavl til åbent hus lørdag den 16. maj.

Der vil være lidt til ganen og samtidig mulighed for at gøre en god handel.

Jens O. Svendsen, Kongeå Biavl, Jedstedmøllevej 3, 6771 Gredstedbro TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

107

Vejen Biavlscenter

MB BIAVL Vi forhandler alt indenfor biavl

Bastrup Skovvej 20 6580 Vamdrup

Åbent: tirsdag, torsdag og fredag kl. 16-18 (hele året) Fra 1.4-1.10 har centeret åbent på lørdage fra kl. 8.30-12.00 Øvrige dage efter aftale

Bjergegaardsvej 4, 9620 Aalestrup Tlf. 64 67 43 86 - mobil 31 53 59 14 info@mbbiavl.dk - www.mbbiavl.dk Åbningstider: Ring for aftale

Benny Gansler Tlf. 75 36 79 00 Mobil 21 74 79 59

NORDSJÆLLANDS BIMATERIEL

info@biavlscenter-vejen.dk

Vejen Biavlscenter Borgergade 74 6752 Glejbjerg

Alt til biavl

Åbent hver onsdag (hele året) kl. 16-18 eller efter aftale

Tlf. 75 36 79 00 Mobil 21 74 79 59

NØRRESØVEJ 8 GADEVANG TLF. 48 26 87 20

www.biavlscenter-vejen.dk

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19 Samt efter aftale pr. telefon Peter Christensen

info@biavlscenter-vejen.dk

Rammer fra eget værksted

Alt i materiel Smeltning af voks og rammevask udføres.

PS ! KUN VOKS FRA „GRØNNE BIAVLERE“ Karstoftvej 8, Uhre. 7330 Brande Træffes bedst kl. 12-12.30 eller efter kl. 20

Tlf. 97 18 70 16 mobil: 21 45 97 76 NB ! Bestil i god tid.

Vi har alt til biavl

- foderdej og fodersirup Voksafsmeltning og rammevask

Voksafsmeltning og ramme Rammer kan indleveres til:

Voksafsmeltning og rammevask Aulum: Hele året

Flydende foder i til: Rammer kan indleveres Hele året 14 kgAulum: spande 2-solds slynge med

- foderdej og fodersirup

Flydende foder i

14 kg spande - foderdej og fodersirup

Rammer kan indleveres til:Hårby: 1. august - 1. maj rigtigt håndsving Valsning af prima dansk bivoks med gear. Slyngen har indAulum: Hele året Valsning af prima dansk bivoks r Vi udvinder puljer der bygget si og en underBivoks og honning Hårby: 1. august - 1. majog valser ovoks poi adskilte .

Aulumgaard A/S r Aulumgaard A/S r underkastes kontrol og analyser. del, der efterfølgende Besøg vores Skanderborg afdeling Buntmagervej 18, 7490 Aulum sty ,- k købes Vestermarkensom 12, Hårby, røre-Valsning af prima dansk bivoks Tlf. +45 96 41 21 00 webshopkan bruges r i 799 8660 Skanderborg e info@aulumgaard.dk Tlf. +45 86 52 33 46 ad rder og se de gode eller tappespand. fraløbende Vi udvinder og valser voks i adskilte stpuljer kr@aulumgaard.dk Bivokswww.aulumgaard.dk og honning i e B Aulumgaard A/S Aulumgaard A/S www.aulumgaard.dk Åbningstider: tilbud s underkastes kontrol og analyser. Åbningstider: Hverdage 9.00-16.30 pri Skanderborg afdeling Hårby: 1. august - 1. maj

Flydende foder i Bivoks og honning 14 kg spande købes

købes

Lørdag 9.00-12.00

Vi udvinder og valser voks i adskilte puljer der løbende underkastes kontrol og analyser.

Buntmagervej 7490 aulumgaard.dk Tirsdag &18, fredag 10-17 Aulum Tlf. +45 96 41 21 00

NYHED info@aulumgaard.dk

Besøg vores Vestermarken 12, Hårby webshop Voksafsmeltning 8660 Skanderborg og rammevas Rammer kan indleveres Tlf. +45 86 52 33 til: 46 Aulumgaard A/S og se de gode Aulum: kr@aulumgaard.dk Hele året Skanderborg afdeling 1. august - 1. maj www.aulumgaard.dk tilbud 12, Hårby, Hårby: Vestermarken

- foderdej og fodersirup

Besøg vores Buntmagervej 18, 7490 Aulum Åbningstider: Tlf. +45 96 41 21 00 webshop Hverdage 9.00-16.30 Aulumgaard A/S Åbningstider: Aulumgaard A/S 8660 Skanderborg info@aulumgaard.dk aulumgaard.dk Tirsdag & fredag 10-17 Lørdag 9.00-12.00 Bivoks og honning Skanderborg afdeling Buntmagervej 18, 7490 Aulum Tlf. +45Vestermarken 86 52 33 46 12, Hårby, www.aulumgaard.dk og se de gode Tlf. +45 96 41 21 00 købes kr@aulumgaard.dk 8660 Skanderborg info@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk Åbningstider: Tlf. +45 86 52 33 46 tilbud www.aulumgaard.dk Gode tilbud på Besøg vores Aulumgaard A/S

www.aulumgaard.dk

Flydende foder i 14 kg spande

Valsning af prima dansk bivoks

Vi udvinder og valser voks i adskilte puljer der løb underkastes kontrol og analyser.

Hverdage 9.00-16.30 Åbningstider: Lørdag 9.00-12.00

Hverdage 9.00-16.30 Lørdag 9.00-12.00

108

Aulumgaard A/S

Buntmagervej 18, 7490 AulumÅbningstider: kr@aulumgaard.dk Tlf. +45 96 41 21 00 www.aulumgaard.dk Tirsdag & fredag 10-17 info@aulumgaard.dk Åbningstider: www.aulumgaard.dk

www.aulumgaard.dk aulumgaard.dk

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

Åbningstider: Hverdage 9.00-16.30 Lørdag 9.00-12.00

Aulumgaard A/S

Skanderborg afdeling

Vestermarken 12, Hårby, webshop 8660 Skanderborg +45 86 52 33 46 og se de gode Tlf. kr@aulumgaard.dk Mandag, tirsdag, torsdag www.aulumgaard.dk tilbud & fredag 10-17

aulumgaard.dk Øvrige dage lukket

Åbningstider: Tirsdag & fredag 10-17

Vi forhandler næsten alt inden for biavl blandt andet vokstavler, fast & flydende foder, rammer, bidragter, opstablingsstader i styropor og meget andet Øster Bording Landhandel

Åbningstider: Hverdage 10-17 Lørdag 9-13

Jørn Pedersen/Lis Christiansen Øster Bordingvej 55 - 8600 Silkeborg TLF: 86 85 66 60 Mail: j-p-biavl@live.dk

Bargum´s Biavl v/ Karin og Jürgen Bargum Høgsholtvej 6, Ravsted 6372 Bylderup-Bov Tlf. 61 77 41 41

www.landhobby.dk Bemærk åbningstiderne: tirsdag 1400 - 1700 torsdag 1400 - 1700 lørdag 900 - 1200

Salg af biavlsmateriel, voksafsmeltning, rammevask samt valsning af tavler.

Dansk Buckfast

- køber man, hvis man vil ha’ dronninger som bare fungerer Se mere på: www.himmerlandske-bier.dk Venlig hilsen Ivan B. Nielsen Småfamilier på 12x10 rammer med dronninger fra 2014 sælges.

Tlf. 97 14 54 44 Mobil 23 49 19 74

Jens O. Svendsen Jedstedmøllevej 3 6771 Gredstedbro

Tlf. 24 24 18 54

Åbningstider: onsdag fra 16.00 til 18.00 fredag fra 16.00 til 18.00 lørdag fra 9.00 til 12.00 (i perioden fra 1/10 til 27/4 hver onsdag fra 16.00 til 18.00 eller efter aftale)

Bifamilier sælges

med dronninger efter arv efter ø-parrede buckfast dronninger.

Ejner Olsen (Hillerød) Tlf. 61 26 04 56

Bifamilier sælges

Igen i år sælges buckfast bifamilier med 2014 dronninger, 12x10, varroabehandlet og synet.

Biavler Niels Chr. Vestergård Tlf. 20 63 60 20 (Salling)

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

109

110

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

BIFAMILIER SÆLGES Rammemål 12x10 Dronninger fra 2014 Bifamilierne sidder på 5 rammer Varoabehandlet og synet Kan afhentes ultimo april Tlf. 75 56 01 72 Fredriciaområdet fribo.christensen@gmail.com 300 småfamilier med dronning fra 2014 sælges Knud Hvam, 40 62 27 39

Bifamilier sælges Gode stærke 6 rammers bifamilier, med yderige buckfastdronninger fra 2014, på rammemål 12x10 og NM. Pris 1.140,- kr. + moms - til levering ultimo april. ®

Bestilling på dronninger modtages

Stougaard Biavl

v. Peter Stougaard Hedemarksvej 36, Fensten, 8300 Odder Tlf. 8655 1261, mobil 2082 1261/4053 1261 Mail: stougaard-biavl@mail.dk www.stougaard-biavl.dk

Honningskeen HUNANG

Skeen er enkel, elegant, praktisk og hygiejnisk. Den tåler endda en tur i opvaskemaskinen. Fremstillet i borosilikatglas.

Håndlavet og designet af Christoffer Olling Back.

PRIS: 80,- kr. inkl. moms Køb den på www.bishoppen.dk

Biavlscenter Åbningstider:

Mandag-Fredag: 10-17 Lørdag: 9-13

&

Dyrefoder

Bistader • Værktøj • Voks Honningemballage

Se vores nye

Vi modtager rammer til afsmeltning og vask hele året

på www.nordjysk.com

webshop

Ølsvej 46, 9500 Hobro - Tlf. +45 98 52 27 80 - info@nordjysk.com www.nordjysk.com

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

111

Møder

FYN Nordfyns BF Mandag den 11. maj kl. 19.00. Besøg hos ”månedens arbejde” skribenter Lars Fischer og Zofuz Knudsen. Sted: Solens Hjerte, Planteskolevej 51, 5250 Odense SV. Vi indleder årets sommermødesæson med et brag af et sommermøde hos Zofus og Lars, der er årets skribenter i Tidsskrift for Biavl.

Først skal vi besøge bigården og se slyngerummet. Efter kaffen vil Lars og Zofuz fortælle om deres biavl: Om glæderne og oplevelser med bierne, om at deltage i og vinde International Food Contest i Herning, om presset honning og meget mere.

Kom og oplev en aften med hyggeligt samvær, underholdning og lækkert kaffebord.

Lørdag den 30. maj: Udflugt til Endelave. Vi mødes i Snaptun og sejler med færgen kl. 9.45. På Endelave skal vi se og høre om biavl med brune bier, på rundvisning i Lægeurtehaven, på en guide tur i Endelave by og der bliver mulighed for en tur øen rundt på traktor.

Kl. 16.05 er der afgang fra Endelave.

Læs mere om udflugten på din forenings hjemmeside eller kontakt din lokalforeningsformand.

Ringe & Omegns BF Søndag den 17. maj kl. 9.00 skal vi besøge Grethe og Erik Pedersen Herringevej 4, Herringe, 5750 Ringe. Vi skal se Eriks bigård og høre om, hvordan bierne er udvintret, få en god gang bisnak og nyde Grethes kaffebord. Af hensyn til traktementet tilmeldes til mail@bendts.dk eller tlf. 28 10 92 98.

Torsdag den 28. maj kl. 19.00 besøger vi Inger og Ove Olesen Sdr. Højrupvejen 8, Sdr. Højrup, 5750 Ringe. Vi skal se Oves bigård og få en god gang bisnak og nyde Ingers kaffebord.

P.b.v. Aksel Scheby Svendborg og Omegns BF holder møde onsdag den 29. april kl. 19.00. Foredrag og oplæg til dronningeavl ved Niels Midtiby, Daugaard. En inspirationsaften hvor foredragsholderen sætter fokus på mål og midler omkring en sikker avl af gode dronninger.

Niels Midtiby var i mange år leder af produktionshøjskolen “Sandagergaard” i Vejle og fik bl.a. nosemaundersøgelserne gjort til en del af avlsarbejdet. Mødet holdes på Skårup Skovmølle, Skårupøre Strandvej 47.

Lørdag den 9. maj kl. 13.00: Åbent Hus hos Sydfyns Specialfoder - i alt i biavl - ved Jan Staldgaard med foredrag kl. 13.30-14.15, hvor Jørgen Bang og Carl Aage Brunsvig kommer med et oplæg til driften i den kommende sæson. Oplægget henvender sig i første omgang til nystartede biavlere med en dialog med de lidt mere erfarne. Kom og gør en god handel - der er tilbud på honningglas samt ost og vin.

Mødet er arrangeret i samarbejde med voksklubben og holdes på Skovsbovej 360, Egense.

Tirsdag den 19. maj kl. 19.00: Aftenekskursion til Johnnie Lauersen, Vindebyvej 9, Lindelse, 5900 Rudkøbing. Vi skal se på forårstrækket på vinterraps og høre, hvilke forholdsregler man skal tage for at få det optimale ud af dette træk. Fyld bilen op, tag din nabo med.

P.b.v. Jørgen Bang

Har du husket at bestille etiketter?

Sæsonen står for døren og snart skal der sættes etiketter på den dejlige, nyhøstede honning – men har du etiketterne? I højsæsonen kan der være op til 3 ugers leveringstid på Danmarks Biavlerforenings etiketter.

Derfor: Bestil allerede nu dine etiketter og gør det gerne via Danmarks Biavlerforenings webshop, www.bishoppen.dk

112

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

Vestfyns BF Lørdag den 30. maj: Udflugt til Endelave – se nærmere under Nordfyns BF. Vindinge Herreds BF Lørdag den 30. maj: Udflugt til Endelave – se nærmere under Nordfyns BF. Østfyns BF Lørdag den 30. maj: Udflugt til Endelave – se nærmere under Nordfyns BF. JYLLAND 6000-6999 Ribe og Omegns BF Mandag den 4. maj kl. 17.30: Standerhejsning i Skolebigården med Brugtbørs samt pølser fra grillen og drikkevarer.

Varde og Omegns BF Lørdag den 25. april kl. 10-14: Grøn Festival på Torvet i Varde.

Mandag den 11. maj kl. 19.30: Brugtmarked ved Naturkultur, Varde.

JYLLAND 7000-7999 Fredericia og Omegns BF Onsdag den 22. april kl.19.00: Vi åbner skolebigården for sæson 2015 for alle medlemmer. Velkommen igen til alle til en forhåbentlig god varm og solrig sæson.

Herning og Omegns BF Vi begynder i Skolebigården, Løvbakkevej 32, 7400 Herning.

Den 27. april kl. 19.00: Vi ser om bierne har overlevet vinteren og får skiftet bund.

Den 4. maj kl. 19.00: Vi ser på biernes udvikling og om der er sværmtendenser og måske skal der magasiner på.

Den 11. maj kl. 19.00: Vi fjerner droneyngel og ser efter mider og sværmceller.

Den 18. maj kl. 19.00: Biernes sundhedstilstand v/ bisygdomsinspektør.

Den 1. juni kl. 19.00: Der omlarves til dronninger.

Lemvig og Omegns BF Skolebigården starter mandag den 11. maj kl. 19, hvor vi tilser familierne og laver evt. udvidelse.

Mandag den 18. maj kl. 19 er der tilsyn og udvidelse af bifamilierne.

Der bruges bidragt eller slør i bigården.

P.b.v. Bente Haunstrup Salling og Fjends BF Mandagsmøder foregår på Marienlyst i Skive og starter kl. 19, nybegyndere kommer kl. 18.

Den 27. april, klargøring af materiel og oprydning i kælderen og et kig til bierne.

Møder i maj er 4., 11. og 18. maj, hvor vi ser til bierne, hvordan de udvikler sig, sætter dronetavler til.

Første sommerbesøg er den 27. maj kl. 19 hos Birgitte og Jens Jørgen Hedegård, Skruen 1, Grynderup. Vi ser deres bier og flotte have. De bor mellem Limfjorden og Grynderup sø.

JYLLAND 8000-8999 Bjerringbro og Omegns BF afholder møderække i skolebigården på Gl. Tangevej. Første mødeaften er tirsdag den 28. april kl.

19.00. Der vil herefter være møde på følgende tirsdage: den 12. og 26.maj, den 9., 16. og 30. juni. Der vil være mulighed for at arbejde med bierne og følge bifamiliernes udvikling hen over sommeren.

Hvad gør vi ved sygdom, varroa, sværmning, dronningetab osv? Vi laver dronninger og forbereder indvintringen. Alle med ny eller gammel interesse for bier er meget velkommen. Kontakt på følgende tlf.

40 33 06 33, 40 14 71 17 eller 21 70 05 01.

P.b.v. Christoffer W. Hansen Kaløvig-Egnens BF Lørdag den 25. april kl. 13 mødes vi hos Lene Svenningsen, Grenåvej 19 B, 8410 Rønde for i fællesskab at gennemgå og klargøre materiellet til skolebigården. Vi skal bl.a. tråde rammer og smelte vokstavler i. Der serveres kaffe og kage.

Sæsonens program for skolebigården starter op onsdag den 29.

april kl. 19 hvor vi mødes i Skolebigården, Kalø Økologiske Landbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde. Derefter mødes vi i skolebigården hver 10. dag altså hhv. onsdage kl. 19 og søndage kl. 10.

Sidste programsatte dato er søndag den 6. september kl. 10. Alle er velkomne.

Se vores hjemmeside for yderligere info www.kalovig-egnensbiavlerforening.dk Silkeborg og Omegns BF Den store og gode nyhed er, at vi igen har et begynderkursus i gang. I år er der 16 deltagere. Vi har tidligere år lavet kursus fælles med Hammel, men de har i år vist også selv nok til at lave et kursus. To fra bestyrelsen står for undervisningen teoretisk såvel som praktisk. Kursisterne kommer et par gange med i skolebigården, før den egentlige sæson starter.

Vi åbner sæsonen for foreningens medlemmer tirsdag den 5. maj kl. 19 på Harsnablundvej 7-8 i Gødvad ved Silkeborg. De følgende tirsdage mødes vi samme tid og sted, og vi håber på en fin, hyggelig og lærerig sæson med bierne, hvor vi dels udveksler erfaringer og også hygger os med enten lidt kaffe og kage eller pølser på grillen. Velkommen skal I være til en ny sæson. Det er også muligt at tage interesserede med, der har lyst til at få et kig til en særpræget verden i bistaderne, Vi skal der gennemgå staderne, undersøge om der er plads i staderne, om bierne har foder nok og er begyndt at samle pollen og nektar i den nye sæson. Vi skal sætte dronetavler i, se om der er yngel i tavlerne, måske finde dronningen i staderne og i det hele taget have et gensyn med de små væsner i staderne. Det må vel være forår, når dette læses.

P.b.v. Inger Engsig-Karup Århus og Omegns BF Skolebigården starter den 20. april som det ser ud nu! Bemærk, at det er en uge tidligere end vi tidligere har meldt ud.

Den 19.marts blev der afholdt Hyggeaften med Gule (& Grønne) Ærter, hvor også kåringen af honning bedømmelse 2014 blev offentliggjort. Søren Bendixen og Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer fik Guld for deres honning og Bilde Sørensen fik sølv. Alle 3 har tidligere taget præmier. Stort tillykke til alle tre.

Der opstår af og til spontane arrangementer, så det er en god ide at følge med i foreningens aktiviteter på hjemmesiden: http://www. aarhusbiavl.dk Til sidst vil jeg gerne her slå et slag for Det central bigårdsregister. I forbindelse med sygdomsbekæmpelse er det vigtigt at man i en given situation, at sygdomsinspektørerne kan finde frem til bigårdene.

Hvis man Googler det centrale bigårdsregister så kan man finde en vejledning til at komme i gang. I løbet af sæsonen vil vi et par gange i skolebigården, hjælpe med at komme i gang med registret.

P.b.v. Jesper Duwe Nielsen JYLLAND 9000-9999 Vester Tørslev og Omegns BF Onsdag den 3. juni kl. 19.00: Besøg på Visborggård. Dan vil vise de besøgende bistaderne, parken og orangeriet. Tag selv kaffe og kop med.

SJÆLLAND OG ØERNE Flakkebjerg herreds BF Skolebigården på Fyrendal gods, Fyrendalvej 14, 4262 Sandved. Vi skal passe foreningens bifamilier gennem hele sæsonen. Der er eftersyn på følgende datoer, tirsdag den 28. april, samt tirsdag den 12. og 26. maj, alle gange kl. 19.00.

Lørdag den 6. juni mødes vi kl. 9.00 for at slynge skolebigårdens forårshonning.

P.b.v. Bent Larsen

Kronborg Vestre Birks BF Onsdag den 29. april er årets første aften i skolebigården. Vi mødes kl. 19.00. Medbring te/kaffe/kage til en hyggelig bisnak. På gensyn.

Mvh. Bestyrelsen Københavns Amts BF Møder i Skolebigården på KU LIFE, Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg: Tirsdag den 12. maj kl. 19.00: Første aftenmøde, herefter hver tirsdag aften. Dronetavler sættes i.

Møder i skolebigården i Ejby, Mosetoften 35 2600 Glostrup: Onsdag den 13. maj kl. 19.00: Første aftenmøde, herefter hver onsdag aften. Dronetavler sættes i.

Møder i skolebigården i Hvidovre, Byvej 98 2650 Hvidovre: Åbent hus i bigården mandag aften kl. 19.00 i maj, juni og juli. Første gang den 4. maj.

Nordsjællandske Bivenner Skolebigården åbner torsdag den 30. april og holder åbent hver torsdag sommeren igennem til og med den 13. august. Der holdes åbent fra kl. 18.30 til ca. 20.30.

Skolebigården ligger i Brede Park med indgang fra I.C. Modewegs Vej i Kgs. Lyngby. Gå ind gennem porten over for Brede Allé og skrå op til venstre.

Det sidste indendørsmøde før sommeren afholdes mandag den 20. april i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby fra kl.19:30.

Der er åbent fra kl. 19. Mødet fokuserer på “gør-det-selv”. Her kan bivennerne præsentere deres forskellige kreationer.

P.b.v. Bodil Branner Slagelse BF Tirsdag den 21. april (alle deltager): Klargøring af skolebigårdens udstyr, kasser og tavler til årets drift hos Arne & Grethe Egelunn Nielsen, Præstevænget 13, 4241 Vemmelev i kælderen.

Lørdag den 25. april (nybegyndere kl. 13, øvrige kl. 14): Vi kontrollerer foderstanden og status hos bierne.

Tirsdag den 5. maj (nybegyndere kl. 18.30, øvrige kl. 19): Vi kontrollerer status hos bierne.

Tirsdag den 12. maj (nybegyndere kl. 18.30, øvrige kl. 19): Vi kontrollerer status hos bierne.

Tirsdag den 19. maj (nybegyndere kl. 18.30, øvrige kl. 19): Vi kontrollerer status hos bierne.

Tirsdag den 26. maj (nybegyndere kl. 18.30, øvrige kl. 19): Vi kontrollerer status hos bierne.

P.b.v. Steen Bendtsen Sydsjællands BF Vi mødes i skolebigården på Glasmagervej 42, 4684 Holmegaard følgende mandage: den 4. og 18. maj, den 1., 15 og 29. juni, den 13. og 27. juli samt 10. august. Vi mødes kl.

18.45 og får gang i vores røgpustere og ifører os vores bidragter.

Herefter vil der blive en teorigennemgang af arbejdet i bierne den pågældende aften. På første mødedag fordeler vi bistaderne mellem os, således at man har sit eget hus/huse at passe gennem hele sæsonen. Nye biavlere vil have følgeskab af en erfaren biavler. Efter arbejdet i bierne hygger vi os med kaffe/the/kage og hyggesnak i klubhuset. Pris for kage m.v. er 15,- kr. pr. person.

Dato for slyngning af honning vil blive oplyst i løbet af sæsonen.

Mvh. Bestyrelsen

Generalforsamlinger FYN Ringe & Omegns BF Generalforsamling torsdag den 7. maj kl.

19 i foreningens hus, Sdr.Højrupvejen 104, Søllinge 5750 Ringe.

Dagsorden iflg. vedtægterne.

P.b.v. Aksel Scheby

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

113

Biting Tidsskrift for Biavl giver dig her et lille indblik i noget af det materiel, som findes på markedet for bimateriel. Måske vidste du ikke, at netop dette materiel findes, eller måske havde du bare glemt det. Spørg din materielforhandler, hvis du ønsker at købe en af de beskrevne ting.

PROPOLISGITTER Propolis er biernes eget lim, der også menes at have gode medicinske egenskaber. Propolis anvendes bl.a. i naturmedicin, halspastiller og cremer, men opkøbes og forhandles også i rå form. Vil du producere propolis i din biavl, er der udviklet dette propolisgitter, der letter indsamlingen af propolis.

Propolisgitteret placeres på en måde, så der er gennemtræk eventuelt i stedet for dækbrædder. Bierne vil herefter kitte gitteret til med propolis for at forhindre træk. Gitteret fås i forskellige mål, men kan alternativt skæres til, så det passer dit stademål, eller skæres til, så det kan indsættes i stedet for dækbrædder. Når gitteret er kittet til, lægges det i fryseren, hvorefter propolissen let løsner sig.

Gitteret kan endvidere anvendes, hvis der en periode skal etableres øget udluftning i bistadet – f.eks. i forbindelse med flytning af bier.

SERVERINGSRAMME For de der ønsker at give gæsterne en autentisk oplevelse er serveringsrammen udviklet. Med serveringsrammen er der god mulighed for, at gæster kan nyde honning direkte fra tavlen. Rammen fra bistadet placeres i serveringsrammens stativ, hvorefter honningen løber ned i bakken. Honningen kan herefter tages op fra beholderen under stativet.

For at sikre nem rengøring, kan serveringsrammen skilles ad.

Serveringsrammen egner sig naturligvis primært til honningen mens den er flydende. Restaurationer og lignende vil, hvis de har en sådan ramme, holde en tæt kontakt med deres biavler for jævnlig levering af nye rammer.

Serveringsrammen er set til målene 12x10, Norsk Mål og Lav Normal.

TAVLETANG Bliver dine fingre trætte i længden, når tavlerne tages op af stadet, eller lider fingrene af gigt? Så kan tavletangen måske lette arbejdet. Tavletangen griber med et godt tag om tavlen, og du får mulighed for at bruge hele hånden frem for nogle få fingre.

Tavletangen er udført i metal og evt. med en fjeder, så den selv åbner igen.

Tavletangen kan endvidere være nyttig til at holde om rammerne når de udsættes for varme eller lignende, i forbindelse med rengøring og omsmeltning.

114

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

Hver tiende art er truet EU kommissionen har netop udgivet den europæiske rødliste for bier. Rødlisten er en oversigt over den nuværende viden om forekomsten af vilde bier i Europa – særligt vigtig er oversigten over arter, som er truet af udryddelse.

Det er den internationale organisation for naturbeskyttelse (IUNC), der med bidrag fra et stort antal medarbejdere fra mange europæiske lande, har udarbejdet rødlisten.

Listen giver for første gang en samlet oversigt over situationen for de næsten 2000 arter af bier, der findes i Europa. Opgørelsen viser, at 9% af de vilde bier i Europa er akut truet med udryddelse, særligt pga. ødelæggelse af levesteder, som et resultat af intensivering af landbruget (herunder ændrede driftsformer samt brugen af pesticider og gødning), men også byudvikling og øget forekomst af naturbrande og klimaændringer er en trussel mod bierne.

Herudover formodes et langt større antal arter at være i risiko for et uddø uden dog at være akut truede. Der er således 366 bi-arter, som er direkte påvirket af ændringerne i landbruget. Særligt produktionen af ensilage (fremfor hø) har medført et storstilet tab af blomsterrige græsarealer. Denne ændring har haft en voldsom effekt på livsbetingelserne for de længelevende sociale bier som humlebier, men også på nogle specialister blandt de enlige bier.

Forurening, pesticider og herbicider er et komplekst problem, som behandles i rapporten. Der er dels tale om direkte effekter på bierne, dels effekter på forekomsten af biernes fødeplanter. Gødskning med kvælstof - specielt på græsarealer – medfører, at græsserne fremmes på bekostning af planter af interesse for bierne.

Biavlskonferencen på video Er du en af de få der gik glip af biavlskonferencen i marts, så fortvivl ikke. Du har alligevel mulighed for at få lidt udbytte af den. Flere af indlæggene har vi optaget på video, og de ligger nu på www.biavl.dk, følg linket: ”Biavl” - ”Videoer” Du kan se, eller gense, det meget spændende og interessante indlæg af Cecilia Costa fra Italien, om deres nye måde at sommerbekæmpe varroa på. I Italien er vinteren så mild, at de kun har meget kort tid uden yngel i bikasserne, måske slet ikke, så oxalsyredrypning som vinterbehandling har kun ringe effekt. Tidligere har de brugt thymol og lignende produkter, men vinterdødeligheden steg år for år. Derfor har de udviklet en ny strategi med indespærring af dronningen i en periode om sommeren. Det giver nogle dage uden yngel, så varroamiderne ikke kan gemme sig under en oxalsyrebehandling. Måske klimaforandringerne gør at vi skal til at tænke lidt i samme retning. Danmarks Biavlerforening udfører i hvert fald i denne sæson forsøg omkring dette.

Hvad der nok for mange er mindst lige så interessant, er Per Krygers indlæg om status over den lille stadebille. Hvad ved vi om udbruddet i Italien, hvad er der foretaget af for-

Foto André Karwath Brande er især et problem i middelhavslandene, og i årene 1980–1990 brændte årligt ca. 700.000 ha med maki (tørre bakkedrag med dværgbuske) og der er påvist en sammenhæng mellem øget frekvens af naturbrande og klimaændringer.

Klimaændringerne kan også have betydning for bierne i form af tørke, ændringer i levesteder og der kan endog ske det, at synkroniseringen mellem planternes blomstring og biernes fremkomst kommer ud af balance. Det kan være et problem for nogle af de meget specialiserede arter af enlige bier, som kun kan yngle på pollen fra én speciel planteart.

Et afsnit omhandler problemerne for honningbier og her er det specielt behovet for at bevare de oprindelige, naturligt forekommende honningbier, der er i fokus.

Generelt konkluderer rapporten, at der mangler viden om biernes livsvilkår, ligesom der mangler specialister med viden om identifikation, biologi og økologi for bier i bred forstand.

Kilde: Nieto m.fl. (2014): European Red List of Bees.

EU-kommissionen.

Asger Søgaard Jørgensen anstaltninger for at hindre spredning? Og ikke mindst, hvad skal vi gøre fremover her i Danmark? De foreløbige planer betyder, at der skal undersøges et større antal bigårde, op til 150, og det flere gange om året. Videoen indeholder også vejledning i hvad vi som biavlere skal holde øje med. Per Kryger kommer fra Aarhus Universitet, Flakkebjerg.

Vi har også valgt at vise et indlæg om bestøvning i frøavlen, hvor Birte Boelt og Svend Tveden-Nyborg fortæller om biernes betydning for bestøvning i fortrinsvis hvidkløver. Der refereres også til forsøg med udsæd af honningurt omkring frømarken. Birte Boelt og Svend Tveden-Nyborg kommer også fra Aarhus Universitet.

Endelig et indlæg om allergi for insektstik af Hans-Jørgen Malling, fra Dansk AllergiCenter. Han fortæller meget levende om de forskellige insekters stik. Han kommer bl.a. med en forklaring på hvad der egentlig sker i vores krop, når vi bliver stukket. Og især hvad der sker hvis vi er allergiske over for insektstik. Hvad er i det hele taget en allergisk reaktion? Også lidt om førstehjælp er med, hvad hjælper og hvad hjælper ikke. Til slut kommer han med lidt gode råd til, hvad man kan gøre for at forebygge stik.

Som sagt, se videoerne på www.biavl.dk Palle Frejvald TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2015

115

Afsender: Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø

Magasinpost SMP ID-nr.

42444 ID nr.

42245