1 minute read

Område A – Potentielt overdrev umiddelbart N-NV for Hejredam

Områdefakta

Naturtype Potentielt overdrev

Pleje Græsning og høslæt

Udfordringer Næringsstoffer

Arealet er markeret med blåt omrids på et forårsluftfoto fra 2019. Copyrights Geodatastyrelsen. Foto mod vest.

Beskrivelse af området Det meste af området domineres af Almindelig rajgræs og hvid kløver og minder om en græsmark, men mod nord på et stejlt sted findes mere værdifuld overdrevsvegetation som fx Almindelig kongepen, Almindelig hvene, Liden fugleklo, rensdyrlav og bægerlav. Dette område med typisk overdrevsvegetation er imidlertid for lille (< 2500 m2) til at være omfattet af NBL. Jordbunden er tør og med potentiale til udvikling af et kalkrigt overdrev (Habitatnaturtype 6210, kalkrigt overdrev)

Vision og anbefaling Visionen på lang sigt er at opretholde arealet som et lysåbent kalkoverdrev med få spredte træer og med få græssende dyr.

• Arealet udpines for næringsstoffer ved høst og fjernelse af biomassen 2 gange om året (juni og september) i 5 år. Såfremt det har være praksis at tilføre næringsstoffer i form af kunstgødning, gylle eller lignende ophører dette • Hvis arealet efter 3 år ikke udviser større tegn på indvandring af overdrevsvegetation foretages en harvning af området i foråret 2024 efterfulgt af udsåning af typiske overdrevsarter fra lokale overdrev i området. Dette sker eksempelvis ved at udlægge hø, høstet fra lokalt overdrev.

Almindelig kongepen i selskab med rensdyrlav. Almindelig kongepen i selskab med bægerlav.

Området med overdrevsvegetation mod nord

This article is from: