5 minute read

SOMMEREKSEM HOS HESTE

Af ShailaAnn Sigsgaard Foto:ShailaSigsgaard

Skratch skratch – Lyden af den genkendelige vuggende bevægelse fra side til side, når hesten manisk klør sig op ad træværk er ikke alene dybt bekymrende for hesteejer, men også traumatiserende for hesten. I denne artikel har vi valgt at fokusere på sommereksem hos den islandske hest med fokus primært på den nyeste viden om sommereksem og management.

Advertisement

Sommereksem udgør ikke alene et stort velfærds- og økonomisk problem. Det er, som de fleste ved, et stort problem især for importerede islandske heste herhjemme, som har vist sig at være særligt disponerede for at udvikle eksem, da deres immunsystemet overreagerer. Danskfødte islandske heste og andre hesteracer kan imidlertid også udvikle sommereksem, men andelen er markant lavere.

tips til management af den allergiske hest.

Ifølge Rosanna Marsella, er der ingen tvivl om at overfølsomhed overfor insektbid er den mest almindelige allergi hos heste overhovedet.

”Islandske heste er nok den bedste rollemodel for forskning i sommereksem, fordi de islandskfødte heste aldrig har været eksponeret for mitter.”

Mitter er ret umulige at komme til livs, og med klimaforandringer skal vi ydermere leve med en forlænget mittesæson. Med varmere og mere vådt vejr vil de blodsugende, bittesmå bæster nu være uvelkomne gæster i vores hestes liv en stor del af året, pointerer Marsella.

VELBEFINDNDE VIGTIG VIDEN

Fordinhests Livskvalitetog

Hvad er sommereksem? – en allergisk kronisk hudsygdom

Sommereksem er en kronisk tilbage vendende, sæsonbetinget allergisk hudreaktion på mitters spyt (på latin: Culicoides spp). Der er kun få eksperter i hestens hudlidelser (dermatologi). Hestens Værn har spurgt Rosanna Marsella, professor og diplomat i veterinær dermatologi ved University of Florida til råds for den nyeste viden indenfor sommereksem, samt gode

”Der er mange mittearter, som har særlige præferencer for hestekroppen. De mittearter, der findes der, hvor man bor, er dem som afgør, hvordan fordelingen af bid ser ud på hesten. De mest hyppige bid-steder på hestens krop er man og hale, midtlinjen under bugen, ben, hoved og ører.”

Hun-mitter lever af blod, og det er spyttet i deres bid, som hesten kan danne allergi overfor. Mitter er betydeligt mindre end deres kusine myggen, som bruger deres snabel til at suge blod med. Mitter er derimod nødt til at tygge sig igennem det første tykke hudlag. Det er her, de bruger deres spyt, som indeholder hudnedbrydende enzymer, som opløser og blødgør huden samt udvider blodkarrene, så blodet kan flyde ubesværet til bidstedet. Spyttet er også med til at forhindre blodet i at størkne, hvilket er helt optimalt – set ud fra mittens univers. Lige neden under huden dannes der en lind lille strøm af blod, som nemt kan suges op af mitterne. Nu er de dobbelt så tunge og klar til at forlade hesten. Hele blod-processen tager mellem 15-20 minutter. En hest kan blive bidt af hundredvis af mitter bare på en enkel sommeraften.

Når hver enkel lille mitte afleverer en ladning spyt-protein, som hestens immunsystem ikke genkender, kan det gå i selvsving med at danne antistoffer, som kan binde sig til de fremmede proteiner. Spyttet fra mitten udløser en immunreaktion i huden, og hesten får en allergisk overfølsomhedsreaktion. De fremmede proteiner er det vi kalder for ’allergener’. En undertype af hvide blodlegemer, kaldet eosinofile granulocytter, bliver aktiveret af det allergiske immunrespons. De frigiver deres celleindhold, der forårsager vævsskader i huden og bl.a. fører til de typiske allergi-læsioner. Overfølsomheden forårsager intens kløe typisk langs undersiden af bugvæggen, øvre hals og over halen.

To typer af allergi

Ifølge Marsella, er der to typer overfølsomhed, som heste kan udvikle som reaktion på mittens spyt. Den ene type (type 1) er en omgående reaktion, hvor hesten står med det, vi kalder nældefeber. Den anden type (type 4) viser sig som en forsinket reaktion med tegn på kløe på udvalgte steder på kroppen 24-48 timer efter mittebid. Disse to typer allergier er medieret af forskellige kemikalier i kroppen, men mange heste har begge dele, pointerer Marsella.

De effektive behandlingsmuligheder, der findes for behandling af type 1-overfølsomhed, omfatter antihistaminer og immunterapi, som kan desensibilisere hesten overfor allergenet (proteinerne i mittens spyt). For type 4-allergi virker immunterapi ikke, påpeger Marsella.

“Når det handler om heste med insektallergi, er alfa og omega management og at undgå dem” (mitterne, red.).

Insektallergi er desværre meget sjældent en tilstand, som står alene. Mange heste som f.eks. er overfølsomme overfor mitter, har ifølge Marsella også atopisk allergi, som er en arvelig tilstand, som vi også kender fra os mennesker.

”Det kan være forvirrende for mange at heste kan have flere typer allergi. Som hesteejer er det derfor rigtig vigtigt at holde sig for øje, at hvis man har en allergisk hest, kan der være stor sandsynlighed for, at den faktisk har flere typer allergier –og ikke bare en enkelt. Det tror jeg kommer bag på rigtig mange.”

“Hos os er et godt eksempel f.eks. eksem. Hvis du har eksem som barn, kan du blive overfølsom overfor visse fødevarer, pollen, og støv mv. I management af heste med eksem er det også vigtigt at få kortlagt de forskellige komponenter, der bidrager til kløe.”

Det heldige er dog, at heste med flere type-1 allergier har flere muligheder for behandling. Man kan skræddersy en immunterapi, som kan aktivere immunforsvaret. Det kan tage adskillige måneder, før man opnår fuld effekt, men til gengæld træner det immunsystemet til ikke at overreagere længere.

”Hvis din hest for eksempel står med både pollenallergi og insektallergi, vil den typisk kunne få det bedre med immunterapi. Det vil have en positiv effekt på begge allergier,” pointerer Marsella.

Problemet med tests for sommereksem

Der findes serum allergi-tests som er en test på blodprøver, men forskning har desværre vist, at de er unøjagtige.

“En blodprøve måler cirkulerende IgE i blodet (IgE er allergen-specifikke antistoffer, her mod proteiner i mittens spyt, red.) og ikke, hvad der findes i huden. Man ved endnu ikke om, der er en sammenhæng mellem, hvad der cirkulerer i blodet, og hvad der er i huden. Undersøgelser har vist, at en hudtest og en blodtest mange gange ikke stemmer overens,” påpeger hun.

Allergitest, hvor der injiceres en lille mængde allergen ind i huden, har også vist varierende resultater. Positive heste med IgE-respons vil reagere inden for ca. 20 minutter. Heste uden IgE-respons, men med type 4-overfølsomhed, vil ifølge Marsella ikke reagere før 24 timer senere. Derfor udelukker en umiddelbar negativ hudtest ikke sygdommen. Marsella siger også, at nogle heste kan vise en falsk positiv test, hvis de har IgE-antistoffer mod mitter uden kliniske tegn. Er det så, fordi hesten endnu ikke har nået tærsklen for en reaktion, eller er det på grund af, at ikke alle IgEantistoffer forårsager sygdom? Det mangler man indtil videre evidens for, erkender hun.

Den bedste måde at diagnosticere sommereksem i dag er ikke at sætte for stor lid til hverken hudallergitesten eller blodprøven, men i stedet en grundig klinisk dyrlægeundersøgelse, anbefaler hun.

”Ingen af disse to tests er desværre pålidelige. Når jeg skal udrede en kløende hest, kigger jeg først og fremmest på, hvordan og hvor hudlæsioner fordeler sig på hesten.”

I den forbindelse kan man også afprøve, hvordan hesten reagerer, hvis hestens miljø bliver holdt frit for mitter, hvilket kan være en god retningspil, pointerer Marsella.

FYSIOTERAPI TIL HEST OG

Priser:

RYTTER l Vi retter de skævheder i din hest, som medfører kompensationer andre steder i kroppen for at bevare balancen. l Behandling og evt. træning af din hest tilrettelægges ud fra en kombination af viden om hestens anatomi, fysiologi, patologi og biomekanik. l 1.500 kr. pr. hest for bevægeanalyse under ridning, longering og mønstring, og til sidst fysioterapeutisk behandling / skræddersyet øvelsesprogram. l 1.000 kr. for opfølgende behandling.

This article is from: