Alle skal have adgang til at arbejde med kunst

Personer med funktionsnedsættelser kan bidrage med vigtige perspektiver i kunstlivet. Det mener Malmö Konsthal, som i over ti år har samarbejdet med kommunale og regionale aktører om at inddrage borgere med handicap i kunstens rum. Hidtil er arbejdet foregået i projekter, men nu er håbet at etablere en permanent kunstplatform for målgruppen.

AF Miriam Katz

”Jeg vidste ikke, at jeg kunne skabe kunst, før jeg prøvede det i workshoppen i kunsthallen. Dér opdagede jeg, hvor spændende og sjovt det er – og at der ikke er noget, der er rigtigt og forkert i kunst. Det inspirerede mig.”

Sådan siger Thorwald Persson, en af deltagerne i Malmö Konsthals projekt Lyssna

Projektet er en del af Konstlyftet, et tiltag som Malmö Konsthal lancerede tilbage i 2011, og hvor hundreder af Malmø-borgere med kognitive og fysiske funktionsnedsættelser i årenes løb har deltaget i kunstnerstyrede workshops, afprøvet kunstneriske teknikker og skabt egne værker, som efterfølgende er blevet udstillet i kunsthallen og rundt omkring på lystavler i Malmøs gader.

Lyssna inviterede sidste år deltagere fra hele Skåne-regionen, heriblandt Thorwald Persson, til at deltage i workshops, ledt af lokale professionelle billedkunstnere. Her arbejdede deltagerne blandt andet med maleri, skulptur, tekstilfarvning og metal. Thorwald Persson, der er på autismespektret, har i mange år repareret computere og løst IT-opgaver i et aktivitetscenter i Malmø-bydelen Kirseberg, men efter at have deltaget i Lyssna bruger han nu primært sin tid i aktivitetscentret på at arbejde med kunst, fortæller han:

”Nu skaber jeg hele tiden nye værker. Jeg tegner mest digitalt, fordi pensler, maling og papir er dyrt. Vi har ikke adgang til de materialer på det aktivitetscenter, hvor jeg kommer til daglig. Men jeg håber at få flere muligheder for at arbejde videre, så jeg kan udvikle mig som kunstner,” siger han.

Brug for permanent platform

Det håb deler Lucy Smalley, Malmö Konsthal, som har været projektleder for Lyssna. Og hun er i fuld gang med at forsøge at virkeliggøre det. Målet er at etablere en permanent, selvstændig platform, hvor personer med funktionsnedsættelser og kunstnerisk talent kan arbejde professionelt med billedkunst.

”Der er et kæmpestort kunstnerisk potentiale i den her målgruppe. Men de mangler adgang til at arbejde professionelt med kunsten. Det vil vi gerne være med til at ændre på,” siger Lucy Smalley.

Billedkunstnerenmøder projektlederen på Malmö Konsthal et par dage før hun rejser til USA for at besøge atelierhuset og kunstcentret Creative Growth i Oakland.

Det californiske kunstcenter er forbillede for den type platform, Lucy Smalley og Malmö Konsthal ønsker at skabe. Blandt centrets mest profilerede kunstnernavne er William Scott, som sidste år viste en soloudstilling i kunsthallen, og som blandt andet er repræsenteret i samlingerne på MoMA i New York og på San Francisco Museum of Modern Art.

William Scotts kunst tager ofte udgangspunkt i hans eget liv, der har været præget af social udsathed, autisme og skizofreni, men værkerne er fulde af håb, visioner og ønsker om samfundsforandringer. Uden den platform, som Creative Growth har givet ham, blandt andet ved at skabe kontakt til kuratorer, gallerier og museer, ville han sandsynligvis ikke have fået en fod indenfor på den etablerede kunstscene.

På den måde viser historien om Creative Growth og William Scott en ny vej for hele kunstlivet, som inspirerer både Konstlyftet, Lyssna og den nye kunstplatform, som Lucy Smalley og Malmö Konsthal håber at etablere.

”Vores udgangspunkt er, at alle med interesse og talent skal have mulighed for at arbejde professionelt med kunst, også personer med funktionsnedsættelser. De skal have adgang til faglig udvikling, værkproduktion, udstillingsmuligheder og salg. Vi vil ikke bruge kunst som beskæftigelsesterapi eller aktivering. I stedet ser vi kunst som et sprog, alle kan prøve at tilegne sig og udtrykke sig i, også den her gruppe,” siger Lucy Smalley.

Kørestole indtog kunsthallen

At interessen for kunst er stor i målgruppen, erfarede Lucy Smalley hurtigt:

Hun havde regnet med, at der ville komme omkring ti deltagere i hver af de otte kunstnerstyrede workshops, Lyssna inviterede til sidste år på Malmö Konsthal. Der kom mellem 40 og 60 hver gang, ikke kun fra Malmø, men fra hele Skåne-regionen.

”Det blev lidt trangt i værkstedet, også fordi der var en del kørestole, som skulle få plads. Men der var masser af positiv energi, så de praktiske problemer løste sig. Deltagerne var utroligt åbne og meget lidt bange for at prøve nye ting af. De var også stærkt engagerede i de kunstfaglige talks og oplæg, som flere af workshop-kunstnerne holdt,” fortæller hun.

Alle aktiviteterne blev dokumenteret på video og i podcasts af deltagerne selv, som havde organiseret sig i små redaktionsgrupper. De værker, der blev produceret, blev vist på kunsthallens webside, hvor de stadig kan ses, sammen med formidlingen af aktiviteterne.

”Mange opdagede for første gang i deres liv, at billedkunst er relevant for dem. Men nu hvor projekt Lyssna er afsluttet, har de ingen muligheder for at fortsætte deres kunstneriske praksis, udvikle sig, få kontakt til professionelle i kunstlivet eller møde ligesindede,” siger Lucy Smalley.

Inklusion skaber kunstnerisk udvikling Det er præcis de muligheder, som den nye platform, der er på tegnebrættet under arbejdstitlen Frisco Studio Syd, skal tilbyde. Projektet er i researchfasen, og Lucy Smalley afsøger blandt andet mulighederne for, at Malmö Konsthal kan etablere platformen ved at indgå forskellige lokale og regionale partnerskaber.

”At skabe adgang for personer med funktionsnedsættelser er ikke kun vigtigt og meningsfuldt ud fra en tankegang om, at alle skal have lige adgang til kunsten. Det handler også om, at det styrker hele kunstlivet, når flere stemmer og perspektiver inkluderes,” siger projektlederen, der selv er uddannet billedkunstner fra Malmö Konsthögskola.

Hendes interesse for at udvikle kunstlivet på denne måde tog fart, da hun efter endt uddannelse arbejdede for engelske RawVision Magazine, der formidler kunst skabt af personer med handicap. Her anvender man stadig kunsthistoriske kategorier som ’Art Brut’ og ’Outsiderkunst’ om værker skabt af personer med for eksempel funktionsnedsættelser. Men i de senere år er flere begyndt at tage afstand fra begge begreber, fortæller Lucy Smalley: ”Jeg synes, de to termer er problematiske og forældede. De fungerer ikke i dag, hvor vi trods alt er kommet videre i forståelsen af handicaprettigheder. Vi ønsker ikke at placere kunst skabt af den her gruppe mennesker i en bestemt kategori, adskilt fra al anden kunst. I stedet prøver vi at udvide den traditionelle opfattelse i kunstlivet af, hvem der kan være kunstner, hvem der kan skabe kunst og hvad kunst kan være,” siger hun.

— Men hvis alle, der vil kalde sig kunstnere, accepteres af kunstlivets ’gatekeepers’, hvad betyder det så for kunsten som profession? Udvander det ikke fagligheden?

”Sådan ser jeg det ikke. Personligt har jeg for eksempel svært ved at identificere mig som kunstner, selvom jeg er uddannet billedkunstner fra et kunstakademi. I mine øjne er man kunstner, hvis man arbejder med kunst, og ser sig selv som kunstner. Rigtig mange mennesker i det her samfund har ikke adgang til de rum, hvor man tildeles ’retten’ til at kalde sig kunstner. Hvis kunsten fortsat skal være vedkommende for andre end en lille gruppe højtuddannede mennesker, så må kunstinstitutionerne give slip på nogle af de magtpositioner, vi hidtil har haft, og åbne os for, at alle grupper i samfundet kan arbejde kunstnerisk,” siger Lucy Smalley.

Tilbage i aktivitetscentret i Kirseberg tegner Thorwald Persson koncentreret på sin IPad. Han er i fuld gang med at udvikle sit formsprog med naivistiske, men komplekse motiver af landskaber og fugle. Og der bliver lagt mærke til hans værker: Han har bidraget til et af Konstlyftets offentlige udsmykninger i boligområdet Bellevuegården, flere af hans malerier er blevet vist på Lyssnas udstilling i Malmö Konsthal, og to af dem er efterfølgende blevet solgt. Lige nu arbejder han frem mod en udstilling på det lokale bibliotek.

— Hvad kalder du dig selv – er du kunstner?

”Ja, det er jeg vel. Jeg arbejder med min kunst hver dag, jeg har udstillet i kunsthallen og solgt værker. Så er man da kunstner, ikke? Jeg ved i hvert fald, at det her er noget, jeg rigtig gerne vil fortsætte med at gøre.”

William Scott, InnerSkyline OpportunitySpaceforPeace

Celebrating, 2014. Installationsfoto Malmö Konsthall 2022.

FOTO Helene Toresdotter

Kunstcentret Creative Growth i Oakland er et forbillede for Lyssnaprojektet. Et af centrets mest profilerede kunstnernavne er William Scott, der sidste år udstillede i Malmö Konsthal.

PÅ DEN ANDEN SIDE AF SUNDET: KUNSTLIV ÅBNER FOR NYE GRUPPER

Lyssna er et samarbejde mellem Malmö Konsthal, fire aktivitetscentre under handicapsektoren i Malmø-bydelen Kirseberg, Region Skåne og kunstplatformen KcSyd, som fandt sted fra juni 2022 – februar 2023.

Lyssna inviterede personer med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser fra aktivitetscentre i hele Skåne til at deltage. Projektet tilbød otte workshops, ledt af lokale professionelle billedkunstnere. Alle aktiviteter blev dokumenteret og formidlet på web, i podcasts og video af deltagerne selv, der havde organiseret sig i redaktionsgrupper. Deltagernes værker blev vist på kunsthallens webside og på lystavler i Malmøs gader.

Lyssna er en del af Konstlyftet, som blev startet af Malmö Konsthal i 2011. I årenes løb har hundreder af brugere fra aktivitetscentre for personer med handicap skabt værker under vejledning af kunsthallens undervisere og eksterne kunstnere. Værkerne er efterfølgende udstillet i kunsthallen og i byens udemiljø.

Malmøs store kommunale boligselskab, MKB, blev i 2021 samarbejdspartner i Konstlyftet, og flere permanente offentlige kunstværker af projektdeltagere er indviet i blandt andet Malmø-bydelen Bellevuegården.

Læs mere og se nyeste udstilling her: malmokonsthall.se/projekt-lyssna

Læs mere om Konstlyftet her: malmokonsthall.se/konstlyftet