En tredje karriere by Bjarne Gren

Kort om bogen Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en radikal livsforandring. Mange møder den uforberedt og har svært ved at finde nye meningsfulde roller i en helt ny livsfase på 25 år. Aldrig før i historien har vi haft en generation af så sunde og raske og veluddannede 60-70 årige som nu. Vi risikerer dog, hvis ikke vi får en indsats i forhold til den livsomstilling, der er vanskelig for mange, at stå overfor et af de største kompetencetab i historien - for den enkelte såvel som for samfundet Bogen 'En tredje karriere' er skrevet for netop at imødegå dette tab af erfaringer, færdigheder og viden. Den er skrevet til de, der er ved at nærme sig sidste dag på jobbet - og den første dag i den nye livsfase. Den nye livsfase der er opstået ved afslutningen af arbejdslivet, og før man bliver gammel og afhængig med svigtende helbred. Bogen er skrevet på baggrund af mange års erfaring med afklarings workshops for seniorer omkring overgangen fra jobbet. Den er skrevet for at inspirere og assistere de mange, der ofte uforberedt, rammer ind i en af de vanskeligste forandringer i livet - omstillingen fra jobbet. Eller 'tilbagetrækning', som det stadig kaldes med et utidssvarende udtryk, der på ingen måde matcher de nye 60+'eres forestillinger om en karriere i den nye livsfase.

Indholdsfortegnelse 1. En tredje karriere – i den ny livsfase

2. Overgangen fra jobbet – en radikal livsforandring

11 12 17 20

Det store frikvarter - under forandring Afgangen fra jobbet - kampen om beslutningen Beslutningstagerne - de synlige og de usynlige

3. Når ’de andre’ bestemmer - slutdatoen Lederen - spinder silkesnoren Staten - regulerer behovet for arbejdskraft Normerne – trækker i trådene

4. Når ’man selv’ beslutter – og spænder startsnoren Jobbet – give slip eller tage fat Økonomien – viden som beslutningsgrundlag Helbredet – diagnose og dårlig form

5. Den nye livsfase – kulminationen i livet Den tredje og den fjerde alder Forelskelsesfase og hverdagsrutiner Kulturen – som remote kontrol

6. Find din egen vej – i den nye livsfase Hvad er jeg bedst til Hvordan forlænge den 3. alder Netværk - det går ikke uden

7. Hvis du ikke ved, hvor du skal hen Fem trædesten - til den nye løbebane Skab din egen workshop En tredje karriere – som frivillig

24 25 28 33 39 42 49 55 57 58 64 67 74 75 78 83 86 87 92 94

8. Et spejlbillede, et skræmmebillede og et fremtidsbillede Et spejlbillede – Erfaringsmosaik Et skræmmebillede - Disneyland for voksne Et fremtidsbillede – tresser-tænkepause & 25-timers arbejdsuge

98 100 106 110

9. Øvelser

117

10. Litteratur

130

Kort om forfatteren

Poul-Erik Tindbæk er født i 1946. Uddannet cand. phil. i dansk i 1971 og Ph.d. i folkeoplysning i 1984. Han etablerede Kritisk Oplysningsforbund og var i sin første karriere forfatter, foredragsholder og underviser inden for voksenundervisning. Efterfølgende har han i en årrække været konsulent og leder af en række uddannelsesprojekter for voksne under Aarhus kommune oftest i samarbejde med europæiske partnere. De seneste år har han udviklet og afholdt workshops for seniorer og for virksomhedsledere, og markeret sig som debattør og foredragsholder om den nye livsfase. I 2012 fik hans workshopmodel en pris for social entrepeneurship af EUKommissionen. Han er i dag foredragsholder og underviser i sit eget konsulentfirma ’en3karriere.dk’

’Alder er udelukkende en målestok for, hvor megen værdifuld erfaring et menneske har tilegnet sig, og ikke et stempel for sidste salgsdato’ Chris Roebuch

KAPITEL 1 En tredje karriere - i den nye livsfase Den nye livsfase – på 25 år Der er opstået en ny livsfase. Den biologiske aldringsproces er gradvis blevet udsat og den gennemsnitlige levealder er blevet højere og højere. Ikke mindst i perioden efter anden verdenskrig har stigningen i den gennemsnitlige levealder taget fart. I dag siger man, at levealderen hvert år bliver forhøjet med tre måneder. Bedre levevilkår, mindre farligt og belastende arbejde, sundere levevis og medicinske landvindinger har alle haft betydning for den stadig større livsbonus, vi dagligt kan indløse. Sammenlignet med tidligere generationer betyder det, at vi ikke bare har fået en mærkbart forlænget levealder, men at vi har fået en helt ny livsfase på godt 25 år. I begyndelsen af det forrige århundrede fik man øje ungdommen og ungdomsfasen, som en ny livsfase, der blev skudt ind mellem barndom og voksenalder. I begyndelsen af dette århundrede er vi på vej til et gennembrud i opdagelsen af den nye livsfase i den tredje alder. En livsfase hvor man ikke bare er selvhjulpen og uafhængig, men måske ligefrem på toppen af sin ydeevne - før man bliver gammel og afhængig i den fjerde alder.

Den nye livsfase er ikke let at afgrænse, og alderskriterier med en start- og slutdato dur slet ikke. De første kridtstreger i en markering af livsfasen kan være - fra slutningen af arbejdslivet og inden man bliver gammel og afhængig. Selv om det er en rummelig afgrænsning godt med elastik, er den allerede med formuleringen 'slutningen af arbejdslivet' upræcis. Mange - ja, faktisk et stigende antal - flytter ind i den nye livsfase, mens de netop lystigt fortsætter på jobbet eller forlænger arbejdslivet. I den anden ende af den nye livsfase er der også tale om en glidende overgang - med markante forskelle - fra at være selvhjulpen og uafhængig til at blive gammel med svigtende helbred og stigende afhængighed af hjælp fra andre.

En tredje karriere – kulminationen i livet Igennem hele bogen bruges også udtrykket 'en tredje karriere' eller en karriere i den tredje alder. Det er på samme måde et nyt begreb og et bud på at indkredse og skabe forståelse for den nye livsfase. Først og fremmest signalerer udtrykket, at det hele ikke slutter, når man nærmer sig pensionsalderen, men at der tværtimod kan være tale om en ny start. En ny løbebane, - som det franske ’carrière’ egentlig betyder -, hvor karrierebegrebet i denne sammenhæng betegner en persons aktiviteter inden for et afgrænset felt – ligesom f.eks. sportslig karriere eller musikalsk karriere, frem for den mere entydige opfattelse af karriere som en erhvervsmæssig levevej. At der derudover er tale om en ’tredje’ karriere antyder, at det er en karriere, der starter ved indgangen til den tredje alder, og at der givetvis har været både en første og en anden karriere inden den tredje tager over. En tredje karriere starter ved indgangen til den tredje alder og omfatter både de næste år på jobbet og de mange år derefter. Forskelligheden og mangfoldigheden blandt karriererne i den tredje alder er stor. Det gælder dog for stadig flere, at de med forældreforpligtelserne bag sig, og oplevelsen af stadig at være på toppen af egen ydeevne tilsat masser af værdifuld erfaring, ikke bare har genvundet en større personlig frihed, men at de samlet oplever karrieren i den tredje alder – som kulminationen i livet. En melding mange næppe havde set komme, når spillet i alt for mange år

har gået på, at man som godt 60 årig bliver slået af brættet og ikke har flere slag, der skal slås.

Rettidig omhu – inden sidste dag på jobbet ’Springet fra klippen’ som den bratte overgang fra fuldtidsjob til pensionisttilværelse rammende betegnes, har i mange år fundet sted uden forberedt tilløb og dybere overvejelser ud fra devisen, at ’det er bare en lang ferie, som lillemor og jeg nok skal finde ud af’. Mange skal først opleve et tomrum efter et hektisk arbejdsliv, før man opdager, at overgangen fra jobbet er en radikal livsforandring og måske den vanskeligste i livet. Med de mange ekstra leveår vi har fået og med den nye livsfase står den vanskelige overgangssituation fra det måske sidste fuldtidsjob overfor nye udfordringer. Med den igangværende forandring af livsfaserne forstærkes behovet for at finde nye begreber, der giver et mere retvisende billede af den nye livsfase. Med det hastigt voksende antal 60+’ere, der nærmer sig overgangssituationen, skærpes behovet for at mange flere får de rette begreber og redskaber til at udøve rettidig omhu, inden man når frem til klippesatsen og den radikale livsforandring.

Nye realiteter - nye begreber Vi begriber verden, med de begreber vi har. Modsat betyder det, at når verden ændrer sig uden at begreberne følger med i samme takt – og det gør de sjældent -, bliver det et tåget forhindringsløb blot og bart at forstå den nye virkelighed, man er havnet i. For slet ikke at tale om hvor meget sværere det bliver at handle og manøvrere, når hjernen og styrmanden ikke fodres med de rette begreber og koordinater. Vi kan iagttage, at vi har fået en 25 års livsbonus sammenlignet med tidligere generationer. Denne konstatering medfører dog ikke automatisk at vi også helt har forstået det og erkendt det. Forvirringen blandt de der ankommer til den tredje alder er også til at få øje på, når de medbragte forestillinger om at blive 60+ gammel og på vej til en evighed i otiumstolen - slet ikke matcher oplevelsen af at være moden, modig og skarpere end nogensinde. Verden har forandret sig. En ny livsfase er dukket op, men

der er ikke automatisk fulgt nye begreber med, der giver os nøglen til at forstå den nye fase i livet. Alternativet kan være at ty til nødløsningen med at bruge gamle begreber på en ny virkelighed, som f.eks. en skuespiller der i TV udtalte, at ’60 er det nye 40’. Oplevelsen og intentionen kan man godt forstå, men når ’60 ikke er det nye 40, men netop det nye 60’ , så medfører genbrug af gamle begreber en tilsløring af den nye realitet. For at begribe den nye virkelighed er der i den grad behov for nye redskaber og begreber, der kan gøre den nye livsfase indflytningsklar og beboelig.

Find din egen vej - en enestående opdagelsesrejse Denne bog er tænkt som et sådant redskab. Aldrig før i historien har vi haft en generation af 60, 70 og 80-årige, der er så sunde og raske og veluddannede. Det er de generationer, der nu flytter ind i den nye livsfase. Der er behov for at deres kompetencer og ressourcer kommer i spil længst muligt – til gavn for seniorerne selv, til gavn for arbejdspladserne og til gavn for civilsamfundet. Det er intentionen, at denne bog kan bidrage hertil. Enkelte afsnit har i anden udgave været bragt som kronik i dagblade. Overvejelser om overgangen fra jobbet har hidtil ikke fyldt meget i forskningen, i litteraturen eller i dialogen på arbejdspladsen. Det er bare noget vi gør, og så finder vi ud af det. Det er dog sværere end mange tror, samtidig med at stærke og modstridende kræfter gør hvad de kan for at påvirke beslutningen om hvornår og hvordan. Overgangen er en af de vanskeligste forandringsprocesser i livet, - hvad der tages fat om i det andet kapitel Overgangen fra jobbet – en radikal livsforandring. ’Når de andre bestemmer - slutdatoen’ er overskriften på det tredje kapitel. Man kan også i et vist omfang kalde det ’den usynlige beslutningstager’, for det er ikke altid, at den enkelte er opmærksom på, hvor meget de andre på jobbet eller i hjemmet skubber eller trækker i én, for at man f.eks. skal stoppe på jobbet. Udover at staten og arbejdsgiveren også er blandt de, der blander sig i beslutningsprocessen, skal man heller ikke overse, hvilken betydning kulturen, sproget og billederne har, når den enkelte skal forsøge at finde sin helt egen vej.

’Når man selv beslutter - og spænder startsnoren’ er temaet i det fjerde kapitel. Her belyses de kriterier eller beslutningsparametre, som den enkelte typisk har mest øje for – hvordan ser økonomien ud efter jobbet, hvordan med helbredet, og hvad med selve jobbet. Da dette kapitel samtidig har den funktion at bidrage til en bedre beslutningsproces for den enkelte, er der lagt flere øvelser ind med det formål at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag for den enkelte. Når beslutningen er truffet, og man er på vej, eller man allerede har fået gang i en tredje karriere i den nye livsfase, er der en række nye overvejelser og temaer, der trænger sig på. I kapitel fem: Den nye livsfase kulminationen i livet forklares nærmere, hvad der skal forstås ved den nye livsfase på godt 25 år, og hvordan den enkelte vil flytte ind i denne livsfase, som vi har fået, sammenlignet med tidligere generationer. Tre temaer er centrale når den enkelte skal pejle sig frem mod den nye løbebane i kapitel seks: Find din egen vej - i den tredje alder. Kan man forestille sig en bedre livsfase end en tredje karriere fyldt med aktiviteter, hvor man er så optaget, at man ligesom et barn opslugt i leg glemmer tid og sted, og udfolder sine talenter med det, man er rigtig god til. At finde frem til hvad jeg er allerbedst til, er det første tema. Hvordan man kan forlænge den tredje alder, er det andet centrale tema. Godt at vide at man i stort omfang - ca. 75% - har indflydelse på, hvordan man længst muligt kan holde sig fit og selvhjulpen. Endelig bliver der med det tredje tema lejlighed til at kigge sit netværk efter i sømmene - og med den radikale omstilling i sigte, finde frem til, hvordan man kan forny sit livsvigtige netværk. Efter at have læst og arbejdet med de foregående kapitler er det her i kapitel syv: Hvis du ikke ved hvor du skal hen, at kompasnålen skal indstilles på målene for den tredje karriere i den nye livsfase. Ligesom tidligere er der her indlagt øvelser med trædesten til den nye løbebane og forslag og ideer til, hvordan man ved at skabe sin egen workshop - eller dialog med 60+'ere i samme situation - kan komme hurtigere frem til personlig afklaring og en plan for den tredje alder. En tredje karrieremulighed som frivillig afslutter dette kapitel med en åbning til en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder i den frivillige sektor.

Vejledning, refleksion og dialog er centrale omdrejningspunkter i enhver livsforandring – ligesom det er tilfældet i denne bog. I det ottende og sidste kapitel får dialogen mere plads efter at vejledningen og refleksionen har sat sig på hovedparten af de foregående sider. De tre afsnit i kapitlet har jeg kaldt et spejlbillede, et skræmmebillede og et fremtidsbillede. Hvis man i løbet af de foregående kapitler er blevet inspireret til i højere grad at følge sin egen vej til en tredje karriere og i den forstand måske er tæt på at blive mønsterbryder, så kan det være befriende at høre om andre, der ikke er bange for at gå imod normen, og stifte bekendtskab med andre hovedveje, afveje og sideveje i vrimlen af nye tredje karrierer, der blomstrer op. God fornøjelse med læsning og dialog - og forhåbentlig ny inspiration til udformningen af egen drejebog for en tredje karriere i den nye livsfase.

Klip fra kapitel 8 Et fremtidsbillede Tresser-tænkepause - og en 25–timers arbejdsuge Selvom støvet og sveden havde formet en lettere ansigtsmaske var lugten fra passagernes svedplettede undertrøjer og fra dieselen så tilpas gennemtrængende, at hun træt og tilfreds i varmen endnu engang kunne sniffe sig til en døsig eftermiddagsrus – stående, svingende med et godt tag i den øverste busstrop. I dag havde de færdigmonteret tolv solcelleelementer på taget af skolen i La Demajagua og i morgen var det hjemrejsedag fra den største af Cubas øer Isla de Juventud. Det var med blandede følelser hun i bussen hjem til Calle 22 i Nueva Gerona begyndte at foregribe afrejsen og afrapporteringen fra den 3-ugers lange arbejdslejr. Nok sidste dag på Cuba i morgen, men helt sikkert ikke sidste gang på solcelle-tour med ’Seniorer uden Grænser’. Med afrejsen i morgen var det også tæt på afslutningen af den anden måned i hendes 3-måneders senior-stipendium. Ansøgningen, som hun havde indsendt for et år siden i marts 2016, banede sig igen vej i tankemylderet.’ Få en god start på din nye livsfase. Søg et Senior-Stipendium.’ – var overskriften. Det var nok hendes mand der havde puffet hende i gang med ansøgningen til en tre-måneders tresser-tænkepause, som han formildende kaldte det, men i dag – fyldt med oplevelser og nye færdigheder og godt på vej mod en ny karriere i den tredje alder - behøvede hun ikke længere en støttepædagog. Den nye livsfase var godt på vej til at blive hendes egen hjemmebane. Hun var klar til indflytning og havde efter de første to måneders Senior-Stipendium et par grydeklare ideer til, hvor skabet skulle stå. Rejsen hjem til Aarhus startede i morgen, men rejsen til, hvor hun - både mentalt og bogstaveligt talt - var i dag, startede helt tilbage i efteråret 2013. På det tidspunkt lancerede Socialrådgiverforeningen nogle helt nye workshops for seniorer om overgangen fra jobbet. Hendes forhåbninger og

urealistiske ønsker om at tage en ny uddannelse havde her fået et uventet et skub – eller nærmest et spark frem mod en ny livsbane. Her blev det mere klart for hende, hvad hun vist havde fornemmet i forvejen, at overgangen fra jobbet er en så radikal og vanskelig forandringsproces, at man har behov for en tænkepause - en tresser-tænkepause med vejledning og tid til omtanke. Når dertil kommer, fortsatte hun tankerækken, at vi med en stadig længere levetid har fået en historisk ny livsfase på 20-25 år – efter midtlivskarrieren og før man bliver gammel og afhængig af andre - så er det ikke bare den enkeltes behov men også samfundets behov, at indgangen til den nye livsfase baseres på oplysning, refleksion og dialog. I dansk Grundtvigs forstand et ’fjumreår’ for seniorer på vej mod en radikal livsforandring og udformning af ny løbebane i den tredje alder. De to dage i efteråret 2013 havde på flere måder været en øjenåbner, og det var med de nye begreber om den tredje og den fjerde alder lettere at begribe, at man som 60-årig i dag netop var langt friskere end billeder af trætte udbrændte gamle, som stadig rumsterede, når dåbsattesten kom på bordet. Hun havde hørt rygtet i fagforeningen, og i ’Socialrådgiveren’ havde hun også læst, at man i en arbejdsgruppe, der forberedte overenskomsten i 2015, arbejdede med forslag til en slags senior-uddannelse med personlig afklaring omkring overgangen fra jobbet. At det så var lykkedes – ikke bare at nå frem til et forslag om et Senior-Stipendium, og at få det godkendt den lange vej igennem fagbevægelsen, men at komme helt i mål – var overraskende for alle involverede. Hun genkaldte sig tillægget til sin egen ansøgning, hvor vilkår og rammer for Senior-Stipendiet var nærmere beskrevet i et særligt afsnit under Udviklingsfonden i den nye overenskomstaftale med arbejdsgiverne. Målet med et 3-måneders Senior-Stipendium er at give inspiration og læring til 60+’ere ved indgangen til den nye livsfase. Det er sigtet, at stipendiet både skal forbedre den enkeltes muligheder for at blive længere tid på arbejdsmarkedet, og samtidig kvalificere til, at man kan være selvhjulpen og bidrage længst muligt efter fuldtidsjobbet. Stipendiet giver adgang til tre måneder med orlov fra jobbet, hvor man prøver sig af i to

praktikmoduler og et kursusmodul hver af ca. 4 ugers varighed. Den ene praktikperiode skal gennemføres på en anden arbejdsplads, som man selv træffer aftale med. En slags snusepraktik hvor man afprøver andre færdigheder, ambitioner eller drømme. Den anden praktikperiode skal gennemføres inden for den frivillige sektor, så man efter jobbet har øje for, hvor man også kan bidrage og udfolde sine kompetencer – den dag hvor man måske ikke kan få løn for det mere. Kursusmodulet kan den enkelte selv vælge 1-4 ugers forløb med begrundelser, der matcher planerne for den tredje karriere. Finansieringen af den 2-årige forsøgsordning med Senior-Stipendiet viste sig at være langt lettere at få på plads, end umiddelbart forventet. Under Udviklingsfonden som arbejdsgiverne i forvejen indbetaler til, afsættes en sum til et antal stipendier, der sikrer stipendiaten et forsørgelsesgrundlag svarende til højeste dagpengesats i den 3-måneders periode, man har orlov fra sit job. Arbejdspladsen, der i samme periode må undvære en arbejdskraft, kan søge lønkompensation via de eksisterende kompetencefonde hos arbejdsgiverorganisationerne. Hendes tankerække blev brat afbrudt, da bussen med et ryk stoppede ved Parque Guerrillero Heroico, hvor hun skulle af og for sidste gang gå gennem byen til sit logi. Det var et tilfældigt møde på Godsbanen i Aarhus, der havde gjort hende opmærksom på ’Seniorer uden Grænser’, og et heldigt sammentræf, at det var lykkedes hende, at det første praktikmodul i den frivillige sektor kunne gennemføres som frivillig medhjælper under etableringen af solcelleanlægget på skolen i La Demajagua. Rapporter, dokumentation og bogstaver og tal var begyndt at fylde mere og mere i hendes arbejdsliv, så tiden var nu kommet, syntes hun, til at tage – jah murerske'en – i den anden hånd. De seneste tre uger på Cuba med boremaskine, vaterpas og lange arme sidst på dagen havde kun bekræftet hende i, at det for hende havde været et helt rigtigt sporskifte. Den nye løbebane i den tredje alder var jo sådan set rullet ud, da hun i den første 4ugers periode af Senior-Stipendiet, med stort udbytte havde gennemført et ´360 graders-gør-det-selv’ kursus på Teknisk skole i Randers.

Nu manglede hun kun den sidste 4-ugers praktikperiode på en arbejdsplads med tiltræden allerede om fem dage. Fra starten havde det været planen at slutte af med en 4-uges praktik inden for landbruget. Forestillingerne om det lille gårdmandsbrug, som hun havde med sig fra barndomsferierne hos morbroren i Ud-by-høj – og en by længere ude var det svært at finde - , matchede imidlertid ikke de industrialiserede svinefarme med monstertraktorer, som hun nu besøgte. Det var ikke meget anderledes når hun efterfølgende kiggede inden for i stor-gartnerierne. Endelig var det dog faldet på plads med et praktikophold, der kom tæt på hendes oprindelige ønsker, da hun fik en aftale med ’Den økologiske Have’ ved Odder syd for Aarhus. Når de sidste 4-ugers daglige ture med Odder-grisen var forbi, skulle hun tilbage på jobbet. Det var ikk’ så ring, ja faktisk var det rigtig godt at se frem til, tænkte hun selv lidt overrasket. Hun kunne mærke, hvordan de sidste otte ugers oplevelser allerede nu, havde givet ny energi til de daglige udfordringer, ligesom der også var et savn efter samvær med gode kolleger og borgere, der havde brug for hendes assistance. Forestillinger om hvordan en ny tredje karriere efter fuldtidsjobbet kan mikses med frivilligt arbejde herhjemme og i udlandet, med sæsonarbejde i frugtsæsonen, med vikararbejde på hendes nuværende arbejdsplads – og med mere tid til sig selv, til mand og børnebørn. Det skulle bare ikke være lige nu. Slet ikke lige nu eller de næste mange år. Men godt at se frem til – og være tryg ved at det nok skal lykkes at finde en vej. Det skal vise sig om han har ret, ham der har sagt at den tredje alder er kulminationen i livet. Lige nu var hun både træt og fortrøstningsfuld.

En 25-timers arbejdsuge Det første der fanger hende, mens hun står i flyets mellemgang og venter på, at den foranstående får sin rullekuffert bakset på plads, er overskriften på forsiden af Politiken. Avisen er placeret på hendes sæde, og den allerbedste flyservice hun kan forestille sig på den godt 9-timers lange hjemtur. ’Revolutionen i Danmark starter på tirsdag på Samsø’- står der. Hun havde jævnligt fulgt med i opstarten af det projekt, der åbenbart nu var helt fremme ved affyringsrampen.

’Regnen aflyser ikke revolutionen’ – var teksten til forsidebilledet, hvor en af fødselshjælperne til det ambitiøse storskala-projekt professor James Vaupel gav hånd til EU's udenrigspolitiske chef Helle Thorning-Schmidt under hver deres paraply. Ved den forestående åbnings-banquet var professoren den oplagte key-note speaker og EU-chefen den smilende sponsor med checken til det 10-årige forsøg med en 25-timers arbejdsuge for borgerne på Samsø. Et stykke nede i artiklen kom et fyldigt referat af professorens synspunkter og en beskrivelse af projektets mål og aktiviteter. Selv om hun havde fulgt projektopstarten på sidelinjen og havde kendskab til den revolutionerende og indlysende tankegang, var det en ekstra fornøjelse at genlæse det her og nu i Politiken. ’Det kan jo aldrig blive et problem endsige en byrde, at vi holder os sunde og raske i flere år og at levetiden bliver ved med at stige’, udtalte professoren og projektmageren, der her fik en talerstol mange 1.maj talere helt sikkert ville misunde ham. ’For at undgå de økonomiske problemer, som nogle har døbt ældrebyrden, skal vi sådan set blot omfordele arbejdstiden. Vi skal arbejde færre timer om ugen, og flere år igennem livet - som det første. Som det andet og måske vigtigste skal vi også stræbe mod, at flere af de der i dag er uden for arbejdsmarkedet, også får mulighed for at bidrage i det antal timer, der matcher helbred og livssituation. I stedet for at kun 47% af den danske befolkning knokler i gennemsnit 28 timer om ugen ( når ferie, deltidsarbejde og sygedage er fratrukket 37-timers ugen) skal vi kun øge arbejdsstyrken med 5%, for at vi i Danmark kan få en gennemsnitlig arbejdsuge på 25 timer. Det er en omfordeling af arbejdstiden i et livsfaseperspektiv, og det er en omfordeling af arbejdet mellem de, der i øjeblikket har meget – måske for meget, og de mange der har for lidt arbejde og mangler meningsfulde roller i samfundet. Med den store gave vi har fået – den højere levealder -, behøver vi ikke længere skynde os igennem livet, men kan brede både arbejdet og det meningsfulde liv ud over flere år. Det er tankevækkende, at i de samfund, hvor der lever flest 100-årige, er det normen, at man arbejder gennem hele

livet. For stressede børnefamilier, der har svært ved at få det daglige puslespil med fuldtidsarbejde, transport, indkøb - og børn - til at falde på plads, vil en kortere arbejdsuge være en gave til alle. En bedre work-life balance gennem livet og en mere ligelig fordeling af arbejde og rigdom i samfundet vil ikke bare skabe bedre livskvalitet for flere, men også styrke økonomien. Jo flere mennesker der arbejder i flere år, jo flere vil kunne forsørge sig selv og betale skat. Med færre mennesker på overførselsindkomst og flere skattebetalere, vil man uden at forringe velfærden kunne reducere skatterne og trimme den offentlige økonomi.’ Visionen om omfordelingen af arbejdstid og rigdom skubbede hende sammen med den gin-tonic stewardessen serverede -, et kort øjeblik tilbage i drømmen om hendes egen tredje karriere og frem mod Samsø-projektet potentialer – om ikke en revolution i Danmark så dog en skelsættende omforandring. Hvordan det konkret skulle foregå måtte hun frem til side fire i Politiken for at læse videre om. De mange forskellige projektaktiviteter der skal sættes i gang på Samsø i det langvarige EU-støttede projekt skal alle bidrage til de to hovedmål, at arbejdsugen reduceres med 3 timer om ugen, og at der sideløbende hermed kommer mindst 5% flere i arbejde af de 20-70 årige, der i dag er uden for arbejdsmarkedet. For at få det til at ske, var der ansat 7 arbejdsmarkedskonsulenter for de mange EU-midler, der fulgte med det velbeskrevne projekt. Samsø var et af de ti lokalsamfund i EU, der havde fået støtte til det 'mest ambitiøse omfordelings-projekt i Europa nogensinde' - som det blev formuleret i avisen. I modsætning til udviklingen i USA hvor forskellen mellem rig og fattig er blevet stadig større og hvor 80% af rigdommen efterhånden er koncentreret hos små 5% af befolkningen, vil EU med dette projekt afprøve den stik modsatte vej - at udjævne forskelle mellem rig og fattig og fordele rigdommen mere ligeligt. Efter den langvarige økonomiske og sociale krise med kilometerlange køer af ledige i Middelhavslandene, var man i EU-organerne blevet enige om, at noget måtte gøres - og Samsø-projektet var en af vejene. Ukompliceret var det ikke at gå i gang med omstillingen til en kortere arbejdsuge og med 5% flere af øens beboere i job. På virksomhedssiden var

det planen, at konsulenterne i samarbejde med arbejdspladserne skulle få etableret flere deltidsjob. For hvert nyt deltidsjob der blev oprettet, ville virksomheden få EU-støtte til at dække 50% af lønudgiften de første tre år med gradvis nedtrapning af tilskuddet i den resterende projektperiode. Et tilbud man forventede, at de mange sæsonarbejdspladser med kartofler, bær og frugt også ville finde attraktivt på trods af og ved siden af det udbredte akkordarbejde. Endelig ville udvidet hjælp til iværksætteri og tiltrækning af nye arbejdspladser også være på tegnebrættet i Samsø-projektet. Pa arbejdstagersiden skelnede projektet mellem ansatte og folk på offentlig forsørgelse med den underliggende, men meget synlige opfattelse at alle bidrager på arbejdsmarkedet fra man er 20, til man er 70 år. Alle fuldtidsansatte ville få tilbudt et klippekort med adgang til en gennemsnitlig arbejdstid på 25 timer i projektets ti-års periode. Den enkelte kan i samarbejde med arbejdspladsen vælge at arbejde 40 timer eller måske 20 timer i en afgrænset periode eller helt holde fri fra arbejdet, blot man gennemsnitligt leverer 25 timer om ugen i projektperioden. De der tager imod tilbuddet, - og det er et tilbud, da de 3-timers kortere arbejdsuge også medfører en lønnedgang, der dog kompenseres med dagpengesatsen -, kan f.eks. vælge at gå ned i tid i den livsfase, hvor børnene har mest brug for forældrene og i det hele taget sprede arbejdet udover hele livet frem for at stresse og sammenpresse det i en kortere livsfase. De øboere der er på offentlig forsørgelse, og det gælder både efterlønnere, folkepensionister, førtidspensionister og dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, får en personlig vejledning og hjælp til at få et deltidsjob med en lempelig modregning i den offentlige forsørgelse i de første tre års ansættelse. Hvis man får et fuldtidsjob overgår man til ordningen med klippekort til en 25-timers arbejdsuge. På det tidspunkt begyndte tal og ordninger at hvirvle rundt i hjernegangene værre end nogen turbulens over Atlanten. Det var tid til en bonus gin-tonic og en dagdrøm om den kommende forårsvandring i bakkerne ved Ballebjerg på Samsø. Den nye livsfase var nu ikke længere bare et luftigt begreb. Den var naglet godt fast på landkortet med et Senior-Stipendium og en 25-timers arbejdsuge.