KLASSISK I VIBORG
maj 2024 - november 2024
Velkommen til Klassisk i Viborg.
Min gode ven Mads Bille – som i en årrække har været dirigent for Herning Kirkes Drengekor og var initiativtager til grundlæggelsen af Sangens Hus – sagde engang til mig, at ’den sikre vej til mavesår, er at arbejde med drengekor. Du skal arbejde med livlige drenge i alderen fra 8-14 år, og når de lige er blevet allerbedst, går stemmen i overgang’.Men omvendt er det en enestående skoling for unge mennesker, og drengekoret over dem alle Wiener Sängerknaben gæster Viborg Domkirke den 24. september. Koret har netop fejret 525-års jubilæum, idet kejser Maximilian den 1. grundlagde koret i 1498, da han flyttede hoffet til Wien. En række prominente komponister har trådt deres musikalske barnesko i koret bl.a. Joseph Haydn og Franz Schubert, og koret er udnævnt af UNESCO til at være en del af Verdens Kulturarv. Ved koncerten i Viborg Domkirke får vi en musikalsk rejse på 450 år fra Henry Purcell’s ’Come come ye sons of Art’ til Oscar Petersons ’Hymn to Freedom’.
Kirkerne i Viborg Kommune danner også i år rammen om sommerens koncerter. I juli måned byder Søndermarkskirken 5 gange på sommermusik tirsdage kl. 13.15, og senere overtager Sortebrødre Kirke og Domkirken stafetten med sommerkoncerter på onsdage kl. 17.00 og fredage kl. 16.00, hvor du bl.a. kan opleve ’Den gode stemning’ leveret af lokale musikere den 7. august i Sortebrødre Kirke. Har du lyst til at høre barbershop, får du to forskellige tilbud
fra Aarhus, hvor kvindekoret WondAros optræder i Houlkær Kirke den 22. august, og herrekoret BarbAros præsenterer barbershop i Sortebrødre Kirke den 7. september.
De store digtere og forfattere venter i efteråret, når Viborg Musikforening den 6. oktober byder på ’Solens spejl’ med digte fra H. C. Andersens rejse til Spanien i 1862, og senere på Schuberts udødelige mesterværk ’Wintereise’ med digte af Wilhelm Müller, som opføres af Jens Krogsgaard og David Strong i Viborg Musiksal den 9. november. Dagen efter kan du i Houlkær Kirke opleve digteren Niels Hav læse sine egne digte ’Øjeblikke af Lykke’ i selskab med musik af Brahms og Carl Nielsen opført af en af vores fremmeste pianister Christina Bjørkøe.
Kammermusik ved Fjorden byder på 5 enestående koncerter i kirkerne ved Hjarbæk Fjord og i Viborg fra den 1. til den 9. august. De medvirkende er nogle af landets bedste musikere i samspil med internationale stjerner. Festivalen slutter med den unge prisvindende Nightingale String Quartet, som fredag den 9. august opfører værker af Mendelsohn og Carl Nielsen i Skals Kirke. Der er nok at glæde sig til, og i år vil der også være tilbud om klassisk musik under den store folkefest Snapsting, hvor der bliver udendørs koncert i Amtmandens Have lørdag den 29. juni kl. 15.00 med fri entré.
Velkommen til koncert i Viborg Kommune.
Palle Friborg Kjeldgaard
Formand for bestyrelsen for Klassisk i Viborg
Viborg Kommune
FORÅRSKONCERT
Tid: Torsdag den 23. maj kl. 19.00
Sted: Søndermarkskirken
Søndermarkskirkens Pigekor og organist Lene Ø. Jungild.
Vi synger foråret ind med latinske motetter, danske sange og fællessang.
Fri entré
FORÅRSKONCERT I HOULKÆR KIRKE
Tid: Onsdag den 29. maj kl. 19.00
Sted: Houlkær Kirke
Houlkær Kirkes Pige- og Voksenkor synger foråret og sommeren ind. Pigekoret skal ud at rejse til England i efteråret og vil allerede til koncerten her præsentere lidt af rejserepertoiret. Der vil også blive sunget fællessange fra ’100 salmer’. Velkommen til en aften med lyse forårstoner!
Fri entré
SOMMERKONCERT
Tid: Lørdag den 1. juni kl. 16.00
Sted: Viborg Domkirke
Viborg Domkirkes Ungdomskor og Viborg Domkantori synger liflig sommermusik under ledelse af Jette Haslund Birch og Morten Ladehoff.
Fri entré
SARABANDA OG
MARIANNE HEUER
Tid: Mandag den 3. Juni kl 19.30
Sted: Tapdrup Kirke
Det Viborg-baserede barokensemble Sarabanda og sopranen Marianne Heuer fylder den gamle kirke i Tapdrup med liflig barokmusik. Det bliver arier og instrumentalstykker af bl.a. Bach, Telemann og Händel, der fremføres.
Susanne Klausen (traversfløjte), Sophia Larsdotter (barokviolon), Henrik Holm (viola da gamba) og Ingegerd Bogh (cembalo).
Fri entré
COPENHAGEN GUITAR DUO
Tid: Lørdag den 29. juni kl. 15.00
Sted: Amtmandens Have (følg skiltene fra Nytorv)
Copenhagen Guitar Duo – Allan Sjølin og Martin Buono – kommer til Viborg med et klassisk program for to guitarer. De skal blandt andet spille Enrique Granados’ Valses poéticos og fyrig spansk musik af Isaac Albéniz og Manuel de Falla. Der bliver også plads til musik af italieneren Domenico Scarlatti, der levede meget af sit liv i Spanien. Endelig har duoen en uropførelse med, nemlig 3 små ”lyriske og sommerlige” stykker af Carsten Knudsen (De Nattergale).
Fri entré
SOMMERMUSIK
Tid: Tirsdag den 2. juli kl. 13.15
Sted: Søndermarkskirken
’En yndig og frydefuld sommertid’.
Sopran Birgit Lyngholm og sopran Lene Ø. Jungild, klaver. Programmet indeholder danske sange og et udpluk af spirituals m.m.
SOMMERMUSIK
Tid: Tirsdag den 9. juli kl. 13.15
Sted: Søndermarkskirken
Forhenværende domorganist Ejner Nielsen spiller stemningsfuld og festlig musik af J. S. Bach, C. Saint-Saëns, L. Vierne og John Rutter.
Fri entré
KORKONCERT
Tid: Onsdag den 10. juli kl. 17.00
Sted: Viborg Domkirke
Koret SORA er et ungt aarhusiansk kvindekor, som er en sammenslutning af Aarhus Pigekor og EVE. Ved denne koncert synger koret sange om naturen, kirkemusik fra renæssance til nutid samt nye arrangementer af danske folkesange. Koret ledes af Birgitte Næslund Madsen.
Entré: 50 kr./gratis for unge under 25 år
Fri entré
SOMMERMUSIK
Tid: Tirsdag den 16. juli kl. 13.15
Sted: Søndermarkskirkens Sognesal
Nanna Svejgaard (sopran) og Ingegerd Bogh (flygel).
På programmet er sange af Peter Heise og Carl Nielsen.
Fri entré
SOMMERMUSIK
Tid: Tirsdag den 23. juli kl. 13.15
Sted: Søndermarkskirken
Ingegerd Bogh på orgel.
På programmet er Joseph Jongen´s store og fantastiske ’Sonata Eroïca’ for orgel.
Fri entré
ORGELMATINÉ
Tid: Fredag den 19. juli kl. 16.00
Sted: Viborg Domkirke
Domorganist Morten Ladehoff spiller 45 minutters orgelmusik på domkirkens store Marcussen orgel. Værker af bl.a. Bach.
Fri entré
ORGELMATINÉ
Tid: Fredag den 26. juli kl. 16.00
Sted: Viborg Domkirke
Torben Krebs (organist i Faaborg) spiller 45 minutters orgelmusik på domkirkens store Marcussen orgel. Værker af bl.a. Muffat, Bach og Schumann.
Fri entré
SOMMERMUSIK
Tid: Tirsdag den 30. juli kl. 13.15
Sted: Søndermarkskirken
Christina Lamberti (mezzosopran) og Lars Frandsen (guitar).
Koncertens tema er Broadway Klassikere og hits fra Puccini og Operaens Verden.
Fri entré
JORDEN RUNDT PÅ
30 MINUTTER
Tid: Fredag den 2. august kl. 16.00
Sted: Sortebrødre Kirke
Organist Lars Rosenlund Nørremark (Aarhus) tager publikum med på en musikalsk dannelsesrejse, hvor vi mindes faldne fra 1. Verdenskrig, stumfilm i London i 30’erne samt musikalske fødselsdagskort. Man kan følge orgelspillet via storskærm nede i kirken.
Fri entré
DEN GODE STEMNING
Tid: Onsdag den 7. august kl. 17.00
Sted: Sortebrødre Kirke
Trio Trimusa er en trio med rod i det viborgensiske musikliv. Den består af cellist Muriel Cellier, saxofonist Trine Jensen-Gadegaard og fløjtenist Susanne Klausen. Alle tre er særdeles aktive og skattede musikere i Viborg. Sammen udforsker trioen forskellige vinkler på temaet ’den gode stemning’.
Entré: 50 kr.
C.V. STANFORD: REQUIEM
Tid: Fredag den 9. august kl. 16.30
Sted: Houlkær Kirke
C.V. Stanford var en irsk komponist, dirigent og lærer, der havde en betydelig indflydelse på den britiske og irske musikscene i det 19. og tidlige 20. århundrede. I Stanfords musik præsenteres et bredt spektrum af følelser og stemninger, fra intense og dramatiske passager til mere stille øjeblikke. Ugekursister fra Nørgaards Højskole synger.
Organist: Frank Jarlsfelt. Dirigent: Ole Faurschou.
Fri entré
KAMMERMUSIKFESTIVAL VED HJARBÆK FJORD
Med koncerter i kirkerne omkring Hjarbæk Fjord og i Viborg præsenterer Kammermusik ved Fjorden nogle af landets bedste musikere i samarbejde med internationale stjerner.
Festivalen, som foregår i noget af Danmarks smukkeste natur, har på få år opnået stor opbakning og anerkendelse. Vi er stolte af at begejstre et bredt publikum, som
ikke nødvendigvis har lyttet til klassisk musik før. Festivalen modtager tilskud fra Viborg Kommune og en række fonde.
Læs mere om festivalen her og hør uddrag fra sidste års koncerter:
www.kammermusikvedfjorden.com
VEL MØDT TIL FESTIVALENS KONCERTER
KONCERT I VESTERVANG KIRKE
Tid: Torsdag den 1. august kl. 19.30
Sted: Vestervang Kirke
Festivalen får besøg af en række af landets fremmeste musikere i et program med trioer af Mendelsohn og Fauré.
F. Mendelsohn: Klavertrio i d-mol op. 49
G. Fauré: Klavertrio i d-mol op. 120
Medvirkende: Emil Gryesten (klaver), Aleksander Kølbel (violin) og Toke Møldrup (cello).
Entré: 50 kr.
KONCERT I TAARUP KIRKE
Tid: Fredag den 2. august kl. 19.30
Sted: Taarup Kirke
Koncert med den internationale amerikanske stjernecellist Boris Andrianov, , som spiller en af J.S. Bach´s elskede og populære cellosuiter samt strygekvartet af A. Arensky med kolleger.
J.S. Bach: Cellosuite nr. 3 i C-Dur BWV 1009
A. Arensky: Strygekvartet nr. 2 i a-mol op. 35
Medvirkende: Aleksander Kølbel (violin), Michael Grolid (bratsch), Boris Andrianov (cello) og Richard Krug (cello).
Fri entré
KONCERT I VORDE KIRKE
Tid: Lørdag den 3. august kl. 19.30
Sted: Vorde Kirke
En strygekvartet med Koncertmestre fra Det Kgl. Kapel og
DR Symfoniorkestret spiller Haydn og Nielsen.
J. Haydn: Kvartet nr. 53 i D-Dur ’Lærke’
Carl Nielsen: Strygekvartet nr. 3 i Es-Dur
Medvirkende: Emma Steele (violin), Bartosz Skibinski (violin), Sune Ranmo (bratsch) og Richard Krug (cello).
Fri entré
STJERNEKONCERT I VIBORG MUSIKSAL
Tid: Søndag den 4. august kl. 16.00
Sted: Viborg Musiksal
Festivalen får igen besøg af en af verdens førende unge pianister Andrei Korobeinikov, som spiller sammen med danske og internationale kolleger.
A. Dvorak: Klavertrio nr. 4 (Dumky)
J. Brahms: Klaverkvartet nr. 2 i A-Dur
Medvirkende: Andrei Korobeinikov (klaver), Aleksander Kølbel (violin), Michael Grolid (bratsch) og Boris Andrianov (cello).
Entré: 100 kr.
KONCERT I SKALS KIRKE
Tid: Fredag den 9. august kl. 19.30
Sted: Skals Kirke
Nightingale String Quartet er prisvindere ved flere nationale og internationale kammermusikkonkurrencer og modtagere af DR P2’s talentpris for “med brændende passion, uimodståelig gejst og smittende indbyrdes lydhørhed at få den klassiske strygekvartet til at sprælle af liv”.
Foruden omfattende koncertvirksomhed i Danmark har Nightingale String Quartet turneret i bl. a. Brasilien, England, Holland, Kina, Rusland; Sverige, Sydafrika, Tyskland og USA.
Kvartetten debuterede i Wigmore Hall i London i januar 2014.
Program:
Carl Nielsen: 1. Strygekvartet i g-mol op. 13
F. Mendelsohn: Strygekvartet nr. 6 i f-mol op. 80
Entré: 100 kr.
ORGELMATINÉ
Tid: Fredag den 16. august kl. 16.00
Sted: Viborg Domkirke
Heinrich Christensen, organist og music director ved
King’s Chapel i Boston (USA), spiller 45 minutters orgelmusik på domkirkens store Marcussen orgel.
Fri entré
KORKONCERT MED WONDAROS
Tid: Torsdag den 22. august kl. 19.30
Sted: Houlkær Kirke
WondAros er et ungt ambitiøst kvindeligt barbershopkor fra Aarhus, der synger firstemmig a cappella sang i traditionel barbershop-stil. Koret dirigeres af Søren Kronsgaard Detlefsen og har med succes deltaget i konkurrencer i udlandet. Barbershopstilen er sjov, legende og meget publikumsvenlig.
Entré: 50 kr./unge under 25 år 25 kr.
THY KAMMERMUSIKFESTIVAL
Tid: Fredag den 23. august kl. 19.30
Sted: Viborg Musiksal
Viborg Musikforening åbner sæsonen med Thy Kammermusikfestival i Viborg Musiksal. Programmet indeholder musik af Ernö Dohnányi, Carl Nielsen, Béla Bartók, Robert Schumann og Frank Martin. Under ledelse af fløjtenisten Craig Goodmann.
Entré: 200 kr./børn og unge 50 kr. Gratis adgang for medlemmer af Viborg Musikforening
BARBERSHOP
Tid: Lørdag den 7. september kl. 15.00
Sted: Sortebrødre Kirke
Velkommen til koncert med det medaljevindende aarhusianske Barbershop-kor BarbAros, som består af ikke mindre end 35 unge mænd fra det aarhusianske kormiljø. Normalt synges barbershop af kvartetter, men ved at udvide til et helt kor med mange på hver stemme opstår en helt unik lyd. Alt synges udenad og ledsages af en enkel koreografi.
Entré: 50 kr.
DE 4 ÅRSTIDER
Tid: Onsdag den 11. september kl. 19.30
Sted: Viborg Domkirke
Fløjtenisten Bolette Roed og barokensemblet ’Arte dei
Suanatori’ opfører det populære værk ’De 4 årstider’ af Vivaldi. Værket består oprindeligt af 4 violinkoncerter, der hver især beskriver en årstid. Her er den virtuose violinstemme erstattet af en blokfløjte.
Entré: 50 kr./gratis for unge under 25 år
‘AF DYBSENS NØD’
Tid: Torsdag den 19. september kl. 19.30
Sted: Houlkær Kirke
Den danske sangskat møder sydens drama og spilleglæde! Klassiske salmer som ’Tunge mørke natteskyer’ og ’Den sorte Fugl er kommet’ fusioneres med armenske folketoner og italiensk patos. Andrea Pellegrini er en af Danmarks mest eftertragtede mezzosopraner. Duo MiScha består af den armenske violinist Astrid Mikaelyan og den danske accordeonist Julie Holmegaard Schade.
Entré: 50 kr./unge under 25 år 25 kr.
WIENER SÄNGERKNABEN
Tid: Tirsdag den 24. september kl. 19.30
Sted: Viborg Domkirke
Wiener Sängerknaben fejrede sidste år 525-års jubilæum og begiver sig derfor på turné til Nordeuropa bl.a. med koncerter i Musikhuset Aarhus den 22. september og Viborg Domkirke den 24. september. Med den italienske dirigent Manolo Cagnin som guide kommer publikum på en musikalsk rejse, som spænder over 450 års populære klassikere. Vi starter med engelske Henry Purcell og kommer naturligvis forbi Wien med Mozart, Schubert og Strauss familien og slutter i det tyvende århundrede bl.a. med amerikanske Oscar Petersons ’Hymn to Freedom’ og svenske ABBAs ’Thank you for the Music’.
Entré: 250 kr./børn og unge 100 kr. Gratis adgang for medlemmer af Viborg Musikforening
EFTERÅRSKONCERT
Tid: Tirsdag den 1. oktober kl. 19.30
Sted: Søndermarkskirken
Århus Strygerensemble under ledelse af Søren K. Hansen spiller aftenkoncert med musik fra det klassiske strygerensemble-repertoire. Det bliver både noget klassisk og noget nyere og ikke så kendt musik.
Entré: 50 kr.
KORKONCERT
Tid: Søndag den 6. oktober kl. 15.00
Sted: Houlkær Kirke
Danske klassikere krydret med musik fra udlandet.
Ikast Kirkekor og Houlkær Kirkes Pigekor skal sammen ud at rejse og vil her præsentere deres rejserepertoire.
Der vil være musik af bl.a. Carl Nielsen, Matti Borg og Weyse, og man vil også kunne høre ‘Dejlig er jorden’, som den er blevet kendt fra Disneyfilmen ’Frost’.
Fri entré
SOLENS SPEJL – VIA ARTIS KONSORT
Tid: Søndag den 6. oktober kl. 15.30
Sted: Viborg Musiksal
‘Solens spejl’ er en temperamentsfuld scenisk koncert, der tager udgangspunkt i en række sanselige digte, H.C. Andersen skrev på en rejse til Spanien i 1862. Digtene udstiller en række kulturforskelle mellem Syd og Nord – lidenskab-dydighed, protestantisme-katolicisme m.m.
Medvirkende: Via Artis Konsort med sopranerne Anna Wierød, Susanna Wolf og Christina Holm i front.
Entré: 200 kr./børn og unge 50 kr. Gratis adgang for medlemmer af Viborg Musikforening
RUDERSDAL KAMMERSOLISTER
Tid: Mandag den 28. oktober kl. 19.30
Sted: Viborg Musiksal
Rudersdal Kammersolister er ’ensemble in residence’ på Rudersdals Sommerkoncerter. I 2022 udgav de en verdenspremiere-optagelse af Poul Ruders kammermusik, hvilket gav Kammersolisterne strålende anmeldelser bl.a. 5 stjerner i BBC Music Magazine. Poul Ruders – en af vor tids førende danske komponister –fylder 75 år i 2024, og ved koncerten kan du høre Ruders klarinetkvintet, sammen med Mozarts udødelige klarinetkvintet fra 1789.
Rudersdal Kammersolister består af Jonas Frølund (klarinet), Christine Pryn (violin), Amalie Kjældgaard (violin), Marie Stockmarr Becker (bratsch) og John Ehde (cello).
Program:
Alexander Glazunov: Rêverie Orientale
Poul Ruders: Klarinetkvintet (2014)
Wolfgang Amadeus Mozart: Klarinetkvintet i A-dur, KV 581
Entré: 200 kr./børn og unge 50 kr. Gratis adgang for medlemmer af Viborg Musikforening
WINTERREISE
Tid: Lørdag den 9. november kl. 15.30
Sted: Viborg Musiksal
Tenoren Jens Krogsgaard og pianisten David Strong fremfører Franz Schuberts store liedcyklus ‘Winterreise’. Komponeret i 1827 med tekst af Wilhelm Müller er det et af den klassiske vokalmusiks ypperste værker. Winterreise er et monodrama for en sanger og et klaver. Sangeren fortæller om sin skæbne, han er blevet svigtet i kærligheden og begiver sig ud på en musikalsk fodrejse gennem sne og is.
Entré: 200 kr./børn og unge 50 kr. Gratis adgang for medlemmer af Viborg Musikforening
KONCERT MED
BJØRKØE OG HAV
Tid: Søndag den 10. november kl. 15.00
Sted: Houlkær Kirke
Christina Bjørkøe spiller bl.a. værker af Johanne Brahms og Carl Nielsen samt uddrag af Fanny Mendelssohns klavercyklus ‘Das Jahr’. Niels Hav læser fra digtsamlingen ‘Øjeblikke af Lykke’. Christina Bjørkøe er en af landets fremmeste pianister og har bl.a. modtaget P2prisen. Niels Hav har udgivet en række digt- og novellesamlinger. Hans poesi er oversat til mange sprog.
Entré: 50 kr./unge under 25 år 25 kr.
MUSIK EFTER FROKOST
Tid: Søndag den 24. november kl. 12.30
Sted: Houlkær Kirke
Organist Maja Simonsen spiller en halv times orgelmusik efter gudstjeneste og kirkefrokost. Musik af bl.a. Jesper Madsen og Boëllmann.
Fri entré
MAJ
FORÅRSKONCERT
Torsdag den 23. maj kl. 19.00
Side 4
FORÅRSKONCERT I
HOULKÆR KIRKE
Onsdag den 29. maj kl. 19.00
Side 4
JUNI
SOMMERKONCERT
Lørdag den 1. juni kl. 16.00
Side 4
SARABANDA OG MARIANNE HEUER
Mandag den 3. juni kl. 19.30
Side 4
JULI
SOMMERMUSIK
Tirsdag den 2. juli kl. 13.15
Side 5
SOMMERMUSIK
Tirsdag den 9. juli kl. 13.15
Side 5
KORKONCERT
Onsdag den 10. juli kl. 17.00
Side 5
SOMMERMUSIK
Tirsdag den 16. juli kl. 13.15
Side 6
ORGELMATINÉ
Fredag den 19. juli kl. 16.00
Side 6
COPENHAGEN GUITAR DUO
Lørdag den 29. juni kl. 15.00
Side 5
AUGUST
JORDEN RUNDT PÅ 30 MINUTTER
Fredag den 2. august kl. 16.00
Side 7
DEN GODE STEMNING
Onsdag den 7. august kl. 17.00
Side 7
C.V. STANFORD: REQUIEM
Fredag den 9. august kl. 16.30
Side 7
ORGELMATINÉ
Fredag den 16. august kl. 16.00
Side 10
KORKONCERT MED WONDAROS
Torsdag den 22. august kl. 19.30
Side 10
THY KAMMERMUSIKFESTIVAL
Fredag den 23. august kl. 19.30
Side 10
SOMMERMUSIK
Tirsdag den 23. juli kl. 13.15
Side 6
ORGELMATINÉ
Fredag den 26. juli kl. 16.00
Side 6
SOMMERMUSIK
Tirsdag den 30. juli kl. 13.15
Side 7
KAMMERMUSIKFESTIVAL
VED HJARBÆK FJORD 2023
Torsdag den 1. august kl. 19.30
Fredag den 2. august kl. 19.30
Lørdag den 3. august kl. 19.30
Søndag den 4. august kl. 16.00
Fredag den 9. august kl. 19.30
Side 9
SEPTEMBER
BARBERSHOP
Lørdag den 7. september kl. 15.00
Side 10
DE 4 ÅRSTIDER
Onsdag den 11. september kl. 19.30
Side 11
‘AF DYBSENS NØD’
Torsdag den 19. september kl. 19.30
Side 11
WIENER SÄNGERKNABEN
Tirsdag den 24. september kl. 19.30
Side 11
OKTOBER
EFTERÅRSKONCERT
Tirsdag den 1. oktober kl. 19.30
Side 11
KORKONCERT
Søndag den 6. oktober kl. 15.00
Side 12
SOLENS SPEJL – VIA ARTIS KONSORT
Søndag den 6. oktober kl. 15.30
Side12
RUDERSDAL KAMMERSOLISTER
Mandag den 28. oktober kl. 19.30
Side12
NOVEMBER
WINTERREISE
Lørdag den 9. november kl. 15.30
Side 13
KONCERT MED
BJØRKØE OG HAV
Søndag den 10. november kl. 15.00
Side 13
MUSIK EFTER FROKOST
Søndag den 24. november kl. 12.30
Side 13
HOULKÆR KIRKE
Odshøjvej 7 A, 8800 Viborg www.houlkaerkirke.dk
KAMMERMUSIKFESTIVAL
VED HJARBÆK FJORD www.kammermusikvedfjorden.com
SKALS KIRKE
Skringstrupvej 4, 8832 Skals www.sogn.dk/skals
SORTEBRØDRE KIRKE
St. Sct. Mikkelsgade 12, 8800 Viborg www.sortebroedrekirke.dk
SØNDERMARKSKIRKEN
Koldingvej 79, 8800 Viborg www.soendermarkskirken.dk
TAARUP KIRKE
Virksundvej 72A, 8831 Løgstrup www.løgstrupskirker.dk
TAPRUP KIRKE
Tapdrupvej 85, 8800 Viborg www.asmildkirke.dk
VESTERVANG KIRKE
Rughavevej 6, 8800 Viborg www.vestervang-viborg.dk
VIBORG DOMKIRKE
Sct. Mogens Gade 4, 8800 Viborg www.viborgdomkirke.dk
VIBORG MUSIKFORENING
www.viborgmusikforening.dk
VIBORG MUSIKSAL
Gravene 25, 8800 Viborg www.musikogteater.viborg.dk
VORDE KIRKE
Bavnevej 19A, 8831 Løgstrup www.løgstrupskirker.dk