Bibliotek og Viden 2012:2 by Styrelsen for Bibliotek og Medier

BIBLIOTEK OG VIDEN N Y T F R A K U LT U R S T Y R E L S E N • J U N I 2 0 1 2

DET DIGITALE MULIGHEDSRUM Side 3 INTERVIEW: DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI Side 4 EUROPEANA 1914-1918 I SØNDERBORG Side 8 EUROPÆISK BIBLIOTEKSUDVIKLING Side 10 TEMA: IT-LÆRING. FRA KIDSMART TIL SENIORSURF Side 18

INDHOLD

Redaktion: Anne Mette Rahbæk Warburg (ansv.), Anna Christine Rasch (red.), Kristine Rude (red.sekr.), Pernille Bjerrum, Jakob Heide Petersen, Bo Öhrström.

4 DIGITALISERINGSSTRATEGIENS NØDVENDIGHED Interview med Michael Bach Petersen, Digitaliseringsstyrelsen

18 TEMA: IT-LÆRING Fra konferencen Access to Art and Culture throughout Childhood and Youth den 19. april, se side 13

KOMMENTAR 3:

Det digitale mulighedsrum

Bibliotekernes it-læringsrolle forventes at vokse i de kommende år sideløbende med digitaliseringsstrategiens implementering frem mod 2015

KULTURSTYRELSEN – VIDEN OG OPLEVELSE 13: Den røde tråd. Kunst og kultur til alle børn

INTERVIEW 4:

og unge 15: Fælles museums-it

NAPLE 2012 10: Europæisk biblioteksudvikling

BIBLIOTEK.DK 12: Videnskabelige artikler i bibliotek.dk

19: //Nethood – hjælp til it for borgere i udsatte områder Partnerskab med Digitaliseringsstyrelsen 21: It-hjælp til virksomheder på biblioteket

EUROPEANA digitaliseres

18: Fra KidSmart til Seniorsurf

20: Lær mere om it

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

8: Familiefortællinger fra Første Verdenskrig

TEMA: IT-LÆRING

16: Forårsuddeling fra Statens Kunstfond

Partnerskab med Erhvervsstyrelsen 23: KidSmart – de mindstes digitale kompetencer

16: Fremtidens digitale børnebog

FAGBOGKLUBBEN.DK 24: Fagbogklubben på Litteratursiden

DEFF 26: Indkøbssystem til netbaserede materialer 28: DEFF – lanceringsseminar og håndslag 29: Open Access og licenser

BIBLIOTEKSLEDERMØDE 2012 Se side 27

30: Info 31: Publikationer 31: Personnyt

Billedtema: Europeana indsamlingsdag på Sønderborg Slot Museet, Kulturstyrelsen og Europeana var klar til at interviewe, fotografere og katalogisere de besøgendes ting og fortællinger. Der var yderligere besøg af EU Kommissionens filmhold, der videodokumenterede indsamlingsdagen (se forsidefoto), lokale journalister fra blade og tv og interesserede gæster, der lige skulle ind og se, hvad det hele gik ud på. Lokalaviserne havde begivenheden på forsiden næste dag, og det fik telefonerne til at kime fra morgenstunden fra folk, der også gerne ville have deltaget.

K O M M E N T A R

Anne Mette Rahbæk Warburg, direktør

DET DIGITALE MULIGHEDSRUM

valgt at samle en række af de gode ek-

En af de store udfordringer

sempler og projekter, der illustrerer bibli-

ved det digitale mulighedsrum

otekernes indsats på feltet. Eksemplerne

er rettigheder. Når materialer-

viser samtidig, at arbejdsfeltet er bredt: fra

ne bliver sat fri på internettet,

de helt små medborgere til de ældre med-

kan de kopieres og bruges i an-

borgere, der er uddannet og opvokset i et

dre sammenhænge, end de var

ikke-digitalt samfund. Fra de udsatte bo-

tiltænkt. Det bliver derfor van-

muligheder, det stadigt eks-

ligområder til de små virksomheder.

skeligt at sikre, at rettigheder

panderende digitale rum

Ved indgangen af dette år trak en række

lovgivning og andre aftaler.

store anerkendte amerikanske universite-

Rettighedsområdet er stort og

ter, herunder Harvard, overskrifter over

komplekst, og selv om vi ikke

hele kloden. Baggrunden var, at de havde

sidder inde med svaret på de

forstærket indsatsen på e-læring, og at det

mange dilemmaer, som er

havde vist sig at være en overvældende

knyttet til området, vil vi ger-

succes. Det digitale er her en gestus og en

ne vil være med til at belyse

ikke adgang til fordelene og

dedikation til at stille den viden, univer-

det nærmere.

den information og interakti-

det – både lokalt og globalt. De digitale

Jeg ser Danskernes Digitale

læringsforløb, som stilles gratis til rådig-

Bibliotek som en vigtig ramme

hed, vil næppe gøre søgningen til det pre-

for det digitale mulighedsrum

stigefyldte universitet mindre. Måske

og ser frem til et spændende

Med den fællesoffentlige digitaliserings-

tværtimod. Det digitale erstatter ikke en

samarbejde i styregruppen.

strategis målsætning om, at 80 % af al

uddannelse på Harvard, men Harvard får

Sidste hånd er ved at blive lagt

kommunikation med det offentlige i

en ny stor brugergruppe, som det ellers

på samarbejdsaftalen mellem

2015 skal ske digitalt, står vi som sam-

ikke ville have. Og en lang række af os,

Kulturministeriet og KL, lige-

fund over for en fælles udfordring i at sik-

der aldrig kom på Harvard, får mulighed

som arbejdet med etablering

re os, at de mindre stærke it-brugere får

for at blive undervist af nogle af verdens

af koordinationsgruppen for

mulighed for at tilegne sig de rette kom-

fremmeste forskere.

alvor skydes i gang umiddel-

It-kompetencer er i

stigende omfang en afgørende forudsætning for at kunne drage fordel af de mange

tilbyder os. Besidder man som borger ikke de nødvendige kompetencer, har man

on, som finder sted der

bliver honoreret i henhold til

sitetet besidder, til rådighed for samfun-

petencer i de kommende år. Kulturmini-

bart efter sommerferien. Denne udvikling vidner om, at der ud

re andre ministerier om, hvordan vi som

over at tænke over de muligheder, biblio-

Og nu hvor vi er ved det digi-

ministerområde kan være med til at løfte

tekerne har i forhold til at medvirke til

tale, vil jeg benytte lejlighe-

denne store samfundsmæssige opgave.

færdighedslæring om, hvordan man som

den til at annoncere over for

Det skal ikke være nogen hemmelighed,

borger kommunikerer med det offentlige,

læserne, at vi i løbet af 2012

at bibliotekerne spiller en særlig rolle her

også ligger en enorm mulighed i at være

vil revidere vores samlede

– ikke mindst set i lyset af, at 55 % af lan-

en central distributør af digitale lærings-

kommunikationsindsats med

dets folkebiblioteker løfter opgaver i rela-

forløb under overskriften livslang læring.

en højere prioritering af digi-

tion til borgerservice.

Det gælder ikke mindst forskningsbiblio-

tale kommunikationsplatfor-

tekerne, hvor studerende og forskere har

me.

Opgaven med at styrke it-kompetencer er

en naturlig interesse i at kunne supplere

Vi ved ikke præcist, hvornår

ikke ny for bibliotekerne. Siden internet-

og udbygge undervisningen med digitale

det sker, men hold øje med

tets gennembrud i midten af 90’erne har

læringsforløb, men også folkebiblioteker-

vores hjemmeside, hvor I også

der fra bibliotekernes side været fokus på

ne og skolebibliotekerne og meget gerne i

løbende kan følge med i nye

aktivt at medvirke til, at danskernes it-

et tæt samspil med brugerne, så de kan

tiltag og indsatser på biblio-

færdigheder øges. I dette nummer har vi

være med til at berige materialet.

teksområdet.

Bibliotek og Viden 2012:2

steriet indgår derfor i tæt dialog med fle-

D I G I TA L I S E R I N G

Gitte Beha Smed

DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI Interview med Michael Bach Petersen, Digitaliseringsstyrelsen

anvender digitale løsninger i stor stil, f.eks. skattemappen på skat.dk, netbank, NemID, nethandel og andre tjenesteydelser.

Hvad er de vigtigste elementer i strategien? Strategien har tre hovedspor. En målsætning om obligatorisk digital kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige. Målet er, at mindst 80 % af kommunikationen mellem befolkningen og det offentlige foregår digitalt i 2015. Det andet spor er på velfærdsområderne, herunder ældrepleje, skole og sundhed, hvor man vil anvende digitaliseringen til at effektivisere og forbedre serviceydelserne. Endelig er der et internt offentligt spor, hvor man vil opnå et tættere digitalt samarbejde i det offentlige om infrastruktur, grunddata mv.

Strategien stiller store krav til både borgere og det offentlige. Hvilke indsatser inddrager bibliotekerne? I det første hovedspor, kommunikations-

Bibliotek og Viden 2012:1

delen, har bibliotekerne en central rolle i

Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstyrelsen blev etableret i oktober 2011 under Finansministeriet. Styrelsen har overtaget opgaver fra Økonomistyrelsen og dele af den nu lukkede IT- og Telestyrelsen. Styrelsen varetager digitalisering af den offentlige sektor. Michael Bach Petersen er kontorchef i Kontor for it-anvendelse og benchmark, som arbejder med borgervendte digitaliseringsløsninger, tilgængelighed og brugervenlighed.

Hvorfor skal vi have en national digitaliseringsstrategi?

at hjælpe borgerne, dels i forhold til ge-

Den nuværende digitaliseringsstrategi er

hold til de løsninger, der bliver obligato-

den fjerde i rækken og dækker perioden

riske, samt NemID, borger.dk mv. På det-

2011-2015. Strategien stiller bl.a. nogle

te område har vi et rigtig godt samarbejde

nerel it-kompetenceudvikling, dels i for-

ambitiøse mål om obligatorisk digital

med bibliotekerne i regi af Lær mere om it-

kommunikation mellem det offentlige og

netværket. Bibliotekerne spiller en helt

borgere og virksomheder. Som følge af

central rolle i forhold til at yde borgerne

den økonomiske krise og den demografi-

information, hjælp og vejledning.

ske udvikling mener man fra politisk til at se nærmere på at udnytte digitalise-

Hvilke fordele har digitaliseringsstrategien for borgerne?

ringens potentiale i forhold til den of-

Den har mange fordele, f.eks. velfærdsge-

fentlige sektor. Statistikken viser, at den

vinster. Man vil ikke være bundet af bor-

danske befolkning er meget it-parat og

gerservicecentrets åbningstider, men kan

hold, at tiden og befolkningen er moden

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/digitaludvikling

I N T E R V I E W

Kommunikation og sprogbrug skal være letforståelig, og løsningerne skal være nemme og intuitive

betjene sig selv derhjemme 24/7. Des-

gitaliseringen, og at implementeringen

offentlig

uden er digitaliseringen et effektivise-

falder i etaper alt efter forudsætninger.

ning. Dertil kommer, at man-

ringsværktøj, som skal frigøre midler, der

For at sikre borgere hjælp er der udarbej-

ge unge i forvejen ikke interes-

bl.a. kan anvendes til mere borgernær ser-

det en hjælpeplan ved overgang til digital

ser sig for f.eks. skatte- og pen-

vice, da den demografiske udvikling med

kommunikation. Her har bibliotekerne

sionsforhold. Så uanset om

et stigende antal ældre borgere lægger

en central position i de hjælpeforanstalt-

skat var analog eller digital,

pres på de offentlige udgifter. Groft sagt:

ninger, der er skitseret. Det gælder bl.a.

ville der ikke være forskel i de

Hvorfor skal det offentlige bruge penge

råd og vejledning og kurser i f.eks. fælles-

unges verden. Her er udfor-

på papir og frimærker når pengene kan

offentlige løsninger. Fra Digitaliserings-

dringen fra det offentliges side

bruges på f.eks. borgernær service.

styrelsens side understøtter vi biblioteker-

at kommunikere, så de unge

ne i at løfte denne vigtige opgave.

også forstår indholdet. Bl.a.

selvbetjeningsløs-

Der er ny lovgivning på vej. Hvad betyder den nye lovgivning, og hvad er Digitaliseringsstyrelsens strategi for udrulning af den borgerrettede indsats?

Den nye lovgivning har et pligtelement, og der er visse konsekvenser forbundet med manglende itkundskaber. Hvad betyder det for jeres indsats?

kvensen og lavet en hjemme-

Det ene lovforslag er loven om digital

Vores kommunikationsindsats vil oplyse

typisk det offentliges sprog-

post – at alle danskere fra november 2014

borgerne om den obligatoriske digitale

brug og véd, hvad termer som

skal anvende en digital postkasse. Det an-

kommunikation med det offentlige. Ind-

restskat og fradrag betyder,

det lovforslag vedrører digital selvbetje-

satsen vil også pege på de fordele, der er

men de ældre – hvor den

ning, hvor en række serviceområder bli-

forbundet med digital kommunikation,

største gruppe af såkaldte it-

ver gjort obligatorisk digitale. I forhold til

f.eks. at man bliver uafhængig af åbnings-

svage befinder sig – har gene-

loven om digital post vil man ikke længe-

tider, og at digitaliseringen er i alles inte-

relt lavere it-kompetencer og

re modtage papirbreve fra det offentlige –

resse, da vi kan effektivisere og give bedre

vil f.eks. have problemer med

medmindre man kan undtages.

service. Vores erfaring fra samarbejdet

at forstå flowet i selvbetje-

med biblioteker og andre er, at når først

ningsløsningerne, fordi det

For loven om digital selvbetjening er det

it-svage bliver introduceret til it og giver

kræver viden om internet-

lidt anderledes, da man her ser en række

sig i kast med det, får de også øjnene op

kommunikation generelt.

serviceområder, hvor kommunikationen

for alle mulighederne i det digitale. Jeg

bliver gjort obligatorisk digital, og hvor

tror, den enkelte vil ende med at kunne se

De enkelte målgrupper stiller

man følger en ‘bølgeplan’. Den første bøl-

fordelene.

forskellige krav til myndighe-

derfor har SKAT taget konseside, der er målrettet de unge. Den ældre målgruppe forstår

derne:

ge er i 2012, hvor der implementeres løs-

Kommunikation

sprogbrug skal være letforståe-

er nemme og ukomplicerede. Her er der

Hvilke udfordringer er der for borgerne i forhold til at bruge de redskaber myndighederne stiller til rådighed?

taget højde for befolkningens forudsæt-

Vores erfaring, som vi også deler med bib-

en række initiativer i strategi-

ninger. I de kommende år frem mod 2015

liotekerne og vores andre samarbejdspart-

en, der medtager den dimensi-

følger yderligere en række bølger af løs-

nere, er, at hvis man ser på de forskellige

on, hvilket vi også arbejder

ninger, der gøres obligatoriske. Her er det

befolkningsgrupper, så er det forskellige

tæt sammen med KL om, så

serviceområder rettet mod ældre og res-

udfordringer, der gør sig gældende. Ek-

myndighederne skaber de ret-

sourcesvage grupper, der bliver gjort obli-

sempelvis forstår de unge ‘digital natives’

te forudsætninger for, at bor-

gatoriske. Tanken er, at denne del af be-

ofte ikke det offentliges sprog, hvilket kan

gerne rent faktisk kan anven-

folkningen gradvist kan vænne sig til di-

gøre det vanskeligt for dem at bruge en

de løsningerne.

ninger på områder, hvor målgruppen har en høj grad af it-parathed, og løsningerne

lig, og løsningerne skal være nemme og intuitive. Der ligger

Bibliotek og Viden 2012:2

>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode

D I G I TA L I S E R I N G

Hvordan håndterer I brugerperspektivet, f.eks. på portalen borger.dk?

fremadrettet skal sikre, at nye løsninger

har. På dette område kan bibliotekerne

lever op til tilgængelighed og brugerven-

blive bedre til at koordinere i forhold til

Borger.dk er den fællesoffentli-

lighed.

indsamlingsmetode og aggregering af da-

ge borgerportal, hvor man kan

Samlet er der er et enormt stort fokus på

ta. Når en borger f.eks. gennemfører et

selvbetjene sig. I og med at

at indtænke brugerne.

kursus i NemID, fører det så til en varig adfærdsændring? Det er selvfølgelig no-

borger.dk er forankret her i Di-

og løsningernes brugervenlig-

Hvad vil Hjælpeplan for overgang til digital kommunikation indebære af nye indsatser for bibliotekerne?

hed og tilgængelighed – lige-

Hjælpeplanen opsamler vores eksisteren-

som kommunerne også foku-

de samarbejder, hvor bibliotekerne allere-

Derudover tror jeg, at den store indsats,

serer på brugervenlighed. I

de i dag yder hjælp og vejledning til bor-

som bibliotekerne yder, med fordel kan

forhold til den undervisnings-

gerne ift. generiske it-færdigheder og til

markedsføres yderligere og gøres mere

indsats, som vi samarbejder

offentlige løsninger som NemID, bor-

kendt i befolkningen. Det gælder også

med Kulturstyrelsen, bibliote-

ger.dk mv. Tanken er, at samarbejdet skal

den udgående indsats, som jeg forstår, at

ker, ældreorganisationer m.fl.

fortsætte og udbygges med de relevante

mange biblioteker gerne prioriteter.

om, ser vi for tiden på, hvor-

løsninger, der kommer i bølgeplanerne og

Vi arbejder selv på at gøre dokumentati-

dan vi kan forbedre undervis-

digital post. Pt. ser vi i Lær mere om it-net-

onsindsatsen bedre og tilstræber derud-

ning i portalen og skabe nogle

værket på, hvad vi skal have af diverse

over at fremstå mere koordineret med de

såkaldte demomiljøer af løs-

materialer, om der skal udvikles nye un-

indsatser og aktiviteter, vi håndterer på

ningerne, der kan anvendes

dervisningsmoduler og iværksættes nye

det digitale område i de forskellige dele af

konkret i undervisning. Hvis

kampagner. Det har vi en løbende dialog

styrelsen. Over for bibliotekerne skal vi

et bibliotek eksempelvis un-

om for at understøtte strategien. Når

f.eks. bestræbe os på at blive bedre til at

derviser i NemID, skal det

f.eks. den digitale postkasse er planlagt til

koordinere vores aktiviteter internt og

være så anvendelsesorienteret,

at blive obligatorisk i november 2014 er

fremstå mere samordnet udadtil.

at du har mulighed for at få

det helt oplagt forud at iværksætte en

stillet et demomiljø til rådig-

større kampagne, der skal under-støtte

hed. Brugerperspektivet er i

udbredelsen. Det vil i givet fald blive ko-

Hvad bliver det næste, når digitaliseringsstrategien er implementeret?

høj grad i fokus. Derfor har

ordineret herfra i samarbejde med Kul-

Erfaringen viser, at den teknologiske ud-

borger.dk også en personalise-

turstyrelsen.

vikling sker med hastige skridt, og i det

gitaliseringsstyrelsen, så har vi et enormt fokus på portalens

ret side, Min Side, og hand-

at bidrage hér.

lys er der lang tid til 2015. Med digital Derudover har vi stedse for øje at udnytte

kommunikation mellem det offentlige og

ninger samt hjælpefunktioner.

det gode samarbejde i regi af netværket til

borgerne vil det være en fortløbende pro-

gavn for borgerne og det offentlige. F.eks.

ces at sikre den størst mulige brug af de

Tilsvarende i den kommunika-

har vi for nylig haft dialog med Udbetaling

digitale kanaler med de fordele, jeg tidli-

tion, der vil ledsage digitalise-

Danmark om undervisningsmateriale og

gere nævnte. Mit personlige bud er der-

ringsstrategien. Ud over det

demomiljøer i deres udbetalingsydelser

udover, at det bliver noget med for alvor

borgerrettede spor vil der være

fra 2013, som vi vil stille til rådighed for

at få udnyttet digitaliseringens potentiale

spor,

biblioteker og ældreorganisationer, hvis

på de store velfærdsområder, dvs. i for-

hvor brugervenlighed, tilgæn-

de ønsker at indlemme den type kurser i

hold til sundhedsvæsenet, ældrepleje, ud-

gelighed og sprog mv. adresse-

deres kursuskatalog for foråret 2013.

dannelsessystemet mv., men det er selv-

myndighedsrettet

følgelig en politisk beslutning.

ting og hjælpes på vej.

Hvad kan bibliotekerne gøre bedre – og hvad kan I gøre bedre?

Desuden ligger der i strategien

Vi har en fælles interesse i at indsamle do-

en udviklingsvejledning, som

kumentation for den effekt, vores indsats

derne tager højde for disse

Bibliotek og Viden 2012:2

påhviler også bibliotekerne et ansvar for

lingssider knyttet til alle løs-

res for at sikre, at myndighe-

get, vi skal gøre i fællesskab, men der

Lær mere om it Lær mere om it-netværket består af bl.a. biblioteker, borgerservicecentre, ældreorganisationer, oplysningsforbund og fagforbund. Lær mere om it-netværkets arbejde for at styrke befolkningens it-færdigheder understøttes af Digitaliseringsstyrelsen gennem efteruddannelse af organisationernes it-undervisere, udvikling af undervisningsmateriale og informationsmateriale til organisationerne og fælles kampagner, aktiviteter mv. Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med Lær mere om it-netværket planlagt yderligere sidemandsoplæringskurser af varighed på henholdsvis 1/2 og 2 dage. De vil blive annonceret løbende og udbydes til efteråret.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/bogstart

Ca. 200 besøgende bidrog til Europeanas digitaliseringsdag på Sønderborg Slot

E U R O P E A N A

Mikkel Christoffersen og Pernille Bjerrum

Bibliotek og Viden 2012:2

FAMILIEFORTÆLLINGER FRA FØRSTE VERDENSKRIG DIGITALISERES

I 2014 er det 100 år siden, at Første Verdenskrig tog sin begyndelse, og det er ved at være sidste chance for at få bevaret familiefortællinger fra krigen. Derfor har Europas digitale arkiv, bibliotek og museum Europeana iværksat projektet Europeana 1914-1918, der indsamler minder fra krigen. Styrelsen har afholdt Digitaliseringsdag i Sønderborg i april og planlægger lignende dage på centralbibliotekerne til efteråret.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/bogstart

E U R O P E A N A

... selvom meget allerede er indsamlet ... er der historier, der venter på at blive fortalt og digitaliseret

En stok lavet af kærlighedsbreve til fron-

terielt bedre i jysk krigsfangenskab end i

Københavns,

ten, et silketørklæde påtrykt et oversigts-

frihed derhjemme, og mange af dem har

borg, Aarhus, Herning, Vejle

kort over tyske krigsskuepladser og stak-

lavet små gaver til deres ‘fangevogtere’ i

og Slesvig Bibliotek åbner to

kevis af breve og fotos fra livet ved fron-

form af brugskunst og trælegetøj til bør-

dage i uge 42 (skolernes efter-

ten. Det var nogle af de ting, der kom for

nene. Og adskillige tørklæder og bord-

årsferie), men det bliver ikke

dagens lys på Sønderborg Slot den 24.

løbere – sendt eller hjembragt fra krigs-

nødvendigvis på biblioteket,

april. Da dagen var gået, var der registre-

skuepladserne rundt om i Europa – for-

og det bliver ikke nødvendig-

ret et halvt hundrede unikke beretninger,

tæller om en ny forretning: souvenirs, der

vis kun på hovedfilialen. Der

taget 4.000 digitale billeder, og op mod

kunne sælges til soldaterne.

kommer meget mere informa-

200 besøgende havde kigget forbi.

Odense,

Aal-

tion efter sommerferien. Ikke mindst de mange breve og billeder,

Fortællingerne fra de mennesker, hvis for-

og de tilknyttede fortællinger nedarvet og

ældre, bedste- og oldeforældre har haft

genfortalt gennem generationer, er med

Den Store Krig tæt inde på livet, udgør

til at give nyt perspektiv på krigen, og

den ene halvdel af det fælleseuropæiske

hvad den betød for helt almindelige men-

projekt Europeana 1914-1918. Her fokuse-

nesker. Det tyske postvæsen var ganske

res på folkets egne fortællinger og konse-

effektivt, og man kunne portofrit sende et

kvenserne for den enkelte familie og det

brev til og fra fronten hver dag. En brev-

enkelte menneske frem for på storpolitik

veksling, som blev bragt til digitalise-

og militære fronter. Det anden del af pro-

ringsdagen i Sønderborg, sluttede dog

jektet digitaliserer den officielle historie

brat med er returbrev stemplet “Zurück”

om Første Verdenskrig, og her er Det Kon-

og med postbuddets egen skrift udenpå

gelige Bibliotek partner i Danmark.

“Auf dem Feld der Ehre gefallen” – retur til afsender; modtager er faldet på ærens

Sønderjyllands soldater

mark.

Viden om, hvad der er bevaret og overleveret i familiers fortællinger gennem

Digitaliseringsdage i hele landet

snart 100 år, skal give historikere såvel

Både national og lokal presse har skrevet

som almindelige mennesker indblik i,

om projektet, og der har været stor inte-

hvad krigen har haft af betydning i de

resse fra folk, der har genstande og for-

nære relationer og i det daglige liv, også

tællinger fra krigen. Så selvom meget alle-

efter krigen.

rede er indsamlet af museer, og krigen i kraft af neutraliteten spillede en mindre rolle i Danmark, er der historier, der ven-

denskrig, men Sønderjylland var tysk ef-

ter på at blive fortalt og digitaliseret.

ter nederlaget i 1864, så mange dansksin-

Det kan man gøre hjemmefra via projekt-

dede sønderjyder blev indkaldt til den ty-

siden www.europeana1914-1918.eu/da,

ske hær. Digitaliseringsdagen på Sønder-

men der vil også være mulighed for at

borg Slot afslørede både rørende, triste og

komme til digitaliseringsdage, som den i

ukendte historier. F.eks. om de russiske

Sønderborg, rundt om i landet, når cen-

krigsfanger, der blev sendt i arbejde på de

tralbibliotekerne fortsætter projektet i ef-

sønderjyske gårde, hvor mændene var

teråret. Planerne er under udarbejdelse,

ved fronten. Russerne havde det ofte ma-

men det forventes, at Hillerød, Roskilde,

Læs mere om projektet og find fortællinger på www.kulturstyrelsen.dk/ europeana-1914-1918

Bibliotek og Viden 2012:2

Danmark var neutral under Første Ver-

Europeana 1914-1916 Europeana er Europas digitale bibliotek, arkiv og museum. Databasen indeholder over 20 mio. poster fra kulturarvsinstitutioner i hele Europa. Europeana søsatte sit 1914-1918projekt i Tyskland i 2011 for at indsamle minder og historier fra Første Verdenskrig fra almindelige tyske familier. Der blev afholdt ni digitaliseringsdage på tværs af landet, og der blev indsamlet over 25.000 digitale billeder. I 2012 er der afholdt indsamlingsdage i Luxembourg, England, Irland, Slovenien og Danmark.

N A P L E

2 0 1 2

Jakob Heide Petersen

EUROPÆISK BIBLIOTEKSUDVIKLING Det danske EU-formandskab er en god mulighed for at tage en pejling af den europæiske dagsorden for folkebibliotekerne. De europæiske kulturministres markering af Europeana i Bruxelles den 9. maj og Eblida/NAPLE-konferencen den 10.-11. maj gav en række pejlemærker for de kommende års udvikling på folkebiblioteksområdet It-læring og social inklusion

nok til at gøre opmærksom på, at biblio-

Videreudviklingen af Europeana er en

På NAPLE-mødet fortalte Janet

tekerne kan bidrage til løse samfunds-

central målsætning i rådskonklusionerne,

Sawaya fra Bill og Melinda

mæssige problemer, og at man ikke behø-

men det underliggende tema er, at kultur-

Gates Foundation om arbejdet

ver at opfinde nye institutioner til at løse

arven skal gøres tilgængelig i standardise-

med at påvirke den europæ-

noget, der kunne være en biblioteksopga-

rede formater, og den skal kunne genbru-

iske biblioteksdagsorden. Fon-

ve.

ges i mange sammenhænge. Dette fokus

den samarbejder med den en-

Der var generel enighed både hos NAPLE

skyldes dels, at EU-kommissionen ønsker

gelske Civic Agenda og har i

og Ebilda om, at bibliotekerne kan for-

formidling på tværs af medlemsstaterne,

den sammenhæng et særligt

bedre på lobbyvirksomhed og PR-arbejde

men også at man mener, at private virk-

fokus på det, der i europæisk

i Bruxelles. Dette var et gennemgående

somheder skal kunne udnytte kulturar-

sammenhæng betegnes e-in-

tema i diskussionerne både hos NAPLE og

ven og metadata herom til udvikling af

clusion. Den konkrete målsæt-

Eblida.

nye tjenester og applikationer. Dette tema er særligt stærkt i det direktiv om den of-

ning er, at biblioteker kommer

fentlige sektors information, som man i

grammer, der etableres af EU-

Europeana og adgangen til den digitaliserede kulturarv

kommissionen. En oplagt mu-

Den danske digitaliseringsdag på Sønder-

udvide til at omfatte kulturområdet.

lighed er nøgletiltag 10 på

borg Slot d. 24. april med folks egne bre-

EU’s digitale dagsorden, som

ve, billeder og genstande fra Første Ver-

Rådskonklusionerne opfordrer til øget na-

er at “foreslå it-kompetence og

denskrig er knyttet til det europæiske Eu-

tional koordinering og udarbejdelse af

-færdigheder som en prioritet

ropeana 1914-1918-projekt. Netop dette

strategier for at sikre, at målsætningerne

for Den Europæiske Social-

projekt var i fokus på et seminar i Bruxel-

nås. En standardiseret tilgængeliggørelse

fond (2014-2020)”. Forslaget

les d. 9. maj med deltagelse af bl.a. vice-

af metadata fra de store kulturinstitutio-

skal udarbejdes i løbet af 2013.

direktør for EU-Kommissionen Neelie

ner som eksempelvis DR, KB og Statens

Finanskrise og EU’s satsning

Kroes og europæiske ministre under le-

Arkiver kan give interessante nye mulig-

på

kan

delse af vor egen kulturminister, Uffe El-

heder for folkebibliotekernes formidling

utvivlsomt gøre it-læring og

bæk, i anledning af det danske EU-for-

eksempelvis gennem Danskernes Digitale

social inklusion til vigtige te-

mandskab. Emnet for seminaret var de-

Bibliotek.

maer i de kommende års bibli-

mokratisering og udnyttelsen af den store

oteksudvikling.

europæiske kulturarv, og udvalgte resulta-

Der er i øjeblikket en lang række danske

ter fra de fem lande, der har haft digitali-

projekter med tilknytning til Europeana.

Programmer til udvikling af it-

seringsdage i 2012, blev vist på en stor di-

Deltagerne har etableret et uformelt net-

kompetence er et eksempel på,

gital 3D-væg.

værk, der løbende mødes for at koordine-

til at indgå i de flerårige pro-

digital

udvikling

re og forsøge at skabe overblik over områ-

Bibliotek og Viden 2012:2

hvordan biblioteker i en euro-

EU-sammenhæng i øjeblikket overvejer at

pæisk sammenhæng kan syn-

Som opfølgning offentliggjorde Kultur-

det. Der er oprettet en blog, som inden

liggøre

mellem

ministeriet den 10. maj rådskonklusio-

sommerferien vil blive opdateret med in-

samfundsmæssige udfordrin-

nerne om digitalisering og onlineadgang

formation om netværkets aktiviteter:

ger og bibliotekets tilbud.

til kulturarven. Ministeriet har siden ja-

http://kulturarvsarbejde.wordpress.com.

Etableringen af de såkaldte Te-

nuar arbejdet på at omsætte kommissio-

lecentre opfattes af nogle bib-

nens henstilling om spørgsmålet til råds-

E-bøger og digitale biblioteker

lioteksfolk som et tegn på, at

konklusioner på vegne af de europæiske

E-bøger og digitale biblioteker var et af de

man ikke har været dygtige

kulturministre.

dominerende temaer på NAPLE-mødet. I

koblingen

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/digitaludvikling

N A P L E

mange europæiske lande arbejdes der på

give mulighed for udlån af e-bøger. En så-

at udvikle nationale digitale biblioteker. I

dan forpligtelse kunne også gælde læse-

forhold til det danske fokus på en fælles

enheder, således at man også kunne ud-

underliggende infrastruktur arbejdes der

låne bøger på disse, hvis de anvendtes til

flere steder i stedet på egentlig portallig-

kommercielle e-bøger. På den anden side

nende løsninger. Flere af disse omfatter

blev det fremført, at lovgivning muligvis

både folke- og forskningsbiblioteker og

ikke er tilstrækkelig fleksibel til at følge

tager i flere tilfælde udgangspunkt i den

med den teknologiske udvikling, og at

digitaliserede kulturarv.

man derfor bør basere udlån på frivillige aftaler. Et muligt kompromis kunne være

De hollandske og belgiske projekter tager

at være ikke at forpligte forlag til udlån af

udgangspunkt i folkebibliotekerne, hvor

alle e-bogs-titler, men at fastlægge vilkår

eksempelvis tyskerne med Deutsche Digi-

og udlånsmodeller gennem frivillige afta-

tale Bibliothek har et bredere perspektiv.

ler.

Det er samarbejdet mellem forbundsrege-

EU-kommissionens Generaldirektorat for

ringen, delstater og kommuner om eta-

Informationssamfundet gennemfører i

blering af et fælles tysk digitalt bibliotek,

øjeblikket en spørgeskemaundersøgelse

der ud over digitaliseret kulturarv og vi-

om udlånsmodeller for e-bøger. En Digital

denskabelig information også giver ad-

Libraries Working Group er nedsat med re-

gang til kommercielle tjenester. Det kan

præsentanter for forlag og biblioteker, der

eksempelvis ske med udvikling af en e-

skal drøfte udlånsmodeller.

2 0 1 2

Styrelsen ønsker at styrke dialogen med biblioteksmyndigheder og biblioteksinitiativer i nogle af de andre europæiske lande på to specifikke områder: e-bøger og digitale biblioteker

bogs-platform, der både giver mulighed for udlån og salg.

Øget samarbejde I betragtning af EU-kommissionens inte-

I flere af de europæiske lande diskuterer

resse for udlånsmodeller forekommer det

man e-bogsudlån. Der er vanskeligheder

væsentligt at udveksle konkrete erfaringer

med at få de ønskede materialer stillet til

med lande som eksempelvis Holland, Bel-

rådighed fra forlagene, og i de fleste til-

gien og Tyskland.

fælde er det ikke muligt at få de foretruk-

Desuden kan det være nyttigt at udveksle

ne udlånsmodeller. Derudover er valget af

erfaringer om platforme og rettighedssty-

teknisk platform til e-bøger i flere tilfælde

ring. I forhold til nationale digitale bibli-

en udfordring.

oteksinitiativer kan erfaringsudveksling muligvis bidrage til genbrug af open sour-

Der var meget stor interesse fra de øvrige

ce-løsninger eller direkte samarbejde. Sty-

europæiske lande for det danske digitale

relsen vil derfor oprette en blog på adres-

bibliotek, for udbuddet af bibliotekssy-

sen: www.digital-libraries.eu/

stem og for de danske erfaringer med e-

Fokus vil være på konkrete initiativer

bøger.

med relevans for folkebibliotekerne. Styrelsen vil sørge for engelsk information

Ophavsret

om Danskernes Digitale Bibliotek, e-reo-

Eblida-konferencen den 11. maj havde

len og det kommende udbud af biblio-

overskriften Democracy Development in a

tekssystem. Desuden vil der komme links

New Media Environment. Der var livlige di-

til andre relevante europæiske projekter i

skussioner med særligt fokus på den sid-

håbet om, at disse også vil bidrage med

ste del af overskriften – de nye medier.

information på engelsk.

Adgangen til e-bøger var også her et vigtigt tema.

Kulturstyrelsen er repræsenteret i NAPLE’s bestyrelse og vil også deltage i en arbejdsgruppe om e-bøger, som NAPLE har

lovmæssig forpligtelse for forlagene til at

nedsat.

NAPLE (National Authorities on Public Libraries in Europe). Europæisk netværk af biblioteksmyndigheder eller lignende institutioner med ansvar for udvikling af folkebiblioteker. Netværkets formål er erfaringsudveksling, samarbejde og koordinering af policyudvikling: http://naple.mcu.es

Bibliotek og Viden 2012:2

Man diskuterede bl.a., om der bør være

Eblida (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations). Europæisk sammenslutning af biblioteksforeninger, der arbejder for at fremme bibliotekernes sag: www. eblida.org

B I B L I O T E K . D K

Leif Andresen

VIDENSKABELIGE ARTIKLER I BIBLIOTEK.DK Videnskabelige artikler er en ny tjeneste på bibliotek.dk, der giver alle biblioteksbrugere i Danmark adgang til flere hundrede millioner videnskabelige artikler. Adgangen omfatter tidsskrifter, som tidligere har været forbeholdt universitetsstuderende og forskningsansatte

Tjenesten er interessant for den alminde-

le. Kommerciel brug af tjenesten er ikke

Den praktiske funktion

lige private borger, som interesserer sig

tilladt.

Funktionen er et selvbetje-

indgående for et emne, og som derfor øn-

Formelt set gives der ikke adgang til flere

ningssystem som bibliotek.-

sker at få indblik i de videnskabelige kil-

artikler, end bibliotekernes brugere har

dk, hvor brugeren kan frem-

der om f.eks. medicin, naturvidenskab el-

adgang til i forvejen. Forskellen er, at der

søge poster og afgive bestillin-

ler psykologi. Den er også interessant for

nu er nem adgang til at finde frem til de

ger. I bestillingsprocessen skal

den tidligere studerende, som efter fær-

relevante artikler. En biblioteksbruger har

brugeren udpege sit lokale

diggjort studium nu kan fortsætte med at

hidtil kunnet få en printet kopi af en arti-

bibliotek: ‘bestilbibliotek’ og

holde sig fagligt ajour.

kel ved henvendelse på det lokale folke-

‘afhentningssted’.

bibliotek, men i praksis vel at mærke kun

skal brugeren logge på via sin

Den nye tjeneste er for alle biblioteksbru-

hvis vedkommende kendte til artiklens

konto på ‘bestilbiblioteket’.

gere, der efterspørger videnskabelige ar-

eksistens i forvejen. Det kunne være en

tikler til studieformål og privat. Det er

henvisning i en bog eller anden artikel.

vigtigt at understrege, at tjenesten ikke

artiklerne, men der sendes et

Hvem står bag?

print fra Statsbiblioteket til

nelse. Der kan findes artikler om stort set

Tjenesten er en etårig forsøgsordning ud-

brugerens bestilbibliotek. Be-

alle emner, og ‘videnskabelig’ må ikke

viklet i samarbejde mellem Statsbibliote-

stilsystem i bibliotek.dk/Dan-

forstås som ‘utilgængelig’. Der er blandt

ket og DBC. Projektet er udviklet som led

Bib er videreudviklet for at

de millionvis af artikler mange, som for

i bibliotek.dk. Udviklingen er finansieret

kunne håndtere netop disse

ikkefagfolk vil være indforståede. Men

af Kulturstyrelsen og er støttet af DEFF.

bestillinger. Statsbiblioteket

netop fordi der er så mange millioner, er

Ved projektets afslutning skal efterspørg-

downloader, udskriver og sen-

der også fagligt formidlende artikler in-

sel og målgrupper evalueres med henblik

der den bestilte artikel via

den for stort set alle emner. F.eks. i tids-

på at finde en forretningsmodel for en

kørselsordningen. Efter 1-7

skrifter som Sight and Sound, ArtForum,

eventuel videreførelse.

dage modtages en artikel på bestilbiblioteket, hvor den

journal, Good housekeeping og New York Ti-

Markedsføring

skal håndteres som andre

mes Magazine.

Lokal markedsføring ude på bibliotekerne

fjenlånskopibestillinger. Re-

er meget velkommen. F.eks. markeds-

sultatet af modtagelseshånd-

Der er tale om en traditionel biblioteks-

føring i form af nyheder og links fra de lo-

teringen er, at brugeren efter

mæssig adgang: Der kan søges blandt ar-

kale bibliotekssites.

lokal praksis notificeres om

tiklerne, men selve adgangen sker via det

Bibliotek og Viden 2012:2

Der er ikke digital adgang til

kun er for folk med en akademisk uddan-

Publishers Weekly, Country living, Library

Desuden

afhentning.

interurbane lånesamarbejde. Der er ikke

På http://www.statsbiblioteket.dk/forbib-

tale om nationale licenser, men om auto-

lioteker/videnskabelige-artikler-1/viden-

Der er direkte adgang til tje-

matiseret og brugeriniteriet fjernlån sva-

skabelige-artikler ligger ikoner og ban-

nesten på http://bibliotek.dk/

rende til de samme funktioner i biblio-

nere, som frit kan anvendes til lokal mar-

videnskabeligeartikler

tek.dk for bibliotekernes fysiske materia-

kedsføring.

Der kan findes artikler om stort set alle emner, og ‘videnskabelig’ må ikke forstås som ‘utilgængelig’

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/bogstart

K U LT U R S T Y R E L S E N

VIDEN OG OPLEVELSE

DEN RØDE TRÅD KUNST OG KULTUR TIL ALLE BØRN OG UNGE “We have to talk seriously to Uffe Elbæk!” konkluderede Beth Juncker, professor i børnekultur, da hun opsummerede dagens pointer på den europæiske konference Access to Art and Culture throughout Childhood and Youth den 19. april i Den Sorte Diamant i København. Den alvorlige snak med landets kulturminister skal lægge op til en kulturpolitik, der tager fat i den røde tråd, der symboliserer en kontinuerlig adgang til kunst og kultur for børn og unge. Frisæt kreativiteten Den røde tråd blev rullet ud af Børnekulturens Netværk i anledning af EU-formandskabet for at understrege vigtigheden af, at vi satser kulturelt på fremtidens råstof: børn og unge. Kulturministeren indledte konferencen med en opfordring til, at vi formulerer, hvorfor kunst og kultur er vigtigt – især i en krisetid. Kulturministeren betonede, at vi skylder børn og unge at ruste dem til fremtiden. Det gør vi bedst ved at kunne forstå hinanden og vise empati, og det begynder på det lokale niveau – mellem dig og mig. Scenen var dermed sat, humanisten havde talt, og argumenterne rullede nu videre i en mere vækstorienteret retning. Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri, påpegede, at børn og unge skal møde kunst og kultur, fordi de innovative kompetencer og evnen til at overføre idéer til fysiske udtryk er vigtige for arbejdsgiverne. Fremtidens medarbejdere skal besidde en kombination af kompetencer af høj kvalitet. Inspirationsplatform og netværk Som dagen skred frem, leverede de engagerede oplægsholdere perspektiver i forhold til kunst og kultur fra områder som antropologien, biologien, didaktikken og pædagogikken. De forskellige input udløste en høj stemning og begejstrede drøftelser mellem konferencedeltagerne om, hvorfor vi skaber kunst- og kulturmøder i Europa, og om hvordan de særligt kan skabes for børn og unge i dagtilbud, skole og i fritiden.

På trods af den verdensomspændende finanskrise har Børnekulturens Netværk mærket en stor interesse fra de europæiske kolleger for at skabe en platform, hvor vi kan dele de gode eksempler, der skal drive arbejdet fremad. Derfor havde Børnekulturens Netværk inviteret både internationale og danske administratorer, projektledere, kunstnere og andre med interesse i børne- og ungekultur til et tætpakket konferenceprogram med best practiceeksempler på arbejdet med kunst og kultur for små børn, skolebørn, unge og deres familier. Poetry slam og dans Foruden de mange argumenter for, hvorfor vi skal satse på kunst og kultur for, med og af børn og unge, blev der dagen igennem præsenteret konkrete kunstneriske indslag. Radiatorfabrikken fra Herlev Kommune var vært for en cool udendørsevent med unge, der med deres mobile out-reach KuKaVo-campingvogn var på banen i solen med smagsprøver på både rap, poetry slam og graffiti kunst. Desuden gav Uppercut Dance Theatre en forrygende showcase, der satte talentbegrebet i centrum. Dagen blev rundet af med et ambitiøst efterprogram skabt i samarbejde med Københavns Kommune, hvor bus- og gåture tilbød de ca. 250 konferencegæsterne forskellige besøg og netværkeri på toneangivende kunst- og kulturinstitutioner i København. Og som Beth Juncker forudsagde, så gik konferencedeltagerne hjem med “big heads and dancing bodies” – ud i verden for at løfte kunsten og kulturen og skabe adgang for både store og små mennesker. Læs mere om konferencen og de mange best practice-eksempler på: www.boernekultur.dk/kalender/arkiv Anne-Kristine Mortensen

I et forgemak til riddersalen sad personale fra Sønderborg Slot klar til at modtage gæster, der kom for at få registreret deres breve, fotos og øvrige effekter fra Første Verdenskrig

K U LT U R S T Y R E L S E N

VIDEN OG OPLEVELSE

‘Væggen’ 2010 - multimedieeksponering af Københavns historie

FÆLLES MUSEUMS-IT NY IT-INFRASTRUKTUR TIL MUSEER Udviklingen i den danske og internationale museumsverden peger i retning af større enheder og faglig tyngde, og det stiller stadig større krav til museernes it-løsninger. Derfor er styrelsen godt i gang med projekt Fælles museums-it – et nyt itsystem til registrering af samlinger og genstande på de danske statslige og statsanerkendte museer. Museerne har fire overordnede behov i forhold til it-løsninger: Samlinger skal registreres, og digitale medier skal opbevares, samtidig med at udstilling og formidling skal understøttes. Disse behov skal opfyldes i den nye fælles løsning. Et nyt system for alle Forud for igangsættelsen af projektet lå et grundigt forarbejde, resumeret i en rapport fra april 2011. Det er anbefalingerne herfra, der danner grundlaget for udviklingsarbejdet for fælles museumsit, som Kulturstyrelsen forestår i tæt samarbejde med museerne. Når det nye system tages i brug i løbet af 2015, er der sket en konsolidering og modernisering af museernes centrale registre og de statslige museers registreringssystemer. Grundlaget er en ny fælles begrebs- og datamodel, en ny fælles database med tilhørende applikationer. Tilsammen danner de en infrastruktur, der bl.a. skal være med til at sikre det nationale overblik over de danske museers samlinger af kunstværker og kulturhistoriske genstande, i langt højere grad end det er muligt i dag. Strukturen skal samtidig understøtte webbaserede digitale arbejdsprocesser, genbrug af data til museernes egne it-miljøer, hjemmesider og andre formidlingsplatforme samt facilitere enkel indberetning af udvalgte informationer til den fælleseuropæiske kulturportal Europeana. Fælles datamodel Første fase på vej mod det nye system er udviklingen af en ny datamodel. Modellen skal baseres på de eksisterende modeller, der i dag anvendes i samlingsregistreringssystemerne Regin (Kulturstyrelsen), GenReg (Nationalmuseet), Corpus (Statens Museum for Kunst) m.fl. Det er Regin, der i dag er bag ved de centrale digitale tjenester Kunstindeks Danmark og Museernes Samlinger.

Den nye datamodel skal være så rummelig, at endnu ikke definerede nye kunst- og medietyper i fremtiden vil kunne registreres. Modellen skal desuden harmonere med internationale standarder på området. Med udgangspunkt i datamodellen og med genbrug af det bedste fra de eksisterende systemer udvikles en ny database, der skal rumme alle data og anvendes af alle museer, uanset deres nuværende registreringspraksis. Der skal også etableres nye brugervenlige applikationer, der kan understøtte museernes behov for let tilgængelig og hurtig registrering og informationssøgning i en moderne, brugervenlig grænseflade. Nye behov og samarbejder På især to områder forventes museerne at få nye behov, som kun i mindre grad dækkes af de eksisterende løsninger. Det drejer sig om en bedre magasinstyring og opbevaring af de allerede stærkt stigende mængder mediefiler. Muligheden for at genbruge eller videreudvikle i et bredere samarbejde bliver undersøgt. Både DR og bibliotekerne er i gang med projekter, der kan inspirere. Danskernes Digitale Bibliotek er blot et af dem. Fælles museums-it bliver udviklet sammen med museerne, og der er etableret arbejdsgrupper og samarbejdsfora. Den nye datamodel bliver den første, og nok den vanskeligste, men også den væsentligste prøve på samarbejdet mellem museerne, Kulturstyrelsen, rådgivere og udviklere. Rådgivningsopgaven har netop været i prækvalifikation, og fem firmaer er i skrivende stund ved at udarbejde deres tilbud. Kontakten indgås med et af dem lige før sommerferien, og lige efter kan arbejdet med datamodellen og et par andre opgaver gå i gang. Udviklingsarbejdet vil tage ca. tre år og den nye infrastruktur forventes at være på plads medio 2015. Henrik Jarl Hansen

K U LT U R S T Y R E L S E N

VIDEN OG OPLEVELSE

Formanden for Statens Kunstfonds litteraturudvalg, Ida Jessen, holdt talen ved forårsuddelingen

FORÅRSUDDELING FRA STATENS KUNSTFOND Selv scenen var et kunstværk, skabt at scenografen Marie Rosendahl Chemnitz, da Statens Kunstfond i maj fejrede modtagerne af treårige arbejdsstipendier i forbindelse med den store forårsuddeling 2012. Til forårsuddelingen uddeler fonden legater og stipendier til kunstnere inden for litteratur, billedkunst, musik, scenekunst, film, arkitektur, kunsthåndværk og design. 27 kunstnere har fået tildelt arbejdsro i form af det treårige arbejdsstipendium, og derudover har en lang række kunstnere modtaget arbejds- og rejselegater. Litteraturens legater Ni forfattere og oversættere fik tildelt treårige stipendier. En af dem er lyriker og børnebogsforfatter Martin Glaz Serup, der i sin seneste digtsamling Marken erstatter subjektet med en brun pløjemark, der sms’er for meget, bekymrer sig for verden og ikke dyrker motion nok. “En næsten rørende stemme, der tumler med eksistensen”, som det lyder i Litteraturudvalgets begrundelse for tildelingen.

Oversætteren Mette Holm anerkendes for det store og svære arbejde med at oversætte den prisbelønnede japanske forfatter Haruki Murakami til dansk. “Litterær oversættelse er en kunstart for sig, og at oversætte fra japansk til dansk byder på meget store udfordringer [..], og når forfatteren oven i købet er en Murakami, hvis personer og dyr opfører sig og taler på helt særlige måder, kræver det et endog meget stort oversættertalent at magte den opgave”, understreger udvalget i sin indstilling. Idéen bag de store treårige arbejdsstipendier er, at modtagerne i tre år skal kunne leve og arbejde med deres kunst uden at behøve at skaffe sig indtægter ved ikke-kunstnerisk arbejde. Et treårigt arbejdsstipendium udgør i øjeblikket i alt 855.000 kr. fordelt over tre år. Se alle tildelingerne, og læs mere om kunstnerne på www. kunst.dk Pernille Bjerrum

FREMTIDENS DIGITALE BØRNEBOG De digitale mediers udvikling spiller som bekendt en stadig større rolle i produktionen og udgivelsen af bøger. Men hvordan ser børnebøgernes digitale fremtid ud? For at finde svar på det spørgsmål satte Statens Kunstråds Litteraturudvalg fokus på billedbogens samspil med de nye digitale muligheder på en konference i marts. “Lige nu står vi midt i en revolution... der sker radikale ting hele tiden. Det er vigtigt at fejle og turde fejle [...] Så det er simpelthen bare med at prøve at lave nogle ting, der bare er noget lort, og så komme videre og lære af det,” forklarer spildesigner og -redaktør Thomas Vigild i en lille video fra konferencen.

Forfattere og spiludviklere bragt sammen På konferencen bidrog både forfattere, forskere, spiludviklere og tegnere. Et af formålene med arrangementet var netop at etablere et netværk, der kan arbejde med billedbogens digitale potentialer fra flere forskellige vinkler. Der skal tænkes illustreret børnelitteratur på helt nye måder, så de digitale bøger ikke bare bliver pdf’er lagt ind på tablet eller computer. På lang sigt er målet med Litteraturudvalgets satsning, at der vil opstå helt nye former for illustreret børnelitteratur. Se og hør, hvad der rykker lige nu på den digitale børnebogsfront på en lille video fra konferencen på www.kunst.dk Pernille Bjerrum

Et fotoalbum med fotos fra soldaternes dagligliv ved fronten var en af de mange genstande, som blev digitaliseret

TEMA:

IT-LÆRING

Jonna Holmgaard Larsen

FRA KIDSMART TIL SENIORSURF Digital dannelse er i stigende grad blevet en del af folkebibliotekernes overordnede dannelsesprojekt om at støtte det enkelte menneskes personlige udvikling. Det gælder såvel i forhold til de tekniske færdigheder og netetik som til anvendelsen og vurderingen af indhold på nettet I takt med at it er blevet en naturlig del af dagliglivet og nærmest en forudsætning for at kunne følge med i nyhederne, købe ind, blive underholdt, deltage i samfundsdebatten, vedligeholde sit sociale netværk m.m., skal man nu ligeledes kunne betjene sig selv digitalt.

anbefales det, at der skal ske en udbyg-

F.eks. bliver det fra 2014 et krav, at alle

ning af indsatsen for at udvikle dansker-

breve fra det offentlige skal lande i en di-

nes it-færdigheder. Etablering af partner-

gital postkasse i stedet for i en fysisk post-

skaber er anbefalet som en farbar vej til at

kasse ved vejen.

styrke indsatsen. På det nationale plan har partnerskabet med den nuværende

Bibliotekerne udvikler løbende

Digitaliseringsstyrelse været bærende si-

Flere og flere biblioteker supplerer kursus-

den åbningen af borger.dk i 2007. Samar-

katalogets tilbud med en åben it-café,

bejdet er udvidet med aktiviteter i net-

hvor borgere kan få hjælp til at klare et it-

værkssamarbejdet Lær mere om it og med

problem. Disse tilbud beror i mange til-

Seniorsurfkampagnen.

fælde helt eller delvist på frivillig arbejdskraft. En anden nyudvikling er det netop

Med Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forventes ef-

På det lokale plan inddrages i stigende

åbnede e-kurser.nu, der giver små vejled-

terspørgslen på bibliotekernes

grad nye partnere, f.eks. frivillige. Den se-

ninger til selvstudium – primært på video

samfundsmæssige it-lærings-

neste mulighed for at søge Social- og Inte-

– inden for en lang række emner, herun-

rolle at gå fra stor til større i de

grationsministeriets satspulje Klar til den

der bibliotekernes digitale tjenester: e-

kommende år. Der er stadig

digitale verden – styrkelse af ældres digitale

reolen.dk, e-lydbog.dk, Bibzoom m.fl. En-

mange borgere, der ikke eller

færdigheder har sat yderligere skub i denne

delig er der kommuner, der med Syddjurs

kun delvist kan klare sig digi-

udvikling.

som første eksempel støver en opstaldet bogbus af, omdanner den til en it-hjælpe-

talt, mens samfundets krav er, at 80 % af al kommunikation

Aktiviteter

bus og sender den ud på landevejene

med det offentlige fra 2015

Folkebibliotekerne skal have it-tilbud for

igen.

skal ske digitalt.

alle aldersgrupper og på flere niveauer. 40 biblioteker har KidSmart-computere med

Flere projekter, der arbejder med nyud-

Kravet følges op af en forplig-

Early-Learning programme for de mind-

vikling af bibliotekernes it-læring, har

telse for kommunerne til at

ste, og //Nethood-programmet har givet

modtaget tilskud fra Udviklingspuljen for

hjælpe de borgere, der har be-

bevillinger til foreløbig 19 biblioteker.

folke- og skolebiblioteker. I udviklings-

otekerne er sammen med bor-

Bibliotekernes løbende kursusudbud ræk-

Bibliotekerne gået i samarbejde med

gerservicecentrene en væsent-

ker fra Tænd og sluk din computer over in-

Dansk Metal, FOA og 3F om at formidle

lig aktør i den samfundsmæs-

troduktioner til NemID, sociale medier,

basale it-kompetencer til erhvervsaktive

sige opgave med at få gjort be-

mobilteknologi og informationssøgnin-

unge og voksne. I et andet projekt Fra it-

folkningen digitalt selvhjulp-

ger inden for hverdagsjura. Dertil kom-

færdigheder til digital dannelse arbejder Kø-

en.

mer nationale kampagner for borger.dk,

benhavns Biblioteker sammen med Fre-

netsikker.nu og Seniorsurf. De kommen-

deriksberg og Herning Bibliotekerne om

Strategi

de år kan der forventes nye kampagner

udvikling af et e-lærings-modul om digi-

I bibliotekernes strategi Folke-

rettet mod de offentlige digitale tjenester,

tal dannelse.

bibliotekerne i vidensamfundet

der efterhånden bliver obligatoriske.

projektet It for alle er Roskilde og Køge

Bibliotek og Viden 2012:2

hov for vejledning. Folkebibli-

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/digitaludvikling

//Nethood – hjælp til it for borgere i udsatte boligområder Ann Poulsen Den lokale //Nethood-café i Greve oplever en stor tilstrømning til eftermiddagene med it-hjælp. Den ældste stamgæst i caféen er en dame på 90 år, der gerne vil have hjælp til at få styr på sin nye iPad og sin smartphone.

Didaktik

Offentlig-privat finansiering

Det er vanskeligt for biblioteket at hånd-

//Nethood-programmet er et

hæve bestemte måder at yde hjælpen på,

af de endnu få eksempler i

men hjælpernes tavshedspligt, og det at

biblioteksverdenen

brugerne selv sidder foran tastaturet, er et

pengene kommer fra både of-

fundamentalt udgangspunkt.

fentlige og private partnere:

Tre gange om ugen sidder op til 14 delta-

I den ene af de tre ugentlige åbningstider

Landdistrikter, Microsoft og

gere foran computerne i it-caféen, fortæl-

er indvandrerkvinder inviteret særskilt.

Ant Fonden. BRFKredit har

ler Lotte Tøstesen, der er ansvarlig for it-

De er generelt mere tilbageholdende end

stillet secondhand computere

caféen. Alle deltagere er ivrige efter at få

seniorerne og får gennem den positive

til rådighed, og Foreningen

bedre digitale færdigheder, og deres be-

særbehandling en chance for at få til-

Nydansker

hov og udgangspunkt varierer meget.

strækkelig opmærksomhed fra it-hjælper-

knowhow. Som et sidste væ-

Den gamle dame glemmer f.eks. en del og

ne. Nogle kvinder finder selv vej til ca-

sentligt økonomisk element

har brug for at repetere det lærte mange

féen, men det er primært gennem et fint

stiller Microsoft en række e-

gange. Mange gæster i caféen ønsker helt

samarbejde mellem biblioteket og det lo-

lærings-værktøjer til projekt-

basal træning i at bruge mus og tastatur

kale jobcenter, at kvinderne bliver op-

bibliotekernes rådighed. Bl.a.

samt i at navigere på computeren. Her er

mærksomme på tilbuddet.

er det således muligt for både

på,

Ministeriet for By, Bolig og

bidrager

med

brugerne i it-caféerne, de fri-

brug for mange besøg i //Nethood, før de når frem til at oprette en NemId-konto.

Om //Nethood

villige hjælpere og bibliote-

Andre ønsker hjælp til at oprette en e-

It-caféen i Greve ligner på de fleste måder

kernes ansatte at gennemgå

mail-konto eller en profil på Facebook, så

de 18 øvrige //Nethood-caféer, der er ble-

kursusforløb i alle Microsofts

de f.eks. kan kommunikere med børne-

vet etableret i udsatte boligområder med

programmer.

børnene. For nogle er målet at oprette en

et tilskud formidlet af Kulturstyrelsens

profil på en datingside.

Center for Bibliotek, Medier og Digitalise-

Bibliotekerne kan søge 30.000

ring: Biblioteket indgår aftale med mindst

kr. til etablering af en it-café.

It-hjælpen bygger på frivillig indsats

to lokale samarbejdspartnere, der har

Hvis de derudover udbyder

Foruden bibliotekets ansatte er der en

kontakt til målgruppen eller kan hjælpe

egentlige kursusforløb baseret

gruppe på ca. ti frivillige, der fire ad gan-

med at finde frivillige hjælpere. Dernæst

på brugernes ønsker og forud-

gen tager en tørn i de to timer, som café-

søger de om pengene og stiller rammer og

sætninger, er det muligt at få

en er åben. Mens brugerne primært tilhø-

personale til rådighed.

yderligere 20.000 kr. i tilskud. Endelig har bibliotekerne mu-

rer seniorsegmentet, fordeler de frivillige sig aldersmæssigt fra 20 år til 60 år. Fælles

//Nethood-programmet er sat i værk, for-

lighed for at søge 10.000 kr.

for dem er et højt engagement, og de gi-

di der især i udsatte boligområder er man-

til at facilitere et mentorfor-

ver udtryk for, at deres indsats belønnes

ge borgere – med dansk såvel som anden

løb for unge brugere i it-ca-

med et stort personligt udbytte. En af de

etnisk baggrund – der ikke har en kompe-

féerne, der har behov for et

frivillige, der er lam og praktisk afhængig

tencegivende uddannelse og har få mu-

ekstra skub til at komme i

af sin hjælper, er gået i gang med at udar-

ligheder for at tilegne sig de it-færdighe-

gang med en uddannelse eller

bejde nogle skræddersyede øvelser til be-

der, der er nødvendige for at klare sig i vi-

finde et arbejde.

stemte typer af forespørgsler.

densamfundet. Bibliotek og Viden 2012:2

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/openaccess

TEMA:

IT-LÆRING

Lær mere om it Partnerskab med Digitaliseringsstyrelsen Jonna Holmgaard Larsen 91 % af landets kommuner afholder kurser i offentlig digital selvbetjening, f.eks. borger.dk, NemID og SKAT. 81 % holder kurser i generel it-anvendelse, og halvdelen af kommunerne holder kurser i brug af sociale medier og digitalt udstyr som ebogs-læsere og smartphones. I alt er der i 2011 holdt 4.173 it-lærings-kurser med i alt 32.035 deltagere.

ning fra de øvrige foreninger i Biblioteks-

givet direkte adgang til udbyderne af en

paraplyen. Andre deltagere i netværket er

række offentlige tjenester. Bibliotekerne

borgerservicecentre, ældreorganisationer,

har også glæde af samarbejdet med de an-

oplysningsforbund og fagforbund.

dre parter i netværket, der også smitter af lokalt, hvor man finder sammen i nye

Digitaliseringsstyrelsen, som driver net-

samarbejder. Samarbejdet med ældreorga-

værket, har primært understøttet netvær-

nisationerne i Seniorsurfkampagnen er et

kets deltagere gennem efteruddannelse af

eksempel på det.

organisationernes it-undervisere og med udvikling af undervisningsmateriale.

Aktiviteter i 2012

Mange biblioteksansatte er blevet uddan-

Med en politisk vision om næsten 100 %

net i Bjarne Herskins it-pædagogiske me-

digitalisering af al offentlig kommunika-

tode, som føjet til den professionalisme,

tion med borgerne er der nok at tage fat

de i forvejen har som informationsfor-

på for såvel bibliotekerne som de øvrige

it-lærings-til-

midlere, giver gode it-vejledere. Herskins

parter i netværket. Den megen rokering

bud er startet med internettets

metode er valgt som den erfaringsmæs-

rundt i ministeriet og statslige styrelser

gennembrud som en naturlig

sigt bedst egnede for it-svage borgere. De

har sat planlagte og nye initiativer lidt på

fornyelse af informationsfor-

uddannede it-vejledere har efter endt ud-

hold i nogle måneder. Nu er bemanding

midlingen. I de seneste 6-7 år

dannelse videregivet deres erfaringer til

og budgetter imidlertid ved at være kørt i

er denne indsats styrket væ-

kolleger i bibliotekerne. Derudover har de

stilling igen. Den 13. september gentages

sentligt ved et nationalt sam-

efterhånden fået rollen med at give side-

sidste års succes med Seniorsurf-dagen. Der

arbejde med IT- og Telestyrel-

mandsoplæring til de øvrige it-undervise-

kommer desuden nye uddannelsestilbud

sen, den nuværende Digitali-

re i Lær mere om it-netværket. Biblioteker-

til efteråret. Ti af bibliotekets mest erfarne

seringsstyrelse. Det er primært

ne og de mange frivillige hos de øvrige

it-formidlere har sammen med Bjarne

sket gennem udviklingen af

netværksparter ‘kvitterer’ med at give it-

Herskin udviklet konceptet for et to dages

borger.dk, gennemførelse af

læring til borgerne.

seminar, som de kan udbyde for netvær-

Bibliotekernes

kets it-undervisere. Der har været efterlyst

en efterhånden lang række af borger.dk-uger og de seneste år

Lær mere om it-netværket har også bidra-

en model, der gik dybere end de korte si-

deltagelsen i Lær mere om it-

get med tilrettelæggelse af fælles kampag-

demandsoplæringskurser.

netværket.

ner og tilhørende markedsføringsmateriale til brug for parterne. Derudover stilles

De kommende år

Lær mere om it-netværket

viden om målgrupper, statistik m.m. til

Aktiviteterne frem til 2015, som er slut-

Netværket er dannet på initia-

rådighed for den fælles indsat at gøre

målet i Den fællesoffentlige digitaliserings-

tiv af Videnskabsministeriet i

danskerne it-parate.

strategi, vil først og fremmest følge den bølgeplan, der er beskrevet i strategien.

2009 for at højne danskernes

Bibliotekernes gevinst

Dvs. f.eks. kampagne om registrering af

har været med fra starten og er

For bibliotekerne har det gode partner-

fødsler og vielser i 2013, om den digitale

nu repræsenteret ved Kultur-

skab været en gevinst på flere måder. Det

postkasse i 2014 og om pensioner i 2015.

styrelsen og Danmarks Biblio-

har givet kompetenceudvikling, nem og

teksforening med god opbak-

gratis adgang til PR-materiale, og det har

Bibliotek og Viden 2012:2

it-færdigheder. Bibliotekerne

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/bogstart

It-hjælp til virksomheder på biblioteket Partnerskab med Erhvervsstyrelsen Jonna Holmgaard Larsen “På biblioteket fik jeg den hjælp, jeg havde brug for. Jeg synes selv, jeg er en rimelig god pc-bruger, men jeg havde problemer med moms og med NEMrefusion.” Det fortæller en bruger, som forgæves havde søgt hjælp til at anvende SKATs selvbetjeningsløsninger andre steder og til sidst fik hjælp på det lokale bibliotek.

Bibliotekerne har en unik erfaring med at

De første erfaringer

hjælpe borgere i gang med digitale udfor-

I forlængelse af projektledel-

dringer. Den finder Erhvervsstyrelsen

sens markedsføringstiltag har

værdifuld i forhold til at kunne støtte de

pilotbibliotekerne hver især

ikke-digitale virksomheder. Kulturstyrel-

gjort en stor indsats for at ud-

sen ser de mindre it-parate virksomheder

brede kendskabet til bibliote-

som en ny målgruppe for biblioteket.

kets tilbud. Alligevel lever de hidtidige erfaringer op til den

Pilot i fem kommuner

forventede udfordring, som

I marts måned 2012 startede biblioteker-

består i at få virksomhed og

Snart modtager staten ikke længere virk-

ne i Esbjerg, Horsens, Herning, Odense og

bibliotek til at finde hinan-

somhedsoplysninger på papir. I løbet af

Rudersdal som piloter for projektet. Mo-

den. Der er begyndt at kom-

2012-13 skal alle danske virksomheder

dellen med piloter blev valgt, fordi pro-

me forespørgsler i pilot-bibli-

kommunikere digitalt med det offentlige.

jektet betræder forholdsvis ukendte stier.

otekerne, og behovet for it-

For enkelte mindre virksomheder kan

Målgruppen og dens behov er ikke klart

hjælp er bekræftet. Men det

dette være en stor udfordring, og Kultur-

defineret, og det antages derfor, at den

at nå nye målgrupper kræver

styrelsen og Erhvervsstyrelsen har derfor

overvejende består af borgere, som ikke

en vedholdende indsats. Ud-

indgået en lidt usædvanlig alliance om at

normalt kommer på folkebibliotekerne.

over den kendsgerning, at

afprøve, hvordan biblioteket kan hjælpe

For at få tilstrækkelig viden om målgrup-

markedsføring

virksomheder med ingen eller meget lille

pens behov og for at udvikle, teste og til-

kan en anden grund til, at fo-

it-erfaring med at levere digitale indberet-

passe undervisningsoplæg og kampagne-

respørgslerne ikke vælter ind,

ninger til det offentlige.

strategi afprøves konceptet i disse kom-

være, at obligatorisk digital

muner med henblik på at etablere et

kommunikation mellem virk-

landsdækkende tilbud til efteråret.

somhederne og det offentlige

Samarbejdet består i, at Erhvervsstyrelsen

kræver

tid,

ikke er fuldt udfoldet endnu.

oplærer bibliotekernes it-formidlere i den digitale proces, virksomhederne skal gen-

Aktiviteter

Behovet er altså ikke akut.

nem for at levere de mest almindelige

Forud for igangsættelsen af pilotprojektet

Men det bliver det inden for

indberetninger, herunder digital signatur

er der gjort et stort forarbejde. Erhvervs-

det næste års tid. Den natio-

(der suppleres af NemID Erhverv), digital

styrelsen har udarbejdet undervisnings-

nale udrulning åbner des-

fuldmagt, moms og digital postkasse.

materiale og giver undervisning til biblio-

uden mulighed for at benytte

Mindre selvstændige erhvervsdrivende og

tekernes it-formidlere. Der er udarbejdet

andre og forhåbentlig mere

foreninger med behov for it-hjælp kan

en markedsføringsstrategi, og som et led i

effektive virkemidler i mar-

derefter henvende sig på det lokale bibli-

denne er der holdt møder med interes-

kedsføringen end i pilotfasen.

otek for at få hjælp. Biblioteket kan også

senter fra erhvervslivet og med relevante

Der er tillid til, at det lykkes,

hjælpe borgere, der skal starte en ny virk-

nøglepersoner i pilotkommunerne. Ende-

og til at bibliotekerne kan se

somhed.

lig er der trykt plakater og flyers, indryk-

frem til at hilse en ny bruger-

ket annoncer i de lokale aviser med mere.

gruppe velkommen.

Bibliotek og Viden 2012:2

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/openaccess

Da dagen og det sidste live-indslag i TV2 Syd fra en tømt riddersal var overstået, var der indgået et halvt hundrede unikke beretninger, taget 4.000 digitale billeder, og op mod 200 besøgende havde kigget forbi

KidSmart - de mindstes digitale kompetencer Maja Vestbirk It-kompetencer er ligesom gode læseevner blevet en afgørende forudsætning for et aktivt medborgerskab for børn såvel som voksne.

rundt omkring i landet. Ambitionen var

re på Varde Bibliotek og to på deres filia-

at skabe et nationalt fokus på styrkelse af

ler. I løbet af 2012 opstilles endnu en

‘early digital literacy’ og at bygge bro over

computer på et bibliotek. Derudover har

den digitale kløft der adskiller dem, der

Varde fået doneret 16 KidSmart-compute-

har adgang til it, og dem, der ikke har ad-

re, der opstilles i 13 børnehaver rundt

gang.

omkring i kommunen.

Børn har et stort potentiale for

Computerne er særligt egnede til børn i

at tilegne sig færdigheder in-

alderen 3-6 år. Selve maskinen er en gan-

Computerne bliver brugt jævnligt i hver-

den for kreativitet, kommuni-

ske almindelig computer. Det, der gør den

dagen, og især de meget små børn i alde-

kation og samarbejde. Mange

særlig, er imidlertid de læringsspil, der

ren 3-5 år vil gerne sidde ved computer-

børn har også en naturlig mo-

ligger på computeren samt dens farvestrå-

ne. Programmerne er simple, men de gi-

tivation for at arbejde med

lende indpakning. Computeren er ind-

ver mulighed for en anderledes måde at

computermediet. Det er derfor

bygget i et plastikmøbel, som består af et

arbejde med børnenes sprog på. For to-

vigtigt, at man allerede i de

bord og en lille bænk i mange farver, der

sprogede børn i lokalområdet har projek-

tidlige år giver alle børn mu-

appellerer til de mindre børn. KidSmart-

tet ligeledes været en stor succes. Compu-

lighed for at få et kendskab til

computeren opstiller en mulighed for, at

terne og de uformelle rammer gør det

de digitale medier, så de har de

børn kan spille og lege med andre børn

muligt for pædagogerne at fastholde bør-

nødvendige kompetencer til

foran computeren med spil, der stimule-

nenes motivation og dermed at skabe et

at deltage i samfundet på lige

rer sproget, aktiverer læselysten og øger

godt rum for uformel læring.

fod med andre senere i livet.

talforståelsen og begrebsdannelsen. Bibliotekarerne afholder løbende tema-

KidSmart-projektet sigter mod at forbedre børns informati-

Ambitionen for biblioteker, der deltager i

møder, hvor de introducerer pædagoger

onskompetencer og begrebs-

KidSmart-projektet, er, at børn i førskole-

for spillene for på denne måde at arbejde

dannelse, bidrage til integrati-

alderen får styrkede it-kompetencer. Må-

hen imod at computerne også på sigt kan

on og socialt samvær, bidrage

let er ligeledes på længere sigt, at pædago-

blive et godt og naturligt dagligt redskab

til at gøre børnebiblioteker til

ger, børnebibliotekarer og forældre får ud-

for bibliotekarer og pædagoger i arbejdet

et attraktivt sted at komme for

videt deres kendskab til digitale lærings-

med de mindste børn.

familier samt at inddrage for-

ressourcer for de 3-6-årige, så deres evner

ældre i børns læring og aktivi-

til at kommunikere med børn og under-

teter.

støtte dem i deres digitale dannelse bliver en fast del af hverdagen på bibliotekerne.

I 2011 uddelte Styrelsen for Bibliotek og Medier i samar-

Succes med de små børn og de tosprogede

bejde med IBM 40 specialde-

Varde Bibliotek søgte om flest computere

signede KidSmart-computere

i sidste års ansøgningsrunde til KidSmart.

til biblioteker og børnehaver

Indtil videre har de opstillet to compute-

Bibliotek og Viden 2012:2

FAGBOGKLUBBEN.DK

Lise Vandborg, Litteratursiden

FAGBOGKLUBBEN PÅ LITTERATURSIDEN Med DR og Litteratursidens udvikling af Fagbogklubben er formidlingen af debatterende fagbøger blevet styrket både på de digitale platforme og i bibliotekernes fysiske rum Fagbogklubben blev lanceret i decem-

Med bevillingen fra Kulturstyrelsen i

dermed introducere borgerne for nye

ber 2011 og betød samtidig en udvi-

efteråret udformede vi konceptet i

formidlingskoncepter i et kommende

delse af Litteratursidens partnerskabs-

samarbejde med DR. Da vi havde

DDB.

aftale med DR til at omfatte debatar-

valgt titlerne til første sæson, fremstil-

rangementer på bibliotekerne og flere

lede vi et idékatalog til bibliotekerne

Endnu et spor i Fagbogklubben

af DR’s platforme om månedens fag-

med tilbud om arrangementer, samar-

Faglitteraturen på sitet er yderligere

bog: P1 Faglitteratur, Danskernes Aka-

bejdspartnere og udstillinger, og fik

forstærket med vores seneste initiativ.

demi og dr.dk. Fagbogklubben er en

hurtigt planlagt 18 debatarrangemen-

Vi har netop indgået et banebrydende

integreret del af DR og Litteratursi-

ter, som vi understøttede med PR-ma-

partnerskab med Aarhus Universitets-

dens læseklubsamarbejde, som også

teriale. Nu er planlægningen af anden

forlag om formidling af forskning og

rummer DR Romanklubben, DR Kri-

sæson af Fagbogklubben skudt i gang

lancerer dermed i samarbejde med DR

miklubben, DR Klassikerklubben og

med 26 nye debatarrangementer på

endnu et spor i Fagbogklubben.

DR Testlæseklubben. Alle læseklubber

bibliotekerne i efteråret 2012. Vi har

har et site under DR, hvor værterne

valgt en række aktuelle temaer, f.eks.

Omdrejningspunktet i det nye part-

præsenteres, og der linkes til Littera-

sætter månedens bog i oktober fokus

nerskab er bogserien Tænkepauser,

tursidens indhold inden for emnet.

på raceproblematikken i USA, hvor

hvor forskere formidler deres fagom-

Det fælles læseklubunivers har over

præsidentvalgkampen vil være på sit

råde bredt og let tilgængeligt inden

50.000 medlemmer.

højeste.

for emner som f.eks. frihed, fjendskab

Udvikling af Fagbogklubben i dialog med bibliotekerne og DR

Desuden har vi implementeret et nyt

skerne på skift formidler deres områ-

faglitterært univers på Litteratursiden,

de, diskuteres i læseklubben på Litte-

Allerede i foråret 2011 begyndte for-

som er platform for læseklubdebatten

ratursiden, og samtidig tilbyder vi fo-

beredelserne til at udvide sitet med

om fagbøger og for et stadigt stigende

redrag med forskerne på biblioteker-

debatterende

ikke

antal anmeldelser af debatterende fag-

ne. Publikum til alle arrangementer

mindst i lyset af, at fagbøger i stigen-

bøger, skrevet af såvel redaktionelle

modtager et gratis eksemplar af bo-

de grad er styrende i den offentlige de-

medarbejdere som brugere.

gen. Samtidig bringer Jyllands-Posten i

og netværk. Månedens bog, hvor for-

faglitteratur

–

videnskabstillægget Newton et tosiders

Bibliotek og Viden 2012:2

bat. Vi ville gerne være med til at rus-

te borgerne til at deltage i den offent-

Første skridt i Danskernes Digitale Bibliotek

opslag med bl.a. henvisninger til bib-

lige debat og samtidig styrke sam-

Faglitteraturen er også interessant i

lioteksarrangementer og læseklubde-

fundsdebatten både digitalt og på bib-

forhold til Danskernes Digitale Biblio-

bat på Litteratursiden.

liotekerne. Da DR også gerne ville ud-

tek (DDB), hvor et af omdrejnings-

vide partnerskabet med faglitteratur,

punkterne bliver kobling af indhold

Med denne nye satsning ønsker vi at

tog idéen for alvor form. Vi holdt mø-

til andet relevant indhold for bruger-

bringe vores brugere tættere på dansk

der om projektet med over 50 interes-

ne. Denne kobling vil ofte gå på tværs

forskning, og den er et centralt ele-

serede bibliotekarer fra hele landet.

af skøn- og faglitteratur, da grænserne

ment i vores ønske om at styrke læ-

Møderne var præget af engagement og

for genrerne bliver mere og mere fly-

ringsdimensionen på Litteratursiden.

bred opbakning til at eksponere faglit-

dende, og brugernes opfattelse af litte-

Derudover er initiativet endnu et led i

teratur, og deltagerne bidrog med

ratur mere temabaseret. Litteratursi-

vores ønske om at bruge Litteratursi-

mange refleksioner over formidling af

den vil med koblingen af skønlittera-

dens indhold og brugerinvolverende

faglitteratur på forskellige platforme

tur og faglitteratur tage hul på den di-

aktiviteter i biblioteket som mødested

og i det fysiske rum.

gitale formidling af begge genrer og

for borgerne.

Alt kunne bruges, nĂĽr tiden faldt lang for en soldat: Spadserestokken er fremstillet af kĂŚrestebreve, som er stramt rullet omkring en klaverstreng. Et patronhylster er sat pĂĽ som spids, og til sidst er stokken smukt lakeret og dekoreret med et regimentsmĂŚrke

Lise Mikkelsen

INDKØBSSYSTEM TIL NETBASEREDE MATERIALER Fag- og forskningsbibliotekerne har gennem en årrække omlagt materialeressourcer fra fysisk til digitalt materiale, og forventningen er, at tendensen vil sprede sig til flere biblioteker de kommende år Med skiftet følger et behov for at kunne håndtere de administrative processer omkring anskaffelse, adgangsstyring, statistik m.v. på en hensigtsmæssig måde. Derudover er Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) ved at blive etableret, og Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har behov for et mere tidssvarende administrationssystem til håndtering af ca. 200 konsortielicenser. Der er således et fælles behov for at it-understøtte indkøbet af netbaserede materialer på en måde, som bedst muligt understøtter en effektiv service og formidling til brugerne.

omkring arbejdsgange forbundet med ad-

I whitepaperet identificeres to forskellige

ministration af netbaserede ressourcer.

typer af indkøbsadfærd i form af de biblioteker, der primært indkøber netbaserede

ERM defineres som:

ressourcer gennem en fælles part (decentral indkøber), og de organisationer, der

• De arbejdsprocesser, der udføres, når en

indkøber på vegne af disse biblioteker

netbaseret ressource anskaffes og admi-

(central indkøber). Førstnævnte gruppe

nistreres.

dækker de fleste folke- og forskningsbiblioteker, mens anden gruppe primært re-

• It-understøttelsen vil variere, afhængig

præsenteres ved DEFF Licenser og Folke-

af kompleksiteten omkring anskaffelse

bibliotekernes Licensgruppe, som det ser

og administration af netbaserede

ud i dag. Devoteam konkluderer, at der er

ressourcer.

en vis konvergens i behovene for ERMfunktionalitet blandt de indkøbende or-

• Derfor taler whitepaperet ikke om ét

ganisationer, hvor der er tale om en mere

ERM-system, men derimod om ERM-

procestung arbejdsgang. Et samarbejde

funktionalitet, der kan etableres med

blandt disse kunne gå fra fælles kravspe-

brug af forskellige systemmoduler og it-

cificeringsarbejde til fælles anskaffelses-

arkitekturer – herunder forskellige in-

proces, fælles udvikling og drift af løsnin-

frastrukturer, som kan anskaffes og drif-

ger.

tes på forskellige måder.

Devoteam arbejder i whitepaperet med

Fælles forståelsesramme

fem funktionsområder inden for ERM.

Kulturstyrelsen har, med bistand fra konsulentfirmaet De-

Forhandling Testadgang Bestilling

voteam, udarbejdet et ‘whitepaper’ om Electronic Ressource Management (ERM) i bibliotekssektoren. Formålet er at etablere en fælles forståelses-

Anskaffelse

ramme for ERM i dansk regi. Dette omfatter fælles forståelse af såvel behovene for fremtidig ERM funktionalitet såvel som for de overordnede forhold omkring funktionalitet,

Anvendelse Omkostninger Benchmarking

data og it-arkitektur. Whitepa-

Statistik

ELECTRONIC RESSOURCE MANAGEMENT

Betaling

Fordelingsnøgler Forretningsmodeller Viderefakturering

peret indeholder således en struktureret kortlægning og vurdering af behov, systemer Bibliotek og Viden 2012:2

og fremtidige arkitekturbehov

Support Undervisning Vedligehold

Administration

Funktionsområder i ERM

Adgang

Proxy servere IP adresser og URL Autentificering

Det drejer sig om anskaffelse, betaling, adgang, administration og statistik. Anskaffelse dækker arbejdet fra valg af ressource til ordren om en bestilling er af-

L E D E R M Ø D E

BIBLIOTEKS LEDERMØDE 2 0 1 2

givet. Betaling drejer sig om at kunne opsætte fordelingsnøgler, viderefakturering m.m. Adgang handler om at styre brugeradgange f.eks. i form af IP-adresser, mens Administration indeholder vedligeholdelse og support. Statistik skal være på konsortium- og institutionsniveau og skal bl.a. kunne anvendes til benchmarking og i forhandlinger. Whitepaperet giver en grundig kortlægning og konkrete bud på fremtidig arkitektur, men også et indblik i de store mu-

Biblioteksledermødet afholdes tirsdag den 6. og onsdag den 7. november på Hotel Nyborg Strand

ligheder og udfordringer, som ligger i en komplet løsning for området

Den videre proces

Invitationer udsendes medio september

Der er ikke taget endelig beslutning om, hvorvidt der skal etableres en fælles ERMfunktionalitet i hele bibliotekssektoren, men der skal etableres noget af den nødvendige ERM-funktionalitet for folkebib-

Læs mere på www.kulturstyrelsen.dk

liotekerne i regi af DDB. På samme vis forventer DEFF at anskaffe en erstatning for det nuværende administrative system til håndtering af konsortielicenser, mens interessen for de øvrige forslag i whitepaperet skal vendes med relevante samarbejdspartnere.

Bibliotek og Viden 2012:2

Bo Öhrström

DEFF – LANCERINGSSEMINAR OG HÅNDSLAG Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) lancerede med kulturminister Uffe Elbæk i spidsen strategien Bibliotekerne som katalysator for udviklingen af Danmark som innovativt samfund ved et lanceringsseminar torsdag den 8. marts 2012 Strategien har været et stykke tid undervejs, hvilket bl.a. skyldes, at helt nye målgrupper skulle adresseres, og i sam-

Det er vigtigt, at virksomhederne kommer op i værdikæden og producerer klogere produkter. Her kan DEFF være bindeleddet mellem studerende, forskere og erhvervslivet

menhæng med disse skulle tilsvarende nye indsatser og

store forlag. Han talte for, at virksom-

den. Især nystartede virksomheder skal

ydelser defineres.

heder og biblioteker flyttede sig højere

have adgang til al den kvalificerede vi-

Kort fortalt udvider strategien

op i værdikæden.

den, de har behov for. Især hvis de skal

DEFF’s målgrupper med er-

• Vicedirektør Anders Hoffman, Er hvervsstyrelsen, tilbød sin assistance

dukter og opnå attraktive markedsandele.

tutioner uden for undervis-

med at finde virksomheder til deltagel-

Hvis forsknings- og iværksættersiden spil-

ning og forskning. Samtidig

se i forlagsprojektet.

ler bedre sammen, kan iværksætterne

understøtter strategien fortsat

• Direktør Arne Vesterdal, INCUBA-for-

måske hente den fornødne støtte til at

udvikling af DEFF’s kerneydel-

skerparken, gav tilsagn til forsøg med

udvikle sig til vækstiværksættere. Her kan

ser til forskere, undervisere og

de små videntunge virksomheder.

DEFF blive en vigtig spiller. Det er dog

studerende på de nuværende

• Henrik Rasmussen, formand for Vækst-

vigtigt, at DEFF synliggør sine servicer –

offentlige institutioner med

hus Hovedstaden, ville gerne arbejde på

særligt for de små og mellemstore virk-

undervisning og forskning.

at skabe samarbejde med folkebibliote-

somheder, som er de nye kunder i butik-

Samlet set fokuserer strategien

ker om erhvervsstøtte.

ken”.

på innovation for herigennem

• Direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv,

at bidrage til vækst i Danmark.

gav håndslag på, at hans dør står åben

Det videre arbejde

Gennem DEFF’s udbredelse fra

for henvendelser fra DEFF.

Det er nu op til DEFF at implementere

gymnasier til universiteter er

strategien gennem fokuserede initiativer.

der potentielt skabt adgang for

I forbindelse med seminaret udtalte kul-

I denne implementeringsproces forventes

65 % af den fremtidige ar-

turminister Uffe Elbæk:

styregruppen, sekretariat og program-

bejdsstyrke til DEFF-bibliote-

“Nyuddannede og små nystartede virk-

grupperne at yde en indsats. I forbindelse

kernes digitale tilbud.

somheder, ja hele vækstlaget, må for alt i

med specielt de nye målgrupper tænkes

verden ikke tabe pusten. Det er i høj grad

der specifikt på programgruppen Kompe-

Lanceringsseminar

dem, vi skal basere Danmarks fremtidige

tencer og tjenester til innovation og erhvervs-

Seminaret den 8. marts blev

økonomi på. Derfor skal disse naturligvis

fremme.

afholdt med succes med en ef-

have adgang til kvalitetssikret viden, der

terfølgende god evaluering.

kan hjælpe deres forretning. Det er vig-

Der er allerede aktiviteter i gang eksem-

Der blev vist både interesse og

tigt, at virksomhederne kommer op i vær-

pelvis:

støtte til strategien på flere

dikæden og producerer klogere produkter.

• Projektkald i forskerparker og

måder:

Her kan DEFF være bindeleddet mellem studerende, forskere og erhvervslivet.”

Bibliotek og Viden 2012:2

innovationsmiljøer • Lån en bibliotekar-projekt • Pay Per View-projekt

• Kulturminister Uffe Elbæk

kunne udvikle konkurrencedygtige pro-

hvervslivet og offentlige insti-

refererede flere gange til “di-

Jens Klarskov støttede op om dette stand-

• Dokumentleveringsprojekt

gital andelsbevægelse”, “vi-

punkt og sagde:

• Indtægtsdækket virksomhed (virksom-

den to go” og “viden-spoti-

“En god konkurrenceevne forudsætter et

heder og offentlige institutioner uden

fy” samt bakkede op om

højere fornyelsestempo end konkurren-

for kerneinstitutionerne).

pilotprojektet med de

ternes. Det kræver hurtig adgang til ny vi-

Lotte Eivor Jørgensen

OPEN ACCESS OG LICENSER Forholdet mellem Open Access (OA) og licenser kan umiddelbart synes modsætningsfyldt. Licenser er kontrakter, hvor man køber adgang til videnskabelige artikler, mens Open Access handler om at give gratis adgang til selvsamme artikler OA kobles ofte til licenser og forlagene,

indeholder en overdragelse af copyright

Det er også planlagt, at der

hvilket bl.a. skyldes, at der gennem en

til forlaget. Dette medfører, at forfatteren

skal udarbejdes en årlig opgø-

årrække er gennemført store prisstignin-

i nogle tilfælde kan fraskrive sig alle ret-

relse over danske OA-artikler

ger på internationale videnskabelige tids-

tigheder, bl.a. retten til at deponere sin

på institutionsniveau, og at

skrifter. Nationalt, men også internatio-

artikel i sin egen institutions arkiv.

OA skal indgå i Licensgruppernes handlingsplan.

nalt, har disse prisstigninger, kombineret med faldende budgetter, medført en bøl-

DEFF Licenser har haft fokus på at få klau-

ge af protester, hvor det har været oplagt

suler om parallelpublicering tilføjet i li-

at se OA som et af midlerne til at opnå

censkontrakterne. Det har været med va-

mere rimelige priser.

rierende resultater, da en del forlag afviser dette med henvisning til, at deres Author

Den grundlæggende tanke i OA er at give

Agreements allerede indeholder denne

fri adgang til videnskabelige artikler. Alle

klausul, og at det dermed kan lede til af-

skal have adgang til den nye viden og det

talekonflikt. Dette er et eksempel på, at

potentiale, der ligger i videnskabelige ar-

kontrakter ikke gør det alene. Universite-

tikler, som det offentlige har finansieret.

terne har således en stor opgave foran sig

Der er bl.a. store samfundsmæssige gevin-

med at rådgive deres forskere ift. Author

ster ved dette, og dertil kommer den til ti-

Agreements, og flere af universitetsbiblio-

der ophedede diskussion om, at det of-

tekerne er da også allerede gået i gang.

fentlige betaler for forskningen, mens for-

Der findes således flere modelaftaler, som

skeren skriver artikler og udfører gratis

man kan henvise forskerne til.

peer review for internationale tidsskrifter. Forskeren afgiver derefter rettighederne

Helt generelt er der opmærksomhed ret-

til artiklen til forlaget, som så sælger ad-

tet mod problemet ‘double dipping’, som

gangen til artiklen tilbage til f.eks. uni-

handler om risikoen for, at man betaler

versiteterne for priser, som langt oversti-

for det samme produkt to gange. Proble-

ger udgifterne.

met knytter sig til hybridtidsskrifter, hvor forskere fra en institution betaler for at få

Der har været en del skepsis mod OA fra

deres forskning publiceret som OA og

forlagenes side, men i år er der kommet

samtidigt betaler samme institutions bib-

en udmelding fra The International Asso-

liotek for at få adgang til tidsskriftet. I

ciation of Scientific, Technical & Medical

DEFF Licenser vil der fremover være fokus

Publishers, med overskriften Publishers

på, at forlagene skal kunne dokumentere,

Support Sustainable Open Access, som til

at double dipping ikke finder sted. Dertil

dato er underskrevet af 49 forlag. Det gi-

kommer behovet for at forhandle de pri-

ver anledning til at tro, at forlagene har

ser, som forfatteren skal betale for at pub-

fået en mere positiv holdning til OA.

licere OA-artikler i gyldne eller hybride tidsskrifter.

Hvor er sammenhængen – og hvad gør vi? DEFF’s Licensgrupper arbejder generelt

skrift (traditionelle forlag og learned soci-

for at fremme alternative finansierings-

eties), skal han samtidig skrive under på

modeller for licenser og søger aktivt at

en såkaldt ‘Author Agreement’, som ofte

etablere flere licenser, hvor OA indgår.

Grøn Open Access: Forfatterne kan parallelpublicere deres artikler i institutionelle arkiver. Hybrid Open Access: Tidsskriftet er abonnementsbaseret, men forfattere kan mod betaling få deres artikel publiceret som Open Access.

Bibliotek og Viden 2012:2

Når en forsker sender sin artikel til et tids-

Gylden Open Access: Alle artikler i tidsskriftet er Open Access, og der betales et beløb for at publicere i tidsskriftet.

INFO Vinderen af Orlaprisen 2012

som bl.a. er omsat til bøgerne Vinder-

sløjd, billedkunst og håndarbejde har

Årets børnebogspris gik til Lene Kaa-

koncepter og Innovationens ABC.

skabt en række fantasifulde stole til lo-

berbøl for romanen Vildheks, ildprø-

Poul Bache er tiltrådt, og Trine Nielsen

kale butikker. De to andre præmierede

ven. 8180 børn fra hele landet stemte

tiltræder 1. juli.

var Sønderbroskolen på Amager og Lise Søgaard Sørensen

på deres favorit til finalen. Herefter

nesøen, og et onlinegalleri med kunst-

De to andre finalister var Camilla

Biblioteksbarometret 2012 – nu med endnu flere biblioteker

Wandahl med bogen Veninder, Ji og

Kulturstyrelsen har i foråret 2012 invi-

bundne opgaver.

Manu Sareen med bogen Hvad fætter

teret både folke- og forskningsbiblio-

Springfrøprisen

gør, er altid det rigtige.

teker til at deltage i den årlige Biblio-

kunstneriske projekter skabt i billed-

teksbarometerundersøgelse. Som no-

kunst, sløjd og håndarbejde på lan-

Ud over børnebogsprisen blev også

get nyt i år er Biblioteksbarometret og-

dets skoler. Prisen, opkaldt efter plan-

årets forfattertalent kåret. Prisen gik til

så blevet udsendt til alle uddannelses-

ten, hvis frø kan springe flere meter,

Nina Østergaard fra Køge. I år har den

biblioteker i Danmark, hvilket bety-

skal være med til at sprede og så

tidligere modtager af Orlaprisen og

der, at Biblioteksbarometret i år sam-

kunstneriske frø ude på skolerne og få

mange gange nominerede Josefine Ot-

let set er blevet udsendt til over 400

bragt det gode arbejde på den enkelte

tesen vurderet de indsendte historier.

biblioteker.

skole ud til de mange, der kan finde

Prismodtagerne blev kåret i Live fra

Formålet med Biblioteksbarometrene

inspiration til egne projekter.

Ramasjang fredag d. 27. april, hvor Ra-

er at synliggøre den information, som

Bag prisen står Ministeriet for Børn og

masjangbussen var taget til Børnelitte-

ikke bliver belyst i Danmarks Statistiks

Undervisning og Kulturministeriet, og

raturfestival i Svendborg.

årlige indsamling, men som alligevel

den uddeles en gang årligt til særlige

kan have en interesse for offentlighe-

projekter inden for de praktiske, mu-

den. Da spørgsmålene bliver ændret

siske og kunstneriske fag.

de tre finalister

Maja Vestbirk

præmierer

særlige

fra år til år, er der tale om oplysninger,

Der er ansat to nye områdedirektører i

der giver et øjebliksbillede af de akti-

Kulturstyrelsen. Trine Nielsen, der

viteter, som foregår på bibliotekerne. I

kommer fra Koda, og Poul Bache, der

år har Biblioteksbarometret for folke-

Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 2013

er et velkendt ansigt som tidligere di-

bibliotekerne blandt andet haft fokus

Indsatsområderne for Udviklingspul-

rektør i Kunststyrelsen.

på de åbne biblioteker, hvilket er et

jen fastlægges årligt efter rådgivning

Trine Nielsen kommer fra en stilling

emne, som også har fyldt godt i den

fra KL, Danmarks Biblioteksforening

som kommerciel direktør i Koda, der

seneste tids biblioteksdebat. Dernæst

og Ministeriet for Børn og Undervis-

varetager komponisternes rettigheder.

er emner som partnerskaber – både

ning

Her har hun haft ansvaret for en afde-

kommunale og private – samt it-læ-

De fem indsatsområder for 2013 er

ling med 55 ansatte og et budget på

ring og digitalisering blevet berørt. De

fortsat opfølgning på folkebiblioteker-

650 mio. kr.

forskellige biblioteksbarometre kan

nes fællesstrategi, som den er beskre-

Trine Nielsen, 45 år, har i hele sin kar-

ses på:

vet i rapporten Folkebibliotekerne i vi-

riere arbejdet inden for medie- og kul-

www.bibliotekogmedier.dk/biblioteks-

densamfundet. Indsatsområderne Bedre

turområdet i virksomheder som Ber-

omraadet/biblioteksstatistik/biblio-

læsekompetencer for unge og voksne, Bib-

lingske, Politiken, DR og senest Koda.

teksbarometer

lioteksbetjening af henholdsvis børn og Christina Eriksen

Københavns Universitet og MA i

Bibliotek og Viden 2012:2

værker skabt på baggrund af fem

Nye områdedirektører i Kulturstyrelsen

Hun er uddannet cand.scient.pol. fra

Engdalskolen i Aarhus, der havde skabt hhv. en musical, baseret på Sva-

valgte børnejuryen årets vinder blandt

Pernille Bjerrum

unge er gengangere, mens Biblioteker og borgerservice og Formidling i åbne

Communication Technology fra Syd-

Springfrøprisen 2012

biblioteker er nye.

ney i Australien. Trine Nielsens fokus

4. juni blev årets Springfrøpris over-

Læs mere om ordningen, og hent vej-

har været at forstå, hvordan kundebe-

rakt af kulturminister Uffe Elbæk i sty-

ledning og ansøgningsskema på www.

hov, sociologiske bevægelser i sam-

relsens hus på H.C. Andersens Boule-

bibliotekogmedier.dk/tilskud/tilskud-

fundet og markedstrends kan omsæt-

vard. 1. præmien gik til Vestre Skole

og-puljer-biblioteker/udviklingspul-

tes til gode forretningsidéer og ind-

på Norddjurs for projektet Stoleskulp-

jen.

holdskoncepter. En interesse og viden,

turer, hvor elever på femte årgang i

>> www.bibliotekogmedier.dk

Kristine Rude

PERSONNYT

PUBLIKATIONER

Poul Bache er genansat som områdedirektør.

ANNUAL REPORT COORDINATION NEW STRATEGY

Kontorfunktionær Kristina Kierke-

INFRASTRUCTURE

LICENCE USER FOCUS KNOWLEDGE SHARING

gaard overgår til en ny stilling på

BERETNING

medieområdet i Center for Bibliote-

KOORDINERING

ker, Medier og Digitalisering

NY STRATEGI

LICENSER INFRASTRUKTUR BRUGERFOKUS VIDENDELING

pr. 1. juni. Cand.mag. Rie Kooistra er ansat som medarbejder til sekretariatet for

Denmark’s Electronic Research Library

Europanævnet pr. 15. maj 2012.

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek

EUROPA-NÆVNETS BERETNING 2009-2011

Bibliotekar Helle Leth-Møller er gået på pension med udgangen af april 2012.

Beretning 2011 fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek er

Cand.scient.pol. Trine Nielsen er

publiceret i en dansk og engelsk udgave i april 2012.

Europa-Nævnets Beretning 2009-2011

ansat som områdedirektør pr. 1. juli.

er publiceret i juni 2012. Kontorfunktionær Ina Thanning stopper i Kulturstyrelsen med udgangen af juni 2012.

JENS THORHAUGE No. 2. 2012

KOMMENTARER 2002-2012 Theme:

DIGITIZING THE SCANDINAVIAN CULTURAL HERITAGE

Jens Thorhauge Kommentarer 20022012 er publiceret i april 2012.

Scandinavian Library Quarterly nr. 2. er publiceret i juni 2012.

Publikationerne kan hentes på Kulturstyrelsens hjemmeside.

Afsender: Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2. 1553 København V UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID: 42658

BIBLIOTEK OG VIDEN Nr. 2. 2012 • 22. årgang Kulturstyrelsen • H. C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V Redaktion: Anne Mette Rahbæk Warburg (ansv.), Anna Christine Rasch (red.), Kristine Rude (red. sekr.), Pernille Bjerrum, Jakob Heide Petersen, Bo Öhrström Grafisk produktion: Stæhr Grafisk • Foto: Nils Lund Pedersen • Tryk: C.S. Grafisk A/S • Oplag 3.000 • ISSN 2245-3660 • Elektronisk ISSN 2245-3679 Redaktionen er afsluttet den 10.6. 2012 • Publikationen kan hentes på www.kulturstyrelsen.dk

H. C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V • Tlf. 33 73 33 73 • post@kulturstyrelsen.dk