hVorFor Får islandske heste så nemt colitis?

Af ShailaAnn Sigsgaard Foto:sefotoinfo

Islandskehesteernotoriskkendteforatvære mereendsejlivedeheste,somikkeudvisersmerte isammegradsomandreheste.Deteretproblem, atviikkealtideristandtilatse,nårhestenudviser symptomerpåsygdom,førdetkanværealtforsent iforløbet.

I artiklen her gennemgår vi sammen med dyrlæge Tina Pihl, hvad du som hesteejer skal være opmærksom på:

Colitis hos islandske heste har vist sig jf. dansk forskning fra universitetshospitalet for store Husdyr i Taastrup, at være overrepræsenteret sammenlignet med andre racer. Det kan der være flere forskellige årsager til, såsom management mv., og en hypotese er, at det er sandophobning i tarmen, der er synderen eller evt. medvirkende faktor. Man ved nemlig at sand i tarmen irriterer tarmslimhinden.

-Islandske heste i DK har ofte har store mængder sand i tarmene. Især islandske heste og ponyer er i øget risiko for at indtage sand, fordi de er nøjsomme heste, der typisk holdes under andre forhold end varmblodshestene. Vi ved at sand er en risikofaktor for at udvikle tarmbetændelse (colitis), fordi sandet irriterer slimhinden i tarmen og dermed kan give anledning til inflammation og måske en indgangs port for bakterier, pointerer Tina.

Akut colitis defineres som betændelse i tarmen som oftest viser sig som diarre og kolik. Diarré opstår på grund af at tarmvæggen ødelægges og det er dette som lede til dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Colitis er således en livstruende sygdom med høj dødelighed.

Som nævnt ovenfor, kan det være en ubehagelig overraskelse at opleve ens hest alvorlig syg. Netop derfor er det essentielt, at vi forsøger at fange de små symptomer, hesten måtte udvise tidligt i forløbet.

Nogle forskere spekulerer i, om det måske endda kunne være givtigt, hvis der fremtidigt kunne blive udarbejdet et særskilt smertescoringssystem for den islandske hest.

Hvad skal man især holde øje med hos sin islandske hest? Hvad er de indledende symptomer?

Ifølge Tina Pihl, er der desværre sjældent indledende symptomer ved akut colitis. Men det vigtigste er at holde øje med, om hesten har diarré samt nedsat ædelyst eller feber, forklarer hun:

-Hvis hesten ”kun” har diarré, kan man overveje, om det kan skyldes sand, parasitter eller fodringen og tale med dyrlægen om det. Hvis hesten både har diarré, feber og nedsat ædelyst, så er det vigtigt at tilkalde dyrlægen akut, da der kan være brug for intensiv væskebehandling på et hospital. Udover væskemangel, kan overvægtige ponyer hurtigt udvikle hyperlipæmi, som med andre ord betyder fedt i blodet,der i sig selv kan være skadeligt og kræve behandling.

Hvordan undersøger man hesten?

-Colitis diagnosticeres ved at hesten har diarré og tegn på inflammation i blodprøver. Derudover kan man ved ultralydsskanning bekræfte at stortarmen er inflammeret ved at måle tykkelsen af tarmvæggen. Ved en obduktion vil stortarmen være kraftigt fortykket og inflammeret samt væskefyldt.

Tina forklarer, at i de meget akutte tilfælde inden diarré er opstået, kan hesten have koliksmerter, som kan være svære at skelne fra andre typer af kolik. Men typisk vil hesten have feber, påvirket kredsløb, herunder ændret slimhindefarve normale fund ved rektalundersøgelsen og tegn på inflammation i blodprøverne. Ved kronisk colitis ser man ofte diarré sammen med vægttab og ofte mild recidiverende kolik.

Hvad kan du selv gøre?

Forebyggelse af sand i tarmen

Forskning i forebyggelse af sandophobning er sparsom, og der er ingen kontrollerede undersøgelser, der har undersøgt metoder til forebyggelse. De undersøgelser, der foreligger råder til, at man sørger for tilstrækkelig foder og vitamin og mineral tilskud og at heste ikke spiser direkte fra sandjord.

Andre forskere anbefaler, at man sikrer, at heste på græs altid har tilstrækkeligt foder enten ved at rotere marker eller fodre med hø indendørs, før hesten lukkes ud på græs. Det er for at reducere forslugenhed og dermed utilsigtet sandindtagelse. Ekstra tilskud af grovfoder til heste på sandjord er også en god ide, ligesom nogle heste kan udvikle en smag for saltet jord, hvorfor et tilskud af salt evt. kan være godt som forebyggelse her.

Du kan også lægge gummimåtter under fodertrug eller wrap/hø. I ekstreme tilfælde, hvor hesten har udviklet en rutinemæssig tendens til at æde jord/ sand, kan man være nødt til at lukke den på stald eller i boks – eller lade den gå med mundkurv.

På trods af at det ikke er dokumenteret, er der forskere, som mener at et tilskud af jern og kobber kan reducere trangen til at æde sand. Et nyligt studie har undersøgt, hvordan de heste, der er lavest rangerende i hierarkiet, kan få fordel af at blive fodret særskilt med hensyn til indtagelse af sand.

Den gammelkendte pose med hestepæreropslemmet i vand, for at vurdere om der er sandudskilning, ved man ikke er 100% pålidelig længere. Heste kan nemlig sagtens have pakket sand i tarmen, som ikke kommer med ud i afføringen:

-Man kan lave en sandtest på fæces. Hvis den er positiv, er der sand i tarmene. Men er den negativ kan testen ikke udelukke, om der er sand i tarmene eller ej. Røntgen af bughulen er den bedste metode til at påvise og kvantificere mængden af sand. Ultralydsskanning af bugen kan i nogle tilfælde indikere om der er sand i tarmene. Men det er ikke muligt at se, hvor meget sand der er, forklarer Tina.

Loppefrøskaller (psyllium) er noget af det man gennem mange år har anvendt til heste med sandophobning. Helt ny forskning viser dog, at det klart er mere effektivt at anvende loppefrøskaller i kombination med MgSO4 (magnesiumsulfat) hos heste uden kliniske tegn på kolik. Dette studie omfattede to grupper af 20 ubehandlede kontrolheste og 20 heste behandlet med 1 g/kg kropsvægt loppefrøskaller og 1 g/kg magnesiumsulfat indgivet ved næse/ svælgsonde én gang dagligt i 4 dage. Ingen af de to grupper havde adgang til jord i undersøgelsesperioden. Det akkumulerede sand blev vurderet via røntgen før og efter behandling, og det viste sig at langt flere behandlede heste kom af med deres sandophobning i tyktarmen end hestene i kontrolgruppen. Ifølge forskerne, anbefales det ikke, at hesteejere selv eksperimenterer med behandling af salt, da det kan være fatalt for heste med særlige lidelser.

Gr Skvalitet P Foldene

Foldens beskaffenhed hænger tæt sammen med forøget risiko for sandindtagelse. Det er vist i flere studier, at det er såvel kort som langt græs i kombination med sand, der udgør den største risikofaktor, mens lerjord har den laveste. Der er ikke fundet nogen åbenlys forklaring på den signifikant øgede risiko for langt græs på fin sandjord, men rødderne på langt græs kan være mindre forankret i sandet end lerjord, og heste kan ved et uheld indtage mere sand, når de ufrivilligt trækker disse rødder op.

I samme undersøgelse blev fodring direkte på jorden vist at være en risikofaktor, når det kombineres med kort (1-5 cm) eller intet græs. Islandske heste går typisk på fold hele året, og de bliver let for fede, hvis de har adgang til for meget græs eller hø/wrap. Derfor går de måske oftere på nedbidte græsfolde, hvor de indtager sandjord, når de nipper til de små græsstrå og trækker rødderne med op.

colITIS:

Hvad er colitis?

Colitis er inflammation i stortarmen. Symptomet på colitis er diarré. Colitis kan både være akut og kronisk.

Akut colitis hos heste er meget alvorligt og har en høj dødelighed pga. shock- udvikling.

Akut colitis kan udvikles så hurtigt og voldsomt hos heste, at de ikke når at udvikle diarré, før de dør af det. Diarré, feber, nedsat ædelyst eller pludseligt vægttab er meget udbredt ved sand i tarmene, og er nogle af de indledende symptomer, man især skal holde øje med.

AkuT colITIS: fAkTA:

Akut colitis hos islandske heste er en alvorlig tilstand, man har fulgt igennem et helt årti fra 2009-2019 på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup. Dette er der blandt andet kommet flere specialeprojekter ud af og en række videnskabelige publikationer. Specialeprojektet bygger på 176 heste indlagt på hospitalet, som blev inddelt i grupper baseret på diverse kriterier. Her fandt man, at der var en overrepræsentation af islandske heste - og at de også havde en højere respirationsrate, samt højere koncentration af laktat i blodet.

Den hyppige vejrtrækning kan skyldes at islandske heste ofte har tykkere pels, mens forhøjet laktat ifølge forskerne, sandsynligvis kan forklares ved, at hestene generelt var federe. Laktatmålinger bruges ofte til at se, hvor godt en hest responderer på behandling. Det er dyrt at have en hest indlagt til behandling. Hovedparten af de islandske heste blev udskrevet efter 7 dage på hospital, men størsteparten af de heste, der blev aflivet eller døde, skete på dag 1. Forskerne slutter derfor, at de første dage er kritiske for hestens overlevelse.