Naviger med betydningskompasset

Sådan bruger du betydningskompasset

Betydningskompasset bruges, når du forbereder din dataindsamling. Opgaven er at sikre, at du spørger ind til alle fire former for betydning. Betydningskompasset er altså grundlæggende en teori, som du efterprøver empirisk.

Det handler derfor om at afsøge, hvordan og i hvilket omfang mennesker oplever de forskellige betydninger i deres møder med kunsten.

Når du har indsamlet data og efterfølgende analyserer den, kan du bruge betydningskompasset igen. Nu bruges det til at sætte ramme om formidlingen af dine resultater - altså som et sprogligt stillads for din analyse og formidling.

I de følgende kapitler viser vi, hvordan en kvalitativ undersøgelse kan udføres. Vi har i undersøgelsen af billedkunstens betydning anvendt tre forskellige kvalitative metoder med brug af sanselige greb; samtalesaloner, observationer og interviews. Metoderne er valgt ud fra, at de både repræsenterer en kropslig og sproglig tilgang, ligesom metoderne både belyser selve kunstmødet og den efterfølgende og kumulative betydning.

Museumsgæster på Kunstmuseum Brandts deler ud af deres oplevelser med billedkunst.

Eksempel

I undersøgelsen på de tre kunstmuseer fandt vi ud af, at den kreative betydning særligt var til stede blandt de personer, som selv er kunstnerisk aktive (professionelt eller i fritiden), mens de øvrige kun i mindre udstrækning oplevede den kreative betydning. Det kan være et udslag af, at vi har anvendt kunstmuseer som kontekst for dataindsamlingen, hvor den almindelige gæst generelt er mere passiv beskuer end aktiv medskaber.

Havde vi undersøgt mødet med kunst i andre sammenhænge end den klassiske museumsudstilling, havde vi formodentligt set et større aftryk af den kreative betydning. Til gengæld var den emotionelle, den intellektuelle og den sociale betydning meget tydelig at spore i undersøgelsen på tværs af hele gruppen.