KARUP-KØBENHAVN
På arbejde og eventyr i Sydfrankrig JOURNALIST: HENRIK KASTOFT / FOTOGRAF: ANDERS TRÆRUP
I en ny serie følger magasinet GO i hælene på nogle af de mennesker, som flyver til og fra Midtjyllands Lufthavn. For at blive klogere på hvem de rejsende er – og hvor de er på vej hen. Navn: Alder: Bopæl: Titel: Virksomhed:
Dorte Zacho Martinsen 49 år Holstebro Selvstændig 360° SMV
06:00
Det er fredag og tidligt forår. Solen er ikke stået op, da Dorte Zacho låser sin hoveddør og sætter kurs mod lufthavnen.
26
06:35
”Godmorgen – så kunne jeg være her!” Dorte Zacho træder med et stort smil ind i terminalen i Midtjyllands Lufthavn – eller Karup Lufthavn som den stadig hedder i hendes univers. ”Første gang jeg fløj fra Karup, var jeg en ung pige og gik i 7. klasse. Jeg skulle besøge en veninde, Pernille, i København. Hende lærte jeg at kende, da hun var udvekslingselev på min skole. Det er faktisk samme Pernille, jeg er på vej over til nu. Senere på formiddagen flyver vi fra København til Nice. Jeg kunne have fløjet fra Billund med en mellemlanding i Amsterdam, men valget blev KarupKøbenhavn: Flytiderne passede fint, check-in er let, vi kan følges ad og leje en fælles bil i Nice. Når prisen tilmed er den samme, er det jo helt perfekt”.
06:40
Dorte Zachos bagage er tjekket og godkendt i lufthavnens sikkerhedskontrol – hun går direkte ud til DX73, flyselskabet DATs morgenfly til København.