4 minute read

når hoPPen skal i Fol

Next Article
5 HurTIGE

5 HurTIGE

VIl du GErNE HAVE ET føl NæSTE år?

Dyrlægens vinkel meD

Advertisement

Dyrlæge Charlotte Cook

Du kan med fordel starte i marts/ april med at få din hoppe undersøgt. Her anbefaler jeg en skanning af hoppens livmoder og æggestokke. Der ser man, om der er normale forhold i livmoderen, at der eksempelvis ikke står væske eller mange cyster.

"På æggestokkene ser man efter follikler (æg) og gule legemer. Man kan også se, om hoppen er i cyklus, i overgang eller ikke er gået i gang med sine brunster for året endnu"

På æggestokkene ser man efter follikler (æg) og gule legemer. Man kan også se, om hoppen er i cyklus, i overgang eller ikke er gået i gang med sine brunster for året endnu.

Kan du selv se, hvornår din hoppe er i brunst, kan du med fordel få foretaget skanningen i brunsten og samtidig tage en prøve fra livmoderen. Dette kan enten være en svaberprøve, en skylleprøve eller biopsi.

Et svab undersøges for bakterier/ gær og immunforsvarsceller. Svabets svaghed er, at man kun får en prøve fra en lille del af livmoderen. En skylleprøve kommer i kontakt med en større del af livmoderen, til gengæld kan man ikke se celler.

En biopsi giver klart mest information, og har din hoppe været svær at få i fol, eller er den lidt oppe i årene, vil jeg anbefale en biopsi. En biopsi kan både give svar på, om der er infektion, men man kan også se opbygningen af celler i livmoderen og herudfra få en idé om, hvor stor chance der er for, at hoppen kan opretholde en drægtighed.

Det er også min erfaring, at udtager man en biopsi, reagerer livmoderens slimhinde ved at reparere sig selv. Denne aktivering af celler virker til at øge hoppens chance for at komme i fol. Jeg har på et kursus hørt, at man i nogle lande kan finde på at skylle golde hoppers livmoder med cola eller endda terpentin.

Det får hele livmoderens slimhinde til at reagere og reparere sig selv, hvorefter livmoderen bedre skulle kunne opretholde en drægtighed. Det er selvfølgelig ikke noget, jeg gør eller anbefaler, men stadig interessant at tænke over.

Er din hoppe uren skal den helst behandles før bedækning/ insemination. Ud fra de bakterier der findes i prøven, laves en resistens undersøgelse, så man ved hvilken

Foråret er snart på vej”Klar, parat – stævnestart”

"Der findes stadig positive CEM prøver taget på islandske heste i Danmark. Derfor er det altid en god idé at få en CEM test på din hoppe. Skal din hoppe bedækkes er dette et krav" type antibiotika, man skal vælge til behandling. Hoppen behandles ved skylning af livmoder op til 3 dage i træk evt. kombineret med indgivelse af antibiotika i kroppen.

Dette er dog oftest ikke nødvendigt, da lokal behandling af livmoderen har god effekt. Når hoppen har en negativ prøve, er den klar til ifoling.

Nu skal du vælge, hvordan din hoppe skal ifoles. Du kan vælge bedækning i stod, håndbedækning, insemination eller mere avanceret ICSI, hvor man udtager æg fra hoppens æggestokke og foretager befrugtning i et laboratorie.

Der skal helst være 10 æg ved skanning, før dette er muligt. Det er der størst chance for, når hoppen er i overgangsfasen til eller fra cyklus, dvs. tidligt forår eller sent efterår.

Har du en hoppe, som du ønsker at ride eller få to føl på et år på, kan du overveje embryotransfer. Har du en hoppe, som vil egne sig som rugehoppe dvs. let at ifole, kan du også købe et embryon fra en anden hoppe og lægge i din egen.

CeM

ContagiousEquineMetritis er en kønssygdom, som findes i vores population af islandske heste. Den smitter ved kontakt mellem heste især ved bedækning, men kan også smitte mellem heste, som går sammen eller ved overførsel under undersøgelser.

CEM nedsætter fertiliteten hos både hopper og hingste voldsomt. Samtidig er den svær at komme af med, når hesten først er smittet. Det kræver omhyggelig længerevarende, bekostelig behandling.

Der findes stadig positive CEM prøver taget på islandske heste i Danmark. Derfor er det altid en god idé at få en CEM test på din hoppe. Skal din hoppe bedækkes er dette et krav.

Skal den insemineres, er det også godt at få taget, da CEM nedsætter hoppens chance for at komme i fol betydeligt. Så er alle penge på klargøring, hingst og dyrlægearbejde spildte. Desuden er det som dyrlæge rart at vide, at en hoppe er negativ, så man ikke kan risikere at føre smitten videre. Vi tager altid vores forbehold og gør udstyret rent under alle omstændigheder, det giver lidt mere ro. Når du har taget CEM test på din hoppe, skal den gå alene indtil ankomst til hingst. Dette gælder hopper til naturlig bedækning.

Bedækning i stod

Fordele ved hopper i stod er lavere arbejdsindsats for ejer, hingsteholder og dyrlæge. Der er stor chance for at få en hoppe uden nedsat fertilitet i fol.

En af ulemperne er større risiko for skader. Det kræver også, at du sender din hoppe væk og overlader ansvaret for pasning til hingsteejer. Hingsten bedækker ofte hoppen mange gange i brunsten. Dette kræver en hoppe med normale forhold i livmoderen. Har hoppen svært ved at rense sin livmoder, er der større risiko for infektion/inflammation.

Mange islandske hopper har en helt lukket eller meget snæver livmoderhals, hvor sæden ikke kan trænge igennem, selvom hoppen er i brunst. Dette finder dyrlægen ud af, når svabet tages inden ankomst til hingst. Har du en sådan hoppe, kan du med fordel få den insemineret i stedet. Har hoppen en snæver livmoderhals, kan den også have svært ved at komme af med overskydende sæd efter bedækning.

Håndbedækning

Ved håndbedækning er risiko for skader på hoppen væsentlig lavere end ved bedækning i stod. Ligesom ved stod er der en god chance for, at hoppen kommer i fol.

Der gælder samme problematik i forhold til livmoderhalsen som ved stod. Dog har du her muligheden for at afhjælpe problemet.

Har hoppen snæver/lukket livmoderhals, kan dyrlægen opblokke denne før bedækning. Har hoppen svært ved at udstøde overskydende sæd, kan dyrlægen skylle hoppen efter sidste bedækning. Her har vi altså flere muligheder for at hjælpe hoppen med at komme i fol.

Insemination

Kan foregå med frossen eller kølesæd. Ved frostsæd skal hoppen skannes hver 8. time og insemineres ved eller lige efter ægløsning. Chancen for at få hoppen i fol ligger mellem 30-60 % pr. cyklus (Kildehenvisning 1 og 2).

Dette afhænger af management, hoppens alder og hoppens fertilitet. Disse tal er dog fra varmblods heste, hvor insemination med frostsæd har været foretaget i mange flere år og i meget større omfang end ved islandske heste.

Der findes desværre ikke udgivne artikler omkring ifolingsraten på islandske heste.

Ved insemination med kølesæd eller frisk sæd skannes hoppen som regel en gang dagligt. Friskt ikke fortyndet sæd skal lægges i hoppen indenfor 30 min. efter tapning, ellers begynder sædcellerne at klumpe sammen, og chancen for ifoling nedsættes. Kølesæd holder normalt mellem

This article is from: