Tidsskrift for biavl 9 2015

BIULVEN JAGER PÅ LÆSØ LÆS SIDE 262

TIDSSKRIFT FOR BIAVL · SEPTEMBER 2015 · NR. 9

INDHOLD 247 Send din bedste honning 248 Orientering 249 Erfa-dag 250 Månedens arbejde 254 Status på stadebillen i Italien 255 Århus giver græsset baghjul 258 Neonicotinoider og bitab 259 Bier i haven 260 Erfa-dag på Rømø 262 Ulve jager på Læsø 265 Biavl i Nordindien 270 Annoncer 276 Møder 277 Generalforsamlinger 279 Når bier dræber heste

ÅRHUS BLOMSTRER LÆS SIDE 255

BIAVL I NORDINDIEN LÆS SIDE 265

Forside: Tungt lastet med en bi vender biulven tilbage til redehullet. Foto Carl-Johan Junge.

Danmarks Biavlerforening Nummer 9/2015 - 149. årgang Oplag 6000 Tryk og layout Glumsø Bogtrykkeri Udgivet af Danmarks Biavlerforening Fulbyvej 15 · 4180 Sorø dansk@biavl.dk · www.biavl.dk Telefontid: Mandag - torsdag kl. 9 - 14 Tlf. 57 86 54 70

Deadlines for indsendelse af foreningsmeddelelser og annoncer, som ønskes bragt i: Oktober senest fredag den 25. september November senest mandag den 26. oktober December senest fredag den 27. november Foreningsmeddelelser bedes sendt til Sally B. Malmroes på sbm@biavl.dk Annoncer bedes sendt til Rolf Tulstrup Theuerkauf på rt@biavl.dk Tidsskrift for Biavl udkommer: Oktober Omdeles den 19.-21. oktober November Omdeles den 19.-21. november December Omdeles den 18.-21. december

246 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

SEND DIN BEDSTE HONNING IGEN I ÅR ER DET MULIGT AT SENDE HONNING TIL BEDØMMELSE OG FÅ DEN PRÆMIERET VED INTERNATIONAL FOOD CONTEST I MESSECENTER HERNING, DER I ÅR FINDER STED DEN 3.- 4. NOVEMBER. SIDSTE ÅR DELTOG EN LANG RÆKKE DANSKE HONNINGER, OG DE OPNÅEDE FINE BEDØMMELSER. AF RUNE HAVGAARD SØRENSEN Danmarks Biavlerforening rhs@biavl.dk

Endvidere fokuserer dommerne på honningens særlige egenskaber, som fremhæver den i forhold til andre honninger.

På International FOOD Contest bedømmes og udstilles mejeriprodukter og andre fødevarer side om side, sammen med en udstilling af det nyeste indenfor maskiner, emballager og udstyr med fokus på levnedsmiddelindustrien. Selvom de 1.500 mejeriprodukter stadig er rygraden, er der øget fokus på fødevarer udenfor mejerisektoren.

Samtlige deltagende honninger bliver udstillet og messens mange gæster vil få mulighed for at smage på honningerne. Gæsterne omfatter bl.a. kokke, grossister og udenlandske gæster, der typisk er overraskede over det store udvalg af danske honninger.

De deltagende honninger kvalitetsvurderes og kan tildeles ærespræmie, guld-, sølv- og bronzediplomer til de bedste. Præmierede honninger kan efterfølgende anvende præmieringen i forbindelse med markedsføring.

I år er det muligt at tilmelde honninger i kategorierne ”Blomsterhonning”, ”Flydende honning”, ”Lynghonning” og ”Blandingshonning” (honninger tilsat smag, f.eks. vanilje, kakao, citrus). Såfremt der ikke tilmeldes minimum 5 honninger i en kategori, vil de tilmeldte honninger indgå i en af de øvrige kategorier, men stadig blive vurderet som sin egen type.

Blomsterhonning dækker over diverse faste honninger af forskellig oprindelse. I 2014 deltog flere flydende honninger, hvorfor disse i år har fået deres egen kategori. Lynghonningerne har altid særlig stor interesse hos messens besøgende.

Bedømmelsen Ved konkurrencen bliver honningen vurderet af et professionelt dommerpanel, der både består af repræsentanter fra Danmarks Biavlerforening og fra fødevarebranchen. Honningen bliver bedømt ud fra fem parametre: ydre fremtoning, duft, konsistens/viskositet, mundfølelse og smag/eftersmag. Emballagen tæller ikke med i bedømmelsen.

For hver parameter gives der mellem 1 og 15 point. Samtidig skriver dommerne enkelte bemærkninger, som efterfølgende bliver sendt til biavleren. Dommerne lægger i bedømmelsen særligt vægt på produktets kvalitet, varen skal således teknisk set være i orden.

Tilmelding Prisen for at deltage er kr. 600,- for første tilmeldte honning, kr. 400,- for honning nummer to, og kr. 300,- for efterfølgende honninger. Betaling og tilmelding sker i forbindelse med tilmelding senest den 18. oktober på www.bishoppen.dk Mjød er årets nyhed Som noget nyt, vil mjødproducenter, der producerer mjød på kommerciel basis, i år også kunne sende deres produkter til bedømmelse. Mjød vil indgå som en kategori under vinene, hvor dommere med rutine i denne type produkter vil bedømme smagen.

Hvis du er mjødproducent, og ønsker at deltage, eller hvis du kender en mjødproducent med interesse i dette, så kontakt Danmarks Biavlerforening for nærmere information.

Pris for deltagelse og tilmeldingsfrist er den samme som for honning.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 247

Knud Graaskov Formand Danmarks Biavlerforening Enghaven 33, 4000 Roskilde E-mail: dbf-formand@biavl.dk Telefon: 26 84 31 43

Rune Havgaard Sørensen Sekretariatsleder E-mail: rhs@biavl.dk Telefon: 57 86 54 69 Ansvar: Administrativ ledelse, økonomi og foreningsrådgivning Tilknyttet: Bestyrelse, Økonomiudvalg og koordinationsudvalg

Sally B. Malmroes Kontorfunktionær E-mail: sbm@biavl.dk Telefon: 57 86 54 72 Ansvar: Salgsafdeling, medlemsadministration og kalender

Rolf T. Theuerkauf Ansvarsh. redaktør og konsulent, Agronom E-mail: rt@biavl.dk Telefon: 57 86 54 68 Ansvar: Kommunikation, lovgivning, rådgivning.

Tilknyttet: Medieudvalg og Markedsføringsudvalg

Ole Kilpinen Konsulent, Biolog E-mail: olek@biavl.dk Telefon: 57 86 54 67 Ansvar: Anvendt forskning og rådgivning Tilknyttet: Fagligt udvalg og Uddannelsesudvalg Danmarks Biavlerforening Fulbyvej 15 • 4180 Sorø E-mail: dansk@biavl.dk www.biavl.dk Telefon: 57 86 54 70 (hovednummer) Telefontid: mandag - torsdag kl. 9-14

ORIENTERING Bestyrelsesmøde Danmarks Biavlerforenings bestyrelse holdt den 29. august ordinært bestyrelsesmøde. Her blev der bl.a. orienteret om afholdte møder.

Formand Knud Graaskov berettede om det seneste fællesmøde med formændene fra de øvrige biavlsorganisationer. Her havde man blandt andet drøftet igangværende og kommende projekter støttet af det nationale biavlsprogram.

Herudover enedes formændene om emner til efterårets møde i Binævnet.

Ved mødet blev kvartalsrapporten for andet kvartal gennemgået. Rapporten giver bestyrelsen status på medlemsudvikling, salgsafdelingen, arrangementer, politik, medier og økonomi. Det kan heraf konstateres, at medlemstallet ved udgangen af andet kvartal er 5% højere end samme tid sidste år. Størst medlemsfremgang er sket i region Hovedstaden (11%), mens den er lavest i region Midtjylland (2%).

Et jubilæum står for døren, idet Danmarks Biavlerforening i 2016 kan fejre sit 150 års jubilæum. Bestyrelsen har tidligere på året nedsat et jubilæumsudvalg, der på mødet gav en status på arbejdet. Udvalget har bl.a. iværksat udarbejdelse af et omfattende jubilæumsskrift, der bliver udsendt til alle medlemmer. Jubilæumsskriftet skrives af Eigil Holm, som er i fuld gang med at indsamle informationer. Udvalget kunne endvidere fortælle, at der den første weekend i juli bliver holdt et større arrangement på Fyn. Der arbejdes desuden på forskellige tiltag, der skal gøre bierne endnu mere berømte i Danmark.

Bestyrelsen planlagde endvidere årets formandsmøde, hvor op til to repræsentanter fra hver af de lokale biavlerforeninger inviteres til at deltage. Mødet har til formål at drøfte relevante emner med lokalforeningerne og orientere om det igangværende arbejde. Da Danmarks Biavlerforenings strategi rækker frem til 2016, vil der på formandsmødet også blive arbejdet med foreningens fremtidige strategi.

248 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

På bestyrelsens opgaveliste for 2015 finder man, at der skal foretages en gennemgang af foreningens struktur.

I foråret gennemgik bestyrelsen foreningens udvalg m.m. På det seneste bestyrelsesmøde forholdt man sig til strukturen i forhold til lokalforeningerne. Da der løbende bliver fremsat ønsker om mere information og arbejdsstof til lokalforeningerne, besluttede bestyrelsen, at man fremadrettet vil fokusere på nogle konkrete emneområder, og samtidig opfordre lokalforeninger til at finde frem til personer med interesse for disse emneområder.

En lignende model kendes i dag allerede i form af varroainstruktører, og ved at udbrede dette til flere områder sikres det, at foreningerne løbende kan modtage relevant materiale om forskellige faglige emner. Et udkast til dette vil blive præsenteret for deltagerne ved formandsmødet.

Økologisk biavl Danmarks Biavlerforening har i en længere periode haft stor fokus på at ændre reglerne for økologisk biavl. I foråret kom en lang række tilkendegivelser, der har ført til, at et arbejde med at ændre reglerne er igangsat i NaturErhvervstyrelsen. Dette på baggrund af et konkret forslag til et nyt regelsæt, der var udarbejdet af Landbrug & Fødevarer og Danmarks Biavlerforening, samt med støtte fra Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Danmarks Biavlerforening har forventninger om, at Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen prioriterer og følger dette arbejde helt i mål, så produktionen af økologisk dansk honning snart kan øges.

Danmarks Biavlerforening følger den igangværende proces tæt og arbejder endvidere på i 2016 at kunne igangsætte forskellige initiativer, der skal understøtte nye muligheder på området.

ERFA-DAG LØRDAG DEN 10. OKTOBER Målgruppe: Erhvervsbiavlere og større deltidsbiavlere (50+) Denne Erfa-dag holdes i Himmerland, hvor vi besøger erhvervsbiavler og dronningeavler Ivan B. Nielsen, Himmerlandske Bier, Stikvejen 6, St. Rørbæk, 9500 Hobro, tlf. 3012 7532.

Program for dagen: 09.30 - 10.00: Ankomst, kaffe og velkomst 10.00 - 11.00: Bygninger, materiel og indretning. Diskussion/

erfaringsudveksling om indretning m.v.

11.00 - 12.00: Evt. kig til bierne. Diskussion om varroastrategi, fodring og indvintring 12.00 - 13.00: Frokost 13.00 - 13.15: Kort indlæg ved Ivan Nielsen primært vedr. egne erfaringer omkring

driftsledelse og planlægning 13.20 -14.20: Indlæg ved Jette Kejser (regnskabskonsulent/revisor ved Nordjysk

Familielandbrug) om relevante emne vedr. økonomi og regnskab 14.20 -14.45: Spørgsmål til oplægsholdere 15.00 - ?

Kaffe og afslutning Tilmelding via bishoppen.dk under menupunktet arrangementer senest den 5. oktober.

Antallet af pladser er begrænset. Tilmelding efter ”først til mølle”.

Deltagerliste udsendes til deltagerne før arrangementet.

Pris kr. 250 Yderligere informationer fås hos formand for Fagligt udvalg Flemming B. Thorsen på flemt@fiberpost.dk eller sekretariatet på dansk@biavl.dk

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 249

BLOMSTER, BLOMSTER OG FLERE BLOMSTER AF ZOFUZ KNUDSEN & LARS FISCHER post@solenshjerte.dk www.solenshjerte.dk Bier elsker blomster. Det gør vi også med et stort bankende hjerte!

Denne udgave af månedens arbejde handler om blomster, bier og insekter. Vi skriver også om, hvordan vi sammen kan gøre en indsats for at fremme blomsterfloret og mangfoldigheden af både blomster og insekter i haver, rabatter og jordstykker rundt omkring i Danmark.

Frøblandinger Danmarks Biavlerforening og Rune Havgaard Sørensen arbejder hårdt på at fremme beplantning af bi- og insektvenlige planter i det danske landskab. Danmarks Biavlerforening samarbejder med frøfirmaet DLF-Trifolium/ Prodana Seeds om at producere ”bi-venlige” blomsterfrøblandinger. Set med biavlerøjne er resultatet af det samarbejde fantastisk! I dag kan man bl.a. købe en enårig-blomsterblanding, en flerårig engblanding til lerjord, en bivenlig randzoneblanding og en decideret pollen-nektarblanding, som også er flerårig.

Vi har sammen med Odense kommune og DLF-Trifolium tilplantet et stykke med den enårige blomsterblanding og Langelands Biavlerforening har de seneste år lavet et forsøg med den flerårige pollen-nektarblanding. I næste nummer af tidsskriftet kommer vi nærmere ind på blomsterprojektet på Langeland.

At gå en tur i vores blomsterstykke er en pragtfuld og magisk oplevelse. Overalt ses store mængder af humlebier, sommerfugle, honningbier, vilde bier og andre insekter, som nyder godt af blomsterfloret.

For biavleren er det værdifuldt, at frøblandingerne blomstrer til langt ind i oktober. Det bety-

BLOMSTERDIPLOM TIL KOMMUNERNE Sammen med DLF-Trifolium/Prodana Seeds udbyder Danmarks Biavlerforening et flot diplom-banner til alle kommuner, som tilplanter mere end 1 ha med frøblandingerne.

Se mere på www.biavl/biavl/biplanter der, at bierne er forsynet med frisk kvalitetspollen i den vigtige periode, hvor familierne laver deres vinterbier.

En ny skov i baghaven Vi bor i kanten af Elmelundsskoven, som er en ny skov på 320 ha. Skoven blev tilplantet i 2013-2014 og der er sat over 600.000 træer af mange forskellige arter. I lokalområdet har vi arbejdet hårdt på at få etableret en ekstra adgangsvej til skoven. Odense kommune har været utrolig imødekommende og har forpagtet et bælte af landmandens mark og etableret en ny sti til skoven. Det er en stor glæde for os alle her i vores lille landsby Holmstrup.

Landmanden betingede sig, at der blev tilplantet et 7 meter bredt bælte imellem stien og hans afgrøde. Igennem vores engagement i den lokale beboerforening, er det endt med, at stykket er blevet tilplantet med DLF-Trifoliums enårige blomsterblanding. I forbindelse med etableringen af blomsterstykket vil vi gerne takke Søren Knigge fra DLF-Trifolium mange gange for at sponsorere blomsterfrø samt Odense Kommune for at bistå med jordbearbejdningen og såning af frøblandingen.

Når man oplever mangfoldigheden af insektliv

250 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

i sådan et blomsterstykke, bliver det pludselig tydeligt, hvor få insekter der generelt er i det danske landskab. Det har været en givende og god oplevelse, at vi sammen med beboerforeningen, kommunen, DLF-Trifolium og landmanden har kunnet gøre noget godt for naturen her på egnen.

Intet stykke er for småt Hvis du har et jordstykke i din have, der kunne bruges til insektvenlig og frodig tilplantning, har DLF-Trifolium nogle gode opskrifter liggende på nettet. De fortæller i detaljer, hvordan man rent praktisk gør med frøblandingerne. Intet stykke er for småt!

Her på den gamle planteskole afholdt vi i maj et sommermøde for vores lokale biavlerforening.

DLF-Trifolium havde sponsoreret små gaveportioner til alle deltagerne med blomsterfrø til 12-15 m2. Efter mødet drog 80 biavlere hjem og plantede små stykker til i deres haver. Så nu står der mange små skønne insektvenlige blomsterstykker overalt på Nordfyn. Det er en glæde at tænke på.

Værdien af mange småstykker med insektvenlige blomster skal også ses i lyset af, at vilde bier og insekter er i stærk tilbagegang på grund af brugen af sprøjtemidler i landbruget.

Rabatter og grøftekanter I takt med at den danske natur forarmes og ensrettes, er rabatterne langs vejene blevet et vigtigt naturområde for insekter og planter. Både fordi rabatterne kan være hjem for mange forskellige planter og dyr, og fordi de udgør en korridor imellem andre naturområder. Vejkanter er det eneste sammenhængende naturområde i landskabet og fungerer som en ”gangsti”, hvorigen-

Sommerstemning i Holmstrups nye blomsterbælte.

nem planter og dyr kan sprede sig fra naturområde til naturområde. Man kan sige, at vejkanter er for den tørre natur, hvad åer er for den våde natur.

Der er desværre sket en væsentlig forringelse af vejrabatterne igennem de seneste årtier og en undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2002 har fastslået, at antallet af plantearter i vejrabatterne er faldet med 21 % siden 1969.

Snak med din kommune Mangfoldigheden af planter og dyr i vejrabatterne afhænger meget af, hvornår og hvordan de bliver slået og her kan vi som biavlere og naturelskere være med til at skabe opmærksomhed i vores respektive kommuner.

Rabat- og grøftekantsslåning er en videnskab med mange facetter. Generelt kan man sige, at man styrker mangfoldigheden i rabatten ved at lave en tidlig forårsklipning i løbet af maj måned og så undlade at slå i sommermånederne. En sådan tidlig slåning af rabatten sikrer de sårbare lavtvoksende plantearter, sikrer grønne vejkanter hele sommeren og en sensommerblomstring, som sommerfugle og insekter nyder godt af. Rabatten kan så evt. slås igen i løbet af september.

Slåningen bør ske med udstyr, som skærer plantevæksten af, f.eks. fingerklipper eller skivehøster.

Derimod virker slåning med slagleklipper, som findeler plantematerialet, hæmmende for mange urter og er ødelæggende for insektlarver og pupper.

Man kan læse mere om naturpleje af vejrabatter på www.naturstyrelsen.dk. Søg på ”pleje af grøftekanter” i søgefeltet.

Rabatpillen Normalt bliver det afklippede materiale blot findelt og får lov til at ligge i vejkanten. Men hvis det skal være rigtig godt for planterne i rabatten, skal det samles og fjernes. Det vil normalt være en ekstraudgift, som mange kommuner nødigt tager på sig. Man kan måske sætte noget i gang ved at fortælle om projektet ”Rabatpillen”. Det er et spændende projekt, som Vordingborg kommune har kørt i nogle år. Afklippet fra rabatterne samles og laves til briketter og piller, som sælges. De kan bruges som brænde, som strøelse eller i bio-

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 251

•

En sen sværm var i mangel af bedre flyttet ind i et fuglehus. gasanlæg. Alene i Vordingborg kommune udgør dette afklip en energimængde, som svarer til ca.

400.000 l benzin. Det koster faktisk kun 2,75 kr. at producere en mængde piller, som svarer til en liter olie til 9,50 kr. Det er derfor rentabelt for kommunen. Rabatpillen har en hjemmeside: www.rabatpillen.dk/rabatpillen.html Vejrabatter og grøftekanter har et trafiksikkerhedsmæssigt formål og dette skal naturligvis prioriteres højest.

Kender du en landmand?

Hvis du kender en landmand, kan du måske få en god snak om bier, bestøvning og hjælp til naturen med ham. Ved du: • At værdien af biernes bestøvning i Danmark udgør mellem 1 og 3 mia. kroner? En formue, som vi sammen må passe på og værne om.

• At det nu er tilladt at så bi- og insektvenlige planter i en del af randzonerne omkring søer og vandløb, samt at Danmarks Biavlerforening og DLF-Trifolium har lavet en frøblanding netop til dette formål? (Kilde: biavl.dk) • At undersøgelser har vist, at det øger frøudbyttet i hvidkløver væsentligt at så en bræmme med 2 meter honningurt omkring marken? Også selvom der bliver brugt lidt areal til honningurten.

• Hvidkløver til frøavl er en af de markafgrøder, som er helt afhængig af bestøvning fra honningbier. Et bælte af honningurt giver føde til bierne om morgenen og kløveren sikrer føde op af dagen. Bierne har således adgang til føde hele dagen og forbliver omkring marken. Endvidere tiltrækker honningurten andre bestøvere, der også trækker ind på hvidkløvermarken. (kilde: Landbrugsnyt, tirsdag d. 28. Juli 2015) • At man også øger udbyttet i sin jordbærmark ved at lave striber af blomstrende læhegn eller blomster i marken?

•

Jordbærplanter er afhængig af en god bestøvning fra både vilde bier og honningbier. Kun godt bestøvede jordbær bliver fuldt udviklede. Vilde bier flyver ikke så langt som honningbier. Ved at dele jordbærmarken op i striber, opdelt med blomsterbælter, giver man de vilde bier bedre muligheder for at nå alle jordbærplanterne. (kilde: videnskab.dk, søg på ”jordbær” og ”vilde bier” i søgefeltet) At man kan få op til 60 % tilskud ved plantning af bivenlige læhegn (eller ved plantning af hasselmus-venlige læhegn for den sags skyld).

Månedens arbejde • I byen laver vi sidst i september en gennemgang af bifamilierne. Vi kigger efter æg, så vi er sikre på, at alle familier fungerer efter myresyrebehandlingen. Har vi været uheldige at miste en dronning, køber vi en ny eller slår familier sammen.

• Vores rammer køres til smeltning og vask.

Når vi får dem hjem igen, sørger vi for at de bliver gennemtørret ved at sætte dem udenfor i vinden nogle dage. De skal være helt tørre, ellers går der mug i træet.

• Den 1. oktober vejer vi alle stader en sidste gang for at sikre, at alle familier har foder nok til vinteren.

• Vi er en del af Danmarks Biavlerforenings forsøgsprojekt med at teste forskellige typer myresyrebehandling. Igennem efteråret laver vi en del indskudstællinger og nu er tiden kommet til at samle alle tallene og sende dem ind.

• Skrabe propolis fra kasser og rammer og lave propolistinktur.

Fodermagasiner Vi har fået en del mails om, hvordan vores nye fodermagasiner egentlig fungerer. Derfor laver vi her en 291 ords lynsammenfatning om fodermagasiner.

Fodermagasiner kan fås både i vandfast krydsfiner og styropor. I den ene side er der en sprække, som åbner ned til bifamilien. Så kan bierne gå op til foderet ovenpå (se foto øverst på side 253).

Når vi fodrer med flydende foder, sættes den vinklede hul-metalplade i fodermagasinet. Så kan bierne ikke drukne i foderet. De kan heller ikke

252 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

PROPOLISTINKTUR

Fodermagasinet set fra siden. Den hullede metalplade er trukket lidt op, så man kan se sprækken, som bierne kan gå op i. komme ud, når man tager låget af. Det gør det meget nemt at efterfylde fodermagasinet.

Når vi fodrer med fast foder, tager vi metalpladen ud. Så kan bierne gå op i det store rum og tage af foderdejen.

Fodermagasinerne kan også bruges til tvillingefamilier, altså når der står to småfamilier i samme magasin, adskilt af en tynd plade i midten. I dette tilfælde lægges fodermagasinet ovenpå et dronningegitter. Så kan bier fra begge familier hente foderet ovenpå, uden at dronningerne kan spadsere ind til hinanden.

Når vi sætter bitømmer i stadet før årets sidste høst, placerer vi fodermagasinet lige over yngellejet og bitømmerpladen ovenpå fodermagasinet. Vi hælder 12 l Apiinvert i fodermagasinet og lægger 2-3 lag bobleplast ovenpå foderets overflade. Bobleplasten er skåret ud, så det er næsten lige så stort som overfladen af foderet. Der skal bare være en lille cm frirum til hver side. Så går bierne ned igennem bitømmeren, ned på bobleplasten, fylder sig med foder og fortsætter ned i yngellejet. Bobleplasten skal have opdrift nok til at kunne bære vægten af bierne ovenpå foderet.

Man må vurdere, om man skal have to eller tre lag. Det afhænger af, hvor kraftig bobleplasten er.

Når vi giver myresyre, vender vi fodermagasinet på hovedet og bruger det som fordampningsrum.

I denne tid er vi i Sydkorea til Apimondia Næste måneds artikel kommer til at handle om stort og småt fra vores tur til Korea. Vi vil skrive om det nyeste nye fra biforskningen, om de mest spændende foredrag og om de biavlere

Propolis har mange gavnlige egenskaber og kan bruges både indvortes og udvortes. Det virker bl.a. mod mange former for mikroorganismer, styrker immunforsvaret og fremmer sårheling. En flaske propolistinktur har en plads i ethvert hjemmeapotek.

Vi laver hvert år lidt tinktur efter husmandsmetoden og efteråret er et godt tidspunkt at gøre det på.

Vi skraber rammer, kasser og dækplader for propolis. Det gør ikke noget, at der også kommer voks o.lign. med, da blandingen bliver filtreret senere.

Dette smulder kommes i et rent syltetøjsglas og bliver dækket med 70 % sprit. 70 er en god alkoholprocent til propolistinktur, for så bliver både de spritopløselige og de vandopløselige komponenter i propolissen opløst.

Glasset stilles mørkt i en måned eller to og rystes engang i mellem. Det er vigtigt at stille det mørkt, for propolis har ikke godt af solskin.

Nu filtreres voks og urenheder fra ved at hælde opløsningen gennem et kaffefilter over i et andet glas. Man skal være forsigtig da opløsningen farver kraftigt.

Den klare, brune opløsning kan nu nemt overføres til mindre flasker med en 50 ml sprøjte, som kan købes på apoteket.

Dæk godt af under arbejdet. Sprøjten skal rengøres bagefter med husholdningssprit, hvis man vil gøre sig håb om at bruge den igen næste år.

Hvis dine små flasker er klare, skal de stå mørkt.

Enkelte mennesker kan få en allergisk reaktion på propolis. Start derfor forsigtigt med at bruge tinkturen.

Man kan bl.a. læse mere om propolis i temahæftet Apitherapi fra 2001 fra Danmarks Biavlerforening. Det kan læses på nettet ved at google ”Apitherapi”. Så kommer hæftet som det første link. fra hele verden, som vi træffer til Apimondia.

Vi glæder os til turen og til at dele oplevelserne og indtrykkene med alle jer.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 253

STATUS PÅ STADEBILLEN I ITALIEN AF PALLE FREJVALD & OLE KILPINEN Danmarks Biavlerforening pf@biavl.dk Hvad blev der egentlig af den lille stadebille nede i Italien? Er den udryddet, eller er der sket nye fund?

Billen indført sammen med frugt Sidste år, den 11. september, underrettede Italien det øvrige EU om fund af den lille stadebille i provinsen Calabrien. Senere, i november, blev et nyt fund i en enkelt bigård på Sicilien indberettet, fundet var sket i provinsen Siracusa. De to udbrud havde direkte forbindelse til hinanden, idet der var flyttet bier fra Calabrien til Sicilien.

Flytningen var imidlertid sket i august, før man havde fundet billen.

Man mener, at den lille stadebille er kommet ind i Italien sammen med frugt fra lande hvor den findes. Der ligger en stor havn, midt i området hvor billen blev fundet, hvori der losses store mængder frugt.

Flere end 1000 bigårde undersøgt Da det første fund blev gjort satte de italienske myndigheder straks en større eftersøgning af billerne i gang. Der blev oprettet 20 km beskyttelseszoner omkring de berørte bigårde, og yderligere et par 100 km overvågningszoner. Dertil blev der indført forskellige restriktioner for udførsel af bi-relaterede varer fra områderne.

Inficerede bigårde blev destrueret, det var 60 bigårde i Calabrien, og en på Sicilien. Man brændte simpelthen bier og materiel på stedet,

FOTO PER KRYGER

hvor den lille stadebille blev fundet. En enkelt vild sværm man fandt, blev også destrueret.

Man har haft et overvågningsprogram kørende i hele 2015. Både indenfor og udenfor 100 km overvågningszonerne har man undersøgt talrige bigårde uden at finde spor af den lille stadebille.

Frem til den 1. september, som er de seneste tal vi har, er der undersøgt 782 bigårde i Calabrien, og 318 på Sicilien. Altså langt over tusind bigårde er undersøgt i løbet af sommeren.

Derudover har man produceret 3000 aflæggere for at forhindre naturlig sværmning, samt indfanget ca. 300 vilde sværme i Calabrien og undersøgt disse. I hverken bigårde, aflæggere eller de vilde sværme blev der fundet spor af den lille stadebille.

Ingen yderligere fund Per Kryger fra Aarhus Universitet siger: ”Vi kan ikke andet end at rose den indsats de italienske myndigheder har foretaget, i samarbejde med EUs referencelaboratorie og med de lokale biavlere. Det er et positivt signal om at det nytter at have et beredskab, og at sørge for at biavlere ved hvad de skal gøre når de finder noget uventet i deres bistader”.

Per Kryger gætter i øvrigt på, at grunden til at der ikke er fundet flere stadebiller er, at der ikke er nogle.

Den lille stadebille kan leve på andet end honningbier, for eksempel bananer og humlebier, men har en meget stærk præference for netop honningbier. Præferencen må være så stærk, at man virkelig har fået slået alle stadebiller ihjel ved ihærdig indsats i de berørte bigårde.

254 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

ÅRHUS GIVER GRÆSSET BAGHJUL

Foto Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer AF HANS-JØRGEN JENSEN-WETTLAUFER info@forlagetydun.dk Rigtig mange af landets offentlige arealer, især omkring vejnettet, har i mange år været udlagt som græsarealer. Kedeligt og uinspirerende, og især ikke interessant for bestøvende insekter og derfor ikke befordrende for den biologiske mangfoldighed.

Sikkerheden blomstrer I forbindelse med øgede krav til sikkerheden for vedligeholdelsesmandskabet gik Aarhus Kommunes Center for Byens Anvendelse i gang med at undersøge, om der var andre muligheder end det man tidlige havde for vane at gøre, og derved eventuelt at kunne mindske udgifterne til pleje af midter- og siderabatter i Århus. Det resulterede i, at der i foråret blev sået fire forskellige frøblandinger på 18.000 m2 langs 10 km veje.

Græsområderne blev grovfræset så græsset visnede ned i løbet af en uge. Efter endnu en fræsning med overrivning, blev frøene, der er blandet med sand, sået med maskine. Denne metode satte gang i spiringen og selv om det var et kort forår kom blomsterne op.

De udvalgte midterrabatter er minimum 4 m brede, og der blev sået i et spor med en bredde af 2 meter. For at respektere oversigtsforholdene,

er der bibeholdt 1 meter græsrabat mod kørebanerne og i enderne. Der er også steder hvor man har valgt at tilplante rabatten mellem vej og cykelsti, ligesom også et par rundkørsler er blevet tilsået. Århusianerne har taget godt imod Til udsåning er der primært valgt arter af dansk oprindelse, og med hovedvægt på de vilde blomster. Men der indgår også kulturplanter som boghvede, hjulkrone og purløg.

Driftsansvarlig Birgitte E. Poulsen fortæller, at der er kommet mange positive tilkendegivelser og slet ingen kritik af tiltaget. Hun fortæller videre, at man godt kunne forvente kritik da der er ”ukrudt” i frøblandingerne, hvilket af nogle kunne tolkes som om, at kommunen lod arealerne forfalde.

I forbindelse med omlægningen er der også skelet til, at Århus skal være kulturby i 2017 og derfor gerne må fremtræde indbydende. Derfor er der også valgt planter, der vil være frøgivende og derfor flerårige. Frøleverandøren Nykilde vil i samarbejde med Aarhus Kommune i efteråret vurdere om planterne skal slås ned.

Foruden byens borgere og de vejfarende har også de bestøvende insekter, herunder byens vilde bier og honningbier, nydt godt af dette ”kosttil-

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 255

På Viborgvej er det rabatten mellem cykelstien og vejen der er beplantet. Det vækker minder om tidligere tiders blomstrende grøftekanter. Foto Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer.

Silkeborgvej er stærkt trafikeret og med to spor i hver retning. Mange har udtalt sig positivt om det blomstrende syn, som pryder den befærdede vej. Foto Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer.

256 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

FRØBLANDINGER

Margeritblanding: Klinte, kornblomst, alm. kællingetand, esparsette, hvid okseøje, kornvalmue, cikorie, slangehoved, dagpragtstjerne, blæresmælde, alm. røllike, gul snerre, kodriver, aftenstjerne, hundetunge, blåhat, gul okseøje, kommen og alm. kamgræs.

Rød/gul/orangeblanding: Morgenfrue, kornvalmue, klinte, esparsette, dagpragtstjerne, alm. røllike, blæresmælde, gul okseøje, farvegåseurt, kommen og kællingetand.

Blå/hvid blanding: Blå hør, purløg, kornblomst, hvid okseøje, boghvede, lupin, kommen, klinte, esparsette, cikorie, alm. røllike, hundetunge, blæresmælde og slangehoved.

Honningbi-Fest blanding: Esparsette, rødkløver, kællingetand, slangehoved, blodkløver, boghvede, hjulkrone, cosmos, purløg, timian, kornblomst og alm. knopurt. skud”. Flere af medlemmer af Århus og Omegns Biavlerforening har fortalt om de dejlige blomstrende midterrabatter og grøftekanter langs byens centrale indfaldsveje.

Det er helt tydeligt, at bierne har været i beplantningen, idet man kan se frøansættelse i

bl.a. de arter, der kræver besøg af en bestøver.

Her i begyndelsen af september er der stadig blomster i flor, så nu krydser vi fingre for, at det bliver mindst lige så flot og indbydende næste år – til glæde for de vejfarende, byens borgere og ikke mindst bierne.

Rymarken er beliggende mellem et bolig- og industriområde. Her er det midterrabatten der tager sig ud fra den pæne side i begyndelsen af september. Foto Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 257

NEONICOTINOIDER OG BITAB

AF OLE KILPINEN Danmarks Biavlerforening olek@biavl.dk I de senere år har der været stor opmærksomhed på spørgsmålet om i hvilket omfang behandlinger af afgrøder med neonicotinoider påvirker bierne.

Dette har som bekendt ført til at EU indførte et midlertidigt forbud mod brug af neonicotinoider til bejdsning af frø. Formålet med det midlertidige forbud var at give tid til at fremskaffe ny dokumentation for om pesticiderne har skadelige virkninger på bierne eller ej. Ganske vist er der i år givet en dispensation i Danmark, så det er tilladt at bruge neonicotinoider til behandling af vinterrapsfrø.

Ti procent højere tab Nu er der publiceret en omfattende undersøgelse gennemført af en gruppe engelske og amerikanske forskere. De har sammenholdt data for brug af neonicotinoider til bejdsning af rapsfrø, med en række andre faktorer som udbyttet af rapsen, fladesprøjtning med andre pesticider, samt tab af bifamilier. Data i undersøgelsen strækker sig over perioden 2000-2010.

Analysen viser at brugen af imidacloprid, som var det mest anvendte neonicotinoid i undersøgelsen, havde en statistisk signifikant sammenhæng

med tabet af bifamilier. Modelanalysen kunne forudsige 10% højere tab af bifamilier i områder hvor der var brugt meget imidacloprid til frøbejdsning i forhold til områder med lavt forbrug af imidacloprid. Sammenhængen var signifikant selv når tabet af bifamilier var kompenseret for regionsforskelle. Analysen kunne ikke finde nogen sammenhæng med brugen af de to andre, nyere neonicotinoider, clothianidin og thiamethoxam, men de var også kun blevet anvendt det sidste år der indgik i analysen (2010).

God grund til at opretholde forbuddet For biavlerne er denne analyse endnu et bekymrende resultat, ved den fortsatte brug af neonicotinoider, specielt imidacloprid. Som tidligere omtalt her i bladet, har andre undersøgelser vist skadelige effekter på vilde bier og en europæisk ekspertgruppe (EASAC) som har gennemgået det videnskabelige arbejde på området siden 2012, konkluderede, at der var voksende evidens for neonicotinoidernes skadelige effekter på bier, specielt vilde bier. Der er således fortsat god grund til at opretholde forbuddet mod anvendelse af neonicotinoider.

Den omtalte artikel er frit tilgængelig på internettet: www.nature.com/articles/srep12574

258 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

BIER I HAVEN - EN SUCCES DER KUNNE MÆRKES AF PALLE FREJVALD Danmarks Biavlerforening pf@biavl.dk

Henved 100 biavlere med særlig interesse i havebiavl mødtes tirsdag den 1. september ved Odense. Tre meget entusiastiske værter lagde bier og haverum til. Hos Edith og Bo Nørret i Korup, blev der snakket om trugstader og hvordan man presser sin honning i stedet for at slynge den, fordele og ulemper. Trådløse rammer og spændende innovative løsninger og forsøg med tavlehonning med mere.

Ude på landet hos Aage Oksbjerg i Tommerup, fik deltagerne gode ideer til løsning af sværmproblemer ved hjælp af mellemaflægger. Det blev demonstreret hvordan man ved at flytte kassen med dronningen oven på honningmagasinet, med flyvespalten modsat, tvinger trækbierne væk fra dronningen og ynglen, så de tilbageblevne bier selv fjerner sværmcellerne.

Brygning af mjød og honning-øl samt produktion af honninger med forskellige tilsætninger, var også et indslag i dagens program. Klaus Ankerstjerne Eriksen og Else Marie Kristensen i Magtenbølle, fortalte om hvordan udvikling af nye produkter på basis af honning, har grebet om sig, da først en fødevaregodkendelse af bygningerne er kommet i hus. Nye øltyper, eddiker, honning med smagstilsætninger var bare nogle af de eksempler, der var mulighed for at stifte bekendtskab med.

Ved aftenarrangementet med Klaus Langschwager blev en del lidt provokerede på deres måde at passe bier og høste honning på. Hvorfor fodre med honning i en måned inden du høster? Æder bierne bare få kilo honning i perioden fra trækket er slut, til du får taget dig sammen til at få høstet, har du sat til hvad der svarer til prisen på hele vinterfoderet. Intet kan erstatte myresyren i varroabekæmpelsen, den renser ud i virusbefængte bier, og sikrer at trakémider aldrig bliver et problem i Danmark. Hvorfor bruger du Kræmerplader, når der findes andre og nemmere løsninger? Og meget mere i den retning.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 259

ERFA-DAG PÅ RØMØ Der var travlhed hos lyngbierne.

Lyngen ligger lige bag fyrretræerne.

Foto Palle Frejvald.

AF PALLE FREJVALD Danmarks Biavlerforening pf@biavl.dk Hvordan videreudvikler jeg min biavl? Det var spørgsmålet på ERFA-dagen som blev afholdt hos Erling Atzen på Rømø, lige midt i lyngtrækperioden, nærmere betegnet den 22. august. Omkring 25 biavlere der gerne ville udvide deres biavl udvekslede erfaringer og sugede viden til sig.

Erling Atzen har over 120 produktionsfamilier, og næsten al hans honning sælges fra en vejbod.

Boden ligger på et af Rømøs mest turistbesøgte

vejstykker, hvor der passerer mere end 2 millioner mennesker forbi hvert år.

Tre minutter per bifamilie Det store spørgsmål var: Hvordan kan man passe 120 bifamilier, samtidig med at man har fuldtidsarbejde? Hvordan løses sværmkontrol, og alle de andre praktiske ting, dronningeskift m.m.?

De ekstremt rationelle og enkle metoder Erling benytter, er nok værd at tænke over.

I sæsonen bruger Erling Atzen kun 3 minutter – tre minutter - om ugen på hver bifamilie.

Bigårdene ligger så han kan besøge dem på vej

Mere end 60 småfamilier i overvintringskasser sikrer nye dronninger og stærke bifamilier.

Foto Palle Frejvald.

260 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

Der lyttes intenst til Erlings erfaringer.

Foto Palle Frejvald.

Al transport af hjemkomne tavler, honning m.m., foregik ved hjælp af pallevogn, derfor var der ingen tunge løft.

En god bøgestav er det bedste redskab når honningen skal røres. Der er nemt når det foregår i store beholdere. Foto Palle Frejvald. hjem fra job. Det betyder meget lidt ekstra kørsel, men kræver til gengæld, at der er styr på hvilket materiel der skal bruges den pågældende dag.

Der passes 45 bifamilier per dag på de maksimale to en halv time der er fra jobbet slutter, til Erling skal være hjemme.

Løsningen er meget enkel: God planlægning og todelt droneramme. Erling fortalte, at dronerammen fortæller det der er nødvendigt at vide. Op med den, se lidt på den, skære et felt ud, ned igen, og samle stadet. Er der tegn på ballade, noteres det i et lille hæfte, problemet må løses en anden dag. Der spildes ikke tid på at rode med tavlerne.

Dronninger skiftes i foråret, så er det lettere at finde den gamle.

Produktionsrummene Der blev også høstet gode ideer til indretning af honningfaciliteter. Der blev snakket meget om hvor flaskehalsene ligger i arbejdsgangen i slyngerummet. Om tørring af honning og ikke mindst røring og tapning. Erlings løsninger er tre rum.

Et varmt (op til 30 grader) rum med affugter til den hjemtagne honning. Et slyngerum og et køligt rum (14-16 grader) til tapning- og færdigvarelager.

På grund af varmerummet, var det ikke nødvendigt at slynge alt på en gang. På slyngedage blev der kun slynget til midt på eftermiddagen, på den måde blev honningslyngningen ikke en kedelig oplevelse for den medhjælpende familie.

Driftplanen Ved du, at det koster 30 kg honning at drive en bifamilie? Det fandt deltagerne ud af da økonomien blev emnet. Der blev leget med tallene. Omkostninger, honningudbytte og salgspris, er ting der har indflydelse på, om der i sidste ende er et overskud til at lønne indsatsen. Erling Atzen rådede til at man blev momsregistreret, hvis man ville udvide sin biavl. Men at man skulle være opmærksom på at underskud i mere end et par år, ikke accepteres af skattevæsenet.

Lyngbierne Dagen sluttede med et besøg hos bierne ved lyngen. Nysgerrigheden var stor: ”Kommer der lynghonning i kasserne i år”? Der var faktisk noget der glimtede nede i cellerne, kunne man se da en familie blev skilt ad. Og ude på heden var der mange bier i blomsterne. Så mon ikke lynghonninghøsten gik meget godt?

Man kunne lige ane den blanke lynghonning nede i cellerne.

Foto Palle Frejvald.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 261

ULVE JAGER PÅ LÆSØ

IKKE DE FIRBENEDE, MEN 6-BENEDE GRAVHVEPSE, DER MED GOD GRUND HEDDER BI-ULVE. Biulvenes kolonier findes på tørre og sandede biotoper. Foto Carl-Johan Junge.

AF CARL-JOHAN JUNGE cjjunge@mail.dk I sensommeren kan honningbier risikere at møde biulve i terrænet. De er på udkig efter bier, der har travlt med at samle forråd. Når biulven opdager en honningbi, bliver bien udsat for et voldsomt angreb og et hurtigt stik, der lammer bien totalt.

Frisk føde Biulven Philanthus triangulum er én af mange gravhvepsearter. Den er på størrelse med en hveps og har en meget klar gul farve og et sort hoved. Forrest i ansigtet er nogle tydelige hvide aftegninger, og på ryggen har den nogle karakteristiske trekantede sorte pletter. Det er en dygtig og hurtig flyver, der er i stand til at overrumple sit bytte både i luften og i vegetationen.

I juli og august er biulvene i gang med et større gravearbejde for at sikre næste generation. På tørre sandede arealer graver den enkelte biulve hun en lang underjordisk gang på op til 1 m med tværstillede redekamre. I hvert kammer placerer biulven 4-6 giftlammede honningbier og et æg.

Så er der frisk mad til larven, når ægget klækker.

Biulven lever solitært, og hunnen er alene om arbejdet. Alligevel danner biulvene ofte ganske store kolonier på egnede levesteder, hvor mange redehuller kan ses ganske tæt ved hinanden.

Biulven trives bedst i et solrigt og varmt klima, og den betegnes stadig som relativt sjælden i Danmark. Denne gravhvepseart har dog bredt

Biulv i gang med gravearbejdet til redegangen.

Her fjernes en sten. Foto Carl-Johan Junge.

262 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

Biulvene bor i kolonier, men de passer hver deres arbejde med at sikre næste generation.

Foto Carl-Johan Junge.

af at indsamle nektar og pollen, og her i sensommeren er det især hedearealerne, der besøges.

Her indsamler bierne den eftertragtede lynghonning. Utallige små klokkeformede lyngblomster skal besøges inden honningmaven er fyldt, og det er et hårdt job. Overalt i lyngen lurer der farer for bierne. Forskellige edderkoppearter er ude med deres fangnet, og krabbeedderkopper lurer i blomsterne. Som om det ikke er nok, er endnu en fjende dukket op. Biulve hunner på jagt efter bytte. En målrettet honningbi flyver ufortrødent fra blomst til blomst, og pludselig overrumples den af en biulv. Selv om både bien og biulven har en brod, der kan bruges som stikvåben, er udfaldet givet på forhånd. En kort kamp, der tit ender på jorden, slutter altid med at bien stikkes og lammes. Når byttet er fanget, tømmer biulven sit bytte for nektar til eget forbrug, eller den transporterer den lammede bi hjem til et depot i et af redekamrene. Når depotet er fyldt med 4-6 lammede bier, lægger biulven sit æg, og de lammede bier bliver føde for biulvens larve.

En hun koster 100 bier livet Den barske adfærd hos biulven er på en gang ganske skræmmende og interessant. Det er selvfølgelig en barsk historie, at hver biulve hun fanger omkring 100 arbejderbier for at sikre sig selv og sit afkom. Det kan blive til mange honningbier, hvis kolonien er stor og består af mange ynglende biulve. På den anden side er biulvens jagtteknik og evne til at transportere bier ganske imponerende. En bi vejer sikkert lige

Brune bier i gang med indsamling af nektar fra lyngblomster. Foto Carl-Johan Junge. sig i de senere år, hvilket måske kan skyldes ændringer til et varmere klima.

Hos biulven er hannen noget mindre end hunnen. Hannerne lever et fredeligt liv. Deres opgave er at parre hunnerne, og ellers finder de føde, der består af nektar fra forskellige blomster. Anderledes er det med biulve hunnerne. De er rigtige jægere.

Lammende stik På solrige dage er honningbierne travlt optaget

Tungt lastet med en bi vender biulven tilbage til redehullet. Foto Carl-Johan Junge.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 263

Et øjeblik efter landingen forsvinder biulven med sit bytte under jorden.

Foto Carl-Johan Junge.

så meget som biulven selv, og alligevel foregår den luftbårne transport med stor sikkerhed.

Man kan få biulvene at se ved at finde frem til en koloni og vente på et sted, hvor der er flere redehuller. Pludselig vender en biulv tilbage til kolonien lastet med en honningbi. Indflyvningen foregår i sikker stil med den tunge last, og biulven ved præcist, hvor redehullet er. Straks den er landet, flyttes lidt sand eller sten, der har sløret redehullet, og et øjeblik senere er lasten bragt i sikkerhed under jorden.

Biulven på Læsø På Læsø har biulvene i år haft flere kolonier, og nogle af dem var ret store med mange ynglende hunner. Der har derfor været gode muligheder for at opleve disse interessante insekter i sensommeren. De er farlige for honningbier, men de stikker ikke mennesker.

På solrige dage med pæne temperaturer har biulvene kunnet studeres flere steder på øen.

Bemærkelsesværdigt er det, at kolonierne også har været anbragt på befærdede steder som f.eks. på sydsiden af bygningerne ved Golfhotellet og ved Strandvejen nær helikopterlandingspladsen.

Spor efter biulvenes aktivitet ses tydeligt ved Golfhotellet.

Foto Carl-Johan Junge.

264 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

Bifamilier blandt eukalyptustræer.

Foto Lise Hansted.

BIAVL I NORDINDIEN - ET INDBRINGENDE ERHVERV AF LISE HANSTED Danmarks Biavlerforening & Københavns Universitet lh@biavl.dk I den nordlige del af Indien i Himalaya i delstaten Himachal Pradesh begyndte man, ligesom i andre tempererede dele af Himalaya, at dyrke æbler i midten af det tyvende århundrede. Nu dominerer især æbler, men også andre tempererede afgrøder som pærer, kirsebær og blommer, bjergsiderne i store dele af staten, der er på størrelse med Danmark. Det er et prægtigt syn, når en hel dal står i fuld blomst i skyggen af høje sneklædte bjerge, og skiftet i afgrøder har ledt til helt nye muligheder for biavlere. Æbleproduktion styrker biavlen De mange forskellige lokale afgrøder og sorter af grønsager, ris, majs, hvede og krydderier, man tidligere dyrkede til eget forbrug, er langsomt gledet ud i takt med forøgelsen af æbleproduktionen, som nu dyrkes mere eller mindre i monokultur. I 1950 dyrkede man æbler på 400 ha, det steg til 3.025 ha i 1960 og i perioden fra 1975 til 2009 steg det kolossalt fra 35.076 ha helt op til 99.564 ha (se grafen).

Til sammenligning blev der i 2012 dyrket 1.348 ha med æbler i Danmark. I mange år, var æbleproduktionen ikke større, end at de lokale bier kunne klare bestøvningen, men den store produktionsforøgelse, har ført til mangelfuld bestøvning og påvirket produktionen negativt. I 1996 begyndte man derfor at betale for udsætning af honningbier til bestøvning af æbler, og det har medvirket til at styrke biavlen i den nordlige del af Indien, fordi det har medført helt nye indtjeningsmuligheder. Det har også givet grobund for en stor vandrebiavl.

Udviklingen af æbleproduktionen i Himachal Pradesh i Nordindien fra 1950 til 2008 (efter Bassannagari & Kala 2013).

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 265

Betaling for bestøvning af æbler Sammenlignet med vestlige lande, hvor man i USA har betalt for bestøvning af æbler siden 1909 og Danmark, hvor betaling for honningbibestøvning af frø- og frugt afgrøder er nævnt allerede i 1944, lyder det ikke specielt, at man begynder at betale biavlere for bestøvning af æbler så sent som i 1996, men det er faktisk bemærkelsesværdigt.

I mange udviklingslande er det ikke almindeligt at få penge for udsætning af bier til bestøvning, og selv i Europa har en undersøgelse fra 2014 vist, at der stadig er lande, hvor man ikke betaler for biernes bestøvning af afgrøder. Himachal Pradesh opfattes derfor som et foregangsland, som andre lande i Asien kan lære fra, når det gælder honningbibestøvning af afgrøder, bl.a. fordi man har været god til at organisere biavlen og frugtavlen samt kontakten mellem frugtavlere og biavlere. Lokale frugtavlsorganisationer, havebrugsuniversiteter og forsøgsstationer

samarbejder med biavlerne om udviklingen af biavlen og styringen af bestøvningsindsatsen, og det kommer både biavlere og frugtavlere til gode. Alene i Himachal Pradesh er den økonomiske værdi af bestøvningen af frugtafgrøder, overvejende æbler, beregnet til 354 millioner US$ (2.346 millioner kr.). Til sammenligning er værdien af insektbestøvning af dyrkede afgrøder i Danmark beregnet til 421-690 millioner kr. Der er muligvis forskel på beregningsmetoder, men under alle omstændigheder har bibestøvningen af frugtafgrøder en meget stor værdi, og det er kommet biavlerne til gode.

Der er god økonomi i biavlen Både den lokale honningbi Apis cerana og den importerede Apis mellifera er velegnede bestøvere af æbler, og man betaler biavlerne for dem begge. Der er slet ikke bier nok lokalt til at klare det enorme bestøvningsarbejde, så hvert

En biavler med sin honningbod. Ved siden af står hans bifamilier, men de kan ikke ses på billedet.

Foto Lise Hansted.

266 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

år drager vandrebiavlere fra de nærliggende stater til de æbleproducerende områder i bjergene for at deltage i bestøvningsarbejdet. Under bestøvningssæsonen i år (2015) fik biavlerne minimum 1000 INR (indiske rupees) (100 kr.) per bifamilie, og da mange af Apis mellifera biavlerne har flere hundrede bifamilier, som de migrerer med, giver det en god indkomst. F.eks. får en biavler med 300 bifamilier 300.000 INR (30.000 kr.) for bestøvningen alene. Til sammenligning tjener en daglejer 300 INR/dag (30 kr./ dag) og en faglært arbejder 700 INR/dag (70 kr./ dag). Hertil kommer indtægten fra honningen.

Jeg har spurgt mange Apis mellifera biavlere om, hvor meget honning de høster, og de siger alle, at de høster 50 kg/familie i løbet af et år. Spørger man mere ind til det, kommer det dog frem, at ikke alle bifamilier giver lige meget, og at de nogen gange giver meget mindre. Med 300 bifamilier og 50 kg/år giver det op til 15.000 kg honning/år. Med en kilopris på ca. 165 INR (16,50 kr.) giver det en indtægt på op til 2.475.000 INR/ år (247.500 kr./år). Herfra skal selvfølgelig fratrækkes udgifter til biavlen, og at ikke alle bifamilier giver så meget honning, men sammen med bestøvningsindtægterne kan en biavler alligevel opnå en virkelig god indtægt i Indien sammenlignet med, hvad man får i mange andre professioner.

Den asiatiske honningbi - den lokale bi i bjergene Nogle æbleproducenter holder deres egne bier, mens andre lejer bier i blomstringsperioden.

Traditionelt har man holdt den lokale indiske bi, Apis cerana, i Himalaya. Her bruger man i store træk de samme metoder i biavlen, som man har gjort gennem generationer. Det mest almindelige er at holde bierne i udhulede træstammer uden nogen former for rammer eller toplister, som enten står op eller ligger ned. De bliver placeret på verandaen eller tæt på huset, hvor de er i sikkerhed for bjørne, honninggrævlinge og andre vilde dyr, som kan give store problemer, fordi de splitter bistaderne fuldstændigt i deres forsøg på at hugge honningen fra bierne. I nogle områder laver man et hulrum i husmuren, når man bygger huse, og her indsætter man et bistade. Her er bierne dels i sikkerhed, og dels er temperaturen meget stabil pga. husenes tykke vægge. Apis cera-

Forfatterens eget træstammestade.

Foto Lise Hansted.

Lokal familie på verandaen. I baggrunden ses tre bistader i væggen, et til venstre og to til højre for døren ind til det rum, hvor køerne bor.

Foto Lise Hansted. na bygger mindre kolonier end Apis mellifera, og de er fredelige, så det går normalt gnidningsløst at have bierne så tæt på beboelse. Det er ganske almindeligt at se børn lege på verandaen eller kvinder og mænd sidde og snakke, mens bierne flyver ud og ind.

Der er ikke meget arbejde ved denne form for biavl. Honningen høstes to gange om året, og man lader altid en del af den blive tilbage til bierne.

Nogle bifamilier bliver i staderne i mange år, mens andre migrerer efter kort tid. Typisk migrerer bierne højere op i bjergene om foråret efterhånden, som det bliver varmere og nedad igen om efteråret, når det bliver køligt højere oppe i bjergene. På deres vej op eller ned, kan man så være heldig, at de flytter ind i et af de stader, man har sat ud eller lavet i husmurene.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 267

Vores nabo i Himalaya har både Apis cerana i vægstader og i Langstroth.

Foto Axel Kristoffersen.

Biavl med Apis cerana er stationær Apis cerana biavl er stationær og ikke velegnet til vandrebiavl. Det er svært at flytte bistaderne, fordi vokstavlerne let kan brække af under flytningen, da de ikke er støttet af en ramme eller tavle.

Apis cerana er også følsom overfor forstyrrelser, og den forlader stadet og finder et nyt sted at bo, hvis den bliver forstyrret, som den jo ikke kan undgå at blive ved flytning. En mindre del af biavlerne har valgt at bruge opstablingsstader med rammer til Apis cerana, og selv om Apis cerana ikke bygger ud til kanten af rammerne som Apis mellifera, så er staderne alligevel lidt lettere at flytte end de tavle- og toplisteløse stader. Disse biavlere sælger biernes bestøvningsservice i nærområdet, men det er ofte biavlere med relativt få stader (10-30 bifamilier), så indtægterne fra denne biavl er begrænsede. Når det er sagt, er Apis cerana meget velegnet til den lokale flora, som den er en god bestøver af, og den er tilpasset klimaet i bjergene.

Apis mellifera er velegnet til vandrebiavl Apis mellifera er blevet forsøgt indført til Indien siden 1880’erne, men først i 1960’erne havde man succes hermed, især i den nordlige del af Indien. Indførslen har sammen med den store

udvidelse af æblearealet og det medfølgende bestøvningsbehov givet grobund for kommerciel biavl i æbleområderne og i de nærliggende stater. Mange kommercielle biavlere er vandrebiavlere, og de har oftest 100-1500 bifamilier, alle i Langstroth stader, men der findes også biavlere med op til 10.000 bifamilier, så med indtægter fra både bestøvningsservice og honning, kan biavlerne have en god indtægt.

Vandrebiavleren følger med sine bier Vandrebiavlen er et krævende arbejde, og biavleren og hans ansatte er på farten med deres bier det meste af året fra træksted til træksted. De efterlader ikke deres bier uden opsyn, men slår lejr lige ved siden af dem.

For de biavlere der kan udnytte æbleblomstringen starter sæsonen i marts i æbleområderne, og når æblerne er afblomstrede drager biavlerne længere nordpå i Himalaya, hvor bierne i nogle måneder trækker på de vilde blomster. Er man på rejse i Himalaya i den periode, er det ganske almindeligt at møde biavlere på de små bugtede veje midt i Himalayas skønne og overvældende natur.

Der står tit en lille bod med friskslynget flydende honning ved siden af lange rækker af bistader,

268 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

som opstilles langs de små veje. Det er en dejlig mørkebrun honning, og den smager fantastisk, aromatisk og fyldig. Ved siden af kan man oftest se et lille telt af plasticpresenninger, hvor biavleren bor og opbevarer sine ting. Om efteråret drager biavleren sydpå til lavlandet, hvor de kan finde træk fra eukalyptus og senere sennep og raps til deres bier igennem vinteren. Næste forår går det så igen mod bjergene.

Rejse til Indien Næste år i oktober 2016 laver Danmarks Biavlerforening i samarbejde med rejsebureauet Magical Himalaya en rejse til den nordlige del af Indien og til Himalaya, hvor foreningens medlemmer kan møde biavlere og opleve landet tæt på. Magical Himalaya ejes af Lise Hansted og hendes mand, Harinder Singh, som er opvokset i Himalaya.

De har tidligere boet i Himalaya i mange år, hvor de stadig driver en æbleplantage.

De vil begge være med på rejsen, som der kommer mere om senere, men Harinder og Lise har

allerede været rundt og tale med biavlere, og til oktober tager de af sted igen for at lave aftaler for næste år.

Litteratur Axelsen JA med flere 2011. Bestøvningsforhold og behov i dyrkede afgrøder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. -Faglig rapport fra DMU nr. 832, http://www.dmu.dk/ Pub/FR832.pdf.

Bassannagari B, & Kala CP 2013. Climate change and apple farming in Indian Himalayas: A study of local perceptions and responses. Plos One 8:e77976, do1:10.1371/journal.phone.0077976 Bosselmann AS, & Hansted L 2014. Payments for pollination services – an unexplored opportunity for African beekeepers. Conference paper: 1st Apimondia Symposium on African Bees and Beekeeping 2014.

Honeybees of Asia 2011. Editors: Hepburn HR, & Radloff S 2011. Springer: Verlag Berlin Heidelberg Håndbog i biavl 1944. Redigeret af Jensen GH. Danmarks Biavlerforening.

Partap, U et al. 2012. Value of Insect Pollinators to Himalayan Agricultural Economies. Icimod, Kathmandu.

Bifamilier på lange rækker langs vejen ved siden af biavlernes blå telt. Foto Lise Hansted.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 269

BRYG DIN EGEN MJØD Kom

nemt i gang med mjødbrygningen for kun 605,- kr.

Bihusets mjødsæt indeholder: • 30 l gærspand • Termometer • Hævert • Oechslevægt • Glascylinder • Flaskerenser • Kapselpåsætter • Kapsler • Ballon rens

Vi har alt, hvad du skal bruge til at lave din egen mjød

se mere på www.bihuset.dk Åbningstider: Man.- fre.......8-17 Lørdag......... 8-12 (Tirsdag lukket)

BIHUSET

www.bihuset.com

MIDTJYSK BIAVLSCENTER

Rammer fra eget værksted

Alt i materiel Smeltning af voks og rammevask udføres.

PS ! KUN VOKS FRA „GRØNNE BIAVLERE“ Karstoftvej 8, Uhre. 7330 Brande Træffes bedst kl. 12-12.30 eller efter kl. 20

Tlf. 97 18 70 16 mobil: 21 45 97 76

Lindevej 26, 5474 Veflinge, Fyn TLF: 64 80 15 18/29 80 69 27 Fra 1.10.15 - 1.4.16 er der åbent fredage 14-19 Eller efter aftale

Åbningstider: fra 1.10.2015-30.4.2016 Torsdag fra 16-19

samt efter aftale

Ølgodvej 39 - Urup 7200 Grindsted Tlf. 75 33 00 22 Mobil 23 30 30 22

www.skovsbiavl.dk skovsbiavl@skovsbiavl.dk

NB ! Bestil i god tid.

Biavlscenter Åbningstider:

Heino Christiansen Rødlersvej 11 4733 Tappernøje Tlf. 55 96 53 22 Fax 55 96 01 22

Mandag-Fredag: 10-17 Lørdag: 9-13

&

Dyrefoder

Bistader • Værktøj • Voks Honningemballage

Se vores nye

Vi modtager rammer til afsmeltning og vask hele året

på www.nordjysk.com

webshop

Ølsvej 46, 9500 Hobro - Tlf. +45 98 52 27 80 - info@nordjysk.com www.nordjysk.com 270 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

Vi forhandler næsten alt inden for biavl blandt andet vokstavler, fast & flydende foder, rammer, bidragter, opstablingsstader i styropor og meget andet Øster Bording Landhandel

Jørn Pedersen/Lis Christiansen Øster Bordingvej 55 - 8600 Silkeborg TLF: 86 85 66 60 Mail: j-p-biavl@live.dk

Åbningstider: Hverdage 10-17 Lørdag 9-13

www.landhobby.dk

Bemærk åbningstiderne: tirsdag 1400 - 1700 torsdag 1400 - 1700 lørdag 900 - 1200

Bargum´s Biavl v/ Karin og Jürgen Bargum Høgsholtvej 6, Ravsted 6372 Bylderup-Bov Tlf. 61 77 41 41

Salg af biavlsmateriel, voksafsmeltning, rammevask samt valsning af tavler.

Voksafsmeltning og rammevask

Voksafsmeltning og rammevask

Voksafsmeltning og rammevask Nye åbningstider i Skanderborg

- foderdej og fodersirup

Aulum: Hele året Hårby: 1. august - 1. maj

- foderdej og fodersirup

Flydende foder i Bivoks og honning 14 kg spande købes Rammer Aulumgaard A/S

- foderdej og fodersirup

Rammer kan indleveres til:

Flydende foder i 14 kg spande

Rammer kan indleveres til:

fra 1. oktober - 31. marts Aulum: Hele året Hårby:kl.

1. august Tirsdag & fredag 10 - 17- 1. maj

Valsning af prima dansk bivoks

Vi udvinder og valser voks i adskilte puljer der løbende underkastes kontrol og analyser.

kan indleveres til:

Buntmagervej 18, 7490 Aulum Tlf. +45 96 41 21 00 info@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk

Besøg vores

Aulumgaard A/S

Aulum: Hele året webshop Skanderborg: 1.

1. maj ogaugust se de- gode

Vestermarken 12, Hårby, 8660 Skanderborg Tlf. +45 86 52 33 46 kr@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk Åbningstider: Tirsdag & fredag 10-17

Bivoks og honning tilbud bivoks Valsning af prima dansk Vi udvinder og valseraulumgaard.dk voks i adskilte puljer købes der løbende underkastes kontrol og analyser. Åbningstider: Hverdage 9.00-16.30 Lørdag 9.00-12.00

Aulumgaard A/S

Flydende foder i

Skanderborg afdeling

Valsning af prima dansk bivoks 14 kg spande

Vi udvinder og valser i adskilte puljer Flydende fodervoks leveres også i der løbende underkastes kontrol og analyser.

• 900 kg palletanke • 6-24 tons leveret med tankvogn Aulumgaard A/S

Aulumgaard A/S afdeling Skanderborg Besøg vores afdeling 12, Hårby, Gode tilbud på Skanderborg Vestermarken Vestermarken 12, Hårby, 8660 Skanderborg www.aulumgaard.dk webshop Tlf. +45 86 52 33 46 8660 Skanderborg +45kr@aulumgaard.dk 86 52 33 46 og se de gode Tlf. www.aulumgaard.dk kr@aulumgaard.dk Honning og bivokswww.aulumgaard.dk Åbningstider: tilbud Tirsdag & fredag 10-17

Aulumgaard A/S Buntmagervej 18, 7490 Aulum Buntmagervej 18,96 7490 Tlf. +45 41 Aulum 21 00 Tlf. +45 96info@aulumgaard.dk 41 21 00 www.aulumgaard.dk info@aulumgaard.dk www.aulumgaard.dk Åbningstider: Hverdage 9.00-16.30 Åbningstider: Lørdag 9.00-12.00

Hverdage 9.00-16.30 Lørdag 9.00-12.00

købes aulumgaard.dk

Åbningstider: Øvrige dage lukket Tirsdag & fredag 10-17

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 271

Jens O. Svendsen Jedstedmøllevej 3 6771 Gredstedbro

NORDSJÆLLANDS BIMATERIEL

Tlf. 24 24 18 54

Åbningstider: onsdag fra 16.00 til 18.00 fredag fra 16.00 til 18.00 lørdag fra 9.00 til 12.00 (i perioden fra 1/10 til 27/4 hver onsdag fra 16.00 til 18.00 eller efter aftale)

Alt til biavl

Max Guldkjær Pårupvej 50, 3230 Græsted

Tlf. 48 26 87 20 www.gbiavl.dk

Åbningstider: Mandag til onsdag 16.30-19.00 Søndag 10-14 Samt efter aftale pr. telefon

MB BIAVL Vi forhandler alt indenfor biavl Bjergegaardsvej 4, 9620 Aalestrup Tlf. 64 67 43 86 - mobil 31 53 59 14 info@mbbiavl.dk - www.mbbiavl.dk Åbningstider: Ring for aftale

272 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

Vejen Biavlscenter Bastrup Skovvej 20 6580 Vamdrup

Åbent: tirsdag, torsdag og fredag kl. 16-18 (hele året) Fra 1.4-1.10 har centeret åbent på lørdage fra kl. 8.30-12.00 Øvrige dage efter aftale

Benny Gansler Tlf. 75 36 79 00 Mobil 21 74 79 59 info@biavlscenter-vejen.dk

Vejen Biavlscenter Borgergade 74 6752 Glejbjerg

Åbent hver onsdag (hele året) kl. 16-18 eller efter aftale

Tlf. 75 36 79 00 Mobil 21 74 79 59 info@biavlscenter-vejen.dk

www.biavlscenter-vejen.dk

FÅ ANALYSERET DIN HONNING OG DIT BIVOKS I forbindelse med kontrol af honning og bivoks kan vi tilbyde at sende din honning eller voks med til analyse ved biavlsinstituttet i Hohenheim eller biinstittutet i Celle. Vil du have en analyse, så send et glas honning eller bivoks ind. Pak det godt ind. Smadrede glas bliver ikke sendt af sted! Vi sender faktura sammen med analyseresultaterne.

Priser: Honning: 1. Kvalitetsanalyse, invertaseaktivitet, HMF, elektrisk ledningsevne, vandindhold og pollenanalyse ......................................................... 775,- kr.

2. Pollenanalyse................................................................................... 375,- kr.

Bivoks: Pesticidrester.......................................................................................... 585,- kr.

Prøverne indsendes til Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø senest mandag den 2. november.

Indtil prøverne afsendes fra DBF opbevares de i køleskab.

Til honninganalysen skal indsendes et glas honning mærket med etiket.

Voksprøven skal bestå af 100 gram bivoks, som pakkes i en plastikpose sammen med en seddel med tydelig navn og adresse. Analysen for pesticidrester omfatter de almindelige midler til skadedyrsbekæmpelse i landbruget og lægemidler, der bruges i Tyskland til varroabekæmpelse.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 273

274 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

Basiskursus i Biavl

Et kursus for dig, der vil lære mere

Kurset Basiskursus i Biavl bygger ovenpå skolebigårdenes introduktionsforløb. Kurset omfatter mange emner af betydning for en optimal drift af din bigård. De centrale emner er:

- biernes anatomi og fysiologi, samspillet mellem bier og den omgivende natur,

bisundhed og bekæmpelse af skadegørere.

- Dronningeavl og grundlæggende genetik.

- Rationel drift af din bigård og du får et dyberegående kendskab til biernes

produkter, til honning og til markedsføring.

Tid og sted Basiskursus i Biavl strækker sig over 7 dage, men er delt op i to særskilte kurser, hvor del 1 er på 4 dage (fordelt over to weekender) og del 2 er på 3 dage (fredag, lørdag, søndag).

DEL 1-A afholdes fra lørdag d. 7. november kl. 9.30 til søndag d. 8. november 2015 kl. ca. 16.

DEL 1-B afholdes fra lørdag d. 16. januar kl. 9.30 til søndag d. 17. januar 2016 kl. ca. 15.30 Kurset holdes på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S. Pris Kursusdel 1 (A+B) koster 4.050 kr. Prisen inkluderer undervisning, forplejning og overnatning i enkeltværelse.

Tilmelding Du kan rekvirere program og tilmelde dig ved at kontakte: Majken Helsgaard på telefon 66 13 21 30 eller e-mail: mh@dalumls.dk

Basiskursus i Biavl vil give dig større indsigt i biavlen og give dig håndværket helt ind under huden.

Kurset er udviklet i et samarbejde mellem biavlsorganisationerne i Danmark, NaturErhvervstyrelsen og Dalum Landbrugsskole. Underviserne på kurset er alle eksperter, der arbejder videnskabeligt med bier eller er erfarne biavlere.

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 275

MØDER FYN

Ringe & Omegns BF Søndag den 4. oktober kl. 9 kommer bybiavler Torben Nielsen, Odense, og fortæller om sin biavl. “Sådan driver jeg en bigård i byen” Torsdag den 22. oktober kl. 19 inviteres 3+ biskoleelever fra foreningens biskole og andre interesserede, hvor der følges op på begynderundervisningen. Møderne afholdes i foreningens hus Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge 5750 Ringe.

Torsdag den 19. november kl. 19 besøger vi Odense Produktionsskole i Sanderum, Sanderumvej 117, 5250 Odense.

P.b.v. Aksel Scheby

JYLLAND 7000-7999

Herning og Omegns BF Den 9. november kl. 19.00: Honningbedømmelse (indlevering af prøver fra kl.

18.30. kr. 20,00 pr. prøve).

Lørdag den 28. november kl. 11.00: Varroa behandling med oxalsyre. Oxalsyre blanding kan købes til privat brug.

Den 7.december kl. 19.00: Årsafslutning med gløgg og æbleskiver og underholdning (husk pakke til pakkespil til en pris af max. kr. 25,00).

Klik ind på: www.honningbien.dk Nordthy BF Vokssmelteriet starter lørdag den 17. oktober kl. 10. Vokssmelteriet vil være i funktion denne og de følgende tre weekender på adressen Østerild Byvej 4 , Østerild.

Tilmelding til Poul Erik Kristoffersen tlf. 97 99 70 18.

JYLLAND 8000-8999

Bjerringbro og Omegns BF Honningsmagning/Sensorisk honningbedømmelse den 5. oktober kl. 19.00 – se under Viborgegnens BF. Nr. Snede og Omegns BF Sommerens arbejde i skolebigården er ovre, tilbage er kun lidt praktisk arbejde.

Lørdag den 28. november kl 13.00 mødes vi i skolebigården, Grættrupvej, Nr. Snede, hvor vi tilser og syrebehandler bierne. Skolebigården vil være vært for gløgg og æbleskiver.

Husk generalforsamlingen, tirsdag den 17. november kl 19.00 - se under generalforsamling.

P.b.v. Mads Kjær

Silkeborg og Omegns BF Det blev ikke så god en honningsommer, og det gætter vi på er tilfældet for mange i år. Silkeborg og Omegns Biavlerforening har høstet lidt honning af to omgange, men erfaringen siger os og de modige nybegyndere, der var med, at bierne blev mere og mere sure og aggressive, som sæsonen gik, og nu bliver det vel bedre, når de tager foder ned til den kommende vinter.

Det har været godt igen at se nye folk bevæge sig ind i den mærkelige verden, som bierne har.

I vores forening er det så snart slut på aktiviteterne for i år. Der er en generalforsamling 3. november, og årets sidste aktivitet er oxalsyrebehandling, som finder sted den 5. december kl. 10. Vi mødes på Harsnablundvej 7-8, Gødvad og starter med kaffe og rundstykker.

Hvis nogle gerne vil have oxalsyre med hjem til eget brug, kan man tage en tæt beholder med den dag og få den mængde, man har behov for.

P.b.v. Inger Engsig-Karup Viborgegnens BF Honningsmagning/Sensorisk honningbedømmelse den 5. oktober kl. 19.00.

I samarbejde med Bjerringbro Biavlerforening holder Viborgegnens Biavlerforening en aften med sensorisk honningbedømmelse på Naturskolen ved Hald, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg. Claus Groth Hede er smagsdommer og instruktør på vores møde om sensorisk honningbedømmelse. Bestyrelserne vil komme med forskellige honninger så alle får mulighed for at smage på/bedømme honning.

P.b.v. Signe Tronborg Århus og Omegns BF Skolebigården er sluttet for i år, men følg med på foreningens hjemmeside www.aarhusbiavl.dk og se programmet, der kan godt ske noget inden næste ordinære møde.

Søndag den 22. november kl. 10.00 er der demonstration af oxalsyre behandling. Du kan bestille gratis friskblandet oxalsyre til afhentning den dag, hvis du sender en mail med, hvor mange familier du skal behandle senest mandag d. 9. november til kasserer@aarhusbiavl. dk Der vil også blive talt om årets Mjød-produktion, naturligvis også med smagsprøver. Har du lyst til at prøve at rulle vokslys vil det også kunne prøves. Håber vi ses.

P.f.v. Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer

SJÆLLAND OG ØERNE

Københavns Amts BF Uge 42 KABF’s Voksklub. Bihuset i Tappernøje modtager tavler og voks til omsmeltning i uge 42. Lørdag den 10. oktober mellem kl. 10.00 og kl. 12.00 KABF’s Voksklub.

Aflevering af vokstavler og voks til fælleskørsel til Bihuset ved HBiF’s Bigård, Byvej 98, Hvidovre.

276 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

Vinterarrangement: Tirsdag den 27. oktober kl 19.30: Egon Lund Christensen fortæller om at være ny biavler. Fatema Abdoolcarim viser en lille film om Viggos biskæg.

KU LIFE, Auditorium A 2-84.-11, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C. Nordsjællandske Bivenner. Mandag den 5. oktober kl. 19.30 besøger Knud Graaskov foreningen. Knud tager nogle aktuelle emner fra DBF op og videregiver desuden indtryk fra Apimondia kongressen, der blev afholdt 15.-20. september i år i Sydkorea. Alle er velkomne.

I efterårsferien deltager foreningen i Frilandsmuseets historiske marked med en honningbod. Markedet er åbent hver dag mellem 11 og 15.30 fra søndag den 11. oktober til og med søndag den 18. oktober. Indgang til museet fra Kongevejen 100 og I.C. Modewegs Vej i Kgs. Lyngby. Der er gratis adgang.

Vil du vide mere om foreningens aktiviteter så besøg hjemmesiden www.nbv-biavl.dk.

P.b.v. Bodil Branner Slagelse BF Fredag den 27. november: Hyggeaften.

GENERALFORSAMLINGER FYN

Faaborg og Omegns B.F. indbyder hermed til ordinær generalforsamling tirsdag den 10. november kl. 19.00 på Det gl. bibliotek, Grønnegade 44, 5600 Faaborg.

Dagsorden ifølge vedtægter. Eventuelle forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før. Foreningen serverer kaffe og brød.

P.b.v. Thorvald Mathiesen Vindinge Herreds BF Den 11. november afholdes generalforsamling i Kaliffenlund.

JYLLAND 6000-6999

Ribe & Omegns BF afholder ordinær generalforsamling mandag den 5. oktober kl. 19.00 på Gredstedbro Hotel. Foreningen er vært med kaffe. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag skal sendes til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.

Igen i år er der mulighed for at deltage i spisning kl.

18.00. Menuen er Gule ærter med tilbehør. Der kan også

bestilles Dagens Middag. Tilmelding til Jens Svendsen tlf. 24 24 18 54 senest den 1 oktober. Spisning er for egen regning.

Efter generalforsamlingen er der honningbedømmelse. Husk at medbringe et glas af hver slags.

P.b.v. Leif Hansen Skjern Egvad BF Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 6. oktober kl. 19.30 i kantinen på Bundsbæk Møllegård. Dagsorden iflg. vedtægterne.

Traditionen tro starter vi med gule ærter. Husk tilmelding!

P.b.v. Christen Binderup Varde og Omegns BF afholder generalforsamling den 29. oktober kl. 19.00 i Rådhussalen, Torvet 3, 6800 Varde. Mødet starter med spisning kl.18.00. Tilmelding senest den 26. oktober til Kristian, tlf. 21 80 66 16.

JYLLAND 7000-7999

Fredericia og Omegns BF indkalder herved til ordinær generalforsamling onsdag den. 28. oktober kl.

19.30 i Øst fløjen på ”Kringsminde”, Kringsmindevej 9, Egeskov, Fredericia.

Dagsorden ifølge foreningens vedtægter. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen tilstilles formanden og skal være ham i hænde senest en uge før generalforsamlingen.

Indkaldelse til generalforsamling med dagsorden og indbydelse til fælles spisning vil blive udsendt som mail til medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen (brev til de der ikke modtager mail).

P.b.v. Anne Larsen, sekr.

Herning og Omegns BF Den 26. oktober kl. 19.00 afholdes ordinær generalforsamling. Foreningen er vært med kaffe og brød.

Holstebro og Omegns BF afholder generalforsamling tirsdag den 6. oktober på Naturskolen, Nybovej 28, 7500 Holstebro. Dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest tirsdag den 29. september.

Samme aften har vi honningbedømmelse, så medbring din honning (uden etiket) max 2 glas.

Foreningen er vært med kaffe og brød.

P.b.v. Knud Rosenkilde Sørensen Lemvig og Omegns B.F. Mandag den 5. oktober kl. 19 afholdes der generalforsamling samt honningbedømmelse. Aftenen foregår på Lemtorpskolen, Nissumvej 10 blok F. Der afholdes honningbedømmelse i to kategorier, blomsterhonning og lynghonning, så medbring et glas/bæger uden etiket. Max. en i hver kategori pr. biavler. Det koster 20 kr. pr. glas/bæger at deltage i bedømmelsen og vinderhonningen har mulighed for at

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 277

deltage i Danish International Food Contest i Herning den 3. og 4. november.

P.b.v. Bente Haunstrup Salling og Fjends BF Fredag den 23. oktober afholder vi vores ordinære generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. Eventuelle forslag som ønsket behandlet skal være formanden i hænde senest 14 dage før (9. oktober). Efter generalforsamlingen er der honningbedømmelse. Der bliver to kategorier: forårs-honning og sensommer-honning.

Så tag et glas af din bedste honning med i neutral emballage. Der er præmier til 1., 2. og 3. pladsen i hver kategori og vandrepokal til højeste pointtal. Som noget nyt er der bedømmelse af mjød. Spisningen starter kl.

18.30. Der er tilmelding til spisning senest mandag den 19. oktober til undertegnede gerne på mail: bmi@njafurniture.dk eller sms/opkald på 53 42 45 05.

Efter spisning er der generalforsamling fulgt af kaffe og honning/mjød bedømmelse, dette kræver ikke tilmelding.

P.b.v. Brian Mikkelsen Vejle og Omegns BF Årets generalforsamling afholdes tirsdag den 3. november kl 19.00 på Nyboes gade skole Vejle, lokale 415. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen Husk honning til honning bedømmelse og hold øje med hjemmesiden for yderligere information P.b.v. Klaus

JYLLAND 8000-8999

Norddjurs BF Generalforsamling afholdes den 3. november kl. 19.00 i lokalerne på Stenvad Mosebrugscenter. Dagsorden i henhold til vedtægterne.

P.b.v. Claus Danielsen Nr. Snede og Omegns BF afholder generalforsamling tirsdag den 17. november kl 19.00.

Sted: Nørre Snede Sognehus, Rørbækvej 9C, 8766 Nørre Snede.

Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Fremlæggelse og godkendelse af formandens beretning.

3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab 4. Diskussion af nye tiltag i skolebigården 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter På valg er: - Dorthe (ønsker ikke genvalg)

- Frede (ønsker ikke genvalg) 6. Valg af revisor og suppleant

- Christian

- Henry 7. Eventuelt

Efter generalforsamlingen vil der være mulighed for at deltage i en hyggelig middag for medlemmer med påhæng. Menuen i år er smørrebrød (2 stk.). Derefter kaffe/ kage.

Der er mulighed for at købe øl/ vand til maden. Pris: 50,- pr. person.

Tilmelding til: tremhuse@gmail.com eller sms: 51 44 62 15 (Mads) - Husk at skrive navn og antal i beskeden. NB: senest tilmelding: søndag den 8. november, for spisning.

P.b.v. Mads Kjær Silkeborg og Omegns BF afholder den 3. november kl.

19.00 generalforsamling efter vedtægterne. Det foregår på Harsnablundvej 7-8, Gødvad nord i Silkeborg. Evt. forslag til behandling på mødet sendes senest den 26. oktober til formanden Henrik Christensen, Futtingvej 4, 8881 Thorsø (mail: futting.damsgaard@dlgtele.dk).

Tre pladser i bestyrelsen er på valg, ligesom to suppleanter og to revisorer også skal vælges.

Vi håber igen at kunne byde på gule ærter, når mødets formelle afdeling er klaret.

Husk at betale for medlemskab til tiden. Det er lettest for alle parter.

Vi beder medlemmer om at være opmærksomme på at give os evt. ændringer i mail-adresser, så vi hele tiden er ajourførte. Ændringer kan sendes til Bjarne Strandby på: bjstby@mail.dk.

P.b.v. Inger Engsig-Karup Viborgegnens BF Tirsdag den 27. oktober kl. 18.30: Generalforsamling. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en bid brød for medlemmer og ægtefæller. Tilmelding senest 19. oktober af hensyn til traktementet til formand tlf. 51 91 90 76 / kim@dyrberg.org eller næstformand tlf. 30 45 88 78 / hedenlund@live.dk Dagsorden i henhold til vedtægterne. Sted: Skolebigården, Naturskolen, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg.

Se evt. foreningens hjemmeside www.viborgbi.dk

SJÆLLAND OG ØERNE

Frederiksborg BF Hillerød Der indkaldes hermed til generalforsamling torsdag den 8. oktober kl. 19.00 i klubhuset. Bjerggården, Tjærebyvej 24, 3400 Hillerød.

Emner til dagsordnen fremsendes til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægterne offentliggøres på foreningens hjemmeside og på facebook tre dage før.

København Amts B.F. afholder ordinær generalforsamling den 29. september kl. 19.30 i Hvidovre Medborgerhus´ Cafe, Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre. Protokollen kan læses fra kl. 18.30.

Slagelse BF Tirsdag den 20. oktober afholdes generalforsamling.

278 • SEPTEMBER 2015 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK

NÅR BIER DRÆBER HESTE Kan bier stikke heste og andre husdyr ihjel? Jo, det kan de, for det står i loven, altså Christian den Femtes danske Lov af 1683.

Loven bestemmer, at en bigård skal være så godt hegnet, at husdyrene ikke kan komme hen til bikuberne. Hvis et husdyr kommer ind i bigården og dræbes af bierne, skal bigårdens ejer betale erstatning, for bigården har ikke været forsvarligt hegnet.

Hvis en hest eller andet husdyr dræbes af bier på vejen gennem landsbyen, må ejeren selv bære tabet. Forsvarlig hegning kan holde husdyr ude, men ikke bier inde. Næsten alle gårde holdt bier, da loven blev skrevet, og den siger klart, at risikoen for at miste husdyr ved bistik må man leve med. Da loven blev skrevet, drev byens hyrde husdyrene gennem landsbyen og ud på græsgangene om morgenen, og hjem igen om aftenen. Det var umuligt at holde husdyrene indespærrede, for pigtråden var ikke opfundet; det skete ca. 1850. Til gengæld var markerne indhegnet, så husdyrene ikke kunne komme til planterne.

Jeg har hørt, at bier angriber heste, der kommer for nær til et bistade. Men jeg har aldrig hørt, at heste eller andre husdyr er blevet stukket til døde. Jeg vil være taknemmelig, for beretninger herom, gerne øjenvidneberetninger, såfremt de findes. Kontakt mig på eigil.holm@pc.dk eller tlf. 22 40 51 25 Eigil Holm

WWW.BISHOPPEN.DK

Nye etiketter

Danmarks Biavlerforenings nye etiketter er fremstillet af et meget stærkt materiale med en lim, som betyder at etiketten er let at tage af glasset igen. Overfladen er silkeagtig og meget flot. De nye etiketter er udstyret med næringsdeklaration og stregkodefelt, der kan anvendes til stregkode eller QR-kode efter eget valg. Du bestemmer selv, hvilken vægt der skal angives.

PRISEN ER FRATRUKKET INTRODUKTIONSRABAT PÅ 10% (RABATTEN KAN KUN OPNÅS VED BESTILLING I 2015)

Størrelse 12,3 x 5,0 cm (passer til 450 g glas) 7 01 3 68 3 58 66 0

7 01 3 68 3 58 66 0

5

5

Størrelse 11,0 x 4,0 cm (passer til 225 g glas)

WWW.BIAVL.DK • DANMARKS BIAVLERFORENING • SEPTEMBER 2015 • 279

Afsender: Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø

Magasinpost SMP ID-nr.

42444 ID nr.

42245