IKKE-TEKNISK SAMMENFATNING

IKKE-TEKNISK SAMMENFATNING

Svanninge Bjerge rummer et unikt landskab og en unik natur, ikke bare på regionalt, men også på nationalt plan. Tidligere tiders drift har imidlertid medvirket til, at landskabet er blevet ”kultiveret” gennem århundreder. En del af denne kultivering har omfattet gennemgribende indgreb i områdernes hydrologi og efterfølgende forringelser i områdernes biologiske værdier.

Da Bikubenfonden ønsker at bevare og udvikle Svanninge Bjerges naturværdier, indgår der heri også genopretning og bevarende pleje, hvor der måtte være behov herfor. Her er vådområder et af de steder, der kræver de mest direkte indgreb i hele projektet.

De våde områder udgør et meget vigtigt landskabselement i opretholdelsen eller genopretningen af biodiversiteten. Dette skyldes primært, at netop de våde områder sjældent har været tilplantede, gødskede og sprøjtede. De indeholder derfor ofte en langt mere artsrig og autentisk flora og fauna end de mere kulturprægede skove/plantager på tør bund.

For de åbne søers vedkommende har disse typisk fået tilført større mængder næringsstoffer som følge af meget intensivt andehold på grund af tidligere jagt-interesser.

I Svanninge Bjerge findes 50 vådområder, hvoraf der er permanent åbent vandspejl i de 8. En gennemførelse af alle de fremlagte aktiviteter vil næsten fordoble områdets arealer med frie vandflader fra ca. 2,9 ha til 5,4 ha, dvs. en forøgelse på 2,5 ha.

Vådområderne rummer en særlig og til tider artsrig flora/fauna. De udgør desuden, i det samlede landskab, et vigtigt element, som er forudsætningen for tilstedeværelsen af en række dyrearter tilknyttet de mere tørre dele af landskabet.

Bikubenfonden har i de seneste 4-5 år gennemført en række projekter i området, som har haft til formål at understøtte og udvikle områdets naturværdier, blandt andet ved at forbedre eller genskabe områders hydrologi.

Områderne er til stadighed påvirket af kontinuerlige dynamiske processer, som medfører en fortsat succession, der ikke nødvendigvis går i en ønsket retning set ud fra et biodiversitetssynspunkt. Der vil derfor, selv efter genopretningerne er gennemført, kun ske en fastholdelse af disse ved fortsatte plejetiltag over tid.

Fremtidige klimaændringer vil kunne påvirke de fysiske rammer for områdets flora og fauna, hvilket vil kunne medvirke til, at visse arter vil forsvinde fra områderne. Til gengæld vil de ændrede klimaforhold betyde indvandring af nye arter, typisk fra det sydlige Europa. Dette kan både være positivt og negativt. Nye invasive arter kan brede sig ukontrollerbart, da der ikke er naturlige fjender, eller fordi de simpelthen konkurrencemæssigt er nuværende hjemlige arter overlegne. Omvendt kan såvel flora som fauna blive beriget med nye arter. Hvilke arter kan der dog ikke med sikkerhed siges noget om for nærværende.

Fremtidige plejetiltag skal således også sigte mod beskyttelse af de følsomme arter og økosystemer i Svanninge Bjerge mod nye, invasive arter, der spredes som følge af klimaændringer. Netop i vandmiljøer/vådområder synes invasive arter at kunne udgøre en stor trussel (jf. erfaringerne i Parc Naturel Régional Loire-Anjou-Touraine, Frankrig).

I den fremtidige udvikling af biodiversiteten i Svanninge Bjerge er kombinationen af lysåbne græssede områder, semi-åbne græsningsskove og varierede skovområder med ekstensiv drift og vekslen mellem våde og tørre naturtyper inden for disse med til at give de fysiske rammer for et bredt spektrum af plante- og dyrearter hjemmehørende i den danske natur.

Målet med nærværende redegørelse er at præsentere en gennemgang af Svanninge Bjerges vådområder med henblik på at skabe en samlet plan for bevarelse, genopretning og udvikling af disse. Planen skal således bidrage til at opfylde følgende delmål:

 Områdets vådområder skal repræsentere så forskelligartede våde naturtyper, som området naturligt kan understøtte

 Vådområder med store eksisterende biologiske interesser sikres eller forbedres gennem genopretning

 Eksisterende vådområder med større biologisk potentiale genoprettes.

Såfremt målsætningen om størst mulig biodiversitet skal tilgodeses, er det af afgørende betydning for fremme af de fysiske rammer for denne, at de gennemførte rydninger og hegninger af tidligere skovpartier fortsat afgræsses. Dette gælder såvel på arealer med græsningsskov som lysåbne overdrevsarealer. Dette betyder også, at græsning skal foregå under naturgivne præmisser, hvorfor der på især de mange næringsfattige arealer er behov for græsning på trods af manglende kvæg-produktionsmæssig rentabilitet. Afhængigt af hvilke naturtyper der indfinder sig, kan der ligeledes blive behov for periodisk frahegning af arealer. Dette kan f.eks. ske ved ingen eller lavt græsningstryk hvert 2.-4. år for at fremme mulighederne for flerårige og frøspredte arter og tilsvarende eller evt. senere udbinding af kvæg på visse arealer, hvis yngel af f.eks. fugle, krybdyr eller padder skal tilgodeses.