Lufthavnsmagasinet GO #2

Page 18

FREMTIDEN

Lille lufthavn med store drømme JOURNALIST: HENRIK KASTOFT / FOTOGRAF: ANDERS TRÆRUP

Overalt i verden er luftfarten ved at genopfinde sig selv. Det gælder også Midtjyllands Lufthavn. I bestyrelsen er tegnebrættet allerede godt fyldt med initiativer, der skal sikre, at Danmarks mest eksporterende landsdel også i fremtiden har en lufthavn, der kan tjene som livsnerve til hovedstaden og åbent vindue til resten af verden. Viborg Kommunes borgmester, Ulrik Wilbek, er formand for lufthavnens bestyrelse. Den har lagt en strategi for genrejsningen:

Midtjyllands Lufthavn vil dog mere end blot vende tilbage til status quo før den globale pandemi. Det vidner en nyindkøbt security-scanner til luftfragt om.

”De seneste to år har været forfærdelige. Indenrigsruten har været ramt af tre nedlukninger, der samlet set har stået på halvdelen af tiden med Coronakrise. Vores mål er i første omgang at stabilisere trafikken med to flyvninger om morgenen og to sidst på dagen. Det forhandler vi nu med flyselskabet DAT om,” fortæller Ulrik Wilbek.

Luftfragt og firmafly ”Flere virksomheder i Midt- og Vestjylland har givet udtryk for, at de ser mange fordele ved grøn luftfragt. Vi venter os meget af den nye scanner,” siger Ulrik Wilbek.

Populært morgenfly Han er selv en flittig bruger af Midtjyllands Lufthavn. Det er kun to døgn siden, han senest steg ombord på flyet og 06:50 satte kurs mod KL-møde i København. I gennemsnit rejser han én gang om ugen. I kabinen kan Wilbek ved selvsyn konstatere, at rejselysten er vendt tilbage med fuld styrke. I gennemsnit er 50 af morgenflyets 70 sæder solgt. Med Ulrik Wilbeks ord ”kan det kun gå for langsomt” med at skaffe flere flyafgange til og fra København. 18

De moderne ATR-turbopropfly på ruten til København er allerede i dag de mest miljøvenlige indenrigsfly i drift. Som beskrevet i en anden artikel i dette magasin, har Midtjyllands Lufthavn lagt billet ind på at blive Danmarks første grønne indenrigsrute. Den skal ifølge statsminister Mette Frederiksen være i drift senest i 2025. Længe inden da vil Midtjyllands Lufthavn – om alt går vel – have indviet en ny hangar, der skal huse firmafly: ”Lige nu er vi i meget spændende dialog med nogle store midt- og vestjyske virksomheder om at trække deres firmafly til Midtjyllands Lufthavn. Også her er der grund til optimisme.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.